ULØ alm. del - svar på spm./MFU spm. 215 om problemstillingerne og konsekvenserne ved at boliger, der sælges på øerne, ikke i alle tilfælde bebos af dem, som køber boligerne, fra boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 215)
Aktører:
- Besvaret af: boligministeren
- Adressat: boligministeren
- Stiller: Peter Juel-Jensen
- Stiller: Anni Matthiesen
- Stiller: Erling Bonnesen
- Stiller/MFU: Jane Heitmann
- Stiller/MFU: Heidi Bank
Svar på ULØ spm. 215.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ulø/spm/215/svar/1699259/2260003.pdf
BOLIGMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Udvalget for Landdistrikter og Øer Folketinget Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 18. september 2020 stillet mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 215: Vil ministeren vurdere og kommentere på problemstillingerne og konsekven- serne ved at boliger, der sælges på øerne, ikke i alle tilfælde bebos af dem, som køber boligerne? Er det ministerens vurdering, at der er brug for en justering af reglerne på området? Svar: Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være problemstillinger endsige konse- kvenser ved, at en bolig købes og fx udlejes til en boligsøgende. Der kan være problemer i forhold til at få et aktivt og engageret lokalsamfund, såfremt helårsboliger overgår til sommerhusbeboelse eller anden midlertidig benyttelse. Jeg mener dog, at problemet som udgangspunkt består i, at der ikke er til- strækkelig mange boligsøgende til området. Var der nok boligsøgende, ville kommunalbestyrelsen, efter de gældende regler, kunne nægte at meddele sam- tykke til ansøgninger om anden benyttelse end helårsbeboelse. Kommunalbe- styrelsen ville i dette tilfælde også kunne anvise boligsøgende til boligerne, så- fremt ejeren ikke selv sørger for at boligen benyttes til helårsbeboelse. Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at påtvinge ejere af boliger, at opretholde bo- liger som helårsboliger, når der ikke er den fornødne efterspørgsel efter helårs- boliger i et givent område. Dette vil være en uforholdsmæssig stor byrde for ejerne, som reelt tvinges til at tage bolig i området for at opfylde bopælspligten eller sælge boligen, som grundet den manglende efterspørgsel måske må have den til salg længe eller tage et stort tab. Jeg er af den opfattelse, at problemet ikke er et, som lader sig løse af en æn- dring af reglerne, som jo netop er indrettet til at sikre en bevaring af bestanden af helårsboliger, når der er en efterspørgsel herfor. Jeg er heller ikke bekendt med, at der skulle være problemer med, at kommu- nalbestyrelser i kommuner meddeler samtykke til nedlæggelse eller omdannel- 9. oktober 2020 2020-7557 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20 ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Side 2/2 se af helårsboliger, når der samtidig er boligsøgende, som gør det påkrævet at opretholde bestanden af helårsboliger. Skulle dette alligevel være tilfældet, vil jeg gerne se nærmere på, hvordan vi kan stramme reglerne, så det sikres, at helårsboliger ikke nedlægges eller omdannes i strid med behovet i kommunen. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek