Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre love
(Bedre styring af offentligt finansieret behandling for
alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale
sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og
indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for
sociale tilbud m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige
andre love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug,
mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på
sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale
tilbud m.v.) har været sendt i høring i perioden 2. juli 2020 til 12. august 2020 hos følgende
myndigheder og organisationer:
Danske Regioner, KL, 3F, Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Kiropraktor Forening,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere,
Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Den Danske Dyrlægeforening, Ergotera-
peutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Forenin-
gen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktise-
rende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes
Landsforbund, Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Angstforeningen,
Astma-Allergi Forbundet, Bedre Psykiatri, Danmarks Lungeforening, Dansk Handicap For-
bund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Depressionsfor-
eningen, Det Sociale Netværk, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Epilepsifor-
eningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Hørefor-
eningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuvæ-
rende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Sociale Tilbud, Landsforenin-
gen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen
SIND, Muskelsvindfonden, OCD-foreningen, Osteoporoseforeningen, Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Polioforeningen, Sclerosefor-
eningen, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Sundhed Danmark – Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder, Udviklingshæmmedes Landsforbund, UlykkesPatientForeningen,
ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, ATP, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center
for hjerneskade, Danish Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening,
Danmarks Arbejdsgiverforening, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab,
Dansk Center for Organdonation, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk Epide-
miologisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Industri, Dansk IT –
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSAGL
Koordineret med:
Sagsnr.: 2005856
Dok. nr.: 1304502
Dato: 27-09-2020
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 64 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Råd for IT-og persondata-sikkerhed, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neurologisk Sel-
skab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæ-
stesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk
Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Standard, Dansk Tatovør Laug, Dansk Transplantations Selskabs, Danske Dental Laborato-
rier, Danske Diakonhjem, Danske Seniorer, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Ho-
vedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, Den Uvildige Konsulent-
ordning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den
Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syd-
danmark, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Etiske Råd, DiaLab, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Faglige Seniorer,
FLOR, Forbrugerrådet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Foreningen af Kommunale So-
cial-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Parallelimportører af
Medicin, Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension, GCP-enheden
ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, GCP-enheden ved Odense Universitetshospi-
tal, GCP-enheden ved Københavns Universitet, Industriforeningen for Generiske og Biosimi-
lære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-
gen Børn og Forældre, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende
hjemmebesøg, Lægemiddelindustriforeningen, MEDCOM, Medicoindustrien, Patienterstat-
ningen, Pharmadanmark, Pharmakon, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, Samvir-
kende Menighedsplejer, Retspolitisk Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
Ankestyrelsen, Tjellesen Max Jenne A/S, ViNordic, VIVE, Datatilsynet, Den Nationale Viden-
skabsetiske Komité, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danske Universiteter, Dan-
marks Tekniske Universitet, IT-Universitet i København, Københavns Universitet, Roskilde
Universitet, Syddansk Universitet.
Sundheds- og Ældreministeriet har sendt udkast til lovforslag og høringsbrev til orientering
til Rigsombudsmanden for Færøerne og Rigsombudsmanden for Grønland.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Sundheds- og
Ældreministeriets kommentarer til høringsdelene er anført i kursiv.
Sundheds- og Ældreministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter
henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget 23 høringssvar med bemærkninger fra
følgende organisationer og myndigheder (i alfabetisk rækkefølge):
Alkohol & Samfund, ATO, Blå Kors, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening og
Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dataproces, FLOR, FOA, Fonden Novavì,
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
KABS, KL, Lægeforeningen, Privatperson, Ringgården, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje
Danmark, Socialpædagogerne, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhed Danmark og
Syddansk Universitet.
A) Behandling for alkoholmisbrug
1. Generelle bemærkninger
Alkohol & Samfund bifalder lovforslaget og finder, at lovforslaget er et godt skridt i retning
af at styrke gennemsigtigheden af sammenhæng mellem pris og kvalitet. De opfordrer til,
at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens Servicetjek afspejles mere i lovforslaget.
Side 3
Dansk Erhverv og FLOR ser positivt på intentionen om at sikre bedre styring med og kvalitet
i behandling for alkoholmisbrug og på ønsket om at tydeliggøre rammerne og skabe øget
gennemsigtighed med taksterne for behandlingen.
Danske Regioner finder det positivt, at man vil hæve kvaliteten af behandling for
alkoholmisbrug i det private tilbud, og at man samtidig bevarer fleksibiliteten og
tilgængeligheden i behandling for alkoholmisbrug for kommunale og regionale tilbud.
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening hilser lovforslaget velkomment og støtter intentionerne med at sikre
bedre og tydeligere rammer for styring af offentligt finansieret behandling for
alkoholmisbrug, og dermed øge gennemsigtigheden med reglerne på området og samlet
set løfte kvaliteten af behandlingen for alkoholmisbrug. De savner imidlertid styrkede
ambitioner for de behandlingsmæssige indsatser på området.
Det Sundhedsvidenskabelige og Samfundsvidenskabelige Fakultet
på Syddansk Universitet (herefter SDU), KABS, Novavì og Sundhed Danmark ser positivt på
initiativet med at skabe større synlighed og kvalitet omkring behandlingen for
alkoholmisbrug og klarhed på alkoholbehandlingsområdet.
FOA er ikke sikre på, at lovforslaget vil medføre et løft af kvaliteten, selvom de anerkender,
at er stort styringsproblem er borgerens frie valg af behandlingsform- og sted og
dertilhørende forskellige udgifter.
KL er enig i behovet for bedre styringsmuligheder på alkoholområdet og at det er
nødvendigt med regulering. KL ser en lang række positive elementer i de foreslåede
ændringer, men er også af den opfattelse, at de foreslåede ændringer ikke i tilstrækkelig
grad løser nogle af de centrale problemer. KL ønsker, at overgangsperioden kortes ned til 1.
juli 2021, fordi kommunerne modtager regninger på betydelige beløb og ikke har mulighed
for at styrer udgifterne hertil.
Lægeforeningen bakker op om de foreslåede tiltag i lovgivningen, da der er behov for at
sikre øget kvalitet på området. Lægeforeningen bemærker dog, at de foreslåede tiltag på
ingen måde er tilstrækkelige til at sikre en højere og mere ensartet kvalitet på området.
Rådet for Socialt Udsatte støtter lovforslaget, selvom der alene er fokus på styrke kvaliteten
vil at skabe bedre styring frem for at sikre en høj og ensartet kvalitet i alle tilbud. De
påpeger, at styringen kan virke begrænsende for borgernes frie valg.
2. Ændring af sprogbrug
Alkohol & Samfund og Statens Institut for Folkesundhed foreslår, at ”alkoholmisbrug”
udskiftes med ”alkoholproblem”. De foreslår endvidere, at der stilles krav til, hvilke
sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer personalet bør besidde. Alkohol & Samfund
bifalder tydeliggørelse af målgruppen.
Blå Kors finder ændringen fra ”alkoholmisbruger” til ”personer, der har et alkoholmisbrug”
særligt positivt.
KABS udtrykker bekymring for, at de sproglige ændringer af udvider målgruppen for
behandling for offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug.
Kommentar:
Side 4
Ministeriet finder, at betegnelsen ”personer, som har et alkoholmisbrug” er dækkende for
gruppen af personer, der er omfattet af målgruppen for vederlagsfri behandling efter
sundhedslovens § 141. Ministeriet finder ikke, at betegnelsen ”personer, som har et
alkoholproblem” dækker den samlede målgruppe, men derimod at betegnelsen vil udvide
målgruppen. Efter ministeriets vurdering vil betegnelsen omfatte borgere, som har et
problem, der ikke nødvendigvis er behandlingskrævende.
Der er ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af målgruppen. Lovforslaget er derfor
tilrettet på baggrund af bemærkningerne.
3. Aftaleindgåelse
Alkohol & Samfund og Ringgården anser det foreslåede krav om aftaleindgåelse med to
kommuner som utilstrækkeligt til at sikre borgere kvalitet i behandlingen og styring for
kommunerne.
Blå Kors er bekymrede for, at det foreslåede krav føre til, at færre søger og kommer i
behandling, hvis der ikke findes et privat alternativ til bopælskommunens eget
behandlingssted. De er endvidere bekymrede for, at lovændringen vil afvikle eller forhindre
oprettelse af private enheder i udkastområder og i områder, hvor kommunen dækker et
stort område geografisk.
Dansk Erhverv mener, at det foreslåede krav om, at private behandlingssteder skal indgå
aftale med minimum to kommunalbestyrelser for at kunne være en del af den offentligt
finansierede behandling skaber ulighed mellem offentlige og private behandlingstilbud og
at tilliden til socialområdet svækkes. De er bekymrede for, at borgerens frie valg forsvinder.
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening mener ikke, at det foreslåede krav om, at private behandlingssteder
skal indgå aftale med minimum to kommunalbestyrelser af sig selv vil øge
gennemsigtigheden eller løfte kvaliteten. De frygter i stedet, at kravet kan medføre, at
velfungerende behandlingstilbud risikere at skulle lukke.
FLOR ser det foreslåede krav om aftaleindgåelse med to kommuner som et skridt på vejen.
De ønsker en præcisering af aftalernes indhold, herunder rækkevidde, takstfastsættelse,
varighed, opsigelighed m.v. FLOR peger dog på den optimale løsning, hvor KKR
fællesskaberne er det rette aftaleforum for indgåelse af aftaler med private aktører.
FOA mener ikke, at den nye model kan bidrage til et omkostningseffektivt marked men
foreslår i stedet, at vurderingen bliver gjort til et centralt anliggende, så der sikres mere
ensartethed og høj kvalitet på tværs af landets tilbud. De støtter imidlertid kravet om, at
aftalerne fremadrettet skal være skriftlige.
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
finder det positivt, at der stilles krav om skriftlige aftaler og at der fremadrettet skal indgås
aftale med minimum to kommuner, og at det vil styrke gennemsigtigheden og overordnet
set skabe større troværdighed omkring aftalerne. De anbefaler en kvalitetssikring af
aftalerne, at alle kommuner får mulighed for at stille spørgsmål om faglighed og kapacitet
og at der udarbejdet en konkret skabelon for aftalerne mellem aktørerne.
FSD finder det dog vanskeligt at bringe en aftale mellem en privat leverandør og en
kommune til ophør. De anbefaler en automatisk tidsbegrænsning på to år samt
gennemgang af aftalerne af socialtilsynet.
Side 5
KABS støtter krav om indgåelse af skriftlige aftaler mellem et private behandlingssted og
minimum to kommuner. KABS opfordrer til vejledning i aftalernes indhold og en præcisering
af, af aftalerne skal indeholde bestemmelser om aftalens gyldighedsperiode og vilkår ved
mislighold af aftalen.
KL mener ikke, at det foreslåede krav om aftaleindgåelse med to kommuner ændrer på, at
de øvrige betalingskommuner ikke har nogen indflydelse på, hvad indholdet i behandlingen
skal består af og udtrykker bekymring for, at modellen ikke vil kunne sikre en mere ensartet
kvalitet eller tilstrækkelige forskelligartede tilbud, og dermed ikke sikre kommunerne en
bedre styring. KL foreslår derfor en tværkommunal model, hvor aftaleindgåelse forankres i
regi af KKR.
Lægeforeningen bakker op om, at det foreslåede krav om, at private behandlingssteder
fremover skal indgå aftaler med mindst to kommuner må formodes at medføre en forbedre
kvalitet blandt de mindste private behandlingssteder.
Novavì udtrykker bekymring for, om det foreslåede krav om aftaleindgåelse med to
kommuner vil betyde, at borgerens frie valg mindskes. Novavì er enig i, at krav om skriftlige
samarbejdsaftaler skaber et mere tydeligt fundament for samarbejdet.
Ringgården foreslår en akkrediteringsmodel, hvor en institution skal kunne redegøre for alle
elementer af sin behandling og hvor et kompetent, uvildigt udvalg bedømmer institutionen.
På baggrund af akkreditering, skal Socialtilsynet løbende fører tilsyn med
behandlingsstedet. Ringgården mener ikke at det er nødvendigt, at aftalerne skal
offentliggøres på Tilbudsportalen.
Rådet for Socialt Udsatte er bekymrede for, at kravet om, at private behandlingssteder skal
indgå aftale med minimum to kommuner kan medføre et mindre udbud af private
behandlingssteder og at der derfor bliver færre alternativer til den kommunale behandling,
hvilket især kan være et problem i udkantskommuner. De ser positivt på indførelsen af
skriftlighedskrav til aftalerne. Rådet foreslår, at vurderingen af behandlingstilbud gøres til
et centralt anliggende for at sikre mere ensartethed, sammenhæng mellem pris og kvalitet,
og en generel høj kvalitet på tværs af landets private og offentlige tilbud.
SDU foreslår, at det private tilbud, herunder satellitter, skal have en skriftlig aftale med den
kommune, som tilbuddet eller afdelingen af tilbuddet er fysisk placeret i. Det vil sikre, at
borgerne på den ene side kan vælge frit at rejse til andre kommuner og stadig få den gode,
vederlagsfrie behandling som disse kommunerne tilbyder selv eller tilbyder via private
aktører, som de har tegnet kontrakt med, men også på den anden side forebygge, at
enkeltkommuner kan invaderes af behandlingstilbud i en ureguleret markedsstruktur, hvor
kommunerne skal betale regningen uden mulighed for at sikre sammenhæng i indsatserne.
Selveje Danmark mener, at kravet om, at et privat tilbud skal indgå en aftale med to
kommuner for at levere behandling, reelt umuliggør, at nye private
alkoholbehandlingstilbud, herunder også selvejende tilbud, kan etablere sig.
Socialpædagogerne udtrykker bekymring over for det nye krav og mener, at
kvalitetskontrollen med de sociale og sundhedsfaglige ydelser på dette område entydigt
skal ligge hos socialtilsynene, arbejdstilsyn og de sundhedsfaglige tilsyn og ikke henlægges
til aftaler mellem kommuner og private leverandører.
Sundhed Danmark støtter ikke forslaget om, at der fremadrettet skal stilles krav om, at et
privat behandlingssted skal indgå skriftlig aftale med to forskellige kommuner, før
Side 6
behandlingsstedet kan tilbyde alkoholbehandling og mener, at forslaget vil ramme
alkoholbehandlingsstederne forskelligt, idet det alt andet lige er nemmere for de store
behandlingssteder at indgå aftaler med flere kommuner end de små.
Kommentar:
Det bemærkes, at der generelt er tilfredshed med indførelsen af skriftlighedskrav.
Ministeriet bemærker endvidere, at formålet med offentliggørelse af aftaler på
Tilbudsportalen er at skabe gennemsigtighed på området.
For så vidt angår indhold i aftaler og bestemmelser om aftaleophør bemærker ministeriet
indledningsvist, at der er aftalefrihed. Dertil bemærker ministeriet, at det foreslås, at
sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om aftalens
indgåelse og indhold. Det tilsigtes dog, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat
regler om, at aftalerne bl.a. skal tage stilling til, om aftalen omhandler ambulant, dag-
og/eller døgnbehandling, taksten for de forskellige intensiteter af behandling for
alkoholmisbrug, som er omfattet af aftalen, hvorvidt aftalen omfatter flere afdelinger, og
fastsættelse af udløbstidspunkt for aftalen, samt at aftaleparterne skal give socialtilsynet
besked om evt. opsigelse af aftalen før udløbstidspunktet.
For så vidt angår den foreslåede ordning er der modtaget blandede høringssvar. Flere
høringsparter mener ikke, at modellen vil kunne opfylde det tilsigtede mål, ligesom flere
frygter, at den foreslåede ordning vil mindske borgerens frie valg, fordi der vil være færre
behandlingssteder at vælge imellem. Det påpeges særligt som et problem i udkantsområder.
Ministeriet foreslår derfor på baggrund af de indkomne høringssvar at ændre modellen for
aftaleindgåelse. Det foreslås således at gøre aftaleindgåelsen til et tværkommunalt
anliggende ved at stille krav om, at et privat behandlingssted for at være omfattet af
borgerens frie valg af ambulant behandlingssted skal indgå skriftlig aftale med mindst én
kommune, som er bemyndiget af mindst én anden kommune til at indgå aftaler med private
alkoholbehandlingssteder. Det forventes, at kommunerne vil benytte de fem
kommunekontaktråd (KKR) under KL til indgåelse af aftalerne med private
behandlingssteder. Således samles indgåelse af aftaler på færre enheder, hvilket forventes
at skabe bedre rammer og mulighed for at stille krav til mere ensartethed i
behandlingskvaliteten, sænke takstniveauet og sikre større gennemsigtighed, så
kommunerne får lettere ved at vurdere og sammenligne behandlingsstederne på tværs af
landet.
Ministeriet forudsætter, at kommunerne ved aftaleindgåelsen med de private leverandører
søger at sikre, at borgerne har en reel mulighed for at benytte det frie valg på området,
under forudsætning af at behandlingsstederne kan levere behandlingen med den fornødne
kvalitet under rimelige vilkår.
Det er samlet set Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de ovenstående ændringer
sammen med Socialtilsynets godkendelse vil medføre et væsentligt løft af området, ligesom
der vil komme øget gennemsigtighed på tværs af behandlingstilbud og kommuner.
4. Takst- og prisberegning
Dansk Erhverv foreslår, at der stilles krav om revision på enhedsniveau at såvel offentlige
som private leverandører.
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening støtter forslaget om, at prisen for behandlingen skal afspejle de
faktiske omkostninger.
Side 7
FLOR finder det uklart, hvem der har opgaven med og retten til at fastsætte takster.
FOA foreslår, at der indføres retningslinjer for godkendelse af private leverandører, der som
minimum pålægger at anvende omkostningsbestemte priser og så der er samme krav til
hhv. offentlige og private tilbuds prisberegning.
FSD og Novavì efterspørger en beregningsmodel for takster, hvad tilbuddet præcist
indeholder og at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i behandlingen.
KABS mener, at takstberegninger og omkostningsægthed bør være reguleret i generel
lovgivning og KKR styringsaftaler fremfor at være en del af en lokal skriftlig aftale.
KL mener, at det med den kommunale forpligtelse ikke er tilstrækkeligt for kommunerne at
vide, hvad de betaler for, men at kommunerne ønsker indflydelse på hvilke ydelser, der skal
leveres og til hvilken pris. KL finder det ikke hensigtsmæssigt, at da kommunen ikke
nødvendigvis har indgået en aftale med det pågældende private behandlingssted og da
borgere kan modtage ambulant behandling uden forudgående kommunal visitation, står
det den private leverandør frit for at beslutte, hvilke ydelser borgeren tilbydes.
Ringgården finder det ikke nødvendigt at opsplitte prisen for samtlige ydelser i et
behandlingsforløb, herunder at man skal specificere, hvilke ydelser man får for hvilke
takster.
Selveje Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at de øvrige kommuner, som måtte anvende
det private behandlingstilbud, kun forpligtet på at betale den takst, som der er fastlagt ved
indgåelsen af aftale mellem det private tilbud og kommunalbestyrelserne. Hertil bemærker
Selveje Danmark, at det ikke kan ”forudsættes, at offentlige behandlingssteder leverer den
forventede kvalitet til en passende takst”. Det er tværtimod Selveje Danmarks oplevelse, at
en række af de kommunale alkoholbehandlingstilbud er af så lav intensitet, at det er
vanskeligt at se, hvordan det kommunale tilbud kan levere en tilstrækkelig
behandlingseffekt og kvalitet.
Kommentar:
Det er ministeriets opfattelse, at de gældende regler kan give anledning til tvivlsspørgsmål
om fastsættelse af takster i forbindelse med offentligt finansieret behandling for
alkoholmisbrug. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det efter de gældende regler
uklart for kommunerne, hvilke udgifter de skal afholde til behandling for alkoholmisbrug,
herunder hvilke takster behandlingsstederne kan opkræve. Det er endvidere ministeriets
opfattelse, at der er tvivl om betaling for behandling for borgere, der har gjort brug af sit
frie valg. Ministeriet finder på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt med en
præcisering af bestemmelserne for betaling for behandling for alkoholmisbrug.
Ministeriet vurderer det hensigtsmæssigt at fastsætte regler om, at der ved aftaleindgåelse
skal tages stilling til takstfastsættelsen. Ministeriet vurderer endvidere, at det er
hensigtsmæssigt, såfremt et givent behandlingssted ikke har fastsat en takst, fastsættes en
pris, som svarer til de faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Ministeriet finder det imidlertid ikke nødvendigt at fastsætte taksterne eller en fast
beregningsmodel. Det skyldes, at taksten vil kunne variere alt efter behandling, beliggenhed
og øvrige omstændigheder.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Side 8
5. Præcisering af bestemmelser om frit valg af behandlingssted, kommunal visitation, ret
til anonym ambulant behandling og behandlingsgaranti på 14 dage
Blå Kors, Novavì og Selveje Danmark finder det meget positivt, at der i lovforslaget tydeligt
fremgår, at borgeren har selvbestemmelse ift., hvor borgeren ønsker sin behandling.
Dansk Erhverv, Novavi, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogerne finder det positivt,
at det præciseres, at ambulant behandling og rådgivning kan foregå anonymt.
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening hilser præciseringerne omkring betingelserne for dag- og
døgnbehandling velkommen og påpeger, at det styrker gennemsigtigheden, at det
nuværende retspraksis om ret til frit valg inden for dag- og døgnbehandling gøres eksplicit i
lovteksten.
KABS ønsker en præcisering af, i hvilke situationer offentlige behandlingssteder kan afvise
personer, som gør brug af det frie valg.
KL er enig i, at der er tvivlspørgsmål om visitationen til dag- og døgnbehandling. KL udtrykker
dog bekymring for, at det er muligt at overholde behandlingsgarantien på 14 dage, da der
ofte er tale om borgere med både rusmiddelproblemer og behov for somatisk og psykiatrisk
udredning, som er nødvendige for korrekt visitation. KL efterspørger derfor en
tydeliggørelse af, hvilke initiativer der skal være sat i værk for, at kommunerne overholder
behandlingsgarantien.
Novavì og Statens Institut for Folkesundhed savner en præcisering af, hvad der ligger i ordet
”iværksat”.
Ringgården mener, at der skal ske en faglig visitation af borgeren inden, at denne frit kan
vælge et behandlingssted.
Selveje Danmark finder det positivt, at det bliver præciseret, at rådgivning om og ambulant
behandling for alkoholbehandling skal ydes anonymt, hvis borgeren ønsker det. Selveje
Danmark foreslår, at borgere i anonym alkoholbehandling, senest 14 dage efter opstart af
behandlingen, skal kontakte egen læge og bekræfte at være gået i behandling. Borgerens
læge vil herefter over for kommunen kunne bekræfte, at en borgere fra kommunen er gået
i behandling på det pågældende private behandlingstilbud, samtidig med at borgerens
anonymitet i relation til kommunen vil kunne opretholdes.
Statens Institut for Folkesundhed foreslår, at man kræver af private behandlingssteder
at man kun kan afkræve en kommune finansiering af en borgers ophold såfremt man har
en aftale med borgerens bopælskommune.
Kommentar:
Det overordnede formål med bestemmelserne er, at borgere får den rette
behandlingsindsats, mens borgeren er motiveret for at komme i behandling. Sundheds- og
Ældreministeriet bemærker, at formålet med retten til anonymitet er at fjerne en barriere
for personer, som har et alkoholmisbrug, men som f.eks. ikke ønsker, at kommunen bliver
opmærksom på, at denne modtager behandling for alkoholmisbrug. Retten til anonymitet
vedrører alene personer i ambulant behandling.
Ministeriet bemærker endvidere, at baggrunden for, borgeren ikke skal visiteres af
kommunen til ambulant behandling, hænger sammen med borgerens ret til at
Side 9
modtage ambulant behandling anonymt. Det ville formentligt begrænse nogle borgeres
tilbøjelighed til at tage imod et behandlingstilbud, hvis det krævede visitation fra
kommunen.
Ministeriet bemærker endvidere, at der gælder krav om kommunal visitation ved dag- og
døgnbehandling. Det skyldes, at kommunen skal have mulighed for at tilrettelægge en
helhedsorienteret indsats for personen og f.eks. afdække, om personen har behov for flere
eller yderligere indsatser.
Det fremgår af pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger, at offentlige behandlingssteder,
herunder bopælskommunens egne, kun kan afvise at modtage en person, som har valgt
behandlingsstedet, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. En afvisning af
kapacitetsmæssige hensyn kan f.eks. begrundes i, at modtagelse af en person, som har valgt
behandlingsstedet, vil indebære en risiko for, at en kommune ikke vil kunne opfylde sin
forpligtigelse til at tilbyde egne borgere misbrugsbehandling, hvor behandlingen i
overensstemmelse med kommunens tilrettelæggelse af tilbuddet sædvanligvis finder sted,
eller en risiko for, at en kommune eller en region ikke vil kunne opfylde sin forpligtigelse til
efter aftale med en kommune at tilvejebringe tilbud om behandling for alkoholmisbrug til
kommunens borgere.
Borgere har haft ret til behandling inden for 14 dage siden 1. januar 2005. Retten blev indført
i forbindelse med kommunalreformen, hvor kommunerne fik behandlingsforpligtelsen for
alkoholområdet. Ministeriet vurderer derfor ikke, at præciseringen i lovgivningen giver
anledning til udfordringer. Dertil bemærkninger ministeriet, at en tilsvarende beskrivelse af
behandlingsgarantien findes i sundhedslovens § 142 om lægelig stofmisbrugsbehandling.
Denne beskrivelse har ministeriet bekendt ikke gives anledning til tvivl. Ministeriet
bemærker, at flere høringsparter efterspørger en beskrivelse af, hvad der ligger i
”iværksættelse af behandling”. Bemærkningerne har således givet anledning til mindre
ændringer i lovforslaget.
6. Definitioner, indhold i behandling, faglige minimumsstandarder og krav til uddannelse
Alkohol & Samfund, Blå Kors, FLOR, FOA, Rådet for Socialt Udsatte, SDU og
Socialpædagogerne finder det positivt, at der fastsættes definitioner af ambulant, dag- og
døgnbehandling.
Alkohol & Samfund, KL og Statens Institut for Folkesundhed giver udtryk for, at der er behov
for regulering af virtuel behandling.
Alkohol & Samfund, Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under
Dansk Socialrådgiverforening, en privatperson, FLOR, FOA, FSD, KABS, KL, Lægeforeningen,
Ringgården, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhed Danmark savner, at der med
lovforslaget indføres nationale kvalitetsstandarder for behandling for alkoholmisbrug og at
stilles krav til indholdet i behandlingen.
Blå Kors, Lægeforeningen, SDU og Statens Institut for Folkesundhed savner, at der
fastsættes krav om fagkompetencer for personer og krav til uddannelsesniveauet hos
behandlerpersonalet.
FLOR og KABS påpeger behovet for en fælles lovgivning for offentligt finansieret alkohol- og
stofmisbrugsbehandling og uddannelse.
Novavì savner, at der stilles krav om, at alle behandlingstilbud skal følge Sundhedsstyrelsens
nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling.
Side 10
Kommentar:
For så vidt angår virtuel behandling tilsigtes en afgrænsning heraf i bekendtgørelsesarbejdet
i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler om ambulant, dag- og døgnbehandling.
For så vidt angår alkoholbehandleruddannelse pågår der et arbejde i Sundhedsstyrelsen. Det
falder således uden for lovforslagets område.
Kommentar vedr. indhold i behandling:
Dette lovforslag har til formål at skabe bedre rammer for kommunernes styring af offentligt
finansieret behandling for alkoholmisbrug samt afklare de tvivlsspørgsmål, som dele af
lovgrundlaget giver anledning til. En løsning af de styringsmæssige udfordringer skal ses
som en løftestang på området, og der tages således med lovforslaget et væsentligt skridt på
vejen mod at styrke kvaliteten i behandlingen for alkoholmisbrug. Med lovforslaget
understøttes et løft af kvaliteten ved at skabe bedre rammer for styring af den offentligt
finansierede behandling for alkoholmisbrug.
Ministeriet anerkender, at der fra flere sider, herunder gennem Sundhedsstyrelsens
Servicetjek fra 2019 peges på et behov for fagligt bindende kvalitetsstandarder. Ministeriet
finder dog, at det falder uden for området for lovforslaget.
Sundheds– og Ældreministeriet vurderer således, at bedre styring med behandling for
alkoholmisbrug vil medføre et løft i kvaliteten, og lovforslaget er således et væsentligt skridt
hen imod højere kvalitet.
7. Forslag til ændringer, der falder uden for lovforslaget
Socialtilsynet
Alkohol & Samfund, Blå Kors, FLOR, FSD foreslår, at der stilles flere krav til socialtilsynets
godkendelsesproces.
Dansk Erhverv finder det problematisk, at private behandlingssteder underlægges stramme
godkendelseskrav og finder, at socialtilsynets godkendelse er tilstrækkelig for at kunne yde
behandling.
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening finder, at den faglige kvalitet i behandlingstilbuddene og
gennemsigtigheden omkring både tilbuddenes faglige profil og økonomi skal sikres ved at
udvide socialtilsynets beføjelser. De mener, at tilsynet kan gå mere kritisk til værks i forhold
til at sikre, at den faglige kvalitet er i orden ved øget fokus på lægefaglighed i tilbuddene og
på de øvrige medarbejderes behandlingsmæssige kompetencer, og at tilsynet kan øge fokus
på tilbuddenes takster og fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet.
KL foreslår, at satellitter af behandlingssteder skal indgå individuelle kontrakter og
godkendes selvstændigt af socialtilsynet.
Selveje Danmark mener, at den nuværende ordning, hvor socialtilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, bør
bringes til ophør, og at der i stedet skal sikres uvildigt tilsyn og kvalitetskontrol med alle
alkoholbehandlingstilbud bør alle tilbud efter §141 i sundhedsloven pr. definition blive
underlagt Socialtilsynet.
Side 11
Statens Institut for Folkesundhed opfordrer til, at der i forbindelse med en eventuel
bekendtgørelse udarbejdes vidensbaserede bindende kliniske retningslinjer til baggrund for
socialtilsynenes godkendelse og driftsorienterede tilsyn.
Sundhed Danmark mener, at alle behandlingstilbud – ambulante og døgntilbud – bør
godkendes af socialtilsynet, hvorefter den enkelte borger skal have mulighed for frit at
vælge behandlingssted, såfremt valget ligger inden for det, vedkommende er visiteret til.
Hermed sikres det, at alle godkendelser sker ud fra et nationalt, ensartet og objektivt
grundlag.
Behandling til pårørende, dobbeltbelastede og familieorienteret behandling
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening og Alkohol & Samfund anbefaler, at der sikres et behov til pårørende
til mennesker med alkoholafhængighed.
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening påpeger behovet for at sikre den intensitetsmæssigt rigtige
behandling for borgere med dobbeltdiagnose.
SDU mener, at kommunerne skal forpligtes til at sikre en bred vifte af behandlingstilbud,
herunder familieorienterede behandlingstilbud, individuelle behandlingstilbud m.v.
Kommentar:
Flere høringssvar stiller forslag til ændringer på området, som falder uden for lovforslaget,
men som kan medføre forbedringer på området. Ministeriet anerkender, at de foreslåede
tiltag kan medføre forbedring af området. Ministeriet finder dog ikke på nuværende
tidspunkt grundlag for at inddrage de ovennævnte ændringer i lovforslaget. Der
kommenteres således ikke videre på de nævnte bemærkninger eller forslag i høringsnotatet.
B) Mellemkommunal refusion
ATO mener, at socialtandplejen skal være omfattet af den foreslåede ordning om
mellemkommunal refusion for sundhedsydelser på lige fod med de øvrige kommunale
sundhedsindsatser, samtidig med at der indføres en separat refusionsordning for
socialtandplejen.
Blå Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Erhverv, FLOR, KABS, KL, Lægeforeningen,
Novavì, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark og Sundhed Danmark støtter den
foreslåede ordning om mellemkommunal refusion for sundhedsydelser.
Dansk Erhverv støtter forslaget om bopælskommunens ret til mellemkommunal refusion,
da ændringen kan bidrage positivt til etableringen og tilstedeværelsen af offentlige og
private behandlingstilbud på området i den enkelte kommune, fordi kommunens økonomi
ikke belastes.
Danske Regioner finder det positivt, at det økonomiske ansvar samles hos
betalingskommunen.
KL støtter indførslen af mellemkommunal refusion og mulighed for indregning af
sundhedsudgifterne i taksten for sociale tilbud og finder, at det vil kunne afhjælpe nogle af
de udfordringer, som kommunerne oplever i forhold til levering af sundhedsydelser, der
opholder sig på sociale tilbud. KL er enig i, at der er en række udfordringer i forhold til, at
det er opholdskommunen, der leverer og betaler for en række sundhedsydelser til udsatte
Side 12
borgere, der opholder sig på tilbud under serviceloven i andre kommuner end
bopælskommunen.
Rådet for Socialt Udsatte er enig i, at det er afgørende for socialtandplejens succes, at
borgerne kan få hjælp der, hvor de opholder sig. Rådet er enig i, at socialt udsatte skal sikres
en let og smidig adgang til socialtandplejen der, hvor de opholder sig.
Selveje Danmark støtter lovforslaget. Selveje Danmark finder det relevant og helt rimeligt,
at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at bopælskommunen kan få refusion for nogle
af de sundhedsudgifter, der knytter sig til borgere fra andre kommuner. Lovforslaget er med
til at sikre, at det ikke er en økonomisk belastning for den enkelte kommune at huse et
behandlingstilbud med borgere fra andre kommuner, som har brug for kommunale
sundhedsydelser, hvad enten det er privat eller offentligt. Selveje Danmark ser også retten
til mellemkommunal refusion som vigtig i forhold til at sikre, at det ikke er en økonomisk
belastning for en kommune at have et ikke-offentlig behandlingstilbud, som typisk har
borgere fra mange kommuner, beliggende i kommunen.
Danske Regioner finder det uklart, om lovforslaget indebærer, at udgifterne til de
sundhedsfaglige udgifter, som borgere har behov for at modtage under et ophold på et
socialt botilbud, skal finansieres at samme kommune, som skal finansiere den øvrige del af
tilbuddet i henhold til serviceloven.
Selveje Danmark påpeger, at det er vigtigt, at udgifter til forbindingsstoffer bliver betragtet
som en del af hjemmesygeplejen, så der også kan opnås mellemkommunal refusion for
disse udgifter, ligesom de opfordrer til, at hjemlen til mellemkommunal refusion udvides til
flest mulige kommunale sundhedsydelser.
FLOR og KL finder det uklart, hvem der skal inddrive udgiften.
Dataproces mener ikke, at lovforslaget omfatter alle de relevante borgere og anbefaler, at
retten til mellemkommunal refusion efter sundhedsloven udstrækkes. Dataproces finder
det uklart, i hvilket omfang kommunen skal have medvirket til, at borgeren får ophold i en
ny kommune.
KL finder det uklart, hvilke borgere, kommuner kan indhente refusion for. KL påpeger, at
ved at begrænse muligheden for mellemkommunal refusion for ydelser efter
sundhedsloven til de borgere, der er direkte visiteret til deres nuværende tilbud, afskærer
man bopælskommuner fra at indhente refusion for borgere, der er tilflyttet kommunen via
borgerens brug af retten til frit valg. KL påpeger endvidere, at mange kommuner har
omdannet deres plejehjem og sociale tilbud efter serviceloven til boliger efter
almenboligloven, hvilket ikke er omfattet af lovforslagets ordlyd.
FLOR, KABS og KL efterspørger en præcisering af, om muligheden for mellemkommunal
refusion også gælder borgere på herberger og krisecentre, hvor borgeren opholder sig uden
medvirken fra bopælskommunen.
KL anbefaler, at nye regler om mellemkommunal refusion for sundhedsydelser skrives ind i
lov om retssikkerhed og administration på den sociale område i stedet for eller parallelt
med en ændring af sundhedsloven. KL peger på, at refusionen hermed vil gælde de samme
borgere, som allerede kan få refusion efter retssikkerhedsloven og at refusionen også vi
lomfatte borgere, der opholder sig på øvrige botilbud, herunder fx boliger ophørt efter
almenboligloven.
Side 13
Dataproces og KL påpeger, at det ikke vil være muligt at få afgjort eventuelle uenigheder
mellem kommuner om deres forpligtelser ved Ankestyrelsen, hvorfor disse vil skulle
indbringes direkte for domstolene, hvilket de finder uhensigtsmæssigt, når der er mulighed
for afgørelse ved Ankestyrelsen for mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven.
Kommentar:
Der er enighed om, at det er hensigtsmæssigt at indføre mulighed for mellemkommunal for
sundhedsydelser. Det er dog på baggrund af de indkomne høringssvar blevet klart, at det
ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at afgrænse muligheden tilstrækkeligt i en
sådan grad, at der ikke er tvivl om, for hvilke borgere og mellem hvilke kommuner, der er
mulighed for mellemkommunal refusion.
Bl.a. KL har i deres høringssvar påpeget, at det med lovforslagets foreslåede model f.eks.
ikke er klart, om modellen skal omfatte borgere, der er tilflyttet kommunen via borgerens
frie valg eller om modellen skal omfatte borgere på tilbud efter almenboligloven.
Sundheds- og Ældreministeriet har derfor på baggrund af høringssvarene besluttet, at
lovforslagets del om etablering af mulighed for mellemkommunal refusion på
sundhedsområdet udskydes. Ministeriet finder, at der er behov for yderligere at udrede,
hvordan en ny mulighed for mellemkommunal refusion for udgifter til sundhedsydelser, der
leveres til borgere på sociale botilbud kan etableres.
Sundheds- og Ældreministeriet har dog besluttet at forsætte med fremsættelsen af
lovforslagets den om den særlige refusionsordning for socialtandplejen efter
sundhedslovens § 134 a, således at det ikke bliver en hindring for borgere, der er omfattet
af tilbuddet om tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, at borgeren eventuelt op-
holder sig i en anden kommune end den kommune, hvor borgeren er bopælsregistrerede.
C) Indregning af sundhedsydelser i taksten for tilbud efter lov om social service
Danske Handicaporganisationer, KL, Novavì og Sundhed Danmark støtter lovforslaget og
finder, at det kan være med at understøtte en velfungerende organisering af de sociale
tilbud, ligesom det vil kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, som kommunerne oplever
i forhold til levering af sundhedsydelser, der opholder sig på sociale tilbud.
Dansk Erhverv, Selveje Danmark og Sundhed Danmark finder det uhensigtsmæssigt, hvis
enkelte tilbud selv kan beslutte, om visse sundhedsudgifter skal indregnes i taksten, da
manglende gennemsigtighed og sammenlignelighed kan vanskeliggøre styring og udvikling
af kvalitet på området.
Danske Handicaporganisationer og KL efterspørger en positiv afgrænsning af, hvilke
sundhedsfaglige udgifter, der kan indregnes.
KABS og FLOR ønsker en præcisering af, om opholdskommunen er berettiget til
mellemkommunal refusion hos bopælskommunen i de tilfælde, hvor borgeren har behov
for sundhedsydelser ved ophold på herberg eller krisecenter, som ofte drives af regioner
eller private.
Kommentar:
Indførelse af hjemmel til indregning af sundhedsydelser i taksten for tilbud efter lov om
social service knytter sig til lovforslagets del om etablering af hjemmel til mellemkommunal
refusion for sundhedsydelser.
Side 14
Der er bred enighed i høringssvarene om, at det er hensigtsmæssigt at indregne udgifter til
sundhedsydelser i taksten for sociale tilbud. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at
afgrænse, hvilke sundhedsfaglige udgifter, der kan indregnes.
Som følge af at ministeriet har besluttet ikke at fremsætte lovforslagets del om etablering
af mulighed for mellemkommunal refusion på sundhedsområdet på nuværende tidspunkt,
vurderes det ikke muligt at fremsættes denne del af lovforslaget.
Ministeriet har derfor besluttet at lade delen om indregne udgifter til sundhedsydelser i
taksten for sociale tilbud udgå fra lovforslaget.
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven)
Danske Regioner finder det positivt, at nugældende § 15, stk. 1 og 2, samlet til ét stykke for
at afspejle flytningen ved lovændringen af 2015 af beslutningskompetencen. De
efterspørger mulighed for registrering af brug af en enkelt remme begrundet i patientens
kropsbygning.
De foreslår en præcisering af lovens § 24, så det anføres direkte, at patientrådgiveren
beskikkes i motivationsfasen ved påtænkt beslutning om tvangsbehandling. De foreslår
endvidere en klagefrist for patientens mulighed for at indbringe klage over tvang til Det
Psykiatriske Patientklagenævn.
Kommentar:
Det fremgår bl.a. af psykiatrilovens § 24, at der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der
undergives tvangsbehandling. Det fremgår videre af stk. 2, at patientrådgiveren skal vejlede
og rådgive patienten med hensyn til alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og
behandling på psykiatrisk afdeling.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af anden tvang
end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger § 3, stk. 4, at forud for overlægens beslutning
om tvangsbehandling skal patienten så vidt muligt have haft mulighed for at drøfte
spørgsmålet med sin patientrådgiver.
Sundheds- og Ældreministeriet har taget bemærkningerne om ordlyden i § 24 til orientering.
Sundheds- og Ældreministeriet finder dog ikke på nuværende tidspunkt anledning til at
ændre ordlyden i § 24, da den nuværende ordlyd i lovens § 24 ikke afskærer patienten fra at
drøfte en eventuel tvangsbehandling med en patientrådgiver.
Ministeriet finder endvidere, at patienter ofte udsættes for tvang, mens de er i en sådan
tilstand, at de ikke er i stand til at forstå den tvang, de udsættes for til fulde. Der kan således
være patienter, som først efter flere år når frem til en beslutning om, at et givent
tvangsindgreb var over deres grænse, og at de ønsker at klage herover. Ved at fastsætte en
frist i loven for, hvor længe patienten har mulighed for at indbringe klage over tvangsindgreb
til Det Psykiatriske Patientklagenævn, risikerer man at afskære patienter fra muligheden for
at klage, fordi de ikke har forstået tvangsindgrebets karakter førend efter en årrække.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.


Alkohol&
Samfund
12. august 2020
Til Sundheds- og Ældreministeriet
sum(a~sum.dk
sagl(aDsum.dk
Alkohol & Samfunds høringssvar vedr. høring over forslag til lov om
ændring af sundhedsloven m.fl. (Bedre styring af offentligt finansieret
behandling for alkoholmisbrug...) sagsnr. 2005856
Alkohol & Samfund takker for at blive inddraget i høring over lovforslaget, der dels er en
udmøntning af et element af aftale om kommunernes økonomi 2019 og 2020, dels er tilsig-
tet at bidrage til at løfte kvaliteten i behandling for alkoholproblemer.
Ambitionen om at løfte kvaliteten i behandlingen har sundheds- og ældreministeren også
adresseret, da ministeren i 2019 bad Sundhedsstyrelsen gennemføre et serviceeftersyn af
tilbuddene, der mundede ud i rapporten Sundhedsstyrelsens servicetjek af offentligt finan-
sieret alkoholbehandling, januar 2020. Derfor opfordrer Alkohol & Samfund i høringssvaret
ministeren til at inddrage de indsigter og entydige anbefalinger, rapporten allerede nu gi-
ver, i det lovforslag, som ministeren vil fremlægge for Folketinget. Det folketing, der opfor-
drede ministeren til at gennemføre servicetjekket.
Kommentarer til afsnit og paragraffer i høringsudkastet til lovforslag
Ad §141 samt i Overskriften Kap. 40 - oq bemærkninq 1 side 44 med videre
Vi foreslår, at ministeren udskrifter ordet "alkoholmisbrug" med "alkoholproblemer" i lovtekst og vej-
ledning. Det underbygger og gør det tydeligt for borgerne og behandlende enhed, at behandling er
rettet mod at afhjælpe problemer hos borgere med et storforbrug — særligt i form af et skadeligt el-
ler afhængigt alkoholforbrug jævnfør Sundhedsstyrelsens definitioner på side 5 i Forebyggelses-
pakke Alkohol, 2018. Dette vil også dække genstanden for behandlingen, som ministeriet beskriver
det i høringsmaterialets bemærkninger side 43.
Ministerens tydeliggørelse af de tilstande, der er omfattet loven i bemærkningerne side 43, synes
vi er en vigtig tydeliggørelse af tilstande, hvor borgeren har ret til behandling — og hvor hjemkom-
munen har forsyningspligt. Det anerkender vi som en vigtig forbedring.
1
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 64 Bilag 1
Offentligt
Alkohol &
Samfund
Vi foreslår i forlængelse heraf, at ministeren i bemærkningerne til lovforslaget opfølgende define-
rer, at alkoholbehandling skal rette sig mod at "afhjælpe eller helbrede de fysiske, psykiske og so-
ciale problemer, som alkoholforbruget medfører".
Vi anser en sådan eksplicit målsætning som en væsentlig tilkendegivelse af, at personalet, der ind-
går i behandlingen, bør besidde socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer, hvilket ikke er til-
fældet i alle tilbud i dag jf. serviceeftersynets rapport kapitel 4.
Ad §141 stk. 4: Det fremgår af bemærkningerne, at ministeren ikke har intentioner om en indholds-
mæssig ændring af bestemmelsen.
I forlængelse af servicetjekket mener Alkohol & Samfund, at det vil understøtte lovforslagets formål
om at styrke sammenhængen mellem pris og kvalitet i behandlingstilbuddene, hvis ministeren ind-
fører:
1. en specificering af, at det både er en socialfaglig, og misbrugsfaglig "aktuelt bedste faglige
viden om metoder og indsatser", der skal indgå i godkendelsen.
2. at socialtilsynet skal inddrage misbrugsfagligt personale i godkendelsen.
3. nationale kvalitetsstandarder jf. servicetjekkets anbefalinger s. 4.
"Nationale kvalitetsstandarder kan ligeledes være en ramme, der er med til at strukturere og syste-
matisere tilsynsarbejdet samt tydeliggøre for tilbuddene, hvilke kvalitetsparametre de skal leve op til
for at kunne tilbyde alkoholbehandling i Danmark - offentligt finansieret eller ej."
Ad § 141,stk. 6: Ministeren foreslår krav om, at et behandlingssted skal være godkendt af to kom-
muner for at være omfattet af borgernes adgang til uvisiteret ambulant behandling.
Hensigten med denne bestemmelse er jf. bemærkningerne s. 48, at dette "alt andet lige vil skabe
sikkerhed for behandling af god kvalitet".
Hvad denne forudsætning bygger på, er helt ubeskrevet. Alkohol & Samfund er imidlertid bekendt
med, at tilbud, der i dag er godkendt af to kommuner, ikke har et rimeligt forhold mellem pris og
kvalitet efter en lang række andre kommuners opfattelse.
Alkohol & Samfund anser derfor initiativet som utilstrækkeligt til at sikre borgerne kvalitet i behand-
lingen og tredjepart — en given kommune - sikkerhed for værdi for pengene.
Vi opfordrer ministeren til at følge anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens servicetjek s. 4:
Forpligtigende nationale kvalitetsstandarder for alle behandlingssteder, både offentlige
og private, kan bidrage til at øge kvalitetsniveauet og patientsikkerheden. Nationale
kvalitetsstandarder, som alle, der ønsker at tilbyde alkoholbehandling, skal følge, kan
Øge sandsynligheden for, at den behandling, som patienten får, er evidensbaseret og
kvalitetssikret. For at øge gennemsigtigheden, særligt for den drikkende og pårørende,
bør behandlingsstederne gøre deres egen kvalitetsstandard offentligt tilgængeligt.
Derudover vil det styrke sammenhængen for patienternes behandling, når hospitaler og almen
praksis får tydeligere og bedre indsigt i, hvilke muligheder de respektive behandlingssteder — kom-
munale og private - stiller til rådighed for patienterne med alkoholproblemer.
Ad § 141,stk.12 Forslaget om, at ministeren fastsætter definitioner af ambulant, dag- og døgnbe-
handling, bakker Alkohol & Samfund op om. Det vil give både borgerne, hospitaler og almen prak-
sis og samarbejdspartnerne i det øvrige sundhedsvæsen tydeligere og bedre indsigt i, hvilke mulig-
heder kommunerne stiller til rådighed for patienterne.
2
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
Alkohol&
Samfund
Af bemærkningen under 2.1.3.2. side 26 fremgår, at ministeren vil anvende definitionerne i NAB-
registret som udgangspunkt for at beskrive intensitetsniveauer ved ambulant, dag- og døgnbe-
handling. Alkohol & Samfund er enig i, at denne rammefastsættelse kan bidrage væsentligt til at
løfte kvaliteten og kvalitetsudviklingen i den ambulante indsats i både private og kommunale tilbud.
Vi opfordrer ministeren til at inddrage sagkyndige i alkoholbehandlingen i arbejdet med at definere
niveauerne i lighed med arbejdet om nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling og stiller
vores eksperter til rådighed.
Udover kommentarerne til den foreliggende tekst, opfordrer Alkohol & Samfund sundheds- og æl-
dreministeren til at tilføje to initiativer, der vil styrke tilgængeligheden, leveringssikkerheden og kva-
liteten af det offentlige og private samarbejde om behandling for alkoholproblemer. .
1. Telemedicin
Alkohol & Samfund opfordrer til, at ministeren bemyndiges til at definere præmisser for, hvordan
behandlingsstederne kan levere behandling via fx videolink og andre telemedicinske metoder i ste-
det for eller som supplement til behandling ved fremmøde. Behandlingsformen har mange fortrin
og kan øge behandlingssøgning, compliance og effekt af behandlingen. Desuden er der i en tid
med Corona behov for, at videolink-behandling udvides, således særligt sårbare og udsatte men-
nesker — blandt andet som følge af alkoholforbruget - ikke behøver at udsætte sig for smitterisiko
for at få behandling, ligesom telemedicin kan afhjælpe indskrænkninger i behandlingsstedernes
tilbud i fremmødebehandlingen.
2. Pårørendes adqanq til rådqivninq oq behandlinq
Succesfuld behandling af alkoholproblemer kræver en indsats fra familie eller andre pårørende til
den drikkende'. Det vil derfor bidrage til compliance og reduktion af hele familiens problemer, at mi-
nisteren giver pårørende adgang til rådgivning og nødvendig behandling i forbindelse med behand-
ling af en drikkende.
Sammenfattende finder Alkohol & Samfund, at lovforslaget er et godt skridt i retning af at styrke
gennemsigtigheden af sammenhæng mellem pris og kvalitet. Klarhed om kvaliteten — indholdet - af
behandlingen er dog ikke tilstrækkeligt sikret ved den foreliggende tekst, hvilket ministeren kan
imødegå ved at inddrage anbefalingerne fra ministerens eget serviceeftersyn.
Venlig hilsen
Peter Konow
Direktør
Lindgaard. (2006). Familieorienteret alkoholbehandling — et litteraturstudium af familiebehandlingens effek-
ter. Center for Rusmiddelforskning, Sundhedsstyrelsen, s. 1-81.
3
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
Sabine Godsvig Laursen
Fra: Lars Holsaae <Ih@ato.dk>
Sendt: 9. september 2020 14:01
Til: DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc: Sabine Godsvig Laursen
Emne: Høring af lovforslag om behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion
m.v. - frist den 12. august 2020
Til Sundhedsministeriet
Jeg er klar over, at hØringsfristen for længst er udlØbet.
Det er imidlertid min opfattelse, at tandpleje efter § 134 a stk. 1 bør være omfattet af lovforslagets § 249 stk. 2
I bemærkningerne til lovforslagets § 249 stk. 2 anfØres:
nr. 8.
Det fremgår af sundhedsloven § 249, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter
§§ 131, 133, 134 a og 135.
Med forslaget til sundhedslovens § 249, stk. 2, foreslås det, at bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, og 135, til personer, der
som følge af en afgørelse
truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social service, har bopæl i
kommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommune, som er bopælskommune for borgere — som efter en
afgørelse fra en anden kommune eller anden offentlig myndighed truffet i medfør af lov om social service
har fået bopæl i kommunen — kunne få refusion for de udgifter, som kommunen afholder til tandpleje til
borgeren. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter forbundet med at levere ydelsen. De
faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og
administration, der er en følge af driften
af sundhedstilbuddet.
Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune, en tidligere
handlekommune eller anden offentlig myndighed har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til
et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får bopæl.
Ved anden offentlig myndighed forstås f.eks. regioner eller retsvæsenet, som har kompetence til at træffe
afgørelse om borgerens bopæl.
Bestemmelsen af, hvem der er borgerens handlekommune, en tidligere handlekommune eller anden
offentlig myndighed, som har visiteret borgeren til et tilbud, i henhold til lov om social service i en anden
kommune, og som dermed har medvirket til, at borgeren får bopæl i bopælskommunen, følger af de
generelle regler fastlagt i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Borgere der er anvist plads på forsorgshjem eller lignende i en anden kommune efter servicelovens § 104 eller 110
adskiller sig ikke fra de øvrige tilfælde beskrevet i § 249 stk. 2, hvorfor social tandpleje bør indgå i den
mellemkommunale udligning også for disse borgere, der jo skifter folkeregisteradresse efter en anden kommunes
afgørelse. Der vil jo være mellemkommunal udligning for de med serviceloven forbundne udgifter.
Det foreslåede stk. 3 sikrer, at en opholdskommune kan tilbyde en hjemløs med anden bopælskommune
(folkeregister kommunen) social tandpleje efter lovens § 134 stk.1 med refusion fra bopælskommunen
(folkeregistrerings kommunen) af de faktiske omkostninger.
1
Begge de mellemkommunale udligningsmuligheder bør derfor være tilstede for social tandpleje.
Håber ovenstående giver mening i forhold til at opfylde intentionerne dels med social tandpleje dels med udvidelsen
af mulighederne for mellemkommunal udligning.
Med venlig hilsen
Lars Holsaae
Direktpr
Mobil: +45 40 26 61 81
Hovednr: +45 33 14 00 65
Web: www.ato.dk
Peter Bangs Vej 30, 4 sal
DK-2000 Frederiksberg
Sekretariatets åbningstider:
Mandag-fredag: Kl. 9 -15
ATO
I It 4~FlULttG_Y`_
duISAriO ~i
S~nar !ar.,ir ;~.• .t.w
2
BLÅ KORS + DANMARK
Høringssvar til Sundheds- og ældreministeriet angående ændring af Sundhedsloven §141 m.m.
Indledningsvis undrer det os, at Blå Kors Danmark ikke er medtaget på høringslisten for lovforslaget.
Blå Kors er en ganske betydelig aktør på alkoholbehandlingsområdet. Således havde vi i 2019 over
600 i ambulant alkoholbehandling og vores arbejdsgrene omkring TUBA og 5 Barnets Blå Huse havde
over 3500 børn og unge i behandling for skader som følge af alkoholproblemer i hjemmet. Vi skal
derfor anmode om at blive optaget på listen som høringspart angående kommende ændringer i
lovgivning m.v. omkring alkoholproblemer.
I medfør af ovenstående tillader vi os at indgive høringssvar til påtænkt lovforslag:
Blå Kors vil gerne pointere, at hovedproblemet omkring alkoholbehandling i Danmark ikke er
manglende kommunal styrbarhed, men netop underbehandling af problemet. Sundhedsstyrelsen
anslår, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol- og at omkring 560.000 danskere har et
problematisk forbrug af alkohol. Tilmed vurderer Sundhedsstyrelsen, at omkring 144.000 børn
mellem 0 og 18 år vokser op i hjem, hvor deres opvækst præges af alkoholproblemer i hjemmet.
Henset hertil er 17500 personer (2018) i offentligt finansieret alkoholbehandling alt for lidt — og alt
for mange går med en ubehandlet afhængighed med betydelige ulemper for deres børn og partnere.
I øvrigt bemærkes det, at ifølge Rådet for Socialt Udsattes oversigt over udgifter på udsatteområdet,
så er de kommunale udgifter på alkoholområdet i 2019 405 mio. kr., hvilket kun er marginalt over
udgiftsniveauet i 2015, som var på 390 mio. kr. i (2019-pl). Der var en stigning fra 2017 til 2018, men
mon ikke den skal ses i lyset af, at man netop i nogle år via kampagner fra Alkohol og Samfund og
TrygFonden motiverede til at flere skulle gå i behandling. Antallet steg da også fra 16.700 personer i
2015 til 17.500 i 2018. Til gengæld er der et reelt fald i de kommunale udgifter fra 2018 til 2019.
Problemet er for Blå Kors at se ikke udgiftsniveauet, men snarere at udvikle og sikre kvaliteten i
alkoholbehandlingen i Danmark.
Blå Kors Danmark anerkender, at der et behov for, at der ses nærmere på kvaliteten blandt nogle af
de private aktører. Behandlingen er meget tvivlsom hos flere af dem. Desværre ser vi også at nogle
kommunale behandlingsindsatser, særligt i mindre kommuner er kvalitetsmæssigt meget varierende.
Sidstnævnte problem bliver dog slet ikke adresseret ved det påtænkte lovforslag.
Vores anbefaling i den sammenhæng vil være at give Socialtilsynet større beføjelser til at kræve
minimumsstandarder med hensyn til uddannelsesmæssige kompetencer og faglige forhold for at
kunne blive godkendt som alkoholbehandlingsenhed under offentlig finansiering. Dette vil udelukke
meget små og ikke fagligt funderede private aktører - og for den sags skyld og små kommunale
enheder, der ikke har den fornødne faglige bredde og dybde. Dette vil sikre kvaliteten bedre, hvilket
ikke nødvendigvis vil ske med lovforslagets initiativer.
Telefon +45 86 81 15 00 CVR 60 78 66 15 bkd®blaakors.dk blaakors.dk Jyske Bank 7138-1011338
BLÅ KORS + DANMARK
Hovedelementet i lovforslaget omkring alkohol er, at private aktører fremover skal have skriftlige
aftaler med to kommuner mod kun en kommune i dag for at kunne få godkendelse til at levere
ambulant alkoholbehandling og dermed levere behandling til borgere fra andre kommuner.
Det er svært at finde argumenter for, at udvide kravet om samarbejdsaftale fra en til to kommuner.
Af bemærkningerne side 18 indikeres det dog, at "det ikke kan udelukkes, at hensyn til f.eks. den
lokale beskæftigelse kan spille en rolle i forhold til indgåelse af aftaler med private
behandlingssteder". Det virker søgt og næppe realistisk, at en kommune vil indgå en aftale med en
privat aktør, der måske giver 5-6 mands beskæftigelse i kommunen. Omvendt har Blå Kors i den
nuværende situation jævnligt haft dialoger med kommunale embedsmænd, der gerne så flere
alkoholbehandlingstilbud i kommunen, men hvor alene økonomistyringen bevirker, at man ikke tør
indgå den fornødne aftale. Vores oplevelse er således, at kommunerne allerede har
Økonomistyringen inde som dominerende argument.
Blå Kors er bekymret for, at lovændringen vil føre til at færre med alkoholproblemer søger og
kommer i alkoholbehandling og især langt færre end der burde gå i behandling.
Samtidig ved Blå Kors fra tidligere opinionsundersøgelser, at der en andel af befolkningen, som klart
foretrækker et privat behandlingstilbud, hvis de oplever behov for rådgivning eller behandling mod
alkoholproblemer. Derfor er det afgørende, at der er en passende god forsyning af private — vel at
mærke kvalificerede — behandlingstilbud over hele landet.
Navnlig i udkantsområder og områder, hvor kommunen har en stor geografi, forekommer det helt
urealistisk, at private vil kunne oprette behandlingstilbud forudsat godkendelse fra to kommuner.
Hvilken motivation skulle andre kommuner have for at indgå aftaler med private behandlingsenheder
på Bornholm, Tønder eller Thisted? Lovændringen vil reelt afvikle eller forhindre oprettelse af private
enheder i disse dele af landet.
Vi finder det meget kærkomment, at der i lovforslaget tydeligt fremgår, at borgeren har
selvbestemmelse ift., hvor han eller hun ønsker sin behandling. Det er allerede almindelig praksis.
Men har indtil videre ikke været tilstrækkeligt lovgivningsmæssigt formuleret.
Ud fra en ren kommunal styringslogik, kan man til nød forstå tænkningen, at der skal være to
kommuner, der har godkendt en given privat behandlingsenhed, når borgere kan komme "ind fra
gaden" og opnå ambulant behandling uden forudgående kommunal godkendelse/visitation. Denne
logik kan imidlertid ikke overføres til den nye bestemmelse i §141 stk. 7. og 8., hvor det forudsættes,
at der også skal være to kommuner, der skal have godkendt, at det private behandlingssted indgår i
kommunens forsyning vedrørende dagbehandling og døgnbehandling. Til disse ydelser er der jo i alle
sager forudsat visitation fra kommunen og dermed styring over antallet af bevillinger. Stramningen
forekommer således at være unødig.
Man kan derfor være bekymret for at forslaget vil reducere navnlig private aktører — da der jo ikke
tilsvarende bestemmelser angående de kommunale eller regionale behandlingsenheder. Dette skal
ydermere ses på baggrund af, at antallet af døgnbehandlinger har været meget presset de senere år
Telefon +45 86 81 15 00 CVR 60 78 66 15 bkd@blaakors.dl< blaakors.dk Jyske Bank 7138-1011338
BLÅ KORS IIIIIIIIIIIIIIIIIIII
DANMARK
og vi kan være bekymret for om denne lovændring vil blive dråben til, at endnu flere
døgnbehandlingsenheder vil lukke i de kommende år.
I øvrigt finder Blå Kors det fint, at der med lovforslaget sker præciseringer omkring, hvad der må
anses for ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling.
Når det er sagt, så finder Blå Kors det problematisk, at der ikke er i udkastet, er lagt op til ændringer i
forhold til, hvem der er beslutningsmyndighed angående den tildelte behandlingsindsats; om det skal
være ambulant, dag- eller døgnbehandling er udelukkende op til kommunen trods relevante fagfolks
tydelige vurderinger sammen med borgerens ønsker. Det ser for ofte ud til, at det er kommunens
Økonomi, som afgør behandlingstilsagnet og ikke borgerens behandlingsbehov. Særligt for borgere
med dobbelt diagnoser er det et stort problem, at de for ofte får afslag på mere intensiv behandling
og må nøjes med ambulant behandling.
Særligt positivt finder Blå Kors det, at sprogbrugen ændres fra "alkoholmisbruger" til "personer, der
har et alkoholmisbrug". Tak for denne ændring!
Blå Kors er endvidere meget glad for, at der nu foreslås en ordning om mellemkommunal refusion for
sundhedsudgifter. Vi har ofte borgere fra forskellige kommuner på samme institutioner. Kommunale
sundhedsydelser kan i nogle tilfælde være en belastning for den kommune, hvori en institution er
beliggende — særligt for mindre kommuner.
Som det fremgår af ovenstående, så finder Blå Kors det problematisk med den foreslåede lovændring
om med krav om skriftlige samarbejdsaftaler med mindst to kommuner og anbefaler, at man i stedet
via flere krav fra Socialtilsynene skærper kvalitetskravene til alle — også de offentlige —
behandlingsenheder.
Blå Kors stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående synspunkter.
Med venlig hilsen
Blå Kors Danmark
Christian Bjerre
Generalsekretær
Telefon +45 86 81 15 00 CVR 60 78 66 15 bkd@blaakors.dl< blaakors.dk Jyske Bank 7138-1011338
DANSK ERHVERV www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
1217 København K T. + 45 3374 6000
DANSK
ERHVERV
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Sendt pr. e-mail til sum@sum.dk
sum.dk med kopi til
sagl@stim.dk
sum.dk
Den12. august 2020
Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social ser-
vice og forskellige andre love.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærknin-
ger:
Generelle bemærkninger:
Socialområdet og alkoholbehandlingen kan bedst styrkes med et frit marked, hvor der er
konkurrence om at levere den bedste kvalitet for borgeren til prisen.
Dansk Erhverv ser positivt på intentionen om at sikre bedre styring med og kvalitet i alkohol-
behandlingen i Danmark, herunder ønsket om at tydeliggøre rammerne og skabe øget gen-
nemsigtighed i taksterne for alkoholbehandlingen.
Dansk Erhverv ser også positivt på, at der indføres hjemmel til den mellemkommunale refu-
sion af sundhedsudgifter, ligesom det er positivt, at det præciseres, at ambulant alkoholbe-
handling og rådgivning kan foregå anonymt og på borgerens præmisser.
Dansk Erhverv finder det imidlertid problematisk, at private behandlingssteder underlægges
unødigt stramme godkendelseskrav sammenlignet med kommunale behandlingssteder. Der
savnes argumenter for, hvorfor Socialtilsynets godkendelse ikke er tilstrækkeligt for kunne
tilbyde behandling. Såfremt Socialtilsynet godkendelser ikke vurderes tilstrækkelige, burde
fokus i lovforslaget være at styrke denne frem for at opbygge yderligere bureaukrati og dob-
belte processer.
Specifikke bemærkninger:
Vedr. forslag om, at private behandlingssteder fremadrettet skal indgå aftale
med minimum to kommunalbestyrelser for at være omfattet af borgerens frie
valg(§141, stk. 6 — 8).
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv finder det grundlæggende problematisk, at private og selvejende tilbuds mu-
ligheder for at levere tilbud inden for alkoholbehandling i dag er betinget af den enkelte kom-
munes vilje til at indgå en aftale med tilbuddet. Dansk Erhverv ser gerne, at tilbud inden for
alkoholbehandling tilvejebringes ud fra en objektiv og uafhængig faglig vurdering af tilbud-
dets kvalitet.
Forslaget om, at der fremadrettet skal indgås aftale med to kommunalbestyrelser vil kun for-
stærke den i forvejen problematiske retsstilling, der gælder for ikke-offentlige leverandører af
alkoholbehandling i dag, og det vil ikke nødvendigvis bidrage til øget kvalitet. Fra Dansk Er-
hvervs perspektiv bør det være et uafhængigt tilsyns opgave at føre tilsyn med kvaliteten af et
givent tilbud. Antallet af aftaler mellem kommuner og et givent tilbud er fra Dansk Erhvervs
perspektiv ikke en saglig indikator på, om et tilbud leverer kvalitet.
Det er afgørende for Dansk Erhverv, at det frie valg sikres for borgeren, og at udviklingen på
socialområdet bevæger sig mod styrket retsstilling samt øget kvalitet og effekt for borgeren og
for de virksomheder og organisationer, der leverer de sociale tilbud. Ikke-offentlige leveran-
dører bør have mulighed for at etablere tilbud og konkurrere på lige vilkår med offentlige til-
bud.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at denne del af lovforslaget fjernes og at der i stedet stilles for-
slag om et styrket uafhængigt tilsyn med rette kompetencer til at føre tilsyn med kvaliteten og
godkendelse af tilbud inden for også alkoholbehandling, således at spørgsmålet om kvalitet
ikke bliver afgjort på baggrund af antallet af skriftlige aftaler mellem kommune og tilbud. Det
er vigtigt for arbejdet med at øge tilliden til socialområdet, at det ikke er kommunerne, der
skal føre tilsyn med konkurrerende eller egne tilbud på området.
Vedr. udkastets S. 23, hvor det forudsættes, at offentlige behandlingssteder leve-
rer den forventede kvalitet til en passende takst.
Dansk Erhverv bemærker, at det i udkastets S. 23 forudsættes, at der er sammenhæng mel-
lem kvalitet og takst i offentlige tilbud på området for alkoholbehandling. Det er Dansk Er-
hvervs opfattelse, at taksterne på Tilbudsportalen i dag ikke altid giver et retvisende udtryk
for reelle omkostninger, der er forbundet med at drive et tilbud. Dette eksemplificeres i
Dansk Erhverv og Selveje Danmarks pjece 'Mest velfærd for pengenet.
Dansk Erhverv foreslår konkret, at der stilles samme krav til offentlige såvel som ikke-offent-
lige leverandører om revision på enhedsniveau, hvilket er relevant for området for alkoholbe-
handling såvel som socialområdet bredt.
https://{Vlviv.daiiskerliN-etl,.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/o4-politik/for-2020/politiske-rappotter/pjece.-uiest-N-elf ird-for-pen-
gene.pdf
DANSK ERHVERV
Vedr. den foreslåede ordning afsnit 2.2.3. om bopælskommunens ret til mellem-
kommunal refusion samt vedr. den foreslåede ordning afsnit 2.3.3. om indreg-
ning af sundhedsydelser i taksten for tilbuddet
Dansk Erhverv støtter forslaget om bopælskommunens ret til mellemkommunal refusion, da
ændringen kan bidrage positivt til etableringen og tilstedeværelsen af offentlige eller ikke-of-
fentlige behandlingstilbud på området i den enkelte kommune, fordi kommunens økonomi
ikke belastes.
Der kan være ræson i at lade visse sundhedsudgifter indgå i taksten for et tilbud. Dansk Er-
hverv finder det dog uhensigtsmæssigt, hvis enkelte tilbud selv kan beslutte, om det skal ind-
regnes i taksten, da taksterne på socialområdet i dag i forvejen er udfordret af manglende
gennemsigtighed og sammenlignelighed, hvilket kan vanskeliggøre den styring og udvikling
af kvalitet på området, lovforslaget tilsigter.
Dansk Erhverv foreslår, at offentlige såvel som ikke-offentlige tilbud bør beregne taksterne
efter en ensartet model, hvor alle væsentlige elementer og omkostninger er medregnet.
Dansk Erhverv står til rådighed for at uddybe ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Christian Keller Hansen
Politisk konsulent
Dansk Erhverv
Dato 12. august 2020
NP/DB
Side 1 af 2
Dansk Socialrådgiverforening
faglig handlekraft
Til
Sundheds- og Ældreministeriet
Sendt pr. e-mail til: sum@sum.dk med kopi til saltl@sum.dk
Toldbodgade 19 B - DK 1253 Kobenhavn K • T 7010 1099 • ds@socialraadgiverne.dk • www,socialraadgiverne.dk • NR DK 6335 6018
HØringssvar vedr.
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige
andre love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug)
Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for hermed at fremsende vore
bemærkninger til Sundheds- og Ældreministeriets udkast til forslag om lov om ændring af
sundhedsloven m.fl. omhandlende bedre styring af offentligt finansieret behandling af
alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion, ...).
Dansk Socialrådgiverforening og Faggruppen Alkoholbehandlere under Dansk
Socialrådgiverforening hilser initiativet til at revidere SUL §141 velkommen, og vi støtter
intensionen med ændringerne, at sikre bedre og tydeligere rammer for styring af offentligt
finansieret behandling for alkoholmisbrug, og dermed øge gennemsigtigheden med
reglerne på alkoholområdet og samlet set løfte kvaliteten af behandlingen for
alkoholmisbrug.
Grundlæggende er vores holdning, at der skal stilles de samme krav til kvaliteten i
kommunale og private behandlingstilbud, og at det skal være muligt for den enkelte
kommune at sætte opgaven med alkoholbehandling i udbud til kompetente private
behandlingstilbud, hvis kommunen Ønsker det.
Dansk Socialrådgiverforening tilslutter sig, at prisen for alkoholbehandling skal afspejle de
faktiske omkostninger. Leverer en kommune alkoholbehandling til en anden kommune,
enten via et kommunalt drevet tilbud eller via en privat leverandør, skal prisen for en
ydelse til nabokommunen være den samme som den er for pågældende kommune, der
har etableret et eget tilbud eller indgået aftale med en privat leverandør om varetagelse af
den kommunale alkoholbehandling.
Dansk Socialrådgiverforening hilser ændringerne omhandlende retten til frit valg i SUL
§141 stk. 7 og stk. 8 velkommen. Det styrker gennemsigtigheden, at den nuværende
retspraksis om ret til frit valg indenfor alkohol dag- og døgnbehandling gøres eksplicit i
lovteksten.
På det konkrete plan er vi uforstående overfor forslaget om, at det skal være et krav, at
private behandlingssteder fremadrettet skal indgå aftale med minimum to
kommunalbestyrelser for at være omfattet af borgerens frie valg (jf. § 141 stk. 6-8). En
sådan ændring vil ikke af sig selv øge gennemsigtigheden eller løfte kvaliteten, hvilket i
stedet bør ske ved de øvrige forslag til ændringer, som kommenteret nedenfor. At kræve
aftale med to kommuner vil udfordre nogle nuværende behandlingstilbud, som i dag kun
r
1`
Side 2 af 2
har aftale med en kommune og lever transparent behandling af høj faglighed og kvalitet i
indsatsen. Vi frygter at kravet om aftaler med to kommuner i sidste ende kan lukke et
mindre antal velfungerende behandlingstilbud.
Dansk Socialrådgiverforening finder, at den faglige kvalitet i tilbuddene og
gennemsigtigheden omkring både tilbuddenes faglige profil og økonomi skal sikres ved at
udvide Socialtilsynets beføjelser og ved centralt udformede kvalitetsstandarder for den
kommunale alkoholbehandling.
Tilsynet kan gå mere kritisk til værks i forhold til at sikre, at den faglige kvalitet er i orden
ved øget fokus på lægefaglighed i tilbuddene og på de øvrige medarbejderes
behandlingsmæssige kompetencer.
Tilsynet kan øge fokus på tilbuddenes takster, og sikringen af, at der er fornuftig
sammenhæng imellem tilbuddenes pris og deres kvalitet.
Dansk Socialrådgiverforening vil afslutningsvis understrege, at vi gerne havde set en
lovrevision, der ikke blot havde fokus på styring, ensartethed og gennemsigtighed, men
også styrkede ambitionerne for de behandlingsmæssige indsatser på området.
Socialrådgivere på området (samlet i Faggruppen Alkoholbehandlere) fremhæver bl.a.
behovet for, at pårørende til mennesker med alkohol-afhængighed sikres et tilbud om
pårørende-behandling, eftersom det fremgår af NKR at en sådan indsats har stor
betydning for den alkohol-afhængiges behandlingsudbytte eller i første omgang
understøtter at den alkohol-afhængige påbegynder behandling.
Tilsvarende beskrives behovet igen og igen for at sikre den intensitetsmæssige rigtige
behandling for borgere med alkoholafhængighed og samtidig psykisk lidelse
(dobbeltdiagnose), for hvem ambulant behandling ofte ikke er tilstrækkeligt, og derfor
efterspørges en præcisering af, at de pågældende har ret til et behandlingstilbud med en
dag- eller døgnbehandlingstilbud med en intensitet, som afspejler den enkeltes
problemstilling.
Således bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening og vore medlemmer, som til
daglig arbejder med de omtalte lovregler. Vi ser frem til at vore bemærkninger kan
understøtte Ministeriet og Folketingets videre lovarbejde, og stiller os gerne til rådighed for
uddybende dialog såfremt dette vurderes hjælpsomt.
Med venlig hilsen
Ditte Brøndum
Næstformand
Dansk Socialrådgiverforening
cm
DANSKE HANDICAPORGANISATIONER
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
12. februar
2020165310477070
Høringssvar om lovforslag om behandling for alkohol-
misbrug, mellemkommunal refusion m.v.
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har et par bemærkninger til
den del af lovforslaget, som handler om mellemkommunal refusion og indreg-
ning af sundhedsfaglige udgifter i taksten for tilbud efter lov om social service.
Der lægges op til at give kommunerne mulighed for mellemkommunal refusion
for kommunale sundhedsydelser for borgere visiteret til eller anbragt på tilbud
beliggende i en anden kommune end bopælskommunen.
Der stilles endvidere forslag om at skabe hjemmel til, at udgifter til sundhedsfag-
lige indsatser, der ydes som led i ophold på sociale tilbud, kan indgå i beregnin-
gen af taksterne for tilbuddet.
DH mener, at det grundlæggende er rimeligt nok. Det kan være med til at un-
derstøtte en velfungerende organisering af de sociale tilbud. Der foregår sund-
hedsbehandling på mange botilbud, og det er fair, at den visiterende kommune
betaler for det.
DH kan dog være bekymret for, at det bliver noget bureaukratisk at gøre op.
Endvidere har vi en specifik bemærkning vedr. § 2 i lovforslaget. Her åbnes for, at
sociale tilbud kan medregne udgifter til sundhedsbehandling i taksterne. Og der
lægges op til, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshaemning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
Men hvad er det så for udgifter? Det fremgår ikke klart, hvilke udgifter der tænkes på.
Der sker dog en negativ afgrænsning. Det er en række sundhedsudgifter, det ikke kan være, og de er
nævnt i bemærkningerne (s. 38). Det drejer sig om alle de kommunale sundhedsydelser (genoptræ-
ning, tandpleje, hjemmesygepleje osv.), bopælskommunen foreslås kompenseret for via mellemkom-
munal refusion.
Fra DH side savner vi en positiv afgrænsning gennem konkrete eksempler på, hvad det er for sund-
hedsudgifter. Er det motionsfremme? Bedre kost? Afsætte tid til at følge borgere til lægen? Vejlede
og hjælpe borgere med at deltage i forbyggende undersøgelse som f.eks. kræftscreeninger? Hjælp til
diabetesbehandling?
Bemærkningerne bør således angive mere klart, hvad den kommende ændring af takstbekendtgørel-
sen kommer til at indeholde.
Med venlig hilsen
,
Thorkild Olesen, formand
Side 2 af 2
12-08-2020
EMN-2020-00970
1374669
Høringssvar fra Danske Regioner på høring over forslag til lov om æn-
dring af sundhedsloven, lov om socialservice mv.
Danske Regioner har følgende bemærkninger til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven, lov om social service mv.
Mellemkommunal refusion og indregning af sundhedsfaglige udgifter i tak-
sten for tilbud efter lov om social service
Danske Regioner formoder, at lovforslaget indebærer, at udgifterne til de
sundhedsfaglige ydelser, som borgere har behov for at modtage under et op-
hold på et socialt botilbud, skal finansieres af samme kommune, som skal fi-
nansiere den øvrige del af opholdet på tilbuddet i henhold til serviceloven.
Det er positivt, idet det Økonomiske ansvar for borgeren samles hos betalings-
kommunen.
Formuleringen af de almindelige bemærkninger vedrørende muligheden for
indregning af udgifter til sundhedsfaglige ydelser i taksten skaber dog tvivl.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3., at "Der vil således ef-
ter bemyndigelsen ikke kunne fastsættes regler om, at udgifter til kommunale
sundhedsydelser (behandlinger), der ydes efter sundhedsloven kan indregnes i
taksterne for tilbud efter serviceloven..."
Bemærkningen kan tolkes således, at udgifterne til behandlinger, som hører
under de kommunale sundhedsydelser efter sundhedsloven, ikke kan indreg-
nes i taksterne for sociale tilbud.
De sundhedsydelser, der leveres af personalet på sociale botilbud, er primært
ydelser, der opgavemæssigt er kommunale sundhedsydelser efter sundheds-
loven. Ydelserne vil skulle leveres af hjemmesygeplejen, hvis ydelsen ikke le-
veres af personalet på det sociale botilbud.
1
Det bør derfor præciseres, at det alene er de kommunale sundhedsydelser ef-
ter sundhedsloven, der leveres af den kommunale hjemmesygepleje mv., der
ikke kan indregnes i taksterne.
Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug
Det er positivt, at man vil hæve kvaliteten af alkoholbehandling i de private til-
bud, og at man samtidig bevarer fleksibiliteten og tilgængeligheden i alkohol-
behandling for kommunale og regionale tilbud.
Psykiatriloven
Nugældende § 15 stk. 1 og 2 samles til ny § 15 stk. I. Det er velbegrundet i og
med opdelingen skyldes, at kompetencen til at beslutte bælte før lovændrin-
gen i 2015 lå hos læge, mens brug af remme skulle besluttes af overlæge.
Efter lovændringen i 2015 er beslutningskompetencen i alle tilfælde ved over-
lægen.
Den foreslåede ændring præciserer den ordinerende overlæges forpligtelse til
at tilse patienten personligt før en beslutning om brug af remme.
Det er for nuværende ikke muligt at registrere beslutning om brug af en enkelt
rem med begrundelsen, at patienten grundet sin kropsbygning kan komme ud
af bælte.
Det anbefales at indføre en sådan registreringsmulighed, hvor brug af en en-
kelt rem er begrundet i patientens kropsbygning, og derfor følger med beslut-
ningen om anvendelse af bælte.
Det foreslås desuden at præcisere psykiatrilovens § 24, så det anføres direkte,
at patientrådgiver beskikkes i motivationsfasen ved påtænkt beslutning om
tvangsbehandling. Således vil der være overensstemmelse med § 4 stk. 3 i be-
kendtgørelse 1078 af 27/10 2019.
Der er fastsat frister for at påklage patientklagenævnets afgørelser til hen-
holdsvis retten og Det Psykiatriske Ankenævn, men der er ikke en frist for at
klage over tvang.
En patient kan således flere år efter en tvangssituation påklage denne til Pati-
entklagenævnet, hvis patienten ikke tidligere har påklaget tvangen til Patient-
klagenævnet — og med videre klageadgang til domstolene eller Det Psykiatri-
ske Ankenævn.
2
Det foreslås derfor, at der i psykiatrilovens § 35 indsættes en klagefrist for pa-
tientens mulighed for at indbringe klage over tvang til Det Psykiatriske Pati-
entklagenævn.
Vi vil afsluttende bemærke, at det anses for uhensigtsmæssigt at sende forslag
i hØring i en ferieperiode.
3
Høringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,
lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af
offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-
kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-
res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til
sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Nibe, august 2020
Høringssvar til "Forslag til lov om ændring af
sundhedsloven, lov om social service og
forskellige andre love (Bedre styring af
offentligt finansieret behandling for
alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion
for kommunale sundhedsydelser, der leveres
til borgere på sociale tilbud og indregning af
udgifter til sundhedsfaglig behandling i
taksten for sociale tilbud m.v.)"
Opfordring til at gøre personkredsen omfattet af
r~) lleiil)2~r~mmunal refusion i sundhedsloven kongruent
ijied (len, der er omfattet af retssikkerhedslovens regler
i-lm den ,generelle betalingsforpligtelse i dennes §9c, stk. 1
Nærværende udkast til lovforslag tilsigter blandt andet at indføre ret til mellemkommunal re-
fusion for en række af de kommunale sundhedsydelser i sundhedslovens afsnit IX.
Retten til mellemkommunal refusion udmøntes dels som en rettil at kræve refusion for faktiske
sundhedslovsudgifter til (i alt væsentligt) anbragte borgere, dels som en mulighed for at ind-
regne sundhedslovsudgifter i tilbudstaksten, når ydelsen efter sundhedsloven ydes som led i et
botilbud.
Som udkastet til lovforslaget er formuleret, vil der formentlig kun være ret til mellemkommunal
refusion for de personer, der er anbragt i anden kommune omfattet af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) §9c, stk. 2-3 — og dette ikke i alle
tilfælde.
Det kan anbefales også at udstrække retten til mellemkommunal refusion efter sundhedsloven
til personkredsen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 2-6 samt §9, stk. 13 og 14 i visse tilfælde.
Dataproces- I Skalhuse 13, 9240 Nibe 1 41 21 05 00 1 www.dataproces.dk I Side 1 af 6
Høringssvar til" Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,
lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af
offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-
kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-
res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til
sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Nibe, august 2020
Opfordringens baggrund
Mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lbkg. 826/2019) (retssikker-
hedsloven) indeholder dansk rets generelle regler om mellemkommunal refusion.
Efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 1 har en kommune den generelle betalingsforpligtelse (for-
pligtelsen til at betale refusion for udgifterne efter en række nærmere definerede love), når de
nærmere betingelser i stk. 2-6 er opfyldt. Disse regler kan generelt karakteriseres som følger:
§9c, stk. 2-3: Anbringelsesreglerne. Borgerens tidligere opholdskommune skal betale refusion
til borgerens nuværende opholdskommune, når borgeren ved en offentlig myndigheds medvir-
ken er anbragt i den nuværende opholdskommune — herunder når borgeren opholder sig i visse
selvvisiterende tilbud, hvis ledelse sidestilles med en offentlig myndighed.
§9c, stk. 4: Efterværnsreglen. En kommune, som har anbragt en mindreårig udenfor hjemmet,
skal yde refusion til den unges opholdskommune, når denne efter det fyldte 18. år og potentielt
frem til det fyldte 23. år modtager visse nærmere bestemte ydelser i servicelovens §76.
§9c, stk. 5: Fritvalgsreglen. En kommune skal yde refusion til en borgers opholdskommune, når
borgeren har udnyttet sit frie valg til at flytte til opholdskommunen efter reglerne om frit valg
af botilbud.
§9c, stk. 6: Passivitetsreglen. En tidligere opholdskommune skal yde refusion til en borgers op-
holdskommune, selvom den senere opholdskommune selv har foretaget anbringelsen af bor-
geren, når det var åbenlyst, at den tidligere opholdskommune burde have ydet borgeren støtte
på et tidligere tidspunkt.
§9, stk. 13 og 14: Uenighedsreglen. En kommune skal yde refusion til borgerens midlertidige
handlekommune, når der harværet ført en uenighedssag efter retssikkerhedslovens §9, stk. 13
eller 14. (Reglerne findes i §9, stk. 12-13 i Ibkg. 826/2019. De er blevet flyttet til stk. 13-14 med
§4 i I. 1558/2019).
Udover refusionsreglerne med generel betalingsforpligtelse efter retssikkerhedslovens §9c,
stk. 1 findes i retssikkerhedsloven tillige 2 regler om refusion af specifikke udgifter i enkelte
love. Det drejer sig om retssikkerhedslovens §9c, stk. 7 om retten til refusion for udgifter til
hjemmehjælp, plejevederlag og sygeplejeartikler efter "sommerhusreglen" og "dØendereglen"
i retssikkerhedslovens §9b, og det drejer sig om retssikkerhedslovens §9c, stk. 8 om refusion
for udgifter til fØrtidspension i visse situationer (6-årsreglen). Disse regler er irrelevante i for-
hold til nærværende udkast til lovforslag.
Dataproces I Skalhuse 13, 9240 Nibe 1 41 21 05 00 1 www.dataproces.dk I Side 2 af 6 I
Hpringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,
lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af
offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-
kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-
res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til
sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Nibe, august 2020
Uklarheder i det nærværende udkast til lovforslag
Nærværende lovforslags §1 tilsigter at indføre hjemmel til mellemkommunal refusion i en
række af de paragraffer i sundhedslovens afsnit XIX, som bestemmer, at de pågældende udgif-
ter afholdes af kommunerne.
Hjemlerne til mellemkommunal refusion er formuleret således, at der vil være ret til refusion
for personer, "der som følge af en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig
myndighed i medfør af lov om social service har bopæl i kommunen."
Denne formulering er således ikke kongruent med servicelovens §9c, stk. 2, som anvender for-
muleringen: "Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden
offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i...".
Følgende forhold giver anledning til tvivl:
Efter de foreslåede hjemler til mellemkommunal refusion i sundhedsloven vil det for det første
kun være afgørelser "i medfør af lov om social service", der giver ret til refusion. Det vil sige, at
afsoning i en institution under Kriminalforsorgen og indlæggelse på sygehus ikke medfører ret
til refusion. Det gør de ellers efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 2, nr. 3-4, fordi det efter denne
lov er institutionens beskaffenhed, der er afgørende — ikke hvorvidt foranstaltningen er hjemlet
i serviceloven.
Ligeledes vil institutionsophold hjemlet i f.eks. straffuldbyrdelseslovens (lbkg. 1333/2019) §78
og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (I. 1705/2018) heller ikke udløse ret til mellem-
kommunal refusion efter sundhedsloven ifølge nærværende udkast til lovforslag. Dette synes
at være i modstrid med intentionen bag bestemmelserne, idet der flere steder i lovforslagsud-
kastets kommentar til de enkelte numre i §1 står: "Ved anden offentlig myndighed forstås f eks.
reqioner eller domstolene, som har kompetence til at træffe afgørelse om barnet eller den unges
bopæl. ".
Nærværende udkast til lovforslag anvender ikke retssikkerhedslovens §9c, stk. 2s formulering
om "medvirken". Derimod anvender det formuleringen "dersom følge af en afgørelse truffet
af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social service har
bopæl i kommunen.".
Det er i Ankestyrelsens afgørelsespraksis i henhold til retssikkerhedsloven veletableret, at med-
virkenskriteriet kun omfatter retssikkerhedslovens §9c, stk. 2-3 — ikke stk. 4-6. Derimod er det
ikke helt klart, hvilke tilfælde nærværende udkast til lovforslag ønsker at ramme.
Fritvalgsreglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 5 forudsætter, at fraflytningskommunen har
truffet en afgørelse om visitation, som kan ligge til grund for borgerens frie valg af tilbud i en
anden kommune. Flytninger efter fritvalgsreglen kan derfor måske omfattes under ordlyden i
nærværende udkast til lovforslag, men det er tvivlsomt.
Efterværnsreglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 4 forudsætter, at en tidligere handlekom-
mune på et tidspunkt har truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet. Derimod behøver
det ikke være en følge af den tidligere handlekommunes afgørelse, at den unge, som modtager
Dataproces- I Skalhuse 13, 9240 Nibe 1 41 21 05 00 I www.clataproces.dk I Side 3 af 6 I
HØringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,
lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af
offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-
kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-
res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til
sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.clk
Nibe, august 2020
efterværn, har bopæl i den nuværende opholdskommune. Efterværnsreglen kan derfor i visse
tilfælde, men ikke alle, være omfattet af ordlyden i nærværende udkast til lovforslag.
Passivitetsreglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 6 forudsætter netop, at den tidligere opholds-
kommune ikke har truffet nogen afgørelse vedrørende borgeren. Passivitetsreglen kan derfor
ikke være omfattet af nærværende lovforslag.
Refusion efter retssikkerhedslovens uenighedsregel i §9, stk. 13-14 indebærer i visse tilfælde
blot, at en midlertidig handlekommune skal afholde udgifter efter de socialministerielle love
nævnt i bkg. 993/2020 (retssikkerhedsbekendtgØrelsen) §1, stk. 1, uden at borgeren i øvrigt
bliver anbragt eller omfattet af andre forhold, der ville udløse refusion efter retssikkerhedslo-
vens §9c, stk. 2-6. 1 disse tilfælde, vil borgerens bopælskommune (eller opholdskommunen for
så vidt angår sundhedsloven §§250 og 261) efter sundhedslovgivningen selv skulle afholde de
kommunale sundhedsudgifter. I de tilfælde, hvor CPR-kommunen i medfør af retssikkerhedslo-
vens §9, stk. 13-14 handler på en borger, som er eller bliver omfattet af reglerne i §9c, stk. 2-6,
gør de samme forhold sig gældende som i øvrigt ved anvendelsen af disse regler. I disse tilfælde
bør retten til refusion efter retssikkerhedslovens §9, stk. 13-14 også udlØse ret til refusion efter
sundhedsloven.
I kommentarerne til nærværende udkast til lovforslag pkt. 2.2.3. er det anført, at der vil være
ret til "mellemkommunal refusion fra den kommune, der i henhold til lov om social service har
visiteret en borger til ophold eller anbragt borgeren i et tilbud". Denne sondring mellem visita-
tion og direkte anbringelse kunne tyde på, at det er intentionen med lovforslaget i hvert fald at
udstrække retten til refusion til forhold omfattet af retssikkerhedslovens fritvalgsregel i §9c,
stk. 5, men dette fremgår ikke klart af den påtænkte lovteksts ordlyd.
Sammenfattende tyder meget således på, at den påtænkte refusionsordning efter sundhedslo-
ven er en ordning, som er selvstændig i forhold til retssikkerhedslovens refusionsbetingelser.
Den dækker ikke alle de anbringelsestilfælde, der er omfattet af retssikkerhedslovens §9c, stk.
2-3, den dækker delvis de efterværnstilfælde, der er er omfattet af retssikkerhedslovens §9c,
stk. 4, det er uklart, om den dækker fritvalgstilfældene, der er omfattet af retssikkerhedslovens
§9c, stk. 5, og den dækker ikke passivitetstilfældene omfattet af retssikkerhedslovens §9c, stk.
6.
Forarbejderne til nærværende udkast til lovforslag anvender i mange tilfælde sprogbrug, der
lægger sig op af retssikkerhedsloven — og for så vidt angår handlekommunereglerne i forhold
til foretagelse af anbringelse på/visitation til tilbuddet, henviser forarbejderne direkte til rets-
sikkerhedsloven.
Fordelene ved at anvende retssikkerhedslovens terminologi
Den i udkastet til lovforslaget anvendte formulering vil give anledning til betydelig usikkerhed
hos kommunerne, der er vant til at administrere retssikkerhedslovens refusionsregler. Der vil
blive et betragteligt ressourcespild for kommunerne ved at skulle afprøve disse regler i praksis.
Med hensyn til mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven har kommunerne et kom-
petent og gratis klageorgan i Ankestyrelsen. Hvis retssikkerhedslovens refusionsregler bliver
Dafaproces- I Skalhuse 13, 9240 Nibe 1 41 21 05 00 1 www.dataproces.dk I Side 4 af 6 I
HØringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,
lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af
offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-
kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-
res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til
sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Nibe, august 2020
overfØrt til sundhedsloven, vil en tvist om, hvorvidt en borger udlØser ret til refusion efter sund-
hedsloven, samtidig indebære en tvist om, hvorvidt dette også er tilfældet efter retssikkerheds-
loven. Herefter vil kommunerne kunne få afprøvet spørgsmålet ved Ankestyrelsen. (Dermed
ikke sagt, at der ikke vil kunne komme til at foreligge andre tvistepunkter end spørgsmålet om
selve refusionspligten, som alene har relevans for refusion efter sundhedsloven, og som derfor
ikke vil kunne afprØves af Ankestyrelsen). Som situationen ellers ville foreligge, ville domstolene
være eneste alternativ.
Det synes endvidere som om, det med nærværende udkast til lovforslag er Sundheds- og Æl-
dreministeriets intention faktisk at indfØre en ordning, der næsten fuldkommen er overens-
stemmende med retssikkerhedslovens. Således har jeg ovenfor redegjort for, hvorledes det af
kommentarerne til lovforslaget synes at fremgå, at ministeriet egentlig tænker sig refusionsbe-
tingelserne mere omfattende, end de er efter lovforslagets ordlyd.
Med hensyn til retssikkerhedslovens passivitetsregel synes hensynene bag denne også at gøre
sig gældende i forhold til refusion på sundhedslovens område. Reglen er til for at sikre, at kom-
muner ikke overvælter betalingsforpligtelsen for en trængende borger på en anden kommune
ved ikke at handle i forhold til borgeren. Den passive kommune burde have anbragt borgeren,
men har ikke gjort det. De samme overvejelser som med hensyn til anbringelse gØr sig her gæl-
dende.
Med hensyn til retssikkerhedslovens fritvalgsregler er det samme tilfældet. Betingelserne for
anbringelse er opfyldt med hensyn til, at fraflytningskommunen visiterer borgeren til et botil-
bud. Idet denne har et frit valg, vælger denne så blot det faktiske botilbud i en anden kommune.
På tilbud oprettet efter servicelovens §108 er langt hovedparten anbragt, mens en lille del af
borgerne bruger deres ret til frit valg med hensyn til denne type tilbud. Omvendt er forholdet
med hensyn til almennyttige plejeboliger. Her er det alt overvejende fritvalgsreglen, der ligger
til grund for borgerens ophold, mens meget få er direkte anbragt i tilbuddet af en tidligere
opholdskommune.
Forholdet vil også give betydelige vanskeligheder i forhold til beregning af tilbudstaksten. Med
nærværende udkast til lovforslag vil botilbuddet skulle beregne forskellig takst for borgerne,
alt efter om de udlØser ret til refusion efter sundhedsloven eller ej. Der vil således være bor-
gere, der er "mellemkommunale" efter både retssikkerhedsloven og sundhedsloven, mens der
vil være borgere, der alene er "mellemkommunale" efter retssikkerhedsloven. Beregningen af
taksterne skal herefter foretages med udgangspunkt i, hvor mange af botilbuddets brugere, der
er henholdsvis ikke er "mellemkommunale" efter sundhedsloven. Botilbuddet har på den bag-
grund brug for at vide, om den enkelte borger er domsanbragt eller ej, er flyttet efter fritvalgs-
reglerne eller ej, opholder sig på botilbuddet som led i et efterværn, og om det er den tidligere
opholdskommune, der har foranstaltet, at borgeren opholder sig i den nuværende kommune,
eller om en anden kommune er betalingskommune efter retssikkerhedsloven i medfør af pas-
sivitetsreglen. Dette gælder både kommunale, regionale og private tilbud. Beregningen og ad-
ministrationen af taksterne vil blive besværliggjort, og rent persondataretligt vil det optimale
være at begrænse botilbuddets behov for konkret kendskab til det nØjagtige grundlag for bor-
gerens ophold på botilbuddet.
Dataproces- I Skalhuse 13, 9240 Nibe 1 41 21 05 00 1 www.dataproces.dk I Side 5 af 6 I
Dataproces Skalhuse 13, 9240 Nibe I 41 21 05 00 I www.dataproces.dk I Side 6 af 6 I
HØringssvar til "_Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,
lov om social service og forskellige andre love (Bedre styring af
offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellem-
kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leve-
res til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til
sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Nibe, august 2020
Forslag til remediering af problemstillingen
Det anbefales at omformulere reglerne for mellemkommunal refusion for de enkelte bestem-
melser omfattet af nærværende udkast til lovforslag, således at:
"Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til ... efter §... til borgere,
for hvem der er ret til mellemkommunal refusion efter reglerne i lov om retssikkerhed oq admi-
nistration på det sociale område §9c, stk. 2-6 oq i §9, stk. 13-14 i det omfanq, der herved i Øvriqt
ville blive ret til refusion efter §9c, stk. 2-6. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgif-
ter ved at levere ydelsen."
Herved ville sundhedsloven blive lovafhængig af retssikkerhedsloven og skulle ændres, hver
gang retssikkerhedsloven ændres på disse punkter.
Alternativt kunne de relevante udgiftshjemler i sundhedslovens §§247, 248, 249, 250, 251,
251a, 252, 261 og 263 skrives direkte ind i retssikkerhedslovens §9c, stk. 1, hvorved hele for-
holdet blev reguleret af retssikkerhedsloven.
Dette ville dog forøge arbejdspresset på Ankestyrelsen og muligvis også have andre omfattende
konsekvenser i forhold til Indenrigs- og Socialministeriets ressort i et sådant omfang, at det
falder udenfor rammerne af de overvejelser, der ligger til grund for nærværende udkast til lov-
forslag.
Det skal blot bemærkes, at retssikkerhedslovens §9c, stk. 8 i forvejen håndterer refusion efter
lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbe-
taling Danmark og arbejdsløshedskasserne (Ibkg. 1086/2017), som er en beskæftigelsesmini-
steriel lov.
Med venlig hilsen
Esben Schmidt
F L O R
Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmlddelbehandling
12. august 2020
FLORS høringssvar vedrørende:
Forslag til:
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre love
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Høringstidsperioden; juli, august har, som tidligere fremført i mail 9. august 2020 været en udfordring og får
betydning for nuancering og konkretiseringer i FLORS besvarelse.
FLOR ser positivt på intentionerne i lovforslaget.
FLOR påpeger behovet for samordning af lovgivning og retningslinjer mellem Sundheds- og ældreministeriet og
Social- og indenrigsministeriet på offentlig finansieret alkohol- og stofbehandling og uddannelse.
Aftaler mellem kommuner og private udbydere af rusmiddelbehandling:
A. FLOR peger på KKR fællesskaberne (og forsyningsforpligtelsen som regulerende faktor for omfanget af tilbud
med adgang til offentlig finansiering) som det rette aftaleforum for indgåelse af aftaler med private aktører.
B. FLOR ser kravet om at private tilbud skal have en skriftlig aftale med to kommuner modi dagen, for at være
en del af det offentlige alkoholbehandlingstilbud som et skridt, der i nogen omfang, men ikke tilstrækkeligt,
kan bidrage til at dæmme op for opkomsten af mindre professionelle private tilbud og fri prisfastsættelse
hos private udbydere af alkoholbehandling.
Såfremt B. bliver besluttet imødeser FLOR Sundheds- og Ældreministeriets præcisering af "aftalebegrebet"; hvad skal
en aftale indeholde, herunder "aftalernes" rækkevidde (satellitter s. 52 afsnit 4 i lovforslaget), takstfastsættelse og
varighed.
FLOR påpeger at der, ikke mindst i lyset af at to kommunerne kan forpligte 96 andre, bør medtænkes klageadgang og
sikres opsigelighed.
Side 1
Definition af ambulant behandling, hvad er der "frit valg" til?
"Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om aftaler mellem kommunalbestyrelser og private
behandlingssteder og om definitioner af ambulant, dag- og døgnbehandling":
FLOR billiger selvhenvender princippet, men det vil fortsat vanskeliggøre kommunernes arbejde med og udfordre
budgetrammen for RUS-behandling, at en national fastsat definition af grundydelserne i ambulant behandling er
fraværende, ud over intensitet og varighed.
Der er, i høj grad, brug for en indholdsmæssig præcisering af hvad, der er "frit valg" til jf. begrebet "ambulant
behandling".
FLOR efterspørger en national definition af grundelementer i "ambulant behandling", der rækker ud over intensitet
og varighed. FLOR forudser at intensitet og varighed ikke i tilstrækkelig grad er rammesættende, og efterlader plads
til fortsatte fortolkning og stridigheder mellem kommunerne og private aktører og mellem kommuner indbyrdes
omkring ydelser (og pris).
En national definition af grundydelser i ambulant behandling, vil ikke udelukke afgørelser om yderligere ydelser til
behandlingssøgende, disse øvrige ydelser vil være betinget af en forudgående kommunal visitation (og give mulighed
for økonomistyring).
FLOR efterlyser ud over en nationalt fastsat definition på ambulant behandling, en lov om kvalitetsstandard på
alkoholområdet, som allerede findes på stofområdet.
En national definition af "ambulant behandling" betyder IKKE, at den enkelte kommune kan udarbejde egne
kvalitetsstandarder (med flere ydelser: udredning for samtidige andre belastninger, pårørendeinddragelse osv.).
Socialtilsyn
FLOR peger på "Socialtilsyn" som den instans, der relevant kan og bør varetage tilsyn med tilbud, herunder vurdering
af sammenhæng mellem ydelser, kvalitet og pris/takstfastsættelse.
Kommunale og private tilbud
FLOR ønsker at påpege, at der i dag ikke er lige vilkår for kommunale og private aktører, et faktum, der er
konkurrenceforvridende.
Bl.a. mht.: budget og takstberegning- og -oplysninger og forpligtelser omkring indskrivning/afvisning af borgere,
råderum og mobilitet i form af døgndækning og udkørende funktioner
Takstfastsættelse:
FLORS bestyrelse forstår tekststykkerne vedrørende taksering forskelligt. Teksten er uklar.
Det bør fremgå tydeligt, hvordan der skal, og hvem der har opgaven med og retten til at tastfastsætte.
Indholdet i ambulant behandlingen (der er uden forudgående visitation) bør også af den grund defineres.
Side 2
Refusionsadgang for sundhedsydelserne jf. §141 og §142
Det er uklart, om der er refusionsadgang til udgifterne jf. §§ 141 og 142 til ambulant behandling for borgere, der har
taget ophold på forsorgshjem uden hjælp / visitation fra hjem-/bopælskommune?
Det er ligeledes uklart hvem der skal inddrive udgiften.
Refleksioner:
FLOR kan være i tvivl om hvorvidt B. kravet om to kommuner skal indgå aftale vil kunne komme til at vanskeliggøre
det frie valg i forhold til døgnbehandling unødigt.
I FLORS bestyrelse undrer vi os over at der lægges op til, at de private dag- og døgntilbud (hvor der altid skal ske en
forudgående visitation) tænkes at skulle have en aftale med to kommuner.
Kravet om at private tilbud skal have aftaler med to kommuner på det uvisiterede ambulante område kan i noget
omfang dæmme op for fejlskud. I forhold til dag- og døgnbehandling, hvor kommunerne har myndighed; afgørelses-
og visitationsret, vurderer FLOR ikke umiddelbart, at der er basis for et krav om at to kommuner skal have en aftale?
Opsamlende:
Intentionen med lovforslaget om at "at skabe øget gennemsigtighed med taksterne" og sikre kvalitet, er god og
længe ønsket.
Med mindre der sker en indholdsmæssig præcisering af "ambulant behandling", ud over intensitet og varighed og en
præcisering af Socialtilsyns tilsynsforpligtelse vedr. pris og sammenhæng mellem pris, ydelser, intensitet og varighed,
tvivler FLOR på om intentionen opnås i tilstrækkelig grad.
Vedrørende refusionsadgang på §§ 141 og 142, ses der plads til fortolkninger i det foreliggende lovudspil.
Vel vidende at lovgivning ikke "udrydder" alle de gråzoner/fortolkningsrum, der opstår i den daglige praksis, kunne
FLOR ønske at lovteksten bliver mere præcis og konkret. Særligt på definitionen af ambulant alkoholbehandling,
takstfastsættelsen og refusionsadgang.
På FLORS vegne
Karin Raahauge
Forkvinde for FLOR og centerleder i Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter
Side 3
Sabine Godsvig Laursen
Fra: Nana Hostrup Mørch <nana-flor@outlook.dk>
Sendt: 18. august 2020 10:42
Til: DEP Sundheds- og Ældreministeriet
cc: Sabine Godsvig Laursen; Karin Raahauge
Emne: RETTELSE til høringssvar fra FLOR vedr. udkast til lovforslag
Vedhæftede filer: FLOR høringssvar 12.08.20.PDF
Sag: 2009734
Sagsdokument: 1311690
Til rette vedkommende
Vi er blevet opmærksomme på, at der er en meningsforstyrrende fejl i tidligere fremsendte høringssvar.
Høringssvaret med rettelse er vedhæftet. Det er følgende afsnit, hvor der manglede et 'ikke':
En national definition af "ambulant behandling" betyder IKKE, at den enkelte kommune ikke kan udarbejde egne
kvalitetsstandarder (med flere ydelser: udredning for samtidige andre belastninger, pårØrendeinddragelse osv.).
Med venlig hilsen
Nana Hostrup Mørch
Sekretær for FLOR bestyrelsen
F L O R
Foreningen for Ledere af Offentlig Ruarnlddelhekindling
1
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
Til
Sundheds- og Ældreministeriet
surn@sum.dk
cc. saltl@sum.dk
Høringssvar vedr. "Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige
andre love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal
refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af
udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)"
FOA har noteret, at lovforslaget er en udmøntning af aftalen om kommunernes økonomi mellem
regeringen og KL for 2021. 1 den forbindelse er der peget på behov for bedre styring, "da kommunerne
oplever, at de har svært ved at styre udgifter til og rammerne for behandling for alkoholmisbrug".
Det er anført i høringsbrevet, at "bedre rammer for styring af offentligt finansieret behandling for
alkoholmisbrug vil medføre et IØft af kvaliteten i behandlingen".
Det er videre anført, at forslaget skal bidrage til at "understøtte et velfungerende marked for sociale
tilbud".
FOA er skeptiske overfor, om lovforslaget giver de forbedringer, der hermed er stillet i udsigt.
FOA mener umiddelbart ikke, at bedre rammer for styring alene bliver skabt ved at præcisere dele af
lovgrundlaget og ved at afklare tvivlsspørgsmål. Selve den tydeliggørelse af rammerne for en offentligt
finansieret behandling for alkoholmisbrug giver formodentlig i sig selv kun en marginal forbedring af
selve budgetstyringen og -opfølgningen.
FOA anerkender, at den del af styringsproblemet, der er knyttet til borgernes muligheder for at vælge
behandlingsform og -sted med dertil hørende forskellige udgifter for kommunen, er det største
styringsproblem. Men her synes der ikke at blive skabt bedre rammer for styring med lovforslaget.
FOA har svært ved at se at lovforslaget reelt bidrager til bedre rammer ved at skabe et
omkostningseffektivt marked. Efter FOAs opfattelse bliver der kun skabt et pseudo-marked, hvor en
kommune ud fra egne overvejelser om pris, kvalitet og evt. geografisk placering kan godkende en privat
leverandør, som andre kommuner, der eventuelt har helt andre overvejelser og vurdering af pris og
kvalitet så skal betale til via borgeres (uoplyste) valg efter helt egne kriterier. Det er vanskeligt at forstå,
hvordan det skulle bidrage til at skabe en markedskonkurrence, der befordrer både mål- og
omkostningseffektivitet.
Dertil kommer fortsat uklarhed om krav til prisberegningen. Mens prisen for et kommunalt tilbud "skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen" er kravene til de private tilbud noget
løsere med fokus på at sikre, at der "er sammenhæng mellem indhold og pris". Dette skal primært ske
ved at tilbuddet skal godkendes af minimum to kommuner. Det foreslås dog, at sundheds- og
ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indgåelse af aftaler mellem
kommunalbestyrelser og private behandlingssteder.
FOA anbefaler i stedet, at der i lovforslaget indarbejdes klare retningslinjer for godkendelse af private
leverandører, der som minimum pålægger at anvende omkostningsbestemte priser og i øvrigt regulerer
markedet efter samme principper, som der i dag gælder for de frie grund- og efterskoler. FOA anbefaler
generelt, at denne regulering omfatter alle institutioner indenfor servicelovens område, også
institutioner, der tilbyder alkoholbehandling.
Forslaget fremstår desuden med et stærkt fokus på at styrke kvaliteten ved at give kommunerne bedre
muligheder for styring, men koblingen til at sikre en høj og ensartet kvalitet i alle tilbud er ikke
overbevisende. Derfor bør der gøres mere for at sikre høje kvalitetsstandarder for alle tilbud uanset
forankring.
Det er udmærket at få en bedre styring med skriftlige aftaler og klare definitioner på hhv. ambulant,
dag- og døgnbehandling. Kravet om, at private behandlingssteder skal indgå aftaler med to kommuner
for at blive en del af fritvalgsordningen, virker som en pragmatisk måde at begrænse mulighederne for
dårlige tilbud. Det ændrer nemlig ikke på, at den faglige sammenhæng mellem pris og kvalitet stadig er
den enkelte kommunes ansvar. Det kunne i stedet tilsigtes, at vurderingen blev gjort til et centralt
anliggende, så der sikres mere ensartethed og hØj kvalitet på tværs af landets tilbud.
Med venlig hilsen
Thomas Enghausen
Forbundsnæstformand
10. august 2020
Novavi
Peter Bangs Vej 7A,
2.etage
2000 Frederiksberg
Telefon 39 45 54 55
novavi@novavi.dk
novavi.dk
CVR.nr. 56753117
novalvi
Sundheds- og Ældreministeriet
Er sendt via mail til sum(a)sum.dk med kopi til sagl@sum.dk
Høringssvar — lovforslag om ændring af sundhedsloven, lov
om social service mv. (bedre styring af offentlig finansieret be-
handling af alkoholmisbrug mv.)
Fonden Novavi har modtaget lovforslaget i høring med frist den 12. august 2020.
Fonden Novavi er Danmarks største private leverandør af ambulant misbrugsbe-
handling med mere end 60 års erfaring indenfor misbrugsbehandling. Vi er en er-
hvervsdrivende — not for profit — fond.
Vi behandler ca. 20 % af de omkring 15.000 borgere, der årligt er i behandling for
et alkoholmisbrug i Danmark. Blot omkring 10% af disse henvises fra kommu-
nerne. Langt den største del af de borgere, der modtager alkoholbehandling i No-
vavi, er ikke kendte hos kommunen. Borgerne giver udtryk for, at det har stor be-
tydning for dem, at de kan vælge behandling i et andet regi end det kommunale.
Dette understøtter vigtigheden af et reelt frit valg for borgerne, idet der fortsat er
stor stigmatisering og skam forbundet med at gå i alkoholbehandling. Derfor er
det vigtigt, at borgernes ret til anonymitet og frit valg af behandlingssted fasthol-
des, og at behandlingstilbuddet kan igangsætte ambulant behandling uden forud-
gående kommunal visitation.
Novavi bakker op om tydelige rammer, både når det gælder økonomistyring og
krav til kvalitet i behandlingen. Det er emner, der er helt centrale for, at vi kan
gøre noget ved den voldsomme underbehandling, vi har i Danmark. Det er vurde-
ret relativt konstant over de senere år, at kun ca. 10 % af de borgere, der har et
misbrug af alkohol, er i behandling.
Bag disse tal ligger store menneskelige konsekvenser og en årlig samfundsudgift
som KORA (nu VIVE) har beregnet til ca. 13 mia. kr. Nye lovgivningstiltag, der un-
derstøtter styring og kvalitet, bør derfor vurderes i forhold til, om de understøtter
målet om at få flere i behandling, da dette er en meget stor samfundsmæssig ud-
fordring.
Et liv uden styrende rusmidler
novavi
10. august 2020 I forhold til det fremlaqte lovforslaq har vi følqende generelle bemærkninger:
Det beskrives indledningsvis i bemærkningerne til lovforslaget, at afsættet for det
nye lovforslag har været gennemførelsen af 'Sundhedsstyrelsens servicetjek'
samt 'Aftale om kommunernes Økonomi'. Det er tydeligt, at lovforslaget har sit
klare afsæt i 'Aftalen om kommunernes økonomi', og den styringsmæssig dags-
orden. Til gengæld mangler lovforslaget generelt tiltag, der understøtter konklusi-
onerne fra 'Sundhedsstyrelsens servicetjek'.
I 'servicetjekket' var konklusionen blandt andet, at der blev fundet svingende kva-
litet i misbrugsbehandlingen, både blandt offentlige og private tilbud. Sundheds-
styrelsen pegede på, at man bør møde den samme sundhedsfaglighed i mis-
brugsbehandlingen, som i den øvrige del af sundhedsvæsenet. Derfor undrer det,
at der ikke er tiltag i lovforslaget, der understøtter dette ved at stille krav til kvali-
tet, medarbejdernes faglighed, kompetencer mv. Et led heri er også, at der bør
stilles krav om, at alle behandlingstilbud skal følge Sundhedsstyrelsens nationale
kliniske retningslinjer for alkoholbehandling. Endelig bør kravene til kvalitet i be-
handlingen afspejles, når elementerne i takstfastsættelsen skal udarbejdes. Det
gælder fx udgifter til kompetent og relevant uddannet personale, specialistkompe-
tencer, ledelse, organisering mv.
I forbindelse med offentliggørelse af 'Sundhedsstyrelsens servicetjek' blev det
urimelige i, at borgerne modtager alkoholbehandling af meget varierende kvalitet -
alt efter hvilken kommune de bor i - drøftet. Det nuværende lovforslag bidrager
ikke til at der handles på denne allerede kendte forskel på kvaliteten i de kommu-
nale behandlingstilbud.
Novavi finder det positivt, at der arbejdes med at skabe gennemsigtighed i tak-
sterne. Der bør fastlægges en model for takstfastsættelse, der gælder såvel kom-
munale som private aktører, hvor det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger, der
skal medtages. En sådan fælles model finder vi vil understøtte fokus på sammen-
hængen mellem kvalitet og pris, men den er samtidig vigtig i forhold til at sikre
grundlag for konkurrenceudsættelse. En tydelig model for takstfastsættelse vil
også tilgodese de kommuner, der vælger at samarbejde med private aktører fx ef-
ter udbud, hvor kommunen har et ønske om at løfte opgaver sammen med mere
specialiserede parter.
Omkostninger til fx husleje, vand, varme, HR, ledelse, IT, økonomistyring og an-
dre supportfunktioner medtages i dag på meget forskellig vis, hvilket gør det van-
skeligt at sammenligne pris og kvalitet på behandling i de forskellige tilbud. Lov-
givningen bør sikre ensartethed og transparens i forhold til takstfastsættelsen.
2
novavi
10. august 2020 Vi er bekymrede for om et tiltag som det med, at der skal indgås samarbejdsaftale
med minimum to kommuner, langsomt vil betyde, at borgernes frie valg mindskes.
I den debat, der har været i kommunalt regi omkring styring af alkoholbehandlin-
gen og anvendelsen af private aktører, har der kommunerne imellem været rund-
sendt opfordringer til ikke at indgå samarbejdsaftaler med private aktører. Også
for en fond som Novavi, der i dag varetager en stor del af behandlingsopgaven i
Danmark og som yderligere bidrager med ny viden via deltagelse i forskning, gi-
ver det anledning til usikkerhed om, hvorvidt vi på sigt kan forblive på området.
Novavi finder, at der bør stilles klare såvel styringsmæssige som kvalitative krav
til private aktører, der ønsker at tilbyde offentlig finansieret misbrugsbehandling,
men det er efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at det overlades til den
kommunale sektor at beslutte, om der skal være private aktører på markedet.
Der bør derfor indsættes en anden form for godkendelse af private aktører end
kravet om aftaler med kommunerne. Sundheds- og Ældreministeriet opfordres til
at sikre en lovgivning, der indeholder et reelt frit valg — også på sigt.
Ministeriet bør i den sammenhæng forholde sig til, hvordan retstillingen er for en
privat aktør, der etablerer sig i en kommune efter kommunalt udbud. Som forsla-
get er fremlagt på nuværende tidspunkt, vil det kræve en samarbejdsaftale med
yderligere en kommune for at andre kommuners borgere, må benytte behand-
lingstilbuddet efter reglerne om frit valg. En sådan konstruktion vil betyde en stor
usikkerhed for eventuelle tilbudsgivere, og derved modarbejde formålet med ud-
bud.
Sundheds- og Ældreministeriet skriver på side 23 i det fremsendte materiale, at
det forudsættes, at offentlige behandlingssteder leverer den forventede kvalitet til
en passende takst. Fra Sundhedsstyrelsens servicetjek ved vi, at der i dag er stor
forskel i kvaliteten af kommunernes behandlingstilbud. Ministeriet kan derfor ikke
tage for givet, at behandlingen har den nødvendige kvalitet alene fordi opgaven
varetages af kommunen. Ministeriets forudsætning kan derfor efter vores opfat-
telse ikke anvendes som argument for, at der ikke skal stilles krav til aftaler mel-
lem offentlige behandlingssteder.
Der argumenteres endvidere med, at det vil være uhensigtsmæssigt med så-
danne krav, da det kan afskære kommuner fra at behandle andre kommuners
borgere. Novavi opfordrer til, at man ligestiller kravene til private og offentlige le-
verandører, så borgerne sikres høj kvalitet hos såvel de kommunale som de pri-
vate aktører. Hvis en kommune ikke har et behandlingstilbud af den rette kvalitet,
bør det på samme måde som for private aktører ikke være en del af tilbuddet til
borgerne.
3
novavi
10. august 2020 I forhold til de fremsatte forslag om mellemkommunal refusion og indregning af
sundhedsfaglige udgifter i taksten for tilbud efter lov om social service finder No-
vavi, at det er meget positivt, at der kommer klare regler på området, og at det
kan være med til at højne kvaliteten på misbrugsbehandlingen på sociale tilbud.
Et område som fortsat ikke er afklaret, er finansiering af behandling for autorise-
rede sundhedspersoner, der for at opretholde deres autorisation skal modtage
misbrugsbehandling efter afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det opfor-
dres til, at der indsættes regler i loven, der sikrer klarhed om betaling af behand-
ling i hele den periode, hvor behandlingen skal pågå, og hvor der skal ske kontrol
af borgeren.
Bemærkninqer til konkrete punkter i lovforslaqet
Lovens §252 stk. 2
Det fremgår, af lovteksten at "såfremt en kommune, hvis behandlingssted er
valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en pris, som bopælskom-
munen skal betale. Prisen skal svare til de faktiske udgifter ved at levere behand-
lingen".
Novavi mener, at det bør fremgå tydeligt, at der her skal anvendes den samme
takstberegningsmodel som andre aktører (private som kommunale) skal anvende
ved beregning af takster for alkoholbehandling.
Der bør endvidere tages stilling til, hvordan beregningsmodellen skal være for
kommuner, der har etablereret behandlingstilbud efter udbud, hvor der ikke er be-
regnet takster for de enkelte ydelser, men hvor der er indgået aftale om en fast
årlig kontraktsum.
Lovens §141, stk. 9
Det bør præciseres, at behandlingen reelt skal være påbegyndt senest 14 dage
efter ønske om at komme i behandling. Heri ligger, at der skal være påbegyndt en
lægelig udredning eller igangsat egentlig samtalebehandling senest 14 dage efter
borgerens ønske om at komme i behandling. Den nuværende paragraf definerer
ikke i tilstrækkelig grad, hvad der ligger i ordet iværksat.
Øvriqe bemærkninqer
Novavi har noteret, at der stilles krav om skriftlige samarbejdsaftaler og er enig i
at dette skaber et mere tydeligt fundament for samarbejdet.
4
novavi
10. august 2020 Novavi finder, at det er vigtigt, at der vedtages en lovgivning, der sikrer gode ram-
mer for den kommunale styring, men som samtidig også højner kvaliteten af alko-
holbehandlingen generelt på landsplan.
Frit valg og plads til både kommunale og private aktører er afgørende i arbejdet
med at få flere i behandling. Covid-19 har vist, hvor vigtigt samarbejdet er mellem
kommuner og private aktører. I en periode hvor mange kommuner lukkede ned
for behandling, har Novavi i hele perioden holdt åbent og sikret, at borgerne har
kunnet modtage såvel lægelig behandling ved behov for afrusning, som løbende
ambulant samtalebehandling.
Der henstilles derfor til, at kommunernes ønsker om at sikre bedre styring på om-
rådet, ikke fører til en samlet dårligere og mere sårbar indsats i forhold til borgere
med alkoholmisbrug.
Med venlig hilsen
Mikael Jakshøj
Direktør
5
Foreningen af kommtulale
social- sitndheds~ og
arbejdsmarkedschefer i Dammark
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Sendt til: sum@)surn.dk
Cc: sagl@sum.dk
Vordingborg
12. august 2020
HØringssvar til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre
love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for
kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sund-
hedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for mulighe-
den for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag og fremsender hermed følgende bemærkninger til
lovforslaget:
AFTALEINDGAELSE
FSD finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at der nu skal udarbejdes en skriftlig aftale mellem en
privat leverandør og kommunerne, samt at aftalen fremover skal indgås mellem den private leverandør og
som minimum to kommuner modsat en kommune, som tilfældet er i dag. Denne praksis vil styrke gennem-
sigtigheden, og den vil overordnet set skabe større troværdighed omkring aftalerne.
Men da aftaleformen også fremover vil have opsættende virkning for alle landets kommuner, vil vi anbefale
en markant styrkelse af kvalitetssikringen af aftalerne, der trods ændringerne fortsat bør styrkes på en
række centrale områder.
Vi anbefaler følgende tiltag ved en aftales indgåelse:
• Spørgeperiode: Når en aftale planlægges indgået mellem en specifik privat leverandør og en kom-
mune, bør aftaleteksten, når den er udarbejdet i sin endelige form, være offentlig tilgængelig i en
periode på 14 dage inden dens endelige ikrafttræden. Dette vil give andre kommuner og private
leverandører mulighed for at stille spørgsmål af faglig eller kapacitetsmæssig karakter til såvel den
private leverandør som kommunen. Offentliggørelsen af aftaleteksten kan f.eks. ske på Tilbudspor-
talen (i et dedikeret faneblad), hvor kommunerne selv kan orientere sig om dels nye aftaler, der
afventer indgåelse, dels eksisterende aftaler der er indgået og således er gældende.
• Standardiseret aftalegrundlag: Der bør udarbejdes en konkret skabelon for aftalerne mellem aktØ-
rerne inden for den ambulante, anonyme alkoholbehandling. Dette for at sikre ensartethed i afta-
lerne samt for at sikre den generelle kvalitet heraf.
AFTALEOPHØR
FSD finder det problematisk, at det trods nærværende lovforslag fortsat er meget vanskeligt at bringe en
aftale mellem en privat leverandør og en kommune til ophør.
fid@socialchefforeningen.dk
Tlf.: 55 36 27 30
1
Foreningen af kommunale
social- sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark
Vi anbefaler derfor følgende:
• Tidsbegrænsede aftaler: En aftale mellem en privat leverandør og en kommune bør automatisk
udløbe efter to år. Aftalen kan herefter fornys, men som foreslået ovenfor i forbindelse med afta-
lens indgåelse, bør spørgeperioden ligeledes gælde ved forlængelsen af en aftale.
• Gennemgang af aftale: To af hinanden uafhængige kommuner bør kunne kræve en aftale gennem-
gået af Socialtilsynet, såfremt kommunerne kan redegøre for problematiske forhold i aftalen, ek-
sempelvis i kvaliteten af alkoholbehandlingen hos den private leverandør. Den private leverandør
bør kunne fortsætte varetagelsen af den ambulante alkoholbehandling under gennemgangen af
aftalen, men skal stå til rådighed ved spørgsmål m.v.
TAKST- OG PRISBEREGNING
Med fokus på formuleringen "passende takst" ønsker FSD, at nærværende lovforslag inkluderer en nær-
mere præcisering af, hvad der forstås med en "passende takst", herunder hvordan denne udregnes, hvilke
udgifter, der kan inkluderes heri, samt hvordan det sikres, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i
alkoholbehandlingen — uagtet om den udføres i privat eller offentligt regi.
Med afsæt i en hensigtsmæssig og kritisk anvendelse af offentlige, skattefinansierede midler til finansiering
af alkoholbehandlingstilbud i såvel private som offentlige behandlingstilbud anbefaler vi således følgende:
• Gennemsigtighed i takst- og prisfastsættelsen: Det bør fremgå tydeligt, hvilke udgifter den private
eller offentlige leverandør af et ambulant alkoholbehandlingstilbud lægger til grund for fastsættel-
sen af takst / pris. Endvidere bør det tydeligt fremgå, hvad tilbuddet præcist indeholder.
• En ydelse — en pris: Der bør fastsættes et generelt gældende niveau for taksten / prisen på et am-
bulant alkoholbehandlingstilbud. Logikken bag forslaget er en ydelse — en pris. Den fastsatte pris
bør maksimalt kunne svinge med 5-7 %, hvilket vurderes at tilstrækkeligt til at kunne tilgodese lo-
kale forskelle i omkostningsniveauet i tilbudsproduktionen. Da offentlige aktører, herunder kom-
muner, er anderledes økonomisk funderet end private aktører, bl.a. gennem en selvejet bolig-
masse, bør der dog tages hensyn til private leverandører, der som udgangspunkt opererer på andre
præmisser end de offentlige. Også her er det vores ønske, at der foreligger en klar og tydelig beskri-
velse af, hvilke særlige forhold der kan berettige en højere takst / pris for et ambulant behandlings-
tilbud udført af en privat aktør, samt hvor høj den forøgede pris kan være. Dette skal ses i forlæn-
gelse af et generelt ønske om øget gennemsigtighed i, hvilke produktionsudgifter, der kan medta-
ges i pris- og takstfastsættelen af det enkelte ambulante alkoholbehandlingstilbud.
• Ensartet behandlingstilbud — fælles standard: I forlængelse af punktet ovenfor bør lovforslaget in-
kludere en præcisering af, hvad et ambulant alkoholbehandlingstilbud som minimum skal inde-
holde, herunder hvilke faglige elementer, der indgår i tilbuddet. Socialtilsynene skal herefter sikre,
at såvel offentlige som private leverandører lever op til den fælles standard for ambulante alkohol-
behandlingstilbud. Afviges standarden kan det kun ske "opad", således, at der lægges mere kvalitet
ind i tilbuddet. En forøgelse af indholdet i tilbuddet bør ikke kunne lægges på den generelle pris /
takst, men bør kunne aftales bilateralt mellem leverandør og bopælskommune. Sidstnævnte bør
dog til enhver tid kunne afslå den højere pris, og således kun betale den generelt fastsatte takst /
pris ved alkoholbehandling af en borger med bopæl i kommunen. Tiltræder en kommune den æn-
drede (højere) pris for et udvidet behandlingstilbud, bør dette endvidere ikke have betydning for
fscl@socialchefforeningen.dk
Tlf.: 55 36 27 30
2
Foreningen af kommunale
social- sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Dammark
landets øvrige kommuner, da det ses som en lokal, selvstændig aftale mellem leverandør og bo-
pælskommune.
ANONYMITETSPROBLEMATIKKEN
FSD finder det overordnet positivt, at det for den enkelte borger er muligt at modtage anonym, ambulant
alkoholbehandling i Danmark samtidig med, at vedkommende selv kan vælge, hvor behandlingen skal fo-
regå. FSD er dog meget bekymrede over, at den nuværende faktureringsstruktur ikke giver nogen form for
garanti for, at der reel overensstemmelse mellem den konkrete borger i et udført alkoholbehandlingsforløb
og den kommune, der efterfølgende faktureres herfor. Den for kommunerne manglende adgang til at efter-
prøve, hvorvidt det ambulante alkoholbehandlingsforløb, som kommunen modtager en faktura på, rent
faktisk vedrører en borger med folkeregisteradresse i kommunen, gør således det umuligt for den enkelte
kommune at føre økonomisk tilsyn med udgiften.
FSD anbefaler derfor følgende:
• Sporingsmulighed: FSD anbefaler, at der udvikles en sporingsmulighed, som gør det muligt for
kommunerne / Socialtilsynene at føre kontrol med, om der rent faktisk er overensstemmelse mel-
lem den konkrete borger, som modtager det ambulante alkoholbehandlingstilbud, og den kom-
mune som efterfølgende faktureres som bopælskommunen for ydelsen.
Såfremt det ikke er muligt at udvikle en sådan sporingsmulighed, anbefaler FSD følgende:
• Ændring af anonymitetsforholdet: Kommunerne er som bekendt allerede underlagt særlige regler
om tavspligt og videregivelse af oplysninger og har indarbejdet dette som en fast bestanddel i dag-
lig praksis. Således mener vi ikke, at diskretionshensynet tilsidesættes, såfremt borgeren af behand-
lingsstedet bedes sikre et betalingstilsagn hos bopælskommunen. Et forslag kan være, at tilsagnet
gives af kommunen ved, at borgeren eksempelvis logger ind på Nemld og anmoder om en art vou-
cher, som efterfølgende forevises behandlingsstedet. Herefter kan behandlingsforløbet påbegyn-
des. Voucheren indeholder ikke personlige oplysninger af nogen art. Den dokumenterer blot, at
person har bopæl i kommune X og således kan modtage ambulant alkoholbehandling efter gæl-
dende regler for private og offentlige leverandører af ambulante alkoholbehandlingstilbud. Efter at
have udleveret voucheren til borgeren slettes alle personhenførbare oplysninger om borgeren i
kommunen, og vedkommende identificeres i betalingssituationen således kun via eksempelvis en
kode i voucheren, som stemmer overens med den aktuelle kommune.
Med venlig hilsen
"i/GZtiut~N'
Helle Linrie
Landsformand
fsd @socialchefforeningen.dk
Tlf.: 55 36 27 30
3
GLOSTRUP
,
K 0 M M U N E
KABS — Ledelse og administration
Balåen 3
2600 Glostrup
Høringssvar om lovforslag om behandling af alkoholmisbrug, mellemkommunal
refusion m.v.
www.kabs.dk
kabs@glostrup.dk
Tlf.: 4511 7500
DATO: 5. august 2020
KABS er et behandlingscenter under Glostrup Kommune, som årligt behandler
1.000 borgere med alkohol eller stofproblemer fra mere end 40 kommuner.
Vores kommentarer tager udgangspunkt i vores praksiserfaringer med såvel
behandling af borgere med alkoholproblemer samt samarbejdet og
mellemkommunal afregning med såvel kommuner og eksterne
behandlingssteder.
Lovændringer vil medfører klarhed
Vi er af den opfattelse at de foreslåede lovændringer på alkoholområdet vil
medføre klarhed over reglerne. Lige så vigtigt er hensynet til at
(opholds)kommuner kan få refusion for såvel alkoholbehandling som lægelige
stofmisbrugsbehandling hos (oprindelig) bopælskommune.
Kvalitetsløft i alkoholbehandling skal inkludere Øget efteruddannelse v
Sundhedsstyrelse og forpligtende kvalitetsstandarder
I henhold til Aftale om kommunernes Økonomi 2020 er hensigten at skabe
bedre sammenhæng mellem kvalitet i alkoholtilbuddene, takster og Øvrig hjælp
til borgerne. Alkoholbehandlingen skal tage udgangspunkt i borgerens behov og
dermed vil alkoholbehandlingen også variere i indhold og intensitet fra borger
til borger. Sammenhæng mellem kvalitet og pris må derfor også kvalificeres af
forpligtende kvalitetsstandarder for alkoholmisbrug og Sundhedsstyrelsens
nationale alkoholuddannelsesprogram må udvides således at behandlingen
funderes i de kliniske nationale retningslinjer.
Sproglige ændringer udvider personkreds der kan modtage behandling jf §141
I afsnit 2.1.3 begrunder ministeriet sine hensigter med at minimere risiko for
stigmatiserende sprogbrug. Vi bemærker at det sproglige skift fra
"Alkoholmisbrugere" til "personer som har et alkoholmisbrug" og "personer,
som Ønsker behandling for alkoholmisbrug" udvider målgruppen, som er
berettiget til offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug — med en
personkreds "som ønsker at reducere sit forbrug af alkohol". Tidligere har
behandlingstilbuddet 'kun' rettet sig mod personer med afhængighed eller
skadeligt brug.
KABS
GLOSTRUP
K 0 b9 hA U N E
Beskrivelse af anonyme behandlingsforløb giver kommuner
journaliseringsudfordringer
Det anføres i bemærkningerne s. 47 til §141 stk 7 at behandlingsstedet ved
opkrævning skal beskrive anonyme behandlingsforløb og indhold. Dette er
uhensigtsmæssigt, idet kommunen vil have svært ved at håndtere dette i
sagsbehandlingsøjemed. Mange ydelser i serviceloven tilgodeser jo ikke at
borgere er anonyme. Vores erfaring er at kommunerne derfor frabeder sig
anonymiseret dokumentation, hvorimod kommunerne gerne ser anonyme
borgere på et behandlingssted kontrolleret af en uvildig revisor for berigtigelse
af såvel opkrævet behandling samt borgerens tilhørsforhold til kommunen.
Indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelser og private
behandlingssteder
Indgåelse af skriftlige aftaler mellem et privat behandlingssted og mindst to
kommuner er godt. Der bør imidlertid gives vejledning i, hvilket indhold der skal
indgå i de skriftlige aftaler. Det bør præciseres om de skriftlige aftaler skal
omfattes af bestemmelser om både gyldighedsperiode for aftalen og om vilkår
misvedligeholdelse af aftalen.
KKRs styringsregler og bekendtgørelser skal være fællesgrundlag for
takstberegninger
Takstberegninger og omkostningsægthed bør være reguleret i generel
lovgivning og KKR styringsaftaler fremfor at være en del af en lokal skriftlig
aftale mellem det private behandlingssted og to kommuner. Dette for at sikre
at lokale interesser ikke får en uhensigtsmæssig betydning for de øvrige
kommuner som vil blive forpligtet af aftalen.
Selvhenvenderprincip skal bevares
Borgerens ret til frit valg og til at være anonym har til formål at sikre borgeren
ubesværet adgang til behandling. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser at kun en
mindre del af de behandlingskrævende borgere med alkoholmisbrug kommer i
behandling. Selvhenvenderprincippet (retten til frit valg og anonym behandling
uden kommunal visitation på alle godkendte behandlingssteder) skal derfor
fastholdes på bekostning af den kommunale visitation.
Anonym behandling vanskeliggør kommuners visitation til andre ydelser
Den manglende kommunale visitation betyder imidlertid også at kommunerne
kan få sværere ved at sikre anden hjælp og støtte til anonyme borgere i
alkoholbehandling.
Afvisning af frit valg skal præciseres mere gennem skriftlige aftaler
Offentlige behandlingssteders mulighed for at afvise personer som ønsker at
gøre brug af det frie valg ved kapacitetsproblemer skal præciseres yderligere,
idet offentlige behandlingssteder ikke er omfattet af kravet om skriftlige aftaler
og kommunerne derfor kan have svært ved at vide hvor mange "pladser" de
2 af 3
~
GLOSTRUP
K U M M U N C
har behov på et offentligt behandlingssted (hvilken kapacitet der skal omfattes
af en forsyningspligt).
Takstfastsættelse for behandling for alkoholmisbrug
Takstfastsættelse og afregning er vigtigt at få præciseret. I KKR-rammeaftalen
(teknisk bilag til Styringsaftalen) fremgår det, at takstmodellen omfatter
misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Det omfatter jo både stof- og
alkoholbehandling. I Bekendtgørelsen, som Styringsaftalen tager udgangspunkt
i, er kun Servicelovens § 101 nævnt. Misbrugsbehandling efter sundhedsloven
bØr derfor ligeledes omfattes.
Ensartethed i takstgrundlaget for kommuner, som anvender det samme
behandlingssted er godt og i forvejen anvendt på stofmisbrugsområdet.
Mellemkommunal refusion
Præciseringen af vilkår for mellemkommunal refusion har været er god. I
udkastet skal det dog præciseres om mulighed for refusion også gælder
borgere på herberger og krisecentre, hvor borgeren opholder sig uden
medvirken fra bopælskommunen.
Indregning af sundhedsfaglige udgifter i taksten for tilbud efter lov om social
service
Beliggenhedskommunen (opholdskommunen i et borgerperspektiv) har ikke
altid mulighed for at indregne udgifter jf Sundhedsloven i takstgrundlaget på
herberger og krisecentre idet de ofte drives af andre end
beliggenhedskommunen (regioner eller private).
Det bør præciseres at opholdskommunen i disse tilfælde berettiges til
mellemkommunal refusion hos bopælskommunen, i de tilfælde hvor borgeren
har behov for ydelserjf sundhedsloven.
3 af 3
Dato: 11. august 2020
Sags ID: SAG-2013-01147
Dok. ID: 2950638
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 Kobenhavn S
%wnv.kl.dk
Side 1 af 6
ILL
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
KL's bemærkninger til udkast til ændringer af sundhedsloven og
mellemkommunal refusion på sundhedsydelser
KL har modtaget udkast til ovennævnte lovforslag i høring fra Sundheds-
og Ældreministeriet. Ministeriet udbeder sig KL's bemærkninger senest
den 12. august 2020. Grundet den korte tidsfrist har det ikke været muligt
at behandle udkastet politisk, hvorfor KL tager forbehold for eventuelle
senere politiske bemærkninger.
KL er enig i behovet for bedre styringsmuligheder på alkoholområdet, og
den deraf nødvendige regulering.
KL ser en lang række positive elementer i de foreslåede ændringer, som
fremgår af lovforslaget, men er også af den opfattelse, at de foreslåede
ændringer ikke i tilstrækkelig grad løser nogle af de centrale problemer.
KL har følgende bemærkninger:
Alkoholbehandlingen
Det opstillede forslag løser ikke i tilstrækkelig grad udfordringerne på al-
koholområdet. I teksten til lovarbejdet nævnes det, at kommunerne skal
"Vide hvad de betaler for". KL gør opmærksom på, at det med den kom-
munale forsyningsforpligtelse ikke er tilstrækkeligt for kommunerne at
vide, hvad man betaler for, men at kommunerne ønsker indflydelse på
hvilke ydelser, der skal leveres og til hvilken pris. I udkastet henvises til,
at kommunen og den private leverandør aftaler i kontrakten, hvad der
skal leveres, men der er jo netop ikke visitation til den ambulante alkohol-
behandling. Der er selvmøderprincip og borgeren møder op uden kom-
munal medvirken. Desuden er der ikke en definition af, hvad den ambu-
lante behandling indeholder. Det står derfor den private leverandør frit for
at beslutte hvilke ydelser borgeren tilbydes.
Lovforslaget foreslår, at der fremadrettet kræves, at en privat leverandør
indgå en kontrakt med to kommuner fremfor som i dag, en enkelt kom-
mune. Dette ændrer dog ikke på, at de øvrige betalingskommuner ikke
har nogen indflydelse på, hvad indholdet i den ambulante behandling
skal bestå af, idet aftalen vil være indgået af andre og muligvis fjerntlig-
gende kommuner med andre lokale forhold og behov.
Dato: 11. august 2020
Sags ID: SAG-2013-01147
Dok. ID: 2950638
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 6
ILL
KL vil derfor foreslå en tværkommunal model, hvor aftaleindgåelsen for-
ankres i regi af KKR. Det kræver en særlig konstruktion, hvor en af kom-
munerne i hvert KKR indgår aftale på vegne af de øvrige kommuner.
Der er flere fordele ved en model, der er forankret under KKR. Modellen
betyder, at kommunerne bedre kan sikre en tilstrækkelig bred vifte af til-
bud, som passer til mange forskellige typer af behandlingsbehov. Det vil
også være lettere at lave et mere ensartet indhold af tilbuddene samt en
bedre kvalitetssikring af tilbuddene i den pågældende KKR-region. Ende-
ligt kan modellen sikre en bedre kommunal styring af området. Modellen
strider heller ikke mod borgerens frie valg, idet borgeren forsat vil kunne
benytte et tilbud i en anden region.
Den foreslåede model, hvor en privat leverandør kan indgå en aftale med
to kommuner i hver sin ende af landet, vil ikke kunne sikre en mere ens-
artet kvalitet eller tilstrækkelige forskelligartet tilbud og vil dermed ikke
sikre kommunerne en bedre styring. I forhold til godkendelse af tilbud-
dene er det KL's opfattelse, at underafdelinger/satellitter mv. også vil
skulle have en selvstændig godkendelse og indgå særskilte kontrakter
med to kommuner.
Set i lyset af den teknologiske udvikling er der behov for opstilling og re-
gulering af fx en virtuel behandling. Dette gælder både i forhold til data-
sikkerhed, det faglige indhold samt den metodiske tilgang.
Den manglende definition af indholdet i den ambulante behandling er en
anden central problemstilling, som lovforslaget heller ikke løser i tilstræk-
kelig grad. I lovforslaget er der lagt op til en definition af ambulant alko-
holbehandling, som kun forholder sig til intensitet og behandlingslængde.
Det vil således forsat være op til den private leverandør at bestemme ind-
holdet i behandling. Det er den manglende definition af indholdet, som
udgør et af de væsentligste problemer i forhold til taksterne.
I de seneste år har der været en del kritik af kommunerne med henvis-
ning til manglende overholdelse af behandlingsgarantien. KL er ikke enig
i denne kritik, og den obligatoriske registrering i SMDB viser med al tyde-
lighed, at kommunerne overholder tidsfristen. Der er ingen ventetid på at
modtage ambulant alkoholbehandling.
KL er enig i, at der kan være tvivlsspørgsmål i forhold til visitationen til
dag- og døgnbehandling, som det kunne være gavnligt at få belyst. Det
er dog nødvendigt at gøre opmærksom på, at der ofte er tale om borgere
med komplekse problemstillinger, der kræver en rusmiddel-, en psykolo-
gisk-, og en somatisk udredning. Disse udredninger er typisk afgørende
for en korrekt visitation af borgeren, så borgeren modtager det bedst eg-
nede behandlingstilbud, men desværre er disse udredninger også tids-
krævende. Der er derfor brug for en tydeliggørelse af, hvilke initiativer
skal være sat i værk for, at man kan sige, at tidsfristen er overholdt.
Det er KL's opfattelse, at overgangsperioden kan kortes ned således, at
ikrafttræden er I. juli 2021. Dette begrundes med, at kommunerne mod-
tager regninger på betydelige beløb på et område, hvor kommunerne har
forsyningsforpligtigelsen uden at have nogen form for styringsmuligheder.
Dato: 11. august 2020
Sags ID: SAG-2013-01147
Dok. ID: 2950638
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 Kobenhavn S
vv~kl.dk
Side 3 af 6
1,(L
Mellemkommunal refusion på sundhedsydelser i tilbud efter service-
loven
KL er enig i, at der er en række udfordringer i forhold til, at det er op-
holdskommunen, der leverer og betaler for en række sundhedsydelser til
udsatte borgere, der opholder sig på tilbud under serviceloven i andre
kommuner end bopælskommunen.
Det er KL's opfattelse, at indførsel af mellemkommunal refusion eller mu-
lighed for at indregne sundhedsudgifterne i taksten vil kunne afhjælpe
nogle af de udfordringer der er i forhold til levering af sundhedsydelser til
borgere, som opholder sig fx på tilbud efter servicelovens § 107-108 eller
110.
KL har dog en række anbefalinger og kommentarer til lovforslaget, som
uddybes i det følgende.
Der er brug for en ændring af reglerne i retssikkerhedsloven
KL anbefaler, at nye regler om mellemkommunal refusion for sundheds-
lovsydelser skrives ind i regelsættet om mellemkommunal refusion, der
allerede findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område § 9 c, stk. 1 (som en af de love, kommuner kan opkræve refusion
for) i stedet for eller parallelt med en eventuel ændring af sundhedsloven.
En ændring af retssikkerhedsloven fremfor sundhedsloven for så vidt an-
går refusionsbestemmelserne har følgende fordele:
Eventuelle uenigheder mellem kommuner om deres forpligtelser
vil kunne blive afgjort af Ankestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens §
61. Der findes ikke en højere administrativ instans, hvor kommu-
ner kan få afgjort sager om uenighed om deres forpligtelser efter
sundhedsloven. En eventuel uenighed vil derfor skulle blive ind-
bragt for domstolene, hvilket efter vores opfattelse ikke er ønske-
ligt. De fleste kommuner og regioner har — heldigvis — den
samme opfattelse, hvorefter offentlige myndigheder ikke stævner
hinanden i civile retssager, medmindre spørgsmålet er yderst
principielt, eller af stor økonomisk betydning. Dette betyder dog,
at nogle uenigheder får lov at fortsætte i meget lang tid, med om-
fattende korrespondance myndigheder i mellem, og nogle gange
til ulempe for borgerne. En adgang til at få uenigheder afgjort i
Ankestyrelsen vil derfor være ønskeligt.
- Refusionen vil gælde de samme borgere, for hvem der allerede
er refusion for efter retssikkerhedsloven. Da kommunerne kender
disse borgere, er det administrativt let at tilføje sundhedslovsydel-
ser til refusionskravet.
- Refusionen vil også omfatte de borgere, der opholder sig på øv-
rige botilbud, herunder fx boliger opført efter almenboligloven.
Dato: 11. august 2020
Sags ID: SAG-2013-01147
Dok. ID: 2950638
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 6
ILL
Refusionen vil følge de gældende regler og den praksis, som of-
fentliggøres af Ankestyrelsen, og eventuelle praksisændringer vil
derfor gælde hele refusionsområdet. Hvis bestemmelserne om
refusion for sundhedslovsydelser udskilles fra de øvrige refusi-
onsbestemmelser, er der risiko for, at eventuelle praksisændrin-
ger ikke følges ad. Dette vil medføre usikkerhed og uklarhed over
refusionsreglerne i hhv. retssikkerhedsloven og sundhedsloven.
Det er ikke entydigt, hvilken kommune, der har et betalingsansvar
Det fremgår ikke af lovteksten, hvilken kommune, der skal yde refusio-
nen. Af bemærkningerne (s. 33 samt s. 55) fremgår det, at det vil være
den kommune, der har anbragt barnet eller den unge på anbringelsesste-
det. KL forslår, at det skrives ind i lovteksten, at refusionen ydes af den
kommune, der er refusionspligtig efter reglerne i § 9 c i retssikkerhedslo-
ven.
Det er ikke i alle tilfælde, at det er den kommune, der har anbragt barnet
eller den unge, som skal afholde udgifterne hertil. Dette gælder fx i de
sager, hvor en tidligere opholdskommune ikke har anbragt barnet, mens
anbringelsesgrundlaget allerede var til stede under barnets ophold i
denne kommune, hvorfor den tidligere opholdskommune er blevet pålagt
refusionspligt efter reglerne om passivitet, jf. retssikkerhedslovens § 9 c,
stk. 6. Også for unge over 18, der er bevilget efterværn efter servicelo-
vens § 76, stk. 3, vil handlekommune og betalingskommune ikke altid
være den samme. For at undgå uklarheder og uenigheder forslås det
derfor at henvise til refusionsbestemmelsen § 9 c, fremfor opholds- og
handlebestemmelserne i §§ 9 og 9 a.
I øvrigt bemærkes det til bemærkningerne på s. 35, at reglerne for børns
og unges opholdskommune ikke fremgår af retssikkerhedslovens § 9,
men af § 9 a i samme lov.
Ligesom for børn kan der også for voksne være forskel mellem borgerens
handlekommune, og den kommune, der endeligt skal afholde udgifterne
til borgeren. Dette er fx tilfældet for borgere, der allerede inden d. 1. okto-
ber 2010 havde ophold på et botilbud, og for hvem deres tidligere op-
holdskommune inden d. 1. oktober 2010 har truffet afgørelse om, at kom-
munen ikke ønskede at tage handlepligten for pågældende borger tilbage
(jf. § 3, stk. 4 i lov nr. 550 af 26-05-2010).
Også for voksne forslår KL derfor, at refusionen for ydelser efter Sund-
hedsloven skal ydes af den kommune, der har refusionspligt for den på-
gældende borger efter § 9 c i retssikkerhedsloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at teksten i lovforslaget også kan mis-
forstås i de tilfælde, hvor en borger ikke visiteres til opholdet af en kom-
mune, men af anden offentlig myndighed. Dette gælder fx borgere på til-
bud efter servicelovens §§ 109 og 110, hvor det er forstanderen for krise-
centret eller forsorgshjemmet, der visiterer borgeren.
Bemærkningen på s. 33 under pkt. 2.2.3; om at refusionen skal ydes af
den kommune, der har visiteret eller anbragt borgeren, er således ikke
Dato: 11. august 2020
Sags ID: SAG-2013-01147
Dok. ID: 2950638
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
wwv.kl.dk
Side 5 af 6
ILL
dækkende for de tilbud efter §§ 109 og 110, der er selvvisiterende. Her
mangler lovforslaget — både i lovteksten og i bemærkningerne — at adres-
sere, hvilken kommune, der skal yde refusionen.
KL gør desuden opmærksom på, at det i forhold til udsatte borgere fx
hjemløse, som opholder sig på et herberg mv. jf. servicelovens § 109
ikke altid er oplagt at udpege en betalingskommune, idet borgeren kan
have haft ophold i mange kommuner uden at modtage hjælp eller ofte
skifter opholdskommune.
Lovforslaget omfatter ikke alle relevante tilfælde
Lovteksten i det forelagte lovforslag omfatter borgere, "der som følge af
en afgørelse truffet af en anden kommune eller anden offentlig myndig-
hed i medfør af lov om social service" har bopæl i kommunen.
Det udelukker kommuner fra at indhente refusion for visse borgere, her-
under:
Borgere, der er tilflyttet kommunen ved at benyttet sig
af deres ret til frit valg, jf. almenboliglovens § 58 a,
samt bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006
om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel
20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter §
108.
Efter reglerne omkring borgernes ret til frit valg, herunder Ankestyrelsens
praksis herom, kan en borger, der er visiteret til et varigt botilbud, vælge
et andet tilsvarende tilbud. Dette gælder både botilbud, oprettet efter ser-
vicelovens § 108, samt boliger oprettet efter almenboligloven. Når en bor-
ger er tilflyttet en kommune på grund af, at borgeren selv har valgt dette
efter reglerne om frit valg, vil borgeren formelt ikke være visiteret til netop
dette botilbud.
Ved at begrænse muligheden for mellemkommunal refusion for ydelser
efter sundhedsloven til de borgere, der er direkte visiteret til deres nuvæ-
rende tilbud, afskærer man bopælskommuner fra at indhente refusion for
borgere, der er tilflyttet kommunen via borgerens brug af retten til frit
valg. Det er lige præcis den skelnen, som søgtes ophævet ved retssikker-
hedslovens § 9 c, stk. 5, samt ved Ankestyrelsens principafgørelse nr.
77-14.
2- Borgere, der opholder sig på botilbud efter anden lov-
givning end serviceloven, men som får omfattende
støtte efter serviceloven, herunder servicelovens §§ 83,
85, 103 og 104.
Mange kommuner har de seneste 15 år omdannet deres plejehjem samt
deres sociale botilbud efter serviceloven til boliger efter almenboliglovgiv-
ningen. Udviklingen i både samfundet og i den sociale lovgivning er såle-
des gået i retningen af at skelne mellem borgerens fysiske bolig og den
støtte, som borgeren modtager i boligen. Denne udvikling har været båret
af et politisk ønske, og fremgår bl.a. af forarbejderne til serviceloven,
199611 LSF 229, Almindelige bemærkninger, pkt. 6.5.
Dato: 11. august 2020
Sags ID: SAG-2013-01147
Dok. ID: 2950638
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 6
ILL
Denne udvikling tages der også højde for i retssikkerhedslovens § 9 og 9
c, som ikke kun indeholder regler for handlepligt og mellemkommunal re-
fusion for borgere, der opholder sig på botilbud efter servicelovens §§
107-110, men også omfatter andre, lignende botilbud (jf. retssikkerheds-
lovens § 9, stk. 7, nr. 5, samt § 9 c, stk. 2, nr. 5).
Ved at lovteksten i det nuværende lovforslag kun henviser til afgørelser,
truffet jf. serviceloven afskæres kommuner fra at kunne indhente refusion
for sundhedslovsydelser for størstedelen af borgere med betydelig oglel-
ler varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i botilbud, fordi deres
bolig er opført efter almenboligloven mv. Dette vurderer KL vil betyde, at
lovændringen ikke vil opfylde kommunernes behov.
Det er uklart, hvordan sundhedsydelser afgrænses og hvilke ydelser, der
kan indregnes i taksterne
Det bemærkes i bemærkningerne til lovforslaget, at social- og indenrigs-
ministeren med lovændringen får mulighed for at fastsætte regler om, at
udgifter til andre ydelser end alene ydelser efter serviceloven kan indreg-
nes i taksterne for tilbud efter serviceloven (s. 37).
Det bemærkes således, at der vil kunne fastsættes regler om "indregning
af omkostninger til sundhedsfaglig behandling, der ydes til borgeren af
det pågældende sociale tilbud" (s. 38).
Samtidig bemærkes det dog, at der efter bemyndigelsen "ikke vil kunne
fastsættes regler om, at udgifter til kommunale sundhedsydelser (be-
handlinger), der ydes efter sundhedsloven kan indregnes i taksterne for
tilbud efter serviceloven" (s. 38).
Og videre at "sociale tilbud ikke nødvendigvis" [kan få] "dækket de udgif-
ter, som de måtte have til at levere sundhedsfaglig behandling, der ikke
ydes efter sundhedslovens regler om de kommunale sundhedsydelser
( ... )„
Disse bemærkninger virker umiddelbart modstridende. Det fremstår såle-
des uklart, hvilke sundhedslovsydelser, der vil kunne ydes på et socialt
tilbud (og som dermed efter en bemyndigelse vil kunne indregnes i tak-
sten), uden samtidig at være kommunale sundhedsydelser.
KL foreslår derfor, at det præciseres i lovbemærkningerne, hvilke ydelser,
der efter en bemyndigelse fremover påtænkes at kunne blive indregnet i
taksten og hvilke, der vil kun indhentes mellemkommunal refusion for.
Med venlig hilsen
Janet Samuel
Høringssvar <-D
LÆGEFORENINGEN
Høringssvar på lovforslag om behandling for alkoholmisbrug,
mellemkommunal refusion m.v.
Relevante tiltag, men behov for at fastsætte faglige kvalitetsstandarder
for alkoholbehandlingen
Lægeforeningen bakker op om de foreslåede tiltag i lovforslaget, eftersom
alle tiltag, der kan være med til at sikre øget kvalitet på dette område, må
hilses velkommen. Det foreslåede krav om, at private behandlingssteder
fremover skal indgå aftaler med mindst to kommuner må formodes at
medføre en forbedret kvalitet blandt de mindste private behandlingssteder
og etableringen af hjemmel til mellemkommunal refusion vil give
beboerne på botilbud m.v. adgang til bedre sundhedsfaglig behandling
(hjemmesygepleje, genoptræning mv.) og øget patientsikkerhed.
Samtidig vil Lægeforeningen gerne understrege, at de foreslåede tiltag på
ingen måde er tilstrækkelige til at sikre en højere og mere ensartet kvalitet
på området. Lægeforeningen er fortsat bekymret for kvaliteten af den
kommunale alkoholbehandling og mener, at der er et stort og
veldokumenteret behov for at indføre nationale og bindende faglige
minimumsstandarder for kvaliteten af alkoholbehandlingen, som også bør
omfatte krav til uddannelsesniveauet hos behandlerpersonalet.
Senest har Sundhedsstyrelsens Servicetjek af offentligt finansieret
alkoholbehandling fra 2019 afdækket et klart behov for at styrke særligt
den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen. Der er således belæg for
at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at indføre forpligtende
nationale kvalitetsstandarder, som vil bidrage til at øge såvel
kvalitetsniveauet og patientsikkerheden.
Det er ærgerligt, at ministeriet ikke følger op på Sundhedsstyrelsens
anbefalinger på området, og sikrer en reel forbedring af kvaliteten i såvel
offentlige og private behandlingstilbud.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Ratchke
Formand
12. august 2020
Sagsnn 2020 - 5010
Aktnr:2815372
Domus Medica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
TIL +45 3544 8500
Tlf.: +45 3544 8222 (direkte)
E-post: dadl@dadLdk
E-post: clv@DADL.DK
www.laeger.dk
Sabine Godsvig Laursen
Fra:
Sendt: -1'fåugust 2020 20:17
Til: DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Cc: Sabine Godsvig Laursen
Emne: Høringssvar behandling for patienter med alkoholmisbrug
Til rette vedkommende,
Jeg står ikke på listen i forhold til høring, men har deltaget i møder via Sundhedsstyrelsen og Covi.
Det lyder rigtig godt med stramningen i forhold til de private behandlingssteder.
Det jeg savner er en egentlig kvalitetsstandard med minimumskrav ikke kun til de private tilbud men også til de
kommunale. Dette for at sikre mere ensartethed og størrelse i tilbuddene på landsplan og sikring af evidensbaseret
behandling.
Svarende til kvalitetskravene på f.eks. sygehusafdelinger under sundhedsloven.
Kan være det kommer i bemærkninger til loven — eller?
Med venlig hilsen
1
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
sum@sum.dk
RÅDET FOR
SOCIALT
UDSATTE
11. august 2020
Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og
forskellige andre love (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for
alkoholmisbrug, mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der
leveres til borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til sundhedsfaglig
behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)
Rådet takker for høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og
forskellige andre love.
Lovforslaget om bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug
Rådet forholder sig overordnet positivt til lovforslaget om bedre styring af offentligt finansieret
behandling for alkoholmisbrug. Rådet bemærker dog, at forslaget alene har fokus på at styrke
kvaliteten ved at give kommunerne bedre muligheder for styring frem for at sikre en høj og
ensartet kvalitet i alle tilbud. Styringen alene kan virke begrænsende for borgernes frie valg, da
man må formode, at den vil medføre mindre udbud af behandlingssteder herunder også
sikkerhed for alternativer til det kommunale ambulante tilbud, hvis borgeren ikke ertilfreds med
kvaliteten af det. Det kan være et særligt problem i udkantskommuner. Derfor bør der gøres
mere for at sikre høje kvalitetsstandarder ikke kun i de private tilbud, men også i de offentlige
tilbud.
Derudover ser Rådet det som udemærket at få en bedre styring med skriftlige aftaler og klare
definitioner på hhv. ambulant, dag- og døgnbehandling. Kravet om, at private behandlingssteder
skal indgå aftaler med to kommuner for at blive en del af fritvalgsordningen, virker som en
pragmatisk måde at begrænse mulighederne for dårlige tilbud. Det ændrer dog ikke på, at den
faglige sammenhæng mellem pris og kvalitet stadig er den enkelte kommunes ansvar. Det kunne
i stedet tilsigtes, at vurderingen blev gjort til et centralt anliggende, så der sikres mere
ensartethed, sammenhæng mellem pris og kvalitet, og en generel høj kvalitet på tværs af landets
private og offentlige tilbud.
Rådet understreger vigtigheden af fastholdelse af retten til anonym ambulant behandling af
alkoholafhængighed.
Lovforslaget om mellemkommunal refusion
Rådet er enig i, at det er afgørende for socialtandplejens succes, at borgerne kan få hjælp der,
hvor de opholder sig. Rådet læser forslaget således, at borgere med lovændringen vil kunne
visiteres til socialtandpleje i og af opholdskommunen, og at opholdskommunen derefter kan
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE I t +45 4185 1100 e post@udsatte.dk w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
søge mellemkommunal refusion. Rådet er enig i, at socialt udsatte skal sikres en let og smidig
adgang til socialtandplejen der, hvor de opholder sig.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand, Rådet for Socialt Udsatte
2
SELVEJE DANMARK
SLOTSHOLMSGADE 1 T. 3374 6427
BØRSEN KONTAKT(~SELVEJE.DK
1217 KØBENHAVN K WWW.SELVEJE.DK
Sundheds- og.Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1o57København K
Att: sum@sum.dk med kopi til sagl@sum.dk
1o. augUSt2020
Høringssvar vedr.forslag til ændring af sundhedsloven, lov om social service og
forskellige andre love
Overordnede bemærkninger
Selveje Danmark har den 2. juli 2020 modtaget et forslag til ændring af sundhedsloven, lov om social
service og forskellige andre love i høring. Selveje Danmark har med både interesse og bekymring læst
forslagene. Selveje Danmark stiller sig positivt over for forslaget om skabe hjemmel til at modtage
mellemkommunalrefusion for sundhedsudgifter. Selveje Danmark stiller sig derimod særdeles kritisk
over for, at det er kommunernes villighed til at indgå aftaler med et privat, herunder selvejende,
alkoholbehandlingstilbud, der afgør, hvorvidt tilbuddet kan yde akoholbehandling — og ikke tilbuddets
kvalitet vurderet ud fra objektive kriterier og kontrolleret af et uvildigt tilsyn. Forslagene vil i praksis
medføre, at det bliver umuligt at oprette nye private, herunder selvejende, alkoholbehandlingstilbud.
Det fremgår af lovforslagets indledning, at forslagene udspringer af økonomiaftalen mellem regering
og Kommunernes Landsforening 2021 og begrundes med, at "kommunerne oplever, at de har svært
ved at styre udgifterne til alkoholmisbrug." (s. 11). Selveje Danmark undrer sig over begrundelsen, da
Rådet for Socialt Udsatte i juni 202o har udarbejdet et notat, der viser, at kommunernes udgifter til
alkoholmisbrug blot er steget under 4 procent i perioden 2o15 — 2019 (2019-p1). Der er derfor svært at
se økonomi som en væsentlig årsag til lovforslagets indgreb i de private tilbuds rammevilkår.
Specifikke bemærkninger til forslaget
Vedr. §141 stk. 2, 6, 7 og 8 om krav til private alkoholbehandlingstilbud om indgåelse aftale med
minimum to kommunalbestyrelser om levering af alkoholbehandling
Selveje Danmark mener, at kravet om, at et privat tilbud skal indgå en aftale med to kommuner for at
levere behandling, reelt umuliggør, at nye private alkoholbehandlingstilbud, herunder også selvejende
tilbud, kan etablere sig. For hvordan kan en kommune sige ja til at anvende et
alkoholbehandlingstilbud, før tilbuddet er godkendt af socialtilsynet, og en godkendelse af
socialtilsynet kræver, som det fremgår af forslaget, en aftale med mindst en kommune Gf. side 47:
"Socialtilsynet vil således ikke skulle starte en godkendelsesproces, før et alkoholbehandlingssted kan
SELVEJE DANMARK
SLOTSHOLMSGADE 1 T. 3374 6427
BØRSEN KONTAKT(CbSELVEJE.DK
1217 KØBENHAVN K WWW.SELVEJE.DK
fremvise en gyldig aftale med minimum en kommune.")?
Desuden vil de kommuner, som det private tilbud forsøger at indgå en aftale med om levering af
behandling, stå i en uforholdsmæssig gunstig forhandlingssituation i forhold til at forhandle takster,
da en kommune vil kunne betinge sig en særlig gunstig takst for at indgå en aftale med den det
pågældende private behandlingstilbuds. En aftale som er en forudsætning for behandlingstilbuddets
godkendelse og dermed også det eksistens.
Endelig gælder det, at hvis et privat tilbud lykkes med at indgå aftaler med to kommuner om levering
af alkoholbehandling og bliver godkendt, så er de øvrige kommuner, som måtte anvende det private
behandlingstilbud, kun forpligtet på at betale den takst, som der er fastlagt ved indgåelsen af aftale ml.
det private tilbud og de to kommuner jf. lovforslaget § 252 stk. 2, 3 og 4.
Lovforslaget forstærker urimelig retsstilling
Lovforslaget vil forstærke den urimelige retsstilling, som private, herunder selvejende,
alkholbehandlingstilbud befinder sig i, når det ikke er det konkrete alkoholbehandlingstilbuds kvalitet,
der afgør, hvorvidt tilbuddet må levere alkoholbehandling, men i stedet kommunernes vilje til at indgå
(nu skriftlige) aftaler med det enkelte tilbud. En kvalitet som tilmed er vurderet ud fra objektive
kriterier og kontrolleret af af et uvilidigt socialtilsyn. Private alkoholbehandlingstilbuds retsstilling
bliver dermed markant ringere, end de offentlige alkoholbehandlingstilbud, som ikke er underlagt de
samme krav.
Sundheds- og Ældreministeriet begrunder lovforslagets krav til private alkoholbehandlingstilbud om
skriftlig indgåelse af aftale med to kommuner om levering af alkoholbehandling med, at det vil skabe
større sikkerhed for "at behandlingsstedet yder en behandling af god kvalitet". Selveje Danmark
påpeger, at det netop er Socialtilsynets opgave at sikre, at behandlingsstedet tilbyder en tilstrækkelig
høj kvalitet til at kunne levere alkoholbehandling, og at det allerede fremgår af lovforslagets §141 stk 4,
at et privat alkoholbehandlingstilbud skal være godkendt og underlagt driftrsorienteret tilsyn af
socialtilsynet. Det foreliggende lovforslag synes på den baggrund at udtrykke en underlige form for
underkendelse af socialsynets faglighed og kompetence, som ikke er rimelig. Selveje Danmark mener
desuden ikke, at kommunerne er de rette til at kontrollere kvaliteten af egne tilbud eller med
konkurrende alkoholbehandlingstilbud.
Offentlige tilbud leverer ikke pr. definition kvalitet eller har en retvisende takst
Selveje Danmark mener ikke, at det kan "forudsættes, at offentlige behandlingssteder leverer den
forventede kvalitet til en passende takst", sådan som det fremgår af lovforslaget (s. 23). Det er
tværtimod Selveje Danmarks oplevelse, at en række af de kommunale alkoholbehandlingstilbud er af
så lav intensitet, at det er vanskeligt at se, hvordan det kommunale tilbud kan levere en tilstrækkelig
behandlingseffekt og kvalitet. F.eks. tilbyder Herning Kommune ambulant alkoholbehandling, hvor
SELVEJE DANMARK
SLOTSHOLMSGADE 1 T. 3374 6427
BØRSEN KONTAKTCdSELVEJE.DK
1217 KØBENHAVN K WWW.SELVEJE.DK
antallet af borgerettede "timer" er under 30 minutter/ugel. Andre kommuner fastsætter takster, der er
så lave, at det ikke er muligt at drive et reelt kvalificeret tilbud. Se f.eks. Hvidovre Kommunes
ambulante alkoholmisbrugsbehandling, der koster 1kr i timen2.
Forslag: Underlæg alle offentlige som ikke-offentlige alkoholbehandlingstilbud socialtilsynet
Selveje Danmark mener, at den nuværende ordning, hvor socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
det konkrete tilbud er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, eller om tilbuddet er omfattet
af tilsyn efter §§ 150 og 151 i lov om social service, bør bringes til ophør Gf. lov om socialtilsyn §4 stk.
4). I stedet foreslår Selveje Danmark, at for at sikre uvildigt tilsyn og kvalitetskontrol med alle
alkoholbehandlingstilbud bør alle tilbud efter §141 i sundhedsloven pr. definition blive underlagt
Socialtilsynet.
Vedr. § 141 Stk. 5 om anonym rådgivning om og ambulant behandling for alkoholmisbrug
Selveje Danmark finder det positivt, at det bliver præciseret, at rådgivning om og ambulant behandling
for alkoholbehandling skal ydes anonymt, hvis borgeren ønsker det.
Forslag: Indfør krav om at borgere i anonym alkoholbehandling skal bekræfte behandling ved lægen
Anonym behandling stiller dog selvejende alkoholbehandlingstilbud i en vanskelig situation, når nogle
kommuner afviser at betale for behandlingen af en borger med begrundelsen, at tilbuddet ikke har
fremlagt dokumentation for, at det er den pågældende kommunes borger, som de har ydet behandling
af. Ikke-offentlige alkoholbehandlingstilbud bliver på den måde fanget mellem at fastholde borgerens
ret til anonymitet og behovet for at dokumentere sin behandling og krav på betaling. Selveje Danmark
foreslår derfor, at borgere i anonym alkoholbehandling, senest 14 dage efter opstart af behandlingen,
skal kontakte (fysisk/digitalt/telefonisk) egen læge og bekræfte at være gået i behandling. Borgerens
læge vil herefter over for kommunen kunne bekræfte, at en borgere fra kommunen er gået i behandling
på det pågældende private behandlingstilbud, samtidig med at borgerens anonymitet i relation til
kommunen vil kunne opretholdes.
Vedr. § 141 stk. 6 - 8 vedr. frit valg
Selveje Danmark finder det positivt, at borgerens ret til frit valg af alkoholbehandlingssted præciseres
for ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Selveje Danmark mener, som det
fremgår af ovenstående, ikke, at kravet til private alkoholbehandlingstilbud om indgåelse af aftale med
minimum to kommunalbestyrelser om levering af alkoholbehandling, er hverken rimeligt eller gavnligt
Gf. ovenstående bemærkninger vedr. §141stk. 2, 6, 7 og 8)
'Jf. Tilbudsportalen: https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=YZC-
3452&afdelingsid=Odb6d06f-de6b-4aa2-a414-b454ca310058&aktivtMenupunkt=VOKSNE
Z Se Tilbudsportalen: https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=SAF-
9792&afdelingsid=lc92b63f-dcec-481f-9a85-c4668a71b6fe&aktivtMenupunkt=
SELVEJE DANMARK
SLOTSHOLMSGADE 1 T. 3374 6427
BØRSEN KONTAKT(n)SELVEJE.DK
1217 KØBENHAVN K WWW.SELVEJE.DK
Vedr. §§ 247 -251 om bopælskommunens ret til mellemkommunalrefusion
Selveje Danmark finder det relevant og helt rimeligt, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at
bopælskommunen kan få refusion for nogle af de sundhedsudgifter, der knytter sig til borgere fra
andre kommuner. Lovforslaget er med til at sikre, at det ikke er en økonomisk belastning for den
enkelte kommune at huse et behandlingstilbud med borgere fra andre kommuner, som har brug for
kommunale sundhedsydelser, hvad enten det er privat eller offentligt. Selveje Danmark ser også retten
til mellemkommunal refusion som vigtig i forhold til at sikre, at det ikke er en økonomisk belastning
for en kommune at have et ikke-offentlig behandlingstilbud, som typisk har borgere fra mange
kommuner, beliggende i kommunen.
Selveje Danmark påpeger, at det er vigtigt, at udgifter til forbindingsstoffer bliver betragtet som en del
af hjemmesygeplejen, så der også kan opnås mellemkommunal refusion for disse udgifter.
Selveje Danmark opforderer til, at hjemlen til mellemkommunalrefusion udvides til flest mulige
kommunale sundhedsydelser.
Vedr.§ 174, stk. 3 om social- og indenrigsministerens bemyndigelse til atfastsætte regler for
indregning af visse former for sundhedsfaglig behandling
Ifølge forslaget vil social- og indenrigsministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
omkostninger til visse former for sundhedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet til borgere som led i
opholdet på tilbuddet kan indregnes i taksten for tilbuddet efter servicelovens § 174, stk. 1 Gf. s. 37).
Selveje Danmark mener, at det vil være stærkt uhensigtsmæssigt at lade det være op til det enkelte
tilbud selv at afgøre, hvorvidt tilbuddet vil lade omkostningerne ved tilbuddets sundhedsfaglige
behandlinger indgå i taksten. Det vil betyde, at nogle tilbud inderegne udgifterne i deres takst, mens
andre ikke vil. Dermed vil sammenligneligheden i taksterne på tværs af tilbudene gå fløjten og dermed
også true konkurrencen. Selveje Danmark mener derfor, at alle tilbud offentlige som ikke-offentlige
bør forpligtes til at indregne de samme omkostninger i taksterne, herunder også omkostningerne til
sundhedsfaglig behandling.
Afsluttende bemærkninger
Sundhedsstyrelsen har ved flere lejligheder påpeget, at der er en underbehandling af mennesker med
alkoholmisbrug i Danmark, og ifølge Sundhedsstyrelsens Afdækning af kvalitet i offentligtfinansieriet
ambulant alkoholbehandling (udarbejdet af Decide og COWI i 2o19)kan de private medføre et mere
differentieret tilbud til målgruppen. Det er også Selveje Danmarks medlemmers erfaring, at offentlige
og ikke-offentlige tilbud, når ud til forskellige målgrupper. Der derfor fortsat brug for både offentlige
og ikke-offentlige behandlingstilbud for at for at få flest mulige borgere ud af deres misbrug.
Med venlig hilsen
Kåre Skarsholm, chefkonsulent, Selveje Danmark
NOTAT
Kontakt:
Lotte Lyhne
lee@sl.dk
Dok.nr.
Sagsnr.
2019-SLCPP-00842
10-08-2020
Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven,
lov om social service og forskellige andre love
(Alkoholbehandling)
Socialpædagogerne vil hermed gerne afgive høringssvar til forslaget om ændring af
sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre love.
Socialpædagogerne bakker op om størstedelen af de foreslåede ændringer, herun-
der præciseringen af at alkoholbehandling kan foregå anonymt, at borgeren selv
kan vælge behandlingssted, og at der skabe hjemmel til mellemkommunal refusion
for sundhedsydelser, der er tilknyttet sociale indsatser. Ligeledes er det positivt, at
ambulant, dag- og døgnbehandling skal defineres nærmere af Sundhedsstyrelsen.
Det er i den forbindelse vigtigt at have for øje, at behandlingen rummer både social-
faglige og sundhedsfaglige indsatser.
Socialpædagogerne er kritiske overfor begrundelsen for kravet om, at et privat be-
handlingssted fremover skal have indgået aftaler med to kommuner for at kunne
levere offentlige ydelser. Lovforslaget begrundes med, at det skal medvirke til at
sikre mere kvalitet og bedre økonomisk styring.
For Socialpædagogerne er høj kvalitet i alkoholbehandlingen tæt forbundet med, at
medarbejderne har den rette faglighed, relevant uddannelse og specialiseret indsigt
i misbrugsproblematikker og -behandlingsformer. Kvalitetskontrollen med de socia-
le og sundhedsfaglige ydelser på dette område skal derfor entydigt ligge hos social-
tilsynene, arbejdstilsyn og de sundhedsfaglige tilsyn og ikke henlægges til aftaler
mellem kommuner og private leverandører.
Med venlig hilsen
Verne Pedersen
Forbundsnæstformand
Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med
sociale problemer eller funktionsnedsættelser.
~
v
D
C)
O
O
m
A
z
m
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SDU-ji;~
,
Sundheds- og Ældreministeriet
Høringssvar vedrørende.
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven,lov om social
service og forskellige andre love (Bedre styring af offentligt
finansieret behandling for alkoholmisbrug,mellemkommunal
refusion for kommunale sundhedsydelser,der leveres til
borgere på sociale tilbud og indregning af udgifter til
sundhedsfaglig behandling i taksten for sociale tilbud m.v.)
5. august 2020
ulbe@sdu.dk
T +4565507740
Kommentarer
Generelt
Elektronisk behandling
Der er i lovforslaget intet forslag til løsning af det problem som
den stigende anvendelse af elektroniske medier til behandling
udgør. Denne form for behandling, for eksempel videobaseret
behandling, går på tværs af kommunegrænser og på grund af
anonymitet er der ikke sikkerhed for hvem der i givet fald skal
finansiere ydelsen som udgiftsmæssig ikke adskiller sig væsent-
ligt fra face to face behandling.
i årene fremover vil disse former for behandling få større og
større udbredelse.
• Kvalitet i alkoholbehandling
Lovforslaget har til formål at højne og sikre kvaliteten i alkohol-
behandlingen. Det er et helt afgørende problem hvordan dette
gøres.
Det anføres på side 26 at der skal udarbejdes definitioner af am-
bulant, dag- og døgnbehandling, og at definitionerne alene om-
handle intensiteten og varigheden af de forskellige behandlinger
og dermed ikke indholdet i behandlingen. Definitionerne vil dog
kunne skabe grænser for, hvad der kan betegnes som behand-
Syddansk Universitet
Studiestræde 6
1455 København K
T +45 6550 7777
www.sdu.dk
SDU-£-
ling.
Det er vanskeligt at forstå begrundelsen for ikke at definere ind-
holdet i behandling.
Der er efter vores opfattelse intet i lovforslaget der sikrer et løft
af kvaliteten i behandling, idet der ikke er defineret hvad god
behandling er. Det har i mange år været et ønske fra det faglige
miljø at der etableres bindende retningslinjer for alkoholbe-
handling i form af kliniske guidelines, minimumsstandarder der
dækker både over behandlingens indhold, personale-
sammensætning og -uddannelse.
Det vil have den klare fordel at både kommuner og tilsynsmyn-
digheder vil have et klart og valideret materiale at forholde sig
til. Det vil ikke nødvendigvis være nogen større opgave. Det har
fra forskellige side og forskerside været foreslået at oversætte de
meget autoritative og valide NICE guidelines på området til
dansk og bearbejde dem i en dansk kontekst.
Herudover skønner vi at en autorisationsordning for alkoholbe-
handlere vil kunne højne kvaliteten betydeligt især indenfor det
private behandlingssystem. Dette indebærer også et minimums-
krav om et mellemlang social-faglig, sundhedsfaglig eller pæda-
gogisk grunduddannelse som betingelse for videreuddannelse
som alkoholbehandler.
En måde er at beskrive minimumsstandarder for alkoholbehand-
ling indeholdende
o Strukturelt
n Minimumsstørrelse for den enkelte institution, an-
tal behandlede patienter, personale
n Minimumsstandard for personalesammensætning
, kompetencer og efteruddannelse
n Minimumsstandard for hvor stor en andel af den
pågældende kommunes alkoholafhængige man
skal nå
o Indhold i behandling
n Minimumsstandard for hvilke behandling der skal
kunne udføres
n Udredning, metoder, efterbehandling etc.
n Dette gælder også akut behandling .
Tilsyn
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det at godkendelse
og driftsorienteret tilsyn foretages på baggrund af centralt fast-
Side 2
SDU-å-
lagte retningslinjer om bl.a. kvalitet, økonomi og organisation.
Det fremgår imidlertid ikke hvilke retningslinjer der er tale om
og vi opfordrer til at der i forbindelse med en eventuel bekendt-
gørelse udarbejdes sådanne vidensbaserede bindende kliniske
retningslinjer i henhold til det der beskrives ovenfor.
• Egenbetalte tilbud
Lovforslaget tager ikke højde for egenbetalte private behand-
lingstilbud. Disse er ikke omfattet af tilsyn. Det er et alvorligt
problem idet man må antage at der blandt disse patienter er en
del med meget indgribende alvorlige problemer, som har været
igennem flere tidligere behandlingsforsØg. Det er både uværdigt
og fra enhver synsvinkel urimeligt at disse behandlinger ikke er
reguleret. Det bør indgå i lovforslaget idet disse private tilbud er
helt uregulerede i Øjeblikket. Ingen kender omfanget og ingen
kender tilbuddenes kvalitet.
Specifikke kommentarer
• Ad Sundhedslovens §141, stk. 3
I henhold til §141, stk 3 skal regionsrådet efter aftale med de en-
kelte kommunalbestyrelser i regionen stiller behandlingspladser
m.v. til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og råd-
givning. Det er en bestemmelse der anvendes meget lidt og os
bekendt er der kun en regional institution der stiller pladser til
rådighed og os bekendt har ingen regioner systematiseret faglig
rådgivning og faglig bistand indenfor alkoholområdet.
Man bør derfor overveje om punktet bør udgå.
• Ad sundhedsloven § 141, stk 9
14 dages behandlingsgaranti giver ikke megen mening med
mindre man definerer hvad det er der er garanti for. Hidtil har
fortolkningen været at indskrivning i behandling er tilstrækkelig
for at opfylde behandlingsgarantien. Foreslår at det ændres til at
indskrivning i behandling skal været foregået senest 14 dage ef-
ter henvendelsen.
• Ad sundhedsloven § 141 b, stk.1 m.fl.
Det er en positiv og velbegrundet tanke at ændre italesættelsen
af alkoholproblemer til ikke stigmatiserende begreber. Imidler-
tid opfatter vi fortsat alkoholmisbrug, alkoholmisbruger og per-
soner som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug
som stigmatiserende benævnelser. Den foreslåede ændring giver
Side 3
SDU r
derfor ikke meget mening.
Vi foreslår derfor at benævnelsen ændres til det neutrale udtryk
"personer som har et alkoholproblem".
Som beskrevet i bemærkninger til lovforslaget er der ikke tale
om en udvidelse af målgruppen for behandling. Det kan være
borgere, som har en alkoholafhængighed, borgere, som har et
skadeligt alkoholforbrug og borgere, som Ønsker at reducere sit
forbrug af alkohol. Alternativt kunne man anvende disse tre be-
tegnelser i lovteksten.
• Side 18.
Det er vanskeligt at forstå at man ikke blot kræver af private be-
handlingssteder at man kun kan afkræve en kommune finansie-
ring af en borgers ophold såfremt man har en aftale med borge-
rens bopælskommune. Det er en simpel administrerbar ordning
som sikrer entydighed.
Alternativt kunne man forlange at private behandlingsinstitutio-
ner altid skal have aftaler med den kommune hvor behandlings-
institutionen fysisk har adresse inklusive de adresser hvor insti-
tutionen har afdelinger eller satellitter. Dermed kan man undgå
at udhule den kommunale behandlingsinstitutions behandlings-
grundlag og budget.
På vegne af Statens Institut for Folkesundhed
Med venlig hilsen
Ulrik Becker
Professor, dr.med.
ulbe@sdu.dk
Side 4
SUf1DHED DRf1fpRRH
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
D. 12. august 2020
Høringssvar vedr. forslag til ændring af sundhedsloven, lov om social service og
forskellige andre love
Sundhed Danmark, foreningen af danske sundhedsvirksomheder, har d. 2. juli 2020 modtaget
høringsforslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og forskellige andre
love.
Sundhed Danmark repræsenterer privathospitaler- og klinikker indenfor både somatikken og
psykiatrien, herunder virksomheder der tilbyder offentlig finansieret alkoholbehandling.
Sundhed Danmark støtter lovforslagets intention om at tydeliggøre rammerne og skabe større
synlighed og kvalitet omkring behandlingen for alkoholmisbrug, herunder forslaget om
mellemkommunal refusion. Sundhed Danmark har dog også en række kritiske bemærkninger til
lovforslaget, særligt vedrørende kommunernes rolle som godkender af, om et privat
behandlingssted kan yde alkoholbehandling.
Sundhed Danmark har nedenstående specifikke bemærkninger til forslaget:
Vedr. krav om at private olkoholbehandlingssteder skal lave aftale med minimum to
kommunalbestyrelser for at indgå i kommunalt tilbud om alkoholbehandling
Sundhed Danmark støtter ikke forslaget om, at der fremadrettet skal stilles krav om, at et privat
behandlingssted skal indgå skriftlig aftale med to forskellige kommuner, før behandlingsstedet
kan tilbyde alkoholbehandling. Det fremgår af lovforslaget, at begrundelsen herfor er, at det 'vil
skabe større sikkerhed for, at behandlingsstedet yder en behandling af god kvalitet'. Dette på
trods af at socialtilsynet, som offentlig myndighed, har til opgave at godkende og føre tilsyn med,
om sociale tilbud, herunder misbrugstilbud, har en tilstrækkelig høj kvalitet.
Der lægges dermed i lovforslaget op til en 'dobbelt' godkendelsesproces, hvor
behandlingsstederne skal godkendes af både socialtilsynet og af kommunerne, der dermed reelt
skal godkende egne eller konkurrerende, private behandlingstilbud. Det fremgår endvidere, at
baggrunden for lovforslaget er, at det ikke kan udelukkes, at fx hensyn til den lokale
beskæftigelse i kommunen kan spille en rolle i forhold til indgåelse af aftaler med private
behandlingssteder.
Sundhed Danmark ser en fortsat problematik i, at det trods kravet om indgåelse af aftaler med to
kommuner fortsat ikke kan udelukkes, at kommunale hensyn til fx økonomi på bekostning af
kvalitet, vil få betydning for indgåelse af aftalerne.
Forslaget vil ramme alkoholbehandlingsstederne forskelligt, idet det alt andet lige er nemmere
for de store behandlingssteder at indgå aftaler med flere kommuner end de små. Desuden vil det
Sundhed Danmark o Foreningen af danske sundhedsvirksomheder ~ BØRSEM, 1217 KBH K o
www.sundheddanmark.nu
SUf1DHED DRf1mRRH
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
være særligt vanskeligt for nye alkoholbehandlingstilbud at etablere sig, da der er lagt op til, at
nye behandlingssteder skal have indgået skriftlig aftale med minimum en kommune, før
socialtilsynet vil opstarte en godkendelsesproces. Mange kommuner vil formentlig være
tilbageholdende med at indgå aftale med behandlingssteder, der ikke er godkendt af
socialtilsynet. Desuden vil de kommuner, som det private tilbud forsøger at indgå en aftale med,
stå i en meget gunstig forhandlingssituation, idet aftalen med kommunen kan være afgørende for
det private behandlingssted.
Det er Sundhed Danmarks holdning, at alle alkohol behandlingstilbud — ambulante og døgntilbud
— bør godkendes af socialtilsynet, hvorefter den enkelte borger skal have mulighed for frit at
vælge behandlingssted, såfremt valget ligger indenfor det, vedkommende er visiteret til. Hermed
sikres det, at alle godkendelser sker ud fra et nationalt, ensartet og objektivt grundlag.
Socialtilsynet skal styrkes i forhold til denne rolle, så de bl.a.:
- Har kendskab til aktuel bedste viden på området — anbefalinger fra styrelse og
forskningsmiljøer
- Udgangspunktet for godkendelse skal være baseret på en beskrivelse af målgruppe,
opgaver og tilgange/metoder og omfattet af aktuelt bedste viden
Sundhed Danmark mener desuden, at der bør etableres forpligtigende nationale
kvalitetsstandarder for alle alkohol behandlingssteder, både de offentlige og private. Dette vil
bidrage til at øge kvalitetsniveauet og patientsikkerheden. Alle behandlingssteder, som ønsker at
tilbyde alkoholbevilling, skal følge disse kvalitetsstandarder og behandlingsstedernes
kvalitetstandard bør gøres offentligt tilgængelige. Nationale kvalitetsstandarder kan ligeledes
være en ramme, der er med til at strukturere og systematisere tilsynsarbejdet og tydeliggøre,
hvilke kvalitetsparametre behandlingsstederne skal leve op til for at kunne tilbyde
alkoholbehandling i Danmark - offentligt finansieret eller ej. Samtidig giver det kommunerne
mulighed for at afvise at betale for alkoholbehandling, der ikke er evidensbaseret og
kvalitetssikret, hvilket de nuværende regler ikke giver mulighed for.
Vedr. borgerens ret til anonym ambulant alkoholbehandling
Sundhed Danmark støtter op om forslaget til præcisering af, at rådgivning om og ambulant
behandling for alkoholbehandling skal ydes anonymt, hvis borgeren ønsker det. Der opleves dog i
få tilfælde en udfordring med, at nogle kommuner afviser at betale for behandlingen af en
anonym borger, da kommunen ikke kan få dokumentation for, hvilken borger der har modtaget
behandlingen. Denne problemstilling foreslår Sundhed Danmark, at ministeriet i samarbejde med
Socialtilsynet ser nærmere på, således at der udarbejdes en standard for fakturering og revision
ved denne gruppe borgere, så de fortsat kan blive behandlet anonymt.
Vedr. muligheden for mellemkommunal refusion og indregning af udgifter til visse
sundhedsfaglige indsatser
Sundhed Danmark støtter forslaget om at give kommunerne mulighed for mellemkommunal
refusion for borgere fra andre kommuner og at visse udgifter til sundhedsfaglige indsatser, der
ydes som led i ophold på sociale tilbud, kan indgå i beregningen af taksterne. Forslaget er med til
at sikre, at det ikke bliver en økonomisk byrde for kommunerne at oprette specialiserede
behandlingstilbud, der også kan benyttes af borgere fra andre kommuner. Dog mener Sundhed
Danmark ikke, at det bør være op til det enkelte tilbud at afgøre, hvorvidt omkostningerne til
Sundlied Danmark Foreningen af danske sundhedsvirksomheder ø BØRSEN, 1217 KBH K
www.sund lied danmark.nu
SUf1DHED DRf1fYlRRH
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
sundhedsfaglige behandlinger skal indgå i taksten, men at alle både offentlige og private tilbud
bør forpligtes til at indregne de samme sundhedsfaglige omkostninger i taksterne. Hermed sikres
det, at der er sammenlignelighed på tværs af de enkelte takster.
Sundhed Danmark stiller sig naturligvis meget gerne til rådighed for uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Mette Nord
Sekretariatschef, Sundhed Danmark
Sundhed Danmark • Foreningen af danske sundhedsvirksomheder e BØRSEN, 1217 KBH K
www.sundheddanmark.nu
SDU--kw
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Rektorsekretariatet
Sabine Godsvig Laursen
Fuldmægtig, Center for Forebyggelse og Psykiatri
Høring af lovforslag om behandling for al-
koholmisbrug, mellemkommunal refusion
m.v
Relevante parter på Det Sundhedsvidenskabelige og Samfundsvidenskabelige Fakultet
på SDU er adspurgt og der er indkommet følgende bemærkninger:
Overordnede kommentarer:
Det er dejligt at der med loven tages initiativ til at skabe klarhed på alkoholbehandlings-
området.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (side 26 i det tilsendte dokument), at
Sundheds- og Ældreministeriet skal bemyndiges til at definere ambulant behandling.
Det er udmærket, for der er behov for en præcisering, om end dette børske med stor
omtanke for ikke at komme til gøre behandlingen rigid og ufleksibel. Der er også behov
for at definere, at alkoholbehandling skal rette sig mod at afhjælpe eller helbrede de fy-
siske, psykiske og sociale problemer som alkoholforbruget medfører. Et sådant krav vil
være et væsentligt signal om, at personalet på et behandlingssted bør besidde både
socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer.
Der opfordres til, at deri samme anledning stilles faglige krav til indholdet af behandlin-
gen samt at den udføres af autoriseret personale eller på autoriseret personales an-
svar. Endvidere foreslås det, at man forholder sig til og definerer ambulant behandling,
der tilbydes via internettet og/eller videokonference, samt finansieringen heraf.
Lovspecifikke kommentarer:
Ad § 141 (lovens s. 2). Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til perso-
ner, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug....
Stk. 4:
Kommentar: Det vil være en styrkelse af alkoholbehandlingstilbuddene, hvis der stilles
mere konkrete krav til kommunens samlede alkoholbehandlingstilbud, fx at kommunen
er forpligtet til at sikre både familieorienterede behandlingstilbud, individuelle
11. august 2020
niha@sdu.dk
T +4565502954
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
www.sdu.dk
SDU-I-
behandlingstilbud, farmakologisk behandling etc. 'Aktuel bedste faglige viden om me-
tode og indsatser" er elastik i metermål.
Stk. 6:
Kommentar: Dette kan muligvis formuleres enklere, fx: En person, som ønskerat
komme i behandling for alkoholmisbrug, kan uden visitation fra bopælskommunen
vælge at modtage ambulant behandling ved andet offentligt behandlingstilbud, der er
godkendt, eller ved et privat behandlingssted, der er godkendt, og som har en skriftlig
aftale med minimum to kommunalbestyrelser (hvoraf mindst den ene skal være den
kommune, hvor tilbuddet er fysisk placeret) om at indgå i disse kommuners kommunale
tilbud om ambulant behandling for alkoholmisbrug.
Stk. 8:
Kommentar: Det skønnes, at langt de fleste kommuner køber døgnpladser enkeltvist.
Dermed skønnes det ikke, at andre døgninstitutioner end Blå Kors' i Tåstrup, som så-
dan indgår i det kommunale tilbud. Heraf følger, at formuleringen bør være:
En person, som ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug, kan efter at være
blevet visiteret af bopælskommunen til døgnbehandling vælge at modtage døgnbe-
handlingen ved et andet offentligt behandlingssted, der er godkendt, eller ved et privat
behandlingssted, der er godkendt, såfremt behandlingsvarighed, indhold og pris mod-
svarer det tilbud, som personen er visiteret til.
Ad. § 8(/ovens side 9). Loven træder i kraft den I. januar 2021, jf. dog stk. 2....
Stk. 4:
Kommentar: Det bør fremgå, at det private behandlingstilbud ikke blot skal have en
skriftlig aftale med mindst to kommuner, men også at det private tilbud (og det skal
gælde for hver afdeling af det private tilbud) skal have en skriftlig aftale med den kom-
mune, som tilbuddet eller afdelingen af tilbuddet er fysisk placeret i, - for at undgå at
skabe en situation, hvor et privat tilbud kan lave en aftale med fx to nordsjællandske
kommuner og derefter ikke blot åbne for borgere fra resten af landet kan gå i behand-
ling i denne afdeling i Nordsjælland (hvad der er helt legitimt og efter lovens ånd), men
også kan etablere en stribe satellitter op langs den Jydske vestkyst og hævde, at der
også er frit valg til disse behandlingstilbud, fordi de er at betragte som et og samme pri-
vate tilbud, som det tilbud, som har etableret efter aftale med kommunerne i Nordsjæl-
land.
Med andre ord: for at blive en del af det kommunale behandlingstilbud (og dermed den
fritvalgsordning, som kommunen betaler for), bør det kræve en aftale med den kom-
mune, hvor en afdeling af tilbuddet er fysisk placeret, Så man med rette kan sige, at det
private tilbud indgår i kommunens forpligtelse for at stille behandling til rådighed for bor-
gerne_ Dette bør altså således gælde hver gang, det private tilbud etablerer en ny be-
handlingsinstitution eller satellit. Det vil sikre, at borgerne på den ene side kan vælge
frit at rejse til andre kommuner og stadig få den gode, gratis behandling som disse
kommunerne tilbyder selv eller tilbyder via private aktører, som de har tegnet kontrakt
Side 2
SDU-r
med, men også på den anden side forebygge, at enkeltkommuner pludseligt kan inva-
deres af behandlingstilbud i en ureguleret markedsstruktur, hvor kommunerne skal be-
tale regningen uden mulighed for at sikre sammenhæng i indsatserne.
Med venlig hilsen
Nisrin Adel Hamad
Kontorchef
Side 3
Dansk IT— Råd for IT-og persondata-sikkerhed, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neu-
rologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sel-
skab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sel-
skab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Rets-
medicin, Dansk Standard, Dansk Tatovør Laug, Dansk Transplantations Selskabs, Danske
Dental Laboratorier, Danske Diakonhjem, Danske Seniorer, De Videnskabsetiske Komiteer
for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland, Den Uvil-
dige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komite for Region
Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komite for Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Ko-
mite for Region Syddanmark, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Dial-ab, Dignity — Dansk Institut mod Tor-
tur, Faglige Seniorer, FLOR, Forbrugerrådet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forenin-
gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for
Parallelimportører af Medicin, Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring &
Pension, GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, GCP-enheden ved
Odense Universitetshospital, GCP-enheden ved Københavns Universitet, Industriforenin-
gen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for ansatte i sundheds-
fremmende forebyggende hjemmebesøg, Lægemiddelindustriforeningen, MEDCOM, Me-
dicoindustrien, Patienterstatningen, Pharmadanmark, Pharmakon, Psykiatrifonden, Rådet
for Socialt Udsatte, Samvirkende Menighedsplejer, Retspolitisk Forening, Tandlægefor-
eningens Tandskadeerstatning, Ankestyrelsen, Tjellesen Max Jenne A/S, ViNordic, VIVE,
Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Aalborg Universitet, Aarhus Univer-
sitet, Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitet i København,
Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet.
Sundheds- og Ældreministeriet har sendt udkast til lovforslag og høringsbrev til orientering
til Rigsombudsmanden for Færøerne og Rigsombudsmanden for Grønland.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Sundheds- og
Ældreministeriets kommentarer til høringsdelene er anført i kursiv.
Sundheds- og Ældreministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunk-
ter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget 23 høringssvar med bemærkninger fra
følgende organisationer og myndigheder (i alfabetisk rækkefølge):
Alkohol & Samfund, ATO, Blå Kors, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dataproces, FLOR, FOA, Fonden Novavi, FSD,
KABS, KL, Lægeforeningen, Privatperson, Ringgården, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje
Danmark, Socialpædagogerne, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhed Danmark og
Syddansk Universitet.
A) Behandling for alkoholmisbrug
1. Generelle bemærkninger
Alkohol & Samfund bifalder lovforslaget og finder, at lovforslaget er et godt skridt i retning
af at styrke gennemsigtigheden af sammenhæng mellem pris og kvalitet. De opfordrer til,
at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens Servicetjek afspejles mere i lovforslaget.
Side 2


Til udvalgets orientering fremsendes vedlagte høringssvar og kommenteret hørings-
notat vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om socialtilsyn, lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og lov om ioniserende stråling og strålebe-
skyttelse (Bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug m.v.)
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2020 til 12. august 2020 været i
offentlig høring.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Sabine Godsvig Laursen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-10-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSAGL
Sagsnr.: 2005856
Dok. nr.: 1373477
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 64 Bilag 1
Offentligt