Fremsat den 8. oktober 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 8. oktober 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighederne for andet udtræk af prøvefag og etablering af fælles ledelse i forbindelse med skolesammenlægning m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af
28. september 2020, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af
27. december 2016 og § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019,
foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »yderligere et« til: »et an-
det«, og efter »i det pågældende skoleår« indsættes: »på
grund af fritagelse efter § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2«.
2. I § 14, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
»Hvis der sker udtræk af idræt, og eleven ikke har fulgt
undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af
en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig syg-
dom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i under-
visningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i
stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.«
3. I § 14, stk. 8, ændres »folkeskolens 9.-klasseprøver« til:
»folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.
4. I § 22, stk. 1, nr. 3, udgår »anmeldt«.
5. I § 24, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan der
træffes beslutning om etablering af fælles ledelse.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse for prøver, der afhol-
des fra og med skoleåret 2020/21. For elever, der har været
forhindret i at aflægge prøve i skoleåret 2019/20 på grund af
sygdom, udeblivelse eller bortvisning, finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2020-21
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 20/05678
DA000346
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udtræk af andet prøvefag end idræt
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Prøveaflæggelse
2.1.1.2. Fritagelse fra idrætsundervisning
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2. Udtræk af andet prøvefag end kristendomskundskab
og tysk/fransk
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3. Aflæggelse af prøve på 8. klassetrin som privatist
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.4. Skolesammenlægning og fælles ledelse med en an-
den institutionsform
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås for det første en præcisering og
justering af reglerne om, hvorvidt en elev har mulighed for
at få udtræk af andet prøvefag, når eleven ikke har deltaget i
undervisningen i kristendomskundskab, tysk/fransk eller
idræt.
For idræt er der tale om en ny mulighed for, at det særdeles
begrænsede antal elever, der har så væsentlige funktionsned-
sættelser eller sygdom, at de helt åbenlyst ikke kan deltage i
idrætsundervisningen, fordi de fysisk er immobiliserede, kan
få udtrukket et andet prøvefag i den naturfaglige fagblok.
For kristendomskundskab og tysk/fransk er der tale om en
præcisering af den gældende retstilstand, hvor elever, der er
fritaget fra undervisning i fagene efter bestemmelserne her-
om i folkeskoleloven, kan få udtrukket et andet prøvefag i
den humanistiske fagblok.
Herudover indeholder lovforslaget en udvidelse af adgangen
til at aflægge folkeskolens prøver som privatist, således at
der også kan aflægges prøve på 8. klassetrin i det praktiske/
musiske valgfag.
Derudover indeholder lovforslaget en forenkling af reglerne
om skolesammenlægning med en skole med fælles ledelse
med en anden institutionsform samt en konsekvensrettelse i
forlængelse af tidligere vedtaget lovgivning.
Lovforslaget udmønter en aftale indgået mellem regeringen
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkepar-
ti og Liberal Alliance.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udtræk af andet prøvefag end idræt
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Prøveaflæggelse
Ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 blev folkeskolens af-
gangseksamen indført. En elev består folkeskolens afgangs-
eksamen, hvis eleven har aflagt de 7 obligatoriske 9.-klasse-
prøver – og for elever, der afslutter 9. klasse i skoleåret
2021/22 og frem, også prøven på 8. klassetrin – og har op-
nået en gennemsnit på mindst 2,0 i prøverne. Samtidig blev
der indført skærpede adgangsforudsætninger til ungdomsud-
dannelserne. Som følge heraf skal elever blandt andet bestå
folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på opta-
gelse til ungdomsuddannelse.
Prøveaflæggelsen i folkeskolen er reguleret i lov om folke-
skolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af
28. september 2020.
Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 1, aflægger ele-
verne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der gen-
nemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
2
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, skal hver elev aflægge to
prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående
af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik
(en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt
en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi
indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver,
som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11,
nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens be-
stemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske
fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5,
stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige
blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har
fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger ele-
ven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag in-
den for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Muligheden for at få udtrukket et andet prøvefag finder ale-
ne anvendelse ved fritagelse fra tysk/fransk og kristendoms-
kundskab, jf. nedenfor i afsnit 2.2.1.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 3, at ele-
ven ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin af-
lægger prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9,
stk. 8, dvs. enten håndværk og design, billedkunst, musik el-
ler madkundskab.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 7, fastsætter børne- og un-
dervisningsministeren regler om de prøver, som er nævnt i
stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse,
om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen
af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøve-
rnes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes cen-
tralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergiv-
ning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve
og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om ek-
samens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver,
om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med
særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver,
som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervis-
ningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1128 af 14.
november 2019 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgø-
relsen). Prøvebekendtgørelsens §§ 29-34 indeholder regler
om særlige prøvevilkår, mens prøvebekendtgørelsens §§
35-41 indeholder regler om fritagelse for aflæggelse af fol-
keskolens prøver. Prøvebekendtgørelsen indeholder ikke
regler om mulighed for andet prøveudtræk for elever, der ik-
ke har fulgt undervisningen i et fag, da dette spørgsmål er
reguleret ved lov.
Ved den seneste ændring af prøvebekendtgørelsen blev der i
§ 33 givet mulighed for, at en meget lille gruppe elever med
omfattende fysiske funktionsnedsættelser kan fritages fra at
blive bedømt på kropslige færdigheder i prøven i idræt. Ef-
ter prøvebekendtgørelsens § 33, stk. 1, kan elever med bety-
delig og varig nedsat fysisk funktionsevne, med massive,
sammensatte hjælpebehov, eller alvorlig kronisk sygdom,
der medfører varig eller periodevis nedsat fysisk funktions-
evne, for hvem deltagelse i den fysiske del af idrætsprøven
vil være en umulighed, eller elever, som er i en livstruende
tilstand, dog fritages fra at blive bedømt på kropslige fær-
digheder i prøven i idræt. Efter prøvebekendtgørelsens § 33,
stk. 2, skal afgørelse efter stk. 1 træffes af skolens leder på
baggrund af en udtalelse fra en speciallæge eller andre sag-
kyndige og i samråd med eleven og forældrene. Afgørelse
efter stk. 1 skal efter prøvebekendtgørelsens § 33, stk. 3, væ-
re truffet inden den 1. december forud for prøveterminen
maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen
december-januar. Såfremt det ikke er muligt at træffe afgø-
relse efter stk. 1 inden den 1. december eller den 1. oktober,
skal afgørelsen træffes snarest muligt herefter. Det følger af
prøvebekendtgørelsens § 33, stk. 4, at en elev, der aflægger
prøve efter stk. 1, prøves og bedømmes efter særligt fastlag-
te prøvekrav.
Herudover er der i skoleåret 2019/20 gennemført en lands-
dækkende forsøgsordning, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1,
og § 14, stk. 7, som er beskrevet i cirkulæreskrivelse nr.
9140 af 12. marts 2020 om ændring af prøven i idræt til ele-
ver med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved
cirkulæreskrivelsen fraviges reglerne om prøveaflæggelse,
således at skolelederen på skoler med elever med fysisk og/
eller psykisk funktionsnedsættelse, for hvem skolens leder
efter samråd med eleven og dennes forældre vurderer, at
prøveaflæggelse i faget idræt i maj/juni 2020 ikke vil være
mulig, kan træffe afgørelse om, at de pågældende elever
skal til prøve i et andet udtræksfag inden for den naturfagli-
ge fagblok.
2.1.1.2. Fritagelse fra idrætsundervisning
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 2, at
børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støt-
te, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan
gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer
ugentligt, jf. § 16, stk. 4.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 3, fastsætter børne- og un-
dervisningsministeren nærmere regler om specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand, herunder om ad-
gangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bi-
stand til kommunens udredning fra den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fra-
vige §§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og
§ 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4.
Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 3, er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 1. pkt., kan en elev, hvis
eleven har usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således
3
at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven special-
undervisning i faget, med forældrenes samtykke fritages for
undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og
matematik. Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., træf-
fes afgørelse herom af skolens leder på grundlag af en pæda-
gogisk-psykologisk vurdering. Det følger endvidere af be-
kendtgørelsens § 13, stk. 1, 3. pkt., at eleven skal have an-
den undervisning i stedet for det pågældende fag.
Herudover er der mulighed for at fravige fagrækken efter
folkeskolelovens § 9, stk. 4, hvorefter skolens leder med
inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen
har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, kan tilbyde elever med særligt behov her-
for undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og te-
oretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde
sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med
introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og bro-
bygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4
uger pr. år, inklusive den introduktion og brobygning, som
er nævnt i folkeskolelovens § 7 a, jf. også lov om kommunal
indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan
være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at
være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra
undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I
disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og
kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervis-
ningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted ef-
ter aftale med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens §
54.
Efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, kan skolens leder efter
anmodning fra forældrene, jf. § 54, og med inddragelse af
den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret ef-
ter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25
år, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev ef-
ter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved
at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis
opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse
eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afkla-
re elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af
stk. 2 (bl.a. elever, der modtager undervisning i frie grund-
skoler, i kriminalforsorgens institutioner eller modtager
hjemmeundervisning), træffes afgørelsen om opfyldelse af
undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommu-
nalbestyrelsen. Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 5, 3.
pkt., at eleven ved opfyldelse af undervisningspligten ved
deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal undervises i
dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene
ved prøverne kan opfyldes, og af 4. pkt., at skolens leder be-
slutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om
eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk
og matematik.
Der er således ikke hjemmel til at fritage en elev fra under-
visningen i idræt eller øvrige fag, alene under henvisning til
en langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der
gør eleven ude af stand til at deltage i undervisningen.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De skærpede adgangsforudsætninger betyder, at elever med
handicap kan blive stillet forskelligt i forhold til at bestå fol-
keskolens afgangseksamen, alt efter om idræt bliver udtruk-
ket som prøvefag til elevens klasse.
Efter de gældende regler påhviler det skolerne at tilrettelæg-
ge idrætsundervisningen, så alle elever kan deltage og få ud-
bytte af undervisningen. Hensigten er således at understøtte,
at alle elever er en del af det faglige og sociale fællesskab i
skolen – også i idrætsundervisningen. Elever med funktions-
nedsættelse kan have brug for en særlig pædagogisk og di-
daktisk tilgang, som det påhviler skolen at inddrage i sin
forberedelse, gennemførelse og evaluering af idrætsunder-
visningen. Hertil kommer, at elever med handicap og særli-
ge behov kan have behov for særlig støtte og praktisk med-
hjælp for at kunne deltage i idrætsundervisningen.
Ved høringen over ændringen af prøvebekendtgørelsen i ef-
teråret 2019 pegede nogle af høringsparterne på, at den nye
mulighed i prøvebekendtgørelsens § 33 for at blive fritaget
fra at blive bedømt på kropslige færdigheder i prøven i idræt
ikke er en tilstrækkelig løsning for den meget lille gruppe af
elever med så omfattende funktionsnedsættelser, at eleverne
– uanset hvordan undervisningen tilrettelægges og hvordan
elevernes særlige behov søges imødekommet – ikke kan del-
tage i idrætsundervisningen.
For denne gruppe af elever er det derfor nødvendigt at finde
en anden løsning. Der vil således skulle indføres en ny mu-
lighed for, at disse elever kan få udtrukket et andet fag i den
naturfaglige fagblok.
Som det fremgår af afsnit 2.1.1.2 ovenfor, er der ikke hjem-
mel i folkeskoleloven til at fritage en elev fra undervisnin-
gen i idræt alene under henvisning til en langvarig funkti-
onsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude af
stand til at deltage i undervisningen. Fritagelse fra undervis-
ningen vil som udgangspunkt kræve, at eleven opfylder be-
tingelserne for at modtage specialundervisning og kan frita-
ges efter reglerne herom. De elever, som den foreslåede ord-
ning vil skulle omfatte, vil i praksis i stedet have været for-
hindret i at deltage i undervisningen på grund af sygdom og
dermed have haft lovligt forfald. Den foreslåede adgang til
fornyet prøveudtræk vil derfor ikke skulle være betinget af,
at eleven har været fritaget fra undervisningen i idræt.
Det bemærkes i denne forbindelse, at undervisningens tilret-
telæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsfor-
mer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle
fag skal leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt
emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov
og forudsætninger, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1. Det på-
hviler således skolen at tilrettelægge idrætsundervisningen,
så det er muligt for alle elever, herunder elever med langva-
rige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom, at deltage i
og opnå udbytte af undervisningen (undervisningsdifferen-
tiering). Herudover skal skolen efter folkeskolelovens § 3 a
4
tilbyde børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan
understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, supplerende undervisning eller anden faglig
støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal
der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at
overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skole-
gangen. For de fleste elever med langvarige funktionsned-
sættelser eller alvorlig sygdom vil det derfor være muligt at
deltage i eller være til stede i idrætsundervisningen eller en
væsentlig del af denne, enten sammen med klassekammera-
terne eller gennem supplerende undervisning.
Der foreslås derfor en ordning, hvor muligheden for et andet
prøveudtræk alene gives til det særdeles begrænsede antal
elever, der har så væsentlige funktionsnedsættelser eller syg-
dom, at de helt åbenlyst ikke kan deltage i idrætsundervis-
ningen, fordi de fysisk er immobiliserede. I praksis vil dette
skulle gennemføres ved, at der opstilles fire kriterier for, at
en elev kan få et andet prøveudtræk i den naturfaglige blok,
hvis elevens klasse får udtrukket idræt, som alle skal være
opfyldt. De fire kriterier er:
1. Eleven har en langvarig fysisk funktionsnedsættelse el-
ler alvorlig sygdom, som efter sin karakter vil kunne
påvirke elevens muligheder for at deltage i idrætsun-
dervisningen.
2. Funktionsnedsættelsen eller sygdommen har en svær-
hedsgrad, der gør eleven ude af stand til at deltage i
idrætsundervisningen.
3. Funktionsnedsættelsen eller sygdommen har ført til, at
eleven ikke har kunnet deltage i idrætsundervisningen.
4. Skolen har forgæves foretaget relevante bestræbelser
på den nødvendige pædagogiske og didaktiske tilpas-
ning af undervisningen, tilbudt særlig støtte, praktisk
medhjælp og specialpædagogisk bistand, samt tilbudt
sygeundervisning og supplerende undervisning til ele-
ven efter reglerne herom.
Ordningen vil som udgangspunkt skulle administreres på
samme måde som øvrige beslutninger om prøve på særlige
vilkår og prøvefritagelse, dvs. af skolelederen på den skole,
eleven går på. Det foreslås dog, at administrationen foreta-
ges på baggrund af indhentede lægeerklæringer. På dette
grundlag svarer den foreslåede ordning således mest til mu-
ligheden for at aflægge prøve i idræt, uden at blive bedømt
på de kropslige færdigheder, jf. prøvebekendtgørelsens § 33.
Det er endvidere forventningen, at anvendelsen af ordningen
vil blive monitoreret særligt tæt i de første år, og at der vil
blive gennemført en evaluering af ordningen, når der er gået
tre år.
2.2. Udtræk af andet prøvefag end kristendomskund-
skab og tysk/fransk
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 2, skal hver
elev aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en
skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af
fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprø-
ver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/
kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkel-
te elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning
blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og un-
dervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for
fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken natur-
fag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som
en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et
fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågæl-
dende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et
af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok,
bortset fra dansk.
Bestemmelsen om udtræk af et andet prøvefag, i tilfælde
hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i et fag i det på-
gældende skoleår, blev indsat i folkeskoleloven med § 1, nr.
12, i lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om fol-
keskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test
som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) på
baggrund af lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2005-06, tillæg A, side 2963f, at hvis tilbudsfaget
tysk eller fransk udtrækkes, skal elever, der ikke har valgt
tilbudsfaget, aflægge en anden prøve inden for den humanis-
tiske fagblok. Det samme gælder for elever, der er fritaget
for faget kristendomskundskab, og derfor ikke har fulgt un-
dervisningen heri. Disse prøver bestemmes også ved udtræk.
Efter folkeskolelovens § 5, stk. 3, kan skolens leder efter
samråd med en elevs forældre og lærere og efter eventuel
inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen
har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, fritage eleven for tysk eller fransk, jf. fol-
keskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis
det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller
fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågæl-
dende timer.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 6, stk. 2, at et
barn efter anmodning skal fritages for at deltage i undervis-
ningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens
indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at
ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan
normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet
fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristen-
domskundskab.
Der er herudover en række andre muligheder i folkeskolelo-
ven for at fravige fagrækken, som er beskrevet i de alminde-
lige bemærkninger, afsnit 2.1.1.2.
Bestemmelsen om udtræk i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4.
pkt., har i praksis været administreret således, at der alene
foretages andet udtræk, når eleven har været fritaget for
tysk/fransk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 3, eller kristen-
domskundskab, jf. folkeskolelovens § 6, stk. 2. Der foreta-
5
ges således efter praksis ikke andet udtræk, hvis eleven ikke
har modtaget undervisning i et fag, fordi det har været be-
sluttet at fravige fagrækken efter folkeskolelovens § 9, stk.
4, 4. pkt., eller fordi eleven har været fritaget for undervis-
ning i faget efter § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om folkesko-
lens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når bestemmelsen om andet prøveudtræk bliver udvidet
med en mulighed, som specifikt knytter sig til idræt, bliver
det endnu mere tydeligt, at den gældende bestemmelse ikke
klart angiver, hvilke fag der allerede kan ske andet prøveud-
træk i. Ud over den foreslåede adgang til andet prøveudtræk
for visse elever, der får udtrukket idræt, foreslås derfor en
præcisering af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., om an-
det prøveudtræk i den humanistiske fagblok.
Hensigten er at tydeliggøre, hvad der allerede gælder, nem-
lig at der kun kan ske andet udtræk af prøvefag i den huma-
nistiske fagblok, hvis eleven ikke har fulgt undervisningen i
det udtrukne fag i det pågældende skoleår, fordi eleven har
været fritaget fra undervisningen efter folkeskolelovens § 5,
stk. 3, om fritagelse for tysk eller fransk, eller efter folke-
skolelovens § 6, stk. 2, om fritagelse for kristendomskund-
skab.
Herudover foreslås en sproglig tydeliggørelse af bestemmel-
sen, så det fremgår mere klart, at konsekvensen af beslutnin-
gen er, at eleven i stedet aflægger prøve i et andet fag end
kristendomskundskab eller tysk/fransk.
2.3. Aflæggelse af prøve på 8. klassetrin som privatist
2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 8, skal kommu-
nalbestyrelsen imødekomme anmodninger om at kunne af-
lægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse
af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleå-
rets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at ind-
stille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Ved lov nr. 209 af 5. marts 2019 om ændring af lov om fol-
keskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov
om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler
(Styrket praksisfaglighed m.v.), blev der indført en ny prøve
på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen.
Ved lovens § 1, nr. 5, blev der således indsat en ny bestem-
melse i folkeskolelovens § 14, stk. 3, hvorefter eleven ved
afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger prø-
ve i det valgfag, som eleven har valgt efter folkeskolelovens
§ 9, stk. 8. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. august 2019
og finder anvendelse fra og med skoleåret 2020/21.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, er der pligt til i 7.-8. klas-
se at tilbyde praktisk/musisk valgfag i håndværk og design,
mens der kan tilbydes praktisk/musisk valgfag i madkund-
skab, billedkunst og musik.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det beror på en fejl, at der ikke ved indførelsen af prøven på
8. klassetrin i et praktisk/musisk valgfag blev tilvejebragt
hjemmel til, at personer under 18 år, der ønsker at aflægge
prøven, kan aflægge denne som privatist på en kommunal
prøveafholdende skole, ligesom man kan med de øvrige prø-
ver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen.
Det foreslås derfor, at prøven på 8. klassetrin tilføjes til op-
listningen af prøver, som personer, der ikke er fyldt 18 år
ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed
for at indstille sig til prøve, kan anmode kommunalbestyrel-
sen om at foranstalte afholdt.
Det bemærkes, at den nærmere udmøntning af adgangen
forventes at indebære, at kommunalbestyrelsen alene vil ha-
ve pligt til imødekomme anmodninger om aflæggelse af
prøve på 8. klassetrin i de praktiske/musiske valgfag, som
en eller flere af kommunens skoler gennemfører undervis-
ning i og derfor vil skulle afholde prøve i. Den enkelte kom-
munalbestyrelse vil således ikke kunne pålægges at afholde
prøve i et praktisk/musisk valgfag, som ingen af kommu-
nens skoler underviser i. Hvis en person måtte ønske at af-
lægge prøve i et sådan fag, vil personen således skulle hen-
vises til at indgive anmodning til en anden kommune, hvor
en eller flere af kommunens skoler udbyder undervisning i
det pågældende fag og derfor vil skulle afholde prøve i fa-
get.
2.4. Skolesammenlægning og fælles ledelse med en anden
institutionsform
2.4.1. Gældende ret
Efter den gældende folkeskolelovs § 24, stk. 1, 2. pkt., kan
skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, hen-
lægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetal-
let overstiger 100. Beslutning om henlæggelse under en an-
dens skoles ledelse træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 24, stk. 4, 1. pkt.,
at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om
nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af børne- og un-
dervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæg-
gelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår,
hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august, jf. folke-
skolelovens § 24, stk. 4, 2. pkt.
Beslutning om skolenedlæggelse træffes som nævnt efter
regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Bemyn-
digelsen i folkeskolelovens § 24, stk. 4, 1. pkt., er udmøntet
i bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved
nedlæggelse af en folkeskole. Efter bekendtgørelsens § 1,
stk. 2, nedlægges en skole, hvis den 1) ophører med at have
egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt
6
eller 2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folke-
skolelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
Bekendtgørelsen indeholder herudover en række procedure-
regler, der skal sikre, at kommunalbestyrelsens beslutning
om skolenedlæggelse træffes på et oplyst og kvalificeret
grundlag, herunder på baggrund af en offentlig høring.
For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunal-
bestyrelsen i stedet for skolenedlæggelse efter folkeskolelo-
vens § 24, stk. 3, 1. pkt., beslutte, at en eller flere små skoler
og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles
skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit
skoledistrikt. Beslutning træffes efter indhentet udtalelse fra
de berørte skolebestyrelser. Ved små skoler og små afdelin-
ger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i
landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke
over 300 elever, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 3, 2. pkt.,
sammenholdt med § 55, stk. 1, 2. pkt.
Af folkeskolelovens § 24 a, stk. 1, fremgår det endvidere, at
kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebe-
styrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud
eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan
beslutte for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. fol-
keskolelovens § 55, stk. 1, 2. pkt., at en folkeskole med
eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem
skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Om den fælles
bestyrelses funktioner og opgavevaretagelse følger det af lo-
vens § 24 a, stk. 4, at den fælles bestyrelse varetager de op-
gaver, der i folkeskoleloven og dagtilbudsloven er henlagt
til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger,
der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjem-
mets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles be-
styrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritids-
hjemmet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet eller fri-
tidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.
Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksom-
hed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der
er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for
skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.
Efter folkeskolelovens § 24 b, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen herudover efter indhentet udtalelse fra skolebestyrel-
sen og ungdomsskolebestyrelsen beslutte, at en folkeskole
og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles besty-
relse. Om den fælles bestyrelses funktioner og opgavevare-
tagelse følger det af folkeskolelovens § 24 b, stk. 4, at den
fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og
lov om ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har be-
tydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de med-
lemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for
ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for
folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen.
Ønsker en kommunalbestyrelse, at to af kommunens folke-
skoler skal lægges sammen, vil dette indebære, at de to fol-
keskoler skal nedlægges, og at der derefter vil skulle etable-
res en ny skole. En sammenlægning kan også ske ved, at
den ene af skolerne nedlægges, hvorefter skoledistriktet for
den nedlagte skole henlægges til den anden skole.
Hvis en af de skoler, der nedlægges, har fælles ledelse med
et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller med en ung-
domsskole, vil det betyde, at den skole, som dagtilbuddet,
fritidshjemmet eller ungdomsskolen har fælles ledelse med,
ikke længere vil eksistere. Herved vil den fælles ledelse
mellem skolen og dagtilbuddet, fritidshjemmet eller ung-
domsskolen ophøre.
Ønskes den fælles ledelse videreført – eller ønskes der etab-
leret en ny – vil det således være nødvendigt formelt at eta-
blere en skolebestyrelse for den nye skole og en forældrebe-
styrelse for dagtilbuddet eller fritidshjemmet eller en ung-
domsskolebestyrelse, som herefter kan afgive de fornødne
udtalelser efter folkeskolelovens § 24 a, stk. 1, og § 24 b,
stk. 1, om et forslag om etablering af fælles ledelse mellem
den nye skole og dagtilbuddet, fritidshjemmet eller ung-
domsskolen. Først herefter vil der kunne træffes beslutning
om etablering af fælles ledelse mellem skolen og dagtilbud-
det, fritidshjemmet eller ungdomsskolen.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er en betydelig uhensigtsmæssighed i fremgangsmåden
ved sammenlægning af to eller flere skoler og samtidig eta-
blering af fælles ledelse mellem den sammenlagte skole og
et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdoms-
skole, at de skoler, der indgår i sammenlægningen, ikke hver
især kan afgive udtalelse om etablering af fælles ledelse
med fx et dagtilbud – den udtalelse skal komme fra skolebe-
styrelsen på den (sammenlagte) skole, som dagtilbuddet skal
have fælles ledelse med. Dermed skal der etableres en skole-
bestyrelse for den sammenlagte skole for nogle få uger,
hvorefter der udpeges en ny bestyrelse for både skole og
dagtilbud el.lign.
Det foreslås derfor, at der foretages en tilføjelse til folkesko-
lelovens § 24, stk. 4, så det sikres, at fælles ledelse mellem
en skole og et dagtilbud eller fritidshjem eller en ungdoms-
skole på en enkel og ubureaukratisk måde kan videreføres
inden for rammerne af den sammenlagte nye skole eller
etableres samtidig med en sammenlægning af to eller flere
skoler.
Den foreslåede ordning vil således indebære, at det bliver
muligt at gennemføre en skolesammenlægning og samtidig
etablering af fælles ledelse med et kommunalt dagtilbud el-
ler fritidshjem eller en ungdomsskole ved at høre skolebe-
styrelserne i de skoler, der indgår i skolesammenlægningen,
og bestyrelsen i det andet tilbud, uanset om denne bestyrelse
måtte være specifik for denne institution eller en fælles le-
delse med en skole.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
7
Lovforslagets bestemmelser om udtræk af andet prøvefag
end idræt medfører, at elever, som får andet prøveudtræk,
vil skulle tage en prøve i et andet fag. Én prøve skal således
erstatte en anden, hvilket medfører en omprioritering inden
for de allerede afsatte tids- og ressourcemæssige rammer.
Det følger videre, at skolelederen skal træffe afgørelse om et
andet prøveudtræk end idræt, og at afgørelsen skal træffes
på baggrund af indhentede lægeerklæringer. Dette svarer til
retstilstanden efter prøvebekendtgørelsens § 33 om aflæg-
gelse af prøve i idræt, uden at blive bedømt på de kropslige
færdigheder.
De foreslåede bestemmelser om udtræk af andet prøvefag
end idræt medfører således ikke mer- eller mindreomkost-
ninger for kommunerne.
De statslige omkostninger forbundet med monitorering af
ordningen forventes at udgøre 0,3 mio. kr. årligt og finansie-
res inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme.
Den foreslåede bestemmelse om aflæggelse af prøve på 8.
klassetrin i et praktisk/musisk valgfag som privatist vurderes
ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige,
idet der erfaringsmæssigt er en meget beskeden interesse for
den type prøveaflæggelse.
Lovforslagets bestemmelse om skolesammenlægning og
fælles ledelse med en anden institutionsform medfører alene
en supplerende mulighed for kommunerne og medfører der-
med hverken kommunale mer- eller mindreomkostninger.
Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar
lovgivning. For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle
og klare regler) og nr. 5 (tryg og sikker datahåndtering) rele-
vant. Det vurderes, at det ikke vil være relevant at automati-
sere skoleledernes sagsbehandling yderligere.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget giver elever med en langvarig funktionsnedsættel-
se eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude af stand til at
deltage i undervisningen i idræt, mulighed for at få udtræk
af et andet prøvefag end idræt, og dermed mulighed for at
opnå retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.
Det nuværende prøvekrav kan udgøre en barriere for elever
med en funktionsnedsættelse, da denne elevgruppe på grund
af funktionsnedsættelsen er forhindret i at deltage fuldt og
helt i undervisningen i idræt og dermed i at aflægge prøven i
idræt i 9. klasse på samme vilkår som klassen i øvrigt, hvis
faget skulle blive udtrukket for elevens klasse. Det har be-
tydning for deres opnåelse af retskrav på adgang til en ung-
domsuddannelse, da de ikke kan bestå folkeskolens afgangs-
eksamen, hvis de ikke har aflagt alle prøver. Denne barriere
fjernes med lovforslaget, som derfor sikrer elevgruppen mod
forskelsbehandling på baggrund af handicap i forbindelse
med optagelsen på en ungdomsuddannelse.
Skolelederens afgørelse om at få udtræk af andet prøvefag
vil forudsætte, at eleven til brug for afgørelsen tilvejebringer
dokumentation for en langvarig funktionsnedsættelse eller
alvorlig sygdom, samt for at denne gør eleven ude af stand
til at deltage i undervisningen i idræt.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. april 2020
til den 1. maj 2020 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, B-SO-
SU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdoms-
pædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsin-
stitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk
Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasi-
er - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier -
Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC - Be-
styrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Danske Musik-
og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Re-
gioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Besty-
relserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorga-
nisationers Samråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud
(LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Er-
hvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fag og Ar-
bejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af
Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer
i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tje-
nestemænd (TAT), Foreningen for Forældre til Elever i Fri-
og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring
og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Idræts-
og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD), Institut for Menne-
skerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervis-
ning, KL, KRAKA, Landselevbestyrelsen for det pædagogi-
ske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundheds-
8
området, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssam-
menslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for
PPR-chefer, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studen-
terkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for
Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skolelederfor-
eningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team
Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen,
VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen De statslige omkostninger forbundet med
monitorering af ordningen med andet ud-
træk af prøvefag end idræt forventes at ud-
gøre 0,3 mio. kr. årligt og finansieres inden
for Børne- og Undervisningsministeriets
ramme.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Elever med en langvarig funktionsnedsættel-
se eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude
af stand til at deltage i undervisningen i idræt,
får mulighed for at få udtræk af et andet prø-
vefag end idræt, og dermed mulighed for at
opnå retskrav på optagelse på en ungdomsud-
dannelse.
Eleven vil til brug for afgørelsen skulle til-
vejebringe dokumentation for en langvarig
funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom,
samt for at denne gør eleven ude af stand til
at deltage i undervisningen i idræt.
Klima- og miljø-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end mi-
nimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 2, indeholder regler
om, hvilke fag eleverne i folkeskolen skal aflægge prøve i
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, herun-
der en regel i 4. pkt. om udtræk af et andet prøvefag, i tilfæl-
de hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i et fag i det
pågældende skoleår. For en nærmere beskrivelse af gælden-
de ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk.
2, 4. pkt., foretages en sproglig ændring, hvor »yderligere
et« ændres til: »et andet«, så det tydeliggøres, at der er tale
om, at eleven vil skulle aflægge prøve i et andet fag i fag-
blokken humanistiske fag, bortset fra dansk. Baggrunden
herfor er, at den gældende bestemmelse kan forstås således,
at eleven både skal aflægge en prøve i kristendomskundskab
eller tysk/fransk – som eleven ikke vil kunne bestå – samt
yderligere et fag.
Det foreslås endvidere, at det præciseres, at bestemmelsen i
folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., finder anvendelse,
hvor eleven ikke har modtaget undervisning i det pågælden-
de skoleår på grund af fritagelse efter folkeskolelovens § 5,
stk. 3, eller § 6, stk. 2.
Den foreslåede ændring er af teknisk karakter og vil indebæ-
re en tydeliggørelse af, at der alene skal ske nyt udtræk af
prøvefag, hvis eleven ikke har fulgt undervisningen i det ud-
trukne fag i det pågældende skoleår, fordi eleven har været
fritaget fra undervisningen efter folkeskolelovens § 5, stk. 3,
om fritagelse for tysk eller fransk, eller efter folkeskolelo-
vens § 6, stk. 2, om fritagelse for kristendomskundskab.
Elever, der får udtrukket andre fag end tysk/fransk og kris-
tendomskundskab i den humanistiske fagblok, som de har
været fritaget fra undervisningen i, vil således fortsat ikke få
mulighed for at aflægge alle obligatoriske prøver, og vil der-
for ikke kunne bestå folkeskolens afgangseksamen, jf. folke-
skolelovens § 14, stk. 4. Dette vil kunne få indflydelse på,
om eleven opnår retskrav på optagelse på en ungdomsud-
dannelse.
Det bemærkes, at en afgørelse om, at en elev vil kunne af-
lægge prøve i et andet fag end kristendomskundskab, selv-
om kristendomskundskab måtte være udtrukket som prøve-
fag, vil skulle baseres på oplysninger om, at den pågældende
elev har været fritaget fra undervisningen i kristendoms-
kundskab. Det følger af folkeskolelovens § 6, stk. 2, at et
barn efter anmodning skal fritages for at deltage i undervis-
ningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens
indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at
ville sørge for barnets religionsundervisning.
Oplysninger om personers navn og cpr-nummer er alminde-
lige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, og en oplysning om, at forældrene selv står for reli-
gionsundervisningen, må ligeledes betragtes som en almin-
delig personoplysning, når baggrunden for forældrenes be-
slutning er uomtalt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
6.
Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af
databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske
på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i data-
beskyttelsesforordningen. Efter databeskyttelsesforordnin-
gen vil det relevante behandlingsgrundlag for almindelige
personoplysninger kunne være databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig,
hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt. For så vidt angår cpr-numre kan offentlige myndighe-
der behandle oplysninger om personnummer med henblik på
en entydig identifikation eller som journalnummer, jf. data-
beskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Behandlingen vurderes på baggrund af ovenstående at være
lovlig.
Behandlingen af personoplysninger vil endvidere skulle ske
i overensstemmelse med principperne om lovlighed, rime-
lighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning, datamini-
mering, rigtighed, opbevaringsbegrænsning, samt integritet
og fortrolighed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1.
Ved indsamling af personoplysningerne vil skolelederen
skulle være opmærksom på, at den, der indsamles oplysnin-
ger om, har en række rettigheder under databeskyttelsesfor-
ordningens kapitel 3, herunder oplysningspligten efter arti-
kel 13, hvis personoplysningerne er indsamlet hos den regi-
strerede, og artikel 14, hvis personoplysningerne ikke er ind-
samlet hos den registrerede, der medfører, at den registrere-
de skal oplyses om bl.a. formålene med behandlingen samt
eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af perso-
noplysningerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 2, indeholder regler
om, hvilke fag eleverne i folkeskolen skal aflægge prøve i
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, herun-
der en regel i 4. pkt. om udtræk af et andet prøvefag, i tilfæl-
de hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i et fag i det
pågældende skoleår. For en nærmere beskrivelse af gælden-
de ret på området henvises til pkt. 2.1.1.1. og 2.2.1. i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Herudover indeholder folkeskolelovens § 3, stk. 3, § 3 a og
§ 18, stk. 1, bestemmelser om tilrettelæggelse af undervis-
10
ningen og mulighederne for fritagelse fra undervisning i fa-
gene. For en nærmere beskrivelse af gældende ret på områ-
det henvises til pkt. 2.1.1.2. og 2.1.2. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der til bestemmelsen i folkeskolelovens §
14, stk. 2, tilføjes et 5. pkt., således at hvis der sker udtræk
af idræt, og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det
pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funkti-
onsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der gør eleven ude af
stand til at deltage i undervisningen, vil eleven i stedet kun-
ne aflægge prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden
for fagblokken naturfag.
Bestemmelsen vil efter det foreslåede finde anvendelse,
hvor idræt bliver udtrukket som prøvefag på 9. klassetrin for
elevens klasse. I denne situation vil eleven skulle have ud-
trukket et andet prøvefag inden for fagblokken naturfag. De
øvrige udtræksfag i fagblokken naturfag er matematik, geo-
grafi, biologi og fysik/kemi.
Det vil for det første være en betingelse for at kunne få et
andet prøveudtræk, at eleven enten har en langvarig fysisk
funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.
En funktionsnedsættelse er som udgangspunkt en begræns-
ning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske ska-
der, hvor funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterba-
re hos personen, fx et nedsat syn eller en nedsat bevægelig-
hed. Mennesker kan fx have funktionsnedsættelse på grund
af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionshæm-
ning, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Så-
danne funktionshæmninger, tilstande eller sygdomme kan
være af permanent eller forbigående art.
Det vil være en forudsætning, at funktionsnedsættelsen er
fysisk, således at funktionsnedsættelsen har en karakter, der
vil kunne påvirke elevens muligheder for fysisk at være til
stede under og deltage i både den fysiske og den teoretiske
del af idrætsundervisningen. En sådan funktionsnedsættelse
kunne fx være et bevægelseshandicap som følge af lammel-
ser eller spasticitet.
Funktionsnedsættelsen vil endvidere skulle være langvarig.
Det vil således ikke være en betingelse, at elevens funkti-
onsnedsættelse er stationær eller uden mulighed for bedring.
Den foreslåede terminologi vil dermed lægge sig op ad defi-
nitionen i artikel 1, stk. 2, i FN’s Handicapkonvention. Den
nærmere afgræsning af varigheden vil skulle ske i overens-
stemmelse med den tredje betingelse for at give en elev an-
det udtræk af prøvefag, jf. herom nedenfor.
Ved alvorlig sygdom vil skulle forstås sygdom, som har en
sådan karakter, at den kan føre til, at eleven risikerer liv el-
ler legeme ved at være til stede under og deltage i både den
fysiske og den teoretiske del af idrætsundervisningen. Der
skal således være tale om en lægeligt diagnosticeret helbre-
delig eller uhelbredelig sygdom, som medfører en begræns-
ning på samme måde som en funktionsnedsættelse. En så-
dan alvorlig sygdom kunne fx være anoreksi.
Det vil være en forudsætning, at elevens funktionsnedsættel-
se eller sygdom har en sådan karakter, at den vil kunne på-
virke elevens mulighed for at være til stede i de fysiske un-
dervisningsmiljøer, hvor idrætsundervisning finder sted, fx
haller, gymnastiksale og udendørs. Muligheden for et andet
prøveudtræk vil således ikke kunne finde anvendelse for en
elev, som blot har været sygemeldt til idrætsundervisningen
det meste af året med varierende begrundelser. Det vil heller
ikke være tilstrækkeligt, at eleven alene er forhindret i at
deltage i fysiske aktiviteter på lige fod med de andre elever,
idet det undervisende personale her forventes at tilrettelæg-
ge undervisningen, så den også svarer til den pågældende
elevs behov og forudsætninger (undervisningsdifferentie-
ring).
Det vil for det andet være en betingelse, at funktionsnedsæt-
telsen eller sygdommen har en sådan sværhedsgrad, at ele-
ven er ude af stand til at deltage i undervisningen. Det be-
mærkes i denne forbindelse, at det for de fleste elever med
langvarige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom vil
være muligt at deltage i eller være til stede i idrætsundervis-
ningen eller en væsentlig del af denne, enten sammen med
klassekammeraterne eller gennem supplerende undervis-
ning.
Den foreslåede mulighed forudsættes således alene anvendt
i de ganske få tilfælde, hvor elevens funktionsnedsættelse
eller sygdom gør deltagelse til en umulighed, og hvor det vil
fremstå som en selvfølge og indlysende i forhold til elevens
konkrete funktionsnedsættelse eller sygdom, at eleven ikke
kan deltage i idrætsundervisningen. Der vil således skulle
være tale om tilfælde, hvor elevens tilstedeværelse i det fysi-
ske undervisningsmiljø i sig selv vil udgøre en alvorlig fare
for den enkelte elevs helbred. Det kunne fx være en elev
med et bevægelseshandicap som følge af lammelser eller
spasticitet eller en elev med alvorlig anoreksi, hvor eleven er
eller bør være fysisk immobiliseret og som følge heraf er i
særlig risiko for infektioner, og derfor ikke kan være til ste-
de i idrætsundervisningen, når denne foregår udendørs eller
i et koldt lokale. Der vil også kunne være tale om flere fysi-
ske funktionsnedsættelser eller sygdomme, som tilsammen
opfylder betingelsen. Det vil dog i denne forbindelse være
en forudsætning, at eleven ikke har kognitive funktionsned-
sættelser, der er afgørende for, at eleven samlet set bliver
immobil.
Det vil for det tredje være en betingelse, at eleven ikke har
fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår. Eleven
vil således skulle have været fraværende fra en overvejende
del af undervisningen i det pågældende skoleår. Det vil der-
med ikke være en betingelse, at eleven har været fritaget fra
undervisningen i idræt. Der henvises i denne forbindelse til
de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.2.
Betingelsen skal ses i lyset af, at en elev, der har deltaget i
undervisningen i skoleåret, men på tidspunktet for prøveaf-
læggelsen ikke kan deltage i den fysiske del af prøven, i ste-
det vil kunne aflægge prøve i idræt på særlige vilkår, jf. prø-
vebekendtgørelsens § 29, eller i visse tilfælde aflægge prøve
11
uden at blive bedømt på kropslige færdigheder, jf. prøvebe-
kendtgørelsens § 33.
Ved vurderingen af, om elevens fravær har haft det fornødne
omfang, vil der skulle lægges vægt på, om eleven har mod-
taget eller deltaget i undervisningen i en så kort periode, at
det ikke vil være muligt at bringe elevens faglige udvikling
op på et alderssvarende niveau.
Det vil endvidere for det fjerde være en betingelse, at eleven
ikke har kunnet deltage i undervisningen, selvom skolen har
gjort alle relevante bestræbelser på at foretage den nødven-
dige tilpasning og tilbudt den fornødne støtte, jf. folkeskole-
lovens § 3, § 3 a og § 18, stk. 1. Et andet prøveudtræk vil
således først kunne bringes i anvendelse, når alle andre mu-
ligheder har været overvejet, og eleven derfor ikke har andre
muligheder.
Elever, der får udtrukket andre fag end idræt i fagblokken
naturfag, som de har været fritaget fra undervisningen i, vil
fortsat ikke få mulighed for at aflægge alle obligatoriske
prøver, og vil derfor ikke kunne bestå folkeskolens afgangs-
eksamen, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 4. Dette vil kunne få
indflydelse på, om eleven opnår retskrav på optagelse på en
ungdomsuddannelse.
Det er forventningen, at administrationen af ordningen vil
blive tilrettelagt, således at skolelederens afgørelse om andet
prøveudtræk vil skulle træffes efter samråd med eleven og
elevens forældre og på et fuldt oplyst grundlag, jf. forvalt-
ningsrettens regler. Det betyder blandt andet, at afgørelsen
vil skulle baseres på lægelige oplysninger om elevens funk-
tionsnedsættelse eller sygdom, dennes karakter og svær-
hedsgrad, og om den er egnet til og rent faktisk har ført til,
at eleven ikke har kunnet deltage i idrætsundervisningen. Da
eleven har krav på vederlagsfri undervisning i folkeskolen,
jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, vil udgifter til sådanne læge-
erklæringer skulle afholdes af kommunen. Det er endvidere
forventningen, at afgørelser om andet prøveudtræk vil skulle
træffes inden for de samme frister, som gælder for skolele-
derens tilmelding af eleverne til prøve på særlige vilkår mv.
Det bemærkes, at en afgørelse om, at en elev vil kunne af-
lægge prøve i et andet fag end idræt, selvom idræt måtte væ-
re udtrukket som prøvefag, vil skulle baseres på lægelige
oplysninger om elevens funktionsnedsættelse eller sygdom,
dennes karakter og sværhedsgrad, og om den er egnet til og
rent faktisk har ført til, at eleven ikke har kunnet deltage i
idrætsundervisningen. I den forbindelse vil skolelederen
skulle behandle personoplysninger om de berørte elevers
navn, cpr-nummer samt helbredsmæssige forhold.
Oplysninger om personers navn og cpr-nummer er alminde-
lige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, mens oplysninger om personers væsentlige funkti-
onsnedsættelser eller sygdom er helbredsoplysninger og der-
med følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9.
Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af
databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske
på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i data-
beskyttelsesforordningen. Efter databeskyttelsesforordnin-
gen vil det relevante behandlingsgrundlag for almindelige
personoplysninger kunne være databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig,
hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt. For følsomme personoplysninger er udgangspunktet et
behandlingsforbud, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 1, men i dette tilfælde vil personoplysningerne kunne
behandles med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, samt arti-
kel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er lovlig, hvis den
er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab
af domstol. For så vidt angår cpr-numre kan offentlige myn-
digheder behandle oplysninger om personnummer med hen-
blik på en entydig identifikation eller som journalnummer,
jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Behandlingen vurderes på baggrund af ovenstående at være
lovlig.
Behandlingen af personoplysninger vil endvidere skulle ske
i overensstemmelse med principperne om lovlighed, rime-
lighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning, datamini-
mering, rigtighed, opbevaringsbegrænsning, samt integritet
og fortrolighed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1.
Ved indsamling af personoplysningerne vil skolelederen
skulle være opmærksom på, at den, der indsamles oplysnin-
ger om, har en række rettigheder under databeskyttelsesfor-
ordningens kapitel 3, herunder oplysningspligten efter arti-
kel 13, hvis personoplysningerne er indsamlet hos den regi-
strerede, og artikel 14, hvis personoplysningerne ikke er ind-
samlet hos den registrerede, der medfører, at den registrere-
de skal oplyses om bl.a. formålene med behandlingen samt
eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af perso-
noplysningerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 8, skal kommu-
nalbestyrelsen imødekomme anmodninger om at kunne af-
lægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse
af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleå-
rets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at ind-
stille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Det foreslås, at det i § 14, stk. 8, tilføjes en henvisning til
”prøve på 8. klassetrin”, således at kommunalbestyrelsen
også vil skulle imødekomme anmodninger om at kunne af-
lægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og foranstalte af-
12
holdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved
skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for
at indstille sig til prøve.
Det foreslåede er en konsekvens af lov nr. 209 af 5. marts
2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagsko-
ler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed
m.v.), hvorved der blev indført en ny prøve på 8. klassetrin,
som indgår i folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens § 1,
nr. 5, blev der således indsat en ny bestemmelse i folkesko-
lelovens § 14, stk. 3, hvorefter eleven ved afslutningen af
undervisningen på 8. klassetrin aflægger prøve i det valgfag,
som eleven har valgt efter folkeskolelovens § 9, stk. 8. Be-
stemmelsen trådte i kraft den 1. august 2019 og finder an-
vendelse fra og med skoleåret 2020/21.
Den foreslåede ordning vil indebære, at det fortsat vil være
muligt for fx elever, der er indskrevet i en prøvefri fri- eller
privatskole eller ungdomsskole, at tilmelde sig alle folke-
skolens obligatoriske prøver og dermed have forudsætnin-
gerne for at bestå folkeskolens afgangseksamen og opnå
retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.
Det bemærkes, at den nærmere udmøntning af adgangen
forventes at indebære, at kommunalbestyrelsen alene vil ha-
ve pligt til imødekomme anmodninger om aflæggelse af
prøve på 8. klassetrin i de praktiske/musiske valgfag, som
en eller flere af kommunens skoler gennemfører undervis-
ning i og derfor vil skulle afholde prøve i. Der er således
alene pligt til at tilbyde praktisk/musisk valgfag i håndværk
og design, mens der kan tilbydes praktisk/musisk valgfag i
madkundskab, billedkunst og musik, jf. folkeskolelovens §
9, stk. 8. Hvis en person måtte ønske at aflægge prøve i et
fag, som den pågældende kommune ikke gennemfører un-
dervisning i, vil personen således kunne henvises til at ind-
give anmodning til en anden kommune, hvor en eller flere af
kommunens skoler udbyder undervisning i det pågældende
fag og derfor vil skulle afholde prøve i faget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 1, kan en kom-
munalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommu-
ne eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever til
undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en anmeldt fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt fri fagskole eller
6) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så
vidt angår undervisning i 10. klasse.
Det foreslås, at »anmeldt« udgår af folkeskolelovens § 22,
stk. 1, nr. 3, således at en kommunalbestyrelse efter over-
enskomst med en anden kommune eller den pågældende
skole, jf. nr. 2-6, kan henvise elever til undervisning i bl.a.
en fri grundskole.
Det foreslåede er en konsekvens af lov nr. 397 af 2. maj
2018 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler
m.v. og lov om folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med
frie grundskoler m.v.), hvorved der blev indført en tidsbe-
grænset godkendelsesordning for frie grundskoler. Ved lo-
vens § 2, nr. 3, udgik »anmeldt« således af folkeskolelovens
§ 33, stk. 2, 1. pkt., men ikke af folkeskolelovens § 22, stk.
1, nr. 3.
Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 2, nr. 3, jf. Fol-
ketingstidende 2017-18, A, L 178 som fremsat, side 37, at
»anmeldt« udgår idet nye frie grundskoler i perioden indtil
2029 både skal være anmeldte og godkendte. Forslaget inde-
bærer en præcisering, så det fremgår, at undervisningsplig-
ten kan opfyldes i frie grundskoler, hvorved vil forstås så-
danne, som er omfattet af friskoleloven.
Det må antages at bero på en forglemmelse, at folkeskolelo-
vens § 22, stk. 1, nr. 3, ikke blev konsekvensrettet ved
samme lejlighed.
Den nu foreslåede ændring vil ikke indebære realitetsæn-
dringer med hensyn til kommunalbestyrelsens muligheder
for at indgå overenskomster med frie grundskoler om at
henvise elever til undervisning heri.
Til nr. 5
Den gældende folkeskolelovs §§ 24-24 b indeholder be-
stemmelser om skolesammenlægninger og om etablering af
fælles ledelse mellem skoler og andre institutionsformer.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 24, stk. 4, tilføjes som nyt 2. pkt., at
der i forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan træffes
beslutning om etablering af fælles ledelse, dvs. i forbindelse
med en beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler
fastsat af børne- og undervisningsministeren.
Dermed vil børne- og undervisningsministeren kunne fast-
sætte regler om, at kommunalbestyrelsen ikke skal afvente
etableringen af ledelsen ved den sammenlagte skole, før der
kan gennemføres høring af skolebestyrelsen om etablering
af fælles ledelse med en anden institutionsform.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrel-
sen ved etablering af fælles ledelse med en skole og et kom-
munalt dagtilbud eller fritidshjem, jf. folkeskolelovens § 24
a, stk. 1, eller en ungdomsskole, jf. folkeskolelovens § 24 b,
stk. 1, vil skulle indhente udtalelse fra skolebestyrelsen eller
13
skolebestyrelserne for de skoler, der samtidig sammenlæg-
ges efter folkeskolelovens § 24, og fra forældrebestyrelsen i
et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold
til dagtilbudsloven eller fra ungdomsskolebestyrelsen. Der-
med vil der kunne ske sammenlægning af to eller flere sko-
ler og samtidig etableres fælles ledelse mellem den sammen-
lagte skole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem eller
en ungdomsskole.
Med forslaget sikres det således også, at fælles ledelse mel-
lem en skole og et dagtilbud eller fritidshjem eller en ung-
domsskole på en enkel og ubureaukratisk måde kan videre-
føres inden for rammerne af den sammenlagte nye skole.
Det vil fortsat være en betingelse for etablering af fælles le-
delse med et dagtilbud eller fritidshjem, at der er tale om
små skoler eller små afdelinger af skoler som defineret i fol-
keskolelovens § 55, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved små
skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afde-
linger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger
med normalt ikke over 300 elever. Der ændres endvidere ik-
ke på, at reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen, lov-
givningen om dagtilbud og ungdomsskoleloven gælder for
de samdrevne institutioner. Udgangspunktet for de samdrev-
ne institutioner vil således fortsat være, at folkeskolen er un-
dergivet lov om folkeskolen, at dagtilbuddet og fritidshjem-
met er undergivet dagtilbudsloven, og at ungdomsskolen er
undergivet ungdomsskoleloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter of-
fentliggørelse i Lovtidende.
Baggrunden herfor er, at de foreslåede ændringer vil skulle
finde anvendelse fra og med skoleåret 2020/21. I hvert sko-
leår er der to prøveterminer: vinterprøvetermin i december-
januar og sommerprøvetermin i maj-juni. Loven vil derfor
skulle træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen for at
kunne finde anvendelse i vinterprøveterminen.
Med stk. 2 foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 2, vil skulle
finde anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skole-
året 2020/21. For elever, der har været forhindret i at aflæg-
ge prøve i skoleåret 2019/20 på grund af sygdom, udeblivel-
se eller bortvisning, finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen om andet prø-
veudtræk i idræt alene finder anvendelse for elever, der af-
slutter undervisningen i idræt i skoleåret 2020/21 eller sene-
re.
Elever, der har afsluttet undervisningen i idræt i skoleåret
2019/20, men som fx har været sygemeldte til prøven, vil
skulle aflægge sygeprøve efter de regler, der var gældende i
skoleåret 2019/20. Dette vil alene være relevant for elever,
der skulle have aflagt prøve i vinterprøveterminen i skole-
året 2019/20. For elever, der skulle have aflagt prøve i som-
merprøveterminen i skoleåret 2019/20, blev alle prøver i
grundskolen aflyst, bortset fra sprogprøver efter regler fast-
sat i medfør af folkeskolelovens § 5, stk. 6, 3. pkt., og sprog-
prøver efter folkeskolelovens § 11 a, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i
bekendtgørelse nr. 501 af 23. april 2020 om aflysning af
prøver og andre midlertidige foranstaltninger i grundskolen,
de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb
samt i almen voksenuddannelse som led i den gradvise og
kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyg-
gelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19 (nød-
prøvebekendtgørelsen). I stedet trådte elevens afsluttende
standpunktskarakter i afsluttende fag, hvor prøven var af-
lyst, i stedet for karakterer, som skulle have været givet ved
de aflyste prøver, og er derved ophøjet til prøvekarakterer,
jf. nødprøvebekendtgørelsens § 13, stk. 4. For den relevante
elevgruppe fandt cirkulæreskrivelse nr. 9140 af 12. marts
2020 om ændring af prøven i idræt til elever med fysisk og/
eller psykisk funktionsnedsættelse anvendelse, hvis elevens
klasse fik udtrukket idræt som prøvefag.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemær-
kes, at den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, heller
ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan heller ik-
ke sættes i kraft ved kgl. anordning.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28.
september 2020, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016 og § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 14. ---
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en
mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver),
en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående
af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori
fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover
skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter
udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter bør-
ne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis
inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblok-
ken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtræk-
kes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker ud-
træk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i
det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i
yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den huma-
nistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3-7. ---
1. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »yderligere et« til: »et an-
det«, og efter »i det pågældende skoleår« indsættes: »på
grund af fritagelse efter § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2«.
2. I § 14, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
»Hvis der sker udtræk af idræt, og eleven ikke har fulgt un-
dervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en
langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom,
der har gjort eleven ude af stand til at deltage i undervisnin-
gen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1
nævnte fag inden for fagblokken naturfag.«
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodnin-
ger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og
foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er
fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler herom.
3. I § 14, stk. 8, ændres »folkeskolens 9.-klasseprøver« til:
»folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.
§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med
en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6,
henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
1-2) ---
3) en anmeldt fri grundskole,
4-6) ---
Stk. 2-13. ---
4. I § 22, stk. 1, nr. 3, udgår »anmeldt«.
§ 24. ---
Stk. 2-3. ---
15
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæg-
gelse af en skole efter regler fastsat af børne- og undervis-
ningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse
skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor
nedlæggelsen skal have virkning fra august.
5. I § 24, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan der træffes
beslutning om etablering af fælles ledelse.«
16