Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet
Januar 2020 Sags nr.: 20/00735
1
Oversigt over høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundsko-
ler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser (Frie skolers inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning)
Høringsliste Høringssvar Bemærkninger
JA Nej
1 Børne- og Kulturchefforeningen
2 Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-
forbund (BUPL)
3 BUPL - Lederforeningen
4 Børnerådet X X
5 Børns Vilkår X X
6 Danmarks Evalueringsinstitut
7 Danmarks Lærerforening
8 Danmarks Private Skoler – grundskoler og
gymnasier
X X
9 Danmarks Vejlederforening X X
10 Dansk Center for Undervisningsmiljø
11 Dansk Friskoleforening X X
12 Dansk Socialrådgiverforening
13 Danske Advokater
14 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
15 Danske Gymnasier
16 Danske Handicaporganisationer X X
17 Danske Regioner
18 Danske Revisorer - FSR X X
19 Danske Skoleelever X X
20 Danske Underviserorganisationers Samråd
21 Datatilsynet X X
22 Det Centrale Handicapråd
23 Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig
24 Efterskoleforeningen X X
25 Folkehøjskolernes Forening i Danmark
26 Forbundet for Offentligt Ansatte (FOA)
27 Foreningen af Katolske Skoler i Danmark
28 Foreningen af Kristne Friskoler
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 50 Bilag 1
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Januar 2020 Sags nr.: 20/00735
2
29 Foreningen af Frie Fagskoler
30 Foreningsfællesskabet Ligeværd
31 Frie Skolers Lærerforening
32 Gymnasieskolernes Lærerforening
33 Institut for Menneskerettigheder X X
34 Justitia
35 KL X X
36 Klagenævnet for Specialundervisning X X
37 Kostskoler.dk
38 Landssamråd for PPR-chefer
39 Lærernes Centralorganisation
40 Plejefamiliernes Landsforening
41 Red Barnet
42 Rigsrevisionen X X
43 Rådet for Børns Læring
44 Rådet for Etniske Minoriteter X X
45 Rådet for Socialt Udsatte
46 Samrådet for Specialskoleledere
47 Skole og Forældre
48 Skolelederforeningen
49 Socialpædagogernes Landsforbund
50 Studievalg Danmark
51 Uddannelsesforbundet
52 UU Danmark


Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 50 Bilag 1
Offentligt


Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
1
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efter-
skoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
(Frie skolers inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning)
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Frie sko-
lers inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning) har i perioden fra den 19. december 2019
til den 22. januar 2020 været i ekstern høring hos 52 myndigheder og organisationer. Udkastet
blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra 15 af de hørte myndigheder og organisationer. 9 høringssvar
indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og
organisationer, der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger i lovudkastet, som ud-
dybes i det følgende:
 Det er i lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, indføjet, at elevens perspektiv og
eventuelle synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med elevens alder
og modenhed. Det er endvidere tydeliggjort i de specielle bemærkninger, at skolen har pligt
til at inddrage eleven, før skolen træffer beslutning om udskrivning, uanset om baggrunden
er elevens overtrædelse af skolens regler, der ifølge reglerne vil medføre udskrivning. Afvej-
ningen af synspunkter og hensyn i forbindelse med beslutning om udskrivning af en elev
påhviler skolen. Skolens beslutning skal baseres på en helhedsvurdering.
 I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, er det tydeliggjort, at ele-
ven kan lade sig bistå af en eller flere bisiddere, og at skolens beslutning skal baseres på en
helhedsvurdering.
 Lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, (forslaget om undtagelse fra kravet om ind-
dragelse af eleven ved samtaler) er justeret, så det fremgår, at undtagelsen fra kravet om ind-
dragelse af eleven ved samtale alene gælder, hvis det må antages at være til væsentlig skade
for eleven. Endvidere er forslaget om undtagelse fra samme krav i tilfælde, hvor det må an-
ses for unødvendigt efter sagens omstændigheder, udgået af lovteksten.
 I lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, (forslaget om, at skolens skal sikre dokumen-
tation for inddragelse af eleven eller for eventuel undladelse af inddragelse af eleven) er det
på baggrund af høringssvarene og af lovtekniske hensyn for at sikre overensstemmelse med
artikel 12, stk. 1, i FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (børne-
konventionen) præciseret, at dokumentationen skal være skriftlig, og i de specielle bemærk-
ninger er det tydeliggjort, at særligt ved undladelse af at inddrage en elev ved samtale er der
krav til dokumentationen.
 I lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2,
nr. 1 og § 3, nr. 1, er det indføjet, at hvis ministeriet enten ved henvendelser eller på anden
måde bliver gjort opmærksom på forhold, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt en skole
har overholdt lovens bestemmelser om inddragelse af en elev før beslutning om udskrivning,
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 50 Bilag 1
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
2
vil ministeriet kontakte skolen med henblik på, at skolen kan redegøre for forholdene. Her-
efter vil ministeriet vurdere, om der er grundlag for at iværksætte et egentligt tilsyn med sko-
len. Dette følger allerede af gældende tilsynspraksis. Det er endvidere indføjet, at ministeriet
dermed løbende vil følge skolernes inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning
 Der er tydeliggjort i de almindelige og specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2,
nr. 1, og § 3, nr. 1, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal
iagttages i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af lovforslaget,
herunder særligt i forbindelse med den dokumentation institutionerne skal sikre for inddra-
gelse af eleven eller for grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Overordnet er høringssvarene positive over lovforslaget.
Børnerådet tilslutter sig intentionen om, at frie skoler forpligtes til at inddrage elevens perspektiv,
inden skolen træffer beslutning om udskrivning af eleven, og ser forslaget som et godt skridt på
vejen i forhold til at sikre børns rettigheder på frie grundskoler.
Børns Vilkår ser meget positivt på, at forslaget om inddragelse af børn og unge, før de udskrives.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (DP) har ingen principielle indvendinger
mod lovforslaget, idet det hele tiden har været foreningens mening, at skoler er forpligtede til at
inddrage elevers synspunkter i sager der kan medføre udskrivning. Foreningen er særlig tilfreds
med, at lovforslaget søger at balancere hensynet til barnets mulighed for inddragelse med barnets
tarv.
Dansk Friskoleforening bemærker, at forslaget signalerer vigtighed og ufravigelighed og hilser
som udgangspunkt dette velkommen. DF finder med visse forbehold ordlyden af forslaget fyl-
destgørende og tydelig i forhold til det formål, den skal løfte. Foreningen mener dog, at der er en
reel risiko for, at overholdelsen bliver en pligt frem for en meningsfuld handling med barnets
forhold/tarv for øje.
Danske Handicaporganisationer finder det meget positivt, at forslaget giver børnene en stærkere
ret til at blive hørt og inddraget, når det handler om udskrivning fra en fri skole.
Danske Skoleelever (DSE) finder det positivt, at det nu skrives ind i friskoleloven, at eleverne på
frie grundskoler skal inddrages før udskrivning, og mener i øvrigt, at alle elever bør inddrages
uanset alder.
Efterskoleforeningen er enig i, at børnekonventionen skal efterleves på alle efterskoler, og at ud-
gangspunktet er, at alle elever skal inddrages, før skolen træffer beslutning om at afbryde samar-
bejdet mellem skole og hjem ved at udskrive eller bortvise eleven. Foreningen bakker i alt væsent-
ligt op om forslaget.
Institut for Menneskerettigheder finder overordnet set forslaget positivt. Det er dog instituttets
opfattelse, at udkastet til lovforslag i højere grad bør have fokus på at sikre en effektiv beskyttelse
mod diskrimination på grund af handicap samt sikre en mere effektiv beskyttelse af elevernes ret
til at blive hørt og inddraget efter Børnekonventionen.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig den positive modtagelse af lovforslaget. Mini-
steriet er enig i betydningen af, at skolernes overholdelse af kravet om inddragelse af en elev, før
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
3
skolen træffer en beslutning om udskrivning af skolen, bliver en meningsfuld handling med bar-
nets forhold eller tarv for øje.
4. Bemærkninger til lovudkastets enkelte elementer
4.1. Krav om skolens inddragelse af eleven før beslutning om udskrivning
4.1.1. Forslaget om inddragelse af eleven ved samtaler eller på anden måde før skolens
beslutning om udskrivning i forhold til børnekonventionens artikel 12. stk. 1.
Børnerådet bemærker, at lovtekstens formulering ”kan komme til udtryk” bør ændres til ”bør
tillægges vægt” for at sikre overensstemmelse med børnekonventionens artikel 12, og at det tyde-
ligt bør fremgå af bemærkningerne, at der altid skal ske en forventningsafstemning ved inddragel-
se, så det er tydeligt for eleven, hvordan dennes perspektiv får betydning for sagen.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (DP) bemærker, at den konkrete lovtekst,
der bl.a. omtaler inddragelse og samtaler, går et skridt videre end artikel 12 i FN´s konvention om
barnets rettigheder, der taler om retten til ytring af synspunkter. Foreningen er bekymret for, at
fortolkningen af lovændringen i praksis betyder, at de frie og private skoleformer får mere indgri-
bende rammer og mere restriktive regler end artikel 12, stk. 1, lægger op til.
Efterskoleforeningen tolker forslaget således, at det fortsat er muligt for skolerne at formulere
regelsæt, hvor visse overtrædelser vil medføre bortvisning, i modsætning til formulering ”kan
medføre bortvisning”. Foreningen skriver, at den samtidig er helt på det rene med, at selv i disse
tilfælde er skolerne nu yderligere forpligtet til at høre elevens perspektiv, inden bortvisning ende-
lig meddeles.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at det følger af artikel 12, stk. 1, i FN-konvention af
20. november 1989 om Barnets Rettigheder (børnekonventionen), at et barn, der er i stand til at
udforme sine egne synspunkter, skal sikres retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle for-
hold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse
med dets alder og modenhed. Danmark har ratificeret konventionen, jf. bekendtgørelse nr. 6 af
16. januar 1992 af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
Lovforslaget indeholder en målrettet regulering af de frie skolers inddragelse af elever forud for
beslutning om udskrivning. Det fremgår således af lovforslagets almindelige bemærkninger, at
formålet med lovforslaget er at sikre, at skolerne inddrager elevens perspektiv, inden skolen træf-
fer beslutning om udskrivning af eleven. Formålet med forslaget er også at imødegå risikoen for,
at elever på frie skoler udskrives af skolen på skolens foranledning, uden at eleven er blevet ind-
draget, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, før skolen træffer
beslutning om udskrivning. Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at Folketingets Om-
budsmand får mulighed for at anvende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af
klager over skolernes beslutninger om udskrivning af elever fra efterskoler og frie fagskoler.
Det er i lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, indføjet, at elevens perspektiv og eventuel-
le synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med elevens alder og modenhed.
Det er endvidere tydeliggjort i de specielle bemærkninger, at skolen har pligt til at inddrage ele-
ven, før skolen træffer beslutning om udskrivning, uanset om baggrunden er elevens overtrædelse
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
4
af skolens regler, hvor eleven på forhånd ved, at en overtrædelse ifølge reglerne vil medføre ud-
skrivning (bortvisning). Afvejningen af synspunkter og hensyn i forbindelse med beslutning om
udskrivning af en elev påhviler skolen. Skolens beslutning skal baseres på en helhedsvurdering.
4.1.2. Private institutioner for gymnasiale uddannelser
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (DP) bemærker, at den foreslåede ændring
af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser udvider de private gymnasiale uddan-
nelsers forpligtelser til at inddrage eleverne i forbindelse med udskrivning, da de private gymnasi-
er i forvejen har en række høringsforpligtelser, hvis en elev udskrives på baggrund af overtrædelse
af institutionens studie- og ordensregler.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen (Socialdemokratiet) i november
2019 blev enige med Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
om at gennemføre lovgivning, som skal sikre børns ret til at blive hørt, inden en fri grundskole,
efterskole, fri fagskole eller et privat gymnasium beslutter at udskrive eleven af skolen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.1.3. Inddragelse af myndige elever og af elever uanset alder
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (DP), at selv om baggrunden for den politi-
ske aftale og lovændringen er FN´s konvention om barnets rettigheder artikel 12, stk. 1, der om-
fatter børn under 18 år, gælder lovændringen alle elever på de private gymnasiale uddannelser,
herunder også de myndige elever.
Danske Skoleelever (DSE) bemærker, at alle elever bør inddrages uanset alder.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget søges det sikret, at alle elever på en skole eller en privat institution for gymnasia-
le uddannelser såvel elever under 18 år som elever, der er fyldt 18 år, omfattes af den foreslåede
ret for eleverne til at blive inddraget forud for beslutning om udskrivning, så alle skolens elever
har samme rettigheder til inddragelse forud for beslutning om udskrivning. Der findes ikke at
være hensyn, der kan begrunde, at elever over 18 år ikke skal have samme adgang til inddragelse
som under 18 år.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, at
eleven uanset alder vil skulle inddrages i forbindelse med udskrivning på skolens foranledning,
men det vil være frivilligt, om eleven vil deltage. Forslaget vil indebære, at det vil være en forplig-
telse for skolen og et tilbud for eleven. Bestemmelsen vil skulle sikre, at elevens perspektiv søges
fremdraget, før skolen træffer en beslutning om udskrivning, herunder som følge af bortvisning.
Dette kan ikke fragås ved aftale mellem skolen og forældrene og/eller eleven.
Det fremgår endvidere, at elevens perspektiv vil kunne belyses på flere måder. Det vil kunne ske
ved samtaler med eleven eller på anden måde. Det afgørende vil være, at elevens perspektiv altid
kommer frem, inden skolen træffer en beslutning. Eleven vil skulle inddrages direkte i form af
samtaler, men den daglige og løbende dialog med eleven kan også indgå i vurderingen af elevens
perspektiv. Endvidere vil forældrenes oplysninger om eleven også kunne være en væsentlig kilde
til at få elevens perspektiv belyst. I takt med, at eleven bliver ældre og har mulighed for at formu-
lere sine synspunkter, vil eleven skulle inddrages direkte i form af samtaler.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
5
Det fremgår herudover, at for de mindre elever i alderen op til 7 år vil det ofte være svært at få
elevens perspektiv frem ved en egentlig samtale med eleven. Elevens perspektiv må for disse ele-
vers vedkommende ofte søges tilvejebragt på anden måde, f.eks. på baggrund af den daglige dia-
log med eleven i forbindelse med undervisning m.v. Inddragelse af elever i form af egentlige sam-
taler afhænger som nævnt af den enkelte elevs modenhed, men det vil formentlig for de fleste ca.
7-årige elever være muligt at gennemføre en samtale i lighed med, hvad der vurderes med hensyn
til inddragelse af børn i sager om forældremyndighed.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.1.4. Elevens mulighed for at lade sig bistå af en eller flere bisiddere
Børnerådet mener, at det er essentielt, at elevens ret til at vælge bisidder udtrykkeligt fremgår af
lovteksten, og at der ikke kræves accept fra forældremyndighedsindehaveren.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (DP) stiller spørgsmål om, hvem der har
beslutningskompetencen i forhold til den konkrete inddragelse af eleven i beslutning om bisidder,
og om eleven kan beslutte en anden bisidder, selv om forældremyndighedsindehaverne selv øn-
sker at være bisiddere.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at eleven uanset alder vil skulle inddra-
ges i forbindelse med udskrivning på skolens foranledning, men det vil være frivilligt, om eleven
vil deltage. Det vil være en forpligtelse for skolen og et tilbud for eleven. Bestemmelsen vil skulle
sikre, at elevens perspektiv søges fremdraget, før skolen træffer en beslutning om udskrivning,
herunder som følge af bortvisning. Dette kan ikke fragås ved aftale mellem skolen og forældrene
og/eller eleven. Elevens perspektiv skal altid søges tilvejebragt uanset alder.
Forslaget vil ikke indebære, at forældrenes tilkendegivelse af, at de ikke ønsker, at eleven inddra-
ges af skolen, før skolen træffer beslutning om udskrivning af eleven, i sig selv vil afskære skolen
fra at inddrage elevens perspektiv. Skolen vil dog kunne inddrage dette i sine overvejelser om-
kring gennemførelse af en egentlig samtale, hvis det må antages at være til væsentlig skade for
eleven ved at kunne skabe en konflikt mellem elev og forældre. Det vil særligt være relevant i
sager vedrørende yngre elever. Skolens beslutning om ikke at inddrage en elev ved en samtale om
den påtænkte udskrivning skal baseres på en helhedsvurdering.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, foreslås en ret for eleven til bistand af en eller
flere bisiddere. Bisiddere kan være elevens forældre eller andre personer efter elevens ønske.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at i situationer, hvor en skole vil bringe en elevs
optagelse på skolen til ophør begrundet i uenigheder mellem skolen og forældrene eller f.eks. som
følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling, vil dette efter om-
stændighederne skulle indgå i skolens overvejelser om rammerne og forløbet af en sådan samtale,
så det sikres, at elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, uanset om
eleven har sine forældre med som bisiddere ved samtalen.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, er det tydeliggjort, at eleven
kan lade sig bistå af en eller flere bisiddere, og at skolens beslutning om eventuelt ikke at inddrage
en elev skal baseres på en helhedsvurdering.
4.2. Undtagelse fra kravet om inddragelse af eleven ved samtaler, hvis det må antages at
være til skade for eleven, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstæn-
digheder
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
6
Børnerådet bemærker, at ”hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder” bør
fjernes eller præciseres, så det tydeligt fremgår, at det udelukkende er unødvendigt, hvis forældre-
ne selv har udskrevet barnet.
Danske Skoleelever (DSE) er betænkelige over for den foreslåede undtagelse fra kravet om ind-
dragelse og finder, at inddragelse af eleven aldrig kan anses for unødvendig. DSE bemærker, at
der i børnekonventionens artikel 12 ikke er undtagelser for, hvornår et barn skal inddrages.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at børnekonventionens klare udgangspunkt er de
ligestillede principper om barnets ret til at blive hørt (artikel 12), og at barnets tarv skal komme i
første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet (artikel 3), og at man således ikke kan und-
lade at inddrage eleven under henvisning til dennes tarv. Instituttet finder, at formuleringen af
undtagelsesbestemmelsen i udkast til lovforslag kan medføre, at de frie skoler i et væsentligt om-
fang fortsat vil kunne undlade at inddrage eleverne i forbindelse med udskrivning. Instituttet an-
befaler, at undtagelsesbestemmelsen i forhold til høringsproceduren udgår af udkastet til lov-
forslag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at elevens perspektiv vil kunne belyses
på flere måder. Det vil kunne ske ved samtaler med eleven eller på anden måde, for eksempel kan
den daglige og løbende dialog med eleven også indgå i vurderingen af elevens perspektiv. Endvi-
dere vil forældrenes oplysninger om eleven også kunne være en væsentlig kilde til at få elevens
perspektiv belyst. Det fremgår herudover, at det afgørende vil være, at elevens perspektiv altid
kommer frem, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af eleven.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at det på den anden side er vigtigt at under-
strege, at inddragelse af eleven ikke må ske på en måde, der efter en faglig vurdering må vurderes
at være til skade for eleven og altså ikke kan siges at være i elevens tarv. Det afgørende vil være, at
elevens perspektiv altid kommer frem, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af ele-
ven.
Lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, (forslaget om undtagelse fra kravet om inddragelse
af eleven ved samtaler) er justeret, så det fremgår, at undtagelsen fra kravet om inddragelse af
eleven ved samtale alene vil gælde, hvis det må antages at være til væsentlig skade for eleven.
Endvidere er forslaget om undtagelse fra samme krav i tilfælde, hvor det må anses for unødven-
digt efter sagens omstændigheder, udgået af lovteksten.
4.3. Skolens pligt til at sikre dokumentation for inddragelse og for grundlaget for eventuel
undladelse af inddragelse
4.3.1. Krav til dokumentationen
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (DP) finder, at det giver mening at stille
krav om en form for skriftlig dokumentation af den proces, der har været omkring inddragelsen
af elevens synspunkter. Foreningen finder det væsentligt, at der hverken er eller kommer form-
krav i forhold til denne dokumentation, da sagerne er vidt forskellige.
DP finder endvidere, at det er væsentligt, at praksis omkring skolens dokumentation ikke udvikler
sig således, at skolens dokumentation vurderes som utilstrækkelig, hvis den udelukkende beror på
skolelederens pædagogiske og professionelle indstilling og argumentation og for eksempel ikke er
suppleret af eksterne eksperters vurdering. Foreningen finder det oplagt at benytte allerede ind-
hentede vurderinger fra tredjepart, der dog ikke bør benyttes som direkte argument for, at ind-
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
7
dragelse af eleven kan være til skade. Foreningen finder, at vurderinger fra tredjepart vil kunne
bruges i en samlet vurdering af, om inddragelse af eleven må antages at være til skade.
Danske Skoleelever (DSE) finder det positivt, at der både skal være dokumentation for inddragel-
se af eleverne og dokumentation for grundlaget for eventuel undladelse.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at skolen skal sikre dokumentation for inddragel-
se af eleven eller for grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse. Skolen vil således, sær-
ligt hvor skolen ikke har inddraget eleven ved en samtale, fordi det antages, at eleven lider skade
derved, skulle dokumentere den løbende dialog om og med eleven, som eventuelt har dannet
baggrund for skolens beslutning om udskrivning af eleven. Om det må antages at være til skade
for eleven at inddrage eleven ved samtale vil f.eks. kunne dokumenteres ved udtalelser fra psyko-
log, læge eller i øvrigt være tydeligt på baggrund af skolens hidtidige erfaringer med eleven.
Skolens dokumentation vil f.eks. kunne sikres i form af referater af samtaler med eleven og for-
ældrene. I tilfælde hvor eleven og forældrene ikke har ønsket samtaler, eller gennemførelse af en
samtale med eleven har været vurderet til væsentlig skade for eleven, kan dokumentation f.eks.
sikres ved skolens notater og lign. omhandlende skolens løbende dialog med forældrene. Doku-
mentation kan også sikres ved, at skolen har sendt kopi af referater, notater og lign. til forældrene
og eleven med henblik på, at de inden for en kortere frist kan reagere over for skolen, hvis de har
bemærkninger.
Det er i lovteksten i § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, præciseret, at skolens dokumentation skal
være skriftlig, og i de specielle bemærkninger er det tydeliggjort, at særligt ved undladelse af at
inddrage en elev ved samtale er der krav til dokumentationen.
4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets opfølgnings- og sanktionsmuligheder
Børnerådet foreslår en evaluering af lovforslaget, så det om nogle år kan belyses, hvorvidt børn
og unge er blevet inddraget ved stillingtagen til udskrivning, og hvilken betydning elevens udtalel-
ser har haft for beslutningen.
Danske Skoleelever (DSE) finder det afgørende, at der sikres en ordentlig opfølgning på denne
dokumentation særligt ved unddragelse af inddragelse. DSE anfører, at Børne- og Under-
visningsministeriet bør have sanktionsmuligheder, hvis ministeriet ikke finder dokumentationen
tilstrækkelig. DSE mener, at der mangler præcisering af, hvilke konsekvens der er er for skoler,
hvis de undlader at inddrage eleven eller ikke stiller med tilstrækkelig dokumentation på inddra-
gelse eller undladelse, samt at der bør være fokus på det opfølgende arbejde fra ministeriets side i
forhold til håndhævelse af loven.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at skolernes inddragelse af eleverne
forud skolens beslutning om udskrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almin-
delige tilsyn med skolerne. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der er
grundlag for at iværksætte et tilsyn med forhold på en skole.
Såfremt Børne og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret skole fore-
kommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever for-
ud for institutionens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistleblower-ordning,
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
8
kan dette danne grundlag for, at ministeriet igangsætter et generelt tilsyn med institutionens hånd-
tering af inddragelse af elever ved udskrivning.
Det følger af lovgivningerne for de frie skoler, at børne- og undervisningsministeren for skoler,
der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, kan tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
I lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1
og § 3, nr. 1, er det indføjet, at hvis ministeriet enten ved henvendelser eller på anden måde bliver
gjort opmærksom på forhold, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt en skole har overholdt
lovens bestemmelser om inddragelse af en elev før beslutning om udskrivning, vil ministeriet
kontakte skolen med henblik på, at skolen kan redegøre for forholdene. Herefter vil ministeriet
vurdere, om der er grundlag for at iværksætte et egentligt tilsyn med skolen. Dette følger allerede
af gældende tilsynspraksis. Det er endvidere indføjet, at ministeriet dermed løbende vil følge sko-
lernes inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning.
4.3.3. Skolernes iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil
blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af lovforslaget,
herunder særligt i forbindelse med den dokumentation institutionerne skal sikre for inddragelse af
eleven eller for grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse. Datatilsynet har i øvrigt ikke
bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der er præciseret og tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at reglerne i databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven skal iagttages i forbindelse med behandlinger af personop-
lysninger foranlediget af lovforslaget, herunder særligt i forbindelse med den dokumentation in-
stitutionerne skal sikre for inddragelse af eleven eller for grundlaget for en eventuel undladelse af
inddragelse.
4.4. Revision af vejledningen ”Sådan inddrages eleverne. FN´s børnekonvention og de
frie skoler”
Dansk Friskoleforening anbefaler, at man i revisionen af den eksisterende vejledning får tydelig-
gjort bemærkningerne i lovforslagets enkelte elementer og skolernes muligheder for dokumenta-
tion.
Efterskoleforeningen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet hurtigst muligt tager initia-
tiv til en revision af ministeriets vejledningsmateriale fra 2017 ”Sådan inddrages eleverne. FN´s
børnekonvention og de frie skoler”. Efterskoleforeningen fremsætter herudover ønske om at
drøfte gennemførelse af samtaler ud fra et inddragelsesperspektiv i tilfælde, hvor elever overtræ-
der skolens regler, samt hvordan skolerne kan udarbejde dokumentation uden konfliktoptrap-
ning.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret sig bemærkningerne og agter at opdatere vejledningen ”Sådan inddrages
eleverne. FN´s børnekonvention og de frie skoler”, Undervisningsministeriet 2017”.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
9
Ministeriet har herudover noteret sig Efterskoleforeningens ønske om at drøfte gennemførelse af
samtaler ud fra et inddragelsesperspektiv i tilfælde, hvor elever overtræder skolens regler, samt
hvordan skolerne kan udarbejde dokumentation uden konfliktoptrapning. Ministeriet vil tage
dette op i sammenhæng med opdatering af vejledningen ”Sådan inddrages eleverne. FN´s børne-
konvention og de frie skoler”, Undervisningsministeriet 2017”.
5. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer
5. 1. Eventuel indføjelse af forvaltningslovens regler i lovgivningen for de frie skoler
Børnerådet er kritisk overfor, at skoleelever og forældre ingen formelle muligheder har for at
klage på grundskoleområdet, og anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet tager initiativ til
at sætte forvaltningslovens regler om aktindsigt, partshøring og begrundelse eller tilsvarende reg-
ler i kraft for de frie grundskoler.
Børns Vilkår bemærker, at ombudsmanden allerede i en henvendelse til Undervisningsministeriet
i 2014 opfordrede ministeriet til at overveje muligheden for at sætte relevante bestemmelser i
forvaltningsloven i kraft over for de frie grundskoler. Børns Vilkår ser gerne, at ministeriet over-
vejer, om ikke lovforslaget skulle suppleres af regler om aktindsigt, partshøring og begrundelse,
således at eleverne gives reel mulighed for at forstå skolens beslutning og i samme sidestilles med
elever i folkeskolen.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (DP) bemærker, at ombudsmandens rolle i
forhold til de frie skoler er uklar, særligt i forhold til tilsynsmyndigheden, Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet (STUK). Foreningen anfører, at der kan klages til begge instanser, og stiller
spørgsmål om, hvem der kan give en fri skole et påbud, og hvem der er tilsynsmyndighed frem-
adrettet. Foreningen anbefaler, at dette tydeliggøres.
Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at forvaltningslovens regler om aktindsigt, partshø-
ring og begrundelse (eller regler svarende til disse) også bør gælde for de frie skoler. DH mener i
den sammenhæng, at udkastet til lovforslag i højere grad bør have fokus på at sikre en effektiv
diskrimination på grund af handicap samt sikre en mere effektiv beskyttelse af elevens ret til at
blive hørt og inddraget efter børnekonventionen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet sætter forvalt-
ningslovens regler om aktindsigt, partshøring og begrundelse, eller regler svarende hertil, i kraft
for de frie skoler.
Børne og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser er
som selvejende institutioner ikke en del af den offentlige forvaltning og ikke omfattet af forvalt-
ningslovens regler med mindre det er fastsat i lovgivningen. Forslaget om at lade de frie skoler
omfatte af forvaltningslovens regler eller at indføje enkelte bestemmelser fra forvaltningsloven i
lovgivningen om de frie skoler falder uden for rammerne af lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkastet til lovforslag.
5. 2. Klageadgang
Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at forvaltningslovens regler om aktindsigt, partshø-
ring, begrundelse (eller regler svarende til disse) og retten til at klage over en skoles beslutning om
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
10
at udskrive en elev også bør gælde for de frie skoler. DH mener i den sammenhæng, at udkastet
til lovforslag i højere grad bør have fokus på at sikre en effektiv diskrimination på grund af han-
dicap samt sikre en mere effektiv beskyttelse af elevens ret til at blive hørt og inddraget efter bør-
nekonventionen.
Danske Skoleelever (DSE) finder det uhensigtsmæssigt, at man som elev og/eller forældre ikke
kan klage til ministeriet, hvis det omhandler uenigheder om elevens indskrivning på skolen. DSE
mener endvidere, at hele Børnekonventionen bør ratificeres til dansk lov.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet indfører klage-
adgang over en skoles tilsidesættelse af kravet om inddragelse i udskrivningssager.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af de almindelig og specielle bemærkninger til lovforslaget, at idet der i gældende
lovgivning ikke er bindende regler om de frie grundskolers, efterskolers og frie fagskolers inddra-
gelse af eleverne i forbindelse med en skoles beslutning om udskrivning af en elev, har Folketin-
gets Ombudsmand i dag ikke mulighed for at anvende sine almindelige reaktionsmuligheder ved
behandlingen af klager over beslutninger om udskrivning fra de frie grundskoler, efterskoler og
frie fagskoler.
Forslaget om at indskrive elevens ret til inddragelse i dansk lovgivning vil give ombudsmanden
mulighed for at behandle klager over udskrivning på skolerne, selvom de ikke er inden for den
offentlige forvaltning.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at skolernes inddragelse af eleverne forud for
skolens beslutning om udskrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige
tilsyn med skolerne. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der er grundlag
for at iværksætte et tilsyn med forhold på en fri skole.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at de frie skoler er selvejende instituti-
oner, og der kan således ikke klages til Børne- og Undervisningsministeriet over forhold på en fri
skole, medmindre der er fastsat regler derom. Uenigheder om elevens indskrivning på skolen
mellem skolen og forældrene og eleven kan således i dag ikke påklages til ministeriet. Der ændres
ikke herved med den foreslåede ordning om inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning
om udskrivning, hvorfor den ikke vil indebære, at konkrete tvister derom kan indbringes for mi-
nisteriet med henblik på stillingtagen dertil eller en pligt for ministeriet til som led i tilsyn at gå ind
i konkrete enkeltsager derom.
Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret skole fore-
kommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever for-
ud for skolens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistleblower-ordning, kan dette
danne grundlag for, at ministeriet igangsætter et generelt tilsyn med skolens håndtering af inddra-
gelse af elever ved udskrivning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkastet til lovforslag.
5.3. Inkorporering af børnekonventionen i dansk lov
Danske Skoleelever (DSE) bemærker, at hele børnekonventionen bør ratificeres til dansk lov.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/02042
11
Dansk Friskoleforening finder, at forslaget om bestemmelsen om skolernes pligt til at inddrage
elever før udskrivning fra skolen isoleres fra sit værdimæssige ophav og kontekst (børnekonven-
tionen), hvilket foreningen ikke finder hensigtsmæssigt.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget omhandler alene forslag om de frie skolers pligt til at inddrage eleverne før beslut-
ning om udskrivning. Bemærkningen herom falder derfor uden for rammerne af lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkastet til lovforslag.
6. Øvrige ændringer
Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fun-
det hensigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
8. okotber 2020
Sags nr.: 20/15231
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag om ændring af lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie
fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser (Inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og over-
sigt over høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler
og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Inddragelse
af elever i forbindelse med udskrivning).
Dette materiale har tidligere været oversendt til Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov
om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om ef-
terskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser (Inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning) (L
139), der blev fremsat for Folketinget den 17. marts 2020 (L 139 – bilag
1, 2019-20).
Et udkast til lovforslag nr. L 139 (2019-20) har været sendt i ekstern hø-
ring i perioden fra den 19. december 2019 til den 22. januar 2020.
Nærværende lovforslag har ikke været sendt i fornyet høring, hvilket skal
ses i lyset af, at lovforslaget er en indholdsmæssigt uændret genfremsæt-
telse af det tidligere forslag til lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser (Inddragelse af elever i
forbindelse med udskrivning) (L 139), der som ovenfor anført har været
sendt i ekstern høring forud for fremsættelsen for Folketinget.
Nærværende lovforslag indeholder dog ændret forslag om dato for
ikrafttræden af lovforslaget samt enkelte bemærkninger om genfremsæt-
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 50 Bilag 1
Offentligt
2
telse, der følger af udskydelsen af lovforslaget fra folketingssamlingen
2019-20 til genfremsættelse i folketingssamlingen 2020-21.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil