Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA342

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l52/20201_l52_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2020)
    Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for
    erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af
    lokale elevfordelingsregler) (Udskydelse af
    solnedgangsklausul)
    (Lovforslag nr. L 52)
    Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-
    re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
    Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance indgik den 19.
    juni 2020 aftale om forlængelse af mulighed for lokale elev-
    fordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymna-
    siale uddannelser.
    Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at
    udskyde den i lov nr. 1562 af 27. december 2019 fastsatte
    solnedgangsklausul med ét år, således at muligheden for
    fastsættelse af lokale elevfordelingsregler, herunder at elev-
    rådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene,
    kan udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelings-
    udvalget, også kan virke for skoleåret 2021/2022.
    Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for ca. 1,8
    mio. kr. i 2020. Udgifterne vil blive afholdt inden for Børne-
    og Undervisningsministeriets eksisterende bevillingsmæssi-
    ge ramme.
    På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at loven
    alene skal gælde i perioden 1. december 2020 til 1. januar
    2022.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december
    2020.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 52 Folketinget 2020-21
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 20/12480
    DA000342