Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CN1391

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l59/20201_l59_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2020)
    Sundheds- og Ældreministeren (Magnus Heunicke):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Styrelsen
    for Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indføds-
    retsområdet)
    (Lovforslag nr. L 59)
    Det bemærkes, at lovforslaget er en genfremsættelse af
    tidligere lovforslag (L 128), som blev fremsat den 28. febru-
    ar 2020, men bortfaldt som følge af arbejdet med CO-
    VID-19.
    Med lovforslaget foreslås tilpasninger af gældende ret
    med henblik på realisering af indfødsretsaftalen indgået
    mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
    den 29. juni 2018, hvori det blev aftalt at styrke de lægefag-
    lige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgnin-
    ger om naturalisation.
    Det foreslås, at Styrelsen for Patientklager efter anmod-
    ning fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget (Indfødsrets-
    udvalget), foretager en vurdering af lægeerklæringer, som er
    udfærdiget til brug for behandlingen af sager om naturalisa-
    tion, og at anmodningen om vurdering fremsendes gennem
    Udlændinge- og Integrationsministeriet.
    Det foreslås desuden, at Styrelsen for Patientklager af
    sundhedspersoner, af private og af myndigheder kan afkræ-
    ve enhver oplysning, som er nødvendig for styrelsens vurde-
    ring.
    Endelig foreslås det, at Styrelsen for Patientklager kan vi-
    deregive sin vurdering til Styrelsen for Patientsikkerhed,
    som kan anvende den modtagne vurdering til brug for Sty-
    relsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og
    behandlingssteder.
    Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og
    de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lov-
    forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2020-21
    Sundheds- og Ældremin., j.nr.2001812
    CN001391