GRU alm. del - svar på spm. 91 om, Justitsministeriets pressemeddelelse ”Nye initiativer skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente” og det tilknyttede link til fakta med ”Nye tiltag i indsatsen mod PTSD” er der igangsat tiltag for de grønlandske politibetjente, som skal følges tæt, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse GRU 91.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/gru/spm/91/svar/1699972/2261477.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christina Grene Thom-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0108
Dok.: 1629438
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 91
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse "Nye initiativer
skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente" og det tilknyt-
tede link til fakta med "Nye tiltag i indsatsen mod PTSD" er der
igangsat tiltag for de grønlandske politibetjente, som skal følges
tæt. Ministeren bedes detaljeret beskrive de igangsatte tiltag.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets psykologtje-
neste siden 1998 har tilbudt psykologisk støtte til alle ansatte
med arbejdsrelaterede belastninger, herunder ansatte med
PTSD. Psykologbistanden ydes af politiets psykologtjeneste,
der er placeret i Rigspolitiet (Koncern HR). Alle ansatte i Grøn-
lands Politi er i dag omfattet af politiets psykologbistand på lige
vis med øvrige ansatte i politiet og anklagemyndigheden og un-
der hensyntagen til de logistiske forhold.
Der ydes således i dag psykolog bistand i form af:
1. Individuel psykologisk støtte med baggrund i arbejdsre-
laterede forhold.
2. Psykologisk debriefing i forbindelse med opfølgning på
arbejdsrelaterede voldsomme hændelser.
3. Psykologisk supervision til medarbejdere, der sidder
med særligt psykisk belastende arbejdsopgaver.
4. Undervisning – både ved etablerede undervisningstilbud
og ad hoc ved behov for viden om specifikke områder.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at indsatsen i Grønland siden
2018 generelt er blevet styrket ved en mere synlig og aktiv psy-
kologindsats. I den forbindelse kan nedenstående konkrete ini-
tiativer nævnes.
Initiativ 1: Faste psykologer tilknyttet Grønland
Psykologbistanden til ansatte i Grønland har tidligere primært
været varetaget gennem politiets daværende kollegastøtteperso-
ner. Dette gav imidlertid ikke en tilfredsstillende understøttelse,
hvorfor Rigspolitiet i 2018 ændrede tilbuddet til grønlandske an-
satte.
Politiets psykologtjeneste gennemførte i 2018 en omlægning
med insourcing af psykologbistanden fra primært at bruge ek-
sterne indkøbte psykologer til primært at benytte egne fastan-
3
satte krisepsykologer. I denne omlægning har der også været
særligt fokus på psykologbistanden til ansatte i Grønlands Politi.
Grønlands Politi blev således pr. 1. januar 2018 tildelt en primær
og en sekundær psykolog på tilsvarende vis som alle øvrige po-
litikredse i dansk politi. Det betyder, at de tilknyttede psykolo-
ger har fået mulighed for at opbygge et dybere kendskab til
Grønlands Politi.
Initiativ 2: Faste besøg i Grønland og åben klinik
De to tilknyttede psykologer har fra 2018 gennemført flere run-
drejser i Grønland, hvor de har besøgt stationerne i Uumman-
naq, Tasiilaq, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Narssaq, Maniitsoq,
Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Der er i Nuuk gennemført kursus
i håndtering af voldsomme hændelser og givet oplæg om
stresshåndtering for alle ledere i Grønlands Politi. Samtlige me-
darbejdere – både politiansatte og administrative medarbejdere
– har haft en samtale med kredspsykologerne i forbindelse med
deres besøg på stationerne, og flere medarbejdere har haft online
opfølgningssamtaler efter psykologernes hjemkomst.
Dette har medført, at alle stationer (med undtagelse af Paamiut)
inden for et år har haft besøg af psykologer fra Danmark. Dette
har betydet, at det i dag er muligt og opleves som uproblematisk
at intervenere på ITV (videomøde) med samtaler, debriefinger
og supervision.
Psykologtjenesten gennemfører i dag på fast basis to årlige
Grønlandsbesøg, hvor der bl.a. i Nuuk afholdes åben klinik med
mulighed for, at ansatte kan få psykologisk rådgivning.
Der er i 2019 gennemført i alt 143 psykologsamtaler med poli-
tiansatte i Grønland og afholdt 12 psykologiske debriefinger.
Det kan til orientering oplyses, at dette svarer til antal afholdte
psykologsamtaler og debriefinger i en repræsentativ sjællandsk
kreds. I 2019 er der således gennemført førstegangssamtaler
med i alt 12,5 pct. af de ansatte i Grønlands Politi og 4,9 pct. af
de ansatte i en repræsentativ sjællandsk kreds. For så vidt angår
debriefinger har 5,2 pct. af de ansatte i Grønlands Politi deltaget
i en debriefing, mens det for en repræsentativ sjællandsk kreds
er 1,4 pct. af de ansatte, der har deltaget i en debriefing.
Initiativ 3: Forebyggende supervisionsindsats
Der gennemføres årlige supervisioner for gruppen af videoafhø-
rere med fysisk tilstedeværelse for alle omfattede – den ene gang
i Danmark om vinteren og den anden om sommeren i Grønland,
hvor de omfattede får mulighed for at flyve til Nuuk eller Kan-
gerlussuaq.
4
Derudover gennemføres efter aftale supervision for særligt be-
lastede grupper/stationer, eksempelvis i Tasiilaq to gange årligt
for de kriminalpræventive medarbejdere.
Initiativ 4: Grønlandstalende psykolog
Politiets psykologtjeneste har indgået samarbejdsaftale med en
grønlandsktalende psykolog, der har praksis i Nuuk. Denne kan
benyttes af ansatte i Grønlands politi, såfremt der ønskes en
grønlandsktalende psykolog.
Rigspolitiet kan oplyse, at der imidlertid ikke har været gjort be-
tydelig brug af muligheden.
Konsekvent gennemførelse af støttetiltag
De ordinære støttetiltag gennemføres i dag konsekvent, og der
er et godt samarbejde med Grønlands Politi om den fælles ind-
sats til støtte for de ansatte.
Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at der således ikke på
nuværende tidspunkt er iværksat yderligere støttetiltag for
Grønland på baggrund af rapporten fra VIVE. Ovenævnte er
igangsat forud for rapporten og er de støttetiltag, der henvises til
i faktalinket i pressemeddelelsen.
Der henvises for en nærmere beskrivelse af de forskellige støt-
tetiltag til Rigspolitiets bidrag til brug for justitsministerens be-
svarelse af spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Retsudvalget.”


Besvarelse REU 168.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/gru/spm/91/svar/1699972/2261478.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 168 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 17. september 2019
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christian Andersen-Møl-
gaard
Sagsnr.: 2019-0030-2439
Dok.: 1204521
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 91
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende en kortlægning af, hvor mange be-
tjente der er ramt af PTSD, og vil ministeren samtidig redegøre
for, hvilken hjælp der i dag tilbydes PTSD-ramte betjente?”
Svar:
1. For så vidt angår en kortlægning af, hvor mange betjente der er ramt af
PTSD, kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen af 11. september 2019
af spørgsmål nr. 129 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har ikke et præcist og konsolideret overblik over antallet
af politi- og fængselsbetjente, der er diagnosticeret med PTSD som følge af
deres arbejde eller de forhold, som arbejdet er foregået under.
Jeg har derfor besluttet at igangsætte en ekstern kortlægning af problemerne
med PTSD blandt politi- og fængselsbetjente samt en ekstern evaluering af
den eksisterende indsats i politiet og kriminalforsorgen.
2. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om, hvilken hjælp der i dag tilby-
des PTSD-ramte politibetjente, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Støtte til PTSD-ramte politibetjente
Rigspolitiet har den 1. januar 2018 etableret en Støtte- og Råd-
givningsenhed, som siden sin start har haft særlig fokus på at
yde støtte, anerkendelse og rådgivning til alvorligt tilskade-
komne medarbejdere i politiet og deres pårørende – dette gæl-
der både nuværende og tidligere ansatte.
I regi af Støtte- og Rådgivningsenheden er der endvidere en kon-
taktpersonsordning til den akutte fase. Rigspolitiets Støtte- og
Rådgivningsenhed har iværksat tiltag i form af bl.a.:
1) Hurtig kontakt til medarbejdere, der har været udsat for
en pludselig hændelse med alvorlig tilskadekomst til
følge.
2) Arbejdsskaderetlig vejledning, herunder kontakt til ar-
bejdsskademyndigheder.
3) Afklaring af behandlingsmuligheder i offentligt regi,
herunder bistand til kontakt til relevante sundhedsmyn-
digheder.
4) Omsorg ved uformelle samtaler med tilskadekomne.
3
5) Bistand til udarbejdelse af CV og omskrivning af politi-
faglige kompetencer møntet på at søge arbejde som ci-
vil.
Rigspolitiets Støtte- og Rådgivningsenhed afholder endvidere
netværksfaciliteringsmøder for PTSD-ramte tidligere og nuvæ-
rende medarbejdere og deres pårørende med det mål for øje, at
deltagerne kan møde andre i samme livssituation og derigennem
skabe uformelle netværk. Netværksmøderne afholdes både i
Øst- og Vestdanmark. Der arbejdes med PTSD-relaterede em-
ner på netværksmøderne herunder i grupper af pårørende.
Ud over ovenstående har politiet siden 1998 gennem Rigspoli-
tiets Psykologtjeneste tilbudt psykologisk støtte til alle ansatte
med arbejdsrelaterede psykiske belastninger. Det skal bemær-
kes, at støtten ikke omfatter tidligere medarbejdere. Støtten til-
bydes i form af følgende generelle ydelser:
Individuelle psykologiske støttesamtaler
Alle medarbejdere har adgang til individuelle psykologiske støt-
tesamtaler om arbejdsrelaterede problemstillinger. Der er tale
om kortere forløb af ca. 3 samtaler. Enkelte medarbejdere mod-
tager et længere forløb af mere behandlende karakter. Den en-
kelte medarbejder kan henvises af sin leder, HR, arbejdsmiljø-
repræsentant, tillidsrepræsentant eller kollegastøtteperson.
Psykologiske debriefinger
Psykologtjenesten gennemfører psykologiske debriefinger efter
voldsomme hændelser. Debriefingerne gennemføres efter et fast
koncept. Den operative leder vurderer behovet ud fra hændel-
sens karakter og rekvirerer debriefingen, der som udgangspunkt
gennemføres efter en taktisk debriefing og indenfor 2-5 dage ef-
ter hændelsen.
Supervision
Psykologtjenesten gennemfører supervision af særligt belastede
medarbejdergrupper, der kontinuerligt eksponeres for følelses-
mæssige belastninger qua de opgaver de beskæftiger sig med.
Supervisionen gennemføres 2-6 gange årligt.
Undervisning og information
Derudover er der på politiets basisuddannelse et væsentligt fo-
kus på forebyggelsen af PTSD og andre psykiske skader. Fore-
byggelsen er forankret i psykologiundervisningen, hvis under-
visere har et tæt samarbejde med Rigspolitiets Psykologtjeneste.
De studerende undervises i PTSD-relaterede emner, og der ar-
bejdes bevidst og målrettet på at integrere de studerende i en be-
lastningsforebyggende kultur.
4
Der gennemføres endvidere løbende målrettede informationsi-
nitiativer i politikredsene i relation til forebyggelse af stress og
andre arbejdsrelaterede belastningsreaktioner.”
Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at den i ovenstående pkt. 1
nævnte kortlægning og evaluering skal tilvejebringe et fyldestgørende
grundlag for at kunne tage stilling til, hvordan vi yderligere kan styrke ind-
satsen på området.