Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde

Redegørelse nr. R 4 (8/10 2020) Folketinget 2020-21
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 8/10 20 om det nordiske forsvars- og bered-
skabssamarbejde.
(Redegørelse nr. R 4).
Forsvarsministeren (Trine Bramsen):
RESUMÉ
Danmark tillægger et stærkt nordisk samarbejde på forsvars-
området og beredskabsområdet stor betydning. I 2020 vareta-
ger Danmark formandskabet for både det nordiske forsvars-
samarbejde i NORDEFCO og det nordiske beredskabssamar-
bejde i regi af Haga-samarbejdet.
I NORDEFCO arbejder Danmark i 2020 aktivt for et styr-
ket nordisk samarbejde inden for cybersikkerhed, grønt for-
svar, Arktis, styrkede nordiske-transatlantiske samt nordisk-
baltiske relationer, styrket evne til at samarbejde i fred, krise
og konflikt, samt et styrket samarbejde på materielområdet.
Den nye NORDEFCO krisekonsultationsmekanisme fra 2019
har under det danske formandskab været anvendt af de nor-
diske ministre til konsultationer om situationen i Mellem-
østen og i forhold COVID-19 pandemien.
Under det danske formandskab i 2020 for det nordiske
Haga-samarbejde på beredskabsområdet arbejder Danmark
bl.a. med fortsat opfølgning på arbejdet med de tre Haga-ud-
viklingsmål 2019-2021 samt et nyt udviklingsmål vedr. civil-
militært samarbejde med vægt på de civile aspekter. Dan-
mark sætter endvidere fokus på cybertrusler under kriser.
Herudover er der et tæt samarbejde på beredskabsområdet i
nordisk regi om bl.a. redningsoverenskomst, forebyggelse,
krisestyring, beredskab og udvikling samt ekspertberedska-
ber.
Der pågår herudover et aktivt samarbejde på hjemme-
værnsområdet.
1. INTRODUKTION
Denne redegørelse omfatter det nordiske samarbejde på for-
svars- og beredskabsområdet i rammerne af henholdsvis
Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO), Haga-samarbej-
det samt andre nordiske samarbejdsfora på beredskabsområ-
det. I 2020 varetager Danmark formandskabet for både NOR-
DEFCO og Haga-samarbejdet. Dette giver Danmark særlig
mulighed for at præge samarbejdet indenfor de to områder.
Forsvarssamarbejdet indenfor NORDEFCO og bered-
skabssamarbejdet i regi af bl.a. Haga-samarbejdet er selv-
stændige nordiske samarbejdsområder.
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde bidrager
til øget regional sikkerhed og stabilitet i nærområdet og til
missioner og indsatser i internationale krise- og katastrofe-
områder. Danmark tillægger et stærkt nordisk samarbejde på
begge områder stor betydning.
2. NORDISK FORSVARSSAMARBEJDE
Det nordiske forsvarssamarbejde finder primært sted inden
for rammerne af NORDEFCO, som udgøres af Danmark, Fin-
land, Island, Norge og Sverige. NORDEFCO blev formalise-
ret i 2009 med indgåelsen af en såkaldt »Memorandum of
Understandin« mellem de nordiske forsvarsministerier og
det islandske udenrigsministerium. I tillæg hertil er der ind-
gået bilaterale militære samarbejdsaftaler mellem flere af de
nordiske lande.
Formandskabet for NORDEFCO roterer årligt med kalen-
deråret mellem de nordiske lande (minus Island). I 2021 over-
tager Finland således formandskabet fra Danmark. Med for-
mandskabet følger også ansvaret for sekretariatsopgaver, idet
NORDEFCO ikke har eget sekretariat.
Det overordnende formål med NORDEFCO er at styrke
deltagerlandenes nationale forsvar og søge at finde fælles
synergier og løsninger. I NORDEFCO drøftes også gensidige
sikkerhedsudfordringer, og der indgås konkrete tekniske og
operative aftaler. Et eksempel herpå er en aftale om lettere
adgang til hinandens sø-, land- og luftterritorier. En anden
omhandler bedre radardatadeling mellem landene. Der er
endvidere en bred vifte af militære samarbejdsområder inden
for blandt andet kapacitetsudvikling, materielanskaffelser,
øvelser og træning, HR og uddannelse samt operationer.
Resultater i 2019 i NORDEFCO
Et særligt vigtigt arbejde i NORDEFCO er at skabe fremdrift i
implementeringen af NORDEFCO Vision 2025, som er rette-
snoren for udviklingen af det nordiske forsvarssamarbejde
frem mod 2025. Visionen, som de nordiske forsvarsministre
underskrev i november 2018, omfatter, foruden 16 fælles mål,
også en ambition om et tættere nordisk forsvarssamarbejde,
som rækker ud over fredstid til krise og konflikt.
I 2019 blev diskussionen om, hvordan denne ambition skal
realiseres påbegyndt. Det er en diskussion, som er fortsat i
2020 under det danske formandskab. Der er ikke tale om, at
det nordiske forsvarssamarbejde skal være en militær allian-
ce. Diskussionen tager derimod udgangspunkt i, at det er ev-
nen til og rammerne for at samarbejde, som skal styrkes i for-
hold til forskellige konfliktniveauer.
Et vigtigt resultat i 2019 var derfor etableringen af en
NORDEFCO krisekonsultationsmekanisme, som redskab for
styrket informationsdeling og konsultationer mellem de nor-
diske lande. Mekanismen kan aktiveres i en situation, hvor
den regionale stabilitet, eller et nordisk lands territoriale inte-
gritet eller sikkerhed, er truet. Formålet med mekanismen er
at bidrage til et fælles situationsbillede og give mulighed for
at koordinere holdninger til f.eks. internationale hændelser,
der har betydning for sikkerheden i den nordiske region.
Et andet vigtigt fremskridt i 2019 var beslutningen om at
udvide den eksisterende aftale om anvendelse af flylandings-
2
baser i andre nordiske lande i tilfælde af f.eks. dårlige vejrfor-
hold til også at omfatte bevæbnede fly.
Herudover gennemførtes i 2019 den tilbagevendende nor-
diske flyøvelse »Arctic Challenge Exercise« for første gang i
et nært samarbejde med USA, som en højniveau og højinten-
siv øvelse. Ud over de nordiske lande og USA deltog en ræk-
ke europæiske lande i øvelsen, som var en af de største
flyøvelser i Europa i 2019.
Det danske formandskab af NORDEFCO i 2020
Det danske formandskab i 2020 bygger videre på disse vigti-
ge skridt mod endnu tættere nordisk samarbejde i fred, krise
og konflikt. Formandskabsprogrammet har måttet tilpasses
som konsekvens af COVID-19 pandemien, men det nordiske
samarbejde har vist stærkt sammenhold og robusthed. Såle-
des har langt de fleste aktiviteter været gennemført som plan-
lagt, enten skriftligt eller via video- og telefonkonferencer. I
tillæg hertil har de nordiske forsvarsministre op til flere gan-
ge konsulteret hinanden om COVID-19 pandemiens konse-
kvenser for de nationale forsvar.
Under formandskabet afholder Danmark to forsvarsmini-
stermøder. Det første blev afholdt i foråret den 30. marts som
telekonference, da rejserestriktioner som følge af COVID-19
forhindrede, at mødet kunne finde sted i Danmark. Det andet
er planlagt afholdt den 4. november ligeledes som et digitalt
møde.
Danmark arbejder gennem hele formandskabet aktivt for
et styrket nordisk forsvarssamarbejde på følgende konkrete
områder:
– Cybersikkerhed. En ad hoc ekspertgruppe er nedsat under
dansk ledelse for at undersøge muligheder for tættere
samarbejde og udveksling af erfaringer inden for cybersik-
kerhed.
– Grønt forsvar. Under dansk militær ledelse er der nedsat
en arbejdsgruppe med opgave at identificere og udveksle
best practices og ideer for at mindske CO2-aftrykket under
militære øvelser og udsendelser.
– Arktis. Fokus er på at styrke den forsvarspolitiske og mili-
tære dialog og videndeling mellem de nordiske lande om
Arktis.
– Styrkede nordiske-transatlantiske samt nordisk-baltiske
relationer. Samarbejdet med USA og de baltiske lande er
centralt for at opretholde sikkerheden i den nordiske regi-
on. Særligt USA’s deltagelse i »Arctic Challenge Exercise«
er et vigtigt bidrag til sikkerheden i den nordiske region.
Derfor arbejder Danmark sammen med de andre nordiske
lande på at sikre fremtidigt amerikansk engagement i den
nordiske flyøvelse.
– Styrke evnen til at samarbejde i fred, krise og konflikt. Det
nordiske forsvarssamarbejde i NORDEFCO er allerede
stærkt, men har hidtil begrænset sig til et samarbejde i
fredstid. For at sikre, at de rette mekanismer og værktøjer
er til stede også under krise eller konflikt undersøges mu-
ligheder for yderligere at styrke samarbejdet.
Et konkret eksempel herpå er den ny krisekonsultati-
onsmekanisme. Mekanismen har foreløbigt været aktive-
ret tre gange i 2020 af de nordiske forsvarsministre, hvor
de på det sikre NORDEFCO-kommunikationssystem har
konsulteret hinanden dels om situationen i forbindelse
med Irans angreb på Al Asad-Basen i Irak i januar 2020,
dels om udviklingen af COVID-19 pandemien og dens be-
tydning for de nordiske forsvar.
For at styrke interoperabiliteten mellem de nordiske
lande er der i 2020 gennemført en fælles analyse, der peger
på nye forslag, der har potentiale til at styrke evnen til at
agere sammen i krise- og konfliktsituationer. På politisk
(forsvarsdepartementalt) niveau er der udarbejdet en tre-
årig plan for scenarieøvelser på politisk og militært strate-
gisk niveau.
– Endelig undersøges muligheder for at styrke det nordiske
samarbejde på materielområdet, herunder også i forhold
til samarbejde med den nordiske forsvarsindustri og den
europæiske forsvarsfond.
Materielsamarbejdet i regi af NORDEFCO afsøger fælles
nordiske initiativer inden for bl.a. EU’s forsvarsfond. For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse varetager den
danske deltagelse i samarbejdet i NORDEFCO på materiel-
området. Danmark deltager i enkelte EU-projekter sammen
med både Sverige og Finland, og Finland leder et EU-projekt
i 2020 ansøgningsrunden af EU testprogrammet for forsvars-
forsknings- og udvikling (EDIDP), hvor Danmark også delta-
ger.
NORDEFCO’s fokus inden for materielsamarbejdet er lige
nu det fællesnordiske uniformsindkøb (Nordic Combat Uni-
form (NCU)), hvor den afsluttende evaluering af forårets test-
fase af fire systemer er blevet gennemført hen over somme-
ren. Efter de planlagte forhandlinger i efteråret 2020 forventes
udbudsvinderen at blive udpeget i december 2020 med en ef-
terfølgende underskriftsceremoni. NCU er en vigtig milepæl
i det nordiske materielsamarbejde. På baggrund af de erfarin-
ger som landene har gjort sig ifm. uniformsprojektet, har
NORDEFCO udviklet en guide til støtte for fremtidige nordi-
ske anskaffelsesprojekter.
Det nordiske forsvarsindustriseminar – Nordic Defence In-
dustry Seminar (NDIS) – som var planlagt til gennemførelse i
efteråret 2020, måtte desværre aflyses på grund af COVID-19.
Seminaret planlægges i stedet gennemført af Materiel- og
Indkøbsstyrelsen i 2021, som en fælles nordisk materieludstil-
ling og seminar med foredrag og materielfaglige drøftelser.
Internationalt samarbejder de nordiske lande i forskellige
sammenhænge og sammensætninger. Et konkret eksempel er
det nordisk-initierede samarbejde om udsendelse af trans-
portfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA. Som en del af ro-
tationsordningen skiftes de deltagende lande til at udsende et
transportfly, som transporterer personel og materiel i ram-
men af MINUSMA. Danmark bidrog senest til ordningen i
perioden medio november 2019 til medio juli 2020, hvor et
dansk transportflybidrag, inkl. op til ca. 65 personer, var ud-
sendt til MINUSMA.
Et andet nordisk samarbejdsområde er rådgivningsstøtte
til opbygning af et NATO-Georgien Fælles Trænings- og Eva-
lueringscenter (NATO-Georgia Joint Training and Evaluation
Centre (JTEC)) i Georgien. Danmark bidrager frem til ultimo
2020 med en udsendt militær rådgiver fra Hjemmeværnet,
der som en del af NATO’s indsats indgår i et norsk-dansk le-
delsesteam for den internationale stab af rådgivere tilknyttet
JTEC.
De nordiske lande, især Danmark og Norge, samarbejder
også i regi af NATO Mission Iraq om uddannelsesopgaver på
den irakiske skole for militær medicin. Herudover er der i
2020 tillige nedsat en arbejdsgruppe under norsk ledelse, som
skal undersøge muligheder for et fælles nordisk-baltisk bi-
drag til missionen, når Danmark overtager lederskabet i slut-
ningen af 2020.
I rammen af NORDEFCO bliver der endvidere udbudt en
række kurser, som kan være åbne også for andre end de nor-
diske lande. I 2020 planlægger Forsvaret blandt andet at af-
holde et kursus om psykologiske operationer.
3
3. NORDISK BEREDSKABSSAMARBEJDE
På beredskabsområdet er der en lang tradition for samarbej-
de i nordisk regi, som bygger på såvel formelle samarbejds-
strukturer som på mere uformelle fora og relationer. Det nor-
diske samarbejde supplerer samarbejdet om civilbeskyttelse i
regi af EU og NATO.
Haga-samarbejdet
Det nordiske Haga-samarbejde er et politisk initieret samar-
bejde fra 2009. Formålet er at fremme det nordiske samarbej-
de om samfundssikkerhed og beredskab. Målet er at reducere
landenes sårbarheder, forstærke den fælles responsevne, øge
effektiviteten samt opnå større fælles gennemslagskraft i
Europa og i internationale fora.
Haga-samarbejdet skifter formandskab årligt. Retningen
for Haga-samarbejdet er formuleret som udviklingsmål. Ud-
viklingsmålene er ikke bindende for de enkelte lande, men
har karakter af hensigtserklæringer.
De nordiske ministre med ansvar for beredskab besluttede
i oktober 2019 under det norske formandskab at arbejde vide-
re med tre Haga-udviklingsmål, der dækker perioden 2019-
2021. Udviklingsmålene har som målsætning at styrke det
nordiske samarbejde inden for skov- og naturbrande, CBRN
samt nødkommunikation.
Det danske formandskab sætter i 2020 fokus på cybertrus-
ler under kriser. Der sættes fokus på, hvordan cybertrusler
kommer til udtryk under COVID-19 pandemien; herunder
hackeraktiviteter fra fremmede stater og kriminelle samt mis-
information, desinformation og påvirkningskampagner. Der
ses endvidere på, hvordan truslerne er blevet imødegået, bl.a.
gennem forhøjet beredskab og tæt samarbejde mellem myn-
digheder og kritiske sektorer. Målet er at beskrive tendenser,
forhold og modforanstaltninger, som beredskabet bør være
opmærksomme på under kommende kriser.
Ligeledes har formandskabet iværksat et udviklingsmål
vedr. civil-militært samarbejde. Vægten hér lægges på de ci-
vile aspekter, dvs. civil støtte til militære operationer og an-
vendelsen af militære kapaciteter under civile kriser, ulykker
og katastrofer. Der tages udgangspunkt i COVID-19 pande-
mien, hvor forsvar og beredskabsmyndigheder i stort om-
fang har støttet det øvrige samfund. Formålet vil blandt an-
det være at belyse forudsætninger og nytten af et effektivt
operativt samarbejde.
Som en del af udviklingsmålet vedr. civil-militært samar-
bejde er formandskabet i gang med at udarbejde to papirer,
som beskriver udvalgte opmærksomhedspunkter for hen-
holdsvis civil-militært samarbejde og cybertrusler under
COVID-19 pandemien. Arbejdet sker i synergi med og under
inddragelse af det danske NORDEFCO-formandskab og det
igangværende arbejde i dette regi vedrørende totalforsvar.
Derudover vil formandskabet arbejde for en bedre forank-
ring af Haga-udviklingsmålene, så der formelt udpeges ét
land, som har ansvaret for at følge og drive hvert enkelt ud-
viklingsmål. Formandskabet vil endvidere arbejde for en
bedre forbindelse mellem det politiske niveau og myndig-
hedsniveauet, så det sikres, at udviklingsmålene visiteres til
myndighederne, og at anbefalinger, status mv. formidles til
det politiske niveau.
I slutningen af 2020 videregiver Danmark Haga-formand-
skabet til Finland i 2021.
Nordisk beredskabssamarbejde og redningsoverenskomst
Den overordnede målsætning for beredskabssamarbejdet er
at skabe robuste samfund, der kan forebygge og håndtere
ulykker og katastrofer, men også at kunne yde gensidig as-
sistance mellem de nordiske lande, eller fælles indsatser til
tredjelande i krisesituationer.
Der er løbende kontakt mellem de nordiske myndigheder,
og der udveksles systematisk viden og erfaringer på bag-
grund af øvelser og konkrete hændelser samt beredskabsfag-
lig metodeudvikling, analyser, vejledninger m.v. Siden Coro-
na-udbruddet har der været afholdt ugentlige – senest hver
14. dag – møder mellem landenes beredskabsdirektører.
I februar 2020 blev der afholdt et ekstraordinært møde for
de nordiske beredskabsdirektører. På mødet vedtog general-
direktørerne København-erklæringen om styrket nordisk be-
redskabssamarbejde i lyset af klimaforandringerne og mere
ekstreme vejrforhold.
Den 17. september 2020 afholdt Beredskabsstyrelsen et or-
dinært nordisk beredskabsdirektørmøde i Danmark som vi-
deomøde, hvor man blandt andet drøftede arbejdet med im-
plementering af København-erklæringens mål, herunder
mere kompatibelt udstyr, deling af taktikker og procedurer
og udarbejdelse af fælles procedurer for logistisk understøt-
telse af indkommende støtte fra nordiske beredskaber. På
mødet udvekslede direktørerne desuden erfaringer fra de re-
spektive landes beredskabsorganisationers indsats under
COVID-19-pandemien samt drøftede nordiske bidrag til EU-
kapaciteter i regi af EU’s civilbeskyttelsesmekanisme rescEU.
RescEU er en fælles europæisk overbygning på de nationa-
le beredskaber i form af en reservestyrke af beredskabskapa-
citeter til håndtering af skovbrande samt katastrofemedicin-
ske og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN)
hændelser. De nordiske lande har aftalt at drøfte CBRN-sam-
arbejdet i både en nordisk og EU-kontekst, bl.a. da disse ka-
paciteter er særligt avancerede og omkostningstunge.
I december 2020 planlægger Beredskabsstyrelsen at afhol-
de Nordisk Chefkursus, som er en årligt tilbagevendende
konference for nordiske beslutningstagere fra nationale og lo-
kale myndigheder, civilsamfund og forskere. Under over-
skriften »strategisk planlægning i en klimatid« vil konferen-
cen belyse temaet »klimarobuste samfund i Norden.«
Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling
Nordisk brandforebyggelsesforum samler beredskabsmyn-
dighederne i de nordiske lande og tjener som forum for ud-
veksling af viden, erfaring og praksis vedrørende taktisk og
teknisk brandforebyggelse. Der er bl.a. fokus på det strategi-
ske arbejde i de kommende år, herunder at nedbringe antallet
af branddøde, tilskadekomst og omkostninger som følge af
brand, storme, oversvømmelser mv.
På krisekommunikationsområdet samarbejder beredskab-
smyndighederne i de nordiske lande bl.a. om at afholde kon-
feremcer om krisekommunikation hvert andet år, senest i
Oslo i 2019. Forhold vedrørende risiko- og krisekommunika-
tion ved nukleare ulykker koordineres løbende i regi af Nor-
dic Working Group on Public Communication.
På krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet er-
faringsudveksler de nordiske beredskabsmyndigheder i bl.a
Nordic Forum for National Risk Assessment and Strategic
Foresight Analysis. Under Covid-19 krisen er der afholdt to
virtuelle møder i april og maj 2020, hvor analysetemaer rela-
teret til Covid-19 håndteringen blev drøftet. Beredskabssty-
relsen har værtskabet af det næste fysiske møde i forummet,
når rejserestriktioner løftes.
4
Danmark indgår også i det nordiske redningssamarbejde
NORDRED. Det er et samarbejde mellem Sverige, Finland, Is-
land, Norge og Danmark, som primært har fokus på operati-
ve opgaver.
International Humanitarian Partnership
De nordiske lande er bidragsydere til internationale indsatser
under katastrofer langt fra den nordiske region. Dette opera-
tive samarbejde koordineres bl.a. via International Humani-
tarian Partnership (IHP). IHP-samarbejdet bygger på et net-
værk mellem beredskabsmyndighederne i bl.a. Sverige, Nor-
ge, Finland og Danmark. Beredskabsstyrelsen deltaget i flere
fælles internationale missioner i regi af IHP og deltager aktivt
i en række arbejdsgrupper og netværk.
Uddannelsesaktiviteter og internationale missioner i IHP-
regi har været sat i bero under COVID-19-pandemien. I løbet
af efteråret 2020 vil disse aktiviteter blive genoptaget..
Ekspertberedskaber
Inden for det nukleare ekspertberedskab finder der et omfat-
tende nordisk samarbejde. Danmark er i efteråret 2020 vært
for CONTEX-øvelsen om internationalt samarbejde i nuklea-
re ulykkessituationer. I Nordic Emergency Preparedness
gruppen er der under dansk formandskab i 2020-2021 især
fokus på at opdatere nordiske retningslinjer for beskyttelses-
foranstaltninger ved radiologiske og nukleare ulykker.
Inden for det Kemiske ekspertberedskab deles viden og
kompetencer i tæt samarbejde med de andre nordiske lande
for at sikre robuste beredskaber både nationalt og internatio-
nalt.
4. NORDISK HJEMMEVÆRNSSAMARBEJDE
Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om ud-
vikling af det frivillige Hjemmeværn i Danmark, Norge og
Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes en
gang årligt til en konference, SKANDIA, som er rammesæt-
tende for samarbejdet.
SKANDIA-konferencen omhandler emner af fælles rele-
vans for de frivillige forsvarsorganisationer i Norden, f.eks.
om kapaciteter og organisering, optimering af uddannelse og
træning, rekruttering og fastholdelse af frivillige soldater.
Under det danske værtsskab i 2020 er de to hovedtemaer ud-
vikling af underafdelinger og ligestilling.
Landenes frivillige enheder har en lang tradition med ud-
vekslingsbesøg, der på tværs af nationalitet giver mulighed
for deltagelse i enhedernes uddannelses-, øvelses- og skyde-
aktiviteter. Mange af SKANDIA-samarbejdsaktiviteterne, der
planlægges for et år af gangen, har været gennemført siden
det danske Hjemmeværns oprettelse.
Det er aftalt, at SKANDIA 2020 gennemføres som video-
konference pga. COVID-19 og, at Danmark også i 2021 vil
være værtsland for konferencen.
Desuden samarbejder de tre landes hjemmeværnsskoler
gennem SAMSKANDIA, bl.a. om udvikling af specialkurser,
udveksling af elever, fælles nordisk chefkursus samt nyttig-
gørelse af skolernes erfaring med simulation.
SKANDIA og SAMSKANDIA bidrager til ressourceopti-
mering på uddannelsesområdet, erfaringsudveksling samt til
udvikling og fornyelse af uddannelses- og kursusvirksom-
hed. Samarbejdet afdækker fælles udfordringer og anvendes
til at dele erfaringer fra frivillige forsvarsorganisationer i en
nordisk kontekst.
Hermed slutter redegørelsen.