Brev til formændene for de stående udvalg om deling af lovforslag

Udvalget for Forretningsordenen 2013-14
UFO Alm.del Bilag 4
Offentligt


NOTAT
1/1
1. Sammenfatning
I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af delinger af
lovforslag.
Da delinger kan være lovteknisk komplicerede, medfører stigningen, at
risikoen for, at et vedtaget lovforslag har lovtekniske mangler, øges.
I notatet beskrives udviklingen.
2.
Generel beskrivelse af delinger, herunder af årsager til stigningen
Det forekommer undertiden i forbindelse med behandlingen af lovforslag i
Folketinget, at der fremkommer ønske om, at det pågældende lovforslag
deles. Dette kan i givet fald ske ved ændringsforslag.
2.1.
Om antallet af delinger, herunder mulige årsager til stigningen
Tidligere blev ændringsforslag om deling stillet relativt sjældent. I perioden fra
1953-1980 vedtog Folketinget således i alt blot 12 delinger. I de senere årtier
er tallet steget, f.eks. var der i perioden fra 2000-2010 i alt 27 delinger, og
især i de seneste to folketingsår er der sket en markant stigning. Således er
der i disse to folketingsår vedtaget henholdsvis 10 og 11 delinger.
Ofte vil initiativet til et ændringsforslag om deling komme fra et
oppositionsmedlem. Når et eller flere oppositionspartier ønsker et lovforslag
delt, vil årsagen næsten altid være et ønske om at kunne differentiere
stemmeafgivningen ved 3. behandling i forhold til forskellige dele af et
samlelovforslag.
Også en minister (forslagsstiller) kan stille ændringsforslag om deling. Dette
er tidligere typisk sket i situationer, hvor det under behandlingen i Folketinget
viser sig, at ministeren ikke kan få flertal for det samlede forslag, men derimod
kan få to forskellige flertal til at vedtage de delte forslag. En anden situation,
hvor ministeren stiller ændringsforslag om deling, er tilfælde, hvor der er
enighed om, at en del af et lovforslag - af hensyn til en tidlig ikrafttræden -
udskilles og vedtages først, hvorefter Folketinget har bedre tid til at behandle
resten af forslaget.
11. oktober 2013
Ref.: 13-000851-6
Ole Ødegaard Christiansen
Chefkonsulent
LOVSEKRETARIATET
OM DELING AF LOVFORSLAG
Udvalget for Forretningsordenen 2013-14
UFO Alm.del Bilag 4
Offentligt
2/2
I de senere år forekommer det endvidere i stigende omfang, at en minister -
selv om der er et flertal for det samlede forslag - ønsker at imødekomme et
(stort) mindretals ønske om at kunne differentiere sin stemmeafgivning og
derfor selv stiller forslag om deling af lovforslaget. Særlig i den situation, hvor
der i et lovforslag, der gennemfører et forlig, er medtaget andre elementer,
der ikke støttes af et forligsparti, sker det ofte, at ministeren selv stiller
ændringsforslag om deling.
Mens der tidligere var en vis tilbageholdenhed fra regeringens side med at
imødekomme ønsker fra partierne om deling ”blot” for at lette deres
stemmeafgivning, synes der i de senere år at være en stigende tendens til at
imødekomme sådanne ønsker, også selv om dette ikke er nødvendigt for at
opnå et flertal for lovforslaget. Tidligere valgte disse partier i stedet at stille
ændringsforslag om, at de elementer, de var imod, udgik, suppleret med
politiske bemærkninger i betænkning om, hvordan de ville stille sig ved
afstemningen om forslagets endelige vedtagelse, hvis deres ændringsforslag
skulle blive forkastet.
Endelig er det Lovsekretariatets vurdering, at stigningen i antallet af delinger i
de seneste to folketingsår især er begrundet i, at der tilsyneladende er indgået
en aftale mellem oppositionspartierne på begge sider af regeringen om, at
såfremt blot et parti ønsker en deling, vil de øvrige oppositionspartier tiltræde
et ændringsforslag herom.
2.2
Om anvendelsen af samlelove
Ønsket om deling af et lovforslag hænger tæt sammen med anvendelsen af
samlelove, og det kan hævdes, at den enkleste måde at reducere antallet af
delinger vil være at opfordre regeringen til i større omfang, end det sker pt., at
overveje partiernes behov for at kunne differentiere deres stemmeafgivning.
Samtidig vil det dog næppe heller være i Folketingets interesse helt at fraråde
regeringen at samle forskelligartede emner i et lovforslag, da det givetvis vil
medføre en meget stor stigning i antallet af lovforslag. Det falder i øvrigt uden
for rammerne for dette notat at belyse anvendelsen af samlelove. Det er dog
Lovsekretariatets vurdering, at der ikke inden for de seneste 10-15 år er sket
en udvidelse i anvendelsen af samlelove, der kan siges at udgøre årsagen til
de senere års stigning i antallet af delinger af lovforslag.
3.
Problemer i forbindelse med delinger
Undertiden er et ændringsforslag om deling ikke uproblematisk set fra en
lovteknisk synsvinkel, idet der i forbindelse med delingen skal foretages en
række konsekvensændringer både via ændringsforslag og redaktionelle
konsekvensændringer af ganske kompliceret karakter, som alt andet lige
medfører risiko for fejl under processen, der ofte foregår under et vist tidspres.
Dette gælder især, når meget omfangsrige lovforslag ønskes delt, eller når
indholdet af ét ændringsnummer ønskes delt. I disse tilfælde vil det være
3/3
nødvendigt at affatte nummeret i begge dele af det delte lovforslag for herefter
at stille yderligere ændringsforslag til 3. behandling af det forslag, der
vedtages sidst.
Også i forhold til den politiske proces i de stående udvalg kan
ændringsforslag om deling give anledning til vanskeligheder. Lovsekretariatet
er således bekendt med tilfælde, hvor det ved betænkningens afgivelse stod
uklart for udvalgsmedlemmer, at de, hvis de i øvrigt støttede en deling også
skulle støtte ændringsforslag, der udgjorde tekniske konsekvenser af
delingen. Endvidere står det ikke altid klart for udvalgsmedlemmer, at de
f.eks. ikke kan støtte ministerændringsforslag til det udelte forslag og samtidig
støtte en deling af forslaget.
Endvidere kan delinger af lovforslag udgøre en ulempe dels for de borgere,
som er lovgivningens primære adressater, dels for advokater, dommere,
forvaltningsmyndigheder og andre, der anvender lovgivningen, idet en deling
kan gøre det vanskeligere at finde bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser, der jo kun findes som bemærkninger til det fremsatte (udelte)
forslag.