GRU alm. del - svar på spm. 90 om, at 87 pct. af de grønlandske politibetjente har haft sager om seksualforbrydelser mod børn og at hele 16 pct. af betjentene har haft mere end 50 sager om seksualforbrydelser mod børn, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 90 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christina Grene Thom-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0107
Dok.: 1629434
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 90 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”I VIVE's rapport "Psykiske belastningsreaktioner hos polititje-
nestemænd og fængselsbetjente" fremgår det, at 87 pct. af de
grønlandske politibetjente har haft sager om seksualforbrydelser
mod børn og at hele 16 pct. af betjentene har haft mere end 50
sager om seksualforbrydelser mod børn. Vurderer ministeren, at
det vidner om et behov for flere betjente i Grønlands Politi til at
løfte den store arbejdsbyrde?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne gøre det klart, at jeg er meget opmærksom på
udfordringerne med at rekruttere og fastholde politibetjente i Grønland. Jeg
ser med stor alvor på situationen, og det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for
at sikre vores grønlandske betjente de bedst mulige arbejdsvilkår. Det inde-
bærer bl.a., at der er tilstrækkeligt personale til at løfte politiets opgaver i
Grønland.
Der blev på finansloven for 2020 afsat en pulje på 49,2 mio. kr. for perioden
2020-2023 rettet mod initiativer på justitsområdet i Grønland.
Der blev den 6. april 2020 indgået en politisk aftale om at afsætte en del af
puljen (9,6 mio. kr. årligt) til et tillæg til anstaltsbetjente i Grønland. Den 7.
maj 2020 blev der indgået en aftale om udmøntning af den resterende del af
puljen (2,7 mio. kr. årligt) til at højne lønniveauet for polititjenestemænd i
Grønland.
Den endelige udmøntning af aftalen skal forhandles med de faglige organi-
sationer. Justitsministeriet har delegeret kompetencen til at forhandle tillæg-
gene med de faglige organisationer til henholdsvis Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen og Rigspolitiet. Skatteministeriet (Medarbejder- og Kompe-
tencestyrelsen) skal godkende aftalerne med de faglige organisationer, in-
den de indgås endeligt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har forhandlet med Fængselsforbundet
og udarbejdet et udkast til en aftale, som Justitsministeriet har sendt til Me-
darbejder- og Kompetencestyrelsen til godkendelse. Justitsministeriet har til
brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Medarbejder- og Kompeten-
cestyrelsen, som har oplyst følgende:
3
”Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan bekræfte at have
fået tilsendt aftalen om tillæg til tjenestemandsansatte anstalts-
betjente i Grønland indgået mellem Direktoratet for Kriminal-
forsorgen og Fængselsforbundet til godkendelse. Medarbejder-
og Kompetencestyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at styrel-
sen giver en tilbagemelding hurtigst muligt.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende om status for forhandlingerne med
Politiforbundet:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet hen over sommeren har
været i proces med at afklare de økonomiske aspekter i aftalen
og været i dialog med ledelsen i Grønlands Politi i forhold til at
finde den bedst mulige løsning for udmøntningen og implemen-
teringen af aftalen. Rigspolitiet har herefter indledt dialog med
Politiforbundet og har på den baggrund fremsendt udkast til af-
taler til Politiforbundet. Aftalerne er således under forhandling.”
Når Rigspolitiet og Politiforbundet er nået til enighed, skal aftalerne fore-
lægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som skal godkende afta-
lerne, inden de kan indgås endeligt. Justitsministeriet vil vende tilbage over
for Folketingets Grønlandsudvalg, når aftalerne er endeligt indgået.
Siden begyndelsen af 2019 har der i Grønlands Politi været et øget ledelses-
mæssigt fokus på sager om seksuelle overgreb mod børn, og der er således
blevet ansat en politikommissær til koordinering og monitorering af kred-
sens videoafhøringer. Samtidig har 24 politiassistenter gennemgået uddan-
nelsen ”Overgreb mod børn”. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at
Grønlands Politi har intensiveret uddannelse af videoafhørere og sagsbe-
handlere specifikt til sager om seksuelle overgreb mod børn. Endvidere har
Rigspolitiet oplyst, at Grønlands Politi – siden VIVE i marts 2020 offentlig-
gjorde de foreløbige resultater af kortlægningen af omfanget af psykiske be-
lastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente – har haft et
øget fokus på at sikre, at medarbejderne modtager de nødvendige støttetil-
bud, herunder psykologiske debriefinger, støttesamtaler og egentlig psyko-
logbehandling.
I forbindelse med regeringens oplæg til en ny flerårsaftale for politiet og
anklagemyndigheden lægges der derudover op til at tilføre ressourcer til
Grønlands Politi til etablering af en ny enhed mod seksuelle overgreb mod
børn. Enheden skal sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling i politiet samt
en bedre håndtering af de børn og unge, som har været udsat for seksuelle
overgreb. Der kan i øvrigt henvises til besvarelse af 6. oktober 2020 af
4
spørgsmål nr. 86 (Alm. del) og samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 88
(Alm. del) fra Grønlandsudvalget, hvoraf det af sidstnævnte fremgår, at det
er en del af regeringens oplæg til en ny flerårsaftale at tilføre yderligere po-
litibetjente til Grønland.
Jeg er meget bevidst om, at man som politibetjent i Grønlands Politi risikerer
at blive udsat for mange voldsomme og ubehagelige hændelser i tjenesten,
herunder at skulle varetage sager om seksuelle overgreb mod børn. Dette
kan have betydelige konsekvenser for både liv og helbred. Selv om vi
desværre ikke fuldstændig kan fjerne risikoen for, at betjentene kan komme
i sådanne situationer, så kan vi alligevel gøre noget for at ruste vores med-
arbejdere bedre, og vi kan gøre noget for at sætte mere konsekvent ind, når
nogen har været udsat for en voldsom hændelse.
Derfor har Rigspolitiet også – forud for offentliggørelsen af VIVE’s rapport
– igangsat tiltag, der skal forbedre forholdene for de grønlandske betjente i
forhold til arbejdsrelaterede psykiske belastningsreaktioner. Det drejer sig
særligt om en mere synlig og aktiv psykologindsats. Disse tiltag skal fast-
holdes og følges tæt for at vurdere, om betjentene får den nødvendige gavn
heraf. For en nærmere uddybning af de konkrete tiltag henvises til den sam-
tidige besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget.
Jeg er opmærksom på, at de igangsatte tiltag ikke vil løse alle udfordringerne
med psykiske belastningsreaktioner hos grønlandske betjente. Det er pro-
blemet for komplekst og omfattende til. Derfor vil jeg bl.a. også gå i dialog
med myndighederne, forbundene, de grønlandske folketingsmedlemmer og
Naalakkersuisut om, hvordan vi får målrettet indsatsen og hjulpet de grøn-
landske betjente på bedste vis.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 88 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Mads Møldrup
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: Flerårsaftalesekretariatet
Sagsbeh: Amalie Munkner Kristian-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0105
Dok.: 1629410
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”I VIVE's nylige rapport "Psykiske belastningsreaktioner hos
polititjenestemænd og fængselsbetjente", jf. GRU alm. del - bi-
lag 74 fremgår det, at de små samfund og rådighedsvagter udgør
en dimension, der kan være med til at belaste grønlandske poli-
tibetjente yderligere. Er ministeren enig i, at der helt konkret
ikke bør være politistationer bemandet med 1 person og at der,
ligesom i Danmark, kan være behov for mere nærpoliti i Grøn-
land? I så fald, hvad agter ministeren at foretage sig for at afklare
behovet?”
Svar:
Det er vigtigt, at politibetjente i videst muligt omfang ikke står alene med
deres opgaver, da det kan rejse en række problemstillinger af sikkerheds-
mæssig, arbejdsmiljømæssig og operativ karakter.
Der pågår aktuelt forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og ankla-
gemyndigheden for 2021-2024, der også vil omfatte Grønlands Politi.
I regeringens oplæg til en ny flerårsaftale er der lagt op til at tilføre flere
ressourcer til de nordatlantiske politikredse med henblik på at styrke opga-
vevaretagelsen og sikre tidssvarende politi og anklagemyndighed i Grøn-
land og på Færøerne.
I den forbindelse lægger regeringen bl.a. op til at tilføre Grønlands Politi
ekstra politiårsværk med henblik på at kunne sikre, at der kan ske en opnor-
mering af fire enmandspolitistationer til tomandspolitistationer i Grønland
for bl.a. at sikre et bedre arbejdsmiljø på den enkelte station, således at der
alene vil være en enmandspolitistation i Pituffik (Thulebasen).


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2020
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Christina Grene Thom-
sen
Sagsnr.: 2020-0032/09-0108
Dok.: 1629438
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse "Nye initiativer
skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente" og det tilknyt-
tede link til fakta med "Nye tiltag i indsatsen mod PTSD" er der
igangsat tiltag for de grønlandske politibetjente, som skal følges
tæt. Ministeren bedes detaljeret beskrive de igangsatte tiltag.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets psykologtje-
neste siden 1998 har tilbudt psykologisk støtte til alle ansatte
med arbejdsrelaterede belastninger, herunder ansatte med
PTSD. Psykologbistanden ydes af politiets psykologtjeneste,
der er placeret i Rigspolitiet (Koncern HR). Alle ansatte i Grøn-
lands Politi er i dag omfattet af politiets psykologbistand på lige
vis med øvrige ansatte i politiet og anklagemyndigheden og un-
der hensyntagen til de logistiske forhold.
Der ydes således i dag psykolog bistand i form af:
1. Individuel psykologisk støtte med baggrund i arbejdsre-
laterede forhold.
2. Psykologisk debriefing i forbindelse med opfølgning på
arbejdsrelaterede voldsomme hændelser.
3. Psykologisk supervision til medarbejdere, der sidder
med særligt psykisk belastende arbejdsopgaver.
4. Undervisning – både ved etablerede undervisningstilbud
og ad hoc ved behov for viden om specifikke områder.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at indsatsen i Grønland siden
2018 generelt er blevet styrket ved en mere synlig og aktiv psy-
kologindsats. I den forbindelse kan nedenstående konkrete ini-
tiativer nævnes.
Initiativ 1: Faste psykologer tilknyttet Grønland
Psykologbistanden til ansatte i Grønland har tidligere primært
været varetaget gennem politiets daværende kollegastøtteperso-
ner. Dette gav imidlertid ikke en tilfredsstillende understøttelse,
hvorfor Rigspolitiet i 2018 ændrede tilbuddet til grønlandske an-
satte.
Politiets psykologtjeneste gennemførte i 2018 en omlægning
med insourcing af psykologbistanden fra primært at bruge ek-
sterne indkøbte psykologer til primært at benytte egne fastan-
3
satte krisepsykologer. I denne omlægning har der også været
særligt fokus på psykologbistanden til ansatte i Grønlands Politi.
Grønlands Politi blev således pr. 1. januar 2018 tildelt en primær
og en sekundær psykolog på tilsvarende vis som alle øvrige po-
litikredse i dansk politi. Det betyder, at de tilknyttede psykolo-
ger har fået mulighed for at opbygge et dybere kendskab til
Grønlands Politi.
Initiativ 2: Faste besøg i Grønland og åben klinik
De to tilknyttede psykologer har fra 2018 gennemført flere run-
drejser i Grønland, hvor de har besøgt stationerne i Uumman-
naq, Tasiilaq, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Narssaq, Maniitsoq,
Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Der er i Nuuk gennemført kursus
i håndtering af voldsomme hændelser og givet oplæg om
stresshåndtering for alle ledere i Grønlands Politi. Samtlige me-
darbejdere – både politiansatte og administrative medarbejdere
– har haft en samtale med kredspsykologerne i forbindelse med
deres besøg på stationerne, og flere medarbejdere har haft online
opfølgningssamtaler efter psykologernes hjemkomst.
Dette har medført, at alle stationer (med undtagelse af Paamiut)
inden for et år har haft besøg af psykologer fra Danmark. Dette
har betydet, at det i dag er muligt og opleves som uproblematisk
at intervenere på ITV (videomøde) med samtaler, debriefinger
og supervision.
Psykologtjenesten gennemfører i dag på fast basis to årlige
Grønlandsbesøg, hvor der bl.a. i Nuuk afholdes åben klinik med
mulighed for, at ansatte kan få psykologisk rådgivning.
Der er i 2019 gennemført i alt 143 psykologsamtaler med poli-
tiansatte i Grønland og afholdt 12 psykologiske debriefinger.
Det kan til orientering oplyses, at dette svarer til antal afholdte
psykologsamtaler og debriefinger i en repræsentativ sjællandsk
kreds. I 2019 er der således gennemført førstegangssamtaler
med i alt 12,5 pct. af de ansatte i Grønlands Politi og 4,9 pct. af
de ansatte i en repræsentativ sjællandsk kreds. For så vidt angår
debriefinger har 5,2 pct. af de ansatte i Grønlands Politi deltaget
i en debriefing, mens det for en repræsentativ sjællandsk kreds
er 1,4 pct. af de ansatte, der har deltaget i en debriefing.
Initiativ 3: Forebyggende supervisionsindsats
Der gennemføres årlige supervisioner for gruppen af videoafhø-
rere med fysisk tilstedeværelse for alle omfattede – den ene gang
i Danmark om vinteren og den anden om sommeren i Grønland,
hvor de omfattede får mulighed for at flyve til Nuuk eller Kan-
gerlussuaq.
4
Derudover gennemføres efter aftale supervision for særligt be-
lastede grupper/stationer, eksempelvis i Tasiilaq to gange årligt
for de kriminalpræventive medarbejdere.
Initiativ 4: Grønlandstalende psykolog
Politiets psykologtjeneste har indgået samarbejdsaftale med en
grønlandsktalende psykolog, der har praksis i Nuuk. Denne kan
benyttes af ansatte i Grønlands politi, såfremt der ønskes en
grønlandsktalende psykolog.
Rigspolitiet kan oplyse, at der imidlertid ikke har været gjort be-
tydelig brug af muligheden.
Konsekvent gennemførelse af støttetiltag
De ordinære støttetiltag gennemføres i dag konsekvent, og der
er et godt samarbejde med Grønlands Politi om den fælles ind-
sats til støtte for de ansatte.
Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at der således ikke på
nuværende tidspunkt er iværksat yderligere støttetiltag for
Grønland på baggrund af rapporten fra VIVE. Ovenævnte er
igangsat forud for rapporten og er de støttetiltag, der henvises til
i faktalinket i pressemeddelelsen.
Der henvises for en nærmere beskrivelse af de forskellige støt-
tetiltag til Rigspolitiets bidrag til brug for justitsministerens be-
svarelse af spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Retsudvalget.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 86 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. september 2020
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 6. oktober 2020
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Frederik Plesner
Sagsnr.: 2020-0032/09-0102
Dok.: 1624740
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 86
Offentligt
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 86 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Regeringen ønsker i forhandlingerne om politiets og anklage-
myndighedens økonomi 2021-2024 at afsætte midler til at op-
rette en enhed i Grønlands Politi, der skal fungere som ét samlet
indgangspunkt i Politiet for sager om seksuelle overgreb mod
børn. Foruden efterforskning og sagsbehandling er det hensig-
ten, at enheden også skal kunne bidrage til analyser, tværgående
projekter og vidensdeling. Er det i den sammenhæng Regerin-
gens hensigt, at enheden også skal udarbejde en landsdækkende
analyse af de tværfaglige udfordringer på området samt anbefa-
linger, som Grønlands Politi har gjort det for Tasiilaq, jf. rap-
porten "Tasiilaq - En kortlægning af seksualforbrydelser mod
børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 samt anbefalin-
ger til forebyggende indsatser"?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende, og hvortil jeg kan henholde
mig:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Grønlands Politi og kan på den baggrund oplyse, at enheden skal
fungere som indgangspunkt hos Grønlands Politi for sager om
seksuelle overgreb mod børn.
Enheden vil således skulle visitere og screene sagerne og i den
forbindelse vurdere i hvilket omfang, der er behov for at assi-
stere det lokale politi på stationerne på kysten. Enheden vil som
udgangspunkt altid foretage videoafhøringerne, mens sagsbe-
handlingen efter vurdering kan foretages af lokalstationerne.
Hvis enheden identificerer, at der er behov for en akut trygheds-
skabende indsats, enten fordi en bestemt by eller bygd oplever
særlige udfordringer eller som følge af omfanget af en konkret
sag, vil enheden desuden kunne understøtte lokalstationen i
dette arbejde gennem f.eks. dialogmøder med borgere, oplæg på
skoler og institutioner og anonyme samtalemuligheder.
Med henblik på at sikre en bedre håndtering af de børn og unge,
som har været udsat for seksuelle overgreb, lægges der endvi-
dere op til, at der i alle sager udpeges en kontaktperson fra en-
heden, som ofre og pårørende kan kontakte for at få rådgivning
og orientering om sagens status.
Desuden vil enheden kunne stå for videreuddannelse af rele-
vante fagpersoner, øget vidensdeling samt have fokus på et styr-
3
ket samarbejde med de øvrige myndigheder, herunder kommu-
ner og sundhedsvæsenet, med henblik på at sikre en koordineret
og effektiv indsats.
Enheden placeres centralt på hovedstationen i Nuuk, men vil
også skulle rejse ud til byer og bygder på kysten for at under-
støtte håndteringen af sager lokalt, herunder ift. videoafhøring
og domstolsbehandling.
Der lægges op til, at enheden består af en politikommissær, en
anklager samt ni politibetjente, der skal foretage videoafhørin-
ger, efterforskning og sagsbehandling. Desuden vil enheden be-
stå af en akademisk medarbejder, der kan bidrage til mindre ana-
lyser knyttet til enhedens arbejde, tværgående projekter, videns-
deling og samarbejde med øvrige myndigheder samt en admini-
strativ medarbejder, der bl.a. skal bistå med koordinering af rej-
seaktiviteter, transskribering af videoafhøringer samt diverse
administrative opgaver.
Med regeringens oplæg er der lagt op til, at den akademiske
medarbejder skal spille en understøttende rolle for det operative
personale samt anklageren. Det er derfor ikke lagt op til, at en-
heden som udgangspunkt skal udarbejde større analyser, herun-
der en landsdækkende analyse med dertilhørende anbefalinger,
som der blev lavet i rapporten ”Tasiilaq – En kortlægning af
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014-2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser”.”