Fremsat den 8. oktober 2020 af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 8. oktober 2020 af sundheds- og ældreministerern (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Styrelsen for Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsretsområdet)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
august 2019, som ændret ved § 39 i lov nr. 620 af 8. juni
2016, lov nr. 273 af 26. marts 2019, § 3 i lov nr. 504 af 1.
maj 2019, § 2 i lov nr. 1435 af 17. december 2019 og § 2 i
lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 212 a indsættes:
Ȥ 212 b. Styrelsen for Patientklager foretager efter an-
modning fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget, en vur-
dering af lægeerklæringer, som er udfærdiget til brug for be-
handlingen af sager om naturalisation. Anmodningen om
vurdering fremsendes af et udvalg, der er nedsat af Folketin-
get, gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager kan af sundhedsperso-
ner, af private og af myndigheder afkræve enhver oplysning,
som er nødvendig for styrelsens vurdering efter stk. 1.
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan videregive styrel-
sens vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed,
som kan anvende den modtagne vurdering til brug for Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og
behandlingssteder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2020-21
Sundheds- og Ældremin., j,nr. 2001812
CN001390
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med indfødsretsaftalen mellem den tidligere regering, So-
cialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået den 29. juni
2018 blev det aftalt at styrke de lægefaglige diagnoser i for-
bindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation
ved at oprette en enhed i Styrelsen for Patientklager, som af
Folketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet kan anmodes om en ”second opinion”,
hvis der i forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag
måtte blive behov herfor.
Med aftalen blev det besluttet, at der ikke gives mulighed
for at få dispensation fra kravet om dokumentation for
danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015 under hen-
visning til et handicap, hvis der ikke foreligger tilstrækkelig
og reel dokumentation for ansøgerens handicap.
Aftaleparterne blev således samtidigt enige om, at der i
Styrelsen for Patientsikkerhed skal oprettes en enhed, som
kan anmodes om en vurdering af de lægelige oplysninger i
sager, der forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg
med henblik på udvalgets stillingtagen til dispensation. Det
bemærkes, at opgaven – efter oprettelse af Styrelsen for Pa-
tientklager – efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
retteligt bør placeres ved denne styrelse og ikke i Styrelsen
for Patientsikkerhed som angivet i indfødsretsaftalen.
Den aftalte model indebærer, at Folketingets Indfødsrets-
udvalg til brug for udvalgets vurdering af, om der skal med-
deles en ansøger dispensation på grund af sygdom, kan til-
kendegive, at udvalget ønsker en eller flere konkrete syg-
domssager forelagt for Styrelsen for Patientklager med hen-
blik på en vurdering af de lægelige oplysninger, før udvalget
tager endelig stilling til, om vedkommende ansøger skal op-
tages på et lovforslag om meddelelse af indfødsret.
Styrelsen for Patientklager skal i sin udtalelse vurdere,
hvorvidt styrelsen er enig i lægens vurderinger og konklusi-
oner i den lægeerklæring, som danner baggrund for forelæg-
gelse for Indfødsretsudvalget. Resultatet af forelæggelsen
for Styrelsen for Patientklager kan således enten blive, at
styrelsen er enig eller uenig i lægens vurderinger og konklu-
sioner i den konkrete lægeerklæring, eller at lægens vurde-
ringer og konklusioner er mangelfulde.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Vurdering af lægeerklæringer
2.1.1. Gældende ret
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå ind-
fødsret uden ved lov. Lovforslag fremsættes to gange årligt
af udlændinge- og integrationsministeren.
Retningslinjerne for udlændinge- og integrationsministe-
rens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse
fastlægges gennem aftaler mellem Folketingets partier. De
gældende retningslinjer fremgår af cirkulæreskrivelse nr.
9779 af 14. september 2018 om naturalisation.
Det er bl.a. en betingelse, at ansøgeren dokumenterer
danskkundskaber og består Indfødsretsprøve af 2015. Der
kan dog ske forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg
med henblik på dispensation fra disse krav under nærmere
betingelser i tilfælde, hvor ansøgeren lægeligt diagnosticeres
med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til –
eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene.
Autoriserede sundhedspersoner skal efter autorisationslo-
vens § 20, stk. 1, ved udfærdigelse af erklæringer, som
vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sund-
hedsperson, udvise omhu og uhildethed. En sundhedsperson
kan således efter bestemmelsen drages til ansvar for indhol-
det af vedkommendes erklæringer, hvis vedkommende ikke
har afgivet disse erklæringer med rette omhu og uhildethed.
Med omhu forventes kvalitative krav til erklæringens ind-
hold, hvilket betyder, at der kan ifaldes ansvar også ved
uagtsomme forhold, og at Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn i sin klagesagsbehandling og Styrelsen for Patientsik-
kerhed i tilsynssager kan lægge vægt på dette forhold i for-
hold til sundhedspersonens faglighed. Med uhildethed for-
stås, at erklæringen skal være objektiv. Det betyder, at sund-
hedspersonens mod- eller velvilje, personlige interesser,
holdninger og synspunkter ikke må have indflydelse på er-
klæringens indhold.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at
myndighedsopgaverne for øvrige styrelser under ministeriet
fremgår af egentlige bestemmelser i sundhedsloven.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det af hensyn til
overskueligheden og gennemsigtigheden hensigtsmæssigt at
fastholde denne systematik. Ministeriet finder det således
hensigtsmæssigt, at Styrelsen for Patientklagers opgave med
vurdering af lægeerklæringer til brug for Folketingets Ind-
fødsretsudvalgs behandling af sager om naturalisation tillige
frem af sundhedsloven. Dette vil sikre et mere klart beskre-
vet hjemmelsgrundlag for Styrelsen for Patientklagers myn-
dighedsopgaver og vil desuden medvirke til en øget gen-
nemsigtighed for de berørte borgere og sundhedspersoner.
Det er ligeledes efter Sundheds- og Ældreministeriets op-
fattelse vigtigt, at myndighederne får mulighed for at gribe
ind over for de læger, der afgiver urigtige erklæringer.
Sundheds- og Ældreministeriet er i den forbindelse opmærk-
somt på, at læger efter gældende ret skal udvise omhu og
uhildethed ved udstedelse af erklæringer. For at sikre, at
Styrelsen for Patientsikkerhed bliver bekendt med de sund-
hedspersoner, som måtte afgive urigtige erklæringer, vil det
efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse være hen-
sigtsmæssigt, at der fastsættes regler om, at Styrelsen for Pa-
tientklager kan videregive oplysninger til Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed, i de tilfælde, hvor Styrelsen for Patientsik-
2
kerhed er uenig i den afgivne erklæring, og regler om at Sty-
relsen for Patientsikkerhed kan anvende de modtagne oplys-
ninger i Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sund-
hedspersoner og behandlingssteder.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at lovfæste den besluttede ordning med Sty-
relsen for Patientklagers vurderinger af lægeerklæringer på
indfødsretsområdet.
En lovfæstelse af ordningen vil sikre et entydigt grundlag
for behandlingen af sagerne og samtidigt skabe øget gen-
nemsigtighed med ordningen.
Det foreslås, at det i sundhedsloven fastsættes, at et ud-
valg nedsat af Folketinget gennem Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet kan anmode Styrelsen for Patientklager om
at foretage en vurdering af lægeerklæringer, som er udfærdi-
get til brug for behandlingen af sager om naturalisation.
Forslaget vil indebære, at dette folketingsudvalg til brug
for udvalgets vurdering af, om der skal meddeles en ansøger
dispensation på grund af sygdom, kan tilkendegive, at ud-
valget ønsker en konkret sygdomssag forelagt for Styrelsen
for Patientklager med henblik på en vurdering af de lægelige
oplysninger, før udvalget tager endelig stilling til, om
vedkommende ansøger skal optages på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse.
Folketingsudvalget vil i sin tilkendegivelse til Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet kunne konkretisere særlige
forhold, som udvalget ønsker belyst i forbindelse med den
lægefaglige vurdering af lægens vurderinger og konklusio-
ner.
Ordningen vil i praksis foregå på den måde, at Styrelsen
for Patientklager i forbindelse med modtagelse af anmod-
ningen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet vil mod-
tage sagens akter, herunder den pågældende lægeerklæring.
Styrelsen for Patientklager vil herefter i nødvendigt omfang
indhente sagens øvrige oplysninger, herunder eksempelvis
journalmateriale, samt en udtalelse fra den læge, der har ud-
arbejdet erklæringen. Styrelsen for Patientklager kan endvi-
dere indhente supplerende oplysninger fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Herefter vil Styrelsen for Patientklager skulle vælge en
sagkyndig til at vurdere sagen. Det vil typisk være en sag-
kyndig, som arbejder inden for samme speciale som den læ-
ge, der har udarbejdet erklæringen vedrørende den pågæl-
dende ansøger.
Den sagkyndige vil på baggrund af en række spørgsmål
blive bedt om at udarbejde en udtalelse om sagen. Der vil
bl.a. kunne blive spurgt til, om lægen har foretaget en nød-
vendig og tilstrækkelig undersøgelse af ansøgeren forud for
erklæringens udarbejdelse, om lægen har indhentet tilstræk-
keligt med oplysninger, om lægen har angivet urigtige op-
lysninger, om gengivelser af diagnoser er korrekte, om læ-
gens vurderinger er korrekte, og om lægens konklusion er
dækkende for de fremlagte oplysninger.
I den forbindelse vil der kunne spørges til, om lægens
eventuelle konklusion om, at ansøgeren ikke kan forsøge at
tage f.eks. danskprøven på særlige vilkår eller ved brug af
hjælpemidler, f.eks. forlænget tid eller prøveaflæggelse i
eget hjem, er korrekt, eller om den konklusion ikke ses un-
derbygget af sagens oplysninger.
Derudover vil der kunne spørges til, om erklæringen er
objektiv, og om erklæringen er udfærdiget i et neutralt
sprogbrug, der ikke kan give anledning til mistanke om par-
tiskhed og således så tvivl om erklæringens værdi.
Styrelsen for Patientklager vil på baggrund af den sagkyn-
diges udtalelse efter omstændighederne kunne foretage en
eller flere høringer af ansøgeren og den læge, som har udar-
bejdet erklæringen.
Når udtalelsen fra Styrelsen for Patientklager foreligger,
vil sagen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets
eventuelle høring af ansøgeren på ny blive forelagt for fol-
ketingsudvalget vedlagt udtalelsen fra Styrelsen for Patie-
ntklager med henblik på udvalgets endelige stillingtagen til
spørgsmålet om dispensation.
Det bemærkes, at Styrelsen for Patientklagers udtalelse til
Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke vil udgøre en
forvaltningsretlig afgørelse.
Det foreslås derudover, at Styrelsen for Patientklager kan
videregive oplysningerne om styrelsens vurdering af lægeer-
klæringen til Styrelsen for Patientsikkerhed, som foreslås at
kunne anvende de modtagne oplysninger til brug for Styrel-
sen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og
behandlingssteder.
3. Databeskyttelsesretlige overvejelser
Behandling af personoplysninger, herunder bl.a. indsam-
ling, registrering, videregivelse og brug, reguleres af regler-
ne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), supple-
ret af databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Dan-
mark, og der må således som udgangspunkt ikke være anden
dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplys-
ninger, i det omfang dette er reguleret i databeskyttelsesfor-
ordningen. Databeskyttelsesforordningen giver imidlertid
inden for en lang række områder mulighed for, at der i na-
tional ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse anven-
delsen af forordningen.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en
række grundlæggende behandlingsprincipper, der skal være
opfyldt ved al behandling af personoplysninger, herunder
bl.a. krav om, at oplysningerne behandles lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde,
der er uforenelig med disse formål. Oplysninger skal endvi-
dere opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der
3
er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende persono-
plysninger behandles, jf. artikel 5, stk. 1, litra e.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulig-
hederne for at behandle almindelige personoplysninger.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang
mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig
gældende, herunder bl.a. hvis den registrerede har givet
samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller
flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, hvis be-
handling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, eller hvis be-
handling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstater-
ne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmel-
ser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordnin-
gens bestemmelser om behandling med henblik på overhol-
delse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte
mere præcist specifikke krav til behandling og andre foran-
staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herun-
der for andre specifikke databehandlingssituationer som om-
handlet i kapitel IX. Kapitel IX omfatter bl.a. artikel 89, som
vedrører garantier og undtagelser i forbindelse med behand-
ling til bl.a. videnskabelige eller historiske forskningsformål
eller statistiske formål.
Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 3, at grundlaget for behandling i henhold til stk.
1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemssta-
ternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.
Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets-
grundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er om-
handlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-
et pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke be-
stemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af be-
stemmelserne i denne forordning, herunder de generelle be-
tingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling,
hvilke enheder personoplysninger må videregives til, for-
målsbegrænsninger m.v.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er
behandling af følsomme oplysninger, herunder helbredsop-
lysninger, forbudt. Der gælder imidlertid en række undtagel-
ser til dette forbud. Det følger bl.a. af artikel 9, stk. 2, litra h,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødven-
dig med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsme-
dicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medi-
cinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller -
behandling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg
og -tjenester på grundlag af EU-retten eller medlemsstater-
nes nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en sund-
hedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der er
omhandlet i stk. 3.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, at personoplysninger som
omhandlet i stk. 1, herunder helbredsoplysninger, kan be-
handles til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis
disse oplysninger behandles af en fagperson, der har tavs-
hedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes na-
tionale ret eller regler, der er fastsat af nationale kompetente
organer, eller under en sådan persons ansvar eller af en an-
den person, der også har tavshedspligt i henhold til EU-ret-
ten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er
fastsat af nationale kompetente organer.
Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens præam-
belbetragtning 53, at særlige kategorier af personoplysnin-
ger, som bør nyde højere beskyttelse, kun bør behandles til
sundhedsmæssige formål, når det er nødvendigt for at opfyl-
de disse formål til gavn for fysiske personer og samfundet
som helhed, navnlig i forbindelse med forvaltning af sund-
heds- eller socialydelser og -systemer, herunder administra-
tionens og centrale nationale sundhedsmyndigheders be-
handling af sådanne oplysninger med henblik på kvalitets-
kontrol, ledelsesinformation og det generelle nationale og
lokale tilsyn med sundheds- eller socialsystemet.
Med det foreslåede § 1, nr. 1, (§ 212 b i sundhedsloven)
fastsættes Styrelsen for Patientklagers opgave med vurde-
ring af lægeerklæringer til brug for behandlingen af sager
om naturalisation.
Med bestemmelsen foreslås desuden, at Styrelsen for Pa-
tientklager til brug for styrelsens vurdering af en lægerklær-
ings rigtighed kan afkræve sundhedspersoner, private perso-
ner og myndigheder enhver oplysning, som er nødvendig
for, at Styrelsen for Patientklager kan foretage vurderingen.
Endelig foreslås med bestemmelsen, at Styrelsen for Pa-
tientklager skal videregive oplysninger om styrelsens vurde-
ring af lægeerklæringen til Styrelsen for Patientsikkerhed,
og at Styrelsen for Patientsikkerhed kan anvende de modtag-
ne oplysninger til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med sundhedspersoner.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at den
foreslåede bestemmelse vil kunne medføre behandling af
både almindelige personoplysninger omfattet af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6 og følsomme personoplysnin-
ger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at de foreslåede be-
stemmelser kan vedtages inden for rammerne af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk.
2 og 3, samt artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at de foreslåede behand-
linger af personoplysninger vurderes at være nødvendige af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
de dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at be-
stemmelserne lever op til kravet i forordningens artikel 6,
stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anven-
delsen af forordningen. Reglerne er således specifikt af-
grænset til at vedrøre behandling af oplysninger, der er nød-
4
vendige for varetagelsen af Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn på sundhedsområdet.
Sundheds- og Ældreministeriet finder endvidere, at de
foreslåede bestemmelser ligger inden for det råderum, som
databeskyttelsesforordningen har overladt til medlemsstater-
ne i artikel 9, stk. 2, litra h. Det bemærkes i den forbindelse,
at databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, ef-
ter sin ordlyd kræver udfyldning i særlovgivningen enten i
medlemsstaternes nationale ret eller på grundlag af EU-ret-
ten.
Derudover bemærkes, at den, der virker inden for den of-
fentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavsheds-
pligt, jf. forvaltningslovens § 27. Tilsvarende gælder efter
sundhedslovens § 40 for sundhedspersoner. Betingelsen i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, om, at be-
handling af oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1, kan ske
til formål, der er omfattet af artikel 9, stk. 2, litra h, hvis op-
lysningerne behandles af en fagperson, der har tavshedspligt
i henhold til medlemsstaternes nationale ret, er således op-
fyldt.
Endelig bemærkes at behandlingen af personoplysninger i
medfør af lovforslaget, i øvrigt vil skulle ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder reglerne om den registreredes
rettigheder i databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og af-
snit III i forslag til databeskyttelsesloven, samt reglerne om
behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelsesforord-
ningen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører samlet set ikke nettoomkostninger
for det offentlige. Lovforslaget vil dog medføre bruttoudgif-
ter for Styrelsen for Patientklager til afgivelse af udtalelsen
til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udgifterne vil bestå af Styrelsen for Patientklagers udgif-
ter til løn, drift og overhead samt udgifter til honorering af
sagkyndige. De samlede bruttoudgifter til ordningen kendes
ikke, idet beløbet vil afhænge af, hvor mange sager der sen-
des til Styrelsen for Patientklager. Det forventes, at taksten
pr. sag, der behandles af Styrelsen for Patientklager, vil ud-
gøre 15.946 kr. (2020-niveau og PL-reguleret).
Til finansiering af blandt andet disse udgifter er det gene-
relle gebyr for indgivelse af ansøgning om naturalisation for
ansøgere over 18 år blevet forhøjet med 2.600 kr. gældende
fra 1. januar 2019. Regler herom er fastsat i § 12, stk. 1, i
lov om dansk indfødsret. jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af
10. juli 2018, som ændret ved lov nr. 1735 af 27. december
2018. Lovforslagets samlede økonomiske nettoeffekt for de
offentlige udgifter er derfor nul.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative kon-
sekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. septem-
ber 2019 til den 7. oktober 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen,
Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Branche-
foreningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT
– Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor
Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Fore-
ning, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Al-
men Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi,
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for
Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Syge-
plejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister,
Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske
Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Nationale
Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det
Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen,
Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen
af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landssty-
re, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjer-
teforeningen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettig-
heder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Be-
kæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
(LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spise-
forstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,
Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patie-
ntforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlæ-
gers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Regi-
on Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,
Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på
Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet
for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen,
5
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udviklings-
hæmmedes Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum og
Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Finansiering af Styrelsen for Patientklagers
sagsbehandling vedrørende vurdering af læ-
geerklæringer finansieres gennem gebyrer
for ansøgninger om dansk indfødsret.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes ikke at medføre im-
plementeringskonsekvenser for det offentli-
ge.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå ind-
fødsret uden ved lov.
Retningslinjerne for udlændinge- og integrationsministe-
rens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse
fastlægges gennem aftaler mellem Folketingets partier. Gæl-
dende retningslinjer fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9779
af 14. september 2018 om naturalisation.
En ansøgning kan bl.a. forelægges for Folketingets Ind-
fødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til
dispensation for kravene om dokumentation for danskkund-
skaber og en bestået Indfødsretsprøve af 2015, såfremt ansø-
geren gennem en lægeerklæring kan dokumentere en lang-
varig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktions-
nedsættelse.
Med det foreslåede § 212 b, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at
Styrelsen for Patientklager efter anmodning fra et udvalg,
der er nedsat af Folketinget, foretager en vurdering af læge-
erklæringer, som er udfærdiget til brug for behandlingen af
sager om naturalisation. Efter § 212 b, stk. 1, 2. pkt., frem-
sendes anmodningen om vurdering af et udvalg, der er ned-
sat af Folketinget gennem Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet.
Forslaget vil indebære, at folketingsudvalget over for Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet vil kunne tilkendegive,
at udvalget – til brug for udvalgets vurdering af, om der skal
meddeles en ansøger dispensation på grund af sygdom – øn-
sker en konkret sygdomssag forelagt for Styrelsen for Patie-
ntklager med henblik på en vurdering af de lægelige oplys-
ninger i sagen, før udvalget tager endelig stilling til, om
vedkommende ansøger skal optages på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse.
Styrelsen for Patientklagers behandling af anmodningen
fra Udlændinge- og Integrationsministeriet vil blive tilrette-
lagt på den måde, at Styrelsen for Patientklager i forbindelse
med modtagelse af anmodningen fra Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet modtager sagens akter, herunder den på-
gældende lægeerklæring. Styrelsen for Patientklager vil her-
efter indhente sagens øvrige oplysninger, jf. det foreslåede
stk. 2 nedenfor, herunder eksempelvis journalmateriale,
samt en udtalelse fra den læge, der har udarbejdet erklærin-
gen.
6
Herefter vil en sagkyndig, som arbejder inden for samme
speciale som den læge, der har udarbejdet erklæringen ved-
rørende den pågældende ansøger, af Styrelsen for Patie-
ntklager blive bedt om at vurdere sagen, og derefter på bag-
grund af en række spørgsmål afgive en udtalelse til sagen.
Styrelsen for Patientklager vil på baggrund af den sagkyn-
diges udtalelse efter omstændighederne kunne indhente sup-
plerende oplysninger fra ansøgeren og den læge, som har
udarbejdet erklæringen.
Styrelsen for Patientklager vil herefter vurdere sagen og
udarbejde en udtalelse om, hvorvidt styrelsen er enig i læ-
gens vurderinger og konklusion i lægeerklæringen.
Det bemærkes, at Styrelsen for Patientklagers udtalelse til
Udlændinge- og Integrationsministeriet eller folketingsud-
valget ikke vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse.
Med det foreslåede § 212 b, stk. 2, foreslås det, at Styrel-
sen for Patientklager af sundhedspersoner, af private og af
myndigheder kan afkræve enhver oplysning, som er nødven-
dig for styrelsens vurdering efter det foreslåede stk. 1.
Efter bestemmelsen kan Styrelsen for Patientklager såle-
des med henblik på styrelsens vurdering af lægeerklæringen,
afkræve enhver sundhedsperson og ethvert offentligt eller
privat behandlingssted, organisation m.v. oplysninger, som
af styrelsen vurderes nødvendig for styrelsens vurdering.
Styrelsen for Patientklager vil bl.a. kunne afkræve oplysning
fra journaler, herunder, diagnoser m.v. Styrelsen vil derudo-
ver efter bestemmelsen kunne indhente en udtalelse fra den
læge, der har afgivet den erklæring, som styrelsen skal vur-
dere.
Med det forslåede § 212 b, stk. 3, foreslås det, at Styrelsen
for Patientklager kan videregive oplysninger om styrelsens
vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed, som
kan anvende de modtagne oplysninger til brug for Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og be-
handlingssteder.
Med bestemmelsen sikres det, at Styrelsen for Patientkla-
ger kan videregive oplysninger om den læge, der har udfær-
diget erklæring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Herved
sikres det, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som i medfør af
regler i autorisationsloven fører tilsyn med sundhedsperso-
ners sundhedsfaglige virksomhed, bliver bekendt med Sty-
relsen for Patientklagers udtalelse. Bestemmelsen sikrer så-
ledes, at Styrelsen for Patientklagers udtalelse kan indgå i
grundlaget for en tilsynsafgørelse fra Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed, i det omfang det er relevant og er udtryk for læ-
gens faglige virksomhed. Bestemmelsen sikrer ligeledes, at
udtalelsen kan indgå i datagrundlaget for Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds risikobaserede tilsyn med behandlingssteder,
som styrelsen fører i medfør af regler i sundhedsloven.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at lov-
forslaget fremsættes i tidsmæssig sammenhæng med et an-
det lovforslaget, hvori der ligeledes foreslås indsat en § 212
b i sundhedsloven. Afhængigt af folketingsbehandlingen af
disse to lovforslag vil den i nærværende lovforslag foreslåe-
de § 212 b ved et ændringsforslag blive foreslået ændret.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens ikrafttrædel-
sestidspunkt.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. au-
gust 2019, som ændret ved § 39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016,
lov nr. 273 af 26. marts 2019, § 3 i lov nr. 504 af 1. maj
2019, § 2 i lov nr. 1435 af 17. december 2019 og § 2 i lov
nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 212 a indsættes:
Ȥ 212 b. Styrelsen for Patientklager foretager efter an-
modning fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget, en vur-
dering af lægeerklæringer, som er udfærdiget til brug for be-
handlingen af sager om naturalisation. Anmodningen om
vurdering fremsendes af et udvalg, der er nedsat af Folketin-
get, gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager kan af sundhedsperso-
ner, af private og af myndigheder afkræve enhver oplysning,
som er nødvendig for styrelsens vurdering efter stk. 1.
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan videregive styrel-
sens vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed,
som kan anvende den modtagne vurdering til brug for Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og
behandlingssteder.«
8