GRU alm. del - svar på spm. 89 om, hvordan regeringen så konkret vil sikre, at indsatser i Grønland prioriteres henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos både politi- og anstaltsbetjente i Grønland, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christina Grene Thom-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0106
Dok.: 1629425
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Med henvisning til VIVE's rapport "Psykiske belastningsreak-
tioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente", hvordan vil
regeringen så konkret sikre, at indsatser i Grønland prioriteres
henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos
både politi- og anstaltsbetjente i Grønland?”
Svar:
Vores politi- og anstaltsbetjente løser en meget vigtig samfundsopgave og
bidrager hver dag til at opretholde tryghed og sikkerhed i hele Rigsfælles-
skabet. Jeg ved, at arbejdet som politi- og anstaltsbetjent kan have betyde-
lige konsekvenser for både liv og helbred. Derfor har vi også et ansvar for
at sikre, at betjente, der udsættes for voldsomme hændelser på arbejdsplad-
sen og rammes af f.eks. PTSD, får god støtte og hjælp.
Resultaterne i forhold til Grønland i VIVE’s rapport om psykiske belast-
ningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente er alarmerende.
Der er alt for mange grønlandske betjente med belastningsreaktioner som
f.eks. PTSD. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi for første gang nu har
fået kortlagt problemets omfang, så vi kan forsøge at få taget hånd om det
fremadrettet.
Forud for offentliggørelsen af VIVE’s rapport blev der igangsat tiltag for de
grønlandske betjente. Det drejer sig på politiets område om en mere synlig
og aktiv psykologindsats. På kriminalforsorgens område er der bl.a. bevilget
midler til efteruddannelse af personale i håndtering af indsatte med psykiske
vanskeligheder, ligesom alle medarbejdere i dag har adgang til individuelle
psykologsamtaler. Disse tiltag skal fastholdes og følges tæt for at vurdere,
om betjentene får den nødvendige gavn heraf. For en nærmere uddybning
af de konkrete tiltag henvises til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr.
91 og 92 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget. Der er ikke på nuværende tids-
punkt igangsat yderligere tiltag for de grønlandske betjente på baggrund af
VIVE’s rapport.
I VIVE’s rapport peger de interviewede i Grønlands politi og kriminal-
forsorg bl.a. på, at der er begrænset tid til at bearbejde de mange voldsomme
hændelser, de udsættes for i tjenesten, og at betjentene er en del af små lo-
kalsamfund, hvor de kender alle, hvilket kan udgøre en ekstra belastning.
3
Jeg har ikke en hurtig nu-og-her-løsning på udfordringerne med psykiske
belastningsreaktioner hos grønlandske betjente. Det er problemet ganske en-
kelt for komplekst og omfattende til.
I forhold til politibetjentene er der i regeringens oplæg til en ny flerårsaftale
for politiet og anklagemyndigheden, som skal indgås for 2021-2024, lagt op
til at tilføre flere ressourcer til de nordatlantiske politikredse med henblik på
at styrke opgavevaretagelsen og sikre tidssvarende politi og anklagemyn-
dighed i Grønland. Der henvises til de samtidige besvarelser af spørgsmål
nr. 88 og 90 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget.
Jeg vil for så vidt angår anstaltsbetjentene drøfte med forligskredsen bag
kriminalforsorgens flerårsaftale, hvordan udfordringerne med belastnings-
reaktioner kan håndteres frem mod, at der skal forhandles en ny flerårsaftale
i efteråret 2021.
Endelig vil jeg gå i dialog med myndighederne, forbundene, de grønlandske
folketingsmedlemmer og Naalakkersuisut om, hvordan vi får målrettet ind-
satsen og hjulpet de grønlandske betjente på bedste vis.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 88 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Mads Møldrup
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: Flerårsaftalesekretariatet
Sagsbeh: Amalie Munkner Kristian-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0105
Dok.: 1629410
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”I VIVE's nylige rapport "Psykiske belastningsreaktioner hos
polititjenestemænd og fængselsbetjente", jf. GRU alm. del - bi-
lag 74 fremgår det, at de små samfund og rådighedsvagter udgør
en dimension, der kan være med til at belaste grønlandske poli-
tibetjente yderligere. Er ministeren enig i, at der helt konkret
ikke bør være politistationer bemandet med 1 person og at der,
ligesom i Danmark, kan være behov for mere nærpoliti i Grøn-
land? I så fald, hvad agter ministeren at foretage sig for at afklare
behovet?”
Svar:
Det er vigtigt, at politibetjente i videst muligt omfang ikke står alene med
deres opgaver, da det kan rejse en række problemstillinger af sikkerheds-
mæssig, arbejdsmiljømæssig og operativ karakter.
Der pågår aktuelt forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og ankla-
gemyndigheden for 2021-2024, der også vil omfatte Grønlands Politi.
I regeringens oplæg til en ny flerårsaftale er der lagt op til at tilføre flere
ressourcer til de nordatlantiske politikredse med henblik på at styrke opga-
vevaretagelsen og sikre tidssvarende politi og anklagemyndighed i Grøn-
land og på Færøerne.
I den forbindelse lægger regeringen bl.a. op til at tilføre Grønlands Politi
ekstra politiårsværk med henblik på at kunne sikre, at der kan ske en opnor-
mering af fire enmandspolitistationer til tomandspolitistationer i Grønland
for bl.a. at sikre et bedre arbejdsmiljø på den enkelte station, således at der
alene vil være en enmandspolitistation i Pituffik (Thulebasen).


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 90 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christina Grene Thom-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0107
Dok.: 1629434
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 90 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”I VIVE's rapport "Psykiske belastningsreaktioner hos polititje-
nestemænd og fængselsbetjente" fremgår det, at 87 pct. af de
grønlandske politibetjente har haft sager om seksualforbrydelser
mod børn og at hele 16 pct. af betjentene har haft mere end 50
sager om seksualforbrydelser mod børn. Vurderer ministeren, at
det vidner om et behov for flere betjente i Grønlands Politi til at
løfte den store arbejdsbyrde?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne gøre det klart, at jeg er meget opmærksom på
udfordringerne med at rekruttere og fastholde politibetjente i Grønland. Jeg
ser med stor alvor på situationen, og det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for
at sikre vores grønlandske betjente de bedst mulige arbejdsvilkår. Det inde-
bærer bl.a., at der er tilstrækkeligt personale til at løfte politiets opgaver i
Grønland.
Der blev på finansloven for 2020 afsat en pulje på 49,2 mio. kr. for perioden
2020-2023 rettet mod initiativer på justitsområdet i Grønland.
Der blev den 6. april 2020 indgået en politisk aftale om at afsætte en del af
puljen (9,6 mio. kr. årligt) til et tillæg til anstaltsbetjente i Grønland. Den 7.
maj 2020 blev der indgået en aftale om udmøntning af den resterende del af
puljen (2,7 mio. kr. årligt) til at højne lønniveauet for polititjenestemænd i
Grønland.
Den endelige udmøntning af aftalen skal forhandles med de faglige organi-
sationer. Justitsministeriet har delegeret kompetencen til at forhandle tillæg-
gene med de faglige organisationer til henholdsvis Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen og Rigspolitiet. Skatteministeriet (Medarbejder- og Kompe-
tencestyrelsen) skal godkende aftalerne med de faglige organisationer, in-
den de indgås endeligt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har forhandlet med Fængselsforbundet
og udarbejdet et udkast til en aftale, som Justitsministeriet har sendt til Me-
darbejder- og Kompetencestyrelsen til godkendelse. Justitsministeriet har til
brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Medarbejder- og Kompeten-
cestyrelsen, som har oplyst følgende:
3
”Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan bekræfte at have
fået tilsendt aftalen om tillæg til tjenestemandsansatte anstalts-
betjente i Grønland indgået mellem Direktoratet for Kriminal-
forsorgen og Fængselsforbundet til godkendelse. Medarbejder-
og Kompetencestyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at styrel-
sen giver en tilbagemelding hurtigst muligt.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende om status for forhandlingerne med
Politiforbundet:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet hen over sommeren har
været i proces med at afklare de økonomiske aspekter i aftalen
og været i dialog med ledelsen i Grønlands Politi i forhold til at
finde den bedst mulige løsning for udmøntningen og implemen-
teringen af aftalen. Rigspolitiet har herefter indledt dialog med
Politiforbundet og har på den baggrund fremsendt udkast til af-
taler til Politiforbundet. Aftalerne er således under forhandling.”
Når Rigspolitiet og Politiforbundet er nået til enighed, skal aftalerne fore-
lægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som skal godkende afta-
lerne, inden de kan indgås endeligt. Justitsministeriet vil vende tilbage over
for Folketingets Grønlandsudvalg, når aftalerne er endeligt indgået.
Siden begyndelsen af 2019 har der i Grønlands Politi været et øget ledelses-
mæssigt fokus på sager om seksuelle overgreb mod børn, og der er således
blevet ansat en politikommissær til koordinering og monitorering af kred-
sens videoafhøringer. Samtidig har 24 politiassistenter gennemgået uddan-
nelsen ”Overgreb mod børn”. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at
Grønlands Politi har intensiveret uddannelse af videoafhørere og sagsbe-
handlere specifikt til sager om seksuelle overgreb mod børn. Endvidere har
Rigspolitiet oplyst, at Grønlands Politi – siden VIVE i marts 2020 offentlig-
gjorde de foreløbige resultater af kortlægningen af omfanget af psykiske be-
lastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente – har haft et
øget fokus på at sikre, at medarbejderne modtager de nødvendige støttetil-
bud, herunder psykologiske debriefinger, støttesamtaler og egentlig psyko-
logbehandling.
I forbindelse med regeringens oplæg til en ny flerårsaftale for politiet og
anklagemyndigheden lægges der derudover op til at tilføre ressourcer til
Grønlands Politi til etablering af en ny enhed mod seksuelle overgreb mod
børn. Enheden skal sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling i politiet samt
en bedre håndtering af de børn og unge, som har været udsat for seksuelle
overgreb. Der kan i øvrigt henvises til besvarelse af 6. oktober 2020 af
4
spørgsmål nr. 86 (Alm. del) og samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 88
(Alm. del) fra Grønlandsudvalget, hvoraf det af sidstnævnte fremgår, at det
er en del af regeringens oplæg til en ny flerårsaftale at tilføre yderligere po-
litibetjente til Grønland.
Jeg er meget bevidst om, at man som politibetjent i Grønlands Politi risikerer
at blive udsat for mange voldsomme og ubehagelige hændelser i tjenesten,
herunder at skulle varetage sager om seksuelle overgreb mod børn. Dette
kan have betydelige konsekvenser for både liv og helbred. Selv om vi
desværre ikke fuldstændig kan fjerne risikoen for, at betjentene kan komme
i sådanne situationer, så kan vi alligevel gøre noget for at ruste vores med-
arbejdere bedre, og vi kan gøre noget for at sætte mere konsekvent ind, når
nogen har været udsat for en voldsom hændelse.
Derfor har Rigspolitiet også – forud for offentliggørelsen af VIVE’s rapport
– igangsat tiltag, der skal forbedre forholdene for de grønlandske betjente i
forhold til arbejdsrelaterede psykiske belastningsreaktioner. Det drejer sig
særligt om en mere synlig og aktiv psykologindsats. Disse tiltag skal fast-
holdes og følges tæt for at vurdere, om betjentene får den nødvendige gavn
heraf. For en nærmere uddybning af de konkrete tiltag henvises til den sam-
tidige besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget.
Jeg er opmærksom på, at de igangsatte tiltag ikke vil løse alle udfordringerne
med psykiske belastningsreaktioner hos grønlandske betjente. Det er pro-
blemet for komplekst og omfattende til. Derfor vil jeg bl.a. også gå i dialog
med myndighederne, forbundene, de grønlandske folketingsmedlemmer og
Naalakkersuisut om, hvordan vi får målrettet indsatsen og hjulpet de grøn-
landske betjente på bedste vis.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christina Grene Thom-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0108
Dok.: 1629438
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse "Nye initiativer
skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente" og det tilknyt-
tede link til fakta med "Nye tiltag i indsatsen mod PTSD" er der
igangsat tiltag for de grønlandske politibetjente, som skal følges
tæt. Ministeren bedes detaljeret beskrive de igangsatte tiltag.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets psykologtje-
neste siden 1998 har tilbudt psykologisk støtte til alle ansatte
med arbejdsrelaterede belastninger, herunder ansatte med
PTSD. Psykologbistanden ydes af politiets psykologtjeneste,
der er placeret i Rigspolitiet (Koncern HR). Alle ansatte i Grøn-
lands Politi er i dag omfattet af politiets psykologbistand på lige
vis med øvrige ansatte i politiet og anklagemyndigheden og un-
der hensyntagen til de logistiske forhold.
Der ydes således i dag psykolog bistand i form af:
1. Individuel psykologisk støtte med baggrund i arbejdsre-
laterede forhold.
2. Psykologisk debriefing i forbindelse med opfølgning på
arbejdsrelaterede voldsomme hændelser.
3. Psykologisk supervision til medarbejdere, der sidder
med særligt psykisk belastende arbejdsopgaver.
4. Undervisning – både ved etablerede undervisningstilbud
og ad hoc ved behov for viden om specifikke områder.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at indsatsen i Grønland siden
2018 generelt er blevet styrket ved en mere synlig og aktiv psy-
kologindsats. I den forbindelse kan nedenstående konkrete ini-
tiativer nævnes.
Initiativ 1: Faste psykologer tilknyttet Grønland
Psykologbistanden til ansatte i Grønland har tidligere primært
været varetaget gennem politiets daværende kollegastøtteperso-
ner. Dette gav imidlertid ikke en tilfredsstillende understøttelse,
hvorfor Rigspolitiet i 2018 ændrede tilbuddet til grønlandske an-
satte.
Politiets psykologtjeneste gennemførte i 2018 en omlægning
med insourcing af psykologbistanden fra primært at bruge ek-
sterne indkøbte psykologer til primært at benytte egne fastan-
3
satte krisepsykologer. I denne omlægning har der også været
særligt fokus på psykologbistanden til ansatte i Grønlands Politi.
Grønlands Politi blev således pr. 1. januar 2018 tildelt en primær
og en sekundær psykolog på tilsvarende vis som alle øvrige po-
litikredse i dansk politi. Det betyder, at de tilknyttede psykolo-
ger har fået mulighed for at opbygge et dybere kendskab til
Grønlands Politi.
Initiativ 2: Faste besøg i Grønland og åben klinik
De to tilknyttede psykologer har fra 2018 gennemført flere run-
drejser i Grønland, hvor de har besøgt stationerne i Uumman-
naq, Tasiilaq, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Narssaq, Maniitsoq,
Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Der er i Nuuk gennemført kursus
i håndtering af voldsomme hændelser og givet oplæg om
stresshåndtering for alle ledere i Grønlands Politi. Samtlige me-
darbejdere – både politiansatte og administrative medarbejdere
– har haft en samtale med kredspsykologerne i forbindelse med
deres besøg på stationerne, og flere medarbejdere har haft online
opfølgningssamtaler efter psykologernes hjemkomst.
Dette har medført, at alle stationer (med undtagelse af Paamiut)
inden for et år har haft besøg af psykologer fra Danmark. Dette
har betydet, at det i dag er muligt og opleves som uproblematisk
at intervenere på ITV (videomøde) med samtaler, debriefinger
og supervision.
Psykologtjenesten gennemfører i dag på fast basis to årlige
Grønlandsbesøg, hvor der bl.a. i Nuuk afholdes åben klinik med
mulighed for, at ansatte kan få psykologisk rådgivning.
Der er i 2019 gennemført i alt 143 psykologsamtaler med poli-
tiansatte i Grønland og afholdt 12 psykologiske debriefinger.
Det kan til orientering oplyses, at dette svarer til antal afholdte
psykologsamtaler og debriefinger i en repræsentativ sjællandsk
kreds. I 2019 er der således gennemført førstegangssamtaler
med i alt 12,5 pct. af de ansatte i Grønlands Politi og 4,9 pct. af
de ansatte i en repræsentativ sjællandsk kreds. For så vidt angår
debriefinger har 5,2 pct. af de ansatte i Grønlands Politi deltaget
i en debriefing, mens det for en repræsentativ sjællandsk kreds
er 1,4 pct. af de ansatte, der har deltaget i en debriefing.
Initiativ 3: Forebyggende supervisionsindsats
Der gennemføres årlige supervisioner for gruppen af videoafhø-
rere med fysisk tilstedeværelse for alle omfattede – den ene gang
i Danmark om vinteren og den anden om sommeren i Grønland,
hvor de omfattede får mulighed for at flyve til Nuuk eller Kan-
gerlussuaq.
4
Derudover gennemføres efter aftale supervision for særligt be-
lastede grupper/stationer, eksempelvis i Tasiilaq to gange årligt
for de kriminalpræventive medarbejdere.
Initiativ 4: Grønlandstalende psykolog
Politiets psykologtjeneste har indgået samarbejdsaftale med en
grønlandsktalende psykolog, der har praksis i Nuuk. Denne kan
benyttes af ansatte i Grønlands politi, såfremt der ønskes en
grønlandsktalende psykolog.
Rigspolitiet kan oplyse, at der imidlertid ikke har været gjort be-
tydelig brug af muligheden.
Konsekvent gennemførelse af støttetiltag
De ordinære støttetiltag gennemføres i dag konsekvent, og der
er et godt samarbejde med Grønlands Politi om den fælles ind-
sats til støtte for de ansatte.
Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at der således ikke på
nuværende tidspunkt er iværksat yderligere støttetiltag for
Grønland på baggrund af rapporten fra VIVE. Ovenævnte er
igangsat forud for rapporten og er de støttetiltag, der henvises til
i faktalinket i pressemeddelelsen.
Der henvises for en nærmere beskrivelse af de forskellige støt-
tetiltag til Rigspolitiets bidrag til brug for justitsministerens be-
svarelse af spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Retsudvalget.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christina Grene Thom-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0109
Dok.: 1629447
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse "Nye initiativer
skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente" og det tilknyt-
tede link til fakta med "Nye tiltag i indsatsen mod PTSD" er der
igangsat tiltag i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dog står der
intet specifikt om tiltag målrettet anstaltsbetjente i Grønland,
som udgør den gruppe, der er hårdest ramt af belastningsreak-
tioner. Hvilke tiltag er igangsat for anstaltsbetjente i Grønland?”
Svar:
Jeg finder tallene i VIVE-rapporten vedrørende PTSD og andre psykiske
belastningsreaktioner for de grønlandske politi- og anstaltsbetjente alarme-
rende.
Den grønlandske kriminalforsorg har haft svære vilkår i noget tid med man-
gel på anstaltsbetjente.
Forud for offentliggørelsen af VIVE’s rapport blev der igangsat tiltag for de
grønlandske anstaltsbetjente. Der er bl.a. bevilget midler til efteruddannelse
af personale i håndtering af indsatte med psykiske vanskeligheder, ligesom
alle medarbejdere i dag har adgang til individuelle psykologsamtaler. Disse
tiltag skal fastholdes og følges tæt for at vurdere, om betjentene får den nød-
vendige gavn heraf.
I VIVE’s rapport peger de interviewede i Grønlands kriminalforsorg bl.a.
på, at der er begrænset tid til at bearbejde de mange voldsomme hændelser,
som de udsættes for i tjenesten, og at betjentene er en del af små lokalsam-
fund, hvor de kender alle, hvilket kan udgøre en ekstra belastning.
Jeg har ikke en snuptagsløsning på udfordringerne med belastningsreaktio-
ner hos grønlandske betjente. Det er problemet for komplekst og omfattende
til. Jeg vil i første omgang gå i dialog med myndighederne, forbundene, de
grønlandske folketingsmedlemmer og Naalakkersuisut om, hvordan vi får
målrettet indsatsen og hjulpet de grønlandske betjente på bedste vis.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst, at Kriminal-
forsorgen i Grønland har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen i Grønland tager konklusionerne i VIVE’s
rapport om belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og
3
fængselsbetjente meget alvorligt. Kriminalforsorgen fastholder
og videreudvikler allerede igangsatte initiativer for at begrænse
stress, angst og PTSD blandt de ansatte. Initiativerne er oplistet
nedenfor:
Arbejdspladsvurdering
Der er i første halvdel af 2020 gennemført APV på alle anstalter,
og opfølgningen er nu i gang. En særlig indsats i forhold til mob-
ning, sygefravær, tryghedsfornemmelse og kriseberedskab er
blandt de fokusområder, der går på tværs af hele organisationen.
Kriseberedskab
Kriseberedskabet blev evalueret i juni 2020, og konceptet er nu
tilpasset i samarbejde med anstaltsledergruppen. Det er under-
streget, at det er en ledelsesopgave at sikre, at kriseberedskabet
følges hver gang, der opstår en konflikt, og at det ligeledes er en
ledelsesopgave at samle op på eventuelle hændelser. Der gen-
nemføres i efteråret et brush-up kursus i kriseberedskabet. Kon-
cern HR i Direktoratet for Kriminalforsorgen har oversendt det
danske materiale vedrørende kriseberedskabet i kriminalforsor-
gens institutioner til Kriminalforsorgen i Grønland og tilbudt bi-
stand i forhold til implementering, såfremt dette bliver relevant.
Individuel psykologbistand
Alle medarbejdere i Kriminalforsorgen i Grønland har adgang
til individuelle psykologsamtaler, uanset om behovet skyldes
forhold i tjenesten eller private forhold.
Sygefravær
Der har været afholdt samarbejdsmøder mellem Grønland og
Koncern HR/Task force fravær om Grønlands nuværende prak-
sis i forhold til sygefravær og mulige yderligere tiltag. Krimi-
nalforsorgen i Grønland har på den baggrund i foråret 2020 re-
videret deres sygefraværspolitik, sat fokus på den tidlige indsats
i forhold til at reducere fravær og har generelt arbejdet med at
kvalitetssikre den eksisterende sygefraværssagsbehandling. Af
konkrete initiativer kan nævnes:
 Koncepterne til brug for sygefraværssagsbehandlingen er
revideret, og der er udarbejdet opfølgningsskemaer samt
skemaer til indkaldelser og referater.
 Samarbejdet mellem Koncern HR og Kriminalforsorgen i
Grønland omkring implementeringen og kvalitetssikringen
af sygefraværshåndteringen i Kriminalforsorgen i Grønland
er styrket. Der er aftalt kvartalsvise opfølgningsmøder, og
formålet er at drøfte nye relevante tiltag, værktøjer samt ge-
nerelle drøftelser om den overordnede sygefraværshåndte-
ring. Task force fraværs rolle er således at være sparrings-
partner, og Kriminalforsorgen i Grønland har ansvaret for
at implementere samt følge anvisninger og rollefordeling i
sygefraværshåndteringen.
4
Tilbagemeldingerne i forhold til den igangsatte fokusering er
positive, og der er fokus på at være i dialog med langtidssyge-
meldte medarbejdere.
Obligatorisk supervision
I VIVE’s rapport peges bl.a. på behovet for mere supervision for
at forebygge udviklingen af belastningsreaktioner hos medar-
bejdere i kriminalforsorgen. I Kriminalforsorgen i Grønland er
deltagelse i supervision obligatorisk, hvis medarbejderen er
kontaktperson for en forvarings- eller behandlingsdømt eller ar-
bejder i anstalten i Nuuk. De umiddelbare erfaringer med tiltaget
har været blandede, og konceptualiseringen er derfor fortsat un-
der udvikling i lyset af erfaringerne. Området følges tæt.
Øget tryghedsfornemmelse
Der arbejdes fortsat med at skabe ensartede rammer på tværs af
organisationen for at øge oplevelsen af tryghed og sikkerhed hos
medarbejderne.
 I 2019 blev regimerne for henholdsvis åbne og lukkede af-
snit tydeliggjort skriftligt og mundtligt på møder.
 Der er udarbejdet en fælles husorden, således at indsatte
ikke oplever divergerende regler fra én institution til en an-
den, hvilket kunne afstedkomme uro og konflikt.
 Der pågår efteruddannelse i konflikthåndtering.
 Der er netop igangsat en systematisk indsats i forhold til
visitationer. Fokuseringen skal føre til flere fund af ulovlige
genstande og være med til at nedbringe trusselsbilledet.
 Indsamlingen af organisationsdata på vold og trusler er for-
bedret. Synliggørelsen af et generelt lavt trusselsbillede i
anstalterne kan medvirke til at øge trygheden, og synliggø-
relsen vil også muliggøre en tidlig indgriben i forhold til
eventuelle stigninger. Kriminalforsorgen i Grønland har på
nuværende tidspunkt ikke den relevante systemunderstøt-
telse i forhold til at kunne udarbejde løbende statistikker,
men man har en ambition om på sigt at udarbejde månedlige
statistikker. Kriminalforsorgen i Danmark vil i forhold til
det videre arbejde kunne bistå med viden og erfaringer om-
kring fokuseringen og kvalitetssikringen af området, som
har fundet sted i kriminalforsorgen i Danmark siden 2016.
Efteruddannelse
Kriminalforsorgen i Grønland har fra Justitspuljen modtaget
midler til efteruddannelse af personale i håndtering af indsatte
med psykiske vanskeligheder. Der er to kurser til det uniforme-
rede personale. Det første kursus handlede specifikt om psykia-
tri og sammenhængen til den deraf følgende adfærd, og det an-
det kursus, som endnu ikke er afviklet, handler om antisocial
adfærd og giver konkrete redskaber til at spotte antisocial ad-
færd.
5
Kriminalforsorgen i Danmark er løbende i dialog med Krimi-
nalforsorgen i Grønland om mulige tiltag og indsatser mod
PTSD og har et vedvarende fokus på at yde Grønland relevant
bistand inden for området, vidensdele og give løbende sparring.
Endelig skal det bemærkes, at kriminalforsorgen i Danmark fra
den 1. oktober 2020 har dedikeret et årsværk (en seniorkonsu-
lent i Koncern Uddannelse) til i samarbejde med hovedkontoret
i Grønland at igangsætte en særlig indsats i forhold til fortsat
understøttelse og forankring af færdigheder og kompetencer i
den daglige praksis – særligt i Anstalten i Nuuk. Ankerfunktio-
nen skal dels fastholde momentum på de igangværende initiati-
ver og dels være det koordinerende bindeled mellem Koncern
Uddannelse og Hovedkontoret i Nuuk.”