Henvendelser af 8. og 9. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde). (Bilag 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde). (Bilag 2)
Aktører:
Hv L 29 KPMG Acor Tax
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l29/bilag/2/2258926.pdf
Fra: Rose Bjare, Peter [mailto:peter.bjare@kpmg.com] Sendt: 8. oktober 2020 12:16 Til: min@skm.dk Cc: lovgivningogoekonomi@skm.dk; Tina Grønlund <Tina.Gronlund@ft.dk>; Mads Fallesen <Mads.Fallesen@ft.dk> Emne: Spm. til L29 - Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) Spørgsmål vedrørende overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab Efter den forslåede § 16 A, stk. 2, nr. 6 skal der ske udlodningsbeskatning, når »6) Værdien af en gave ved helt eller delvist vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.« Efter den foreslåede § 16 A, stk. 4, nr. 4 kan der imidlertid opnås fritagelse for udbyttebeskatning ved overdragelse til en fond med et almennyttigt eller almenvelgørende formål: »4) Værdien af en gave ved en helt eller delvist vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. Af lovbemærkningerne fremgår: Fondene skal hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, jf. f.eks. SKM2010. 467. SR, hvor Skatterådet ud fra det i vedtægterne beskrevne formål vurderede, at fondens formål hovedsagelig var af almennyttig/almenvelgørende karakter. Der må derfor heller ikke være tale om en fond, der tilgodeser en bestemt familie. Fonden kan godt have erhvervsmæssige aktiviteter og kan også have en mindre og tidsbegrænset forpligtelse til at vedligeholde overdragerens gravsted. Kan ministeren bekræfte, at fonden ved siden af sit almennyttige formål kan have et sideordnet vedtægtsmæssig formål, som består i ejerskab til aktier i et datterselskab, der overdrages til fonden, og at det vedtægtsmæssige formål også kan bestå i at give støtte til datterselskabet? I en ikke offentliggjort afgørelse refereret i SKM2006.533.SR fandt landsskatteretten, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Vil en sådan generel vedtægtsbestemt støttemulighed til datterselskabet falde ind under fondens godkendte erhvervsmæssige interesser, eller vil en sådan støttemulighed diskvalificere overdragelsen af datterselskabet for at kunne ske uden udlodningsbeskatning? Gør det nogen forskel, hvis støttemuligheden er begrænset til at omfatte en beskyttelse af ejerskabet, hvis datterselskabet kommer i økonomiske vanskeligheder m.v. Med venlig hilsen / Kind regards Peter Rose Bjare Skatteudvalget 2020-21 L 29 Bilag 2 Offentligt Partner Corporate Tax, Financial Services KPMG ACOR TAX Tuborg Havnevej 18 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel: +45 3945 1700 Mob: +45 5374 7025 peter.bjare@kpmg.com www.kpmgacor.dk
HV KPMG Acor Tax 9. okt
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l29/bilag/2/2260225.pdf
Fra: Rose Bjare, Peter [mailto:peter.bjare@kpmg.com] Sendt: 9. oktober 2020 07:19 Til: min@skm.dk Cc: lovgivningogoekonomi@skm.dk; Tina Grønlund <Tina.Gronlund@ft.dk>; Mads Fallesen <Mads.Fallesen@ft.dk> Emne: Spm. til L29 - Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) I fortsættelse af nedenstående spørgsmål af 8. oktober 2020 ønskes ministerens svar på, om en fond med nedenstående vedtægtsmæssige formål anses for at være en almennyttig eller almenvelgørende fond efter den foreslåede § 16 A, stk. 4, nr. 4: "Fondens primære formål er at sikre x koncernens fortsatte beståen og videreudvikling gennem besiddelse af aktierne i x herunder at fondens midler kan anvendes til støtte af x koncernen. Fondens sekundære formål er derudover at støtte almenvelgørende eller almennyttige formål, alt efter nærmere beslutning af fondsbestyrelsen. Fondens midler kan aldrig anvendes til støtte af andre formål." Med venlig hilsen / Kind regards Peter Rose Bjare Partner Mob: +45 5374 7025 www.kpmgacor.dk Skatteudvalget 2020-21 (Omtryk - 09-10-2020 - Yderligere henvendelse tilføjet) L 29 Bilag 2 Offentligt