Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.10.2020
COM(2020) 652 final
2020/0300 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0652
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1 BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den 4. december 2019 offentliggjorde Det Europæiske Miljøagentur (EEA) sin rapport om
tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø med titlen "The European Environment
— state and outlook 2020" (SOER)1
, og resultaterne heri er tankevækkende. De nuværende
udfordringer med hensyn til miljø, klima og bæredygtighed er af hidtil uset omfang og kræver
en øjeblikkelig og samordnet indsats og systemiske løsninger. Unionens miljøpolitik har de
seneste årtier givet gode resultater, uden at EU's langsigtede konkurrenceevne er blevet
påvirket, og de seneste år har regelværket i stigende grad været præget af en ambitiøs og
langsigtet vision, målsætninger og politikker for strategiske rammer, hvilket har medført en
effektiv reduktion af miljøbelastningen. Imidlertid medfører både tab af biodiversitet og
nedbrydning af økosystemydelser, klimaændringer og virkningerne heraf samt en
ikkebæredygtig brug af ressourcer, forurening og dermed forbundne risici for menneskers
sundhed og trivsel, naturen, økosystemerne og økonomien et behov for en beslutsom
yderligere indsats i EU og globalt.
Den 11. december 2019 reagerede Europa-Kommissionen på disse udfordringer med
vedtagelsen af den europæiske grønne pagt2
— en ambitiøs dagsorden for EU om at blive det
første klimaneutrale kontinent inden 2050 og beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital
og beskytte borgernes sundhed og velfærd mod miljømæssige risici og påvirkninger. På
grundlag af en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end der tages,
skitseres de miljømæssige prioriteter for de kommende år og Unionens ambition om at
omdanne sin økonomi til en bæredygtig fremtid, samtidig med at ingen lades i stikken. For at
disse mål kan omsættes i praksis, udformes i pagten en række gennemgribende transformative
politikker, og EU opfordres til at styrke sin lederposition på globalt plan vedrørende klima- og
miljøspørgsmål.
Efter den brede debat om meddelelsen "En ren planet for alle"3
forelagde EU i marts 2020 sin
langsigtede strategi i henhold til Parisaftalen om FN's rammekonvention om klimaændringer4
,
der forpligter EU til at blive en klimaneutral økonomi inden 2050. Kommissionen har
foreslået at nedfælde denne målsætning i den europæiske klimalov5
. Europa-Kommissionen
vedtog også en række nye strategiske initiativer, navnlig en ny handlingsplan for en cirkulær
økonomi for et rent og konkurrencedygtigt Europa6
, en biodiversitetsstrategi for 20307
og en
jord til bord-strategi8
.
EU har også vedtaget en omfattende reaktion på coronaviruskrisen, som har voldsomme
omkostninger for liv og levebrød og har ført til hidtil usete udfordringer for den politiske
beslutningstagning, der forværres af en alvorlig økonomisk nedgang. I EU's
genopretningsplan Next Generation EU, som Kommissionen foreslog den 27. maj 2020, og
1
Rapport fra Det Europæiske Miljøagentur: The European environment — state and outlook 2020,
Knowledge for transition to a sustainable Europe (2019).
2
COM(2019) 640 final.
3
COM(2018) 773 final.
4
Skrivelse fra Kroatien og Europa-Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union og dens
medlemsstater, Long-term low greenhouse gas emission development strategy of the European Union
and its Member States (2020, https://unfccc.int/sites/default/files/resource/HR-03-06-
2020%20EU%20Submission%20on%20Long%20term%20strategy.pdf).
5
COM(2020) 80 final.
6
COM(2020) 98 final.
7
COM(2020) 380 final
8
COM(2020) 381 final.
DA 2 DA
som blev godkendt på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i juli 2020, fremhæves
statussen for den europæiske grønne pagt som Europas nye vækststrategi og dens rolle med
hensyn til at opnå en bæredygtig og hurtig genopretning samt sikre forudsigelighed på lang
sigt på vejen mod klimaneutralitet og i sidste ende en retfærdig og fair omstilling, som ikke
lader nogen i stikken. Det 8. miljøhandlingsprogram vil med den langsigtede vision og de
miljømæssige prioriterede mål, den deler med den grønne pagt, støtte EU's fælles engagement
i en grøn genopretning.
Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden
begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram løber frem til den 31.
december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant,
forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå
et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den
europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram.
Rådet, Europa-Parlamentet og Regionsudvalget har opfordret Kommissionen til senest i
begyndelsen af 2020 at forelægge et forslag til et 8. miljøhandlingsprogram.
2 RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et nyt overordnet EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2030 er baseret på artikel 192, stk. 3, i TEUF. For at sikre, at
EU og dets medlemsstater tager ejerskab over dette program samt at de opfylder de
prioriterede mål i programmet, fastsætter dette forslag til afgørelse en befordrende ramme til
støtte for opfyldelsen af de prioriterede mål, og sikrer, at der regelmæssigt måles fremskridt i
forhold til målene.
Målene for dette forslag til afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
alene. Eftersom miljø- og klimapolitik er et område, der har delt kompetence inden for EU og
en decentraliseret politik, er et af målene med dette program at skabe et fælles ejerskab over
målene for alle tre EU-institutioner og medlemsstaterne, som kan give politiske
beslutningstagere og andre interessenter — herunder regioner og byer, virksomheder,
arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og individuelle borgere — en
forudsigelig ramme og retningslinjer.
3 RESULTATER AF EVALUERINGER OG HØRINGER AF
INTERESSENTER
Den 15. maj 2019 offentliggjorde Kommissionen en rapport om evalueringen af det 7.
miljøhandlingsprogram9
. Forud for rapporten blev der gennemført en omfattende
høringsproces, der fandt sted i løbet af 2018, og som bestod i en åben offentlig høring, en
målrettet høring af medlemsstaterne, en målrettet høring af interessenter samt to offentlige
workshops.
Evalueringen viste, at det 7. miljøhandlingsprogram generelt opfattes som et effektivt
strategisk værktøj på højt plan, der styrer miljøpolitikken. For mange fungerer
miljøhandlingsprogrammet også som et planlægningsværktøj, der sikrer en kontinuitet i
miljøpolitikken — herunder med dens langsigtede vision, ansvarlighed og forudsigelighed i
forbindelse med Europa-Kommissionens tiltag, ud over at have en positiv indflydelse på
integration og strømlining af miljøpolitikken. De prioriterede mål i det 7.
9
COM(2019) 233 final.
DA 3 DA
miljøhandlingsprogram blev generelt betragtet som stadig værende gyldige, især visionen for
2050.
Den 22. november 2017 offentliggjorde Europa-Parlamentet en vurdering af gennemførelsen
af det 7. miljøhandlingsprogram10
, efterfulgt af en rapport om gennemførelsen heraf den 6.
marts 2018 og en beslutning11
den 17. april 2018.
Den 31. juli 2018 offentliggjorde Det Europæiske Regionsudvalg en undersøgelse af den
lokale og regionale dimension af det 8. miljøhandlingsprogram12
, efterfulgt af en udtalelse13
,
der blev vedtaget den 7. februar 2019.
Den 11.-12. juni 2019 blev der som opfølgning på drøftelserne på det uformelle møde i Rådet
(miljø) den 29.-30. oktober 2018 i Graz (Østrig) afholdt en workshop om det fremtidige
miljøhandlingsprogram i Hainburg (Østrig). Den 4. oktober 2019 vedtog Rådet konklusioner
om det 8. miljøhandlingsprogram "8th
Environment Action Programme — Turning the Trends
Together"14
under det finske formandskab for Rådet.
4 VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag til en afgørelse er udformet i overensstemmelse med Kommissionens forslag til
EU's flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Forslaget omfatter et finansielt
datablad, der indfører et behov for yderligere ressourcer i Det Europæiske Miljøagentur
(EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i forbindelse med støtte til den nye
ramme for overvågning, måling og rapportering for dette program.
Inddragelsen af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur
(ECHA) er af afgørende betydning for dette arbejde samt for at nå målene i det 8.
miljøhandlingsprogram. Den nye overvågnings- og rapporteringsramme, der foreslås for det
8. miljøhandlingsprogram, vil i videst muligt omfang omfatte eksisterende
overvågningsværktøjer og indikatorer, der hovedsagelig er baseret på europæiske statistikker
og data fra EEA og ECHA, således at overlapning undgås og den administrative byrde for
medlemsstaterne begrænses. Dette betyder, at yderligere opgaver overlades til disse agenturer,
således at de kan bidrage fuldt ud til opfyldelsen af prioriteterne og skabe de
grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3 og 4 i dette program.
5 ANDRE FORHOLD
Redegørelse for de særlige bestemmelser i forslaget:
Det overordnede mål med det 8. miljøhandlingsprogram er at fremskynde EU's omstilling til
en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv måde
og nå de miljømæssige mål i FN's 2030-dagsorden og dagsordenens mål for bæredygtig
udvikling, der fuldt ud støtter miljø- og klimamålene i den europæiske grønne pagt.
Artikel 1
10
Europa-Parlamentets europæiske konsekvensanalyse: Implementation of the 7th
Environment Action
Programme — Mid-term review (2017).
11
Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2018 om gennemførelsen af det 7. miljøhandlingsprogram
(2017/2030(INI)).
12
Regionsudvalget: Towards an 8th
Environment Action Programme — Local and regional dimension
(2018).
13
EUT C 168 af 16.5.2019, s. 27.
14
Rådets konklusioner af 4. oktober 2019 (12795/19).
DA 4 DA
Det nuværende forslag tjener til at skabe større sammenhæng og synergi mellem tiltag på
tværs af alle myndighedsniveauer ved at måle fremskridtene hen imod miljø- og klimamål på
en integreret måde. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagts løfte om "ikke at
gøre skade" støtter forslaget en reduktion af presset på miljøet og klimaet og en styrkelse af
den integrerede tilgang til udvikling og gennemførelse af politikker, navnlig ved at integrere
bæredygtighed i alle relevante initiativer og projekter på nationalt plan og EU-plan.
Artikel 2
Ansvaret for at nå miljø- og klimarelaterede mål og målsætninger deles af Unionen og dens
medlemsstater og kræver handling fra alle aktørers side, dvs. fra regeringer på EU-plan,
nationalt, regionalt og lokalt plan, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, borgere og
virksomheder.
I artikel 2 fastsættes de tematiske prioriterede mål i forbindelse med et langsigtet mål for 2050
om at "leve et godt liv inden for planetens grænser", som allerede er fastsat i det 7.
miljøhandlingsprogram.
Artikel 3
Den europæiske grønne pagt understreger nødvendigheden af at sikre, at politikker og
lovgivning håndhæves og gennemføres effektivt.
Artikel 3 danner grundlag for en fælles forståelse og forpligtelse vedrørende de
forudsætninger, der er nødvendige for at nå disse tematisk prioriterede mål, og sikrer således
sammenhæng i gennemførelsen på det relevante niveau. Kommissionen har bebudet, at den
vil forbedre den måde, hvorpå den med retningslinjerne for bedre regulering og
støtteværktøjerne griber spørgsmål om bæredygtighed og innovation an, med henblik på at
alle skal leve op til det grønne løfte om ikke at gøre skade.
Artikel 4
Selv om individuelle miljøpolitiske instrumenter kræver regelmæssig rapportering fra
medlemsstaterne om specifikke miljøpolitikker, er der ikke fastsat nogen omfattende ramme i
EU-lovgivningen til at sikre en koordineret tilgang til den overordnede opfyldelse af
Unionens miljømål. I den europæiske grønne pagt blev det bebudet, at det nye
miljøhandlingsprogram vil omfatte en ny overvågningsmekanisme for at sikre, at EU fortsat
er på vej til at opfylde sine miljømål.
Denne ramme for overvågning i det 8. miljøhandlingsprogram bør ikke berøre de eksisterende
rapporterings- og forvaltningsværktøjer for miljø og klima, herunder instrumenterne under
energiunionen og klimaforvaltningen.
– Måling af fremskridt hen imod miljø- og klimamål i den bredere kontekst af
bæredygtighed, trivsel og modstandsdygtighed
Måling af EU's og medlemsstaternes fremskridt hen imod at nå FN's 2030-mål for bæredygtig
udvikling kræver en integreret ramme for miljømæssige, sociale og økonomiske mål. Rådet15
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg16
har opfordret til at måle økonomiske
resultater og samfundsmæssige fremskridt "ud over BNP" og gå i retning af at bruge "trivsel"
som ledetråd for politikken, et tiltag, der også støttes af Organisationen for Økonomisk
15
Se f.eks. https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10414-2019-INIT/da/pdf.
16
https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/reflection-paper-
towards-sustainable-europe-2030.
DA 5 DA
Samarbejde og Udvikling17
. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har tilrettelagt Post Growth
2018-konferencen18
sammen med de berørte parter.
I den forbindelse vil overvågningsrammen for det 8. miljøhandlingsprogram bidrage med
oplysninger om miljø og klima til EU's overordnede indsats for at måle fremskridt i retning af
bæredygtighed, velfærd og modstandsdygtighed, herunder modstandsdygtighed over for
katastrofer; den bør informere de politiske beslutningstagere og interessenterne om, hvorvidt
EU og medlemsstaterne er på vej til at opnå en systemisk omstilling.
Oprettelsen af overvågningsrammen for det 8. miljøhandlingsprogram bør også ses i
sammenhæng med andre forvaltnings- og overvågningstiltag, navnlig det europæiske
semester, Eurostats overvågningsrapport om målene for bæredygtig udvikling og den årlige
strategiske fremsynsrapport, som også bygger på de tilgængelige data og anvender
indikatorer, der er mest relevante for de respektive politiske mål. Selv om disse forvaltnings-
og overvågningsredskaber tjener forskellige formål, bør de i stigende grad kobles sammen
med henblik på yderligere at forbedre deres sammenhæng.
– Hen imod en overordnet indikator for det 8. miljøhandlingsprogram
Overvågningen af det syvende miljøhandlingsprogram blev udført af Det Europæiske
Miljøagentur, som udsendte årlige rapporter om miljøindikatorer19
. Der blev udarbejdet en
resultattavle med næsten 30 indikatorer for at overvåge de prioriterede mål i det 7.
miljøhandlingsprogram.
Overvågningsrammen for det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle de nye prioriterede mål.
Den bør omfatte et begrænset antal nøgleindikatorer for kommunikation på højt plan, der
fortæller en sammenhængende historie om miljøets tilstand, de vigtigste belastninger og
effektiviteten af vores reaktion. Disse indikatorer skal også være relevante for de overordnede
mål om at øge vores økonomiers og samfunds trivsel og modstandsdygtighed.
Udvælgelsen af de overordnede indikatorer for det 8. miljøhandlingsprogram vil tage behørigt
hensyn til igangværende arbejdsprocesser med henblik på at forbedre overvågningen af
biodiversitet, cirkulær økonomi og nulforurening, der alle skal være færdige senest i 2021/22,
samt andre overvågningsværktøjer, der dækker miljø- og klimapolitik, herunder forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen. Den skal baseres på tilgængelige data i medlemsstaterne og
på EU-plan, og navnlig dem, der styres af Det Europæiske Miljøagentur samt det europæiske
statistiske system.
Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at
forbedre tilgængeligheden og relevansen af data. Dette omfatter afhjælpning af mangler i
forbindelse med indikatorer, navnlig overvågning af politikken i forbindelse med
nulforureningsambitionerne og sammenhængen mellem miljø-, social- og sundhedspolitikker.
Etableringen af overvågningsrammen for det 8. miljøhandlingsprogram vil blive støttet af en
ny database over miljøindikatorer — et lettilgængeligt onlinebibliotek med indikatorer, der
skaber et fuldstændigt og struktureret overblik over de flere hundrede eksisterende
miljøindikatorer.
– Planetens grænser
Processen med at udvikle en overvågningsramme for det 8. miljøhandlingsprogram vil give
mulighed for at udforske det potentiale, der ligger i det igangværende arbejde i
17
Se f.eks. OECD's Well-being Framework, OECD's Framework for Policy Action on Inclusive Growth,
Better Life Initiative og New Approaches to Economic Challenges Initiative.
18
https://www.postgrowth2018.eu/.
19
Se f.eks. https://www.eea.europa.eu/publications/environmental-indicator-report-2018.
DA 6 DA
Kommissionens Fælles Forskningscenter, Det Europæiske Miljøagentur med flere, med
hensyn til planetens grænser (f.eks. anvendelse af ferskvand, ændring af arealanvendelsen,
forsuring af havene) og konsekvensen af forbruget i EU, herunder skovrydning og
skovforringelse i tredjelande.
Selv om klimavidenskaben og navnlig det arbejde, der udføres af det internationale panel for
klimaændringer, leverer pålidelige data og oplysninger om omfanget af drivhusgasemissioner,
der er forenelige med Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt
stykke under 2 °C og gøre bestræbelser på at begrænse den til 1,5 °C i forhold til det
førindustrielle niveau, er arbejdet med planetens øvrige grænser stadig i gang. Det er vigtigt at
fremme dette arbejde for at informere politiske beslutningstagere og interessenter om,
hvorvidt miljøpolitikken er ambitiøs nok til at holde Europa inden for et sikkert spillerum for
planeten20
.
– Høringsproces om de overordnede indikatorer for det 8.
miljøhandlingsprogram
Kommissionen vil iværksætte en bred høringsproces med andre EU-institutioner,
medlemsstater og interessenter med henblik på at udforme en omfattende overvågningsramme
for det 8. miljøhandlingsprogram på grundlag af et høringsdokument, der skitserer den
foreslåede metode og de skridt, der skal tages.
På grundlag af disse høringer agter Kommissionen at fremlægge et overordnet indikatorsæt
for det 8. miljøhandlingsprogram ved udgangen af 2021.
Proceduren vil blive nøje koordineret med de igangværende arbejdsgange, der bebudes i den
europæiske grønne pagt, for at udforme eller revidere overvågningsrammerne for cirkulær
økonomi, biodiversitet og nulforurening med henblik på at sikre overordnet sammenhæng og
mindske den administrative byrde.
Artikel 5 — Evaluering
Artikel 5 indeholder bestemmelser om en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram i 2029,
inden det udløber ved udgangen af 2030.
20
COM(2020) 98 final, s. 18.
DA 7 DA
2020/0300 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg21
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,22
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I overensstemmelse med artikel 192, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde har de generelle handlingsprogrammer for miljø siden 1973 udgjort
rammerne for Unionens indsats på miljø- og klimaområdet.
(2) Ved Europa-Parlamentets og Rådets23
afgørelse 1386/2013/EU indførtes det 7.
miljøhandlingsprogram, som fastsætter Unionens miljøpolitiske dagsorden frem til den
31. december 2020 samt en langsigtet vision for 2050.
(3) Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24
konkluderede, at
visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har
bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden
for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe
synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I
evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb
FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd
afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling
fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og
miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram
konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed
og politisk integration ikke var tilstrækkelige.
(4) Ifølge EEA's rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "The
European environment — state and outlook 2020, Knowledge for transition to a
sustainable Europe" ("SOER 2020") udgør 2020 en enestående mulighed for, at
Unionen kan udvise lederskab med hensyn til bæredygtighed og imødegå de
21
Indsæt, hvis EØSU vedtager en udtalelse om forslaget.
22
Indsæt, hvis RU vedtager en udtalelse om forslaget.
23
EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
24
COM(2019) 233 final.
DA 8 DA
presserende udfordringer for så vidt angår bæredygtighed, der kræver systemiske
løsninger. Som anført i SOER 2020 er ændringerne i det globale klima og de globale
økosystemer, der er observeret siden 1950'erne, uden fortilfælde i årtier eller
årtusinder. Den globale befolkning er tredoblet siden 1950, mens befolkningen i
byerne er firedoblet. Med den nuværende vækstmodel forventes miljøbelastningerne at
stige yderligere, hvilket medfører direkte og indirekte skadelige virkninger for
menneskers sundhed og trivsel. Dette gælder især for de sektorer, der har den største
miljøpåvirkning — fødevarer, mobilitet, energi samt infrastruktur og bygninger.
(5) Europa-Kommissionen reagerede på de udfordringer, der blev identificeret i SOER
2020, ved at vedtage den europæiske grønne pagt25
: en ny vækststrategi for den grønne
og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og
velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv
økonomi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26
blev Unionens
målsætning om at opnå klimaneutralitet inden 2050 fastsat.
(6) Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next
Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne sektorer, der er
nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et
retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive
Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens
budget for 2021-2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den
europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next
Generation EU respektere den europæiske grønne pagts løfte om ikke at gøre skade.
(7) Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's
miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram
udløber den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen,
hvis det er relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god
tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8.
miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der
bebudet et nyt miljøhandlingsprogram.
(8) Det 8. miljøhandlingsprogram bør støtte miljø- og klimamålsætningerne i den
europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et
godt liv inden for planetens grænser" inden 2050, som allerede er fastsat i det 7.
miljøhandlingsprogram. Programmet bør bidrage til at nå FN's 2030-dagsorden og
FN's mål for bæredygtig udvikling.
(9) Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ økonomi,
der giver mere tilbage til planeten, end den tager. En regenerativ vækstmodel
anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt
miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at
operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter
med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan måde, at den ikke
skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og
miljøforringelser, minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den
naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende
ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse
styrker den regenerative økonomi modstandsdygtigheden og beskytter nuværende og
fremtidige generationers velfærd.
25
COM(2019) 640 final.
26
COM(2020) 80 final.
DA 9 DA
(10) I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for
klimaneutralitet, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den
biologiske mangfoldighed, cirkulær økonomi, ambitionen om nulforurening og
mindskning af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Endvidere bør de
nødvendige forudsætninger for at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede
mål identificeres for alle involverede aktører.
(11) Miljøpolitikken er stærkt decentraliseret, og der bør gøres en indsats for at nå de
prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram på forskellige forvaltningsniveauer,
dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, med en samarbejdsbaseret
tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer. Den integrerede tilgang til
politikudvikling og -gennemførelse bør styrkes med henblik på at maksimere
synergierne mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål, samtidig med at der
lægges særlig vægt på potentielle afvejninger og på sårbare gruppers behov. Desuden
er et gennemsigtigt samarbejde med ikkestatslige aktører vigtigt for at sikre en
vellykket gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram og opnåelse af programmets
prioriterede mål.
(12) Øget samarbejde med partnerlande, god global miljøforvaltning samt synergier
mellem interne og eksterne EU-politikker er afgørende for at nå Unionens miljø- og
klimamål.
(13) Kommissionen bør vurdere, hvilke fremskridt Unionen og medlemsstaterne har gjort
med hensyn til at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram i forbindelse
med overgangen til større bæredygtighed, velfærd og modstandsdygtighed. Dette er i
overensstemmelse med opfordringerne fra Rådet27
og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg28
til at måle økonomiske resultater og samfundsmæssige fremskridt
"ud over BNP" og bevæge sig i retning af at bruge velfærd som ledetråd for politikken,
hvilket også understøttes af OECD29
.
(14) Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8.
miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til
tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer. Den bør være i
overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer,
der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830
, revisionen af
gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende cirkulær
økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre
miljøpolitikker. Sammen med andre redskaber, der anvendes i det europæiske
semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og
Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31
, vil den være en del af et
sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer.
(15) Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til og
videreanvende data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med
gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom
27
Se f.eks. https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10414-2019-INIT/da/pdf.
28
https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/reflection-paper-
towards-sustainable-europe-2030.
29
Se f.eks. OECD's Well-being Framework, OECD's Framework for Policy Action on Inclusive Growth,
Better Life Initiative og New Approaches to Economic Challenges Initiative.
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
31
COM/2020/493 final.
DA 10 DA
satellitdata og behandlede oplysninger fra det europæiske jordovervågningsprogram
(Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande og det europæiske
oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske
havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for
kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig
intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og
derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og
af højere kvalitet.
(16) Endvidere bør medlemsstaterne i overensstemmelse med kravene i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, 2007/2/EF og (EU) 2019/1024 sikre, at de
relevante data, oplysninger og indikatorer for overvågning af gennemførelsen af det 8.
miljøhandlingsprogram er frit tilgængelige, ikkediskriminerende, med åben adgang,
passende, af høj kvalitet, sammenlignelige, ajourførte, brugervenlige og let
tilgængelige online.
(17) For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA
udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt,
tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen
af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt
under programmet.
(18) For at tage hensyn til de politiske mål, der er under udvikling, og de fremskridt, der er
gjort, bør det 8. miljøhandlingsprogram evalueres af Kommissionen i 2029.
(19) Målet for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
men kan på grund af omfanget og virkningerne af det foreslåede handlingsprogram
bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål
—
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1 — Genstand
1. Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for
perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram").
Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne for deres opfyldelse og
fastlægger en ramme for måling af, hvorvidt Unionen og dens medlemsstater er på
rette spor med hensyn til at opfylde disse prioriterede mål.
2. Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en
klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv
måde og tilslutter sig de miljø- og klimamæssige målsætninger og initiativerne i den
europæiske grønne pagt.
3. Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og
klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens
mål for bæredygtig udvikling, og rammen for overvågningen heraf udgør miljø- og
klimaelementerne i EU's indsats for at måle fremskridt hen imod større
bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og
modstandsdygtighed.
DA 11 DA
Artikel 2 — Prioriterede mål
1. Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at
borgerne lever et godt liv inden for planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor
der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den
økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt
miljø understøtter borgernes velfærd, biodiversiteten trives, og naturkapitalen
beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over
for klimaændringer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende
og kommende generationers velstand på verdensplan.
2. Det 8. miljøhandlingsprogram har følgende seks tematiske prioriterede mål:
(a) en uigenkaldelig og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse
af optag gennem naturlige og andre dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-
målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i
2050 som fastsat i forordning (EU) .../...32
(b) fortsat fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke
modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer
(c) fremskridt hen imod en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til
planeten, end der tages, afkobling af den økonomiske vækst fra
ressourceanvendelse og miljøforringelse og fremskyndelse af overgangen til en
cirkulær økonomi
(d) tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft,
vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod
miljørelaterede risici og påvirkninger
(e) beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og styrkelse af
naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og
marine økosystemer
(f) fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og
klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på
områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og
fødevaresystemet.
Artikel 3 — Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål
1. Opfyldelse af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram vil kræve:
(a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om
miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan
samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for passende
administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i
den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne, samt
intensivering af indsatsen mod miljøkriminalitet
(b) styrkelse af den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse,
navnlig ved:
– at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante
strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer,
32
COM/2020/80 final.
DA 12 DA
programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt,
regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem ikke skader
nogen af de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2
– maksimere fordelene ved at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU33
og 2001/42/EF34
– at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem
økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes
behov for ernæring, boliger og mobilitet opfyldes på en bæredygtig
måde, der ikke lader nogen i stikken
– regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde
konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende
høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede
og enkle at gennemføre, og som tager behørigt hensyn til den forventede
indvirkning på miljø og klima
(c) effektiv integration af miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det
europæiske semester for økonomisk styring, herunder i de nationale
reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner
(d) mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder,
herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den
Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan
(e) udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan, der gør
bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber,
herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og
støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret
regnskabspraksis for naturkapital
(f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste
tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og
udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne
færdigheder og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og
økosystemer
(g) udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte
miljøpolitikken og samtidig minimere deres miljøfodaftryk
(h) fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation
(i) effektiv anvendelse af høje standarder for gennemsigtighed, offentlig
deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med
konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på
miljøområdet (Århuskonventionen)35
(j) sikring af, at data og bevismateriale i forbindelse med gennemførelsen af det 8.
miljøhandlingsprogram er offentligt tilgængelige og lettilgængelige, uden at
33
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EØS-relevant
tekst) (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1).
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers
og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001).
35
https://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/pp/documents/cep43e.pdf.
DA 13 DA
dette berører bestemmelserne om fortrolighed i den specifikke lovgivning om
domænenavne
(k) understøtning af den globale udbredelse af de prioriterede mål, der er fastsat i
artikel 2, og sikring af sammenhæng mellem interne og eksterne tilgange og en
koordineret indsats, navnlig for så vidt angår:
– samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet
de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse
områder, der er lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle
produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, fuldt ud overholder
de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale
forpligtelser
– styrkelse af samarbejdet med regeringer, virksomheder og civilsamfundet
i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at danne
partnerskaber og alliancer vedrørende miljøbeskyttelse og fremme
miljøsamarbejde i G7 og G20
– styrkelse af Unionens og dens partneres gennemførelse af Parisaftalen,
konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre multilaterale
miljøaftaler, herunder ved at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden
for så vidt angår de fremskridt, der gøres med hensyn til de forpligtelser,
der er indgået i henhold til disse aftaler
– styrkelse af den internationale forvaltning af miljøet ved at lukke de
resterende huller og styrke respekten for og anvendelsen af anerkendte
internationale miljøprincipper
– sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande
fremmer FN's 2030-dagsorden.
2. Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre
interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af
strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram
blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder.
Artikel 4 — Overvågningsramme
1. Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske
Kemikalieagentur, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes
fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under
hensyntagen til de grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3.
2. Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn
til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er
tilgængelige i medlemsstaterne og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det
Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system. Denne vurdering
berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og
øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken.
3. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter
Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden,
navnlig ved at:
DA 14 DA
(a) indsamle, behandle og rapportere dokumentation og data ved hjælp af moderne
digitale værktøjer
(b) arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene
(c) levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrag til gennemførelse af
politiske mål på EU-plan og nationalt plan
(d) integrere data om miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og fuldt ud
udnytte andre tilgængelige data, såsom data leveret af Copernicus
(e) yderligere forbedre adgangen til data gennem EU-programmer
(f) sikre gennemsigtighed og ansvarlighed
(g) hjælpe civilsamfundet, de offentlige myndigheder, borgerne, arbejdsmarkedets
parter og den private sektor med at identificere klima- og miljørisici og træffe
foranstaltninger til at forebygge, afbøde og tilpasse sig dem og fremme deres
engagement i at lukke hullerne i vores vidensgrundlag.
4. Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan
og nationalt plan, herunder Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske
Kemikalieagenturs kapacitet til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3.
Artikel 5 — Evaluering
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8.
miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
med de vigtigste resultater af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om
det næste miljøhandlingsprogram.
Artikel 6 — Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 15 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT — "AGENTURER"
Indhold
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME ............................................................... 17
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse ............................................................................... 17
1.2. Berørt(e) politikområde(r).......................................................................................... 17
1.3. Forslaget vedrører ...................................................................................................... 17
1.4. Mål ............................................................................................................................. 17
1.4.1. Generelle mål ............................................................................................................. 17
1.4.2. Specifikke mål............................................................................................................ 17
1.4.3. Forventede resultater og virkninger ........................................................................... 22
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse............................................................................. 22
1.5.1. Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
gennemførelse af initiativet........................................................................................ 22
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele
ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Med henblik på
dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås værdien af EU's
intervention, som supplerer værdien af den indsats, medlemsstaterne gør alene. ..... 23
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger..................................................................... 23
1.5.4. Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre
relevante instrumenter................................................................................................ 23
1.5.5. Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for
omfordeling................................................................................................................ 24
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger.......................................... 25
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) .............................................................................. 25
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER............................................................ 26
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering................................................................. 26
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)............................................................................ 26
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi............................................................................... 26
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at
afbøde dem................................................................................................................. 27
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet
mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den
forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) ........................................ 27
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder............................... 27
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER..... 27
DA 16 DA
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
.................................................................................................................................... 27
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne............................................................................ 29
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne.......................................... 29
3.2.2. Anslåede virkninger for EEA's og ECHA's bevillinger............................................. 31
3.2.3. Anslåede virkninger for EEA's og ECHA's menneskelige ressourcer....................... 32
3.2.3.1. Sammenfatning .......................................................................................................... 32
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer i de overordnede generaldirektorater ... 33
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme..................................... 35
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen ....................................................................... 35
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne.......................................................................... 35
DA 17 DA
SUPPLERENDE FINANSIERINGSOVERSIGT — "AGENTURER"
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til
2030 for at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og regenerativ
økonomi
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
Politikområder: 09 Miljø- og klimaindsats
Aktiviteter:
09 02 — Program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)
09 10 — Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur
1.3. Forslaget vedrører
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning36
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Generelle mål
Fremskynde Unionens overgang til en klimaneutral, ren, ressourceeffektiv og genoprettende
økonomi på en retfærdig og inklusiv måde og nå de miljømæssige mål i FN's 2030-dagsorden
og dens mål for bæredygtig udvikling, der fuldt ud støtter miljømålene i den europæiske
grønne pagt.
Bidrage til en bedre integreret, sammenhængende og tværfaglig overvågnings- og
rapporteringsramme for miljø- og klimapolitikker i fuld overensstemmelse med målene i
Parisaftalen, målene for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne pagt.
1.4.2. Specifikke mål
I 2015 blev der indgået skelsættende internationale aftaler med vedtagelsen af FN's mål for
bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer (COP21). Disse tilsagn, og den
voksende bevidsthed om, at det haster med at imødegå klimaændringer, miljøforringelse og
risiciene for bæredygtigheden, kræver et effektivt 8. miljøhandlingsprogram fra EU.
Rapporten om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "State and outlook of the
European Environment 2020" (SOER 2020), forelagt af EEA den 4. december 2019,
rapporterede om Europas aktuelle udfordringer på miljø-, klima- og bæredygtighedsområdet,
som er af et hidtil uset og presserende omfang. Disse udfordringer kræver en øjeblikkelig og
samordnet indsats og hurtige systemiske løsninger. Selv om EU's politiske indsats har medført
betydelige fordele, er der fortsat problemer med tab af biodiversitet, ressourceudnyttelse,
36
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 18 DA
behovet for at imødegå klimaændringer og de forbundne virkninger og risici for menneskers
sundhed og trivsel. For at lukke hullerne mellem miljøets tilstand og miljømålene frem til
2030 er fokus på gennemførelsen fortsat relevant, hvilket kræver finansiering, inddragelse af
interessenter, en samarbejdsbaseret tilgang til forvaltning på flere niveauer og en stærk
vidensbase. Der er behov for at udvikle mere systemiske langsigtede politiske rammer,
innovation med henblik på samfundsmæssige ændringer, omlægning af investeringer samt
finansiering og forvaltning af en socialt fair og retfærdig omstilling.
Den europæiske grønne pagt, der blev fremlagt den 11. december 2019, bebudede et 8.
miljøhandlingsprogram med en supplerende funktion, der skal bidrage til at sikre
gennemførelse, håndhævelse og effektiv realisering af politikker og lovgivning på miljø- og
klimaområdet samt omfatte en ny overvågningsramme. Dette forslag indeholder en afgørelse
om det 8. miljøhandlingsprogram frem til 2030 for at fremskynde omstillingen til en
klimaneutral, ressourceeffektiv og regenerativ økonomi, som sigter mod at understøtte den
europæiske grønne pagt.
En af nøgleforanstaltningerne i det 8. miljøhandlingsprogram, der blev bebudet i den
europæiske grønne pagt, er en ny overvågningsramme til måling af EU's og medlemsstaternes
fremskridt hen imod gennemførelsen af programmets prioriterede mål og dets 2050-vision om
"at leve et godt liv inden for planetens grænser". Selv om EU har oprettet en række rammer for
overvågning, som måler fremskridtene hen imod specifikke aftalte miljømål, er der indtil
videre ikke fastlagt nogen omfattende ramme i EU-retten til at sikre en koordineret tilgang til
den overordnede opfyldelse af Unionens miljø- og klimamålsætninger og deres bidrag til
bæredygtighed, velfærd og modstandsdygtighed. Dette er også en mulighed for at forbinde
overvågningen af miljøpolitikker med de løbende arbejdsgange i blandet andet JRC og EEA
med hensyn til planetens grænser (f.eks. anvendelse af ferskvand, ændring af
arealanvendelsen, forsuring af havene) og af Unionens forbrugsfodaftryk.
Den nye overvågningsramme vil bygge på, vil ikke berøre og vil supplere de eksisterende
rammer for miljø- og klimaovervågning og -forvaltning, herunder rammerne for forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen og revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne. Den vil
være i fuld overensstemmelse med de løbende arbejdsstrømme efter EGD-resultaterne, såsom
den nye overvågning af biodiversitet og nulforurening, samt den opdaterede overvågning af
den cirkulære økonomi. Overvågningen af det 8. miljøhandlingsprogram vil således
hovedsagelig være baseret på eksisterende data, overvågnings- og rapporteringsredskaber, så
man undgår dobbeltarbejde og begrænser den administrative byrde for medlemsstaterne,
samtidig med at man udnytter denne mulighed til at lukke indikatorhuller (nulforurening og
forbindelsen mellem miljø- og socialpolitik). Mere specifikt bygger den på de resultater, som
er opnået under de foranstaltninger, der har til formål at strømline miljørapporteringen, som
har været i gang siden 201737
, og bidrager dermed til at udvikle sammenhængende budskaber i
forskellige overvågningsaktiviteter.
Overvågningsrammen bør sikre ejerskab over og opfyldelse af forpligtelser og klare,
resultatorienterede indikatorer til måling af fremskridt samt bygge videre på, og være i
overensstemmelse med, eksisterende overvågningsrammer og rapporteringsredskaber, som
navnlig, men ikke udelukkende, forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og dets Eionet-
netværk, og samtidig undgå dobbeltarbejde og yderligere administrative byrder for
medlemsstaterne og andre rapporteringsorganer. ECHA opfordres også til at bidrage til dette
arbejde og give oplysninger om bæredygtig anvendelse af kemikalier.
37
Se https://ec.europa.eu/environment/legal/reporting/fc_actions_en.htm.
DA 19 DA
For at kunne afvikle og støtte det 8. miljøhandlingsprogram skal der stilles yderligere
ressourcer til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske
Kemikalieagentur (ECHA). Disse ressourcer er ikke nye ressourcer, men vil blive stillet til
rådighed for agenturerne fra LIFE-programmet (som også støtter deres kerneaktiviteter) med
henblik på at overholde FFR-forslaget, der i øjeblikket er under forhandling med
budgetmyndigheden. Ressourcerne vil blive brugt både til at styrke personalet i de agenturer,
der skal udføre arbejde i forbindelse med den europæiske grønne pagt, og navnlig til at støtte
og bidrage til overvågnings- og rapporteringsarbejdet i det 8. miljøhandlingsprogram. Mere
specifikt er der tale om:
• Det Europæiske Miljøagentur (EEA): EEA's overvågnings- og rapporteringsarbejde
vedrørende forskellige miljø- og klimapolitikker og rapporten om miljøets tilstand (SOER) vil
danne grundlag for overvågningsrammen. EEA's nye strategi og EEA's flerårige
arbejdsprogram og ressourcer skal tilpasses og styrkes for at sikre en dynamisk,
sammenhængende, flerstrenget og tværgående overvågning, baseret på integration af
forskellige informationskilder, og muliggøre rapportering på forskellige planer (nationalt,
regionalt, internationalt). Overvågningsrammen bør skræddersys til de fastlagte
rapporteringskrav og behov i forbindelse med det 8. miljøhandlingsprogram, således at der kan
ske en effektiv formidling af udfordringerne og reaktionerne til borgerne, og således at man
fremmer en politisk drøftelse på højt plan i Europa-Parlamentet og Rådet.
Mens overvågning og rapportering om "miljøets tilstand" falder inden for rammerne af det
nuværende mandat for forordningen om oprettelse af EEA, vil ovennævnte overvågnings- og
rapporteringsopgaver omfatte yderligere opgaver for EEA og derfor kræve flere ressourcer.
Efter en omhyggelig analyse sammen med EEA med henblik på at analysere mulige synergier,
men også på strategisk planlægning af det fremtidige arbejde i forbindelse med prioriteterne i
den europæiske grønne pagt, vil EEA have behov for følgende nye stillinger fra 2021, der
dækker den nye FFR-periode (2021-2027):
9 midlertidigt ansatte og 6 kontraktansatte til følgende nye opgaver og aktiviteter:
Opdatering af rammerne for overvågning af den cirkulære økonomi (støtte til resultattavlen
for cirkulær økonomi) og støtte til sektorspecifikke initiativer vedrørende cirkulær økonomi (1
midlertidigt ansat)
Rapportering om gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende cirkulær økonomi,
bæredygtige investeringer og overvågning af virkningen af EU-finansierede investeringer i
cirkulær økonomi (1 kontraktansat)
Støtte til udviklingen af EU's biodiversitetsstrategi og udviklingen af en ramme for
overvågning af biodiversitet og økosystemer med fokus på de områder, der skal dækkes af nye
initiativer (jord, land og skove) (1 midlertidigt ansat, 2 kontraktansatte)
Overvågning af biodiversitet og økosystemer (med vægt på ferskvand og havmiljø) som
bidrag til nulforurening (reduktion af affald i havet) og opbygning af et giftfrit miljø (1
midlertidigt ansat)
Integreret analyse af forureningens virkninger på miljø og sundhed og rapportering om nye
(f.eks. drikkevand, genanvendelse af vand, SEVESO, kviksølv) og tværgående områder i
forbindelse med ambitionen om nulforurening i den grønne pagt, i tæt samarbejde med ECHA
og EFSA (1 kontraktansat)
Styrket kapacitet til integreret analyse og vurdering af de forskellige politikområder i den
grønne pagt (f.eks. sammenkobling af biodiversitet med nulforurenings- og fra jord til bord-
DA 20 DA
initiativerne). Dette vedrører også integrerede vurderinger af oversvømmelsesdirektivet og
byspildevandsdirektivet, men også nitratdirektivet og integration af en ferskvands- og
havøkosystembaseret tilgang til den økonomiske omstilling (årlig strategi for bæredygtig
vækst) og klima (1 kontraktansat).
Forbedring af overvågningen af det 8. miljøhandlingsprogram og klimapolitikker i den
digitale tidsalder — med fuld udnyttelse af Copernicus-data, integration af borgervidenskab og
andre informationskilder med henblik på en dynamisk miljøovervågning og -gennemførelse —
til forbedring af rettidigheden af levering, visualisering og adgang til oplysninger (2
kontraktansatte)
Styrkelse af den internationale dimension af miljø- og klimaovervågning, støtte til miljø-
og klimadiplomati og -forhandlinger (1 midlertidigt ansat)
Overvågning og evaluering af de nationale politikker og tiltag for tilpasning til
klimaændringer og deres sammenhæng med andre miljømål (1 midlertidigt ansat)
Støtte til medlemsstaterne i forbindelse med overvågning og evaluering af politikker til
afbødning af klimaændringer og deres forbindelser til luftkvaliteten og ambitionen om
nulforurening (1 midlertidig ansat)
Overvågning af menneskers sundhed og virkninger af og tilpasning til klimaændringer
ved hjælp af et virtuelt overvågningsorgan for klima og sundhed inden for rammerne af den
grønne pagt og dens ambition om nulforurening til sikring af et giftfrit miljø (1 midlertidig
ansat)
Støtte til nye overvågningsmetoder for brændstofforbrug i den virkelige verden og
emissioner fra lette og tunge køretøjer (fra 2022) (1 midlertidig ansat)
HR-reference i EEA for forslaget fra det 8. miljøhandlingsprogram
For at opfylde EEA-bidragene til overvågning og rapportering under det 8.
miljøhandlingsprogram er det også af afgørende betydning, at der fra 2021 og i hele den næste
FFR-periode (2021-2027) opretholdes en tildeling af midler, der blev yderligere tildelt til dette
formål mellem 2018 og 2020. Referencen for beregningen af de yderligere nødvendige EEA-
ressourcer bør derfor være de ressourcer, der er vedtaget i det endelige EU-budget for 2020
(dvs. 130 stillinger i stillingsfortegnelsen, 74 KA'er og 20 UNE'er). Dette bør sikre kontinuitet
i de nye centrale opgaver, der blev tilføjet i perioden 2018-2020, navnlig:
— EEA's hjælpefunktion i forbindelse med overvågning, kontrol, rapportering og
formidling af oplysninger om de vigtigste dimensioner af klimamålsætningerne i det 8.
miljøhandlingsprogram, dekarbonisering (reduktion af drivhusgasemissioner og vedvarende
energi) og energieffektivitet er fastsat i artikel 42 i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning
af energiunionen og klimaindsatsen. Der blev tildelt og budgetteret med tre yderligere
kontraktansatte (KA'er) for perioden indtil 2020 for den nuværende FFR, med en angivelse af
ubegrænset varighed. Disse 3 stillinger bør fastholdes i hele den nye FFR-periode og ændres
til stillinger som midlertidigt ansatte, for fuldt ud og på et permanent grundlag at tage hensyn
til de respektive supplerende opgaver, der tilføjes til EEA.
— Yderligere stillinger tildelt agenturet i forbindelse med opstillingen af budgettet for 2020
(5 midlertidigt ansatte og 2 kontraktansatte) og ved forordning (EU) 2018/956 (2
kontraktansatte), som er afgørende for gennemførelsen af de nuværende miljø- og
klimapolitikker. Disse stillinger omfatter allerede gennemførte aktiviteter (se nedenfor) og
indgår i agenturets HR-reference:
DA 21 DA
a) Afbødning af klimaændringer, indarbejdelse af LULUCF i platformen for drivhusgasopgørelser og systemisk
analyse af klima og skovbrug og landbrug
b) Systemisk analyse af vandpolitikken i forhold til klimaændringer
c) Integreret analyse af de økonomiske virkninger af miljømæssig og bæredygtig og retfærdig omstilling
d) Modernisering af værktøjer til overvågning af biodiversitet
e) Integrering af Copernicusdata i miljøovervågning og -rapportering
f) Overvågning og rapportering af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug
• Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA): ECHA vil spille en vigtig rolle i udviklingen
af den kommende EU-strategi for bæredygtige kemikalier.
For at varetage de anførte opgaver har ECHA brug for følgende nye stillinger i 2020:
1 midlertidig ansat og 1 kontraktansat til forvaltning og konsolidering af databaser og
tilvejebringelse af kemiske data med henblik på at udfylde de respektive rapporter for nye
risici og bidrag til kemiske politiske indikatorer og andre bidrag til Miljøagenturets arbejde.
DA 22 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Hovedformålet med de planlagte foranstaltninger er at tilvejebringe en omfattende
overvågningsramme, der passer til det nye 8. miljøhandlingsprogram, men også at fremme de
indbyrdes forbindelser og synergier mellem det 8. miljøhandlingsprogram og relevante
initiativer inden for rammerne af den europæiske grønne pagt. Den nyligt vedtagne
handlingsplan for den cirkulære økonomi, den europæiske klimalov, som værner om 2050-
målet om klimaneutralitet, EU's biodiversitetsstrategi frem til 2030, fra jord til bord-initiativet,
men også initiativer, der er under udarbejdelse, som f.eks. ambitionsinitiativerne for
nulforurening (ZPAP og en kemikaliestrategi for bæredygtighed), er oplagte kandidater.
Denne nye overvågningstilgang, der integrerer det avancerede digitale redskab, vil
tilvejebringe evidensbaserede analyser og en veldefineret rapportering fra forskellige niveauer
og sektorer, og vil yderligere støtte EU's rapporteringsforpligtelser på EU-plan og
internationalt plan.
Den velstrukturerede og planlagte rapporteringsramme og -aktivitet har til formål at bidrage til
en meningsfuld vurdering af det 8. miljøhandlingsprogram, informere de politiske
beslutningstagere og sætte gang i forhandlinger på højt plan i Rådet og Europa-Parlamentet.
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger i forslaget vil blive overvåget af
Kommissionen. Indikatorer kunne omfatte:
— Antal betænkninger om tematiske emner (cirkulær økonomi, biodiversitet, skove, jord,
vand og hav, luft, støj, affald, emissioner osv.)
— Antal horisontale overvågningsrapporter om fremskridt for gennemførelsen af det 8.
miljøhandlingsprogram, målene for bæredygtig udvikling, revisionen af gennemførelsen af
miljøreglerne og den europæiske grønne pagt som svar på de respektive
rapporteringscyklusser (den 3. rapporteringscyklus vil blive afsluttet i juni 2027 inden udløbet
af det 8. miljøhandlingsprogram).
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
gennemførelse af initiativet
Forslaget fra det 8. miljøhandlingsprogram reagerer på traktatens artikel 192, stk. 3, og følger
resultaterne af den seneste evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram.
Kommissionen gør status over fremskridtene i tre på hinanden følgende
rapporteringscyklusser i forbindelse med revision af gennemførelsen af miljøreglerne i 2022,
2024 og 2027.
I forbindelse med den anden rapporteringscyklus i 2024 — som skal være afsluttet i tide til at
informere om fremskridtene for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, det 8.
miljøhandlingsprogram, hen imod målene for bæredygtig udvikling og dette programs 2050-
vision, der er nedfældet i artikel 2 i afgørelsen, inden udløbet af denne Kommissions mandat
— vil Kommissionen gøre status og undersøge behovet for at revidere Unionens miljø- og
klimaprioriteter som fastsat i den europæiske grønne pagt og de prioriterede mål, der er fastsat
i dette program.
DA 23 DA
Den tredje rapporteringscyklus skal være afsluttet senest i juni 2027 i god tid inden
programmets udløb.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele
ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Med henblik på
dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås værdien af EU's
intervention, som supplerer værdien af den indsats, medlemsstaterne gør alene.
Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante):
Behovet for en effektiv, sammenhængende og lydhør overvågning af det 8.
miljøhandlingsprogram og af alle EU's miljø- og klimapolitikker er forankret i traktaten om
Den Europæiske Union.
Forventet merværdi på EU-plan (ex post):
Overvågningsrammen vil være overvågningsredskabet for det 8. miljøhandlingsprogram og
den europæiske grønne pagt. Det vil støtte programmets rapporteringsforpligtelser, give
mulighed for drøftelser på højt plan og bidrage til vurderingen og evalueringen af resultaterne
fra det 8. miljøhandlingsprogram.
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Ikke relevant
1.5.4. Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre
relevante instrumenter
Formålet med dette forslag er i overensstemmelse med en række andre EU-politikker og
igangværende initiativer, som stammer fra den europæiske grønne pagt. De prioriterede mål i
det 8. miljøhandlingsprogram er:
a) senest i 2050 at opnå, at vi lever et godt liv, inden for planetens økologiske grænser.
Vores velfærd og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ, cirkulær økonomi, hvor intet
spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversiteten beskyttes,
værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets modstandsdygtighed. Vores
klimaneutrale økonomi er blevet afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for et
sikkert og bæredygtigt globalt samfund
b) at opfylde Unionens miljø- og klimamålsætninger som fastsat i den europæiske grønne
pagt med henblik på gennemførelse af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,
navnlig:
— Klimaneutralitet i 2050 som skitseret i klimaloven
— En klimaneutral, ren og cirkulær økonomi
— Bevaring og genopretning af økosystemer og biodiversitet
— En ambition om nulforurening for at opnå et giftfrit miljø og beskyttelse af borgernes
sundhed
c) at opnå fuld overensstemmelse med det eksisterende regelværk på miljø- og
klimaområdet
d) at gennemføre de foranstaltninger, politikker og tilgange, der er omhandlet i artikel 3 i
dette program, og som tilsammen udgør en gunstig ramme for forandringsfremmende
udvikling.
DA 24 DA
1.5.5. Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for
omfordeling
Ikke relevant.
DA 25 DA
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
 begrænset varighed
–  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
 ubegrænset varighed
– Gennemførelse med en indkøringsperiode fra 2021
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)38
 Direkte forvaltning ved Kommissionen via
–  gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
 EIB og Den Europæiske Investeringsfond
 de organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71
 offentligretlige organer
 privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det
omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
 privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige
finansielle garantier
 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og
som er udpeget i den relevante basisretsakt.
Bemærkninger
Ikke relevant
38
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet
BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
DA 26 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Forslaget indeholder en afgørelse om vedtagelse af Unionens 8. miljøhandlingsprogram. Inden
for rammerne af det 8. miljøhandlingsprogram forelægges der et ambitiøst program om
regelmæssig overvågning og rapportering om miljøets tilstand og om medlemsstaternes
indsats for at gennemføre miljø- og klimaforanstaltninger (artikel 4, stk. 1). Arbejdet vil
fremme anvendelsen af vedtagne indikatorer på forskellige miljø- og klimapolitiske områder
og bygge på principperne i Inspire for anvendelse af geodata og digital information
(Copernicus). Sammenhængende, tværfaglige og ajourførte rapporter vil danne grundlag for at
fremlægge oplysninger til offentligheden om og gøre status over de fremskridt, der gøres med
hensyn til klima- og miljøspørgsmål. På grundlag af disse rapporter vil der desuden blive
afholdt en drøftelse på højt plan, hvor Rådet og Parlamentet vil drøfte situationen med hensyn
til miljø- og klimaudfordringer og vurdere sammenhængen mellem dermed forbundne EU-
politikker og -foranstaltninger samt opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt.
Inddragelsen af Det Europæiske Miljøagentur og ECHA er af afgørende betydning for dette
arbejde. I forbindelse med EU's strategi for biodiversitet er overvågning og fuld anvendelse af
digitale oplysninger ligeledes af afgørende betydning for overvågningen af status for sårbare
og værdifulde økosystemer og økosystemtjenester. Interoperabilitet mellem databaser og
datamining fra forskellige kilder giver værdifulde oplysninger om menneskelige aktiviteters
indvirkning på miljø og klima. Regelmæssig rapportering om disse virkninger indikerer ikke
kun negative virkninger, men også reaktioner på positive forvaltningsforanstaltninger og
beskyttelsesforanstaltninger. Denne måde at overvåge og rapportere på giver fingerpeg om
resultaterne i praksis af EU's programmer, aktioner og finansielle ressourcer, både på EU-plan
og internationalt plan.
Der vil blive anvendt standardovervågnings- og rapporteringsregler for EU-tilskud til
traditionelle agenturer.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Forvaltningen varetages både direkte af Kommissionen og indirekte gennem Det Europæiske
Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Hensigtsmæssigheden af en fuldstændig indirekte forvaltningstilgang gennem to (eller
potentielt flere) decentraliserede agenturer (EEA, ECHA, men eventuelt også EFSA) vil blive
undersøgt sammen med de medvirkende lovgivere.
Med hensyn til kontrolstrategien arbejder alle decentraliserede agenturer tæt sammen med
Kommissionens Interne Revisionstjeneste for at sikre, at passende standarder overholdes inden
for alle områder af intern kontrol. Disse ordninger vil også gælde for agenturernes rolle i
forbindelse med det nuværende forslag.
Derudover overvejer Europa-Parlamentet hvert regnskabsår efter henstilling fra Rådet og
under hensyntagen til Den Europæiske Revisionsrets konklusioner, om det vil give
agenturerne decharge for deres gennemførelse af budgettet.
DA 27 DA
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at
afbøde dem
For så vidt angår den retlige, økonomiske, effektive og virkningsfulde anvendelse af de
bevillinger, der følger af de foranstaltninger, der skal gennemføres af EEA og ECHA i
forbindelse med dette forslag, medfører dette initiativ ikke nye væsentlige risici, der ikke vil
være omfattet af en eksisterende struktur for intern kontrol. De foranstaltninger, der skal
gennemføres i forbindelse med dette forslag, vil blive påbegyndt i 2021 og vil fortsætte i hele
løbetiden for den nye flerårige finansielle ramme (FFR).
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet
mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den
forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer i de gældende forordninger for EEA og
ECHA. Disse organer arbejder tæt sammen med Kommissionens interne revisionstjeneste for
at sikre, at de relevante standarder overholdes inden for alle områder af det interne
kontrolsystem.
Europa-Parlamentet meddeler hvert år efter henstilling fra Rådet decharge til både EEA og
ECHA for gennemførelsen af deres budgetter.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til
bekæmpelse af svig.
Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af
11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF), anvendelse på EEA og ECHA uden nogen begrænsninger. EEA
og ECHA har en særskilt strategi til bekæmpelse af svig og en deraf følgende handlingsplan.
Endvidere indeholder forordningerne om oprettelse af EEA og ECHA bestemmelser om
gennemførelse og kontrol af EEA og ECHA's budgetter og gældende finansielle regler,
herunder dem, der vedrører bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder.
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER39
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
 Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgifter
nes art
Bidrag
Nummer OB/IOB
fra
EFTA-
fra
kandidatla
fra
tredjeland
iht.
finansforordning
ens artikel 21,
39
Budgettallene er vejledende og foregriber ikke budgetprocedurerne efter vedtagelsen af den
flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
DA 28 DA
40 lande41
nde42
e stk. 2, litra b)
3 09.02.01 Natur og biodiversitet OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3 09.02.02 Cirkulær økonomi og livskvalitet OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3
09.02.03 Afbødning af og tilpasning til
klimaændringer
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3 09.10.02 — Det Europæiske Miljøagentur OB NEJ NEJ NEJ NEJ
3
09.10.01 — Det Europæiske
Kemikalieagentur
OB NEJ NEJ NEJ NEJ
40
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
41
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
42
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 29 D
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne43
i mio. EUR (tre decimaler)
Det forventes, at udgiftsområde 3 bevarer neutraliteten og ikke vil blive påvirket af disse forslag. De nødvendige midler til EEA og ECHA vil blive
fratrukket LIFE-budgettet i overensstemmelse med en fordeling på 2/3 af udgifterne til GD for Miljø og 1/3 af udgifterne til GD for Klima til EEA, mens
de ressourcer, der er behov for til ECHA, vil blive fuldt dækket af GD for Miljø.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme Antal Udgiftsområde 3: Naturressourcer og miljø
Faste priser
GD for Miljø og GD for Klima:
<09.02.01, 09.02.02,
09.0203>
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT:
Nedsættelse for 09.02.01 — GD
for Miljø
Forpligtelser (1a)
1,385 1,405 1,428 1,450 1,474 1,496 1,522 10,160
Betalinger (2a) 1,385 1,405 1,428 1,450 1,474 1,496 1,522 10,160
Nedsættelse for 09.02.01 — GD
for Miljø
Forpligtelser (1b) 1,062 1,079 1,096 1,113 1,130 1,148 1,166 7,794
Betalinger (2b)
1,062 1,079 1,096 1,113 1,130 1,148 1,166 7,794
Nedsættelse for 09.02.03 — GD
for Miljø
Forpligtelser (1c) 1,062 1,079 1,096 1,113 1,130 1,148 1,166 7,794
Betalinger (2c)
1,062 1,079 1,096 1,113 1,130 1,148 1,166 7,794
Samlet nedsættelse af
driftsbevillinger
for DG for Miljø og DG for
Klima <09.02.01, 09.02.02
og 09.02.03>
Forpligtelser =1a+1b +1c
3,509 3,563 3,620 3,676 3,734 3,792 3,854 25,748
Betalinger =2a+2b+3c
3,509 3,563 3,620 3,676 3,734 3,792 3,854 25,748
43
Budgettallene er vejledende og foregriber ikke budgetprocedurerne efter vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-
2027.
DA 30 D
EEA: <09.10.02> 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT:
Budgetafsnit 1:
Forpligtelser 1. 2,462 2,511 2,562 2,613 2,665 2,718 2,773 18,304
Betalinger 2. 2,462 2,511 2,562 2,613 2,665 2,718 2,773 18,304
Budgetafsnit 2:
Forpligtelser (1a) 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 1,575
Betalinger (2a) 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 1,575
Budgetafsnit 3:
Forpligtelser (3a) 500 500 500 500 500 500 500 3 500
Betalinger (3b) 500 500 500 500 500 500 500 3 500
Bevillinger I ALT
for EEA <09.10.02>
Forpligtelser =1+1a +3a 3,187 3,236 3,287 3,338 3,390 3,443 3,498 23,379
Betalinger
=2+2a
+3b
3,187 3,236 3,287 3,338 3,390 3,443 3,498 23,379
ECHA: <09-10-01> 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT:
Budgetafsnit 1:
Forpligtelser 1. 0,272 0,277 0,283 0,288 0,294 0,300 0,306 2,019
Betalinger 2. 0,272 0,277 0,283 0,288 0,294 0,300 0,306 2,019
Budgetafsnit 2:
Forpligtelser (1a) 0,050 0,050 0,050 0,050 0,050 0,050 0,050 0,350
Betalinger (2a) 0,050 0,050 0,050 0,050 0,050 0,050 0,050 0,350
Budgetafsnit 3:
Forpligtelser (3a) 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000
Betalinger (3b) 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000
Bevillinger I ALT
for ECHA <09.10.01>
Forpligtelser =1+1a +3a 0,322 0,327 0,333 0,338 0,344 0,350 0,356 2,369
Betalinger
=2+2a
+3b
0,322 0,327 0,333 0,338 0,344 0,350 0,356 2,369
DA 31 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for EEA's og ECHA's bevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler) i faste priser
Der
angives
mål og
resultater

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT:
RESULTA
TER
Type
44
Resultaterne
s
gnsntl.
omkostning
er
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omk
ostni
nger
Antal i
alt
Omkost
ninger i
alt
SPECIFIKT MÅL NR.
145
...
— Resultat
Subtotal for specifikt mål
nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
— Resultat
Subtotal for specifikt mål
nr. 2
OMKOSTNINGER I
ALT
44
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
45
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål …".
DA 32 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for EEA's og ECHA's menneskelige ressourcer
3.2.3.1. Sammenfatning
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
Mio. EUR (tre decimaler) i faste priser
EEA og ECHA
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT:
Midlertidigt ansatte
(AD) 1,993 2,033 2,074 2,115 2,158 2,201 2,245 14,820
Midlertidigt ansatte
(AST)
Kontraktansat
personale
740 755 770 786 801 817 834 5 503
Udstationerede
nationale eksperter
I ALT: 2,734 2,778 2,844 2,901 2,959 2,018 3,087 20,323
Bemærk: Priserne forudsætter en justering på 31,9 % for stillingerne i Miljøagenturet (i
København) og en lønindeksering på 2 % for hele MMF-perioden (både Miljøagenturet og
ECHA).
Personalebehov (i årsværk):
EEA og ECHA
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT:
Midlertidigt ansatte
(AD)
EØS = 9, ECHA = 1
10 10 10 10 10 10 10
Midlertidigt ansatte
(AST)
Kontraktansat
personale
EØS = 6, ECHA = 1
7 7 7 7 7 7 7
Udstationerede
nationale eksperter
I ALT: 17 17 17 17 17 17 17
DA 33 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer i de overordnede generaldirektorater
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af yderligere menneskelige
ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen
(tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
 Eksternt personale (i årsværk)46
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under
den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og
JED i delegationerne)
XX 01 04
yy47
— i
hovedsædet48
— i
delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V —
indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V —
direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT:
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
De menneskelige ressourcer, der er nødvendige for denne aktivitet, og navnlig den
skærpede overvågningsramme, som vil blive fastlagt, vil blive dækket af personale fra de
generaldirektorater, der allerede er beskæftiget med forvaltning af foranstaltningen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet. Om nødvendigt vil behovene blive modsvaret af en
eventuel yderligere tildeling, som kan tildeles de administrerende generaldirektorater i
henhold til den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
46
KA = kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
47
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
48
Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA 34 DA
Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i
afsnit 3 i bilag V.
DA 35 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme.
–  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige
finansielle ramme revideres49
.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
–  Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–  Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I alt
Xxxxx
Samfinansierede
bevillinger I ALT
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
—  for egne indtægter
—  for diverse indtægter
—  Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger50
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel…
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
49
Jf. artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle
ramme for årene 2014-2020.
50
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
DA 36 DA