Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 Bilag 5
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt


Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 Bilag 6
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
8. oktober 2020
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 16792
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til brug for behandling af forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul) sendes hø-
ringsnotat og høringssvar med bilag.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/9
8. oktober 2020
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Maria Frederikke Grau-Keller
Sags nr. 2020 - 16792
Akt-id 6741413
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret
og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul).
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Datatilsynet, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk
Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-
tion, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetsho-
spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Inte-
grationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internati-
onale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption og
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekri-
secentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bære-
dygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-
denten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige
byretter, SOS mod Racisme, UNHCR, Work-live-stay southern denmark, Ældresa-
gen, Ægteskab uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Børnerådet, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg CFU, Danes Worldwide, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt
Side 2/9
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Men-
neskerettigheder, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Retspolitisk For-
ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samt-
lige byretter, UNHCR, Østre Landsret og Ældresagen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Den Katolske Kirke
i Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark, KL, Landsforeningen Adoption og Sam-
fund, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter og Ældresagen.
Østre Landsret og samtlige byretter har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt efter emner. Under hvert
emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsyns-
punkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
II. Høringssvarene
1. Generelle bemærkninger
Datatilsynet har anført, at tilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel
behandling af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede regler vil blive
administreret i overensstemmelse med øvrig gældende ret, herunder reglerne i
databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven.
2. Ophævelse af solnedgangsklausul
Advokatrådet finder, at ophævelse af solnedgangsklausulen vil være en teknisk
ændring, og at der dermed ikke er lagt op til en grundigere behandling af lovens
indhold. Det er Advokatrådets opfattelse, at man inden ophævelse af solned-
gangsklausulen bør behandle lovens indhold i dybden, henset til at der nu ikke
længere er tale om en akut hastede situation. Advokatrådet opfordrer i den for-
bindelse til, at man ser indgående på de sager, som allerede er behandlet, herun-
der inddrager erfaringer fra de borgere og eventuelt deres advokater, som har
gjort brug af muligheden for at anke myndighedernes afgørelse til domstolene.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at instituttet anser det for væsent-
ligt, at der ved vurderingen af lovens konsekvenser for retssikkerheden indgår
erfaringer fra domstolsprøvelse af afgørelser om administrativ frakendelse af
Side 3/9
statsborgerskab. Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
sætter fremsættelsen af forslaget om ophævelse af udløbsbestemmelsen i bero
for at afvente udfaldet af de 3 verserende sager ved domstolene, evt. således at
udløbsdatoen for reglerne om administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab
forlænges med nogle år. Instituttet finder, at det på baggrund af de nuværende
oplysninger i lovudkastet om lovens anvendelse i praksis ikke kan vurderes, om
den gældende ordning i fornødent omfang kan sikre retssikkerheden i sager om
administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab. Instituttet anbefaler, at Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet i bemærkningerne redegør for, hvordan rets-
sikkerheden nærmere er varetaget i de 5 sager, hvor personer administrativt har
fået frataget deres danske statsborgerskab.
Den Danske Dommerforening har påpeget, at det synes unødvendigt tidligt at
fremsætte forslag om ophævelse af solnedgangsklausulen, da det foreliggende
materiale til vurdering af loven er talmæssigt spinkelt, og der foreligger endnu
ikke domstolsafgørelser i de sager, det er indbragt for domstolene. Dommerfor-
eningen opfordrer til at udskyde lovforslaget til foråret 2021 med henblik på inden
da at kunne få et mere udbygget grundlag for at vurdere, om solnedgangsklausu-
len bør ophæves eller forlænges.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet ikke er bekendt
med en tidsramme for, hvornår der kan forventes endelige afgørelser i de påkla-
gede sager ved domstolene, og at loven automatisk ophæves den 1. juli 2021, hvis
solnedgangsklausulen ikke er blevet ophævet forinden denne dato. På baggrund af
de erfaringer, der allerede er gjort, er det ministeriets opfattelse, at loven har væ-
ret med til i højere grad end tidligere at sikre, at personer, der har udvist en hand-
lemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser, ikke kommer til Dan-
mark. Det er derfor afgørende, at loven ikke automatisk ophæves den 1. juli 2021,
således at loven også efter denne dato kan være med til at værne mod, at frem-
medkrigere kommer til Danmark. Måtte der på baggrund af fremtidige erfaringer
fra de verserende sager ved domstolene opstå behov for justeringer af loven, vil
dette kunne håndteres ved evt. senere ændringer af loven.
3. Bemærkninger vedrørende retsgarantier
Retspolitisk Forening har bemærket, at en ophævelse af den pågældende solned-
gangsklausul kan indebære varige, alvorlige forringelser af de retsgarantier, der
ellers gælder for personer, som søger en uafhængig domstols afgørelse af sager
mellem staten og individuelle personer. Risikoen for svækkelse af retsgarantierne
fremgår af, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i alle de sager, i alt 3, som
hidtil er indbragt for domstolene og pt. verserer, har fortolket fratagelseslovens
regler og bemærkninger således, at princippet om ligestilling mellem en sags par-
ter (den såkaldte equality in arms-regel) og andre helt grundlæggende retsgaran-
tier i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retfærdig
rettergang ikke gælder i denne slags sager. Det bestrider de respektive modpar-
ter, men domstolene har endnu ikke afgjort disse processuelle tvister. Foreningen
anbefaler, at lovforslaget trækkes tilbage.
Side 4/9
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har noteret sig, at admini-
strativ fratagelse behandles i overensstemmelse med forvaltningslovens alminde-
lige regler. Komitéen anser det dog som særdeles usikkert, om det reelt er en
mulighed at iagttage disse regler over for personer, der befinder sig i udlandet,
herunder i krigszoner. Det anføres hertil, at komitéen mener, at muligheden for at
pågældende bliver underrettet via e-boks eller Statstidende formentlig ikke er til
stede i Syrien. Komitéen mener desuden, at fratagelse af statsborgerskab efter
magtfordelingslæren bør ske ved en uafhængig domstol, hvor pågældende er
underrettet om sagens indhold og årsag og har ret til at forsvare sig og indkalde
og afhøre vidner. Komitéen mener ikke, at denne rettighed kan erstattes ved at
udpege en særlig advokat til at varetage partsbeføjelserne, men at klageren selv
skal have adgang til at være til stede under sagen, enten personlig eller via video-
link. Komitéen har desuden anført, at kriteriet for ad i istrativ fratagelse ”udvist
e ha dle åde, so er til alvorlig skade for la dets vitale i teresser” er for upræ-
cist. Komitéen anfører endvidere, at usikkerheden om handlingen, der omfattes af
loven, forstærkes ved, at ministeren i en pressemeddelelse oplyser, at loven retter
sig od ” æ d og kvi der, der har begået eller støttet uhyrelige forbrydelser og
so har forrådt det da ske sa fu d”. Komitéen mener dermed, at der ifølge
ministeren således skal foretages en strafferetlig vurdering.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater bemærker, at lovforslaget reelt fratager
den danske statsborger muligheden for at få prøvet fratagelsen ved domstolene,
og at der ikke er en reel mulighed for inden fristen at anmode om domstolsbe-
handling.
Røde Kors forholder sig kritisk til risikoen for de facto manglende domstolsprøvel-
se ved den administrative fratagelse af statsborgerskab. Det er et brud med rets-
sikkerheden, at en så fundamental rettighed som statsborgerskab kan frakendes
administrativt. Røde Kors er videre bekymret for, at den foreslåede praksis kan
medføre, at borgere kan frakendes statsborgerskab uden at være bekendt med
afgørelsen. Denne praksis kan i værste tilfælde medføre, at det kan blive yderst
vanskeligt at udøve retten til efterfølgende domstolsprøvelse og dermed mulig-
heden for at få omstødt afgørelsen, hvis pågældende ikke er bekendt med afgø-
relsen inden for den foreslåede korte tidsfrist på fire uger. Det er væsentligt, at
der sikres en individuel prøvelse ved domstolene (access to court). Røde Kors har
anført, at det er et afgørende princip i den humanitære folkeret, at brud på kri-
gens regler retsforfølges. I tilfælde af at en dansk statsborger har krænket krigens
regler, er Danmark forpligtet til at retsforfølge pågældende. Myndighederne bør
derfor være opmærksomme på ikke at handle i strid med dette princip i tilfælde af
fratagelse af statsborgerskab for borgere, der bør retsforfølges i henhold til folke-
retten for krigsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og
krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder som fx tortur og umenneske-
lig behandling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår spørgsmålene
om retssikkerhedsgarantier, at det fremgår af pkt. 2.1.6 i bemærkningerne til ud-
kastet til lovforslaget, at en afgørelse om administrativ fratagelse er en afgørelse i
Side 5/9
forvaltningslovens forstand. Pågældende er således som udgangspunkt omfattet
af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsret-
ten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Hertil
kommer, at de almindelige principper for forvaltningens vurdering af oplysninger-
nes rigtighed og troværdighed (bevisvurderinger) tillige finder anvendelse. Bevis-
bedømmelser i sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab skal være
saglige og konkrete. Da fratagelse af statsborgerskab udgør en indgribende foran-
staltning, er kravene til bevissikkerhed højere, end når forvaltningen træffer be-
gunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis betyde, at myndighederne efter om-
stændighederne foretager mere omfattende undersøgelser, inden der træffes af-
gørelse.
Som det fremgår under pkt. 2.1.1 om domstolsprøvelse i bemærkningerne til ud-
kastet til lovforslaget, kan administrative afgørelser om fratagelse af statsborger-
skab indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.2 i bemærkningerne til udkastet til lovforslaget, at
der siden lovens vedtagelse er der truffet afgørelse om administrativ fratagelse af
dansk statsborgerskab i 6 sager vedrørende personer, som opholder sig i udlandet.
Det har i alle 6 tilfælde været vurderingen, at de pågældende var dobbelt stats-
borgere. Der er i alle tilfælde blevet foretaget partshøringer via e-boks, da ingen af
de 6 personer har været undtaget fra Offentlig Digital Post, ligesom afgørelserne i
alle sagerne er blevet meddelt gennem e-boks. I 3 af disse sager har de pågælden-
de personer og deres partsrepræsentanter efter at have modtaget afgørelserne i
e-boks påklaget den administrative afgørelse om fratagelse af statsborgerskab til
domstolene. I de 3 sager er indbringelse for domstolene sket inden 4 uger efter
afgørelsens meddelelse, og reglerne om partsindsigt er blevet iagttaget. Der er
endnu ikke afsagt dom i nogen af sagerne. I ingen af disse sager har der været
oplysninger, der kræver særlig domstolsbehandling, jf. pkt. 2.1.1 i udkastet til lov-
forslaget om den særlige procedure, som er etableret i de tilfælde, hvor justitsmi-
nisteren har vurderet, at en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig
skade for Danmarks vitale interesser, og afgørelsen således i væsentligt omfang
hviler på oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den
person, vurderingen angår.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det som udgangspunkt er
muligt at partshøre via e-boks, selvom den pågældende er rejst ud af landet. Det
følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der
er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15
år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl
eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmin-
dre den pågældende anmoder om fritagelse. I tilfælde, hvor pågældende er und-
taget fra Offentlig Digital Post eller har anmodet om fritagelse efter udrejsen af
Danmark, afhænger partshøringen af, hvorvidt det er forbundet med væsentlige
vanskeligheder at partshøre den pågældende, jf. § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led i forvalt-
ningsloven. Det er eksempelvis ikke muligt at partshøre i tilfælde, hvor ministeriet
ikke er bekendt med den pågældendes opholdssted. Der henvises i den forbindelse
Side 6/9
til ombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.414. Administrativ fratagelse af
statsborgerskab skal efter almindelige forvaltningsretlige regler meddeles til den
person, afgørelsen træffes over for. Meddelelse kan bl.a. ske via Offentlig Digital
Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre
måder, herunder via Offentlig Digital Post, at meddele bortfaldet til den pågæl-
dende, vil der blive optaget en meddelelse i Statstidende om, at den pågældendes
statsborgerskab er frataget, og at nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse
til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det vil ikke af den optagne meddelelse
fremgå, hvad baggrunden for fratagelsen er.
Det kan endvidere bemærkes, at det forhold, at man har bragt sig selv i en situati-
on, hvor man ikke kan tilgå partshøringer eller lignende, ikke kan medføre, at sta-
ten bør sørge for, at afgørelser for eksempel automatisk indbringes for domstole-
ne. Hertil kommer, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en
forvaltningsmyndighed bl.a. har pligt til at genoptage en afgørelse, hvis nye væ-
sentlige faktiske omstændigheder kommer for dagen, efter at afgørelsen blev truf-
fet, og det ikke kan udelukkes, at myndigheden på baggrund af disse nye for-
hold ville have truffet en anden afgørelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet indsatte på baggrund af høringssvarene til
lovforslag nr. L 38 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven
(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) § 8 F, således at Køben-
havns Byret undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger. Det er endvide-
re præ iseret i este else , at sage skal være i d ragt i de 4 uger ”efter
afgørelse s eddelelse”.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke anledning til at ændre lov-
forslaget, således at der fx sker en automatisk indbringelse af afgørelsen for dom-
stolene. Baggrunden for den valgte ordning er, at det er ministeriets vurdering, at
den pågældende selv vil have mulighed for at varetage sine interesser under be-
handlingen af den administrative sag, herunder i forbindelse med partshøring,
hvorfor afgørelsen ikke vil have en sådan karakter, at der er behov for en automa-
tisk efterprøvelse af afgørelsen.
Med hensyn til spørgsmålet om overholdelse af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions (EMRK) artikel 6 om retfærdig rettergang, kan der henvises til
pkt. 3.1.3.1 i lovforslag nr. L 38 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlæn-
dingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), som fremsat
den 22. oktober 2019, og som er trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, som frem-
sat, hvoraf det fremgår, at det er vurderingen, at sager om administrativ fratagel-
se af statsborgerskab på baggrund af en udvist handlemåde, der er til alvorlig fare
for Danmarks vitale interesser, ikke udgør straffesager i EMRK’s forsta d.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af § 8
F, stk. 5, i indfødsretsloven, at retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk.
3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder
sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten. Der kan i den forbindel-
Side 7/9
se henvises til de specielle bemærkninger til § 8 F, stk. 5, i lovforslag nr. L 38 om
ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsbor-
gerskab fra fremmedkrigere m.v.), som fremsat den 22. oktober 2019, og som er
trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, som fremsat, hvoraf det fremgår, at retten
kan bestemme, at den der har fået frataget sin danske indfødsret, og som ophol-
der sig i udlandet, kan få lejlighed til at udtale sig over for retten i forbindelse med
domstolsprøvelsen af afgørelsen om fratagelsen eksempelvis ved anvendelse af
telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring
foretaget i det land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved fremlæggelse af
en eller flere skriftlige erklæringer fra den pågældende.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
retssikkerheden er sikret ved, at den administrative fratagelse er ledsaget af nød-
vendige processuelle garantier, herunder partsrettigheder og muligheden for at
indbringe afgørelsen for domstolene.
Om muligheden for at retsforfølge personer for brud på krigens regler bemærkes,
at det vil bero på en konkret vurdering efter reglerne om dansk straffemyndighed i
straffelovens §§ 6-9 a, hvorvidt fratagelse af den pågældendes danske statsbor-
gerskab udelukker, at den pågældende vil kunne blive retsforfulgt i Danmark, hvis
den pågældende kommer til landet. Dette forudsætter dog som udgangspunkt, at
den pågældende ikke er retsforfulgt for den samme handling i udlandet, f.eks. det
land hvor den pågældende handling er begået, eller hvor den pågældende har
bopæl, jf. straffelovens §§ 10 a og 10 b.
4. Statsløshed
Røde Kors har anført, at forpligtelsen til at undgå statsløshed ikke bliver mødt,
hvis tilbagekaldelsen af dansk statsborgerskab resulterer i statsløshed – selv hvis
den pågældende person er kvalificeret til at kunne ansøge om statsborgerskab i et
andet land.
UNHCR anser det for problematisk, at man med lovforslaget tillader fratagelse af
dansk statsborgerskab fra personer, der forventes at være berettigede til et andet
statsborgerskab, som de endnu ikke har erhvervet. UNHCR mener, at der i sådan-
ne tilfælde er en høj risiko for, at pågældende person bliver statsløs. UNHCR på-
peger, at ifølge paragraf 82 i UNHCR’s Guideli es o Stateless ess No. 5, skal e
stat ved fratagelse af statsborgerskab vurdere, om den pågældende ved afgørel-
sen om fratagelse af statsborgerskabet derved bliver statsløs. UNHCR anfører i
den forbindelse, at det er spørgsmålet om, hvorvidt pågældende bliver statsløs
ved fratagelsen, og ikke hvorvidt den pågældende er berettiget til et andet stats-
borgerskab, der er relevant til formålet om at forhindre statsløshed. UNHCR be-
mærker, at hvis pågældende har en verserende sag om statsborgerskab i en an-
den stat, som endnu ikke er afsluttet, så kan den pågældende ikke ses for at have
et andet statsborgerskab. Det bemærkes endvidere af UNHCR, at der ved admini-
strativ fratagelse af statsborgerskab, hvor den pågældende ikke befinder sig i lan-
det, ikke vil kunne udøves en effektiv partshøring, hvorfor der ikke bør ske frata-
gelse af statsborgerskab in absentia.
Side 8/9
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 3 i lovforslag nr. L 38
om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af stats-
borgerskab fra fremmedkrigere m.v.), som fremsat den 22. oktober 2019, og som
er trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, som fremsat, om lovforslagets overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af dette punkt,
at det er ministeriets vurdering, at en person ikke bliver frataget sit statsborger-
skab til statsløshed, hvis den pågældende har mulighed for at opnå et andet stats-
borgerskab ved den blotte registrering hos et andet lands myndigheder, uden at
der er efterladt et skøn til disse myndigheder, og at personen i en sådan situation
derfor ikke vil kunne påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive frata-
get sit statsborgerskab.
5. Børn
Røde Kors bemærker, at myndige borgere, som lovforslaget er rettet mod, kan
have børn med dansk statsborgerskab, der befinder sig med dem i en krigszone.
Børnene udgør en særlig sårbar gruppe, og de danske myndigheder bør over for
denne gruppe tage de fornødne initiativer for at bringe dem i sikkerhed uanset
eventuelle tiltag i forhold til deres forældre.
Børnerådet har anført, at de har kendskab til aktuelle sager, hvor børn med dansk
statsborgerskab er i voldsomme og potentielt livstruende og skadende situatio-
ner, fordi deres forældres statsborgerskab er blevet frataget administrativt. Bør-
nerådet anfører endvidere, at når forældrene frakendes deres danske statsbor-
gerskab og afholdes fra at komme tilbage til Danmark, betyder det i praksis, at
børnene heller ikke kan komme tilbage til Danmark. Derudover anfører Børnerå-
det, at Center for Terroranalyse i marts 2020 kom med en vurdering, hvor det
udtrykkeligt fremgår, at det er usandsynligt, at der udgår en aktuel terrortrussel
fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen. Børnerådet mener, at
lovforslaget gør, at myndighederne fastholder børn i krigszoner, hvor deres hel-
bred og liv er i fare, og de er i alvorlig risiko for radikalisering. Børnerådet mener,
at børn aldrig skal bøde for deres forældres handlinger, hvorfor de er i mod, at
solnedgangsklausulen udgår.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5 om retsvirkning, at fratagelsen af en foræl-
ders statsborgerskab ikke medfører, at den pågældendes børn under 18 år frata-
ges deres statsborgerskab.
Som det videre fremgår af pkt. 2.1.3 om proportionalitetsvurdering i bemærknin-
gerne til udkastet til lovforslaget, skal der i forbindelse med udlændinge- og inte-
grationsministerens afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret foretages en kon-
kret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende
sammenholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen er på
linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i for-
bindelse med frakendelse efter § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler
frakendelse af dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af
Side 9/9
straffelovens kapitel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret
har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.
Ved denne vurdering lægges der navnlig vægt på personens tilknytning her til lan-
det og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er stats-
borger i. Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på varigheden og karakteren af
en persons ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæs-
sige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om
familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Den pågældendes alder og om-
stændighederne omkring den pågældendes handlemåde vil indgå i proportionali-
tetsvurderingen.
Hvis et barn med dansk statsborgerskab ankommer til Danmark, har barnet ret til
at opholde sig i Danmark. Hvis forælderen, der er blevet frataget sit statsborger-
skab, indgiver en ansøgning om opholdstilladelse vil udlændingemyndighederne
vurdere, om der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der gør,
at der skal meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til Danmarks
internationale forpligtelser, f.eks. EMRK artikel 8. Sådanne omstændigheder kunne
muligvis tænkes at forekomme i en sag hvor den, der har fået frataget sit danske
statsborgerskab, har et barn i Danmark, der er dansk statsborger, og som ellers
ikke vil have nogen fast omsorgsperson hos sig her i landet.
5. Lov nr. 1057 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven
(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.)
Den 24. oktober 2019 vedtog Folketinget lov nr. 1057 om ændring af lov om dansk
indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere
m.v.). Lovforslaget var i høring fra den 14. oktober 2019 til den 21. oktober 2019.
Følgende myndigheder og organisation m.v. har i deres høringssvar til nærværen-
de lovforslag henvist til deres afgivne høringssvar i forbindelse med lovforslag om
ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsbor-
gerskab fra fremmedkrigere m.v.):
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Børnerådet, Foreningen af Udlændingerets-
advokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Røde Kors.
Til orientering vedlægges Udlændinge- og Integrationsministeriets høringsnotat
samt høringssvar afgivet i forbindelse med lov nr. 1057 om ændring af lov om
dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra frem-
medkrigere m.v.).
III. Lovforslaget
Der er foretaget en række mindre lovtekniske ændringer af lovudkastet.


Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 Bilag 5
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt


f' W 137mm
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Maria Frederikke Grau-Keller
24. september 2020 13:54
Maria Frederikke Grau-Keller
VS: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om ændring af dansk indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af
solnedgangsklausul). (UIM Id: 1368138) (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 90)
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Udkast t' lovforslagpdf; Høringslistepdf; Høringssvar fra andre
lande vedr. erfaringer med fratagelse af statsborgerskabpdf; Supplerende
høringssvar fra UK - I.pdf; Supplerende høringssvar fra UK - 1I.pdf
TI Udlændinge- og Integra Ionsministerlet, Indfødsretskontoret
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring "Fars/ag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændinge/oven (Ophævelse af solnedgangsklausuü"
Ifølge Iovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig anordning
helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til
lovforslaget.
Fra: Nella Festirstein [
Sendt: 27. august 2020 16:43
Til: Maria Frederikke Grau Keller; Nicolai Holm Larsen
Cc: Rigsombuddet
Emne: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id: 1368138) (RIGS-FO Sagsnr : 2015 - 90)
Lagmandens Kontor
Lovafdeüngen
Tlf. +298 30 60 00
Direkte tlf. +298 55 80 76
Venlig hilsen
Ne a Festirstein
Afde 'ngschef
nm_m n m mmao
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt
Udlændinge 0g Integrationsministeriet har ved brev af 25. august 2020 (Sagsnr. 2020-7048)
anmodet 0m eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om ændring af dansk indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig 0m udkastet.
Bredgade S9. 1260 Kobenhavn K Tlf 99 68 62 00 Mail pmcsidcnl@ocslmlnndsml.dk Hjemmeside www ocslrulnndsml dk
Udlændinge- og Integrationsminister
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til: og
III-I
°qsx
S28 Fmmamaa”
vnæmwaosno:
Åps :uuI
OZ-SSWØ-VOV 'WT
0Z'80'LZ U90
:âaâäâaar =E®:_3.ax
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Maria Frederikke Grau-Keller
Sendt: 24. september 2020 13:55
Til: Maria Frederikke Grau-Keller
Emne: VS: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til forslag til lov om aendring af Iov om
ændring af dansk indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af
solnedgangsklausul)
Kategorier: MFG
Fra: Samfundsanalyse [
Sendt: 31. august 2020 14:19
Til: Maria Frederikke Grau-Keller; Nicolai Holm Larsen
Emne: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul)
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/ PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
Ældfe Sagen Snorresgade 17-19 - 2300 København S - Tlf. 33 96 86 86
u ;w : ;new
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Maria Frederikke Grau-Keller
Sendt: 24. september 2020 13:56
Til: Maria Frederikke Grau-Keller
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af Iov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id:
1368138)
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Udkast til Iovforslag.pdf; Høringslistepdf; Høringssvar fra andre
lande vedr. erfaringer med fratagelse af statsborgerskabpdf; Supplerende
høringssvar fra UK - I.pdf; Supplerende høringssvar fra UK - I1.pdf
Fra: info cfu-net [
Sendt: 1. september 2020 10:49
Til: Shari Boateng
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id: 1368138)
Kære Shari.
CFU har modtaget Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om ændring af dansk indfødsret
og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul).
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
6 O
CFU Centralorgnnisntionernes Fællesudvnlg
Niels Hemmingsens Gade 10 4
1153 København K
Telefon 33 76 BG 74
Mall
Bmëö
53 naámnax
R5!! ›\.\r \w-\.
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Maria Frederikke Grau-Keller
Sendt: 24. september 2020 14:00
Til: Maria Frederikke Grau-Keller
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af Iov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id:
1368138)
Kategorier: MFG
Fra: Foreningen A&S ]
Sendt: 1. september 2020 21:14
Til: Shari Boateng
Emne: Re: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id: 1368138)
Tak for fremsendte. Adoption & Samfund har ikke kommrntarer til fremsendte.
Vh
Sanne Nyvang
Næstformand A&S
Sendt fra min iPhone
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Sara Glahder Lindberg <SGL@kl.dk>
Sendt: 9. september 2020 08:59
1'iI: Maria Frederikke Grau-Keller; Nicolai Holm Larsen
Emne: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul).
Kategorier: MFG
Til rette vedkommende
KL har modtaget høring over udkast til forslag ti lov om ændring af Iov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul) med frist for afgivelse af bemærkninger den 22.9.
KL har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Med venlig h Isen
Sara Glahder Lindberg
Chefkonsulent
Center for Vækst og Beskæftigelse
Weidekampsgade 1D
Postboks 3370
2300 København
C .Km wäoää
m mmëxrax _
._. KG 83 áä
« r??
København, den 9. september 2020
Høringssvar til: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul i lov om
fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere).
Lovforslaget har været drøftet i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheders
bestyrelse.
Loven om administrativ fratagelse af statsborgerskab for personer "der har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser", er kontroversiel og
gav ved sin fremsættelse anledning til udbredt bekymring.
Bekymringerne vedrørte bl.a. forholdet til grundlovens princip om magtens tredeling,
om lovgivning med tilbagevirkende kraft, om mu ghederne for partshøring, aktindsigt,
underretning om afgørelser og klagemuligheder.
Før loven om administrativ fratagelse af statsborgerskab var der, og er der efter
Indfødsretslovens §8 B, stk. 1, fortsat mulighed for, ved dom at fratage personer, der
er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (statens sikkerhed,
terrorisme mm.), deres statsborgerskab.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, side 4, at fratagelse af statsborgerskab
fortsat skal ske ved dom, hvis dette er muligt.
Administrativ fratagelse ñnder således anvendelse overfor personer, der ikke er dømt
for overtrædelse af kap. 12 og 13 og som befinder sig i udlandet. Administrativ
fratagelse behandles i overensstemmelse med forvaltningslovens almindelige regler,
herunder om aktindsigt, partshøring, underretning om klageadgang mm.
Det må dog anses for særdeles usikkert, om det er reelt er muligt at iagttage disse
regler overfor personer, der befinder sig i udlandet, herunder i krigszoner. Efter
bemærkningerne kan partshøring mm. foregå via e-boks. Underretning om afgørelsen
kan om nødvendigt ske gennem meddelelse i Statstidende.
En administrative fratagelse kan inden 4 uger fra underretningen indbringes for
Københavns Byret., der efterprøver om betingelserne er opfyldt. Dette forudsætter
dog, at pågældende er underrettet om afgørelsen, og mulighederne for at læse
statstidende i f.eks. Syrien er formentli ikke til stede.
e 36 B. DK-1260 Copenhagen K 3391 811
main helsinki komt e k; www he mitlee d
Udlændige- og Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Re. Journalnr. 2020-7048
Per e-maii til mfg@uim.dk og nhl@uim.dk
mqmnmma . ._.m_ +3
måm. . .. .m Pa . .måcooa
...Im u>z_m:
xmëzx.
oozgnqmm
10! 153)!
3014w
n.
Kriteriet for administrativ fratagelse: "udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for landets vitale interesser" er alt for upræcist.
Af bemærkningerne fremgår, at det ikke alene omfatter handlinger, der er omfattet af
straffelovens kap. 12 og 13, men også handlinger af lignende karakter uden at der
dog nævnes eksempler. "Almindelig" kriminalitet, uanset alvor, er ikke omfattet.
Ved vurderingen af handlemåden skal det ifølge bemærkningerne, side 7, ikke
vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af bestemmelse i
kap. 12 og 13, herunder om der er handlet forsæ t.
usikkerheden om hvilke handlinger, der omfattes af loven, forstærkes ved, at
Ministeren i en pressemeddelelse oplyser, at loven retter sig mod " mænd og kvinder,
der har begået eller støttet uhyrlige forbrydelser og som har forrådt det danske
samfund".
Ifølge Ministeren skal der således foretages en strafferetlig vurdering.
Dette kan ikke ske administrativt, men bør efter magtfordelingslæren ske ved en
uafhængig domstol, hvor pågældende er underrettet om sagens indhold og årsag og
har ret til at forsvare sig og indkalde og afhøre vidner. Denne rettighed kan ikke
erstattes ved at udpege en særlig advokat til at varetage partsbeføjelserne. Klageren
må have adgang til selv at vaere til stede under sagen, enten personligt eller via
videolink.
Sammenfattende er det derfor Komiteens opfattelse, at loven om administrativ
fratagelse af statsborgerskab af retssikkerhedsmæssige grunde ikke bør forlænges ud
over udløbsdatoen, og at lovforslaget som følge heraf ikke nyder fremme.
Frakendelse af statsborgerskab bør herefter alene kunne ske ved dom efter
Indfødsretslovens §8 B, stk. 1.
Med venlig hilsen
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118
E-mail: main helsinki-komiteendk; wwwhelsinkicommittee dk
x33: .umamzcm
.uozdmzn
Høringssvar til lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven
f25. august 2020 har Udlændinge - og Integrationsministeriet anmodet om Da
mærkninger til ovennævnte lovforslag
orudsætter at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo
iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranled
laget
ri øvrigt ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger
1 Europa-Parlamentet: og Râdels forordning (EU) 2016/679 al 27 apn 2016 om beskyttelse al fysiske personer I turbin-
delse med behandling a! persnncplyeninger og om In' udveksling al sådanne oplysmnger og om ophævelse al direktiv
QSMGIEF
2 Lnv nr 502 a! 23 ma; 2018 om supplerende bestemmelser lil lomrdning cm beskyttelse al fysiske persnner l lo
med hehan Ina a! perscnaplysningercg om lri udvek ung al sådanne oplysninger (dalabeskytlelseslaven)
delse
Ved e-mail a
tatilsynets be
Datatitsynet f
ven? vil blive
get af Iovfors
Udkastet give
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til og
Cc:
Datatilsyn!
Can Jacnbsens Vej 35
250D Valby
T 3319 3200
dlgdalaülsynetdk
dataülsynatdk
CVR 11883729
1D. umombnr 2020
J nr 2020-11-0449
Doknr 25459B
Sagsbehandler
Nikolaj Niss Rohde
:á E3 nx ::_@EB nx
.5@ an..
U>4>4...m<z m...
Med venlig hilsen
Nikolaj Niss Rohde
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul), Sagsnr.: 2020-7048
På Den katolske Kirkes vegne takkerjeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring over
udkast til forslag I lov om ændring af lov om ændring af dansk ndfødsret og udlændingeloven, ophævelse
af solnedgangsk ausul
Vi har ingen kommentarer til forslaget
Med de ven igste hilsner
CZESLAW KozoN
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
GL. KONGEVEJ 15
DK-1610 KØBENHAVN V
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
TLF (+45) 33 556080 - FAX (+45) 33 556086 - E-MAIL biskop@katolsk.dk - GIRO 500-1471
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
S. $22.52 ”Se
( › :Z 2.3m
..
Retspolitisk Forening skal hermed anbefale, at lovforslaget trækkes tilbage. Alternativt opfordrer
foreningen Folketinget til at stemme imod forslaget, hvis det fremsættes.
Baggrunden er, at en ophævelse af den pagældende solnedgangsklausul kan indebære varige,
alvorlige forringelser af de retsgarantier, der ellers gælder for personer, som søger en uafhængig
domstols afgørelse af sager mellem staten og individuelle personer - forringelser, som efter
Forenin-gens opfattelse er af en sadan karakter, at de ikke hører hjemme i nogen retsstat.
Risikoen for svækkelse af retsgarantieme fremgår af, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i
alle de sager, i alt 3, som hidtil er indbragt for domstolene 0g pt. verserer, har fortolket
fratagelseslovens regler og bemærkninger således, at princippet om ligestilling mellem en sags
parter (den såkaldte equaliry in anns regel) og andre helt grundlæggende retsgarantier i Den
europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 6 om retfærdig rettergang ikke gælder i denne
slags sager. Det bestrider de respektive modparter, men domstolene har endnu ikke afgjort disse
processuelle tvister.
Hvis det foreliggende forslag trækkes tilbage eller nedstemmes, og regeringen så i stedet ser sig
nødsaget til at fremsætte den midlertidige lov som nyt forslag, vil Folketinget få lejlighed til klart
selv at fastslå, at den slags pseudo-domstolsprøvelse ikke hører hjemme i en retsstat og derfor heller
ikke skal være del af gældende dansk ret.
Forhabentlig vil domstolene under alle omstændigheder l de verserende sager underkende
Udlændinge- og Integrationsministeriets forkrøblende fortolkning, men det ville være befordrende
for demokratiet her i landet, at Folketinget selv i tide udtrykkeligt gør det klart, at en rettergang
også om den slags sager naturligvis skal være retfærdig.
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul).
Høringsbrev af 25. august 2020 - med svarfrist 14. september 2020, kl. 12.
Svar fremsendt pr. mail til og
Sagsnr. 2020 7048
Emm©:::.n=n =E©=Sear
iJ
Det bemærkes desuden, at Retspolitisk Forening allerede i forbindelse med den midlertidige
fratagelseslov, som dette nye forslag nu søger at gøre permanent, i et høringssvar i sin tid fremførte
en detaljeret kritik af forslaget. Denne kritik er desværre ikke er blevet mindre relevant siden,
hvorfor høringssvaret fra da vedlægges.
...m2 :ananas
wnmcâownmäoarwi
00:2. E55.
momcqnwomäonzoä
København, d. 13. september 2020
Es,... mzsnsmm.
moniuza
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Maria Frederikke Grau-Keller
Sendt: 24. september 2020 14:07
Til: Maria Frederikke Grau-Keller
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul)
Fra: Ida Elise Tommerup
Sendt: 16. september 2020 11:16
Til: Shari Boateng
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul)
Kære Ida
Udlændinge- og Integrationsministeriet sendte den 25. august 2020 udkast til forslag til lov om ændring af lov om
ændring af dansk indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul) i høring direkte iI
Rigsadvokaten.
Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til forslaget, men jeg sender som aftalt vores svar
Du er velkommen til at kontakte mig, hV|S ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.
Kære Shari
Jeg har vedhæftet Rigsadvokatens svar til ovennævnte høring.
Blot til orientering skal pre-høringer til myndigheder på Justitsministeriets område sendes til Justitsministeriet. Vi
videreformidler herefter høringerne til de relevante myndigheder.
Med venlig hilsen
Ida Elise Tommerup
Fuldmægtig
Fra: Morten Chjeffer Rasmussen < >
Sendt: 15. september 2020 10:08
Til: Ida Elise Tommerup < >
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul)
Slkkerhedskontor I
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 21 20 09 63
Tlf.: 7226 8400
wwwlustitsministeriet.dk
im@'m.dk
MCR003@ankl.dk
idto 'm.dk
Med venlig hilsen
Morten Chjcffcr Rasmussen
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Telefon: 7268 9000
Telefa : 7268 9004
E-mai ri sadvokatenfëankLdk
Specialkonsulent
Direkte tlf.: +45 30 34 15 72
E-ma' . mra@ankl.dk
««E.m:r_m ma.. an.. :mnmzhr
9
_a_DM>U<O_A>.-.MZ
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Fra:
Sendt: 17. september 2020 13:22
Til: Nicolai Holm Larsen
Cc: Louise Spangsberg Lundsager
Maria Frederikke Grau Keller
24. september 2020 14 08
Maria Frederikke Grau Keller
VS' Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id:
1368138)
Høringsbrevpdf Udkast til lovforslag.pdf Hørings|iste.pdf; Høringssvar fra andre
lande vedr erfaringer med fratagelse af statsborgerskab.pdf; Supplerende
høringssvar fra UK Lpdf, Supplerende høringssvar fra UK - II.pdf
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id: 1368138)
Kære Nicolai Holm Larsen
Rigspolitiets har ingen bemærknin
Hilsen
ger til lovforslaget
Rigspol let
Koncernledelsessekretariatet
P torvet 14
1780 Kobenhavn V
M0b'I 30 89 14 54
E-mail lahO07@Q0| .dk
Web www. 0Iiti.dk
Facebook facebookcom/ o|m
Twitter twittencom/rigsponlu
Ansi... >_..:..mn
mnmn_m_ro:mc_m.=
måou. 18
v om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
oven (Ophævelse af solnedgangsklausul)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Sakrstarialet for Rådol for Etnlsko Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Ia==nmm<mn .__ 835m .__ .o
cåüaninm.
HØRINGSSVAR
Dato 18 september 2020
Kontor' Sekretariatet
Sagsbeh ASP
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
atom« non mazñxm z_zom_._.m._.mm
40.10: d 3 nu 8
in.:
Sin: «<S2 .m3 e.
æ
Å.
mnærü.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse al' solnedgangsklausul)
Ved e-mail af 26. august 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet
om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Lov nr. l057, som vedtaget den 24. oktober 2019, om ændring af lov om dansk indfødsret og
udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) blev vedtaget efter
en hastebehandling i Folketinget. Forud herfor tik høringsparteme alene en ganske kort frist
til at komme med bemærkningerne til lovforslaget.
Advokatrådet bemærkede bl.a. i sit høringssvar af 2l. oktober 2019, at det var bekymrende,
at et forslag med den rækkevidde og betydning for en gruppe danske statsborgere fremsendes
til horingsparteme med en frist på 7 dage, herunder 5 hverdage.
Under hastebehandlingen af lovforlaget blev der dog henvist til, at lovens
solnedgangsklausul sikrede, at man senere hen kunne underkaste bestemmelserne en
grundigere behandling.
Med ovennævnte lovforslag ønsker regeringen at ophæve solnedgangsklausulen, således at
det også efter den l. juli 202i vil være muligt administrativt at fratage en person sit danske
statsborgerskab, hvis en person med dobbelt statsborgerskab har udvist en handlemåde, som
er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Der er sáledes tale om en teknisk ændring,
og der er dermed ikke lagt op til en grundigere behandling af lovens indhold.
Det er Advokatrådes opfattelse, at man, førend man beslutter sig for at gøre hastelovgivning
permanent, bør behandle lovens indhold i dybden, henset til at der nu ikke længere er tale om
en akut hastende situation.
Advokatrådet opfordrer i den forbindelse til, at man ser indgående på de sager, som allerede
er behandlet, herunder inddrager erfaringer fra de borgere og eventuelt deres advokater, som
har gjort brug af muligheden for at anke myndighedernes afgørelse til domstolene.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
mfg@uim.dk + nhl@uim.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
[306 KØBENHAVN K
TLF 33 96 97 98
DATO 2l. scplcmhcr 2020
SAGSNR 2020 - 2580
ID NR 687679
snmfund@ndvoka1samfundct.dk
www advokntsamfundcLdk
>U<OW>H
:zmczoma
Aaâöænawmkm«
Advokatrådet ADVOKAT
SAMFUNDET
Der henvises i øvrigt til Advokatrådets høringsvar af 21. oktober 2019, som
vedægges.
samfund@advokatsamfundet.dk
wwwadvokatsamfundcndk
Kan å: =
2.9m . 050:
:m arm..
Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar. Med dette lovforslag foreslås det at ophæve
§ 3, stk. 2 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændinge
loven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), således at det vedbliver at være muligt
at administrativt frakende en person sit danske statsborgerskab, uden at der s es krav om, at pågæl-
dende skal være dømt ved en domstol I Danmark. Røde Kors gav også høringssvar, da loven om admi-
nistrativ frakendelse af blev vedtaget.
Røde Kors forholder sig fortsat kritisk til den reelle risiko for de facto manglende domstolsprøvelse ved
den administrative fratageise af statsborgerskab. Det er et brud med retsslkkerheden, at en så funda
mental rettighed som statsborgerskab kan frakendes administrativt. I den sammenhæng er Røde Kors
videre bekymret for, at den foreslåede praksis kan medføre, at borgere kan frakendes statsborgerskab
uden at være bekendt med afgørelsen. Denne praksis kan I værste tilfælde medføre, at det kan blive
yderst vanskeligt at udøve retten til efterfølgende domstolsprøvelse og dermed muligheden for at få
omstødt afgørelsen, såfremt pågældende ikke er bekendt med afgørelsen indenfor den foreslåede korte
tidsfrist på ñre uger. Det er væsentligt, at der sikres en individuel prøvelse ved domstolene (access to
courts). I forlængelse heraf henviser vi til dom afsagt i Storbritanniens Court of Appeals I Begum sagen!
fra juli 2020. Sagen omhandlede en person, som boede i al-HoI-Iejren i Syrien, og som havde fået
administrativt frataget sit statsborgerskab. Retten dømte, at ansøger kun kunne have en retfærdig og
effektiv appelproces, hvis vedkommende blev tilladt at vende tilbage til Storbritannien, og videre I
sagen, at dette hensyn gik forud for sikkerhedshensyn taget i betragtning, at der kan tages foranstalt-
ninger i forhold til at afbøde slkkerhedsbekymringer. Den britiske regering har appelleret sagen til
højesteret.
Høringssvar angående forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul).
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att. mfg@uim.dk og nhl@uim.dk
Røde Kors
Blegdamsvej 27
210D København Ø
Tlf. 3525 9200
|nfo@radekors.dk
CVR-nr 20 70 02 ll
;ndwan-nuawñnnr M1539-dM/LO/OZUZ/SPEOIUH/JUBIUOD-UMMHWJEFIIDHPMMM/lisdllü .
uunmrowmhr
2
z
n.
rv
59v
m
n.
m
Røde Kors vil ydermere fremhæve, at det er et afgørende princip i den humanitære folkeret, at brud
på krigens regler retsforføiges. I tilfælde af at en dansk statsborger har krænket krigens regler, er
Danmark forpligtet til at retsforføige pågældende. Myndighederne bør derfor være opmærksomme på
ikke at handle i strid med dette princip I tilfælde af fratagelse af statsborgerskab for borgere, der bør
retsforfølges i henhold til folkeretten for krlgsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden
og krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder som fx tortur og umenneskelig behandling.
Derudover er det vigtigt at understrege, at myndige borgere, som lovforslaget er rettet mod, kan have
børn med dansk statsborgerskab, der beñnder sig sammen med dem I en krigszone. Børnene udgør en
særlig sårbar gruppe, og de danske myndigheder bør overfor denne gruppe tage de fornødne Initiativer
for at bringe dem I sikkerhed uanset eventuelle tiltag I forhold til deres forældre.
at undgå statsløshed ikke bliver mødt, hvis
Slutteligt vil Røde Kors rette fokus på, at forpllgtigelsen
tilbagekaldelse af dansk statsborgerskab resulterer I statsløshed - seiv hvis den pågældende person er
kvalificeret til at kunne ansøge om statsborgerskab I et andet land. I denne forbindelse mener vi, at de
danske myndigheder - inden de tilbagekalder statsborgerskab - bør forsikre sig, at den anden stat,
hvor den pågældende borger måtte have statsborgerskab, hverken har tilbagekaldt statsborgerskabet
eller har påbegyndt en proces for at tilbagekalde det.
På baggrund af disse bekymringer mener Røde Kors, at en ophævelse af solnedgangskiausuien under
alle omstændigheder ikke bør ske, førend der er blevet lavet en dybdegående evaluering af de erfarin-
ger, der er gjort til dato. Dette med henblik på at være sikker på, at Danmark påtager sig sine forplig-
tigelserl forhold til access to courts, opretholdelse af krigens regler og at undgå statsløshed.
14. september 2020 / Høringssvar angående forslag tIl lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændlngeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul .
Venlig hilsen
QAKA
Anders Ladekarl
Generalsekretær
ånmroamh.:
Ved en mail af 25. august 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even-
tuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
dansk indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangskiausui).
Jeg skal i den anledning på vegne af byretspræsidenteme oplyse. at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhusel, Nytorv 25
l4S0 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR 21 65 95 09
J.nr. 9099102041]
Den 21. september 2020
Xauozrmsá mid.
Ewa <m==u =
wenn: ma.
d us
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF LOV 0M ÆNDRING AF DANSK
INDFØDSRET OG UDLÆNDINGELOVEN
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 25. august
2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag ti Iov om ændring af Iov om ændring
af dansk indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af
solnedgangsklausul).
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
1. SAMMENFATNING
Med Iovudkastet foreslås det at ophæve udløbsbestemmelsen
(solnedgangsklausulen) l Iov om frakendelse af dansk statsborgerskab
fra fremmedkrigere m.v. for at fastholde reglerne fra 2019 om
admi 'strativ frakendelse af dansk statsborgerskab, hvis en person har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser.
Instituttet anser det for væsentligt, at der ved vurderingen af lovens
konsekvenser for retssikkerheden indgår erfaringer fra
domstolsprøvelse af afgørelser om administrativ frakendelse af
statsborgerskab.
o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
lntegrationsministeriet sætter fremsættelsen af forslaget om
ophævelse af udløbsbestemmelsen i bero for at afvente
udfaldet af de tre verserende sager ved domstolene, evt.
således at udløbsdatoen for reglerne om administrativ
frakendelse af dansk statsborgerskab forlænges med nogle år.
Instituttet finder, at det på baggrund af de nuværende oplysninger i
Iovudkastet om lovens anvendelse i praksis ikke kan vurderes, om den
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
WILDERS FLADS SK
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANRIGHTS DK
MENNESKERETDK
DOK. NR. ZD/OZIIO Z
ZZ. SEPTEMBER 202D
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail' og
âåsaa; :E 53A?
w:
gældende ordning i fornødent omfang kan sikre retssikkerheden i sager
om administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab.
I Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge-
og Integrationsministeriet i bemærkningerne redegør for,
hvordan retssikkerheden nærmere er varetaget i de fem sager,
hvor personer admi istrativt har fået frataget deres danske
statsborgerskab.
Z. INDLEDNING OM LOVUDKASTETS INDHOLD
Med Iovudkastet foreslâs det at fastholde reglerne fra 2019 om
administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab, hvis en person har
udvist en handlemâde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser?
Dette skal ske ved at ophæve udløbsbestemmelsen
(solnedgangsklausulen) i lov om frakendelse af dansk statsborgerskab
fra fremmedkrigere m.v., som blev indsat i forbindelse med
lovforslagets behandling i Folketinget. Efter udløbsbestemmelsen
ophæves reglerne om administrativ frakendelse af statsborgerskab den
1. juli 2021, medmindre andet bestemmes inden da?
3. LOVENS ANVENDELSE, EFFEKTIVITET OG KONSEKVENSER FOR
RETSSIKKERHEDEN
I bemærkningerne til ændringsforslaget om at indsætte
solnedgangsklausulen i 2019-|ovændringen forudsættes det, at der
forud for en eventuel videreførelse af lovændringen (efter 1. juli 2021)
skal foretages en vurdering af omfanget af lovens anvendelse, lovens
effekt itet, dens konsekvenser for retssikkerheden og andre landes
erfaringer?
1 lndfødsretslovens § 8 B, stk. 3 - 5, samt § 8 F.
z å 3, stk. 2, i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om
dansk indfødsret og udlændingeloven (Frakendelse af statsborgerskab
fra fremmedkrigere m.v.), tilgænge g her,
3 Ændringsforslag nr. 4 til lovforslag nr. L 38 forslag til lov om ændring af
lov om dansk indfødsret og udlændingeloven, se side 3 i betænkning
afgivet af Folketingets Indfødsretsudvalg den 23. oktober 2019,
ilgængelig her,
Jpaguluäua
Elaq BEI IGIOZ 8E|
htt s: www.retsinformation.dk el
:z
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i det foreliggende lovudkast
beskrevet disse punkter (jf. dette Iovudkasts almindelige
bemærkninger, punkt 2.2).
Det fremgâr heraf, at fem danske statsborgere, der alle har haft dobbelt
statsborgerskab, i medfør af 2019-lovændringen administrativt har fået
frataget deres danske statsborgerskab. Alle fem personer opholder sig i
udlandet, og der er foretaget partshøring og meddelt afgørelse via e-
Boks i sagerne.
3.1. Domstolsprøvelse som retssikkerhedsforanstaltning
Tre af de fem sager er blevet indbragt for domstolene enten af
personen, der har fået frataget sit danske statsborgerskab, eller dennes
partsrepraesentant. Der er pr. 25. august 2020 (høringsbrevets datering)
ikke afsagt dom i nogen af sagerne. Det fremgår ikke af
bemærkningerne til Iovudkastet, hvornår en retssagsbehand g kan
forventes.
Det må lægges til grund, at ministeriet ikke Finder det nødvendigt at
afvente rettens afgørelse i de tre verserende sager med henblik på at
lade erfaringerne fra domstolsprøvelsen indgå i grundlaget for
vurderingen af lovens konsekvenser for retssikkerheden. Instituttet
bygger sin opfattelse heraf på det faktum, at solnedgangsklausulen
ifølge Iovudkastet ophæves med virkning fra den 1. januar 2021, dvs. et
halvt år før bestemmelsen efter den nuværende lov v' le træde i kraft
(den 1. juli 2021).
Instituttet anser det for væsentligt, at der ved vurderingen af lovens
konsekvenser for retssikkerheden indgår erfaringer fra
domstolsprøvelse af afgørelser om administrativ frakendelse af
statsborgerskab.
Instituttet har herved b|.a. lagt vægt på udfaldet af en nylig britisk dom
om administrativ frakendelse af bri isk statsborgerskab/i I denne sag,
som nu er indbragt for den britiske højesteret, tilkendegav appelretten,
at den br iske statsborger, som administrativt var blevet frataget sit
britiske statsborgerskab under ophold i al-Roj-Iejren iSyrien, kun kunne
få en retfærdig rettergang, hvis hun kunne få Iladelse at opholde sig
i Storbritannien og deltage i retssagen derfra.
4 se Court of Appeal's dom af 16. juli 2020 i sagen Shamima Begum mod
de britiske myndigheder, tilgængelig her
3/6
content u loads 2020 O7 WP-Be um-Jud ment-NCN. df
u:
En ophævelse af udløbsbestemmelsen bør sâledes efter instituttets
opfattelse ikke ske før, at der foreligger retspraksis om lovens
anvendelse og konsekvenser fra danske domstole fra de sager, der
allerede på nuværende tidspunkt er på vej.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at en evt. udskydelse af
tidspunktet for lovens automatiske ophævelse, jf.
udløbsbestemmelsen, ikke vil have betydning for muligheden for fortsat
at frakende statsborgerskab administrativt efter de gældende regler.
o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet sætter fremsættelsen af forslaget om
ophævelse af udløbsbestemmelsen i bero for at afvente
udfaldet af de tre verserende sager ved domstolene, evt.
således at udløbsdatoen for reglerne om administrativ
frakendelse af dansk statsborgerskab forlænges med nogle år.
3.2. Partshøring m.v. som retssikkerhedsforanstaltning
Det fremgår af Iovudkastet, at der er to personer, der har fået frataget
deres danske statsborgerskab, men som ikke har indbragt afgørelsen
herom for domstolen (Iovudkastets almindelige bemærkninger, punkt
2.2).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke i bemærkningerne
oplyst, om ministeriet har nogen viden om, hvorvidt de pågældende to
personer har fået kendskab til ministeriets partshøring og afgørelse om
frakendelse af statsborgerskabet, der begge er afsendt via e-Boks.
Det er heller ikke oplyst, om Udlændinge- og Integrationsministeriet har
foretaget sig yderligere for at sikre, at informationen er kommet til de
pågældende personers kendskab.
Hvis de pågældende har befundet sig under sådanne omstændigheder,
at de ikke er blevet bekendte med partshøringen og afgørelsen om
frakendelse af statsborgerskabet, herunder fordi de ikke har haft
mulighed for at tilgå deres e-Boks, så har det efter instituttets
opfattelse betydning for de pågældendes retssikkerhed - og dermed for
vurderingen af ordningen som sådan.
Udlændinge- og Integrationsministeriet påpeger i Iovudkastet, at alle
fem personer, herunder de to, der ikke har indbragt frakendelsen for
domstolene, ikke har været fritaget tilslutning til e-Boks, og at alle fem
derfor har modtaget partshøringen og afgørelsen via den kanal.
I 'I
1 l
' .I
i
Instituttet bemærker i den forbindelse, at ordningen om administrativ
frakendelse af statsborgerskab gælder med tilbagevirkende kraft, og
hvis de pågældende er udrejst før efteråret 2019 og er i en situation,
hvor det ikke er muligt at tilgá e-Boks (eller statstidende), har de ikke
haft mulighed for at forudse konsekvenserne heraf ved en mulig
administrativ frakendelse af statsborgerskabet.
Samlet set finder instituttet ikke, at det på baggrund af de nuværende
oplysninger i Iovudkastet om lovens anvendelse i praksis kan vurderes,
om den gældende ordning i fornødent omfang kan sikre
retssikkerheden i sager om administrativ frakendelse af dansk
statsborgerskab (Iovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.2).
o Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge-
og Integrationsministeriet i bemærkningerne redegør for,
hvordan retssikkerheden nærmere er varetaget i de fem sager,
hvor personer administrativt har fået frataget deres danske
statsborgerskab.
4. ADMINISTRATIV FRAKENDELSE AF STATSBORGERSKAB
I lovudkastet om ophævelse af solnedgangsklausulen er en gengivelse
af den gældende ordning om administrativ frakendelse af
statsborgerskab (Iovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1).
Herudover er en afdækning af en række landes erfaringer med
frakendelse af statsborgerskab (Iovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.3).
Det er instituttets opfattelse, at erfaringer fra andre lande i denne
sammenhæng er nyttige som et bidrag til vurderingen af, om den
danske ordning i tilstrækkelig grad sikrer retssikkerheden for personer,
der administrativt får frataget deres danske statsborgerskab, eller om
der er behov for at forbedre retssikkerheden.
Instituttet bemærker, at det pá baggrund af oplysningerne om andre
lande kan udledes, at flertallet af de hørte 15 lande enten frakender
ved dom eller i praksis efter dom. Så vidt ses er der personer, der
administrativt har fået frakendt sit statsborgerskab eller har verserende
sager herom, uden at frakendelsen sker på baggrund af en dom for en
strafferetlig overtrædelse, i Nederlandene, Østrig, Australien, Schweiz,
Irland og Storbritannien.
Evalueringen tyder på, at Danmark tilhører et mindretal af lande, hvor
reglerne om administrativ frakendelse af statsborgerskab er omgærdet
med relativt få retsgarantier, og hvor de samtidigt bruges relativt
hvpnigt.
5/6
91s
Instituttet bemærker i den forbindelse, at instituttet i forbindelse med
reglernes indførelse i 2019 afgav et høringssvar med en række
anbefalinger og bemærkninger, som særligt omhandlede adgang til
automatisk domstolsprøvelse, spørgsmålet om frakendelse til
statsløshed og risiko for vilkârligheds
Da instituttets bemærkninger i al væsentlighed fortsat er relevante for
dette lovudkast, vedlægges instituttets høringssvar af 21. oktober 2019.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020 - 7048.
5 Institut for Menneskerettigheder, høring over udkast til forslag til Iov
om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Ændring
af reglerne for frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab), 21.
oktober 2019, tilgængelig her,
htt s: menneskeret.dk hoerin ssvar aendrin -re Ierne-frakende|se-
fremmedkri eres-statsbor erskab.
Med venlig hl sen
Christoffer Badse
AFDELINGSLEDER MONITORERING
ale konsekvenser for børnene, når forældrene vurderes som frem-
og frakendes deres statsborgerskab
omhandler muligheden for administrativt at frakende personer med dobbelt stats-
eres danske statsborgerskab, hvis de har udvist en handlemäde som er alvorligt t
dets vitale interesser. Ønsket er at kunne frakende disse personer deres danske
ab, mens de fortsat befinder sig i udlandet og dermed afholde dem fra at komme
nmark, hvor de anses for at udgøre en trussel mod det danske samfund.
har senest været til høring i oktober 2019, hvor en række høringsparter, herunder
udtrykte en række bekymringer. For at imødekomme kritikken blev der indsat en
lausul, så loven skulle genbehandles inden udgangen af 2020.
det har tidligere problematiseret, at omstændighederne og betingelserne for forslaget
tilstrækkeligt oplyst. Børnerádet fremhævede en række forhold, som ministeriet mang-
belyse, herunder:
Hvor mange personer og børn (direkte eller indirekte) forventes at blive påvirket af for-
slaget?
I Hvilken personkreds er omfattet af forslaget? Gælder det for eksempel også mødre, som
ikke har udført krigshandlinger selv, men som har sympatiseret med personer, der har?
o Hvordan vil ministeriet forholde sig til børn med dansk statsborgerskab, der ankommer
til Danmark med en forælder/forældre, der er blevet frataget dansk statsborgerskab?
Børnerådet var bekymret for, at børn ville blive påvirket af lovforslaget. Børnerådet har efterføl-
gende fået kendskab til aktuelle sager, hvor børn med dansk statsborgerskab er i voldsomme og
potentielt livstruende og skadende situationer, fordi deres forældres statsborgerskab er blevet
frataget administrativt. Vi ved, at disse børn lever under forhold, der skader deres udvikling og
trivsel. Når forældrene frakendes deres danske statsborgerskab og afholdes fra at komme til
bage til Danmark, betyder det i praksis, at børnene heller ikke kan komme tilbage til Danmark.
Det oprindelige lovforslag er baseret på en analyse fra Center for Terroranalyse fra januar 2019.
Analysen advarer imod, at personer, der har opholdt sig hos Islamisk Stat, kommer tilbage til
Danmark på grund af risikoen for terror . l marts 2020 korn Center for Terroranalyse med en ny
1 Vurdering af terrortruslen mod Danmark, Center for Terroranalyse, januar 2019
Det har fat
medkrigere
Lovforslaget
borgerskab d
skade for Ian
statsborgersk
tilbage til Da
Lovforslaget
Børnerâdet,
solnedgangsk
Børnerå
ikke var
lede at
Hovedgaden 12,1D-E 7190 Billund Tlf. 3378 33 D0 brd@brd.dk www.brd.dk EAN:57980009B5827 CVR 25966376
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 1D
1216 København K
wøqawnwlwn
»Nomnowo
h:... W529;
vurdering, hvor det udtrykkeligt fremgår, at det er usandsynligt, at der udgår en aktuel terror
trussel fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen. Tværtimod vurderes det, at
risikoen for indoktrinering og påvirkning forøges, jo længere tid børnene opholder sig i et radi
kaliseret miljøz. Lovforslaget er derfor baseret på en forældet trusselsvurdering. En trusselsvur
dering, som direkte modvirker formålet med loven.
Med dette lovforslag fastholder myndighederne børn i krigszoner. Deres helbred og liv er i fare,
og de er i alvorlig risiko for radikalisering. Disse børn afskæres fra at få hjælp og støtte i Danmark.
Børn skal aldrig bøde for deres forældres handlinger. Børnerâdet er derfor imod, at solnedgangs
klausulen udgår og mener, at loven bør bortfalde ved udgangen af 2020.
10:1
9LE996SZ HA) LZSSBSOODBGLS NVS XPP-“TMMM *IFVP-'qâplq OOEERLEE JLI. PU" EOGIL 'ITIWPüPWWH
1 Vurdering af terrortruslen mod Danmark, Center for Terroranalyse, marts 2020, s. 16
.så <m==m 2.3:
_ nmosxm
:aan
Lisbeth Sjøru p
sekretariatschef
Uonnonwnmn
Svar til Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende høring over udkast til
forslag til Lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse at solnedgangsklausul). (sags nr. 2020 - 70118)
Vi sige dledningsvistokforinvitationentil ota g ve udto else 0 dkastet til lov om
ændring of indfødsretsloven og udlændingeloven og ophævelse of solnedgangsklousulen.
Vi er glade for denne muiighed, og givergerne høringssvar på frem! dige høringer på dette
område. Forvores medlemmerog os har det en stor betydning, at vi bliver hørt.
Da det konkrete forslag indebærerændring i bestemmelser, som ikke vedrører vore
medlemmer, harvi ingen bemærkningertil høringen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att: Nicolai Holm Larsen og Maria Frederikke Grau-Keller
København, 22. september 2020
-Købmngergnde 67, 7. sul - DK-1 (50 København K
dannsmmes 0k- m5 3357 0913w wwwndnnesdk- Fxnc os på Facebook. I Inkedln i Voxñuhe
Anne Marie Dalgaard
Generalsekretær
r
4x!
om cmama åmam..
U25« 20:55..«
05.3 iolntia
UNHCR
Unltad Nations High covrunlsslaner tor Refugees
Haut Comissanal des Na ons nies pour les ré giés
UNHCR Representatlon for the Nordic and Baltic countries
ägen16615" Tal +4610101280o
SE 11346 Stockholm Email
22 September 2020
Notre/Our code 104/RNBf2020
RE: UNHCR Observations on the proposed legislative measure to repeat the sunset
clause of the Act No 1057 of 24 October 2019 (Act on the deprivation of nationality
of foreign ñghters
[Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausun]
Dear Ms. Shari.
The UNHCR Representation for the Nordic and Baltic countries hereby presents its observation
on the proposed legislative referred lo above.
We remain at your disposal for any clariñcations required.
Sharl Boateng
ch ersokmhr
Forkcntorot for Asylafdelingen og Opholdsafdel ugen
Dlrekla taløfon #45 6198 3456
Emil: sblgulmnk
<s3m m :oa
Uovzâm mmm2m=<0
<o:..m miomqm.«
ountnes appreciates the
e proposal (hereafter “the
'on 3, second paragraph of
e Agency entmsted by the
tcction to stateless persons
he General Assembly has
isory services pertaining to
to interested States" It has
ed UNHCR with the speciñc role foreseen in article ll of the 1961 Convention
uction of Slatelessness °
re, UNHCR s Executive Committee has requested UNIICR to provide technical
respect to nationality legislation and other relevant legislation with a view to
adoption and implementation of safeguards, consistent with fundamental
of international law to prevent the occurrence of statelessness which results from
enial or deprivation of nationality? It further requested UNIICR to undenake
Law Prupasal to repeal the suiisel. clause ol the Act No. 1057 of24 October 201 (Act on the deprivauon of nationiilily nl'
foreign UN Gxzncral Assemhly Resolution A/RES/(Sl/ 137 ol' 25 .lzmuarv 2007. available at
http wwwhttptiz//hocringsportnlmdk/Heaxing/WIAHNMMZ.
UN General Asseinbly Olie: of th United Aktion.: High CommLuianarførRL-jilgres resolution adoplezl by the General
.bsemblv 9 l-'e mary 1996, A/RB 50/152 available al: littpz//www uulicnorg/refw0rld/docid/3b0Ol31dl4 html Reiteiated
ta subscquciit resolutions, :mer ulia, UN General Aasembly Rimliition A/RES/öl/ l 37 ol' 25 January 2007 avatlable at
available a : httpsrllwww.ieñvorliLorydocidl45fa902d2.htinl, UN General Assembly Resolution AlRES/62/l2d n 24
January 2008, available al; httpsz/ www.rel'w0r1d.0rg/docid/47b2fa642.htinl and UN Gencml Assembly Resolution
A/RES/63/l48 of 27 January 2009, available at; littpszllwwwxefworldbrg/docid/SZITJSlbbâhtml
UN General Assembly Resolution AIRES/SO/ISZ, see above foutnoæ 1, para. 15.
Article 1 l of the 1961 Convention provides for the Creation ol' a "body to which aperxan elalniing th bznq/it afthu anventian
may apply for the exarninalian af lii: claim and for assixtance in preaenling it to the appropriate aulharily.
Executive Committee ol' the High Cummissioncfs Prugrzanme, Conehuian on Identification, Prevention and Rednctian of
Slatelesmess and Protection øfSIute/zs: Persons No. 106 (LVII) - Z006, 6 October 2006, No 106 (LVII). paias (i and (i .
available at: httpa://www.ref\vorldorg/d0cid/4S34973U2.htm1.
1
I.
l
ts)
IN 'PRODUCTION
The UNHCR Representation for the Nordic and Baltic
opportunity to present its obscrvations on the present legislan
ProposaV) which seeks to repeal the sunset clause set out in Sectr
the Act No. 1057 ol' 24 October 2019.
UNHCR offers the following observations in its capacity as th
UN General Asscmbly with a global mandate to provide pro
worldwide and for preventing and reducing statelessness? T
specifically requested UNHCR "10 provide technical and adv
the preparation and inrplemenialion of natianality legzslation
UNHCR Observations on the proposed legislativc measure to repeni the sunsct clnuse of
the Act No. 1057 of 24 October 2019 (Act on the deprivation of nationality of foreign
ñghtersf
[Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausun]
5mm; UNHCR
øv arv United Nations High commlssloner for Refugeea
Haut Comnlssarual das Nations Unies pour les réfugnc
also entrust
on the Red
Funhermo
advice with
ensuring
principles
arbitrary d
“targeted activities lø support the Identification, prevention and rear/action of state/asmaa:
:ind to further the protection of :tateless persons' 6
4 UNHCR thus has a direct interest in the elaboration of or changes to national legislation of
countries that may impact on the prevention or reduction of statelessness and protection of
stateless persons. including on the implementation of safeguards contained in international
human rights treaties as well as those set out in the 1954 Convention relating to the Status
ol' Stateless Persons7 (hereafter ' 1954 Convention) and the 1961 Convention on the
Rcduction of Statelessness” (hereafter 1961 Convention )
5. The following observations are based on international standards set out in the 1954 and
1961 Conventions, relevant UNHCR guidelines, in particular the UNHCR Guidelines on
Statelessness No. 5 regarding “Loss and Deprivation of Nationality under Articles 5-9 of
the 1961 Convention on the Reduction of Statelessness (hereafter “Guidelines on
Statelcssness No. 5').9
D. THE PROPOSAL
6. UNHCR notes that the present legislative Proposal seeks to repeat the sunset clause set out
rn Section 3 second paragraph of the Act No. 1057 of 24 October 2019. The sunset clause
currently provides that the Act No. 1057 automatically ceases in its effect on 1 July 2021
In UNHCR's understanding, the repealing of the sunset clause will render the provisions of
the Act No. 1057 permanent The adoption of Act No. 1057 amended the Danish Citizenship
Act and Aliens Act and introduced a legal basis in domestic law to enable the Danish
authorities to administratively deprive *foreign Fighters' m with dual nationality of their
Danish nationality if they have displayed conduct seriously prejudicial to Denmark's vital
interests.
7. ln the explanatoiy notes to the current Proposal, the Ministry of Immigration and Integration
reiterates its views that the provisions of Act No. 1057, according to which it also applies
6
7
Ibidcm, para. (a).
UN Genmul Assembly, Convention Relating to the Status ol' Statelcss Persons 28 September l 5 l,
Series, v01. 360, p. l 17, available at: httpsz//www rcfworlilorgdoeid/3rie6b3840.htrn1
UN General Assc-.mbly Convention on the Reducuun al' Staitelessiress, 30 August 1961 Uruted Nations, Treaty Series voL
989, p. 175, available at http'//www.refwor1il.org/d0cidl3ae6b39620 litml
UN High Commissioner for Refngees (UNHCR), Omdeling; on Statclessness No 5 Less and Depnvntiun ofNirtronality
under Articles 5-9 of the 1961 Convention on the Reducuon ol' Statelcssm-ss, Nlay 2020 available at
httpstl/wwwxefvrorlil.org/dmid/5ec5640c4 hunl
Thc Prtamblc of the Additional Protocol to the CoE Convention on the Prevention ol' Terronsm iküncs foreign iighters
as "persons travelling abmad for the purpose ofcommitting eontribuling to ur panicipntizig in teimnst off-mes or the
providing or rccerving of amning for terronsm in the Ierritory ofanothei' Stine ", see also defiiutinn [xovided by Geneva
Academy ol' International Humanilaiian Law and Human Rights Academy Bnefing No 7 Foreign ighlers under
International Law (Geneva, 2014). p. 6.
nited Nations 'I' caty
2
59160161 sa: nød sun sun BN san IWESSItU-UOD WH
mñnxau m; taumsswwoo uâm svanen nanun
uaHNn (Ktñâäâ
to persons who may not be holding a second nationality at the time of the administrative
decision to remove the Danish citizcnship but can acquire one merely through registration
with the national authorities, are in conformity with the 196] Convention." In support, the
Ministry of Immigration and Integration points to UNHCR's Guidelines on Statelessness
No 4 on Ensunng Every Child's Right to Acquirc a Nationality through Articles I-4 of the
1961 Convention on the Reduction of Statelessness (hereafter 'Guidelines on Statelessness
No 4 ) in particular paragraphs 24-26 'z Aecordingly the Ministry puts forward that the
Proposa] does not raise any issues under the 1954 and 1961 Conventions.
III. UNHCR's OBSERVATION S
8 UNHCR welcomes the legislator's intention to continue applying the provisions of Law No
1057 in full accordance with the 1961 Convention without rendering individuals, who fall
within the scope of the law, stateless '3
9 UNHCR appreciates the critical imponance of national security considerations and
acknowledges the threat foreign ñghters may pose to the national security of a country. In
this context UNHCR undcrlines that dcprivation of nationality is possible under
international law provided that it does not lead to statelessness”.
10. UNHCR also wishes to acknowledge that the adoption of the Law No. 1057 to be extended
by the current law Proposal preceded the publication of UNHCR's Guidelines on
Statelessness No 5 '5 Thereforc, UNHCR would like to draw the legislatofs attention to
the new Guidelines on Statelessness No. 5, which provide detailed legal guidance on the
issue of deprivation of nationality, including with regard to States' obligations to provide
fair and effective procedural safeguards The present observations are primarily based on
this guidance
I
11
See Explnnatory Notes lo Bull no L 38 (L 38 Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlmndingclovcn.)
uvmlnble at lmpsJ/yvwwjl dklsxamüngfzollllllovfurslag/Bâ/index hun
UN High Conurussroner for Refugccs (UNIICR), Cmzdclrøre: an State/anna: No 4 [mur-ing E very (WA/dir Rig/rr lø A quire
a Nationalily through :urin/z: 1-4 af the 196] Cønvennan an the Redumon ofSlalelexmess, 2] December
2012, HCR/GSIIZ/M available d lmpa//wtwzrefwurld org/dncxd/S0d460c72 hun]
See Explurmlory Notes to Bill no L 38 (L 3B Forslag u] lov om ændring af lov om dansk mdfødsret og udlændingelovun
page 3, available m. hltps l/www lLdk/sumlmg/Znwlllnvforslug/BS/mdmçlrun
4 UNHCR nolcs thnt several of the Cana-acting Par-nes related to in the explnnatnry notes al' the
llrcu' right lo dcprive a person ofxts natlonnlrly by ways of dcclnnng at the lllllL ol mulicnlion
depnve a person of its nalionulity as pemutled by Arucle 8(3)(n) Moreover at the ume of mtiliculion, Lhc domestic law of
several of the States mentioned m the Pmposnl for courpamuve purposu already pmvxdcd for deprivalion of nnuonalrlv on
the basis nl' conduct senausly prejudrcral to the vital mlmsls ofthc slnle
cuncnl Pmposal hud rclaincd
UN High Commissioner for Refugccs UNIICR) Gurdclims un Smlelcsntss No 5 Los-x und Dcprivnlmn ofNnhonalrl
under Amclts 5-9 oflhe 1961 Convennon on the Reducuon ol' Stntelæsrlcss May 2020, HCRlGS/ZO/OS available al
httpst//www refwor1d.org/d0c1d/5cc564(lc4 html
3
@W UNHCR
ons United Nations High commission« tor Rølugeas
Haut (Iorrmnssana des NBUOM Unies pos: les ráñgiés
ll.
12.
l3.
The text of the current Proposal acknowledges that it may prove difficult to obtain evidence
of whether a person considered to pose a threat to Denmark's vital interests possesses
another nationality 6 while remaining silent on how the possession of such other nationality
will be detennined in order to ensure that the application of the law does not create future
cases of statelessness
In the explanatory notes to the current Proposal the VllfllSlIy of Immigration and Integration
submits that the provisions of the 1961 Convention can be broadly construed to encompass
an interpretation allowing for the depnvation of Danish nationality if the person concerned
may acquire another nationality by merely registering with the other country's authorities
The lvñnistry ol' Immigration and Integration has previously noted that such interpretation
is supported by UNHCR's Guidelines on statelessness No 4 in particular paragraphs 24-
26 '7 In this regard, UNHCR would respectfully draw attention to the fact that the reference
to paragraphs 24-26 in UNHCR s Guidelines on statelessness No. 4 is of limited relevance
to the legal issues arising in the context of citizenship deprivation of foreign lighters
regulated by the current Proposal as the paragraphs referred to specifically deal with the
acquisition ofnationality for children under Articles l-4 of the 1961 Convention,” ensuring
that children who would otherwise be stateless are able to acquire the nationality of their
State of birth either automatically by operation of law or upon application.
lri UNT-lClVs view, laws which permit individuals to be deprived of a nationality if they are
considered to be eligible for or entitled to another nationality, which they have not yet
acquired, are problematic as there is a high risk that these individuals may be left stateless
should such attempts fail Accordingly, the proposed test of an individual's assumed
predictive ability, at the time of deprivation, to acquire another nationality by mere
registration, raises concerns
. According to paragraph 82 of UNHCR s Guidelines on statelessness No. 5, if a Contraeting
State seeks to deprive an individual of his/her nationality in line with Article 8 of the 196!
Convention it must conduct an assessment of whether it would render that individual
stateless at the moment that the deprivation of nationality would occur. lt is statelessness
upon withdrawal of nationality and not the question of an individuaVs potential eligibility
for another nationality that is salient for the purposes ol' preventing statelessness The
ll
See Lvcplanntory Notes to Bil! no 38 38 Fut-slug ul lov om inndnng af lov om dansk mdlødsrut og udlændmgclovcn),
pumgmph 3, page 3. available ut. l ttps www.ñ..dk/saniling/2019Ili0vlbrs ug/l38lindcxlitm.
UN High Commission« for Refugees (UNHCR), (iuidelinz: on Smlelessne .v No. 4 Ermiring Every Cliildiv Right to Apquire
a Nutibnality thmugh Article.: IJ of the 1961 Convention m iliø Rczlucdan of SKØMIBJMIBSS. 2l lkccmber 2012
HCR/GS/IZ/Ort, available at. hups www mfworldnrgldocid/Soddöocn html
According to the Ministry the UNHCR Guidelines m: said to luuvc mom for intcipieting the Convention in a marina' that if
un individual has the nght In another citizcnship through mere registration in another country - without Lliscrction by the
authorities the individual canno claim thi. protection ofthc Convention Against 'being deprivcd to slatelessness"
4
segñn e: sa nod sagun su EN san neuesszuunoo meH
99851163 JO] JOUWSSHUWOO qBgH SIIOJIEN pauun
uoHNn ((Mü
'dllL
av
15.
l6
17.
relevant question is whether a person currently possesses and has proof of another
nationality '9
Furthermore, UNHCR recommends in its Guidelines on Statelessness No 5 that an
assessment of whether a person holds a second nationality and has proof thereof, takes place
at the time of the Contracting State's decision to deprive that person of his/her nationality 2
ln line with UNTlCR's Handbook on the Protection of Stateless Persons, an assessment ot
a person's statclessness is neither a historic nor a predictivc exercise. Thcrefore, if an
individual is partway through a process for acquiring nationality, but those procedures are
yet to be completed, s/he cannot be considered as a national for the purposes of Article l(l)
of the 1954 Convention 2'
In line with paragraphs 80-82 of the Guidelines on Statelcssncss No. 5 and in order to
prevent future cases of statelessness as per the legislatofs intention, UNHCR recommends
that the Proposal includes explicit safeguards to ensure that any deprivation of nationality
does not result in statelessness, by providing for the inclusion of a comprehensive
assessment of whether the person actually is holding another nationality at the time of the
State's decision to deprive that person of his/her nationality
Regarding access to fair and effective procedural safeguards, UNHCR considers that the
Proposal may benefit from greater consideration of the due process requirements outlined
in paragraphs 97-108 of UNHCR's Guidelines on Statelessness No 5 u In all situations
where deprivation of nationality can potcntially result in statclessness, the due process
guarantees should include the provision of a fair hearing 73
According to paragraph 73 of UNHCR s Guidelines on Statelessness No 5 on the issues of
access to and timing ofa fair hearing, while the text ofArticle 8(4) ofthe 1961 Convention
does not specify the timing and thus leaves room for interpretation on this point, as a matter
of good practice, the bearing should take place before the deprivation of nationality occurs
and the individual should rctain the nationality in question until relevant legal proceedings
have been concluded 24 Furtherrnore, in UNHCR's view any deprivation of nationality for
terrorist activities shall be decided or reviewed by a Criminal court, with full respect for all
sauñ sag md sagun su eN sep ueuessgunmo WH
39950538 m: :auoassewwoa uâm svanen Mann »b 6-'-
HoHNn (@@B
I9
:nr:
Gmdclinü on Slalelz-.ssness No S pumgmplu 80-82
Guidelines on Slalelessness No 5, pams 80 82
UNCHR [Inndbook on hulccuon ofstalclc s Persons 2014 pnm 5
Guidelines cm Smlcltssrlcss No 5, pams 9 - 8
Guxdclmcs on Suzclessnæs No 5 para 00
Guxdclincs on Slalclessncss No 5 para 73
“a
mm
procedural safeguards of criminal law hence ensuring that the procedure is in line with basic
and essential elements of the mle of law.”
l9. UNHCR would like to highlight in particular that where a State seeks to deprive a person
of his/her nationality in absentia, the concemed person is unlikely to have practical or
effective access to a fair bearing Therefore, deprivation of nationality in absentia should be
avoided for that reason. ln UNHCR's view, procedural safeguards and fundamental
guarantees must be afforded in all cases of withdrawal of nationality, including in
circumstances where the individual concemed is served with an electronic administrative
decision solely through online digital communication and has limited or no access to
judiciary electronic-Ming systems to initiale an appeal as foreseen in the present Proposal
20 Finally, according to paragraphs 104-105 of UNHCR's Guidelines on Statelessness No. 5,
if a State nevertheless seeks to deprive a person's nationality in absentia, which as a result
would leave the person stateless, it should seek a court's endorsement that such deprivation
is strictly necessary to avoid risks to national security posed specifically by the presence of
the concemed person within the territory of the State, and that such risks cannot be mitigated
through altemate means in accordance with the requirement that deprivation of nationality
be a measure proportionate to a State's legitimate aims 26 Where a State deprives an
individual of nationality in absentia and that individual comes forward subsequently to
challenge the deprivation, the State should ensure that the person has practical and effective
access to an appeal procedure and suspend the deprivation of nationality while the appeal
procedure is ongoing.”
salünrsv 3911W sesun svanen sep ueuessuumoc ;reH
søaBmau m; æuomgwwog usm svang" 9mm g. ç.,
HOHNn áu§@
35 Venice Commission of the Councll nfFuropz. The: Rule of Law Checkhst, available m
httpsn/lwww vcmcc coc.intlunugcs/SHEVüOmlAGES/Pubhcnhons/Rulç of Law Check Listpdf
uxdclinw on Stulcles-mess Nu 5, para 104
uidclines on Slulclmsncss No 5. para 105
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries,
22 September 2020
- og Integrationsministeriet
og Integrationsministeriet har ved mail af 25. august 2020 anmodet Dommerforeningen om eventuelle
er til forslag til udkast til forslag til lov om ændring af Iov om ændring af dansk indfødsret og
oven (Ophævelse af solnedgangsklausul) (UIM Id. 1368138)
har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
t fremsættes der forslag til at ophæve solnedgangsklausulen i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om
Iov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.),
et også efter den 1. juli 2021 vil være muligt administrativt at fratage en person sit danske
s skab, hvis en person med dobbelt statsborgerskab har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
I le interesser.
L phævelse foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021.
D r af bemærkningerne til lovforslaget bI.a., at der siden lovens vedtagelse er truffet afgørelse om
ad iv fratagelse af dansk statsborgerskab i S sager vedrørende personer, som opholder sig i udlandet. I 3 af
sagerne har de pågældende personer og deres partsrepræsentanter efter at have modtaget afgørelserne i e-boks
påklaget den administrative afgørelse om fratagelse af statsborgerskab til domstolene. I sagerne er indbringelse for
domstolene sket inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse, og reglerne om partsindsigt er blevet iagttaget. Der er
endnu ikke afsagt dom i nogen af sagerne.
Dommerforeningen finder anledning til at påpege, at det synes unødvendigt så tidligt at fremsætte forslag om
ophævelse af solnedgangsklausulen og det allerede med virkning fra den 1. januar 2021. Det foreliggende materiale
til vurdering af loven er talmæssigt spinkelt, og der foreligger endnu ikke domstolsafgørelser i de sager, der er
indbragt for domstolene.
Dommerforeningen skal derfor opfordre til at udskyde lovforslaget til foråret 2021 med henblik på inden da at
kunne få et mere udbygget grundlag for at vurdere, om solnedgangsklausulen bør ophæves eller forlænges.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@0estreLandsret.dk>
Sendt: 22. september 2020 16:30
Til: mfg@uim.dk; nhl@uim.dk
Emne: høringssvar til lovudkast (1368138)
Kategorier: MFG
Udlændinge
Udlændinge
bemærkning
udlændinge!
Lovforslaget
Ved forslage
ændring af
således at d
tatsborger
andets vita
oven om 0
et fremgå
ministrat
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 O1/ + 45 216618 49
amz oåmxm
aoåsm=mc=mz_zø
Maria Frederikke Grau-Keller
Fra: Maria Frederikke Grau-Keller
Sendt: 24. september 2020 14:14
Til: Maria Frederikke Grau-Keller
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om ændring af dansk
indfødsret og udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id:
1368138)
Fra: Jytte Lindgârd
Sendt: 22. september 2020 16:37
1'il: Shari Boateng
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul). (UIM Id: 1368138)
Foreningen af Udlændingeretsadvokate; FAU har i forbindelse med den tidligere vedtagne Iovs fremsendelse
afgivet høringssvar , hvor FAU har vendt sig mod de foreslåede bestemmelser.
Det nuværende forslag fratager reelt fortsat den danske statsborger muligheden for at få prøvet fratagelsen ved
domstolene.
Der er ikke reel mulighed for inden fristen at anmode om domstolsbehandling.
FAU skal i det hele iøvrigt henholde sig til de bemærkninger ,der er fremsat af Den Danske Helsinki Komité i det af
dem afgivne høringssvar.
Med venlig hilsen
På vegne FAU
Jytte Lindgârd
Formand
ndingeretsadvokater - FAU
mmnngsens Gade 10. 5.
Postboks 15
1112 København K
Tlf 33 93 03 30
København, den 22. september 2020 sags nr. 12536
moöazom: m* C28
2.2m :m
UX.
âsâ .mcmgoxmñq m0..:


Notat
Side 1/14
22. oktober 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Allan Dyrlund Parbst
Tel. 61 98 36 56
Mail adp2@uim.dk
Sags nr. 2018 - 9948
Akt-id 546245
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlæn-
dingeloven (Ændring af reglerne for fratagelse af fremmedkrigeres statsborger-
skab)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Datatilsynet, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-
tion, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrations-
tjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga
for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre
(LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed
(Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter,
SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden
grænser, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F.
UNHCR er også efterfølgende blevet hørt.
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 Bilag 5
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 Bilag 1
Offentligt
Side 2/14
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Danes Worldwide, Dansk
Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Red Barnet, Refugees Welcome, Rigsadvo-
katen, Røde Kors og samtlige byretter.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening og Rigsadvokaten.
Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har ikke øn-
sket at udtale sig om lovudkastet.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt efter emner. Under hvert
emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsyns-
punkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
II. Høringssvarene
1. Generelle bemærkninger
Datatilsynet har anført, at reglerne om databeskyttelse ikke ses omtalt i udkastet
til lovforslag, men at Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personop-
lysninger, som foranlediges af lovforslaget, sker i overensstemmelse med gælden-
de databeskyttelseslovgivning, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen,
databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven.
Den Danske Dommerforening har anført, at det fremgår af de specielle bemærk-
ninger til lovforslaget, at det alene forventes at medføre marginale merudgifter,
der finansieres inden for de eksisterende rammer. Den Danske Dommerforening
bemærker hertil, at der er tale om et nyt sagsområde og alene den omstændig-
hed, at der i afgørelsen deltager 3 dommere, må alt andet lige føre til et betyde-
ligt ressourcepres på Københavns Byret.
Samtlige byretter har henvist til høringssvaret fra Den Danske Dommerforening
og har ikke i øvrigt ønsket at udtale sig.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede regler vil blive
administreret i overensstemmelse med øvrig gældende ret, herunder reglerne i
databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven.
Side 3/14
Det er Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede regler ikke forventes at med-
føre et betydeligt øget ressourcepres på domstolene.
2. Indførelse af administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab
Retspolitisk Forening har den opfattelse, at såfremt indehavere af dansk indføds-
ret har overtrådt dansk lovgivning, så skal retsforfølgning finde sted i Danmark
med de retssikkerhedsgarantier, der er indeholdt i retsplejeloven og Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention. Foreningen anbefaler, at lovforslaget træk-
kes tilbage. Retspolitisk Forening tvivler på, om forslaget er i overensstemmelse
med artikel 7, stk. 1, litra b, i Europarådets Konvention om Statsborgerret.
Danes Worldwide har anført, at foreningen principielt er betænkelig ved, at man i
forslaget lægger op til at tildele et ministerium domstolslignende beføjelser, og at
det er yderst bekymrende, at den administrative afgørelse om fratagelse af stats-
borgerskabet ifølge forslaget kan blive offentliggjort i Statstidende, således at
enhver borger kan se afgørelsen.
Advokatrådet finder det yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det af-
hænger af myndighedens skøn, hvad der skal til, for at borgeren anses for at have
foretaget en eller flere handlinger, der falder ind under gerningsbeskrivelsen i
straffelovens kapitel 12 og 13, eller udvist en handlemåde, der på anden vis vil
være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Ligeledes er det betænke-
ligt, at det afhænger af myndighedens skøn, hvordan begrebet vitale interesser
skal forstås, når personen har opholdt eller opholder sig i udlandet, ligesom det er
uklart, hvad der skal forstås ved de forhold, som ligger uden for kapitel 12- eller
13-situationen. Desuden må en sag omfattet af lovforslaget efter Advokatrådets
opfattelse antages reelt at indeholde en stillingtagen til en anklage om et strafbart
forhold, hvorfor sagen må antages at være omfattet af Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention (EMRK) artikel 6 og de retsgarantier, der følger heraf. I
sager omfattet af forslaget må det være relevant, at borgeren automatisk får en
partrepræsentant beskikket til at varetage dennes interesser i forbindelse med
myndighedernes behandling af sagen. Advokatrådet anfører videre, at lovforsla-
get angiver, at afgørelsen om administrativ frakendelse vil være en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. Dette må som udgangspunkt betyde, at den er omfat-
tet af Folketingets Ombudsmands kompetencer. Dette er dog reelt illusorisk, idet
afgørelsen om frakendelse får øjeblikkelig virkning og skal indbringes for domsto-
lene indenfor en frist på 4 uger. Endelig anses det for retssikkerhedsmæssigt be-
tænkeligt, at borgerens e-boks anvendes til partshøring mv., idet borgeren kan
være i områder uden internet, sidde i flygtningelejr eller være tilbageholdt i en
anden stat og være uvidende om sagen.
Justitia har anført, at uanset om lovforslaget er foreneligt med EMRK eller ej, må
det konkluderes, at lovforslaget på væsentlige punkter er i strid med grundlæg-
gende retssikkerhedsmæssige og magtfordelingsmæssige principper, som normalt
karakteriserer en demokratisk retsstat. Justitia henviser til, at det ud fra en nød-
retsbetragtning kan være nødvendigt at indskrænke frihedsrettigheder og fravige
Side 4/14
normale retssikkerhedsgarantier. Sådanne tiltag bør dog defineres så snævert og
afgrænset som muligt, ligesom de bør være tidsbegrænsede og dermed afspejle
den ekstraordinære situation, som truslen fra ISIL og den ustabile situation i Syri-
en udgør, hvilket udkastet til lovforslag efter Justitias opfattelse ikke gør. Det an-
befales, at der indføres en solnedgangsklausul.
Refugees Welcome har anført, at hvis en person med dansk statsborgerskab be-
går noget kriminelt, bør vedkommende dømmes og straffes for det – på lige vilkår,
uanset om man er 25. generationsdansker eller 1. generations. Man bør ikke kun-
ne udvises for kriminalitet, og man bør ikke kunne miste sit danske pas (undtagen
hvis det viser sig at være opnået under falske præmisser).
Amnesty International har anført, at det vil være i strid med EMRK artikel 7, hvis
en person kendes skyldig i en strafbar lovovertrædelse på grund af en handling
eller undladelse, der ikke udgjorde en strafbar overtrædelse af national eller in-
ternational ret på det tidspunkt, da den blev begået. Amnesty International henvi-
ser til lovforslagets for uleri g ”ha dle åde, so er til alvorlig skade for den
ko trahere de stats vitale i teresser” og a fører, at A esty I ter atio al er af
den opfattelse, at det er stærkt problematisk at indføre en ordning, hvor man har
vanskeligt ved at sige noget om den fremtidige retspraksis. Amnesty International
er endvidere ikke enig i, at sager om fratagelse af statsborgerskab ikke er straffe-
sager i EMRK’s forstand.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at det fremgår af lovudkastet, at
også handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i straffeloven,
kan føre til administrativ frakendelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig
skade for landets vitale interesser. Det er efter instituttets opfattelse svært at
forestille sig, hvad der på den ene side ikke er omfattet af nogen gerningsbeskri-
velse i straffeloven, men som på den anden side er så alvorligt, at det kan føre til
frakendelse af statsborgerskab. Instituttet finder, at der er risiko for vilkårlig rets-
anvendelse, såfremt frakendelse finder sted i situationer, der falder uden for en
gerningsbeskrivelse i straffeloven. Instituttet har videre anført, at det forudsættes
i lovudkastet, at bevissta darde ”ri elig sa dsy liggørelse” skal gælde ved fra-
kendelse af statsborgerskab, og anbefaler, at det præciseres, at bevisstandarden
bør være mindst almindeligt sandsynlighedsbevis. Instituttet anfører endvidere
under henvisning til lovforslagets beskrivelse af EU-Domstolens dom i sagen C-
221/17, Tjebbes, at ministeriet bør forholde sig nærmere til den EU-retlige pro-
blemstilling af betydning for proportionalitetsvurderinger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår retssikker-
hedsgarantier, at som det fremgår af pkt. 2.2.3 i bemærkningerne til udkastet til
lovforslaget, vil afgørelser om administrativ fratagelse være en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Der er således ikke tale om, at ministeriet tillægges dom-
stolslignende beføjelser. Pågældende vil som udgangspunkt være omfattet af de
retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten.
Hertil kommer, at de almindelige principper for forvaltningens vurdering af oplys-
ningernes rigtighed og troværdighed (bevisvurderinger) tillige finder anvendelse.
Side 5/14
Som al anden forvaltningsvirksomhed skal også bevisbedømmelser være saglige
og konkrete. Da fratagelse af statsborgerskab udgør en indgribende foranstalt-
ning, vil kravene til bevissikkerhed alt andet lige være højere, end når forvaltnin-
gen træffer begunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis betyde, at myndighe-
derne efter omstændighederne bør foretage mere omfattende undersøgelser,
inden der træffes afgørelse. Endelig bemærkes det, at administrative afgørelser
om fratagelse af statsborgerskab vil kunne indbringes for domstolene i medfør af
grundlovens § 63.
Om spørgsmålet om, hvorvidt administrativ fratagelse af statsborgerskab er en
straf, kan der henvises til udkastet til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
3.1.3.1 om lovforslagets overensstemmelse med EMRK’s artikel 6 og 7, hvoraf det
fremgår, at der ikke vurderes at være tale om en straf.
Vedrørende lovforslagets overensstemmelse med Europarådets Konvention om
Statsborgerret kan Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise til udkastet til
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
For så vidt angår handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i
straffeloven, bemærkes, at det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i
udkastet til lovforslag, at det ikke vil være udelukket, at handlinger, som ikke er
omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i straffeloven, kan føre til administrativ
fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale inte-
resser. Formuleringen skyldes, at det ikke kan udelukkes, at en person udviser en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser uden at være
omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven.
I det lovforslag, som fremsættes, er det blevet præciseret, at der skal være tale om
ha dli ger, so er af ”lig e de karakter”, og at det forudsættes, at fratagelsen
sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder stats-
borgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d, hvilket bl.a. indebærer, at almin-
delig kriminalitet ikke kan føre til administrativ fratagelse, hvor alvorlig denne
kriminalitet end måtte være.
For så vidt angår spørgsmålet om, at den administrative afgørelse om fratagelse
af statsborgerskabet ifølge forslaget kan blive offentliggjort i Statstidende, således
at enhver borger kan se afgørelsen, kan der henvises til pkt. 2.2.3 i bemærkninger
til udkastet til lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at det af den optagne medde-
lelse i Statstidende ikke vil fremgå, hvad baggrunden for fratagelsen er. I Statsti-
dende optages officielle informationer, som er relevante for borgerne. Det bemær-
kes i øvrigt, at Statstidende er elektronisk og tilgængelig via internettet.
Vedrørende EU-Domstolens dom i sagen C-221/17, Tjebbes, bemærkes, at denne
dom er nærmere beskrevet i det lovudkast om ændring af indfødsretsloven, som
ministeriet sendte i høring den 15. oktober 2019. Endvidere er Folketinget blevet
orienteret om dommen og dens konsekvenser ved brev af 11. oktober 2019.
Side 6/14
For så vidt angår betænkelighederne ved, at borgerens e-boks anvendes til parts-
høring mv., henvises der til Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærknin-
ger nedenfor under afsnit 3.
For så vidt angår spørgsmålet om en solnedgangsklausul, bemærkes det, at lov-
forslaget på nuværende tidspunkt navnlig er relevant i forhold til den aktuelle si-
tuation i Syrien, der løbende udvikler sig. Men efter regeringens opfattelse er det
også godt at have muligheden for administrativ fratagelse liggende som et red-
skab i værktøjskassen, hvis nu en tilsvarende situation måtte opstå et andet sted.
Som følge heraf er der ikke indsat en solnedgangsklausul i udkastet til lovforslaget.
På baggrund af høringssvarene, og idet der i Folketinget synes at være bred op-
bakning til indførelse af en solnedgangsklausul – bl.a. henset til at det har været
nødvendigt at hastebehandle lovforslaget – vil der blive fremsat et ændringsfor-
slag til lovforslaget, hvormed der foreslås indført en solnedgangsklausul i lov-
forslaget. Den foreslåede solnedgangsklausul vil medføre, at de foreslåede §§ 1 og
2 automatisk vil blive ophævet ved udgangen af folketingsåret 2020/2021, med-
mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
3. Bemærkninger vedrørende indbringelse af afgørelser om fratagelse for dom-
stolene
Foreningen af Udlændingeretsadvokater bemærker, at det er en særdeles be-
grænset mulighed for domstolsprøvelse, som under alle omstændigheder først
kan foregå efter, at de pågældende allerede har fortabt deres danske statsborger-
skab administrativt. Den administrative fratagelse af de pågældendes danske
statsborgerskaber er efter foreningens opfattelse ikke forenelig med Grundloven,
som hjemler domsstolsprøvelse. Lovforslaget bør efter foreningens opfattelse ikke
fremmes.
Røde Kors forholder sig kritisk til risikoen for de facto manglende domstolsprøvel-
se ved den administrative fratagelse af statsborgerskab. Det er et brud med rets-
sikkerheden, at en så fundamental rettighed som statsborgerskab kan frakendes
administrativt. Røde Kors er videre bekymret for, at den foreslåede praksis kan
medføre, at borgere kan frakendes statsborgerskab uden at være bekendt med
afgørelsen. Denne praksis kan i værste tilfælde medføre, at det kan blive yderst
vanskeligt at udøve retten til efterfølgende domstolsprøvelse og dermed mulig-
heden for at få omstødt afgørelsen, såfremt pågældende ikke er bekendt med
afgørelsen inden for den foreslåede korte tidsfrist på fire uger. Det er væsentligt,
at der sikres en individuel prøvelse ved domstolene (access to court) med respekt
for proportionalitetsprincippet, samt at vilkårlighed undgås.
Danes Worldwide har anført, at borgeren ikke har adgang til bevismaterialet mod
sig, da ministeriet kan nægte udlevering af relevant materiale med henvisning til
en evt. sikkerhedsvurdering. Endvidere indskrænkes domstolens adgang til rele-
vante fakta i sagen bl.a. med mulighed for henvisning til statens sikkerhedsmæssi-
ge interesser. Desuden har borgeren reelt set kun mulighed for repræsentation
gennem en særlig sagfører, som bliver udpeget af staten, formodentligt med ud-
gangspunkt i en særlig sikkerhedsgodkendelsesprocedure. Endelig har borgeren
kun 4 uger til at kræve en domstolsbehandling af sin sag. Fristen skal ses i lyset af
Side 7/14
evt. kommunikationsmæssige vanskeligheder i forbindelse med ophold i udsatte
områder.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har anført, at foreningen finder det meget
betænkeligt, at der lægges op til administrativ frakendelse af statsborgerskab og
endda samtidigt med, at en klage inden for en kort 4 ugers frist ikke tillægges op-
sættende virkning. Foreningen mener, at frakendelse af statsborgerskab ikke bør
kunne ske administrativt, men udelukkende ved dom, idet frakendelse af stats-
borgerskab alene må henhøre under domstolenes kompetence. Ved hovedfor-
handlingen skal den pågældende efter foreningens opfattelse være til stede og
sammen med sin advokat gives adgang til fuld aktindsigt og kontradiktion i forhold
til det materiale, som påstanden om frakendelse baseres på jf. EMRK art. 6.
Advokatrådet har anført, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en
eventuel prøvelse af myndighedens afgørelse afhænger af, om den pågældende
person får indbragt spørgsmålet for retten inden 4-ugers-fristens udløb. Der bør
være en reel ret til individuel prøvelse ved domstolene. Advokatrådet har videre
anført, at en øjeblikkelig frakendelse af statsborgerskabet betyder, at borgeren
heller ikke har ret til at komme til Danmark, hvorfor det praktisk kan være vanske-
ligt at gennemføre hovedforhandlingen med deltagelse af borgeren.
Retspolitisk Forening har anført, at indbringes sagen for retten, gælder reglerne i
udlændingelovens kapitel 7b. Foreningen har den 30. marts 2009 afgivet hørings-
svar i forbindelse med den betænkning, der ligger til grund for dette kapitel i ud-
lændingeloven, og foreningen henviser til dette høringssvar, herunder navnlig
kritikken af sagernes opdeling i lukkede og åbne. Foreningen henviser til dommen
U.2011.269 H og anfører, at denne afgørelse indebærer, at der ikke under den
”he elige” del af e sag o ad i istrativ fratagelse af da sk statsborgerskab
kan fremføres afgørende argumenter for fratagelse, såfremt disse ikke er fremført
under sagens åbne del.
Amnesty International har anført, at det kan frygtes, at en person, der fratages sit
statsborgerskab efter de foreslåede bestemmelser, ikke bliver sikret et reelt bille-
de af sin sag, hvis der bliver tilbageholdt oplysninger fra den pågældende. Amne-
sty International anfører endvidere, at det med den foreslåede ordning formentlig
vil betyde, at den 4 ugers klagefrist ikke eller kun vanskeligt vil kunne overholdes.
Endelig har Amnesty International anført, at den foreslåede procedure ved dom-
stolene, hvor den pågældende ikke nødvendigvis har adgang til alle oplysninger,
er en markant svækkelse af den pågældendes retssikkerhed.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at der lægges op til en ordning, hvor
der gælder en frist på fire uger for indbringelse af en administrativ afgørelse om
frakendelse af statsborgerskab for domstolene. Det gælder også i sager, hvor af-
gørelsen er truffet uden partshøring og med efterfølgende meddelelse i Statsti-
dende. Instituttet finder, at der er betydelig risiko for, at berørte statsborgere kan
stå uden nogen reel mulighed for at anfægte frakendelsen af deres statsborger-
skab, når de får kendskab til frakendelsen. Instituttet anbefaler, at lovudkastet
revideres, således at enhver administrativ beslutning om frakendelse af dansk
statsborgerskab automatisk indbringes for domstolene.
Side 8/14
Røde Kors har anført, at det er et afgørende princip i den humanitære folkeret, at
brud på krigens regler retsforfølges. I tilfælde af at en dansk statsborger har
krænket krigens regler, er Danmark forpligtet til at retsforfølge pågældende.
Myndighederne bør derfor være opmærksomme på ikke at handle i strid med
dette princip i tilfælde af fratagelse af statsborgerskab for borgere, der bør rets-
forfølges i henhold til folkeretten for krigsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser
mod menneskeheden og krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder som
fx tortur og umenneskelig behandling.
Den Danske Dommerforening har anført, at henset til at de personer, der får
frakendt deres statsborgerskab efter den foreslåede bestemmelse, formentlig
befinder sig i udlandet under meget primitive vilkår, synes en frist og en forkyn-
delsesmåde som den foreslåede retssikkerhedsmæssig betænkelig. Dommerfor-
eningen foreslår derfor , at der i det mindste fastsættes regler svarende til retsple-
jelovens regler om admittering af anker.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af høringssvarene æn-
dret den foreslåede § 8 F i udkastet til lovforslag, således at Københavns Byret
undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger. Det er endvidere præciseret
i bestemmelsen, at sagen skal være indbragt inden 4 uger ”efter afgørelsens med-
delelse”.
Om muligheden for at retsforfølge personer for brud på krigens regler bemærkes,
at fratagelse af den pågældendes danske statsborgerskab ikke udelukker, at den
pågældende vil kunne blive retsforfulgt i Danmark, hvis den pågældende kommer
til landet, ligesom den pågældende evt. vil kunne blive retsforfulgt i det land, hvor
den pågældende har begået handlingerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke anledning til at ændre lov-
forslaget, således at der sker automatisk indbringelse af afgørelsen for domstole-
ne. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 2, hvor det anføres, at baggrunden for den valgte ordning er, at det er
ministeriets vurdering, at den pågældende vil have mulighed for at varetage sine
interesser under behandlingen af den administrative sag, herunder i forbindelse
med partshøring, hvorfor afgørelsen ikke vil have en sådan karakter, at der er
behov for en automatisk efterprøvelse af afgørelsen.
Det kan endvidere bemærkes, at det forhold, at man har bragt sig selv i en situati-
on, hvor man ikke kan tilgå partshøringer eller lignende, ikke kan medføre, at sta-
ten bør sørge for, at afgørelser automatisk indbringes for domstolene. Hertil
kommer, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en forvalt-
ningsmyndighed bl.a. har pligt til at genoptage en afgørelse, hvis nye væsentlige
faktiske omstændigheder kommer for dagen, efter at afgørelsen blev truffet, og
det ikke kan udelukkes, at myndigheden på baggrund af disse nye forhold ville
have truffet en anden afgørelse.
Side 9/14
For så vidt angår henvisningen til U.2011.269 H og bemærkningen om, at borge-
ren ikke har adgang til bevismaterialet mod sig, kan ministeriet henvise til pkt.
2.2.5 i bemærkninger til udkastet til lovforslag. Det fremgår heraf, at det i de und-
tagelsesvise tilfælde, hvor der sker fremlæggelse af dele af sagens materiale i luk-
kede retsmøder, er forudsat, at der i den åbne del af domstolsbehandlingen vil
blive fremlagt tilstrækkeligt materiale til, at pågældende og dennes advokat har
mulighed for kontradiktion, jf. også Højesterets kendelser af 2. juli 2008, hvoraf
den ene er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2008.2394 H. Det fremgår således af
lovforslagets pkt. 2.2.5, at i sager, hvor det er vurderet, at pågældende har udvist
en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, forudsættes
det, at der er en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt
grundlag for vurderingen af den udviste handlemåde, og at denne sandsynliggø-
relse sker ved, at myndighederne for retten fremlægger de i så henseende fornød-
ne oplysninger med passende adgang til kontradiktion.
4. Tilbagevirkende kraft
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har anført, at lovforslaget er problematisk,
idet der er spørgsmål om tilbagevirkende kraft og foreningen har her noteret sig
følge de for uleri g u der pu ktet ” . . . EMRK artikel ”:
”Der vurderes på den baggrund at være en vis mindre procesrisiko for-
bundet med ordningen, navnlig idet der ikke ses at foreligge praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet
om, hvorvidt et statsborgerskab inden for rammerne af artikel 8 kan fra-
tages administrativt, selvom dette ikke var muligt på det tidspunkt, hvor
handlingen blev foretaget.”
Foreningen foreslår derfor, at lovforslaget udsættes, og at der nedsættes en ar-
bejdsgruppe, hvor bl.a. eksperter med indsigt i menneskeretlige og straffeproces-
suelle forhold deltager.
Advokatrådet har anført, at lovforslaget lægger op til, at en borger kan miste sit
statsborgerskab på grundlag af handlinger udøvet før lovens ikrafttræden. Det kan
være på kant med Danmarks internationale forpligtelser om forbud mod tilbage-
virkende kraft, såfremt en borger fratages sit statsborgerskab baseret på handlin-
ger begået forud for love s vedtagelse (jf. EMRK artikel og FN’s ko ve tio om
civile og politiske rettigheder artikel 15, der vedrører straf for forhold, der ikke var
strafbare på gerningstidspunktet, og der må ikke idømmes hårdere straf, end den
der var hjemlet på gerningstidspunktet). Det må også antages at være et alminde-
ligt anerkendt princip i Danmark, at bebyrdende love ikke bør have tilbagevirken-
de kraft.
Danes Worldwide mener, at det er bekymrende, at forslaget åbner op for frata-
gelse af det danske statsborgerskab med tilbagevirkende kraft.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at lovudkastet forudsætter, at ad-
ministrativ frakendelse af statsborgerskab bl.a. skal kunne finde sted på grundlag
Side 10/14
af adfærd i tiden før reglernes ikrafttræden. Der er efter instituttets opfattelse en
vis risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil nå frem til, at en
frakendelse af statsborgerskab som foreslået skal sidestilles med en straf. I så fald
vil tilbagevirkende kraft udgøre en krænkelse af EMRK artikel 7. Instituttet anbefa-
ler, at en ordning med tilbagevirkende gyldighed modsvares af stærke retssikker-
hedsgarantier ikke mindst i form af automatisk domstolsprøvelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt
administrativ fratagelse af statsborgerskab er en straf, henvise til udkastet til lov-
forslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1 om lovforslagets overensstem-
melse med EMRK artikel 6 og 7, hvoraf det fremgår, at det er Udlændinge- og In-
tegrationsministeriets vurdering, at administrativ fratagelse af statsborgerskab er
en administrativ afgørelse i forvaltningslovens forstand og ikke udgør en straf i
konventionens forstand.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vedrørende spørgsmålet om handlin-
ger foretaget forud for lovens ikrafttræden henvise til udkastet til lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.2 om lovforslagets overensstemmelse med
EMRK artikel 8, hvoraf det fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministe-
riets vurdering, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af konventio-
nens artikel 8. I forbindelse med denne vurdering har ministeriet bl.a. lagt vægt
på, at der for så vidt angår handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden
alene kan lægges vægt på forhold, som allerede på tidspunktet for handlingernes
foretagelse kunne føre til frakendelse af statsborgerskab.
5. Statsløshed
Foreningen af Udlændingeretsadvokater har anført, at det efter foreningens op-
fattelse ikke er tilstrækkeligt, at en person, der frakendes statsborgerskabet, ikke
bliver statsløs, blot personen kan erhverve statsborgerskab ved at lade sig regi-
strere, da der ikke er sikkerhed for, at personen virkelig opnår statsborgerskabet.
Danes Worldwide har anført, at værnet mod statsløshed virker illusorisk, da mini-
steriet kan bygge en evt. afgørelse på en formodning om, at et andet statsborger-
skab ka erhverves ved ”blot e registreri g”.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet vurderer, at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den
blotte registrering hos et andet lands myndigheder, vil personen ikke kunne påbe-
råbe sig beskyttelse efter international ret mod at blive frakendt statsborgerskab
med statsløshed til følge. Instituttet finder, at frakendelse i disse situationer ikke
vil være i overensstemmelse med den internationale beskyttelse mod statsløshed.
Instituttet henviser i den forbindelse til den forklarende rapport til statsborger-
retskonventionen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til udkastet
til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3 om lovforslagets overensstem-
melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig pkt. 3.1.2 og
Side 11/14
3.1.3.2. Det afsnit i den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen, der
henvises til, omhandler i hvilke situationer personer kan fratages deres statsbor-
gerskab til statsløshed. Hertil bemærkes, at det er ministeriets vurdering, at en
person ikke bliver frataget sit statsborgerskab til statsløshed, hvis den pågældende
har mulighed for at opnå et andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos
et andet lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til disse myndigheder,
og at personen i en sådan situation derfor ikke vil kunne påberåbe sig konventio-
nernes beskyttelse mod at blive frataget sit statsborgerskab.
6. Børn
Røde Kors bemærker, at myndige borgere, som lovforslaget er rettet mod, kan
have børn med dansk statsborgerskab, der befinder sig med dem i en krigszone.
Børnene udgør en særlig sårbar gruppe, og de danske myndigheder bør over for
denne gruppe tage de fornødne initiativer for at bringe dem i sikkerhed uanset
eventuelle tiltag i forhold til deres forældre.
Børnerådet har anført, at udkastet til lovforslaget vil medføre, at børn med dansk
statsborgerskab bliver efterladt i voldsomme, potentielt livstruende og skadende
situationer. Børn, som impliceres af lovforslaget, lever under forhold, der skader
deres udvikling og trivsel. Selvom børnene opholder sig i udlandet på nuværende
tidspunkt, bør de som danske statsborgere være omfattet af den beskyttelse, som
også gives herboende børn. Når forældrene frakendes deres danske statsborger-
skab og afholdes fra at komme tilbage til Danmark, betyder det i praksis, at bør-
nene heller ikke kan komme tilbage til Danmark. Dermed fastholder man børnene
i en skadelig og udsat livssituation. Derfor mener Børnerådet, at forældrene skal
beholde deres danske statsborgerskab, så børnene har mulighed for at komme til
Danmark sammen med den ene eller begge forældre. Det vil øge muligheden for
at bryde den negative sociale arv og sikre børnenes udvikling og trivsel. Hvis bør-
nene skulle begive sig ud på rejsen til Danmark alene eller sammen med foræl-
der/forældre uden dansk statsborgerskab, er der stor risiko for, at børnene vil
blive udnyttet og udsat for menneskehandel. Børn er i særlig risiko herfor. De
danske myndigheder har et ansvar for at få børn ud af krigszoner. Med dette lov-
forslag fastholder myndighederne børn i krigszoner og afskærer børnene fra at få
hjælp og støtte i Danmark. Børnerådet har endvidere henvist til Børnekonventio-
nen. Børnerådet mener, det er helt afgørende, at de børn, der bliver påvirket af
dette lovforslag, betragtes som ofre, ikke som gerningsmænd.
Det er Børnerådets opfattelse, at omstændighederne og betingelserne for forsla-
get ikke er tilstrækkeligt oplyst. Børnerådet så gerne, at følgende tydeligt var op-
lyst:
- De implicerede børn er danske statsborgere, og derfor bør ministeriet som en
del af lovforslaget foretage en grundig vurdering af, hvordan de implicerede børns
rettigheder påvirkes.
- Hvor mange personer og børn (direkte eller indirekte) forventes at blive påvirket
af forslaget?
- Hvilken personkreds er omfattet af forslaget? Gælder det for eksempel også
mødre, som ikke har udført krigshandlinger selv, men har sympatiseret med per-
soner, der har?
Side 12/14
- Kan 15-17-årige med dobbelt statsborgerskab frakendes deres danske statsbor-
gerskab, såfremt deres handlinger er omfattet af § 8 B, stk. 3?
- Hvordan vil ministeriet forholde sig til børn med dansk statsborgerskab, der an-
kommer til landet med en forælder/forældre, der er blevet frataget statsborger-
skab?
Red Barnet har anført, at bemærkningerne til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad
belyser lovforslagets konsekvenser for børn af fremmedkrigere. Red Barnet op-
fordrer til, at det blandt andet belyses:
- Hvor mange personer der forventes at være omfattet af lovforslaget, og hvor
mange af dem, der har børn, der vil blive påvirket af forslaget?
- Hvilke konsekvenser det kan have for børnenes rettigheder – også i praksis –
hvis deres forældre får frataget dansk statsborgerskab?
- Vil børnene risikere, at deres forældre nægtes adgang, hvis de ankommer til
landet med en forælder, der har fået frataget statsborgerskab? Det bør belyses,
hvorvidt forældre, der er børnenes primære omsorgsgivere, har en afledt ret til
ophold med deres børn her i landet grundet børnenes danske statsborgerskab.
- Hvordan vil forældre, der har fået frakendt dansk statsborgerskab kunne ledsage
deres børn til Danmark? Vil børnene kunne blive fanget i en situation, hvor de i
praksis ikke kan komme til Danmark, medmindre de rejser illegalt - alene eller
sammen med deres forælder? I så fald ved vi, hvilke risici det medfører for udnyt-
telse og overgreb.
- Som nævnt fremgår det, at børn under 18 år ikke er omfattet af forslaget. Red
Barnet forudsætter, at 15-17-årige, som er over den kriminelle lavalder, dermed
ikke kan blive omfattet af forslaget, selv hvis de har udvist en handlemåde, der er
til alvorlig skade for landets vitale interesser (jf. § 8b, stk. 3)?
- Endelig mener Red Barnet, at det bør belyses grundigere, hvilken personkreds
der vil være omfattet af § 8b, stk. 3.
Institut for Menneskerettigheder har anført, at det er instituttets opfattelse, at
børn – navnlig større børn – efter omstændighederne vil kunne udgøre en reel
sikkerhedsrisiko, men at lovudkastets beskrivelse ikke er tilstrækkelig nuanceret til
at beskytte børn, der kan anses som ofre for voksnes adfærd, herunder ved at
være presset ud i de pågældende handlinger. Instituttet anbefaler, ministeriet i
lovforslaget nuancerer bemærkningerne om administrativ frakendelse af børns
statsborgerskab og sikrer børns automatiske adgang til domstolsprøvelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udkastet til lovforslaget ikke
udelukker, at en mindreårig kan få frataget sit statsborgerskab efter de foreslåede
bestemmelser. Den foreslåede ordning omfatter som udgangspunkt alle danske
statsborgere, uanset hvordan de har erhvervet dansk indfødsret. Den omfatter
således f.eks. både personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, ved
adoption, ved erklæring og ved naturalisation. Det er dog en betingelse for frata-
gelse af dansk indfødsret, at den pågældende ikke derved bliver statsløs.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i udkastet til lovforslaget, vil
fratagelsen af en forælders statsborgerskab ikke medføre, at den pågældendes
børn under 18 år fratages deres statsborgerskab.
Side 13/14
Som det videre fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i udkastet til lovforslaget,
skal der i forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens afgørelse om
fratagelse af dansk indfødsret foretages en konkret proportionalitetsafvejning af
fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens
grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitets-
afvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter
den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler frakendelse af
dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapi-
tel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person,
må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurde-
ring bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til ud-
landet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der
kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons
ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæssige forhold
her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien
har en langvarig tilknytning til Danmark. Den pågældendes alder og omstændig-
hederne omkring den pågældendes handlemåde vil indgå i proportionalitetsvurde-
ringen.
Såfremt et barn med dansk statsborgerskab ankommer til Danmark med en foræl-
der, der er frataget sit statsborgerskab, har barnet ret til at opholde sig i Danmark.
Såfremt forælderen, der er blevet frataget sit statsborgerskab, indgiver en ansøg-
ning om opholdstilladelse vil udlændingemyndighederne vurdere, om der forelig-
ger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der gør, at der skal meddeles
opholdstilladelse i Danmark under henvisning til Danmarks internationale forplig-
telser, f.eks. EMRK artikel 8. Sådanne omstændigheder kunne muligvis tænkes at
forekomme i en sag hvor den, der får frataget sit danske statsborgerskab, har et
barn i Danmark, der er dansk statsborger, og som ellers ikke vil have nogen fast
omsorgsperson hos sig her i landet.
III. Lovforslaget
Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-
ringer og præciseringer af lovudkastet.
Lovudkastet adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i hø-
ring, på følgende punkter:
- Der er ændret i den foreslåede § 8 F i udkastet til lovforslaget, således at Køben-
havns Byret undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger.
- Det er fastsat, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, og at
lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
- Det er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at den pågældende i for-
bindelse med en eventuel fratagelse af statsborgerskabet i helt ekstraordinære
Side 14/14
tilfælde vil kunne have ret til en opholdstilladelse i Danmark under henvisning til
EMRK artikel 8.
- Der er sket en præcisering af, hvilke handlemåder der ikke falder inden for ger-
ningsbeskrivelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, som kan føre til administrativ
fratagelse af statsborgerskabet.