Aktstykke taget til efterretning
Tilhører sager:
Aktører:
- Afsender: ministeren for by, bolig og landdistrikter
- Ministerområde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk21/20131_aktstk_afgjort21.pdf
Afgjort den 28. november 2013 21 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 18. november 2013. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal hermed orientere Finansudvalget om fejlagtige op- krævninger af negativ støtte hos et antal almene boligafdelinger. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret. b. I henhold til almenboligloven foretager Statens Administration den finansielle administration af forskellige støtteordninger til alment byggeri. I administrationen af rentesikringsordningen har Sta- tens Administration foretaget fejlagtige opkrævninger af såkaldt ’negativ støtte’ hos et antal boligaf- delinger. Der er nedenfor redegjort nærmere for disse forhold. I perioden 1967-1980 blev lån til nybyggeri i den almene boligsektor optaget som fastforrentede nominallån, hvortil staten ydede støtte i form af rentesikring med henblik på at reducere beboernes betaling på realkreditlånene. Der var tale om ’fler-lags’ belåning med forskellige løbetider. Over årene blev ordningen justeret flere gange, men det bærende princip har hele tiden været, at staten som udgangspunkt betaler den del af den effektive rente, der overstiger et fastsat renteniveau (basisrenten). Denne støtte aftrappes, indtil beboernes betaling dækker hele ydelsen på lånet. Beboer- nes samlede årlige betaling (beboerbetalingen) svarer dermed til den opregulerede basisrente samt det oprindelige førsteårs afdrag på lånene. Pr. 1. januar 2000 blev der åbnet mulighed for at konvertere de hidtil fastforrentede rentesikrings- lån til rentetilpasningslån. Renten på rentetilpasningslånene har været så lav, at ydelsen på lånet har været lavere end beboerbetalingen. Forskellen skal indbetales til Statens Administration som såkaldt ’negativ støtte’. Derudover gælder, at når et rentesikringslån udløber, skal der ske indbetaling af et beløb til boligaf- delingens dispositionsfond og videre til Landsbyggefonden. Det indbetalte beløb skal svare til bebo- erbetalingen på udløbstidspunktet. Afdelingens udgifter reduceres således ikke som følge af låneud- løb. I den periode, hvor der er blevet udbetalt rentesikring til alle en afdelings rentesikringslån, har Sta- tens Administrations beregning af rentesikringen ikke skabt problemer. Ved udløb af det første lån har beregningsmåden imidlertid genereret en fejlagtig opkrævning af ’negativ støtte’. Landsbygge- fonden har samtidigt uafhængigt heraf opkrævet for små likvide midler som følge af låneudløbet. Aktstykke nr. 21 Folketinget 2013-14 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-3607 BV000141 Konsekvensen heraf er dels, at der er blevet udsendt for store opkrævninger til boligafdelinger med lån, der er udløbet, og dels, at Statens Administration har foretaget opkrævninger, der helt eller del- vist skulle tilfalde Landsbyggefonden. For at rette op på disse fejlopkrævninger skal en lang række sager genberegnes. Genberegningerne baseres på, at en boligafdeling skal afholde samlede udgifter til rentesikringslån, der svarer til bebo- erbetalingen. For at kunne genberegne sagerne er det nødvendigt at kende beboerbetalingen på det enkelte lån. Hverken boligorganisationerne, realkreditinstitutionerne, Landsbyggefonden eller Sta- tens Administration ligger inde med oplysninger herom, ligesom det heller ikke er muligt at genska- be dem på nuværende tidspunkt. Det er derfor ikke realistisk at kunne opgøre den helt korrekte bebo- erbetaling i de pågældende sager. De forestående genberegninger må derfor bygge på, at basisrentebetalingen anvendes som beboer- betaling. Endvidere skal der ske mindre korrektioner af den hidtidige basisrente. Ved at anvende ba- sisrentebetalingen bliver beboerbetalingen lidt lavere, end den egentlig skulle være. Genberegningen vil dermed resultere i en marginalt forhøjet statslig udgift og marginalt lavere indbetalinger til dispo- sitionsfonden/Landsbyggefonden. Anvendelsen af basisrenten og den deraf afledte marginale merud- gift var ikke forudsat ved fastsættelsen af hensættelserne til rentesikringsordningen, men udgiften vil blive dækket af rentesikringsordningens hensættelser på samme måde som de egentlige tilbagebeta- linger jf. nedenfor. Genberegning i de aktuelle sager vil finde sted fra og med året 2004, hvor Statens Administration tog sit nuværende IT-system i brug. Kammeradvokaten De opståede problemer har været forelagt Kammeradvokaten. Han har tilkendegivet, at han er enig i, at den opkrævning, som Statens Administration har foretaget af negativ støtte, ikke er korrekt. Kammeradvokaten har endvidere tilkendegivet, at Statens Administration har en retslig pligt til at til- bagebetale de uretmæssigt opkrævede beløb. Kammeradvokaten har tillige vurderet, hvorvidt de beløb, der skal tilbagebetales, skal forrentes. Det er kammeradvokatens vurdering, at tilbagebetalingerne på det foreliggende grundlag ikke skal tillægges renter. Tilbagebetaling Der forekommer to problemstillinger i de berørte sager. Den ene er, at nogle boligafdelingers sam- lede betalinger har oversteget afdelingens beboerbetaling, og den anden er, at Statens Administration har opkrævet negativ støtte, der egentlig skulle tilfalde dispositionsfonde/Landsbygge-fonden i form af større likvide midler. Genberegningerne inddrager og korrigerer begge problemstillinger. Der er ca. 600 sager, som skal genberegnes. På baggrund af en gennemgang af 66 sager skønnes det, at den samlede statslige udgift til tilbagebetaling til boligafdelingerne vil andrage ca. 60 mio. kr. Derudover vil der skulle ske en tilbagebetaling til Landsbyggefonden på ca. 58 mio. kr. De gennem- regnede sager udviser dog betydelig variation, og det samlede skøn påvirkes stærkt af enkelte sager. Der er derfor tale om et skøn, der er forbundet med stor usikkerhed. Statens Administration forventer at påbegynde tilbagebetalingerne i november 2013 og at have af- sluttet tilbagebetalingerne inden udgangen af juni 2014. Bevillingsmæssige forhold Rentesikring er omfattet af tilsagnsbudgetteringssystemet, jf. Akt 212 af 10. maj 2000. I konse- kvens heraf blev der pr. 1. januar 2001 fastsat en hensættelse til dækning af de fremtidige udbetalin- ger vedrørende rentesikring. Rentesikringsordningen omfatter hensættelser på to konti, der er opført 2 på finansloven som § 14.54.31 og § 14.54.41. De samlede hensættelser vedrørende rentesikring ud- gjorde 331,9 mio. kr. pr. 31. december 2012. Tilbagebetalingerne til boligafdelingerne og Landsbyggefonden vil blive konteret på hensættelser- ne som en normal udbetaling, idet beløbet allerede er udgiftsført i forbindelse med tilsagnsgivningen, jf. Akt 212 af 10. maj 2000. Der således ikke behov for en ny bevilling. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 18. november 2013 CARSTEN HANSEN / Lise Nielsen Til Finansudvalget. Taget til efterretning af Finansudvalget på et møde den 28-11-2013 3