Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
den 24. august 2020
Høring over lovforslag vedr. tag-over-hovedet-garanti, digitalise-
ring af den almene sektor og forsøg med opsigelse af almene æl-
dre- og plejeboliger
BL Danmarks Almene Boliger har den 6. juli 2020 modtaget høring over ændring af lov om al-
mene boliger mv. og lov om leje af almene boliger (Kommunal tag-over-hovedet-garanti, digita-
lisering af den almene sektor og forsøg med opsigelse af almene ældre- og plejeboliger).
BL har følgende bemærkninger til høringen:
Kommunal tag-over-hovedet-garanti til unge under uddannelse
Efter lovforslaget får kommunen mulighed for at kunne tilbyde en midlertidig bolig til unge ud-
dannelsessøgende til en videregående uddannelse i forbindelse med deres studiestart. Kommu-
nen kan med ordningen, som finansieres af kommunen, indgå aftale med foreninger, virksom-
heder m.v., som kan få støtte til etablering og drift af de midlertidige boliger.
BL støtter op om forslaget til ordningens indførelse i lov om almene boliger § 142 c for at af-
hjælpe de flaskehalse, der hvert år opstår i perioden omkring studiestart og derved hjælpe unge
med akut behov for en bolig.
Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at kommunen med denne nye bestemmelse
kan etablere og tilrettelægge en ordning, hvor de får hjemmel til at yde en sådan støtte til
denne gruppe borgere. Det nævnes, at de kan være tale om en ordning, hvor kommunen kan
udleje ubenyttede kommunale grunde, hvor der opstilles skurvogne eller containere, eller en
ordning, hvor beboelsen er et vandrehjem eller en kommunal ejendom, der indrettes med sove-
sale.
Eksemplerne er ikke udtømmende, men det fremgår, at der ikke kan etableres egentlige boliger
omfattet af lejelovgivningen, og at der ikke bliver tale om almene ungdomsboliger.
Det er relevant for de almene boligorganisationer at vide, om og i givet fald hvordan de enkelte
kommuner kan tænke de almene boligorganisationer ind i denne ordning.
Digitalisering af den almene sektor
BL og de almene boligorganisationer er meget positive overfor de foreslåede ændringer, hvor
påkrav/rykker og opsigelser af lejemål ikke længere er undtaget fra digital kommunikation i en-
hver form.
Ændringen vil fremme brugen af digital kommunikation og ligger helt i tråd med ændringerne i
bekendtgørelsen om normalvedtægter for almene boligorganisationer med almene boligafdelin-
ger af den 1. oktober 2019 om muligheden for digital kommunikation mellem boligorganisatio-
nen og lejerne i forbindelse med indkaldelse til møder i beboerdemokratiet.
Boligudvalget 2020-21
L 7 Bilag 1
Offentligt
side 2
BL finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at muligheden for digital fremsendelse af påkrav og op-
sigelser alene er afhængigt af opkobling på den specifikke digitale løsning Digital Post. Ændrin-
gerne i lovforslaget bør ikke være afhængig af brugen af en specifik digital postløsning.
Det afgørende bør i stedet være, at boligorganisationen har besluttet sig for at kommunikere di-
gitalt, og at de benytter en digital postløsning med sikker fremsendelse, f.eks. de eksisterende
løsninger såsom e-Boks.
Flere boligorganisationer benytter i dag allerede e-Boks. Disse vil ikke umiddelbart få mulighed
for digital fremsendelse af påkrav og opsigelser, hvis lovændringen træder i kraft med den fore-
slåede ordlyd. Boligorganisationerne vil da alene kunne anvende Digital Post, når denne løsning
træder i kraft forventeligt i sensommeren 2021.
Kravet om anvendelse af Digital Post som kommunikationskanal mellem boligorganisationen og
lejerne finder BL derfor uhensigtsmæssigt både ud fra et økonomisk hensyn, et praktisk hen-
syn og et tidsmæssigt perspektiv.
Selve formuleringen af lovforslagets § 2, nr. 1 giver derfor anledning til at foreslå en omformu-
lering. Det oprindelige forslag lyder som følger:
»Dette gælder dog ikke, hvis udlejeren er tilsluttet postløsningen Digital Post, og lejeren ikke
er fritaget for obligatorisk tilslutning efter reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsen-
dere.«
BL foreslår i stedet følgende formulering:
»Dette gælder dog ikke, hvis udlejeren anvender en offentlig digital postløsning, og lejeren
ikke er fritaget for obligatorisk tilslutning efter reglerne i lov om Digital Post fra offentlige af-
sendere.«
Denne formulering vil give boligorganisationerne mulighed for at sende påkrav og opsigelse digi-
talt via den nuværende e-Boks og boligorganisationerne skal således ikke afvente den ny Digi-
tal Post-løsning eller være afhængige af, der kun findes den ene løsning, hvis det viser sig, at
der på et tidspunkt eksisterer flere forskellige offentlige digitale postløsninger.
Det vil blive en administrativ lettelse for de almene boligorganisationer, at der med lovændrin-
gen kan kommunikeres digitalt ved alle henvendelse til beboerne. Det vil også være nemmere
for beboerne, som ikke længere modtager forskellige henvendelser på forskellige måder ved
brug af en digital postløsning.
side 3
Den ny Digital Post-løsning giver boligorganisationerne mulighed for at blive sidestillet med of-
fentlige myndigheder, hvor der ikke kræves samtykke/forudgående aftale med den enkelte le-
jer. Denne løsning ser BL og boligorganisationer frem til.
Forsøg med opsigelse af lejere af almene pleje- og ældreboliger
Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse i lov om leje af almene boliger, hvor der gives hjem-
mel i § 89 a til som forsøg at kunne opsige en lejer af en almen ældre- og plejebolig under visse
nærmere betingelser. Bestemmelsen giver anledning til nærmere overvejelser og præciseringer.
Det helt fundamentale princip i Danmark er, at lejere kun kan miste deres bolig grundet mang-
lende betaling af husleje eller alvorlige brud på husordenen. Det beskrevne forsøg vedrører
disse grundlæggende rettigheder for lejere, og der bør derfor iagttages den største forsigtighed
og hensyntagen til de enkelte beboere.
Ældreboliger
En lejer af en ældrebolig skal efter lovforslaget kunne opsiges med 3 måneders varsel, hvis det
fremgår af lejekontrakten, at aftalen kan opsiges, hvis lejerens plejebehov stiger, og hvis leje-
ren kan visiteres til en plejebolig i samme bebyggelse. Plejeboligen skal være klar på opsigelses-
tidspunktet. Udlejer skal tilbyde at forestå flytning m.v., samt afholde lejerens udgifter til flyt-
ning og istandsættelse.
Det fremgår af bemærkningerne, at en opsigelse skal ske efter en konkret og individuel vurde-
ring.
Den ansøgningsberettigede kreds
En udlejer af almene ældre- og plejeboliger kan være både en almen boligorganisation, kom-
mune, region og en selvejende institution. I den foreslåede bestemmelse i § 89 a er det alene
en kommunalbestyrelse, et regionsråd og en selvejende institution, der kan ansøge om at være
med i forsøget.
BL ønsker, at det uddybes, hvorvidt en kommunes ansøgning også vil omfatte de almene bolig-
organisationer i kommunen. Hvis dette er tilfældet, bør den almene boligorganisation tillige ind-
skrives i bestemmelsen, således der ikke er tvivl om, at bestemmelsen også kan anvendes af en
almen boligorganisation.
Hvis det er tiltænkt, at boligorganisationerne som ejer af pleje- og ældreboligerne også bliver
omfattet af forsøget, så rejser det en række spørgsmål:
I det tilfælde, hvor udlejer er en almen boligorganisation, er det i lovforslaget uklart,
hvem der skal afholde udgifterne i forbindelse med lejerens fraflytning samt pligten til
fysisk at foranstalte den opsagte lejers flytning.
Når der er tale om en almen udlejer, hvem der skal tage initiativet til fraflytningen. I en
almen ældrebolig er der ikke nødvendigvis kommunal hjælp til lejeren, som gør, at der
side 4
kommer kommunalt plejepersonale i boligen. I denne situation er det uklart, om det er
den almene udlejer, der skal henvende sig til den kommunale visitation og oplyse, at bo-
ligorganisationen har en lejer boende, som evt. behøver en plejebolig.
Klage til ankestyrelsen
Det fremgår endvidere, at hvis beboeren eller de pårørende er uenige om, hvorvidt en lejer skal
visiteres til en plejebolig, så kan de klage til ankestyrelsen. Normalvis er det den omvendte situ-
ation, hvor der klages over at man ikke bliver visiteret til en bolig.
BL forstår den foreslåede bestemmelse således, at vedkommende lejer kan blive tvangsflyttet,
hvis ankestyrelsen stadfæster beslutningen om fraflytning fra en ældrebolig til en plejebolig,
hvilket BL ser som et alvorligt indgreb.
Ægtefællens fortsættelse af lejeforholdet
Der ses ikke i lovforslaget at være taget stilling til den præceptive bestemmelse i lov om leje af
almene boliger § 71, stk. 2, hvorefter ægtefællen kan fortsætte lejeforholdet, hvis lejeren kom-
mer på plejehjem m.v.
Krav til opsigelse
Det bør præciseres nærmere i loven, at de almindelige formkrav til en opsigelse skal opfyldes.
Det fremgår i den foreslåede bestemmelse i § 89 a, at opsigelsen skal ske efter en konkret og
individuel vurdering. Det er dog uklart i lovforslaget, hvem der skal tage initiativet og vurdere,
at betingelserne er opfyldte, hvis bestemmelsen også gælder de almene boligorganisationer.
Der ønskes derfor en nærmere redegørelse af den foreslåede bestemmelse i forhold til et even-
tuelt samarbejdet mellem boligorganisation og kommunen, da opsigelsen medfører, at vedkom-
mende lejer skal visiteres til en almen plejebolig.
Plejeboliger
En lejer med en psykisk funktionsnedsættelse skal efter lovforslaget kunne opsiges fra sin al-
mene plejebolig, hvis lejerens behov for pleje og støtte ikke længere hensigtsmæssigt varetages
i den pågældende bolig.
Krav til opsigelse
Også i dette tilfælde er det en forudsætning, at det fremgår af lejekontrakten, at vedkommende
kan opsiges - med et varsel på 6 måneder. Det skal fremgå under hvilke betingelser en opsi-
gelse kan ske, hvis beboeren ikke har behov for en plejebolig længere. Også her skal lejeren an-
vises en anden bolig, men i lokalområdet.
Boligen skal være til rådighed ved opsigelsesvarslets udløb, og udlejer skal ligeledes tilbyde at
afholde lejerens udgifter til flytning og istandsættelse.
De almindelige formkrav til en opsigelse forudsættes også at gælde i dette opsigelsestilfælde,
hvilket bør fremgå af bestemmelsen.
side 5
Visitation af psykisk funktionsnedsatte beboere
Hvis bestemmelsen også finder anvendelse på almene boligorganisationer, jf. ovenstående an-
førte, gør følgende overvejelser sig gældende:
Af bemærkningerne fremgår, at opsigelsesadgangen muliggør opsigelse af en borger med psy-
kisk funktionsnedsættelse, som vurderes at kunne flytte i egen bolig.
Det rejser samme spørgsmål om, hvem der skal dokumentere, at lejeren ikke har behov for den
almene bolig, hvis bestemmelsen gælder for almene boligorganisationer. Det må forudsættes, at
det er kommunen, der foranledige en udredning af behovet, men i så fald mangler der en be-
skrivelse af, om hvorvidt det er kommunen, der skal anmode boligorganisationen om at opsige
lejeren, og om boligorganisationen i så fald er forpligtet til at opsige beboeren.
Ved behov for uddybning af ovenstående kan juridisk konsulent Christina Iversen kontaktes på
mail civ@bl.dk angående Digital Post og juridisk konsulent Anni Pedersen angående forsøgsord-
ning med midlertidige studieboliger og opsigelse af ældre- og plejeboliger på mail anp@bl.dk.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Direktør
DE STUDERENDES HØRINGSSVAR ANG. ÆNDRING AF LOV
OM ALEMEN MOLIGER M.V.
Danske studerendes fællesråd (DSF) afgiver hermed høringssvar på vegne af de studerende
angående ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (kommunal tag-
over-hovedet-garanti til unge under uddannelse, den almene boligsektors overgang til digital post
og forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre og plejeboliger )
Lovforslaget består af 3 dele:
Den første del skaber hjemmel for en kommune til, at kommunen kan etablere og drive en ordning,
som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted at bo, hvis de ikke kan finde en bolig
inden studiestart.
Den anden del vedrører digitalisering af den almene boligsektor, således at meddelelser fra udlejer,
der hidtil kun har kunnet afgives gyldigt med fysisk post, nu vil kunne afgives gennem en Digital
Post-løsning.
Den tredje del indfører en forsøgsbestemmelse, der i helt særlige situationer giver mulighed for at
opsige lejere af almene ældre- eller plejeboliger, eksempelvis ved et ændret plejebehov hos
lejeren.
Nærværende høringssvar kommer til at beskæftige sig med den første del af lovforslaget.
Vi er positive overfor forslaget.
Vi forholder os overordnet positive over for åbningen for at sikre tag-over-hovedet-garanti for unge under
uddannelse. Vi vil gerne rose, at man med lovforslaget giver hjemmel til, at de store studiebyer kan sætte
flere og nye initiativer i værk, for at afhjælpe nogle af de flaskehalsproblemer, der forstærker
boligproblemerne i disse byer. Dog er det væsentligt, at man ikke kan tale om studieboliger, heller ikke
studieboliger af midlertidig karakter, hvis ikke de er til at betale for en studerende. Ligeledes fjerner
lovgivningen ikke behovet for, at der bliver opført markant flere boliger. Det ændrer dog ikke på, at vi ser
med velvilje på lovforslaget.
Vores bekymringer i forbindelse med forslaget:
Midlertidige boliger må ikke blive løsningen, men er et nødvendigt onde. De forskellige politiske
niveauer skal med andre ord holde hånden på kogepladen for at sikre ordentlige, betalelige
ungdomsboliger, der er til at betale for studerende. Vi var i DSF selv en del af processen omkring
skiftet, der muliggjorde etablering af flere midlertidige studieboliger, da man muliggjorde
etablering af midlertidige studieboliger, ved at øge grænsen for, hvor lang tid man måtte have
midlertidige boliger, så det blev mere rentabelt. Dog er det væsentligt, at midlertidige boliger kun
er et nødvendigt onde, født ud af at man politisk har siddet på hænderne. På sigt bør vi i dagens
Danmark selvfølgelig have et boligmarked, der er gearet til den situation vi lever i, så vi slipper for
at etablere midlertidige boliger. Derfor må nærværende lovforslag heller ikke bliver en
undskyldning for ikke-handling på området.
Lovgivning i forarbejde kan blive problematisk. Bestemmelsen er meget kortfattet og det er meget
usikkert ud fra ordlyden i forhold til hvad den konkret afgrænser. Det kan rejse nogle bekymringer
peger overvejende i en hensigtsmæssig retning i overensstemmelse med formålet med lovgivning,
men giver stadig nogen grad af usikkerhed og uklarhed. Noget af forarbejdet omkring lovgivningen
tegner desværre et decideret forkert skønmaleri af boligsituationen i vores store studiebyer, der
reelt både negligerer problemernes omfang1 og overdriver den igangværende kommunale indsats,
og det er ærgerligt, hvis det bliver en del af hjemlen i udmøntningen.
1 efterspørgsel
. Dette er ikke korrekt - særligt ikke i
København. En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at 43 pct. af de studerende enten bruger hele deres SU,
eller mere end det, på boligomkostninger som husleje, el, vand og varme. Særligt boliger, som er betalelige set i forhold til
SU-stipendiet, er noget, der er udbredt mangel på. Vi står i en boligkrise for studerende, og det kræver politisk handling.
Dette
også:
Dansk Byggeri (2019): Studerende og ungdomsboliger: https://www.danskbyggeri.dk/media/39338/studerende-og-
ungdomsboliger-i-de-store-byer-notat.pdf.
Dansk Byggeri (2019): Mangel på studieboliger https://www.danskbyggeri.dk/media/39493/mangel-paa-
studieboliger.pdf
LLO og DSF (2019): De større studieboliger er ved at ændre sig til utilgængeligt område for studerende.
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11609383/de-stoerre-studiebyer-er-ved-at-aendre-sig-til-utilgaengeligt-
omraade-for-studerende/
BL: Ungdomsboligrapporten (2020): https://bl.dk/media/13583/ungdomsboligrapporten-2020.pdf
DSK: Boligundersøgelsen (2016): http://www.dsfnet.dk/wp-content/uploads/2016/04/Boligunders%C3%B8gelsen-
2016.pdf
-70000
-60000
-50000
-40000
-30000
-20000
-10000
0
10000
-6000
-5000
-4000
-3000
-2000
-1000
0
1000
2000
3000
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
FIGUR 1: VÆKST I STUDIEBOLIGER IFT. VÆKST I
STUDENTERMASSE
København Frederiksberg Lynby-Taarbæk Roskilde
Odense Aarhus Aalborg Akkumuleret sum
rløb. En anden konsekvens af at
det er relativt kortfattet, er, at det forekommer uklart, hvem der falder ind under nærværende
bestemmelse. Det er således uklart, om studerende, der med god grund kommer ind midt i en
uddannelse, ved merit, full-degree udveksling eller andet, eller kommer ind på kandidaten, kan få
bolig det første halve år.
Der har været sket en fejl i forbindelse med høringen, så vi i første omgang ikke havde fået tilsendt
høringsmaterialet, men vi kvitterer for, at man fra ministeriets side tilpasser sine arbejdsgange, så det ikke
gentager sig. Vi kvitterer i den forbindelse for god dialog med ministeriet. Alt høringsmateriale skal
fremsendes til dsf@dsfnet.dk
På vegne af de studerende
Søren Fauerskov Hansen
Levevilkårspolitisk næstformand for Danske Studerendes Fællesråd
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
80000
FIGUR 2: STUDIEBOLIGER OG STUDERENDE
Antal studiepladser
Studerende efter bopæl
Antal studieboliger
Figur 1 & 2 kilder: A: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Svar på Spørgsmål nr. 650 af 23. august
2017, B: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Svar på spørgsmål nr 6 af 2018-19 (2. samling) Transport-,
og Boligudvalget.
Dato: 18. august 2020
Sags ID: SAG-2020-03915
Dok. ID: 2957950
E-mail: TRGR@kl.dk
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Til trm@trm
KL's bemærkninger til forslag om ændring af almenboligloven
og lov om leje af almene boliger (tag over hovedet garanti mm)
KL takker for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til
lovforslag om ændring af lov om almene boliger og lov og leje af almene
boliger.
Generelle bemærkninger
KL finder det overordnet positivt, at kommunerne med forslaget gives
mulighed for at beslutte at drive eller støtte en midlertidig ordning for
studerendes boligsituation omkring studiestart. KL bemærker dog, at
kommunerne fortsat ikke har hjemmel eller finansiering til at varetage den
egentlige boligforsyning.
KL finder det endvidere overordnet positivt, at der åbnes for at
kommunerne, i særlige tilfælde, kan opsige lejere i ældreboliger, hvis
borgeren får ændrede behov, og hvor det kan være positivt for beboeren
og den kommunale pleje.
Specifikke bemærkninger
KL vurderer, at det i bestemmelser eller forarbejdet vedrørende ”tag over
hovedet garanti” kan tydeliggøres, om de muliggjorte initiativer er
afgrænset til kommunale ejendomme, aftaler med 3. mand, eller
indebærer køb af nye arealer eller bygninger.
KL bemærker i forhold til muligheden for opsigelse i ældreboliger, at
kravet om tilbud om lejemål "i samme bebyggelse" i mange tilfælde ikke
giver bedre mulighed for pleje/omsorg overfor beboeren. En effektiv
ændring af plejeniveauet kan ofte forudsætte et tilbud beliggende i et
andet plejecenter og dermed ikke i samme fysiske bebyggelse.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
KL imødeser den økonomiske høring af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Troels Øhlenschlæger Graversen
Chefkonsulent, KL
Til
Transport- og Boligministeriet
Københavns Kommune finder det meget positivt, at kommunerne med forslaget til §142 c får et nyt værktøj
til at afhjælpe det akutte behov for boliger til uddannelsessøgende omkring studiestart.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte kriterier, som
unge under uddannelse skal opfylde for at komme i betragtning til de midlertidige boliger. Det vil med fordel
kunne præciseres, at kommunen herunder kan beslutte, at de uddannelsessøgende både kan være optaget
på en uddannelsesinstitution i den pågældende kommune eller på en uddannelsesinstitution indenfor en
anden af kommunalbestyrelsen nærmere fastlagt geografisk afgrænsning.
Københavns Kommune finder, at målgruppen - unge, som er optaget på en videregående uddannelse - er
meget snæver, og foreslår, at målgruppen udvides, så alle unge optaget på en uddannelse i
efterårssemesteret, hvor der er ekstra pres på boligmarkedet, kan tilgodeses.
Københavns Kommune bemærker, at hvis hjemmelen til at etablere og finansiere en ordning også skal give
kommunerne mulighed for at yde lånegaranti, bør dette fremgå direkte af bestemmelsen.
Det bør endvidere præciseres i bemærkningerne om driftsudgifter skal forstås snævert, eller der heri kan
indgå forrentning og afskrivning af anlægsudgifter og administrationsvederlag til eksterne aktører.
Endelig bemærkes det for god ordens skyld, at selvom campinghytter og lignende ferieboligformer ifølge
bygningsreglementet kan opføres uden byggetilladelse, så vil denne undtagelse fra kravet om
byggetilladelse i udgangspunktet ikke gælde for de midlertidige boliger, da de ikke skal anvendes til
ferieformål og dermed ikke umiddelbart er omfattet af campingreglementet.
Bygningsreglementets krav til boliger vil derfor som udgangspunkt gælde for de midlertidige boliger. Selv om
lovforslaget giver kommunerne nogle velkomne muligheder, bør ministeriet således være opmærksom på de
eventuelle begrænsninger, som kan følge af planloven og byggeloven. Vi vil gerne opfordre ministeriet til at
overveje justeringer i de nævnte love med henblik på at gøre etableringen af de midlertidige boliger enklere.
Med venlig hilsen
Tine Engelbrechtsen
Chefkonsulent
Almene boliger
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion
Njalsgade 13, 5. sal, vær. 5003
Postboks 348
2300 København S
Mobil 2159 3526
E-mail tineng@kk.dk
EAN 5798009809452
Side 1
Til
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Deres j.nr. 2020-5305
Alene sendt pr. e-mail til trm@trm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger.
LLO takker for at have fået ovennævnte lovforslag i høring.
Forslaget indeholder tre dele:
Første del skaber hjemmel for en kommune til, at kommunen kan etablere og
drive en ordning, som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted
at bo, hvis de ikke kan finde en bolig inden studiestart.
Anden del vedrører digitalisering af den almene boligsektor, således at reglerne
afspejler reglerne for digital kommunikation i den private udlejningssektor.
Tredje del vedrører indførelsen af en forsøgsordning, hvorefter udlejer i helt
særlige situationer gives mulighed for at opsige lejere af almene ældre-
eller plejeboliger, eksempelvis ved et ændret plejebehov hos lejeren.
Vedr. første del Kommunal tag-over-hovedet-garanti.
Forslaget forbedrer kommunernes muligheder for at sikre midlertidige
boliger til uddannelsessøgende.
LLO støtter forslaget.
Flere byer har ikke et tilstrækkeligt antal studieboliger, og de studerende
skal derfor forsøge at presse sig ind på et i forvejen presset boligmarked.
En manglende regulering af boligmarkedet fører til at de betalelige boliger
har forsvundet, som dokumenteret af Ekspertgruppen om BRL § 5, stk. 2
De kommuner, der har problemer, bør dog først og fremmest sikre, at der
er tilstrækkeligt mange permanente studie- og ungdomsboliger. Dette er
langt at foretrække fremfor de i lovforslaget beskrevne forsøgsordninger i
form af beboelsesvogne, sovesale, vandrehjem og beboelsescontainere.
Det perfekte skal dog ikke blive det godes fjende. Og visse danske
kommuner har uden tvivl en så stor udfordring ift. antallet af studieboliger,
at det kan være nødvendigt at tage ovennævnte tiltag i brug.
Vi kan derfor støtte forslaget.
Vedr. Anden del om øget digitalisering af den almene sektor.
Side 2
Aftalen afspejler den nuværende retstilstand i den private
udlejningssektor.
Det er efter LLO s opfattelse rimeligt, at de almene får samme muligheder
for at benytte digital kommunikation som den private udlejningssektor.
Vi bemærker at personer, der er fritaget af modtagelsen af Digital Post er
undtaget af reglerne, samt at reglerne for betalingspåkrav og opsigelser
stadigvæk alene kræver at meddelelserne kan ske på skrift.
LLO kan derfor støtte forslaget.
Vedr. Tredje del forsøgsordning om øget mulighed for opsigelse.
LLO kan ikke støtte forslaget, da vi ikke finder det nødvendigt at udvide
udlejers opsigelsesadgang.
Vi har sympati for, at de udfordringer en ændring i plejebehov kan give,
men vi finder ikke, at udlejer bør gives en opsigelsesret i den forbindelse.
Efter vores opfattelse bør en flytning ske efter aftale med lejeren og de
pårørende eller lejerens værge, og ikke som en ensidig meddelelse.
Vi er bekendt med at der er tale om en forsøgsordning, og at en række krav
skal være opfyldt førend der kan ske opsigelse, men vi mener alligevel at
sådanne flytninger, bør ske ad frivillighedens vej, i stedet for ved udlejers
opsigelse.
Samlet set, kan vi derfor støtte de første to dele af forslaget, men ikke det
sidste.
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte udkast
til lovforslag.
Ældre Sagens bemærkninger til lovforslaget er koncentreret omkring forslagets tredje og sidste del
vedr. forsøgsordningen, der giver udlejer mulighed for at opsige lejere som følge af vurderet ændret
plejebehov. Ældre Sagen finder det svært problematisk, at forslaget lægger op til at afvige fra
gældende ret om informeret samtykke, når der er tale om ældre og svækkede mennesker. Herudover
efterspørges en udfoldelse af det anvendte nærhedsprincipbegreb.
Uhensigtsmæssig forværret retsstilling
Ældre Sagen finder det dybt problematisk, at almene lejere fratages deres almindelige retstilling over
for udlejere i det omfang, der lægges op til i lovforslaget. At åbne mulighed for, at ældre og svækkede
borgere kan udsættes fra egen bolig med ned til fire måneders varsel, anser Ældre Sagen for værende
særdeles anfægteligt.
Det at skifte hjem er for mange ældre forbundet med enorm usikkerhed og utryghed. At pålægge
mennesker flytning uden deres samtykke vil selvsagt kun forstærke denne oplevelse.
Derfor efterspørger Ældre Sagen en bekræftelse af, hvorvidt de almindelige regler om informeret
samtykke i forbindelse med visitation til en ny bolig også gælder for den i høringen foreslåede
ændring.
Det kan undre, at det i den foreslåede lovbestemmelse fremgår, at opsigelse og anvisning af en
plejebolig skal ske under inddragelse af lejere, men at ministeriet i høringen ikke mere eksplicit
forholder sig til samtykkereglerne, når der er tale om en så grundlæggende rettighed for borgeren.
Nærhedsprincipbegrebet kan med fordel udfoldes
Det er beskrevet, at der skal være et nærhedsprincip for at få tilladelse til at gennemføre forsøg med
opsigelse af lejere i almene ældreboliger. For at opsigelsen kan gennemføres, skal lejeren være sikret
en plejebolig i samme bebyggelse, som ældreboligen er beliggende i.
Det fremgår endvidere, at lejeren, som opsiges, skal være sikret en plejebolig i samme bebyggelse,
som ældreboligen er beliggende i. Det må bero på en konkret vurdering, om der rent faktisk er tale
om samme bebyggelse.
Side 2 af 2
Der savnes en mere klar definition af, hvad der menes med nærhedsprincippet. Konkrete eksempler
t særligt ved større
boligkomplekser forekommer problematisk at flytte en beboer fra den ene ende til den anden, uden
at vedkommende har samtykket til det.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
13. august 2020
Side 1 af 1
Bemærkninger til Lov om ændring af lov om almene boliger
m.v. og lov om leje af almene boliger
(Kommunal tag-over-hovedet-garanti til unge under uddannelse,
den almene boligsektors overgang til Digital Post og forsøg med
opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger)
Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse har med
interesse læst høringsbrevet. Lovforslaget indebærer tre ændrin-
ger. Bemærkningerne retter sig særligt mod anvendelsen af Digital
Post. Nærværende bemærkninger erstatter en tidligere fremsendt
udgave.
Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke i loven er hindringer
for, at parterne i lejeforholdet i alle henseender kan kommunikere i
postløsningen Digital Post.
Det er for størstedelen af lejerne i de almene boligforeninger ikke
en udfordring, men for en del socialt udsatte vil orientering i og
anvendelse af digital post fremfor et fysisk brev være en uvant
øvelse. Ønskes kommunikationen ført over brev, er der ved Digital
Post desuden en yderligere kompleksitet end ved gældende ret.
Samlet set er det vurderingen, at lovændringen indebærer en risi-
ko for, at særligt socialt udsatte i yderligere grad vil have en kom-
munikationsudfordring, der kan sætte deres boligsituation under
pres.
Det ville derfor være glædeligt, hvis der fastholdes krav om skrift-
lighed pr. brev ved betalingspåkrav og opsigelse gerne i kombi-
nation med Digital Post og de meget anvendelige SMS-
muligheder. Kravet om skriftlighed kan udfases efter en periode,
hvor konsekvenserne af en øget digitalisering i forhold til udsættel-
ser kan vurderes.
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Mål Økonomi og Boliger
Aarhus Kommune
By og Bolig
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
E-mail:
okonomi@msb.aarhus.dk
Direkte e-mail:
madga@aarhus.dk
www.aarhus.dk/msb
Sagsbehandler:
Mads Gädda
19. august 2020
Side 1 af 2
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v.
Transport- og Boligministeriet har den 6. juli 2020 udsendt et udkast til forslag
til lov i høring. Forslaget omfatter ændringer af
Der gives hjemmel til at kommunen kan etablere og drive en ordning,
som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted at bo,
hvis de ikke kan finde en bolig inden studiestart.
Der foreslås ændringer, der underbygger digitalisering af den almene
boligsektor, således at meddelelser fra udlejer, der hidtil kun har kun-
net afgives gyldigt med fysisk post, nu vil kunne afgives gennem en
Digital Post-løsning.
Der indføres en forsøgsbestemmelse, der i helt særlige situationer gi-
ver mulighed for at opsige lejere af almene ældre- eller plejeboliger,
eksempelvis ved et ændret plejebehov hos lejeren.
Specielt det sidste ændringsforslag er i fin overensstemmelse med et forslag,
Aarhus Kommune tidligere har fremsat som forslag til frikommuneforsøg. De
særlige opsigelsesregler vil understøtte at beboerne bor i den type bolig, hvori
deres hverdagsliv fungerer bedst.
Det skal dog bemærkes, at der i teksten "2.3.2. Transport- og Boligministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning" på s. 11 skrives følgende: " Ældrebo-
ligerne tilstræbes beboet af borgere, der overvejende ønsker og stimuleres af
fællesskabet, mens plejeboligerne er for de mere plejekrævende og mere in-
troverte stemte".
Aarhus Kommune vil i den forbindelse gerne påpege, at visitation til henholds-
vis ældreboliger og plejeboliger ikke sker på baggrund af om beboeren er eks-
trovert eller introvert. Man kan være ekstrovert og have stort plejebehov.
Derfor skal Aarhus Kommune meget anbefale, at ordene introvert og ekstro-
vert udgår af lovforslaget.
Aarhus Kommune kan med ovenstående bemærkning meddele opbakning til
det udarbejdede lovforslag.
Kærlig hilsen
Jette Skive
Rådmand / Hosea Dutschke
Direktør
Bygningsafdelingen
Grøndalsvej 1, 8260 Viby J
Transport- og Boligministeriet
trm@trm.dk
SUNDHED OG OMSORG
Økonomi
Aarhus Kommune
Bygningsafdelingen
Grøndalsvej 1
8260 Viby J
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 41 85 80 52
Direkte e-mail:
pdp@aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sagsbehandler:
Per Dahl Pedersen
19. august 2020
Side 2 af 2


Dato
J. nr.
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boli-
ger (tag-over-hovedet-garanti, digitalisering af den almene sektor og
forsøg med opsigelse)
Transport- og Boligministeriet hørte den 5. juli 2020 en række myndigheder og
organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til lov
om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(tag-over-hovedet-garanti, digitalisering af den almene sektor og forsøg med
opsigelse). Høringsfristen udløb den 23. august 2020.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til
lovforslaget: Aarhus Kommune, BL – Danmarks Almene Boliger,
EjendomDanmark, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommu-
ne, Lejernes Landsorganisation (LLO) og Ældresagen.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til
lovforslaget: Advokatsamfundet/Advokatrådet.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget: Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Bornholms Regions-
kommune, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Dan-
marks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Handicap Forbund, Danske Ad-
vokater, Danske Lejere, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Finans Danmark, Forsikring&Pension, Grund-
ejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Landbrug
& Fødevarer, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
P+, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SAPU og Statens Byggeforsknings-
institut/Aalborg Universitet.
4. Transport- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar fra føl-
gende høringspart, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste: Danske
Studerendes Fællesråd (DSF).
14. september
2020-5305
Boligudvalget 2020-21
L 7 Bilag 1
Offentligt
Side 2/8
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Transport- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets
Boligudvalg.
1. Tag-over-hovedet-garanti
BL – Danmarks Almene Boliger støtter op om forslaget til ordningens indfø-
relse i lov om almene boliger § 142 c for at afhjælpe de flaskehalse, der hvert år
opstår i perioden omkring studiestart og derved hjælpe unge med akut behov
for en bolig. BL finder, at det er relevant for de almene boligorganisationer at
vide, om og i givet fald hvordan de enkelte kommuner kan tænke de almene
boligorganisationer ind i denne ordning.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ordningens tilrettelæg-
gelsen og drift skal besluttes af kommunalbestyrelsen. Almene boligorganisati-
oners eventuelle deltagelse i ordningen skal ske inden for de rammer, der gæl-
der for almene boligorganisationers virksomhed.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er overordnet positive over for forslaget.
Dog er det væsentligt, at studieboliger af midlertidig karakter er til at betale for
en studerende. Ligeledes fjerner lovgivningen ikke behovet for, at der bliver
opført markant flere boliger.
DSF finder, at der er behov for en uddybning af bemærkningerne for at fjerne
eventuel usikkerhed og uklarhed omkring forslagets indhold. Blandt andet pe-
ger DSF på spørgsmålet om, hvorvidt studerende, der kommer ind midt i en
uddannelse, ved merit, full-degree udveksling eller andet, eller kommer ind på
kandidaten, vil være omfattet af målgruppen.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har foreta-
get en række præciseringer af bemærkningerne, herunder den del der handler
om målgruppen. Målgruppen vil således omfatte alle uddannelsessøgende.
Kommunernes Landsforening (KL) finder det overordnet positivt, at kommu-
nerne med forslaget gives mulighed for at beslutte at drive eller støtte en mid-
lertidig ordning for studerendes boligsituation omkring studiestart. KL bemær-
ker dog, at kommunerne fortsat ikke har hjemmel eller finansiering til at vare-
tage den egentlige boligforsyning.
Side 3/8
KL vurderer, at det kan tydeliggøres, om de muliggjorte initiativer er afgrænset
til kommunale ejendomme, aftaler med tredjemand, eller indebærer køb af nye
arealer eller bygninger.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har foreta-
get en række præciseringer af bemærkningerne, herunder nærmere angivet,
hvilke ejendomme der er omfattet af den foreslåede ordning.
Københavns Kommune finder det meget positivt, at kommunerne med forsla-
get får et nyt værktøj til at afhjælpe det akutte behov for boliger til uddannel-
sessøgende omkring studiestart.
Kommunen har dog følgende forslag:
Det vil kunne præciseres, at kommunen kan beslutte, at de uddannelsessøgen-
de både kan være optaget på en uddannelsesinstitution i den pågældende
kommune eller på en uddannelsesinstitution uden for kommunens grænser.
Målgruppen foreslås udvidet, så alle unge optaget på en uddannelse i efterårs-
semesteret kan tilgodeses.
Kommunernes mulighed for at yde lånegaranti bør direkte fremgår af bestem-
melsen.
Det bør endvidere præciseres i bemærkningerne, om ”driftsudgifter” skal for-
stås snævert, eller der heri kan indgå forrentning og afskrivning af anlægsudgif-
ter og administrationsvederlag til eksterne aktører.
Endelig foreslår kommunen, at bygningsreglementets krav til boliger som ud-
gangspunkt ikke skal gælde for de midlertidige boliger, og at ministeriet nær-
mere skal overveje ændringer af planloven og byggeloven med henblik på at
gøre etableringen af de midlertidige boliger enklere.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har nærme-
re præciseret den del af forslaget, der handler om målgruppen, geografisk af-
grænsning og finansiering. Målgruppen er således blevet udvidet, lige som
kommunen får mulighed for at omfatte uddannelsesinstitutioner, der ligger
uden for kommunens grænser. Desuden er finansiering af ordningen nærmere
beskrevet.
Ministeriet finder ikke, at byggeloven eller bygningsreglementet skal ændres.
Et midlertidigt husly skal indrettes efter de gældende regler i byggeloven og
bygningsreglementet, som gælder uanset, om der er tale om en midlertidig eller
permanent anvendelse. Reglerne i bygningsreglementet skal således overhol-
des. Telte, containere og andre transportable konstruktioner, der anvendes til
beboelse skal ligeledes overholde gældende krav til beboelse.
Side 4/8
LLO støtter forslaget og finder, at forslaget forbedrer kommunernes mulighe-
der for at sikre midlertidige boliger til uddannelsessøgende. LLO bemærker
dog, at de kommuner, der har problemer, først og fremmest bør sikre, at der er
tilstrækkeligt mange permanente studie- og ungdomsboliger. Dette er langt at
foretrække frem for de i lovforslaget beskrevne ordninger i form af beboelses-
vogne, sovesale, vandrehjem og beboelsescontainere. Visse danske kommuner
har dog uden tvivl en så stor udfordring ift. antallet af studieboliger, at det kan
være nødvendigt at tage ovennævnte tiltag i brug.
Transport- og Boligministeriet har ikke bemærkninger hertil.
2. Den almene sektors overgang til Digital Post
Lejernes Landsorganisation (LLO) kan ikke støtte forslaget om øget digitalise-
ring. Det er LLO’s opfattelse, at forslaget kan risikere at ramme borgere, som
ikke er stærke it-brugere uforholdsmæssigt hårdt, idet borgere, som overser en
e-mail om rykker eller opsigelse, vil kunne risikere at miste deres hjem. Dette
er ikke en rimelig retsstilling, og forslaget vil stille lejere i den almene sektor
ringere end lejere i den private udlejningssektor, hvor kravet om fysiske påkrav
og opsigelser opretholdes.
Aarhus Kommune anfører, at for en del socialt udsatte vil orientering i og an-
vendelse af digital post frem for et fysisk brev være en uvant øvelse, hvorfor
kommunen vurderer, at særligt socialt udsatte i yderligere grad vil have en
kommunikationsudfordring, der kan sætte deres boligsituation under pres.
Aarhus Kommune foreslår på den baggrund, at der bør fastholdes et krav om
skriftlighed pr. brev ved betalingspåkrav og opsigelser.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det i dag er ganske
sædvanligt at kommunikation mellem det offentlige og borgere foregår via Di-
gital Post-løsningen. Som der er peget på i lovforslaget, kan borgeren endvidere
tilmelde sig den såkaldte NemSMS-løsning, hvilket indebærer mulighed for
nemmere at huske indholdet af meddelelser, som er sendt via Digital Post. En-
delig kan en person efter reglerne i Digital Post-loven anmode om at blive frita-
get fra tilslutning til Digital Post, hvis personen opfylder de krav, der stilles til
en fritagelse.
Da hensigten med lovændringen er at fremme muligheden for digital kommu-
nikation, vurderes det ikke formålstjenstligt at opretholde krav om, at påkrav
og opsigelser tillige skal fremsendes ved et fysisk brev, når fremsendelse sker
via Digital Post-løsningen.
I forlængelse heraf skal dog bemærkes, at ministeriet også fremover vil have et
særligt fokus på udviklingen i antallet af udsættelser af lejere, der sættes ud af
boligen, fordi huslejen ikke er betalt. Der er endvidere ikke belæg for at antage
Side 5/8
andet end, at boligorganisationerne ligesom hidtil vil have et særligt fokus på at
forebygge udsættelser af lejere som følge af betalingsmisligholdelse.
BL – Danmarks Almene Boliger er meget positive over for, at påkrav og opsi-
gelser af lejeaftaler ikke længere vil være undtaget fra digital kommunikation i
lejeforholdet.
BL – Danmarks Almene Boliger finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at mulig-
heden for fremsendelse af påkrav og opsigelser digitalt alene vil gælde for bo-
ligorganisationer, som er tilsluttet postløsningen Digital Post, idet muligheden
også bør være til stede ved brugen af andre digitale postløsninger. Dette be-
grundes med, at boligorganisationerne i så fald ikke skal afvente den ny Digital
Post-løsning, at boligorganisationerne i så fald ikke vil være afhængige af, at
der kun findes den ene løsning, at det vil blive en administrativ lettelse for de
almene boligorganisationer, at der med lovændringen kan kommunikeres digi-
talt og endelig, at det vil være nemmere for beboerne, at de ikke længere mod-
tager forskellige henvendelser på forskellige måder.
EjendomDanmark finder, at en ordning, hvor lejeren og udlejeren kan kom-
munikere digitalt via en e-boks-løsning, herunder sende pligtmeddelelser så-
som opsigelse, indsigelse mod opsigelse og betalingspåkrav via e-boks, vil gav-
ne alle. Derfor bør en sådan ordning bredes ud til alle lejemål – også private.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede be-
stemmelse om mulighed for afgivelse af påkrav og opsigelser digitalt alene giver
mulighed for digital fremsendelse af påkrav og opsigelser, hvis udlejeren er
omfattet af Digital Post-løsningen. Digital Post-løsningen indebærer, at kom-
munikationen mellem udlejeren og lejeren vil være reguleret i lov om Digital
Post fra det offentlige og regler udstedt i medfør af denne lov.
I denne lovgivning er blandt andet fastsat regler, som sikrer klarhed over,
hvornår sendte meddelelser anses for at være kommet frem, ligesom det med
ordningen er sikret, at afsenderen af Digital Post automatisk modtager oplys-
ning om, hvilke personer der er tilsluttet Digital Post, og dermed også hvilke
personer der ikke er tilsluttet Digital Post-løsningen.
Ved brug af andre digitale post-løsninger vil kommunikationen ikke være regu-
leret ved lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvilket vil kunne føre til
tvister mellem udlejeren og lejeren om eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt
udlejeren har fået oplysning om lejerens fritagelse for Digital Post-løsningen.
Når henses til de alvorlige konsekvenser der kan være forbundet med, at lejeren
ikke reagerer på et påkrav eller udlejerens opsigelse, er der ikke aktuelt planer
om at give mulighed for at fremsende påkrav og opsigelser m.v. digitalt i andre
digitale løsninger end i Digital Post-løsningen.
Side 6/8
3. Forsøgsbestemmelser
BL – Danmarks Almene Boliger ønsker uddybet, om almene boligorganisatio-
ner også vil kunne iværksætte forsøg som foreslået. Der peges endvidere på, at
der ikke er taget stilling til forskellige spørgsmål, som er reguleret i almenleje-
loven, herunder de formelle regler om afgivelse af en opsigelse.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede mulighe-
der for at gennemføre forsøg med opsigelse af lejere i henholdsvis ældre- og
plejeboliger udspringer af konkrete ansøgninger indkommet i medfør af udfor-
dringsretten.
Ministeriet har i behandlingen af ansøgningerne fundet anledning til at imøde-
komme det ansøgte. Da der imidlertid ikke i regeringen er et generelt ønske om
at åbne yderligere op for udlejeres adgang til at opsige lejere, er det ved ud-
formningen af den – for en gennemførelse af forsøgene – nødvendige lov-
hjemmel samtidig tilstræbt at give en ganske snævert formuleret adgang til
forsøg. Da begge ansøgninger er indkommet fra kommuner, og ministeriet ikke
i andre sammenhænge er blevet præsenteret for et behov for at gøre forsøg som
foreslået i lovudkastet, har man valgt at begrænse forsøgsmuligheden til kom-
muner. Bliver der igangsat forsøg som foreslået, vil der skulle ske en evaluering
af disse, og på den baggrund vil det blive vurderet, om lovgivningen på området
bør ændres.
Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at gennemførelse
af forsøg efter de foreslåede bestemmelser forudsættes at skulle ske under iagt-
tagelse af de generelle regler i almenlejeloven og anden relevant lovgivning. Det
vurderes ikke, at der, som bestemmelserne er formuleret, er grund til at antage,
at eksempelvis almenlejelovens formelle regler om afgivelse af en opsigelse
skulle være fraveget med lovforslaget.
Lejernes Landsorganisation (LLO) kan ikke støtte forslaget om en øget mulig-
hed for opsigelse, da en flytning bør ske efter aftale med lejeren og de pårøren-
de eller lejerens værge, og ikke som en ensidig meddelelse fra udlejeren.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at gives der tilladelse til
forsøg efter de foreslåede bestemmelser, vil der til gennemførelsen heraf være
knyttet en række betingelser, herunder at det allerede ved lejeaftalens indgåelse
gøres klart for lejeren, at udlejeren vil kunne opsige lejeaftalen, og at en even-
tuel opsigelse af lejeren og anvisning af en anden bolig skal ske under inddra-
gelse af lejeren. Det bemærkes endvidere, at der er tale om forsøg og ikke en
permanent ordning.
Aarhus Kommune bemærker, at forslaget om adgang til at opsige en lejer af en
ældrebolig, hvis plejebehovet stiger, er i fin overensstemmelse med et af kom-
munen tidligere fremsendt forslag til forsøg. Kommunen foreslår en konkret
Side 7/8
ændring af ordlyden af de almindelige bemærkninger til den foreslåede § 89 a,
således at det ikke fremstår som om, at visitation til plejeboliger sker på bag-
grund af, om beboeren er ekstrovert eller introvert.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at muligheden for opsigelse af
ældreboliger, som er beliggende i samme bebyggelse som plejeboliger, i mange
tilfælde ikke giver bedre mulighed for pleje/omsorg over for beboeren, idet en
effektiv ændring af plejeniveauet ofte kan forudsætte et tilbud beliggende i et
andet plejecenter og dermed ikke i samme fysiske bebyggelse.
Ældresagen finder det dybt problematisk, at almene lejere fratages deres al-
mindelige retsstilling over for udlejere i det omfang, der lægges op til i lov-
forslaget, bl.a. fordi det at skifte hjem, for mange ældre er forbundet med
enorm usikkerhed og utryghed. Ældresagen savner en nærmere definition på,
hvad der skal forstås ved ”samme bebyggelse”. Ældresagen finder det endelig
problematisk, at lovforslaget lægger op til at fravige gældende ret om informe-
ret samtykke.
Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at der ved udformningen
af den pågældende forsøgsbestemmelse er taget udgangspunkt i et helt konkret
byggeri, der samler flere boligtyper og generationer i ét hus, som blandt andet
omfatter ældreboliger, boliger til personer med handicap, ungdomsboliger og
plejeboliger.
Det er hensigten, at tilbud om en ældrebolig i bebyggelsen skal betragtes som
noget positivt, derved at beboeren senere hen vil være sikret en plejebolig i
samme bebyggelse. Der er intet til hinder for, at en beboer i en ældrebolig i
bebyggelsen, som oplever et øget behov for pleje, søger en plejebolig et andet
sted.
Det skal understreges, at der med de foreslåede muligheder for at gennemføre
forsøg alene åbnes mulighed for gennemførelse af et yderst begrænset antal
forsøg med opsigelse af ældre. Det skal endvidere understreges, at de foreslåe-
de regler kun vil finde anvendelse, hvis der rent faktisk gives tilladelse til at
iværksætte forsøg som foreslået. Gives tilladelse til forsøg, vil det i de lejeafta-
ler, der måtte blive indgået i henhold til de særlige forsøgsregler, skulle fremgå
af lejeaftalen, at lejeaftalen vil kunne opsiges efter de omhandlede regler.
Det er ikke muligt i lovteksten at foretage en nærmere definition af, hvad der
skal forstås ved ”samme bebyggelse”. Afgørelsen heraf må bero på en konkret
vurdering på baggrund af den enkelte ansøgning om gennemførelse af forsøg.
Vurderingen vil tage udgangspunkt i, om der er tale om et sammenhængende
hus, som indeholder forskellige boligtyper, som fx Generationernes Hus i Aar-
hus Kommune.
Side 8/8
Som det fremgår af den foreslåede lovtekst, skal opsigelse og anvisning af en
anden bolig ske under inddragelse af lejeren og/eller dennes pårørende. Det
forudsættes endvidere, at eventuelle forsøg efter de foreslåede bestemmelser
gennemføres under iagttagelse af og inden for rammerne af øvrig relevant lov-
givning, herunder sociallovgivningen.
Kommer det til ministeriets kundskab, at forsøg gennemføres på en måde, som
ikke lever op til de betingelser, der er givet i loven, må det overvejes, om der vil
skulle ske en tilbagekaldelse af forsøgstilladelsen.
Endelig skal bemærkes, at bemærkningerne til lovforslaget ændres som fore-
slået af Aarhus Kommune.


BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Boligudvalget
Folketinget
Vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov
om leje af almene boliger (Støtte til etablering og drift af midlerti-
digt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors over-
gang til Digital Post og forsøg med opsigelse af lejere i almene æl-
dre- og plejeboliger)
Hermed sendes høringsnotat og høringssvar til ovennævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
7. oktober 2020
2020-5305
Boligudvalget 2020-21
L 7 Bilag 1
Offentligt