Henvendelse af 25/10-13 fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter
Tilhører sager:
Aktører:
Brev fra BfBE.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L3/bilag/3/1293394.pdf
Bf BE Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter Nørre Voldgade 106 - Postboks 2125 - 1015 København K - tel 7216 0214 - fax 7216 0038 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Stormgade 10-12 1470 København K Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Kopi til medlemmerne af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 25. oktober 2013 Kære Martin Lidegaard Fører de grønne boligkontrakter til de rigtige energirenoveringsprojekter? Som du ved, har der pågået et stort stykke arbejde i Energistyrelsen med at fylde kød og blod på energiforligets element om energibesparelser i den bestående bygningsmasse herunder især de grønne boligkontrakter. Vi har fra energikonsulenternes branche, BfBE, deltaget i arbejdet og i de mange gode processer, der har kørt. Fravær af incitamenter til at udpege de rigtige renoveringsprojekter Det har været bærende for arbejdet, at de penge, der er sat af til grønne boligkontrakter, er reser- veret til udvikling og kommunikation af ordningen, mens der ikke umiddelbart er tænkt direkte for- brugerincitamenter ind. De grønne boligkontrakter skal fungere på markedsvilkår. Energistyrelsen har til BfBE tilkendegivet, at energimærkningsordningen er meget egnet til at være hjørnestenen i kortlægningen, som går forud for prioriteringen af renoveringsopgaverne i den en- kelte grønne boligkontrakt. Styrelsen har især peget på relevansen af energimærkningsordningen ved renoveringsprojekter, hvor der allerede ligger et gyldigt energimærke, på projekter, som er meget komplekse og omfattende, og på projekter, hvor finansieringsinstitutterne stiller krav om energimærkning. Til gengæld er det - som vi forstår det - hensigten, at man ikke generelt vil stille krav om et højt energifagligt niveau ved alle andre opgaver, medmindre forbrugeren aktivt vælger et energimærke til. I stedet skal en efteruddannet håndværker kunne foretage en kortlægning og efterfølgende foretage en afrapportering og prioritering af opgaverne overfor forbrugeren. Det oftest gentagne argumentet herfor er, at en mindre opgave ikke kan bære udgiften til en energikonsulent. Tre bekymringer ved et sænket ambitionsniveau Den tanke bekymrer os af flere grunde. Først og fremmest vil den pågældende håndværker altid selv have et fag, som vedkommende helt naturligt vil have et stærkt incitament til at finde energi- sparetiltag indenfor. Det ligger ikke til højrebenet for en vvs’er at foreslå nye vinduer eller hulmurs- isolering. Her vejer økonomi over uvildighed. Dernæst er det vigtigt at forstå, at opgaver, som falder ind under de grønne boligkontrakter, nød- vendigvis har en vis størrelse og kompleksitet. Ellers er de slet ikke i målgruppen for ordningen. En overfladisk kortlægning uden egentlig forståelse for bygningens energimæssige egenskaber og en efterfølgende ikke helt uvildig rådgivning baseret på et kortere kursusforløb indebærer en tydelig risiko for, at forbrugerne forledes til at investere forkert i deres ejendomme. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 L 3 Bilag 3 Offentligt Bf BE Side 2 af 2 Endelig er vi bekymrede for, om man i forsøgene på at få enderne til at mødes smider noget vær- difuldt ud. Introducerer vi en ny statslig ordning, hvor ejendomme kortlægges af betydeligt ringere kvalificerede personer end vores energikonsulenter under energimærkningsordningen, har staten blåstemplet en meget lav overligger for acceptabel viden om vores bygningsmasses energimæs- sige kvaliteter. Bliver det den ny standard, risikerer vi at erodere værdien og anvendeligheden af den betydelige viden, vi gennem energimærkningsordningen har opbygget og stadig opbygger om den danske bygningsmasse. Er sagen vigtig nok til at smide barnet ud med badevandet? På den baggrund vil vi bede dig overveje, om det forhold, at enderne skal kunne nå sammen i denne sag, kan retfærdiggøre et skift i næsten 17 års statslig praksis for kvaliteten af energikort- lægningen af vores bygninger. Vi vil derfor foreslå, at der for selve kortlægningen og prioriteringen indføres et incitament for for- brugerne til at få gennemført en egentlig, korrekt og uvildig kortlægning med tilhørende rådgivning, så vi får gennemført de rigtige projekter på ejendommene. En mulighed kan være at lade rådgiv- ningen komme ind under boligjobordningen, gøre den til en del af energiselskabernes energispa- reindsats eller på anden måde vise forbrugerne, at energirenoveringsprojekter kun har en værdi, hvis det er de rigtige projekter, der udføres. BfBE bidrager fortsat meget gerne til udvikling og afprøvning af koncepter for registrering og kort- lægning af bygninger under de grønne boligkontrakter, så der kun udføres netop det nødvendige arbejde men på en fagligt stærkt funderet baggrund. Med venlig hilsen Torben Kaas Direktør