Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Naturstyrelsen•Haraldsgade 53•2100•København Ø
Tlf. 72 54 30 00•Fax 39 27 98 99•CVR 33157274•EAN 5798000873100•nst@nst.dk•www.nst.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Jura
J.nr. NST-400-00068
24. oktober 2013
Til udvalgets orientering fremsendes hermed lovforslag, høringssvar og
høringsnotat samt supplerende materiale i forbindelse med forslag til lov om
ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om
vandløb.
Hovedformålet med lovforslaget er at lade Tangeværkets fortsatte drift omfatte af
den almindelige lovgivning.
Eventuelle ændringer af tilladelse og håndhævelse heraf vil fremover ske i medfør
af sektorlovgivningen, f. eks. vandforsyningsloven.
For at sikre at koncessionshaverens nuværende forpligtelser til
vandløbsvedligeholdelse og fiskeudsætning videreføres, indebærer lovforslaget, at
vandløbsmyndigheden og miljøministeren bemyndiges til at fastsætte en pligt
vedrørende disse forhold i henhold til vandløbsloven.
Lovforslaget indeholder endvidere en overgangsordning så koncessionen kan
opretholdes i 2 år efter lovens ikrafttræden.
Ida Auken / Peter Ilsøe
./.
./.
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt


Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Vejlsøvej 39
8600 Silkeborg
Tlf. 33 96 33 00
Dir. 89 21 31 34
Fax 33 96 31 50
tik@aqua.dtu.dk
www.aqua.dtu.dk
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i
Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Mil-
jøministeriet & Fødevareministeriet 2002. Gudenåens passage ved Tangeværket
– sammenfatning af skitseprojekt
Anders Koed, d. 15. november 2012
Forbedret op- og nedstrøms passage for laks ved Tange og Tange Sø i forhold til den nu-
værende situation vurderes, at være afgørende for om der kan opbygges en selvreprodu-
cerende bestand af laks i Gudenåen. Da den oprindelige Gudenålaks er uddød, må en
evt. genopbygningen af en laksebestand i alle tilfælde baseres på udsætninger af laks fra
andre vandløb. Laks af Vestjysk afstamning vil formentlig være godt egnede til dette
formål.
Model 7 (Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2002) vurderes, at give basis for selvre-
producerende havørred- og laksebestande. Model 4C vurderes forsigtigt, at skabe grund-
lag for selvreproducerende havørred- og laksebestand opstrøms Tange Sø. Denne vurde-
ring er behæftet med stor usikkerhed, hvilket især skyldes at dødeligheden for ungfisk af
laks eller havørred, i den øvre del af Tange Sø ikke kendes præcist. Der er således risiko
for at Modellen ikke tillader selvreproducerende havørred- og laksebestand opstrøms
Tange Sø.
I 2007 udarbejdede Cowi en rapport for Danmarks Naturfredningsforening, ”Supplering
af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket”. Model 11 i denne rap-
port, har de samme fiskerimæssige fordele som Model 7, men er samtidig billigere at
gennemføre.
Såfremt man ønsker at udsætte laks i Gudenå anbefales det, at der udsættes laks af
dansk afstamning, dvs. laks fra vestjyske vandløb. Laks forventes primært at reproduce-
re i hovedløbet opstrøms omløbsstryget, i Borre Å og i omløbsstryget, såfremt egnede
forhold gives i sidstnævnte. Der er usikkerhed om størrelsen af det nuværende laksepro-
duktionspotentiale i hovedløbet mellem Silkeborg Lang Sø og Kongensbro, men ligesom
for havørred vurderes det, at der i løbet af få år kan skabes et godt produktionspotentiale
for laks her. I flere af tilløbene, (Borre Å, Gjern Å, Hinge Å og Linå) er der allerede under
de nuværende forhold gode forudsætninger for naturlig reproduktion af laks og havørred.
Såfremt der skabes grundlag for en selvreproducerende laksebestand i Gudenåens ho-
vedløb mellem Silkeborg Lang Sø og Tange, forventes det samlede smoltnedtræk af laks
og ørred at blive i samme størrelsesordnen som de i Tabel 1 viste.
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt
2
Der er dog en rimelig sandsynlighed for, at den samlede produktion af laks og ørred bli-
ver større end for ørred alene (Tabel 1), da yngel og ungfisk af laks og ørred ikke har
100 % habitatoverlap. Kennedy (1980) observerede således, at biomassen af ungfisk af
ørred og laks i et vandløb var 45 % højere når begge arter var til stede, end når alene
ørred var til stede (bemærk at laks primært vil have størstedelen af sit opvækstopmråde
i hovedløbet, og at en forøgelse af den samlede smoltproduktion, ved tilstedeværelsen af
både ørred og laks, således hovedsageligt forventes her).
Tabel 1. Forventet smoltproduktion, smoltnedtræk og havørredopgang ved Model 4C og Model 7. Nuværende værdier er givet til sammenligning.
Nuværende Model 4C Model 7, samt nu-
værende forhold
uændrede.
Model 7, forudsat
forbedringer af de
fysiske forhold
m.m.
Smoltproduktion i omløbsstryg Ingen 13.000 19.000 19.000
Smoltproduktion i tilløbene mellem
Silkeborg Langsø og Tangeværket
12.000 12.000 12.000 36.000
Smoltproduktion i det gendannede
hovedløb mellem Kongensbro og
omløbsstryg
0 0 35.000 47.000
Smoltproduktion i hovedløb mellem
Silkeborg Langsø og Kongensbro
0 6.000 6.000 44.000
Smoltnedtræk forbi Tangeværket 1.800 4.800 67.000 153.000
Smoltproduktion nedstrøms Tange-
værket
0 3.000 3.000 10.000 (3
Smoltnedtræk ved Randers (kun
medregnet smolt produceret i hoved-
løbet og tilløb opstrøms Tangevær-
ket)
600 15.000 48.000 (1
112.000 (1
Havørredopgang (kun medregnet
smolt produceret i hovedløbet og til-
løb opstrøms Tangeværket) (2
130 3.000 11.000 26.000
1)
Der er taget højde for en dødelighed (”instantaneously mortality”) på 0,01 pr. km for smolt produceret nedstrøms Tange.
2)
Der er regnet med en fiskeridødelighed på 23 % i Randers Fjord (Nielsen, 1985).
3)
Smoltproduktion beregnet under forudsætning at Model 8 også gennemføres.
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Vejlsøvej 39
8600 Silkeborg
Tlf. 33 96 33 00
Dir. 89 21 31 34
Fax 33 96 31 50
tik@aqua.dtu.dk
www.aqua.dtu.dk
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Vejlsøvej 39
8600 Silkeborg
Tlf. 33 96 33 00
Fax 33 96 31 50
www.aqua.dtu.dk
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
Der er ikke lavet en egentlig analyse af værdien af det rekreative fiskeri ved genskabelse
af fiskepassage ved Tangeværket og Tange Sø.
For Skjern Å blev der lavet en analyse i 2002 (Dubgaard et al. 2002). På daværende
tidspunkt var værdien for Skjern Å, 2,8 – 4,6 mio. kr. En fremskrivning af denne værdi til
nutidsværdi kan gøres. Det mest korrekte vil være at gøre det i forhold til antallet af lyst-
fiskere som fisker efter laks og havørred (Jacob Ladenburg, personlig kommunikation).
Dette tal kendes ikke. Derfor er det alternativt valgt at fremskrive i forhold til stigningen
af fangsterne af laks og havørred i Skjern Å i 2011 (1200 laks + 380 havørred i 2011,
mod 84 laks og 146 havørred i 2002) samt en indeksregulering/dyrtidsregulering på 3 %
pr. år. På denne baggrund er den anslåede værdi af laksefiskeriet i Skjern Å i dag 40 –
50 mio. kr., svarende til godt 3.500 kr. pr kg laks. Forudsætninger for at dette tal ”hol-
der” er, at antallet af lystfiskere som fisker efter laks ved Skjern Å er øget tilsvarende
laksefangsterne ved Skjern Å i perioden.
I 2010 blev der lavet en analyse af lystfiskernes bidrag til den danske økonomi (Jacob-
sen, 2010). Sammenholdes disse tal med tal fra Sparrevohn et al. 2011, kan værdien af
lystfiskerfangede havørreder opgøres til 2.500 – 3.000 kr. pr. kg.
På denne baggrund anslås nutidsværdien af lystfiskerfangede havørred eller laks til 2.500
– 3.500 kr. pr. kg.
I det følgende antages det at laks og havørred som produceres i Gudenåen, som følge af
en evt. restaurering/naturgenopretning, vil have en værdi af 2.500 – 3.500 kr. pr. kg.
Denne antagelse sker underforudsætning af, 1. at der er et yderligere potentiale for at
lystfiskerfange laks og havørred tilstede, samt 2. at værdien af dette potentiale til svarer
den overfor givne værdisætning.
Model 4C:
Å - Forudsættes en opgang på 3.000 stk. laks eller havørred til Gudenåen (som angivet i
Tabel 1), en gennemsnitsvægt på 2,5 kg (lavt anslået hvis laks medregnes) og tillades
der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevandløb i dag), kan vær-
dien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage ved Tange Sø og Tange-
værket, forsigtigt anslås til at være 1,9 – 2,6 mio. kr. årligt.
Hav - Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås en
gennemsnitsvægt på 1,7 kg, lystfiskeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt
fanges ca. 600 af fiskene angivet i Tabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 2,6 – 3,6
mio. årligt.
Tilsammen giver dette en værdi på 4,4 – 6,2 mio. kroner årligt ved at gennemføre Model
4C.
Model 7:
Å - Forudsættes en opgang på 11.000 laks eller havørred til Gudenåen (som angivet i
Tabel 1), og tillades der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevand-
løb i dag), kan værdien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage ved
Tange Sø og Tangeværket, forsigtigt anslås til at være 6,9– 9,6 mio. kr. årligt.
Hav - Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås lystfi-
skeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt fanges 2.200 af fiskene angivet i
Tabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 9,3 – 13,1 mio. årligt.
Tilsammen giver dette en værdi på 16,2 – 22,7 mio. kroner ved at gennemføre Model 7.
Model 7, forudsat forbedringer af de fysiske forhold:
Å - Forudsættes en opgang på 26.000 laks eller havørred til Gudenåen (som angivet i
Tabel 1), og tillades der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevand-
løb i dag), kan værdien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage ved
Tange Sø og Tangeværket, forsigtigt anslås til at være 16,3 – 22,8 mio. kr. årligt.
Hav - Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås lystfi-
skeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt fanges 5.200 af fiskene angivet i
Tabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 22,1– 30,9 mio. årligt.
Tilsammen giver dette en værdi på 38,4 – 53,7 mio. kroner ved at gennemføre Model 7
og en samtidig forbedring af de fysiske forhold.
Tabel 2. Socioøkonomiskværdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen ved gennemfø-
relse af Model 4C, Model 7 samt Model 7 og samtidig forbedring af de fysiske forhold.
Værdien af det nuværende fisker er givet til sammenligning.
Løsning Min (mio. kr. pr. år) Max (mio. kr. pr. år)
Nuværende 0,2 0,3
Model 4C 4,4 6,2
Model 7 16,2 22,7
Model 7 + forbedringer 38,4 53,7
Konklusion
Værdien af lystfiskerfangede laks og havørred i denne analyse er anslået indirekte ud fra
eksisterende rapporter og undersøgelser. For at få mere præcise tal for den socioøkono-
miske værdi, bør der laves en opdateret analyse af værdien af det rekreative fiskeri efter
laks og havørred. En sådan påtænkes gennemført for Skjern Å i 2013 – 2014, i Fiskeple-
jeregi, og vil kunne medvirke til at udgøre et sådant et grundlag.
5
Beregningerne er baseret på havørred, som har en lavere gennemsnitsvægt end laks, og
som fanges både på kysten og i åen. Laks vil udelukkende indgå i lystfiskeriet i åen.
Værdien af laksefiskeriet i åen vil være højere end for havørred da laks i gennemsnit vil
veje ca. det dobbelte af havørreder. Derfor vil tallene i Tabel 2 formentlig være højere
hvis der etableres en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen efter evt. gennemfø-
relse af et naturgenopretningsprojekt som skaber passage forbi Tange Sø.
Ud fra en relativ betragtning vurderes værdierne af de respektive modeller at være direk-
te sammenlignelige. Dette med forbehold for at den fiskeribiologiske vurdering af Model
4C, som tidligere nævnt, er behæftet med stor usikkerhed. Der er risiko for at Modellen
ikke tillader selvreproducerende havørred- og laksebestande opstrøms Tange Sø.
6
7
Referencer
Danmarks Naturfredningsforening. 2007. Supplering af beslutningsgrundlag for Guden-
åens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af COWI.
Dubgaard, A., Kallesøe, M.F., Petersen, M.L. og Ladenburg, J. 2002. Cost-benefit analyse
af Skjern Å-projektet. Skrifter fra Institut for Økonomi, Skov og Landskab Samfun-
densvidenskabelig serie 9. Udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med Wil-
hjelmudvalgets arbejde med at frembringe et grundlag for en national handlingsplan for
biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.
Hansen, J. A. 1997. Aspekter af smoltudtræk og sammenligning af dødeligheder for vild-
og dambrugssmolt af ørred (Salmo trutta L.) og laks (Salmo salar L.) i Gudenåen 1996.
Specialerapport, Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Århus Universitet, 92 pp + bilag.
Kennedy, G. J. A. 1980. Population changes after two years of salmon (Salmo salar L.)
stocking in upland trout (Salmo trutta L.) streams. Journal of Fish Biology 17, 577-586.
Jacobsen, L-B. 2010. Lystfiskeriet bidrag til dansk økonomi. FOI-Working paper nr.
2/20101.
Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2002. Gudenåens passage ved Tangeværket –
sammenfatning af skitseprojekt.
Miljøministeriet 2004. National forvaltningsplan for laks.
Munk, K. & J. L. Thomsen, 1995. Udtræk af blankål, Anguilla anguilla (L.), udsatte lak-
sesmolt Salmo salar L., opstrøms passage af fisk ved Vestbirk Vandkraftanlæg, samt
aspekter af rovfiskebestanden i øvre Gudenå. Speciale rapport, Biologisk Institut, Afde-
ling for Zoologi, Århus Universitet, 127 sider.
Thomassen, N. L. 1998. Udtræk af vilde og dambrugsopdrættet ørred (Salmo trutta L.)
og laks (Salmo salar L.) smolt i Gudenåen 1996. Specialerapport, Biologisk Institut,
Odense Universitet, 111 pp.
Plesner, T. 1994. Udtræk af ørredsmolt (Salmo trutta L.) og nedstrøms passage af fisk
ved Vestbirk Vandkraftanlæg på Gudenåen. Specialerapport, Biologisk Institut, Århus
Universitet. 60 pp.
Sparrevohn, C. R., Storr-Paulsen, M. og Nielsen, J. 2011. Eel, seatrout and cod catches in
Danish recreational fishing. DTU Rapport Nr. 240-2011.


Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt


Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • nst@nst.dk • www.nst.dk
Jura
J.nr. NST-400-00068
Ref. peran
Den 16. oktober 2013
Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af
lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb.
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden 16. august til og med 6. september 2013
været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Favrskov Kommune,
Finansministeriet, Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Kulturministeriet, Randers Kommune, Silkeborg Kommune,
Skanderborg Kommune, Statsministeriet, Viborg Kommune, Erhvervs- og
Vækstministeriet, Advokatrådet, Bjerringbro og omegns sportsfiskerforening,
Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Forening for Rosport, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Kano & Kajak Forbund, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Sejlunion, Danske Vandløb, De Danske Skovdyrkerforeninger,
Energimuseet, EnergiMidt a.m.b.a., EnergiMidt Renewables A/S, Energi Viborg
A/S, Entomologisk forening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Fiskeringen, Foreningen til Bevarelse af Tange Sø, Friluftsrådet, Galten Elværk,
Gudenaacentralen A.m.b.a., Gudenaaens Laksefond, Gudenåsammenslutningen
Lakseprojektet, Landbrug & Fødevarer Naturhistorisk Museum Århus,
Natur og Ungdom, NRGi, Tange Roklub, WWF, Verdensnaturfonden.
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Ans Lokalråd, Ans Sejlklub, Danmarks Center for Vildlaks,
Danmarks Naturfredningsforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks
Jægerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk forening for Rosport, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano & Kajak Forbund,
Energimuseet, Favrskov Kommune, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Friluftsrådet, Fødevareministeriet, Gang i Tange – Netværk af Aktive Tange
Borgere, Gudenaacentralen, Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet, Langaa
Sportsfikserforening, Randers Kommune, Silkeborg Kommune, Tange Roklub,
Vandløbslauget GST, Viborg Kommune (foreløbigt høringssvar).
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Miljøministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt
2
Høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget med hensyn til
videreførelse af visse af de vilkår, som i dag fremgår af koncessionen, men ikke
ændringer i lovforslaget i øvrigt.
II. Høringssvarene
1. Generelle bemærkninger
Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
2. Spørgsmål i relation til lovforslagets betydning for de fysiske forhold i området
(bevarelse af Tangeværket, bevarelse af Tange Sø og etablering af en
faunapassage).
En lang række høringsparter har afgivet bemærkninger i relation til spørgsmål om
bevarelse af Tangeværket, besvarelse af Tange Sø og etablering af et omløbsstryg.
Ans Sejlklub, Tange Roklub, Dansk Kano & Kajak Forbund og Dansk Forening for
Rosport har herunder anført, at Tange Sø bør bevares. Det er bl.a. anført, at søen
anvendes rekreativt til sejlads og hvert år tiltrækker 5-7000 kanoturister, og at et
langt omløbsstryg vil indebære, at vandstanden i Tange Sø ikke kan bevares.
Energimuseet har anført, at Tangeværket bør bevares, idet værket med omgivelser
er af stor national interesse, og idet værket har stor betydning for museets
attraktionsværdi.
Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbud, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet, Langaa
Sportsfiskerforening har anført, at opstemningen ved Tangeværket bør fjernes
med henblik på at genskabe en fri å-strækning ved Tange.
Det er anført, at dette vil genetablere særlige natur- og vandløbsforhold, som vil
kunne medvirke til at skabe mere gunstige vilkår for dyre- og planteliv i
overfladevandområdet. Der er herunder henvist til, at en rapport om fisketurisme
peger på øget omsætning af varer og tjenesteydelser i området.
Gudenaacentralen har anført, at lovforslaget ikke indebærer den afklaring af
Tangeværkets fremtid, der har været forudsat ved tidligere
koncessionsforlængelser.
Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund har anført,
at lovforslaget indebærer en uhensigtsmæssig udskydelse af spørgsmålet om
etablering et omløbsstryg.
Det er anført, at en statslig overtagelse af Tangeværket er ønskelig, og at den
nugældende Tangelovs bestemmelser om statens overtagelsesret kan udnyttes med
henblik på at mindske omkostningerne i forhold til, hvad en fremtidig forventet
ekspropriation i forbindelse med etablering af en faunapassage vil medføre af
omkostninger, samt at det i relation til værkets drift vil være muligt erstatningsfrit
at etablere et omløbsstryg ved koncessionens ophør.
Det er endvidere anført, at lovforslaget indebærer, at staten overlader sit ansvar for
etablering af et omløbsstryg til Viborg kommune.
3
En lang række høringsparter har anbefalet, at lovforslaget i sin nuværende form
forkastes, og at et nyt lovforslag bør gå ud på at forlænge fristen for den meddelte
koncession i 2-3 år.
Naturstyrelsen kan oplyse, at lovforslaget alene indebærer ændringer af det
juridiske grundlag for værkets fortsatte drift ved at erstatte en
koncessionsordning – som i dag må anses for en forældet måde at regulere
værkets drift på – med en ordning, hvorefter værkets drift hviler på den
almindelige lovgivning.
Lovforslaget har ikke betydning for de fysiske forhold omkring værket eller
forvaltning af området omkring værket. Det er i den forbindelse Naturstyrelsens
vurdering, at lovforslaget heller ikke har nogen indirekte betydning herfor,
herunder mulighederne for at etablere et omløbsstryg.
Etablering af et omløbsstryg vil forudsætte indgreb, som efter vandløbsloven kun
kan gennemføres mod erstatning. Det vil efter styrelsens opfattelse ikke i sig selv
have nogen betydning for størrelsen af en sådan erstatning, på hvilket retligt
grundlag Tangeværket drives. Karakteren af indgrebet (ændret vandføring) og
størrelsen af tabet (formindsket elproduktion) vil således som udgangspunkt
være den samme, uanset om Tangeværket drives i medfør af koncession eller den
almindelige lovgivning.
Lovforslaget indebærer heller ikke ændringer i myndighedsforhold i relation til
etablering af et omløbsstryg.
Der skal i 2. vandplanperiode tages stilling til, hvilke indsatser der skal
gennemføres i Gudenåsystemet med henblik på at nå målet om god økologisk
tilstand. Der vil herunder skulle tages stilling til, om virkningerne af spærringen
ved Tangeværket skal imødegås ved etablering af et omløbsstryg.
3. Spørgsmål i relation til reglerne for værkets fortsatte drift efter lovforslagets
vedtagelse og koncessionens ophør
Viborg, Silkeborg og Favrskov kommuner, Gudenaacentralen, Ans Sejlklub og
Vandløbslauget GST har anført, at det bør afklares nærmere, hvad der vil følge af
de regler, hvorefter der i medfør af den almindelige lovgivning skal træffes
afgørelse om værkets fortsatte drift.
Danmarks Naturfredningsforening og Sportsfiskerforbundet har anført, at der
med lovforslaget tages stilling til udfaldet af de afgørelser, der efter koncessionens
ophør skal træffes efter den almindelige lovgivning. Danmarks
Naturfredningsforening finder dette dybt problematisk, og Sportsfiskerforbundet
finder, at der er tale om en ny særlov.
Der rejses samlet især spørgsmål om forholdet til vandløbsloven,
vandindvindingsloven og reglerne om VVM- og habitatvurderinger, samt om der i
forbindelse med sagsbehandlingen skal tages stilling til de miljø- og naturmæssige
konsekvenser af værket i dets helhed.
De berørte kommuner har endvidere anført, at der bør tages udtrykkeligt stilling
til, om mulighederne for at forbyde jagt og fiskeri samt værkets forpligtelser med
hensyn til vandløbsvedligeholdelse og opretholdelse af fiskeriet i Gudenå, som i
dag følger af vilkår til koncessionen, videreføres.
4
Naturstyrelsen har – som en nødvendig forudsætning for lovforslaget –
foretaget en vurdering af, om Gudenaacentralen efter en ophævelse af loven og
ophør af koncessionen vil kunne fortsætte driften af værket. Det er, som det
fremgår af lovforslaget, Naturstyrelsens vurdering, at driften af værket vil
kunne fortsætte uhindret i medfør af den almindelige lovgivning.
Dette betyder ikke, at der med lovforslaget konkret tages stilling til udfaldet af de
konkrete afgørelser, der skal træffes i medfør af den almindelige lovgivning.
Afgørelseskompetencen i medfør af de nævnte regler henhører under
kommunerne.
Naturstyrelsen har på den anførte baggrund været tilbageholdende med i
lovforslaget at gå nærmere ind i, hvilke vurderinger der vil skulle foretages som
led i afgørelser efter de nævnte regler. Naturstyrelsen vil selvsagt samtidig gerne
– som led i sin almindelige vejledningsforpligtelse – stille sig til rådighed for en
drøftelse med kommunerne med hensyn til de spørgsmål, som kommunerne
måtte have om rækkevidden og indholdet af de gældende regler.
Naturstyrelsen kan dog samtidig generelt oplyse, at det er styrelsens opfattelse,
at der i forbindelse med Tangelovens ophævelse og koncessionens ophør (alene)
skal tages stilling til Tangeværkets fortsatte drift, og at der således ikke skal
tages stilling til værket som et nyt projekt, og herunder ikke de samlede
konsekvenser for naturen i området af værkets placering og opstemningen.
Ved en myndighedsbehandling skal det således lægges til grund, at Tangeværket
er en eksisterende lovligt etableret virksomhed, og det er i den forbindelse
styrelsens opfattelse, at fysiske ændringer alene kan gennemtvinges ved påbud
efter vandløbslovens bestemmelser herom.
Myndigheders vurderinger skal dermed tage udgangspunkt i, om en fortsættelse
af den eksisterende drift i sig selv vil indebære påvirkninger af nuværende natur-
og miljøforhold, men selve eksistensen af værket skal ikke inddrages i
vurderingerne.
Til illustration kan nævnes, at der ved behandling af en ansøgning efter
vandforsyningsloven alene vil skulle tages stilling til, om overfladevandet fra
søen fortsat kan ledes via indløbskanalen og igennem turbinerne og ned i
bagkanalen, men ikke selve eksistensen af værket og opstemningen. Et afslag på
vandindvindingstilladelse vil derfor i givet fald formentlig alene indebære, at
vandet fremover ledes over værkets frisluse, hvilket i sig selv ikke vil have nogen
betydning for de naturforhold opstrøms værket, som er påvirket af
opstemningen.
På samme måde skal selve eksistensen af værket efter styrelsens opfattelse ikke
indgå i vurderinger efter vandløbsloven og reglerne om VVM- og
habitatvurderinger.
Naturstyrelsen skal samtidig for en god ordens skyld nævne, at spørgsmålet om,
hvorvidt Tangeværket kan anses for et nyt projekt eller ej, efter styrelsens
opfattelse principielt skal behandles på samme måde i en situation, hvor en
eksisterende koncession bortfalder og skal erstattes af en ny koncession, og i en
situation, hvor en eksisterende koncession bortfalder og skal erstattes af
tilladelser efter den almindelige lovgivning.
5
Med hensyn til de pligter, som i dag påhviler Gudenaacentralen som følge af
vilkår til koncessionen, har Naturstyrelsen forudsat, at disse fremover i relevant
omfang videreføres som fastsatte vilkår til tilladelser efter vandløbsloven eller
vandforsyningsloven eller almindelige pligter efter lovgivningen.
En række vilkår i koncessionen (f.eks. om pramsejlads, etablering af værket og
samarbejde med andre elforsyningsværker) må i dag anses for forældede og
uden praktisk betydning.
Enkelte andre vilkår (om vandløbsvedligeholdelse og opretholdelse af fiskeriet i
Gudenåen) har fortsat praktisk betydning.
Pligten til vandløbsvedligeholdelse fremgår i dag af vandløbsregulativet
Gudenåen Silkeborg – Randers 2000, som er udstedt i medfør af vandløbsloven.
Pligten til at opretholde fiskeriet i Gudenåen er nærmere reguleret af lov om
fiskeri og fiskeopdræt.
På baggrund af kommunernes bemærkninger viderefører lovforslaget disse
forpligtelser udtrykkeligt efter koncessionens ophør.
Naturstyrelsen finder ikke, at der skal videreføres særlige bestemmelser om jagt
og fiskeri, da dette i dag må anses for reguleret af den almindelige lovgivning.
Naturstyrelsens kan tilføje, at fisketrappen ved Tangeværket drives og
vedligeholdes af Gudenaacentralen i henhold til kendelse af 9. august 1984 fra
Overlandvæsenskommissionen for Nordjyllands - og Viborg amter.
Høringssvarene har givet anledning til at ændre lovforslagets
overgangsbestemmelse med henblik på at sikre koncessionshaveren
Gudenaacentralen A.m.b.a. en passende tid til at indrette sig på en fremtidig
regulering efter de almindelige regler. Således vil koncessionen gælde i 2 år efter
lovens ikrafttræden eller indtil der er truffet afgørelse om fornødne tilladelser og
vilkår efter den almindelige lovgivning, forudsat at Gudenaacentralen har søgt
inden 8. januar 2016.
4. Forholdet til vandrammedirektivet
De nævnte kommuner og en række organisationer har anført, at spørgsmålet om
vandrammedirektivets forpligtelser burde være inddraget i forbindelse med
lovforslaget, idet det var forudsat af lovgiver i forbindelse med den seneste
forlængelse af Tangeloven, men i særdeleshed med henblik på, at få skabt rammen
om de foranstaltninger, der skulle gennemføres med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets krav om kontinuitet i overfladevandområdet.
Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund finder
tillige, at lovforslaget indebærer en uacceptabel forsinkelse af beslutningen om
miljømålet, herunder navnlig sikringen af kontinuitet i Gudenåen ved Tange.
Naturstyrelsen kan oplyse, at der med lovforslaget ikke tages stilling til
spørgsmålet om opfyldelse af vandrammedirektivets forpligtelser, herunder
hvilket miljømål, der skal gælde for overfladevandområdet. Miljøministeren vil
som nævnt tage stilling til dette spørgsmål i forbindelse med udarbejdelse af
vandplaner for 2. planperiode i 2015.


ADRESSE COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
PROJEKTNR. AO/Portal
DOKUMENTNR. 2.0
VERSION B
UDGIVELSESDATO 18. februar 2013
UDARBEJDET AR, JJD
KONTROLLERET AR, JJD
GODKENDT AR
INDHOLD
Konklusioner 2
1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3
2 Laksefiskeri i Gudenåen 6
2.1 Om Gudenåen 6
2.2 Om udsætningerne 6
2.3 Om lystfiskeriet efter laks 8
3 Undersøgelsens resultater 11
3.1 Forudsætninger for analysen 11
3.2 Den lokaløkonomiske effekt 14
3.3 Øvrige effekter af laksefiskeriet 16
3.4 Kan den lokal-økonomiske effekt øges? 17
GUDENÅKOMITEEEN
LOKALØKONOMISKE EFFEKTER
AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE
LAKSEFISKERI I GUDENÅEN
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt
2/18
Konklusioner
Lystfiskeriet efter laks i nedre Gudenåen medfører 'et forbrug'. Lystfiskerne skal
betale for at fiske i åen, tilrejsende lystfiskere overnatter i området og de køber ind
i egnens butikker. Det rejser spørgsmålet: Er det en god investering, når de tre
kommuner ved Gudenåen støtter laksefiskeriet ved at indkøbe laksesmolt til udsæt-
ning og dermed bidrager til at gøre Gudenåen til et attraktivt fiskevand? I forhold
til dette spørgsmål viser denne undersøgelse:
› At der gennemføres i størrelsesordenen 33.900 fiskedage/årligt ved nedre Gu-
denåen/Lilleåen. Dette antal vil blive mere end halveret uden laksefiskeri.
Lystfiskeriet skaber ca. 22.500 overnatninger/årligt i området.
› At lystfiskeriet i Gudenåen med det nuværende omfang og kvalitet skaber et
lokaløkonomisk forbrug på 7,7 millioner kr om året, og at det giver beskæfti-
gelse til i størrelsesorden 5 - 9 fuldtidsarbejdspladser.
› At det lokaløkonomiske forbrug reduceres til ca. 3,5 millioner kroner om året
og 3 - 7 fuldtidsarbejdspladser, såfremt der ikke udsættes laks.
› At den fælles-kommunale investering i lystfiskeriet på fremover årligt 600.000
bidrager til en værditilvækst på 2 mio. kr./årligt.kr.og derfor fremstår som en
god investering.
› At hver lystfiskerfanget laks skaber en lokaløkonomisk omsætning på ca.
6.400 kr. I det lys giver det laksen en pris per kilo på ca. 1.600 kroner/kg.
Der udsættes årligt 100.000 laksesmolt i Gudenåen. Det skønnes, at 4000 af disse
vender tilbage til Gudenåen som voksne individer. Heraf skønnes det, at lystfiskerne
fanger 1.200 laks. Lakseopgangen og fangsterne varierer betydeligt fra år til år.
› At det udsætningsbaserede laksefiskeri har en række yderligere positive effek-
ter som ikke er prisfastsat i undersøgelsen i form af at være en attraktionsfak-
tor for bosætning, bidrager til et positiv image af området, bidrager til det so-
ciale liv i Bjerringbro og Langå, og bidrager som en motiverende faktor bag
frivilligt miljøarbejde.
› At den lokaløkonomiske effekt af laksefiskeriet sandsynligvis kan øges ved at
foretage flere laksesmoltudsætninger (- bedre fangstmuligheder og dermed fle-
re tilrejsende lystfiskere) i kombination med et større udbud af overnatnings-
muligheder.
3/18
1 Undersøgelsens formål og gennemførelse
For at genindføre et rekreativt laksefiskeri - og ultimativt at skabe grundlaget for en
'ny', selvreproducerende laksestamme - blev lakseprojektet i Gudenåen startet i
1987 af Randers Kommune. I 1990 begyndte de første lakseudsætninger i Guden-
åen.
Dette udsætningsarbejde har båret frugt: Der trækker laks op i Gudenåen, og dét
tiltrækker lystfiskere. At lystfiske i Gudenåen medfører samtidig 'et forbrug'. Lyst-
fiskerne skal betale for at fiske i åen, tilrejsende lystfiskere overnatter i området og
de køber ind i egnens butikker.
Det vides ikke, hvor stor den lokaløkonomiske effekt er, og det har dermed ikke
været muligt at sammenholde de økonomiske fordele af laksefiskeriet med den
omkostning og investering som udsætning af lakseyngel udgør for de deltagende
kommuner. Det skal dette projekt råde bod på.
Formålet med projektet er at beskrive den lokaløkonomiske effekt af det ud-
sætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen.
Den lokaløkonomiske effekt er summen af indkomstforøgelser og -reduktioner som
det udsætningsbaserede laksefiskeri giver indenfor det område, hvorigennem den
nedre del af Gudenåen løber. Dette område udgøres af Viborg, Favrskov og Ran-
ders Kommuner. Med den nedre del af Gudenåen forstås strækningen fra Tange-
værket i Viborg Kommune til udløbet af Gudenåen i Randers Fjord ved Randers.
Derudover er denne analyse afgrænset på disse måder: Der er tale om en lokaløko-
nomisk vurdering, og der ses således kun på effekter i lokalområder. Som eksem-
pel: Hvis en forbedring af fiskeriet i Gudenåen blot flytter efterspørgsel fra Skjern
å laksefiskeriet til Gudenåen er den samfundsøkonomiske effekt nul, men i en lo-
kaløkonomisk analyse slår ændringen positivt igennem for det område som oplever
en øget efterspørgsel. Det betyder, at det er vigtigt at vurdere, hvor stor en andel af
den lystfiskerskabte omsætning som bliver indenfor området, og en sådan vurde-
ring gøres løbende i forbindelse med, at vi gennemgår de enkelte elementer i un-
dersøgelsen.
For det andet indeholder den lokaløkonomiske analyse kun en vurdering af det
markedsomsatte forbrug, dvs. det er en analyse af faktiske afholdte udgif-
ter/indtægter. Vi ser bort fra ikke-brugsværdier (som eksistensværdi af laks i Gu-
denåen), vi undersøger ikke lystfiskernes reelle betalingsvilje for laksefiskeriet
(som måske er højere end hvad adgangen til lystfiskeri i dag koster) og vi foretager
ikke en prissætning af ikke-markedsomsatte værdier, eksempelvis lystfiskeriets
betydning i forhold til trivsel og sundhed, betydningen af lystfiskeriet for lokal
'kulturel kapital' (eksempelvis foreningsarbejde rettet mod unge og ældre) eller
lystfiskeriets betydning for opnåelse af gunstige tilstande i vandmiljøet, via det fri-
villige (ubetalte) miljøarbejde.
En undersøgelse af alle ovennævnte forhold ligger udenfor undersøgelsens rammer.
Samtidig skal det understreges, at det valgte omfang af undersøgelsen muliggør en
dækkende beskrivelse af forholdet mellem de kommunale investeringer i lystfiske-
riet og den opnåede lokaløkonomiske effekt. (Der henvises i øvrigt til EIFAC,
Laks i Gudenåen
tiltrækker lystfiskere
Afgrænsning af den
lokaløkonomiske
analyse
4/18
2010, for en gennemgang af forskellige tilgange til samfundsøkonomiske vurdering
af betydningen af fiskevande og lystfiskeri).
Tabellen nedenfor viser i overblik, hvordan de forskellige effekter behandles i un-
dersøgelse. Det fremgår, at den lokaløkonomiske effekt rent kvantitativt findes ud
fra disse forhold:
› Indtægter skabt af laksefiskeriet:
› Adgang til fiskeriet
› Overnatninger
› Omsætning i detailhandel
› Udgifter forbundet med laksefiskeriet (kommunale omkostninger til udsæt-
ning af laksesmolt)
Tabel 1-1 Afgrænsning af effekter i den lokaløkonomiske analyse
Effekt Datagrundlag Medtages effekt?
Adgang til
lystfiskeriet
Antal dag- og årskort udstedt til lystfiskere Ja
Turisme-
effekt
Antal lystfiskerskabte overnatninger per år Ja
Forbrug i
detailhandel
Lystfiskerforbrug per fiskedag for tre typer af lystfi-
skere:
- lokale lystfiskere uden overnatning
- ikke-lokale lystfiskere uden overnatning
- ikke-lokale lystfiskere med overnatning
Ja
Bosætning Vurderinger givet af lokale personer Nej. Men beskrives
kvalitativt og med et
skøn over omfanget
Image Vurderinger givet af lokale personer omkring ima-
ge-værdi af laks i Gudenåen
Nej. Men beskrives
kort i forbindelse
med bosætning
Forenings-
arbejde
Vurdering givet af lokale personer omkring værdien
af det lystfisker-skabte foreningsarbejde/sociale
aktiviteter
Nej. Men beskrives
kvalitativt
Bidrag til
miljøarbejde
Vurdering givet af repræsentanter for lokale lystfi-
skerforeninger
Nej. Men beskrives
kvalitativt
Omkostnin-
ger til ud-
sætninger
Kommunernes omkostninger til køb af laksesmolt
til udsætning i Gudenåen
Ja
Derudover indgår også en beskrivelse af den beskæftigelsesmæssige effekt af lak-
sefiskeriet.
Med undersøgelsen afgrænset til de tre kommuner, er det vigtigt for hver af oven-
stående effekter at vurdere om den lystfiskerskabte omsætning bliver indenfor un-
dersøgelsesområdet. Hvis indtægten ved salg af årskort eksempelvis forsvinder ud
af området (såfremt de berørte foreninger anvendte indtægten til at købe fisketure i
Oversigt over under-
søgelsens faktorer
Bliver effekten in-
denfor kommune-
grænsen?
5/18
Norge) eller hvis de lystfiskerskabte overnatninger foretages udenfor området, ville
den lokaløkonomiske effekt være stærkt reduceret. For hver effekt er der derfor
foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af forbruget, der 'bliver' i undersøgel-
sesområdet.
For at kunne isolere effekten af et udsætningsbaseret laksefiskeri i forhold til et
ikke-udsætningsbaseret laksefiskeri, skal effekterne af udsætningerne kunne af-
grænses. Dette er imidlertid simpelt. Det er dokumenteret, at der foregår en yderst
begrænset reproduktion af laks i selve Gudenåen (Miljøministeriet & Fødevaremi-
nisteriet, 2002), hvilket endvidere er blevet bekræftet af Danmarks Center for Vild-
laks i forbindelse med denne undersøgelse.
Selvom der ikke er tvivl om, at opgangen af laks i Gudenåen skyldes udsætninger,
og at laksefiskeriet har bidraget til at fremme lystfiskeriet og lystfiskerturismen ved
nedre Gudenåen, er der omvendt heller ikke tvivl om, at der ville blive fisket i Gu-
denåen også selvom der ikke var opgang af laks. Det er naturligvis vigtigt, at un-
dersøgelsen kun måler den effekt som laksefiskeriet har.
Effekten af laksefiskeriet er blevet vurderet via ekspertudsagn hos personer med et
indgående kendskab til lystfiskeriet og lystfiskerturismen ved Gudenåen. De har
vurderet forskellen i lystfiskerintensitet i Gudenåen i et scenarie hvor åen ikke har
opgang af laks og det nuværende laksefiskeri, som illustreret nedenfor.
Lokaløkonomisk effekt af
nuværende laksefiskeri i
Gudenåen
- Lokaløkonomisk effekt af
fiskeriet i Gudenåen uden
udsætninger af laksesmolt
= Lokaløkonomisk effekt af
det udsætningsbaserede
laksefiskeri i Gudenåen
Undersøgelsen er gennemført i oktober-december 2012 af konsulenter fra COWI i
et samarbejde med lokale personer med indgående kendskab til turisme, lystfiskeri
og lakseudsætningsarbejde i området. Se bilag 1 for en oversigt over interviewper-
soner. Undersøgelsen er gennemført i fire trin:
› Indsamling af materiale samt interview og besøg i området.
› Analyse af data og præsentation af undersøgelsens forudsætninger for inter-
viewpersonerne ved et aftensmøde i Bjerringbro 5. december 2012.
› Udsendelse af rapportudkast til kommentering blandt interviewede personer.
› Udarbejdelse af endelig rapport.
Hvordan isoleres
effekten af 'laksefi-
skeri'?
Undersøgelsens
gennemførelse
6/18
2 Laksefiskeri i Gudenåen
2.1 Om Gudenåen1
Gudenåen er Danmarks længste å og mest udviklede vandsystem. Den afvander på
sit næsten 160 km. lange løb 2800 km2 opland. Selve hovedløbet opdeles normalt i
tre afsnit: Det øvre løb fra kildeudspringet til indløbet i Mossø; mellemløbet i det
midtjyske søhøjland til Kongensbro og det nedre løb fra Tange Sø til Randers fjord.
Det er sidstnævnte strækning, der er i fokus i denne undersøgelse. Gudenåen har i
det 19. århundrede haft stor betydning som transportvej for varer (pramfarten). Gu-
denåens vandkraft har været udnyttet siden middelalderen – først til at drive vand-
møller, senere under 1800-tallets industrialisering til at drive forskellige fabrikker
og endelig siden 1. verdenskrig og frem til i dag til at producere elektricitet.
Gudenåen er det eneste danske østvendte vandløb som har haft en betydelig lakse-
bestand. Den totale fangst er - ud fra sparsomme beretninger om fangster i de man-
ge såkaldte laksegårde af hvilke der har været mindst 38 fra Ulstrup og nedstrøms
til Randers - blevet vurderet til 30 ton i gode år i forrige århundrede (Jensen, 1982).
Et sådant fangstniveau svarer til det femdobbelte af det nuværende niveau, og det
indikerer en meget stor lakseopgang. Men allerede i sidste halvdel af 1800-tallet
skete der et fald i dette fiskeri. Det kan bl.a. forklares med et forudgående kraftigt
fiskeri og uddybning af Gudenåen for at gøre pramfarten mulig. Det betød, at der
forsvandt flere store gydeområder for laksefisk, bl.a. på strækningen nedstrøms
Bjerringbro.
I forbindelse med Tangeværkets opførelse blev der etableret en fisketrappe ved
'værket', der skulle sikre, at fiskene, herunder laks og ørred, fortsat kunne vandre
frit i Gudenåen. Fisketrappen virkede dog ikke hensigtsmæssigt på grund af sin
ringe vandføring (0,7%) i forhold til Gudenåens middelvandføring på ca. 21.000
l/sek., og senere forbedringer af fisketrappen har ikke haft den ønskede effekt.
Konsekvenserne var katastrofale især for laksen. I 1934 blev den sidste laks fanget
i Gudenåen, og siden er den oprindelige Gudenålaks blevet betragtet som uddød.
2.2 Om udsætningerne
Lakseprojektet i Gudenåen blev startet i 1987 af Randers Kommune efter initiativ
fra lokale lystfiskere og politikere. Randers Kommunes mål med lakseprojektet var
ambitiøst: genetablering af en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen, samt
etablering af en bæredygtig lystfiskerturisme.
I 1990 begyndte de første lakseudsætninger i Gudenåen. Lakseprojektet var fra
starten primært baseret på smoltudsætninger. På Brusgård Produktionshøjskole
blev der bygget et recirkuleret opdrætsanlæg som en del af produktionshøjskolen.
Dengang var lakseprojektet bl.a. et aktiveringsprojekt for unge i Randers Kommu-
ne, så kommunen finansierede driften og dermed udsætningerne.
1
Dette afsnit bygger på Jensen (1982) og diverse hjemmesider om lystfiskeri i Gudenåen.
En vigtig habitat og
en ressource for ud-
vikling gennem flere
århundreder
Tidligere: Meget
omfattende opgang
af laks
Siden 1934: Ingen
laks i Gudenåen
Randers Kommune
ønskede at genskabe
bestanden
7/18
Fisketegnet blev indført i 1993 og med fisketegnsmidler blev der foretaget be-
standsophjælpende udsætninger i hele Gudenåsystemet frem til undersøgelser i
1996 endeligt slog fast, at det var umuligt for laksesmolten at passere Tange Sø, og
at der ligeledes var alt for få storlaks, der kunne passere fisketrappen opstrøms ved
Tangeværket. Håbet om en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen blev her-
efter opgivet, indtil der eventuelt opnås en brugbar passageløsning omkring Tange
Sø. Fiskeplejen har siden 1996 givet et tilskud til smoltudsætningerne, fra 2008 på
250.000 kr. årligt.
I 1997 blev Produktionshøjskolen flyttet ind til Randers og opdrætsanlægget på
Brusgård overgik til den nystiftede fond FOS-Laks, i dag Danmarks Center for
Vildlaks (DCV). Randers Kommune støttede fortsat lakseudsætningerne med op til
750.000 kr. årligt, men nu som et natur- og turismeprojekt.
Tekstboks 2-1 Forskellige stammer af laks - nu udsættes kun 'danske' laks
På DCV anvendte man fem forskellige laksestammer i opdrætsarbejdet og opnåede bety-
delig viden om stammernes forskellige adfærd - men dog ikke om den centrale adfærds-
parameter, gydesucces, fordi det ikke kunne måles, da der ikke fandt gydning sted.
Blandt de fem stammer indgik ikke danske fisk, da de på daværende tidspunkt ikke var
tilgængelige, jf. den dengang udbredte antagelse, at de oprindelige vestjyske laks var
uddø, bortset fra en lille bestand ved Skjern å. I 2000 startes opdrætsarbejdet omkring
vestjyske laks (som følge af den nationale laksehandlingsplan). I 2002 overtager DCV
Randers arbejdet med Storåens laks, og det aftales at overskydende smolt kan udsættes i
Gudenåen - og på den måde kom der igen danske laks i Gudenåen. Fra og med 2012
udsættes der kun danske laks i Gudenåen.
Den årlige udsætning af laksesmolt har i en række år ligget på ca 100.000 smolt til
en værdi af 1.250.000 kr. Tabellen nedenfor viser finansieringen af smoltudsætnin-
gerne. Det fremgår:
› At den kommunale finansering de sidste fem år har ligget på 300-400.000 kr.
Dette beløb skal ses i lyset af, at Randers Kommune tidligere har ydet et bety-
deligt højere årligt tilskud. I 2008 tog Randers Kommune kontakt til de øvrige
kommuner langs Gudenåen for at få etableret en mere solidarisk betaling til
lakseudsætningerne under overskriften "Natur- og Turistprojekt".
› At brugerbetalingen er øget betydeligt de senere år. Især sportsfiskerforenin-
gerne har haft stor glæde af laksene i Gudenåen, og de har de senere år bidra-
get med op til 350.000 kr. årligt ud fra et ønske om at fastholde et spændende
sportsfiskeri i Gudenåen. Foreningerne opkræver støttebeløb solidarisk bl.a.
via kontingentindbetalingerne og tillæg på dagkortpriserne. Lodsejerne afgiver
i visse tilfælde en andel af lodsejerbetalingen for fiskeretten.
Opgiver troen på en
selvreproducerende
bestand, men fast-
holder udsætninger
Finansiering af ud-
sætninger
8/18
Tabel 2-1 Kommunal og øvrig finansering af lakseudsætninger (kilde: DCV)
2008 2009 2010 2011 2012
(budgettal)
Randers Kommune 325.000 300.000 300.000 100.000 100.000
Favrskov Kommune 100.000 100.000 100.000
Viborg Kommune 100.000 100.000
Kommunal finansering 325.000 300.000 400.000 300.000 300.000
Lystfiskerforeningerne 95.000 236.041 218.091 228.168 350.000
Fiskepleje 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000
Peter Smertefris Fond* 125.000 125.000 125.000
Øvrige bidrag 345.000 486.041 593.091 603.168 725.000
DCV egenfinansiering 580.000 465.000 257.000 347.000 225.000
Samlet finansering 1.250.000 1.251.041 1.250.091 1.250.168 1.250.000
Note*: Peter Smertefri Fonds giver ikke yderligere tilskud efter 2012
DCV oplyser, at man har haft regnskabsmæssig underskud gennem flere år, sva-
rende til den medfinansiering DCV har bidraget med til Gudenåen, og som fremgår
af tabellen ovenfor.
Det skal bemærkes, at for de kommende to år (2013, 2014) har de tre involverede
kommuner aftalt en fordobling af den kommunale støtte, således at de tre kommu-
ner disse år hver bidrager med 200.000 kr. / årligt.
2.3 Om lystfiskeriet efter laks
Lystfiskeriet efter laks foregår på hele strækningen fra Tangeværket til Stevnsstrup
nær Gudenåens udløb i Randers Fjord. Strækningen er kendetegnet ved, at vandlø-
bet efter danske forhold er meget bredt (>20 meter), forholdsvis dybt 1-3 meter) og
de fleste steder med en jævn strøm. Fiskeriet indeholder disse elementer:
› Laksefiskeriet foregår over en lang sæson, fra medio januar til medio novem-
ber (10 mdr.). Reelt foregår laksefiskeriet dog fra medio marts, hvor de første
forårslaks trækker op i åen og frem til sæsonafslutningen medio november (8
mdr.). Dermed er laksesæsonen betydeligt længere end i norske elve (3 mdr.)
og de vestjyske laksevandløb (6,5 mdr.)
› En række forskellige fiskemetoder er tilladte og anvendes. Disse er:
› Spinnefiskeri med spinner, blink og wobler
› Medefiskeri med orm og rejer
› Fluefiskeri (hvor der anvendes en flueline som kastevægt)
› Det er et særkende ved fiskeriet i Gudenåen (i modsætning til de lakseførende
vandløb i Vestjylland: Skjern å, Varde å, Storåen, Ribe å), at det ikke er regu-
leret af de bestemmelser, der følger af den nationale laksehandlingsplan. Det
betyder:
Fordobling af kom-
munal støtte
Karakteristik af lyst-
fiskeriet
9/18
› at fiskeriet ikke er kvotebelagt (alle fangede laks kan hjemtages)
› at der er en længere fiskesæson (16. januar-15. november), og
› at der er færre restriktioner på tilladte fiskemetoder; eksempelvis er det
tilladt at fiske med naturlig rejer og der er ikke påbud om fiskeri med
modhageløse kroge.
2.3.1 Organiseringen af lystfiskeriet
Lystfiskeriet ved åen er organiseret på samme måder som det kendes fra andre stør-
re vandløb i Danmark: Lokale lystfiskerforeninger, der opererer på et frivilligt og
ikke-kommercielt grundlag lejer retten til at færdes og fiske ved vandløbet af lods-
ejerne (landbrugere). Dermed opstår et tæt samarbejde mellem de overvejende lo-
kale medlemmer af lystfiskerforeningerne og lodsejerne. Lodsejerne modtager et
årligt bidrag for at udleje fiskeriet (kroner per meter åbred) og indgår på forskellig
vis i lystfiskerforeningernes arbejde, eks. ved at modtage foreningernes medlems-
blade og deltage i lodsejerfest.
Det er et velkendt forhold ved større danske vandløb, at de fleste strækninger udle-
jes på ovenstående vilkår til de lokale foreninger. Dog er det et særkende ved Gu-
denåen, at der på ingen af de mest attraktive strækninger er private grup-
per/konsortier, der har eksklusiv adgang til fiskeriet. Således tilbydes lystfiskeriet
på vilkår som muliggør alles adgang til fiskeriet. Foreningerne har dog visse stræk-
ninger som er forbeholdt medlemmer, men alle foreninger sælger dagkort til turi-
ster og ved ingen af foreningerne udgør de 'lukkede' strækninger en stor andel af
den samlede mængde vandløbsstrækning, som dagkort-fiskerne har adgang til.
Laksefiskeriet i Gudenåen organiseres af tre lystfiskerforeninger, hvis afhængighed
af laksefiskeriet varierer betydeligt (se nedenfor). De tre foreninger er:
Bjerringbro & Omegns Sportsfiskerforening (BSF) organiserer den øvre del af om-
talte strækning og tilbyder fiskeri fra Tangeværket og til nær Åbro. Foreningen har
et omfattende foreningsliv med foreningsaktiviteter for bl.a. juniorer og pensioni-
ster. Foreningen bidrager til vandløbsarbejde og dermed skabelse af gode forhold i
vandløbene - en indsats, der ifølge foreningen ville være mindre, hvis ikke laksefi-
skeriet skabte opmærksomhed og opbakning omkring dette arbejde. Foreningen har
et tæt samarbejde med lodsejere som generelt udviser stor imødekommenhed over-
for foreningen. Lodsejerne bidrager økonomisk, idet de ud af en betaling på 8
kr/meter åbred/år donerer 2 kroner til lakseudsætninger. Foreningen er meget af-
hængig af laksefiskeriet, idet havørredfiskeriet er ganske begrænset, dels fordi der
er få havørreder på strækningen, dels fordi opgangen af havørreder først sker sent
på sæsonen til foreningens fiskevand. Det er således foreningens vurdering, at den
er meget afhængig af laksefiskeriet og at dens medlemstal og aktivitetsniveau ville
blive reduceret meget betydeligt uden laksefiskeriet, jf. tabellen nedenfor.
Lokale foreninger
udbyder fiskeriet
Et 'demokratisk' lyst-
fiskeri
Bjerringbro & Om-
egns Sportsfisker-
forening : Afhængig
af laksefiskeriet
10/18
Tabel 2-2 Salg af års- og dagkort, med og uden laks (Bjerringbro & Omegns Sportsfisker-
forening)
Årskort Dagkort
Med laks 650 1000
Uden laks 100 75
Langå Lystfiskerforening er den anden store forening ved nedre Gudenåen. For-
eningen tilbyder lystfiskeri på en række strækninger Åbro og til Stevnstrup, her-
iblandt Langåområdet som er et samlingssted for et stor del af lystfiskerturismen
via Langå Camping. Foreningen tilbyder også et attraktivt havørredfiskeri, dels i
selve Gudenåen, dels i Lilleåen som har udløb i Gudenåen ved Langå. Dermed er
foreningen i mindre grad afhængig af laksefiskeriet, selvom foreningen dog vurde-
res, at salget af både årskort og dagkort vil falde markant uden laksefiskeriet.
Tabel 2-3 Salg af års- og dagkort, med og uden laks (Langå Lystfiskerforening)
Årskort Dagkort
Med laks 650 1300
Uden laks 500 500
Randers Sportfiskerklub er en mindre forening som tilbyder fiskeri ved kortere
strækninger ved Gudenåen. Foreningen er i mindre grad rettet mod Gudenåfiskeriet
og er ikke særlig afhængig af laksefiskeriet.
Tabel 2-4 Salg af års- og dagkort, med og uden laks (Randers Sportsfiskerklub)
Årskort Dagkort
Med laks 200 100
Uden laks 190 70
Baseret på disse vurderinger vil lystfiskeriet i Gudenåen bliver mere end halveret,
hvis laksefiskeriet ophører. Antallet af solgte årskort vil samlet set falde fra 1500 til
790 og dagkortsalget vil falde fra i dag ca. 2900 årligt til 645. Men nedgangen i
fiskeriet i selve Gudenåen vil være endnu større, idet en stor del af kortsalget i et
ikke-laks scenarie vil være rettet mod havørredfiskeri i Lilleåen.
2.3.2 Fangster
Lystfiskernes fangster af laks i Gudenåen varierer fra år til år afhængig af antal
fisk, der trækker op i åen og vejrmæssige forhold. Hertil kommer, at der ikke fin-
des et præcist (og obligatorisk) system til indrapportering af fangster.
Repræsentanter for lystfiskerforeningerne skønner, at der i et gennemsnitsår bliver
fanget ca. 1.200 laks af lystfiskere (ud af en samlet opgang på 3.500-4.000 laks).
Antages en gennemsnitsvægt på 4 kg/laks er den samlede fangst 4.800 kg laks.
Langå Lystfiskerfor-
ening: Delvist af-
hængig af laksefi-
skeriet
Randers Sportsfi-
skerklub: Ikke af-
hængig af laksefi-
skeriet
Uden laks: Lystfi-
skeriet vil blive mere
end halveret
Lystfiskerne fanger
knap 5 ton laks årligt
11/18
Tekstboks 2-2 Fangster i Gudenåen - sammenlignet med andre vandløb
Årlige fangster af laks
› Gudenåen - ca. 1.200 laks
› Skjern å - 1.214 laks (2012)
› Varde å - 451 laks (2012)
3 Undersøgelsens resultater
Dette kapitel indeholder først en række præciseringer af de forudsætninger som er
lagt til grund for analysen, hvorefter undersøgelsens resultater præsenteres.
3.1 Forudsætninger for analysen
Analysen beregner som nævnt effekten af udsætning af laks ved at sammenligne
den lokaløkonomiske effekt, der er af den lystfiskerskabte aktivitet og forbrug med
det nuværende niveau med den situation med mindre aktivitet, der ville være, hvis
der ikke blev udsat laks. Følgende elementer inddraget i den lokaløkonomiske ana-
lyse: Efterspørgsel efter fiskekort, efterspørgsel efter overnatning og forbrug i de-
tailhandel (henholdsvis ved fiskedage med og uden overnatning).
Efterspørgslen efter fiskekort er baseret på interviewundersøgelse i lokalområdet.
Den følgende tabel viser pris og antal fiskekort med og uden udsætning af laks i
Gudenåen.
Tabel 3-1 Oversigt over salg af års- og dagkort ved nedre Gudenåen
Med det nuværende kvalitet i lystfiskeriet,
dvs. med udsætninger af laks i Gudenåen
Uden udsætninger
af laks i Gudenåen
Årskort Pris, kr. Dagkort Pris, kr. Årskort Dagkort
Bjerringbro Sportsfis-
kerforening
650 1123 1000 150 100 75
Langå Lystfiskerfor-
ening
650 1300 1800 115 500 500
Randers Lystfisker-
klub
200 600 100 100 190 70
Fra et turismeperspektiv er det centralt, at lystfiskeriet producerer overnatninger:
Det er når lystfiskerne overnatter, at de for alvor bidrager til den lokale økonomi.
Der er således foretaget en screening af de væsentligste overnatningssteder for lyst-
fiskerovernatninger for at kende omfang og indhold i overnatninger. Disse resulta-
ter er efterfølgende valideret af det lokale VisitDK kontor i Randers. Det viser sig,
at lystfiskerne helt overvejende overnatter på campingpladser og i langt mindre
grad på hoteller og B&B. Den følgende tabel viser antallet af overnatninger hen-
holdsvis med og uden udsætning af laks. Derudover er det gennemsnitlige forbrug
til overnatning per dag angivet.
Ændringer i efter-
spørgsel efter fiske-
kort
Antal fiskedage med
overnatning
12/18
Tabel 3-2 Antal overnatninger, henholdsvis eksisterende situation og i scenarie uden laks
Antal overnatninger
med nuværende
kvalitet i fiskeriet
Antal overnatninger
uden laksefiskeriet
Forbrug til overnat-
ning (Kr./dag)
Langå Camping 15.000 7.500 92
Bamsebo Camping 2.500 1.000 92
Øvrige overnatningssteder 5.000 2.500 92
I alt 22.500 11.000 92
Note: Antal overnatninger baseret på interview. Forbrug til overnatning per dag er baseret på Visit-
Danmark (2011), som opgiver 96 kr. per dag for udlændinge og 88 kr. per dag for dansker. Her er
valgt 92 kr per dag i gennemsnit.
Øvrige overnatningssteder er Fladbro Camping, Madsens Hotel, Pramdragerhuset, m.fl.
Bemærk i øvrigt, at vi vurderer, at halvdelen af antal lystfiskerskabte overnatninger foretages af led-
sagere til lystfiskere.
'Vi lever af laksen' Tekstboks 3-1 Vigtigheden af laksefiskeri for Langå Camping
Laksefiskeriet er uhyre vigtigt for særligt Langå Camping som udtrykker, at 'Vi lever af
laksen'. Lystfiskeriet er pladsens niche og 75% af dens overnatninger skyldes lystfiskeri.
Mange gæster kommer til pladsen udelukkende på grund af fiskeriet. Langå Camping be-
skæftiger tofuldtidsbeskæftigede personer som bor i området. Man vurderer, at de lystfi-
skerskabte overnatninger som minimum vil blive halveret uden laksefiskeriet.
Bamsebo Camping henvender sig til 'familie-fiskere', dvs. lystfiskere som laver fiskeri som
en del af en aktiv familieferie, men hvor lystfiskeriet ikke nødvendigt er hovedaktiviteten.
Pladsen er placeret tæt ved åen og tilbyder en række facilitater til aktiv ferie, såsom kano.
Også fiskedage uden overnatning skaber et forbrug i detailhandlen, men det er vig-
tigt at sondre mellem tre typer af lystfiskere/tre typer af fisketure:
› Personer, der fisker på dagkort
› Lokale årskortfiskere med køreafstand kortere end 70 km
› Ikke-lokale årskortfiskere med køreafstand længere end 70 km
Antal årlige fiskedage for forskellige typer af lystfiskere er vurderet ud fra dialog
med lokale lystfiskerforeninger og suppleret med viden fra disse undersøgelser:
› 'Lystfiskeri i Danmark ' (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
2010) opstiller fem segmenter af danske lystfiskere, hvoraf de to typer 'Lystfi-
sker i naturen' og 'Det aktive lystfiskerliv' formodes at minde mest om med-
lemmerne hos BSF og LSF. De to segmenter har hhv. 17 og 18 årlige fiskeda-
ge. Imidlertidig må medlemmerne formodes at have en årlig fiskeintensitet der
er højere end gennemsnittet for de to segmenter, givet at der er tale om perso-
ner, der også har medlemskab af Danmark Sportsfiskerforbund. En anden un-
dersøgelse viser således, at netop medlemmer af Danmark Sportfiskerforbund
har en fiskeintensitet, der er langt højere end hovedparten af lystfiskere i
Danmark (Artikel i 'Sportsfiskeren', nr. 3, 2010). 84% fisker mere end 21 dage
om året, og af disse fisker 25% mellem 51-100 dage om året. 11% har mere
end 100 årlige fiskedage. På den baggrund er det vurderet, at lokale medlem-
Omfang af detail-
handel ved fiskedage
uden overnatning
13/18
mer af de to foreninger i gennemsnit har 25 årlige fiskedage i Gudenåen ved
den nuværende kvalitet i lystfiskeriet.
› Opgørelsen af antal fiskedage i en scenerie uden laks er gennemført ved at se
på antal forventede solgte årskort og dagkort. Det er antaget, at de personer,
der køber årskort vil have den samme fiskeintensitet som i et scenarie med
laks. Den antagelse tenderer mod at overvurdere antallet af fiskedage i et sce-
narie uden laksefiskeri.
Tabel 3-3 Antal årlige, nuværende, fiskedage ved Gudenåen, ud fra typer af lystfiskere
Type af lystfisker Antal Antal årlige
fiskedage i
Gudenåen
Antal fiskedage
- med laks
Antal fiskedage
- uden laks
Dagkortfiskere 2900 1 2.900 645
Lokale årskortfi-
skere
BSF 400 25 10.000 1.538
LSF 400 25 10.000 7.692
RSK 200 5 1.000 950
Ikke-lokale årskortfiskere 500 20 10.000 5.267
I alt 33.900 16.092
Note: Det er oplyst, at RSF's medlemmer har en betydelig lavere fiskeintensitet i Gudenåen end med-
lemmer af de to øvrige foreninger.
En lystfisker på tur har ofte et mindre forbrug i lokalområdet, via besøg hos køb-
manden, tankstationen, eller bageren, som er knyttet til den enkelte fiskedag. Sam-
tidig vil der også være en lokale personer, der tager på fisketur uden at have et for-
brug overhovedet, ligesom der vil være besøgende med et noget større forbrug (re-
saurant, forplejning). Forudsætninger fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel 3-4 Forbrug per fiskedag for kategorier af lystfiskere
Type af lystfisker Forbrug per
fiskedag
Argumentation
Lokale årskortfiskere med køre-
afstand kortere end 70 km
20 kr. Mange korte 'hverdags-fisketure'
uden et stort forbrug.
Ikke-lokale årskortfiskere med
køreafstand længere end 70 km
100 kr. Ture af længere varighed, bl.a. en
del heldagsture med større forbrug
Personer, der fisker på dagkort 173 kr. Ture af længere varighed, bl.a.
mange heldagsture med større
forbrug. Kilde: Visitdanmark (2011)
Note: Det skal understreges, at forbrug per fiskedag ikke indeholder omkostninger til indkøb af fiske-
grej idet disse indkøb overvejende ikke foregår i undersøgelsesområdet
Tabellen nedenfor viser, hvor meget nyskabt forbrug i lokalområdet laksefiskeriet
er årsag til, dvs. forbrug som der ikke ville være sket i lokalområdet, hvis der ikke
havde været laksefiskeri. Når de lokale fiskeres forbrug kun bidrager med 25% an-
del skyldes det en antagelse om, at deres forbrug for en stor del ville falde i områ-
det, også hvis der ikke længere var laksefiskeri.
Det samlede antal
fiskedage
Omfanget af detail-
handel
14/18
Tabel 3-5 Forbrug per fiskedag for kategorier af lystfiskere
Type af lystfisker Fiskedage Forbrug per dag Nyskabt forbrug
Dagkortfiskere 2.900 173 100%
Lokale årskortfi-
skere*
BSF 10.000 20 25%
LSF 10.000 20 25%
RSK 1.000 20 25%
Ikke-lokale årskortfiskere 10.000 100 100%
Ledsagere på camping 11.250 173 100%
3.2 Den lokaløkonomiske effekt
Vi måler den lokaløkonomiske effekt i værditilvækst. Værditilvækst er en økono-
misk term. Værditilvækst er et udtryk for, hvad erhvervene bidrager med til den
danske samfundsøkonomi og beregnes som værdien af produktionen minus værdi-
en af de råvarer, hjælpestoffer og serviceydelser, der er medgået til produktionen.
Værditilvæksten anvendes til aflønning af arbejdskraft og kapitalapperat og profit.
Værditilvæksten sammenfatter de positive gevinster fra øget omsætning og beskæf-
tigelse i ét samlet tal. Vi beregner den lokaløkonomiske effekt som den værditil-
vækst, der falder indenfor undersøgelsesområdet.
Der skelnes mellem direkte effekt og indirekte effekt. Den direkte effekt er den
effekt, der sker umiddelbart som følge af øget aktivitet - som den forøgelse i be-
skæftigelse og værditilvækst butiksejeren oplever, fordi fiskerne køber ind i butik-
kerne. Den indirekte effekt er de afledte effekter af denne forøgelse i omsætning og
beskæftigelse. Hvis der kommer én mere i beskæftigelse som direkte effekt, så er
det en indirekte effekt, når vedkommende går til frisøren og bliver klippet.
Ifølge VisitDenmarks genererer 1.000.000 øget omsætning i turismeerhverv en di-
rekte værditilvækst på ca. 350.000 kroner. Oven i denne gevinst er der en indirekte
værditilvækst på ca. 320.000 kroner. De nævnte tal er i god overensstemmelse med
lignende resultater fra andre undersøgelser2
.
Vi har antaget, at den direkte effekt tilfalder lokalområdet, mens kun 25% af den
indirekte effekt tilfalder lokalområdet. Disse antagelser er skønnet ud fra en nyere
norsk undersøgelse (se. Peder Fiske, m.fl.,2012). De samlede lokaløkonomiske ef-
fekter af lystfiskeriet er beregnet nedenfor.
2
En norsk undersøgelse (Peder Fiske, m.fl. (2012) angiver en samlet værditilvækst på 25%
til 45% for fiskeområderne i Buskerud, Telemark og Vestfold. Og 64% for Oslo. Det passer
pænt med de tal som er angivet i VisitDenmarks rapport fra 2011, hvor den direkte værdi-
skabelse er angivet til 35% mens den samlede direkte og indirekte værdiskabelse er angivet
til 65%. Det må antages, at den samlede lokale værdiskabelse i Olso også indeholder en
stor del af de indirekte effekter, hvorimod den lokaløkonomiske effekt i mere tyndt befol-
kede områder stort set kun indeholder den direkte effekt.
Lokaløkonomisk
effekt måles som
'værditilvækst'
Bruger VisitDen-
mark 'standardtal'
15/18
Tabel 3-6 Det lokaløkonomiske forbrug (omsætning) som følge af lystfiskeriet
Nuværende uden laks øvre Forskel
Fiskekort 2.061.950 952.050 1.109.900
Overnatning 2.070.000 1.012.000 1.058.000
Omsætning 3.552.950 1.581.061 1.971.889
I alt 7.684.900 3.545.111 4.139.789
Tabel 3-7 Den årlige lokaløkonomiske gevinst af lystfiskeriet, målt som værditilvækst.
Nuværende fiskeri med
udsætning af laks
Uden udsætning
af laks
Forskel
Direkte værditil-
vækst
3.288.000 1.517.000 1.771.000
Indirekte værditil-
vækst
512.000 238.000 274.000
I alt 3.806.000 1.756.000 2.050.000
Beskæftigelse 3,8 1,8 2,0
Beskæftigelse
inkl. DCV ansatte
4,8 - 8,8 2,8 – 6,8 2 - 6
Note: Interval for beskæftigelse i tabellen angiver forskellige forudsætninger om, hvad der
sker med DCV, hvis der ikke længere udsættes laks. Er lakseudsætninger krumtappen i
centeret, således at et eventuelt stop af lakseudsætninger reelt vil føre til nedlukning af cen-
teret med i dag ca. 5 medarbejdere? Eller vil centeret køre videre med øvrige aktiviteter og
således kun miste ca. 1 årsværk, svarende til nuværende indsats for lakseudsætninger ved
Gudenåen?
Den viste værditilvækst med det nuværende fiskeri fremkommer på baggrund af de
finansieringskilder, der er nævnt i tabel 3.1, herunder et kommunalt tilskud, der
gennem 2011 og 2012 har været på 300.000 kroner om året (og i både 2013 og
2014 vil være på 600.000 kr.).
Grunden til at man kan opnå et så godt resultat (stor værditilvækst) for relativt få
offentlige midler, skyldes for det første en relativt høj betalingsvilje for lystfiskeri
samtidig med, at de lokale forhold giver gode muligheder for at skabe muligheder
for lystfiskeri uden yderligere store omkostninger, end til produktion og udsætning
af smolt.
Sammenfatning Sammenfattende viser undersøgelsen:
Nuværende omsæt-
ning på 7,6 mio kr.
Værditilvækst af
laksefiskeriet på ca.
2 mio. kr./årligt
God investering -
fordi Gudenåen let
kan modtage laks
16/18
› At lystfiskeriet i Gudenåen med det nuværende omfang og kvalitet skaber et
lokaløkonomisk forbrug på 7,7 millioner kr om året, og at det giver beskæfti-
gelse til i størrelsesorden 5 - 9 fuldtidsarbejdspladser, afhængig af hvilke for-
udsætninger der opereres med omkring beskæftigelsen på Danmarks Center
for Vildlaks.
› At det lokaløkonomiske forbrug ville blive reduceret til ca. 3,5 millioner kro-
ner om året og 3 - 7 fuldtidsarbejdspladser, såfremt det udsætningsbaserede
laksefiskeri ikke fandtes.
› At den fælles-kommunale investering i lystfiskeriet på tidligere 300.000 årligt
(for 2013 og 2014: 600.000 kr) er en god investering, fordi den giver en ge-
vinst i form af en værditilvækst på størrelsesorden 2 millioner kroner om året.
(3.806.000- 1.756.000 i Tabel 3-7).
› At hver lystfiskerfanget laks genererer en omsætning i lokaløkonomien på ca.
6.400 kr., hvilket i det lys giver laksen en pris per kilo på ca. 1.600 kroner/kg.
Det skal understreges, at den samlede omsætning per lystfiskerfanget laks er
betydelig større, da denne undersøgelse ikke inddrager store udgiftsposter som
indkøb af fiskegrej og de fulde transportomkostninger til fiskevandet.
3.3 Øvrige effekter af laksefiskeriet
Laksefiskeri bidrager med andet end økonomisk omsætning og nedenfor giver vi
en kort opremsning af øvrige effekter - effekter som har en reel økonomisk værdi,
men som det vil kræve en mere omfattende analyse at kvantificere.
Bosætning Der er påvist flere eksempler på personer, hvis valg af bopæl i lokalområdet
skyldes den nemme tilgængelighed til laksefiskeriet. Det er naturligvis vanskeligt
at vurdere, hvor mange personer der er tale om. Repræsentanter for de to lystfisker-
foreninger mener, at det sandsynligvis er i størrelsesorden af 10 personer, hvor lak-
sefiskeriet har været udslagsgivende for valg af bopæl. Om den laksefiskeri-
betingede bosætning er positiv ud fra et lokaløkonomisk perspektiv afhænger af de
pågældende personers tilknytning til arbejdsmarkedet og forbrug af sociale ydelser.
Repræsentanten for VisitRanders nævner, at 'laksen' bidrager til et positivt image,
idet dens tilstedeværelse signalerer natur, friskhed og renhed. Det er derfor natur-
ligt, at henvisninger til laks ofte optræder i den turistmæssige profilering af Ran-
ders-området.
De to større lystfiskerforeninger i lokalområdet (Bjerringbro, Langå) tilbyder et
foreningsliv rettet mod dets medlemmer, herunder særlige aktiviteter for seniorer
og juniorer. Repræsentanter for begge foreninger fortæller, at aktivitetsniveauet
(særligt for Bjerringbro-foreningen) vil blive reduceret betydeligt, hvis ikke lakse-
fiskeriet skabte opmærksomhed og interesse for foreningerne.
Miljøarbejde De lokale lystfiskerforeninger bidrager på et frivilligt grundlag til forskellige
aktiviteter til fremme af vandløbenes trivsel, biodiversitet, m.v. Det sker i form af
vandløbsforbedringer og forbedring af gydepladser. Foreningerne oplyser, at akti-
vitetsniveauet sandsynligvis ville være lavere, hvis ikke laksefiskeriet skabte op-
mærksomhed og interesse for foreningerne.
Bidrager til positivt
image
Det lokale liv (soci-
al-kulturel kapital)
17/18
3.4 Kan den lokal-økonomiske effekt øges?
Den lokaløkonomiske effekt af laksefiskeriet i Gudenåen kan øges på flere måder,
og dette afsnit nævner kort de muligheder som er bragt i forslag af repræsentanter
for lystfiskeri og turisme i området.
Med Tangeværket som hindring for gydning og lakseopgang opstrøms Tange sø vil
initiativer indenfor denne begrænsning være rettet mod at optimere lystfiskeriet, så
det kan tiltrække yderligere lystfiskere. Mulige aktiviteter vil være:
› Bedre formidling af lystfiskeriet, herunder en samlet kommunikationsplat-
form for Gudenålaksefiskeriet med løbende opdateringer af fangster, formid-
ling af laksefiskeriet i dag og historisk, etablering af 'Laksens Hus' ved Gu-
denåen, m.v.
› Supplerende aktiviteter som giver en større oplevelsesværdi omkring fiske-
riet. Eksempler kunne være undervandskameraer ved strygområder ved åen,
tilbud om guidning, pakkeløsninger med overnatning-guidning-madlavning-
information om fiskeriet, nye sammensætninger af lystfiskerture (såsom kom-
binationer af wellness, lystfiskeri, madlavning).
› Bredere udvalg af overnatningsmuligheder
› Øge laksebestandens størrelse. Antallet af opgangslaks kan øges på to må-
der: Udsætningerne kan øges og/eller mulighederne for reetablering af en selv-
reproducerende laksebestand kan forbedres. Der er en række eksempler på lo-
kaliteter (eksempelvis i den sydsvenske elv Lagan og også islandske elve),
hvor der udsættes et langt større antal laks end gydeforholdene i det pågæl-
dende vandsystem umiddelbart tilsiger. En fordobling af smoltudsætninger vil
give en øget lakseopgang som sandsynligvis vil øge efterspørgslen efter lakse-
fiskeriet.
Et langt mere radikalt scenarie består i at skabe passageforhold for laks/smolt om-
kring Tange sø, enten ved at reetablere å-strækningen eller på anden vis sikre op-
gangsforhold. Dette vil muliggøre en betydelig udvidelse af de strækninger, hvor-
ved der kan udøvres laksefiskeri. Fiskeriet vil komme til at foregå på mere varie-
rende vandløbsstrækninger, hvilket sandsynligvis vil tiltrække visse typer af lystfi-
skere i større grad, særligt fluefiskere.
DTU Aqua (2011) har skitsemæssigt angivet den socio-økonomiske værdi af hav-
ørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af forberede passagefor-
hold ved Tangeværket. På baggrund af generelle data om værdien af lystfiskerfan-
gede laks og havørreder i Danmark (2.500-3.000 kr. pr. kg) og ud fra en vurdering
af den forventede havørred- og lakseopgang (26.000 individer) og en forventet fi-
sketryk på denne opgang (10% af opgangsfiskene opfiskes) anslås en fremtidig
værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen på 38,4 - 53,7 mio. kr. årligt.
Indenfor de nuvæ-
rende rammer (spær-
ringen ved Tange sø
opretholdes)
Ved sikring af pas-
sageforhold for
laks/smolt omkring
Tange sø
18/18
Bilag 1: Interviewpersoner
 Anne-Mette Knattrup, Turistchef, VisitRanders, Randers Turistbureau
 Ervin Rokkjær, ejer, Langå Camping,
 Gert Holdensgaard, direktør, Danmarks Center for Vildlaks
 Henrik Leth, Brakvand.dk
 Jan Hyllested, formand, Randers Lystfiskerklub
 Lars Kielsgaard, Langå Sportsfiskerforening
 René Busk, ejer, Lystfisk.dk
 Steffen Toft, Formand, Bjerringbro & Omegns Sportsfiskerforening
 Steen Lindkvist Nielsen, formand, Hadsten Lystfiskerforening
 Steen Pedersen, ejer, Bamsebo Camping
 Thorbjørn Lager, formand, Gudenåsammenslutningen
Bilag 2: Materiale
FAO, Food and Agriculture Organisation of the United Nations (2010): Methodol-
ogies for assessing socio-economic benefits of European inland recreational fish-
eries. EIFAC Occational Paper No. 46
Fiske, Peder m.fl. (2012): Sluttrapport og evaluering av oppleieprosjektet i Trond-
heimsfjorden (korrigeret versjon av NINA rapport 546), NINA Rapport 854
Jensen, Frank (1982): Gudenålaksen. Natur og Museum, Naturhistorisk Museum,
Århus.
Koed, Anders (2012): 'Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havør-
red- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4
C og Model 7, Miljøministeriet og Fødevareministeriet, 2002. Gudenåens passage
ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt'. DTU Aqua.
Miljøministeriet, Fødevareministeriet (2002): Gudenåens Passage ved Tangevær-
ket – sammenfatning af skitseprojekt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2010): 'Lystfiskeri i Danmark.
Hvem? Hvor meget? Hvordan?'. Sammenfatning af undersøgelsen af den sam-
fundsøkonomiske værdi af lystfiskeri i Danmark, foretaget af COWI og Fødevare-
Økonomisk Institut
Sportsfiskeren, Medlemsblad for Danmarks Sportsfiskerforbund, nr. 3 2010
VisitDenmark (2011): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, Visit-
Denmark, 2011.


Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt