Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken)

Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring
af lov om vandløb
§ 1
Lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa, jf. lov nr.
184 af 20. marts 1918, ophæves.
§ 2
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30.
september 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 4«.
2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan i regulativet for Gu-
denåen fastsætte, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse
af vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at
foretage vandløbsvedligeholdelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. Efter § 37 indsættes i kapitel 8:
»§ 37 a. Miljøministeren kan bestemme, at ejere af op-
stemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til
elproduktion har pligt til at udsætte fisk i Gudenå-systemet i
henhold til planer udarbejdet i medfør af fiskeriloven.«
4. I § 80, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »spørgsmål,«: »og
miljøministerens afgørelser efter § 37 a«.
5. I § 82, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Klage over afgørelser truffet efter § 12, stk. 3, og § 37 a
har dog ikke opsættende virkning.«
§ 3
Loven træder i kraft den 8. januar 2014.
§ 4
Den i medfør af lov om udnyttelse af vandkraften i Gude-
naa meddelte koncession gælder indtil den 8. januar 2016 el-
ler, hvis koncessionshaver søger om de nødvendige tilladel-
ser inden den 8. januar 2016, indtil der er truffet endelig af-
gørelse vedrørende meddelelse af tilladelser til udnyttelse af
vandkraften i Gudenåen.
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2013-14
Miljømin.,
Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00068
AL002897
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
3. Andre spørgsmål i relation til Tangeværket
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Den i medfør af lov om udnyttelse af vandkraften i Gude-
nåen meddelte koncession udløber den 8. januar 2014. Kon-
cessionen blev oprindeligt meddelt ved lov i 1918 og er si-
den blevet forlænget tre gange. Det fremgår af 1918-loven,
at det afgøres ved lov, hvad der skal ske, når Tangeværkets
koncession udløber.
I dag drives elforsyningsvirksomhed i almindelighed efter
generelle regler i elforsyningsloven og anden almindelig
lovgivning af betydning for en sådan virksomhed, f. eks. na-
tur- og miljølovgivningen.
Det er Miljøministeriets opfattelse, at reguleringen af drif-
ten af én elforsyningsvirksomheds forhold ikke længere bør
være et anliggende for Folketinget. Dette skal ses i sammen-
hæng med, at driften af andre – og langt større – energifor-
syningsvirksomheder i dag hviler på den almindelige lov-
givning.
Det foreslås derfor, at lov om udnyttelse af vandkraften i
Gudenaa ophæves, og at der som konsekvens heraf foreta-
ges visse ændringer i vandløbsloven.
Ophævelse af koncessionen vil indebære, at Tangeværkets
drift ikke længere hviler på en særlig koncessionslov, men –
som andre elforsyningsværker – på den almindelige lovgiv-
ning.
Uden at tage stilling til meddelelse af de konkrete afgørel-
ser efter den almindelige lovgivning, f. eks. vandforsynings-
loven, som skal træffes af den relevante kommune, er det på
det foreliggende grundlag Miljøministeriets vurdering, at
værket vil kunne fortsætte driften efter koncessionens ophør,
således at ophævelsen af koncessionen ikke i sig selv vil ha-
ve nogen praktisk betydning for værkets fremtid.
Der tages ikke med lovforslaget stilling til andre forhold i
relation til værkets drift eller forvaltningen af området om-
kring værket.
1.2. Om Tangeværket
Tangeværket er et af 20 vandkraftværker, som blev opført
i tiåret omkring første verdenskrig. Tangeværket blev byg-
get i perioden 1918-21. Det skete i medfør af lov nr. 184 af
20. marts 1918, hvorefter andelshaverne fik koncession til at
udnytte vandkraften i Gudenåen ved etablering af et elektri-
citetsværk. Koncessionen blev meddelt for en periode på 80
år fra 8. januar 1921.
Tangeværket ejes på nuværende tidspunkt af koncessions-
haveren, Gudenaacentralen A.m.b.a., som i dag har følgende
andelshavere: Energiselskabet NRGi, EnergiMidt, Galten
Elværk, og Energi Viborg. Værket producerer ca. 12.000
MWh om året svarende til forsyningen af ca. 3000 husstan-
de, hvilket svarer til produktionen fra to-tre moderne vind-
møller.
Der knytter sig også betydelige kulturhistoriske interesser
til det samlede anlæg ved Tangeværket og dets omgivelser,
herunder Danmarks største kunstigt skabte sø, der udgør et
sammenhængende kulturmiljø med hoveddæmningen med
frisluse, de to sekundære dæmninger, indløbskanalen mel-
lem Tange Sø og værket, selve kraftværket med stigbord og
transformatortårne og funktionærboliger. Anlægget er som
nævnt opført i perioden 1918-21. I det væsentlige står vær-
ket og dets omgivelser uændret og udgør derved et vigtigt
eksempel på et industrimiljø fra begyndelsen af 1900-tallet.
I tilknytning til Tangeværket ligger Energimuseet, som er
et landsdækkende museum for energiens fysik, teknologi og
kulturhistorie. En af museets opgaver er at dokumentere og
formidle kulturmiljøet omkring Tangeværket, og elprodukti-
onen på værket er inddraget i museets formidling. Museet er
i en lang række praktiske forhold afhængigt af den nuværen-
de koncessionshaver, andelsselskabet Gudenaacentralen
A.m.b.a., idet alle museets aktiviteter foregår på arealer, der
tilhører selskabet. Museet betaler således leje for sine leje-
mål og modtager desuden hvert år et driftstilskud fra Gude-
naacentralen.
2
2. Lovforslaget indhold
2.1. Gældende ret
Lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraf-
ten i Gudenaa med senere ændringer udgør lovhjemmelen
for den koncessionsaftale, der i dag udgør koncessionsha-
vers retsgrundlag for udnyttelse af vandkraften i Gudenåen.
Koncessionen udløber den 8. januar 2014.
Driften af Tangeværket er i dag ikke afhængig af andre til-
ladelser efter lovgivningen.
Loven giver hjemmel til at meddele koncession på udnyt-
telse af vandkraften i Gudenåen ved at etablere et opstem-
ningsanlæg og et elektricitetsværk.
Loven indeholder herudover bestemmelser om, hvilke vil-
kår der skal gælde for udnyttelse af koncessionen, f.eks. om
at elproduktionen skal ske i overensstemmelse med til enh-
ver tid gældende regler. Herudover er der hjemmel til at
fastsætte vilkår om at gennemføre foranstaltninger, der afbø-
der den skade på vandområdet, som var forudsat ved 1918-
lovens vedtagelse. F.eks. opdræt af fiskeyngel til udsætning
opstrøms Tangeværket.
Endelig giver loven hjemmel til at ekspropriere arealer og
rettigheder til fordel for værkets etablering mod fuld erstat-
ning for tab, skader og ulemper i forbindelse med etablerin-
gen af opstemningen, Tange Sø og Tangeværket.
2.2. Miljøministeriets overvejelser og forslag
Tangeværkets drift er som ovenfor nævnt reguleret ved en
særlig koncessionslov, og loven er forlænget tre gange i år
2000, 2002 og 2007.
I dag drives elforsyningsvirksomhed i almindelighed efter
generelle regler i elforsyningsloven og anden almindelig
lovgivning af betydning for en sådan virksomhed, f. eks. na-
tur- og miljølovgivningen.
Det er Miljøministeriets opfattelse, at reguleringen af drif-
ten af én elforsyningsvirksomheds forhold ikke længere bør
være et anliggende for Folketinget. Dette skal ses i sammen-
hæng med, at driften af andre – og langt større – energifor-
syningsvirksomheder i dag hviler på den almindelige lov-
givning.
Ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa
og den i medfør heraf meddelte koncession vil indebære, at
Tangeværkets drift – på samme måde som andre elforsy-
ningsselskaber – vil være reguleret af den almindelige lov-
givning. Ophævelsen af koncessionen vil ikke i sig selv ha-
ve nogen praktisk betydning for de fysiske forhold omkring
værket.
Idet Naturstyrelsen har lagt til grund, at koncessionshaver
ønsker at fortsætte driften er værket, er det i den forbindelse
Naturstyrelsens vurdering, at koncessionshaveren som kon-
sekvens af lovforslaget bør rette henvendelse til Viborg
Kommune med henblik på, at der bliver truffet afgørelse om
meddelelse af tilladelser vedrørende udnyttelse af vandkraf-
ten i Gudenåen efter f. eks. vandløbsloven og vandforsy-
ningsloven, idet Tangeværket som anlæg hindrer vandets
frie løb og indvinder vand.
Uden at tage stilling til meddelelse af de konkrete afgørel-
ser efter den almindelige lovgivning, der som nævnt skal
træffes af Viborg Kommune, er det på det foreliggende
grundlag Miljøministeriets vurdering, at værket vil kunne
fortsætte driften efter koncessionens ophør, således at ophæ-
velsen af koncessionen ikke i sig selv vil have nogen prak-
tisk betydning for værkets fremtid.
Det er endvidere – også efter drøftelse med Energistyrel-
sen – Naturstyrelsens vurdering, at Tangeværkets elektrici-
tetsværk, herunder dets drift og produktion, ikke vil kræve
tilladelse efter den nugældende elforsyningslov. Værkets el-
produktionskapacitet er på cirka 4 MW, og elforsyningslo-
vens tilladelsesordning gælder for elproduktion fra anlæg
med en kapacitet på over 25 MW.
I forbindelse med Folketingets vedtagelse af lov om ud-
nyttelse af vandkraften i Gudenaa i 1918 blev det vurderet,
at et opstemningsanlæg i forbindelse med et elektricitets-
værk ved Tange som følge af projektets udformning og pla-
cering i Gudenåen ville have betydning for vandløbets vedli-
geholdelse og fiskebestande i Gudenå-systemet. Som en
konsekvens af denne vurdering indeholder den nugældende
lov bestemmelser om, at koncessionen skal meddeles på en
række vilkår, der skal indeholde forpligtelser til f. eks. at
vedligeholde vandløb og udsætte fiskeyngel efter de til enh-
ver tid gældende regler.
Med henblik på udtrykkeligt at videreføre de nævnte for-
pligtelser foreslås det, at lovforslaget indeholder bestemmel-
ser om, at vandløbsmyndigheden og miljøministeren i med-
før af vandløbsloven kan fastsætte, at ejere af opstemnings-
anlæg, der udnytter vandkraften i Gudenåen til elproduktion
har pligt til henholdsvis at foretage vandløbsvedligeholdelse
og at udsætte fisk.
Lovforslaget indebærer, at afgørelser om selve pligten til
vandløbsvedligeholdelse og udsætning af fisk kan påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet på samme måde som andre
afgørelser efter vandløbsloven. Da disse afgørelser alene går
ud på at konstituere gældende forpligtelser, og da forpligtel-
serne varetager naturmæssige hensyn, foreslås det, at klage
ikke har opsættende virkning.
Indholdet og rækkevidden af forpligtelsen til vandløbs-
vedligeholdelse vil som hidtil være fastsat i vandløbsregula-
tiv, der er vedtaget efter kapitel 5 i vandløbsloven. Det sam-
me gælder forpligtelsen til at udsætte fisk, der skal ske i
overensstemmelse med regler fastsat i fiskeriloven og planer
udarbejdet i medfør heraf.
Tangeværkets drift har været omfattet af lov om udnyttel-
se af vandkraften i Gudenåen siden anlæggets færdiggørelse
i 1921. For at sikre den nuværende koncessionshaver en pas-
sende tid til at indrette sig på en fremtidig regulering efter
de almindelige regler foreslås det, at den i medfør af lov om
udnyttelse af vandkraften i Gudenå meddelte koncession
gælder indtil 8. januar 2016 eller, hvis koncessionshaver har
ansøgt herom inden 8. januar 2016, indtil de kompetente
myndigheder har truffet endelig afgørelse om meddelelse af
3
fornødne tilladelser og vilkår for koncessionshavers udnyt-
telse af vandkraften i Gudenåen til elproduktion efter den al-
mindelige lovgivning.
3. Andre spørgsmål i relation til Tangeværket
3.1. Fredningen af Tangeværket
Den 30. juni 2006 fredede Kulturarvsstyrelsen (nu Kultur-
styrelsen) følgende bygningsværker: Hoveddæmningen med
frisluse, de to sekundære dæmninger, indløbskanalen mel-
lem Tange Sø og kraftværket og kraftværket med stigbord
på Tangeværket, matr.nr. 12 L og 12 M Tange By, Højbjerg,
Bjerringbro Kommune. Beslutningen er truffet efter § 3 i lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljø-
er.
Lovforslaget har ingen betydning for den gennemførte
fredning.
3.2. Spørgsmålet om et omløbsstryg ved Tangeværket
Miljøministeriet igangsatte i 2000 et udredningsarbejde,
der skulle belyse konsekvenserne af forskellige løsningsmo-
deller for en fremtidig faunapassage ved Tange Sø under
den udtrykkelige forudsætning, at Tange Sø skulle bevares.
Resultaterne af dette arbejde blev i 2002 sammenfattet i
rapporten »Gudenåens passage ved Tangeværket« (Tanger-
apporten). I rapporten undersøges otte forskellige modeller
for faunapassager og et forslag til restaurering af Gudenåen
nedenfor Tangeværket. Alle modeller skaber passage forbi
Tangeværket, og modellerne med langt omløb indeholder
desuden en passage forbi Tange Sø.
Endvidere har koncessionshaveren, Gudenaacentralen
A.m.b.a., siden 2005 fået udarbejdet en række rapporter om
konsekvenserne af forskellige modeller for Gudenåens pas-
sage ved Tangeværket og de lokale holdninger til dette
spørgsmål. Senest har Gudenaacentralen den 19. april 2007
offentliggjort rapporten »Fiskepassager i Tangetrappen
2006«, som redegør for den eksisterende fisketrappes funkti-
onsdygtighed.
Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde den 21.
april 2007 en rapport om ”Supplering af beslutningsgrund-
lag for Gudenåens passage ved Tangeværket”.
Der bliver ikke med dette lovforslag taget stilling til
spørgsmålet om et omløbsstryg ved Tangeværket.
Spørgsmålet om etablering af en faunapassage ved værket
vil blive aktuelt i forbindelse med gennemførelse af EU's
Vandrammedirektiv for anden planperiode 2015-2021.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af betydning for offentlige, herunder
staten eller regionerne. Såfremt den almindelige lovgivning
forudsætter en tilladelser vil lovforslaget have visse begræn-
sede administrative konsekvenser for Viborg Kommune som
miljømyndighed.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der er foretaget høring af Erhvervsstyrelsens TEAM Ef-
fektiv Regulering.
Forslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil have ad-
ministrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Da lovforslaget ophæver den eksisterende lov og værkets
drift herefter kan videreføres uændret efter de almindelige
regler, vil lovforslaget ikke have konsekvenser for de eksi-
sterende forhold omkring Gudenåen, Tangeværket og Tange
Sø. Forslaget vurderes derfor ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke har betyd-
ning for forholdet til EU-retten.
8. Hørte organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos føl-
gende organisationer m.v.:
Advokatrådet, Bjerringbro og omegns sportsfiskerfor-
ening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul-
tur, Dansk Botanisk Forening, Dansk Familielandbrug,
Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano & Kajak Forbund,
Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejl-
union, Energimuseet, EnergiMidt, Energi Viborg, Entomo-
logisk forening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Fiskeringen, Foreningen til Bevarelse af Tange Sø, Friluft-
srådet, Galten Elværk, Gudenaacentralen, Gudenaaens Lak-
sefond, Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet, Land-
brugsrådet, Naturhistorisk museum Århus, Natur og Ung-
dom, NRGi, Skovdyrkerforeningerne, Tange Roklub, WWF,
Verdensnaturfonden.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
4
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regio-
ner og kommuner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, re-
gioner og kommuner
Ingen Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at lov om udnyttelse af vandkraften i Gude-
naa ophæves den 8. januar 2014, idet den efter loven med-
delte koncessionen udløber den 8. januar 2014. Der henvises
til pkt. 1 og 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 2, nr. 2, se nedenfor.
Til nr. 2
I forbindelse med Folketingets vedtagelse af lov om ud-
nyttelse af vandkraften i Gudenaa i 1918 blev det vurderet,
at et opstemningsanlæg i forbindelse med et elektricitets-
værk ved Tange som følge af projektets udformning og pla-
cering i Gudenåen ville have betydning for vandløbets vedli-
geholdelse og fiskebestande i Gudenå-systemet. Som en
konsekvens af denne vurdering indeholder den nugældende
lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen bestemmelser
om, at koncessionen skal meddeles på en række vilkår, der
skal indeholde forpligtelser til f. eks. at vedligeholde vand-
løb og udsætte fiskeyngel.
Koncessionshaver har i dag således en forpligtelse til at
foretage vandløbsvedligeholdelse. Selve forpligtelsen er så-
ledes fastsat i medfør af lov om udnyttelse af vandkraften i
Gudenaa. Forpligtelsens nærmere indhold og rækkevidden
er aktuelt udtrykkeligt reguleret i Regulativ for Gudenåen
Silkeborg – Randers 2000, hvoraf blandt andet fremgår, at
den vedligeholdelse, koncessionshaver skal foretage i Gude-
nåen, skal gennemføres efter regulativets regler.
For at sikre, at selve pligten til vandløbsvedligeholdelse
ikke bortfalder med vedtagelsen af dette lovforslag, foreslås
det, at lovforslaget udtrykkeligt viderefører denne.
Vandløbsmyndighedens beslutning om, at ejere af op-
stemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til
elproduktion har pligt til at foretage vandløbsvedligeholdel-
se kan i overensstemmelse med lovens almindelige ordning
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, se dog nr. 5.
Til nr. 3
Koncessionshaver har herudover i dag i medfør af vilkår
til koncessionen en forpligtelse til at opretholde fiskeriet i
Gudenåen. Selve forpligtelsen er således fastsat i medfør af
lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa. Forpligtelsens
indhold og omfang er nærmere reguleret efter regler i fiske-
riloven, herunder i den udsætningsplan, som ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri udarbejder for en periode af ét
eller flere år. For at sikre, at denne pligt ikke bortfalder med
vedtagelsen af dette lovforslag, foreslås det, at lovforslaget
giver miljøministeren bemyndigelse til at træffe afgørelse
om, at koncessionshaver fortsat har pligt til at udsætte fisk.
Bemyndigelsen kan ikke udnyttes til at fastsætte yderlige-
re forpligtelser til at udsætte fisk end de forpligtelser, som
hidtil har været gældende for koncessionshaver. Miljømini-
steren forudsættes at træffe afgørelse om videreførelse af
pligten efter drøftelse med ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri, bl.a. med henblik på at sikre, at pligtens
nærmere indhold og omfang også fremover er i overens-
stemmelse med fiskerilovens regler og planer udarbejdet i
medfør heraf, som det er tilfældet i dag.
Den foreslåede bestemmelse om fiskeudsætning giver til-
lige miljøministeren mulighed for at ændre afgørelsen, f.eks.
hvis der etableres en faunapassageløsning ved Tange, som
indebærer, at det ikke længere er nødvendigt at gennemføre
foranstaltninger til udsætning af fisk. Om adgangen til at
klage over denne beslutning, se nr. 4.
Miljøministerens beslutning kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet i overensstemmelse med lovens alminde-
lige ordning, se dog nr. 5 om opsættende virkning.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministe-
rens beslutning om, at ejere af opstemningsanlæg til udnyt-
telse vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at
5
udsætte fisk kan påklages. Hermed følges lovens almindeli-
ge klageordning for at indbringe afgørelser for Natur- og
Miljøklagenævnet.
Til nr. 5
For at sikre, at de af vandløbsmyndighedens og miljømini-
sterens fastsatte pligter til at foretage vandløbsvedligehol-
delse og at udsætte fisk i Gudenåen fortsat består i forbin-
delse med Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en
eventuel klage, har klage over afgørelser efter § 12, stk. 3,
og § 37 a ikke har opsættende virkning.
I det omfang, at der foretages ændringer i vandløbsregula-
tivet, som ændrer omfanget eller indholdet af forpligtelserne
til vandløbsvedligeholdelse, vil en klage over disse ændrin-
ger have opsættende virkning i overensstemmelse med
vandløbslovens almindelige ordning.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 8. januar 2014.
Til § 4
Efter den foreslåede bestemmelsen gælder den i medfør af
lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa meddelte kon-
cession indtil den 8. januar 2016 eller, hvis koncessionsha-
ver søger om de nødvendige tilladelser inden den 8. januar
2016, indtil der er truffet endelig afgørelse vedrørende med-
delelse af tilladelser til udnyttelse af vandkraften i Gudenå-
en.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at koncessionsha-
ver kan udnytte koncessionen på de meddelte vilkår indtil 8.
januar 2016. Hvis koncessionshaver søger i perioden fra den
9. januar 2014 til den 8. januar 2016, vil endelige afgørelser
vedrørende meddelelse af tilladelser til udnyttelse af vand-
kraften i Gudenåen herefter udgøre retsgrundlaget for den
fortsatte drift. Dette gælder således også, hvis afgørelserne
meddeles inden den 8. januar 2016.
6
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa, jf.
lov nr. 184 af 20. marts 1918, ophæves.
§ 2
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208
af 30. september 2013, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 12. For offentligt vandløb udarbejder vandløbs-
myndigheden et regulativ, som foruden en tydelig
betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmel-
ser om:
1) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne,
2) vandløbets vedligeholdelse, jf. stk. 3 og kapitel
7,
1. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. stk. 3« til: »jf.
stk. 4«.
3) ændringer i retten til sejlads, jf. § 4, stk. 3,
4) restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8, og
5) beslutninger om friholdelse af arealer langs
vandløb, jf. § 69.
Stk. 2. For det område, der er omfattet af vedtæg-
ten for Digelaget for Marsken ved Tønder, skal re-
gulativet endvidere indeholde bestemmelser om ret
til at foretage indtagning og indpumpning samt vi-
dereledning af vand fra Vidå-systemet til de kana-
ler, der anvendes til bevanding af skelgrøfter.
Stk. 3. Der kan i regulativet for offentlige vand-
løb, for hvilke det af vandplaner efter miljømålslo-
ven fremgår, at der skal foretages en indsats, fast-
sættes bestemmelse om ændret vedligeholdelse så-
ledes, at vandløbet eller dele heraf ikke eller kun i
særlige tilfælde må vedligeholdes.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
regulativerne skal indeholde bestemmelser om an-
dre forhold end nævnt i stk. 1 og 2, og nærmere
regler om godkendelsesordningen efter stk. 4.
2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan i regulativet
for Gudenåen fastsætte, at ejere af opstemningsan-
læg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til el-
produktion har pligt til at foretage vandløbsvedlige-
holdelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 37 a (Ophævet). 3. Efter § 37 indsættes i kapitel 8:
7
»§ 37 a. Miljøministeren kan bestemme, at ejere
af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i
Gudenåen til elproduktion har pligt til at udsætte
fisk i Gudenå-systemet i henhold til planer udarbej-
det i medfør af fiskeriloven.«
§ 80. Vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset
fra afgørelser om erstatning og andre økonomiske
spørgsmål, kan påklages til Natur- og Miljøklagen-
ævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelser efter
§ 54 a kan dog ikke påklages.
4. I § 80, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »spørgs-
mål,«: »og miljøministerens afgørelser efter § 37
a«.
§ 82. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgi-
ves skriftligt til den myndighed, der har truffet af-
gørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke se-
nere end 3 uger efter klagefristens udløb videresen-
de klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen
skal ved videresendelsen være ledsaget af den på-
klagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i
sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndighe-
den med myndighedens bemærkninger til sagen og
de anførte klagepunkter.
Stk. 2. Når myndigheden videresender klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig
en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involve-
rede med en frist for at afgive bemærkninger til Na-
tur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagel-
sen.
Stk. 3. Myndigheden skal straks underrette Natur-
og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er
videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger
med adressaten for afgørelsen og klageren om til-
pasninger af det ansøgte projekt, der er af betyd-
ning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan
sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhand-
lingerne er afsluttet. Myndigheden underretter næv-
net om resultatet af forhandlingerne, når de er af-
sluttet.
Stk. 4. Klage har opsættende virkning, medmin-
dre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet.
Stk. 5. Ved meddelelse af et påbud eller et forbud
kan vandløbsmyndigheden i særlige tilfælde beslut-
te, at påbuddet eller forbuddet skal efterkommes
uanset klage. Selv om denne beslutning påklages,
skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, indtil
Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
5. I § 82, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Klage over afgørelser truffet efter § 12, stk. 3,
og § 37 a har dog ikke opsættende virkning.«
8
Stk. 6. Hvis udnyttelse af en tilladelse eller god-
kendelse forudsætter udførelse af anlægsarbejder,
må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefri-
stens udløb, eller, hvis der er klaget over afgørel-
sen, før Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse
foreligger. Vandløbsmyndigheden skal straks un-
derrette den, der har fået tilladelsen eller godken-
delsen, om, at afgørelsen er påklaget.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 5 og 6 indebærer in-
gen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets
adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgø-
relse.
Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
stk. 5 og 6 ikke finder anvendelse på visse former
for mindre arter af anlægsarbejder.
9