Svar på spm. nr. S 11: Vil ministeren tage initiativ til at finde en løsning, så danskere, grønlændere og færinger har lige adgang til og lige vilkår for fortsat behandling i hele rigsfællesskabet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Magnus Heunicke
- Spørger: Edmund Joensen
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. nr. S 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s11/svar/1699342/2260125.pdf
Medlem af Folketinget Edmund Joensen (SP) har den 6. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. S 11 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 11: ”Vil ministeren tage initiativ til at finde en løsning, så danskere, grønlændere og fæ- ringer har lige adgang til og lige vilkår for fortsat behandling i hele rigsfællesskabet? (Spm. nr. S 11). Begrundelse I social- og indenrigsministerens bilag 24 til Færøudvalget (alm. del, 2019-20: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet) oplyses der om en problematik vedrørende betaling for fortsat sygehusbehandling i Danmark. En ændring af sund- hedsloven fra den 1. juli 2019 medfører, at regionerne nu opkræver betaling for akut og fortsat sygehusbehandling fra visse personer uden bopæl i Danmark. Færinger og grønlændere kan fortsat få vederlagsfri akut sygehusbehandling i Danmark. Problem- stillingen vedrører ligestilling af rigsborgere, idet færinger og grønlændere, der mid- lertidigt opholder sig i Danmark, kan risikere at skulle betale for fortsat behandling på danske sygehuse. Danskere, der midlertidigt opholder sig på Færøerne eller i Grøn- land, skal derimod ikke betale for fortsat behandling på færøske eller grønlandske sy- gehuse.” Svar: Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundheds- lovens forstand folkeregistrering i det centrale personregister (CPR), jf. sundhedslo- vens § 7, stk. 2. Personer, der ikke er folkeregistrerede i CPR, har under midlertidigt ophold her i lan- det ret til sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1. Det indebærer, at alle personer, det vil sige også personer fra Færøerne og Grønland, har ret til akut sygehusbehandling, jf. sundhedslovens § 80, stk. 1. Desuden ydes disse personer såkaldt fortsat sygehusbehandling, når regionen ikke vurderer det rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herun- der Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens § 80, stk. 2. Efter sundhedslovens § 8, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler om, at lo- vens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl i Danmark. Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til bekendtgørelse nr. 565 af 29. april 2015 om ydelser i praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt ophold her i landet. Heraf fremgår, at personer, der har bopæl på Færøerne eller i Grønland, under midlertidigt ophold her i landet i tilfælde af pludse- Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 09-10-2020 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPSIST Sagsnr.: 2014330 Dok. nr.: 1415363 2020-21 S 11 endeligt svar Offentligt Side 2 ligt opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, har ret til praksissek- torens ydelser, tilskud til lægemidler, tilskud til ernæringspræparater, befordrings- godtgørelse og tolkebistand. De nævnte ydelser gives på samme vilkår, som gælder for herboende personer. Personer med bopæl på Færøerne og Grønland, der opholder sig her i landet på sko- leophold eller i uddannelsesøjemed, har ret til sygehusbehandling m.v. på samme vil- kår, som gælder for herboende personer, jf. bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. Folketinget vedtog d. 26. marts 2019 lov nr. 272 om ændring af sundhedsloven (Beta- ling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark). De ændrede regler indebærer, at regionerne fra 1. juli 2019 opkræver betaling for både akut og fortsat sygehusbehandling af personer, som ikke er folkeregistrerede i CPR. Formålet med reglerne er primært at opkræve betaling for akut og fortsat syge- husbehandling af turister mv. fra lande uden for EU, EØS og Schweiz, som kortvarigt opholder sig i Danmark. For så vidt angår personer fra Færøerne og Grønland, er der ingen ændringer i rela- tion til disse personers ret til at modtage vederlagsfri akut sygehusbehandling, jf. sundhedslovens § 81, stk. 3 og § 237, 2. pkt. Men konsekvensen af, at regionerne nu skal og ikke bare kan opkræve betaling for den fortsatte sygehusbehandling, medfører, at også personer fra Grønland og Færø- erne opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2. Det skal dog bemærkes, at ingen akut syge eller tilskadekomne personer nægtes sy- gehusbehandling med henvisning til krav om betaling, og at regionerne stadig kan yde både akut og fortsat sygehusbehandling vederlagsfrit, når regionerne under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt, f.eks. ved behandling af hjemløse og personer, som ikke er i stand til at betale herfor. Det gælder også personer fra Fæ- røerne og Grønland. Det grønlandske Departement for Sundhed påpegede efter lovens vedtagelse, at lov- ændringen medfører, at grønlændere på midlertidigt ophold i Danmark stilles dårli- gere, end danskere på midlertidigt ophold i Grønland. Det er på ingen måde tilsigtet, at personer fra Færøerne og Grønland under midlerti- digt ophold i Danmark stilles dårligere end danskere på midlertidigt ophold på Færø- erne og i Grønland. Regeringen vil i indeværende Folketingssamling fremsætte et lovforslag om ændring af sundhedsloven for at gøre reglerne ved midlertidigt ophold for Rigsfælleskabets borgere inden for Rigsfælleskabet så ensartede som muligt. Personer fra Færøerne og Grønland skal ikke alene have vederlagsfri adgang til akut sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, men også til fortsat sygehusbehandling, der ydes, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise perso- nen til behandling i hjemlandet eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Side 3 Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Signe Struberga