Fremsat den 8. oktober 2020 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 8. oktober 2020 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og udlændingeloven
(Ophævelse af solnedgangsklausul)
§ 1
I lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om
dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af
statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 3, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2020-21
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2020-7048
CS000859
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Opretholdelse af den gældende ordning om administrativ fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.
2.1. Gældende ret
2.1.1. Domstolsprøvelse
2.1.2. Handlemåde
2.1.3. Proportionalitetsvurdering
2.1.4. Handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden
2.1.5. Retsvirkning
2.1.6. Sagens behandling
2.2. Lovens anvendelse, effektivitet og konsekvenser for retssikkerheden
2.3. Andre landes erfaringer
2.4. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til grundloven og internationale forpligtelser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovfor-
slaget at ophæve solnedgangsklausulen i lov nr. 1057 om
ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven
(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), så-
ledes at det også efter den 1. juli 2021 vil være muligt admi-
nistrativt at fratage en person sit danske statsborgerskab,
hvis en person med dobbelt statsborgerskab har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inte-
resser.
Der har været situationer, hvor personer er udrejst til bl.a.
Syrien og Irak for at kæmpe for en terrororganisation, og
hvor fremmedkrigernes fortsatte ophold i udlandet har resul-
teret i, at der – som følge af den tidligere gældende lovgiv-
ning – ikke kunne føres straffesager mod dem, selvom de
var fængslet i Danmark in absentia. I den forbindelse har
der været et ønske om at kunne fratage disse personer, der er
2
danske statsborgere deres statsborgerskab, mens de fortsat
befinder sig i udlandet – og således også afholde dem fra at
kunne komme tilbage til Danmark, hvor de vil udgøre en
trussel mod det danske samfund.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse vigtigt at gøre alt, hvad der er muligt for at få frataget
det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt
statsborgerskab og derved sikre, at disse personer ikke kom-
mer til Danmark og udgør en trussel mod det danske sam-
fund.
Den 24. oktober 2019 indførtes ved lov nr. 1057 om æn-
dring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fra-
tagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) en
hjemmel i indfødsretsloven, der gav udlændinge- og integra-
tionsministeren mulighed for administrativt at fratage en
person det danske statsborgerskab, hvis en person har udvist
en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser, og personen har dobbelt statsborgerskab. Det
blev med loven muligt administrativt at fratage statsborger-
skabet, mens den pågældende person stadig befinder sig i
udlandet.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1057 om ændring af lov
om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse fra
fremmedkrigere m.v.), at loven automatisk ophæves den 1.
juli 2021, medmindre andet bestemmes inden denne dato.
Siden lovens vedtagelse er der truffet afgørelse om admini-
strativ fratagelse af dansk statsborgerskab i 6 sager vedrø-
rende personer, som opholder sig i udlandet. 3 af disse sager
er indbragt for domstolene. Ingen af de 6 personer er siden
kommet til Danmark.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
loven har virket efter hensigten, og at loven har været med
til i højere grad end tidligere at sikre, at personer der har ud-
vist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vita-
le interesser, ikke kommer til Danmark.
Det er derfor afgørende for Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet at opretholde den gældende ordning om administra-
tiv fratagelse af dansk statsborgerskab, således at loven også
efter den 1. juli 2021 kan være med til at værne mod, at
fremmedkrigere kommer til Danmark.
2. Opretholdelse af den gældende ordning om admini-
strativ fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere
m.v.
2.1. Gældende ret
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes
for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelo-
vens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed) og 13 (Forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, ter-
rorisme m.v.), ved dom frakendes sin danske indfødsret,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, som blev indført med
lov nr. 1057 om ændring af lov om dansk indfødsret og ud-
lændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmed-
krigere m.v.), kan udlændinge- og integrationsministeren
administrativt fratage en persons danske statsborgerskab i
tilfælde, hvor en person med dobbelt statsborgerskab har ud-
vist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vi-
tale interesser.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som trykt i
Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat, at det
som udgangspunkt er udlændinge- og integrationsministe-
ren, der vurderer, om pågældende har udvist en handlemåde,
der er til alvorlig skade for landets vitale interesser og heref-
ter træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse af statsbor-
gerskabet.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at i sager, hvor vur-
deringen af, om der er udvist en handlemåde, som er til al-
vorlig skade for landets vitale interesser, i væsentligt om-
fang hviler på oplysninger, som ud fra sikkerhedsmæssige
hensyn ikke kan udleveres til parten eller til udlændinge- og
integrationsministeriet, kan justitsministeren efter anmod-
ning til brug for behandlingen af en sag om fratagelse vurde-
re, om den pågældende må anses for at have udvist en hand-
lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interes-
ser. Denne vurdering lægges til grund ved udlændinge- og
integrationsministerens afgørelse af sagen.
Der er ved administrativ fratagelse ikke krav om, at den på-
gældende er dømt for et strafbart forhold forinden fratagel-
sen, eller krav om at den pågældende befinder sig her i lan-
det i forbindelse med behandlingen af sagen om administra-
tiv fratagelse. Pågældende kan således opholde sig i udlan-
det under behandlingen af sagen.
I tilfælde hvor det både er muligt at indlede en sag om fra-
kendelse af dansk indfødsret i henhold til indfødsretslovens
§ 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse sker ved dom og i hen-
hold til § 8 B, stk. 3, vil frakendelsessagen blive indledt i
henhold til § 8 B, stk. 1.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at ved vurderingen
af, om en person ved fratagelsen bliver statsløs, indgår det,
om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et an-
det land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myn-
digheder. Denne udvidende fortolkning af statsløsekonventi-
onen bygger på tilkendegivelserne i UNHCR’s guidelines til
statsløsekonventionen vedrørende tildeling af statsborger-
skab.
Det er således vurderingen på baggrund af UNHCR’s guide-
lines til statsløsekonventionen vedrørende tildeling af stats-
borgerskab til statsløse, at der er rum for at fortolke statsløs-
ekonventionen på den måde, at hvis en person har ret til et
andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos et an-
det lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til
3
myndighederne, vil personen ikke kunne påberåbe sig kon-
ventionernes beskyttelse mod at blive frataget til statsløshed.
Denne fortolkning af statsløsekonventionen lægges også til
grund i relation til frakendelse efter bestemmelsen i indføds-
retslovens § 8 B, stk. 1, om frakendelse ved dom i forbindel-
se med overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffe-
lovens kapitel 12 og 13.
En person, der administrativt har fået frataget sit danske
statsborgerskab, vil i medfør af grundlovens § 63 kunne ind-
bringe den administrative afgørelse for domstolene.
Det vil både være vurderingen af, om pågældende kan anses
for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for landets vitale interesser og fratagelsen af dansk indføds-
ret, der ved indbringelsen for domstolene kan ske en prøvel-
se af.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1057 om ændring af lov
om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af
statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), at loven automa-
tisk ophæves den 1. juli 2021, medmindre andet bestemmes
inden denne dato. Det blev forudsat i bemærkningerne til
lovforslaget om solnedgangsklausulen, at der forud for en
eventuel videreførelse af lovændringerne skal foretages en
vurdering af omfanget af lovens anvendelse, lovens effekti-
vitet, dens konsekvenser for retssikkerheden og andre landes
erfaringer.
2.1.1 Domstolsprøvelse
Det fremgår af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, at sager om-
fattet af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan indbringes for
Københavns Byret af den, som efter indfødsretslovens § 8
B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, inden 4
uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan
dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. I af-
gørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere. Udlæn-
dinge- og integrationsministeren eller den, ministeren be-
myndiger hertil, er part i sagen for det offentlige. Udlændin-
ge- og integrationsministeren eller den, ministeren bemyndi-
ger hertil, kan lade personer, der er ansat i Politiets Efterret-
ningstjeneste, møde for sig i retten som rettergangsfuldmæg-
tige. Sagens indbringelse for retten kan ikke tillægges op-
sættende virkning. Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B,
stk. 4, 1. pkt., at justitsministeren kan bestemme, at oplys-
ninger, der indgår i vurderingen efter indfødsretslovens § 8
B, stk. 3, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives
til parten eller til udlændinge- og integrationsministeren.
Det er således pågældende selv, der skal indbringe sagen for
retten, og der en frist på 4 uger hertil. Indbringelsen for ret-
ten kan ikke tillægges opsættende virkning, således vil ind-
bringelsen for retten ikke kunne betyde, at pågældende har
dansk indfødsret under sagens behandling og under en even-
tuel anke.
Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for
den, som efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, har fået frata-
get sin danske indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 2.
Det fremgår videre af indfødsretslovens § 8 F, stk. 3, at ved
domstolsbehandling efter indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, be-
skikker retten en særlig advokat til at varetage interesser for
den person, som i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,
har fået frataget sin danske indfødsret, og på vegne af denne
udøve partsbeføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af
indfødsretslovens § 8 B, stk. 4, 1. pkt. Om salær og godtgø-
relse for udlæg til den særlige advokat gælder samme regler
som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelo-
vens kapitel 31.
Den særlige advokat efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,
skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til
at deltage i disse. Den særlige advokat skal gøres bekendt
med og have udleveret kopi af det materiale, som indgår i
sagen for retten. Justitsministeren eller den, ministeren be-
myndiger hertil, kan dog bestemme, at der af sikkerheds-
mæssige grunde ikke udleveres kopi til den særlige advokat.
Spørgsmål herom kan indbringes for retten, jf. indfødsrets-
lovens § 8 F, stk. 4.
Det fremgår af indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, at retten be-
stemmer, hvordan den, der efter indfødsretslovens § 8 B,
stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at
vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til at ud-
tale sig over for retten.
Sagen vil som udgangspunkt undergå en behandling ved
domstolene med partsindsigt i alt relevant materiale, der har
ligget til grundlag for Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets afgørelse, jf. bemærkningerne til lovforslaget, som trykt i
Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat.
Der er dog i bestemmelserne i § 8 F, stk. 3-11, fastsat regler
om, at i de undtagelsesvise tilfælde, hvor justitsministeren
har vurderet, at en person har udvist en handlemåde, som er
til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, og afgørel-
sen således i væsentligt omfang hviler på oplysninger, der af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den per-
son, vurderingen angår, vil det fortrolige materiale blive
fremlagt for retten i lukkede retsmøder, således at retten får
det bedst mulige bedømmelsesgrundlag af sagen.
I disse undtagelsesvise sager bliver der beskikket en særlig
advokat for pågældende, der har adgang til det samme for-
trolige materiale som retten, og som har til opgave at vareta-
ge pågældendes interesser i relation til det fortrolige materi-
ale under domstolsbehandlingen, herunder kan advokaten
f.eks. fremsætte begæring over for retten om, at de fremlagte
fortrolige oplysninger helt eller delvist videregives til på-
gældende under domstolsbehandlingen.
De oplysninger, der har dannet grundlag for justitsministe-
rens vurdering af den udviste handlemåde, vil som det klare
udgangspunkt blive fremlagt for retten i lukkede retsmøder.
Der kan dog i denne vurdering være indgået oplysninger af
4
en sådan særlig karakter, at de af hensyn til statens sikker-
hed, herunder PET’s virksomhed, ikke kan videregives til
andre og heller ikke som led i den særlige domstolsbehand-
ling. Hvis sådanne oplysninger ikke fremlægges for retten
og den særlige advokat, vil oplysningerne ikke indgå i
grundlaget for rettens afgørelse i sagen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som trykt i
Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat, at selv i
disse undtagelsesvise tilfælde med fremlæggelse af dele af
sagens materiale i lukkede retsmøder er det forudsat, at der i
den åbne del af domstolsbehandlingen vil blive fremlagt til-
strækkeligt materiale til, at pågældende og dennes advokat
har mulighed for kontradiktion, jf. også Højesterets kendelse
af 2. juli 2008 om lovligheden af frihedsberøvelse af tune-
sisk statsborger, der var udvist, fordi han var anset for en fa-
re for statens sikkerhed.
I sager, hvor det er vurderet, at pågældende har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inte-
resserer, er det forudsat, at der er en rimelig sandsynliggø-
relse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for vur-
deringen af den udviste handlemåde, og at denne sandsyn-
liggørelse sker ved, at myndighederne for retten fremlægger
de i så henseende fornødne oplysninger med passende ad-
gang til kontradiktion.
2.1.2 Handlemåde
Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at der kan ske
administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab i det tilfæl-
de, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til al-
vorlig skade for landets vitale interesser. Ifølge forarbejder-
ne til bestemmelsen, kan der f.eks. ske fratagelse i de tilfæl-
de, hvor en dansk statsborger uden tilladelse indrejser eller
opholder sig i et område, hvor der er indrejse- og opholds-
forbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i den for-
bindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for landets vitale interesser.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som trykt i
Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat, at for-
muleringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for lan-
dets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention
af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtøm-
mende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats na-
tionale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabel-
se af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kon-
traherende stat. Bestemmelsen skal således praktiseres i
overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende
rapport til konventionen alene, at bestemmelsen omfatter
landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale
interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstje-
neste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er
omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.
Det er således arten og karakteren af handlemåden, der af-
gør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvor-
lig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er
tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke
staten negativt for at kunne føre til fratagelse. Ved vurderin-
gen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig
skade for landets vitale interesser, vil det kunne indgå, om
handlemåden er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og
13. Således vil eksempelvis tilslutning til en væbnet styrke
for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme,
herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring
af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger og
handlinger, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magt-
anvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen
eller sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for admi-
nistrativ fratagelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det
ikke er en betingelse, at vedkommende er blevet dømt for
overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 og 13.
Ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om admini-
strativ fratagelse vurderes det ikke, om den pågældende har
gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmel-
ser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der forelig-
ger det til domfældelse fornødne forsæt. Det er således alene
gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages
i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for
landets vitale interesser.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at det ikke er ude-
lukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen af ger-
ningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som
er af lignende karakter, vil kunne føre til administrativ frata-
gelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for
landets vitale interesser. Det er i den forbindelse forudsat, at
fratagelsen sker inden for rammerne af Danmarks internatio-
nale forpligtelser, herunder statsborgerretskonventionens ar-
tikel 7, stk. 1, litra d.
2.1.3 Proportionalitetsvurdering
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som trykt i
Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat, at i sag-
er om administrativ fratagelse af statsborgerskab foretages
der i hver enkelt sag en konkret og individuel vurdering af,
om der f.eks. i forbindelse med indrejsen eller opholdet i et
område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, er udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inte-
resser.
Herudover foretager myndighederne også en konkret pro-
portionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den på-
gældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Pro-
portionalitetsvurderingen er på linje med den proportionali-
tetsafvejning, der foretages ved domstolene i forbindelse
med frakendelse efter § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som
omhandler frakendelse af dansk indfødsret for personer, der
er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13.
5
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den betyd-
ning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person,
beror på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.
Ved denne vurdering lægges der navnlig vægt på personens
tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller
de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i
den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakte-
ren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det til-
lægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin op-
vækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt,
hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interesser,
eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet
har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem til-
bagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i
udlandet m.v.
Der kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle
familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den
pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig
tilknytning til Danmark. Også sprogkundskaber kan have en
betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågælden-
de behersker dansk og sproget i det eller de lande, den på-
gældende tillige er statsborger i. Også udlændingelovens
regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og
udvisning skal i et vist omfang indgå i proportionalitetsaf-
vejningen. Herudover kan personens alder også have betyd-
ning, herunder særligt hvis der er tale om en mindreårig per-
son.
Endelig indgår det i sager, hvor fratagelsen af dansk stats-
borgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes
unionsborgerskab, i vurderingen, om fratagelsen af statsbor-
gerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i
forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker
den normale udvikling af vedkommendes familie- og ar-
bejdsliv i forhold til EU-retten. Der indgår således også til-
knytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i
proportionalitetsvurderingen. Denne vurdering skal ligele-
des foretages i sager om frakendelse efter indfødsretslovens
§ 8 A og § 8 B, stk. 1 og 2.
2.1.4 Handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden
Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov nr. 1057 om ændring af lov
om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af
statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), at ved fratagelse
efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan der lægges vægt på
handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det
omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter ind-
fødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget.
Indrejse uden tilladelse i et område omfattet af straffelovens
§ 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræ-
den, kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter ind-
fødsretslovens § 8 B, stk. 3.
I sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab indgår
derfor handlinger, som er begået forud for ikrafttræden af
lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændin-
geloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere
m.v.), i vurderingen af, om den pågældende har udvist en
handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale inte-
resser, i det omfang disse handlinger kunne føre til fraken-
delse ved dom, da de blev foretaget. Herved forstås, at hand-
lingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbe-
skrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 og 13, der ville kunne danne grundlag for fraken-
delse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det be-
mærkes i denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om
administrativ fratagelse vurderes, om den pågældende har
gjort sig skyldig, herunder om der foreligger det til domfæl-
delse fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller flere af dis-
se bestemmelser, jf. bemærkningerne til lovforslaget, som
trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat.
2.1.5 Retsvirkning
Ordningen med administrativ fratagelse af statsborgerskabet
omfatter som udgangspunkt alle danske statsborgere, uanset
hvorledes dansk indfødsret er erhvervet, og omfatter således
f.eks. både personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved
fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved naturalisation,
jf. bemærkningerne til lovforslaget, som trykt i Folketingsti-
dende 2019-2020, A, L 38 som fremsat. Det er dog en betin-
gelse for fratagelse af dansk indfødsret, at den pågældende
ikke derved bliver statsløs.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at fratagelsen af
dansk indfødsret alene har virkning for den person, som har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Dan-
marks vitale interesser. Eventuelle børn under 18 år, som
har erhvervet dansk indfødsret gennem den pågældende, vil
således ikke være omfattet af fratagelsen, hvilket er i over-
ensstemmelse med Europarådets konvention af 6. november
1997 om statsborgerret.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at fratagelsen af
dansk indfødsret har retsvirkning fra tidspunktet for medde-
lelse af afgørelsen om fratagelse, herunder eventuelt ved
modtagelse af afgørelsen i vedkommendes e-boks eller of-
fentliggørelse i Statstidende.
Efter indfødsretslovens § 8 C kan en person ikke støtte ret
på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er fra-
kendt eller frataget indfødsretten i medfør af § 8 A eller § 8
B. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører
tiden før frakendelsen.
Afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret indebærer ikke,
at den pågældendes rettigheder og forpligtelser revurderes
for så vidt angår perioden fra erhvervelsen og indtil fratagel-
sen af den danske indfødsret. Det gælder, selvom indfødsret-
ten helt eller delvist har været afgørende for den pågælden-
des retsstilling på visse punkter, jf. indfødsretslovens § 8 C.
Omvendt kan en person ikke efter fratagelse af dansk ind-
fødsret støtte ret på, at vedkommende tidligere har haft
dansk indfødsret. Personer, som er frataget dansk indfødsret,
6
kan således ikke påberåbe sig lovbestemmelser, som giver
særlige rettigheder m.v. til tidligere danske statsborgere.
Det fremgår af § 58 g, stk. 1, nr. 6, i udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019, at Rigspoliti-
chefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et
Schengenland eller et land, der er tilsluttet den Europæiske
Union, som uønsket til SIS II, hvis udlændingen har fået fra-
taget sin danske indfødsret i medfør af indfødsretsloven § 8
B, stk. 3.
Indberetningen som uønsket til SIS II indebærer, at den på-
gældende udlænding ikke på ny kan indrejse i Schengenlan-
dene, medmindre humanitære hensyn, hensyn til nationale
interesser eller internationale forpligtelser gør dette nødven-
digt, jf. herved Schengengrænsekodeksens artikel 6.
2.1.6 Sagens behandling
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som trykt i
Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat, at afgø-
relsen om administrativ fratagelse er en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Pågældende er således som udgangs-
punkt omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af
forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. parts-
høring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at
det som udgangspunkt er muligt at partshøre via e-boks,
selvom den pågældende er rejst ud af landet. Det følger af
lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fy-
sisk person, der er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk
tilslutning for fysiske personer på 15 år eller derover med
bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl
eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk.
1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om frita-
gelse.
I tilfælde, hvor pågældende er undtaget fra Offentlig Digital
Post eller har anmodet om fritagelse efter udrejsen af Dan-
mark, afhænger partshøringen af, hvorvidt det er forbundet
med væsentlige vanskeligheder at partshøre den pågælden-
de, jf. § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led i forvaltningsloven. Det er
eksempelvis ikke muligt at partshøre i tilfælde, hvor Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet ikke er bekendt med den
pågældendes opholdssted. Der henvises i den forbindelse til
ombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.414.
Administrativ fratagelse af statsborgerskab skal efter almin-
delige forvaltningsretlige regler meddeles til den person, af-
gørelsen træffes over for. Meddelelse kan bl.a. ske via Of-
fentlig Digital Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige be-
stræbelser herpå ikke er muligt på andre måder, herunder via
Offentlig Digital Post, at meddele bortfaldet til den pågæl-
dende, vil der blive optaget en meddelelse i Statstidende om,
at den pågældendes statsborgerskab er frataget, og at nær-
mere oplysninger kan fås ved henvendelse til Udlændinge-
og Integrationsministeriet. Det vil ikke af den optagne med-
delelse fremgå, hvad baggrunden for fratagelsen er.
2.2. Lovens anvendelse, effektivitet og konsekvenser for rets-
sikkerheden
Under behandlingen i Folketinget af lovforslaget, som trykt
i Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat, blev
det forudsat i bemærkningerne til lovforslaget om solned-
gangsklausulen, at der forud for en eventuel videreførelse af
lovændringerne skal foretages en vurdering af omfanget af
lovens anvendelse, lovens effektivitet, dens konsekvenser
for retssikkerheden og andre landes erfaringer.
Under behandlingen i Folketinget af lovforslaget blev der af
Folketingets partier og af eksterne høringsparter rejst
spørgsmål vedrørende bl.a. retssikkerheden af ordningen,
forholdet til magtens tredeling, måden at foretage partshø-
ring på og meddelelse af afgørelse. Det blev i den forbindel-
se anført, at en fratagelse af statsborgerskab kan være en
straf med de retssikkerhedsmæssige garantier, som følger
med dette, og at det ikke vil være muligt at parthøre en per-
son via e-boks, hvis personen ikke har adgang hertil. Der
blev stillet spørgsmål til, hvilke krav der ville gælde under
den administrative proces til bevisbedømmelsen. Det blev
endvidere anført, at det var vurderingen, at ordningen med
tilbagevirkende kraft i forhold til handlinger foretaget før lo-
vens ikrafttræden var retssikkerhedsmæssigt betænkelig. Det
blev tillige anført, at der var risiko for, at personer kunne
blive gjort statsløse, hvis de fik frataget deres statsborger-
skab under henvisning til, at de kunne lade sig registrere
som statsborgere i et andet land. Der blev også stillet
spørgsmålstegn ved, om mindreårige kunne risikere at få
frataget deres statsborgerskab administrativt.
Som anført ovenfor er afgørelser om administrativ fratagelse
afgørelser i forvaltningslovens forstand. Som anført i kom-
menteret oversigt af 22. oktober 2019 over høringssvar om
forslag til lov om ændring af indfødsretsloven og udlændin-
geloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere
m.v.) er der således ikke tale om, at ministeriet er tillagt
domstolslignende beføjelser. Pågældende er som udgangs-
punkt omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af
forvaltningsloven og forvaltningsretten. Hertil kommer, at
de almindelige principper for forvaltningens vurdering af
oplysningernes rigtighed og troværdighed (bevisvurderin-
ger) tillige finder anvendelse.
Bevisbedømmelser i sager om administrativ fratagelse af
statsborgerskab skal være saglige og konkrete. Da fratagelse
af statsborgerskab udgør en indgribende foranstaltning, er
kravene til bevissikkerhed højere, end når forvaltningen
træffer begunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis bety-
de, at myndighederne efter omstændighederne foretager me-
re omfattende undersøgelser, inden der træffes afgørelse.
Som det fremgår under pkt. 2.1.1 om domstolsprøvelse, kan
administrative afgørelser om fratagelse af statsborgerskab
indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63.
Det er ikke Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-
ring, at administrativ fratagelse af statsborgerskab er en
7
straf. Der kan i den forbindelse henvises til lovforslagets al-
mindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1 om lovforslagets over-
ensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 6 og 7, som trykt i Folketingstidende
2019-2020, A, L 38.
Vedrørende spørgsmålet om handlinger foretaget forud for
lovens ikrafttræden er det Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at dette er i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser. Der kan i den forbindelse
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
3.1.3.2, som trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, L 38
som fremsat, om lovforslagets overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Hvad angår spørgsmålet, om personer risikerer at blive
statsløse med ordningen, er det Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets vurdering, at en person ikke bliver frataget
sit statsborgerskab til statsløshed, hvis den pågældende har
mulighed for at opnå et andet statsborgerskab ved den blotte
registrering hos et andet lands myndigheder, uden at der er
efterladt et skøn til disse myndigheder, og at personen i en
sådan situation derfor ikke vil kunne påberåbe sig konventi-
onernes beskyttelse mod at blive frataget sit statsborgerskab.
Der kan i den forbindelse henvises til bemærkningerne til
lovforslaget, som trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, L
38 som fremsat.
Ordningen med administrativ fratagelse udelukker ikke, at
en mindreårig kan få frataget sit statsborgerskab. Ordningen
omfatter som udgangspunkt alle danske statsborgere, uanset
hvordan de har erhvervet dansk indfødsret. Den omfatter så-
ledes f.eks. både personer, som har erhvervet dansk indføds-
ret ved fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved naturali-
sation. Det er dog en betingelse for fratagelse af dansk ind-
fødsret, at den pågældende ikke derved bliver statsløs. I alle
sager foretages der som anført ovenfor under pkt. 2.1.3 en
proportionalitetsvurdering af fratagelsens betydning for den
pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Pro-
portionalitetsvurderingen er på linje med den proportionali-
tetsafvejning, der foretages ved domstolene i forbindelse
med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i ind-
fødsretsloven, som omhandler frakendelse af dansk indføds-
ret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelo-
vens kapitel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af
dansk indfødsret har for en person, beror på en konkret vur-
dering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering
bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til
landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den på-
gældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse
bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons
ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle fa-
miliemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den på-
gældendes rødder, herunder om familien har en langvarig
tilknytning til Danmark. Den pågældendes alder og omstæn-
dighederne omkring den pågældendes handlemåde vil indgå
i proportionalitetsvurderingen.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som
trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, L 38 som fremsat,
vil fratagelsen af en forælders statsborgerskab ikke medføre,
at den pågældendes børn under 18 år fratages deres statsbor-
gerskab.
Siden lovens vedtagelse er der truffet afgørelse om admini-
strativ fratagelse af dansk statsborgerskab i 6 sager vedrø-
rende personer, som opholder sig i udlandet. Det har i alle 6
tilfælde været vurderingen, at de pågældende var dobbelt
statsborgere. Der er i alle tilfælde blevet foretaget partshø-
ringer via e-boks, da ingen af de 6 personer har været undta-
get fra Offentlig Digital Post, ligesom afgørelserne i alle
sagerne er blevet meddelt gennem e-boks.
Ingen af de 6 personer er siden kommet til Danmark.
I 3 af disse sager har de pågældende personer og deres parts-
repræsentanter efter at have modtaget afgørelserne i e-boks
påklaget den administrative afgørelse om fratagelse af stats-
borgerskab til domstolene. I de 3 sager er indbringelse for
domstolene sket inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse,
og reglerne om partsindsigt er blevet iagttaget. Der er endnu
ikke afsagt dom i nogen af sagerne. I ingen af disse sager
har der været oplysninger, der kræver særlig domstolsbe-
handling, jf. ovenfor under pkt. 2.1.1 om den særlige proce-
dure, som er etableret i de tilfælde, hvor justitsministeren
har vurderet, at en person har udvist en handlemåde, som er
til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, og afgørel-
sen således i væsentligt omfang hviler på oplysninger, der af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den per-
son, vurderingen angår.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er aktuelt i gang
med at afdække statsborgerskabsforholdene i flere sager.
Gennemførelsen af en fratagelsessag forudsætter både, at det
kan dokumenteres, at den pågældende har dobbelt statsbor-
gerskab, og at vedkommende er til alvorlig skade for Dan-
marks vitale interesser. Det kan efter omstændighederne væ-
re forbundet med udfordringer for myndighederne at tilveje-
bringe sådanne oplysninger. Det kan f.eks. i forhold til nogle
lande være vanskeligt at fremskaffe oplysninger om stats-
borgerskabsforhold. Hertil kommer de generelle udfordrin-
ger, der er forbundet med at dokumentere handlinger, der er
foretaget i konfliktzoner langt fra Danmark.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
retssikkerheden er sikret ved, at den administrative fratagel-
se er ledsaget af nødvendige processuelle garantier, herun-
der partsrettigheder og muligheden for at indbringe afgørel-
sen for domstolene. De pågældende personer ses ikke at ha-
ve været fritaget tilslutningen til e-boks, hvorfor de er blevet
partshørt og har fået meddelt afgørelserne via e-boks. Som
det fremgår under pkt. 2.1.6, er det som udgangspunkt mu-
ligt at partshøre via e-boks, selvom den pågældende er rejst
ud af landet. Det følger af lov om Digital Post fra offentlige
afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk.
1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på
15 år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark),
8
ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsæt-
ter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågæl-
dende anmoder om fritagelse.
Indførelsen af muligheden for administrativ fratagelse af
statsborgerskab betyder efter Udlændinge- og Integrations-
ministeriets opfattelse, at fratagelse af statsborgerskab i dag
kan ske væsentligt hurtigere end tidligere. Som det er be-
skrevet ovenfor, var det før lovændringen en forudsætning
for frakendelse af dansk indfødsret, at den pågældende var
indrejst i Danmark igen og blev dømt for overtrædelse af en
eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 eller
13, førend der tillige ved dom kunne ske frakendelse af på-
gældendes statsborgerskab.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at der er klare holdepunkter for, at loven har vir-
ket efter hensigten og medvirket til i højere grad end tidlige-
re at sikre, at personer der har udvist en handlemåde, der er
til alvorlig skade for landets vitale interesser, ikke kommer
til Danmark.
2.3. Andre landes erfaringer
Udenrigsministeriet har på Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets opfordring i perioden fra den 23. april 2020 til den
1. juni 2020 sendt en høring til afdækning af andre landes
erfaringer med fratagelse af statsborgerskab til følgende lan-
de:
Irland, Østrig, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Storbritannien,
Norge, Australien, USA, Nederlandene, Finland, Belgien,
Luxembourg, New Zealand og Canada.
Der er modtaget svar fra alle de hørte lande.
Det fremgår af høringssvarene bl.a., at der kan ske admini-
strativ fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.
i Tyskland, Nederlandene, Østrig, New Zealand, Schweiz,
Storbritannien, Irland, Finland, Frankrig og Australien.
Det fremgår af Finlands høringssvar, at der i Finland kun
kan ske administrativ fratagelse af statsborgerskab, når på-
gældende er dømt for en eller flere forbrydelser begået mod
Finlands vitale interesser.
Derudover fremgår det af Frankrigs høringssvar, at der i
Frankrig kan ske administrativ fratagelse af statsborgerskab,
når pågældende enten er dømt for eksempelvis forbrydelser,
der er imod nationens fundamentale interesser eller en lov-
overtrædelse, der kan karakteriseres som en terrorhandling,
eller i tilfælde hvor en person har begået ”landskadelig virk-
somhed”, det vil sige når en person har handlet til fordel for
en fremmed stat på en måde, der ikke er forenelig med
franske interesser.
Det fremgår af Australiens høringssvar, at der i Australien
kan fratages statsborgerskab ved ministerbeslutning på bag-
grund af en terrorrelateret dom resulterende i mere end seks
års fængsling, eller administrativt på baggrund af terrorrela-
teret adfærd, som anses for at være uforeneligt med troskab
til Australien. Den adfærdsbaserede fratagelse fungerer såle-
des, at en australsk statsborger med øjeblikkelig virkning
automatisk fratages sit statsborgerskab, hvis personen på
udenlandsk territorium tjener i en anden stats militær, som
er i krig med Australien eller et allieret land, eller kæmper
for, eller på anden måde er i tjeneste i en erklæret terroror-
ganisation.
Endvidere fremgår det af høringssvarene bl.a., at der i for-
bindelse med den administrative fratagelse af statsborger-
skab skal ske partshøring af den pågældende i Irland, Neder-
landene, Schweiz, Østrig, New Zealand og Frankrig.
Ifølge høringssvarene er der mulighed for at parten kan ind-
bringe den administrative fratagelse af statsborgerskab for
domstolene i Irland, Storbritannien, Finland, Nederlandene,
Schweiz, Østrig, New Zealand, Frankrig og Australien. Det
fremgår af Tysklands høringssvar, at der kun er mulighed
for at påklage afgørelsen om administrativ fratagelse af
statsborgerskab, såfremt den pågældende befinder sig i
Tyskland.
Ifølge høringssvarene er muligheden for administrativ frata-
gelse af statsborgerskab benyttet i forhold til konkrete sager
vedrørende fremmedkrigere m.v. i Irland, Nederlandene,
Schweiz, Østrig, Frankrig og Australien.
I Nederlandene er der i perioden fra 1. januar 2017 til 24. ja-
nuar 2020 blevet frataget statsborgerskabet fra 1 person,
som var blevet dømt for en terrorhandling. Der er 4 verse-
rende sager. I samme periode har 14 personer, der befinder
sig i udlandet, administrativt fået frataget deres nederland-
ske statsborgerskab på grund af, at de har tilsluttet sig terro-
rorganisationer. Det fremgår endvidere af Nederlandenes
høringssvar, at der i øjeblikket pågår en evaluering af imple-
menteringen af ordningen i Nederlandene med henblik på at
afdække, om der har været den ønskede effekt. Resultatet af
evalueringen ventes i 2020.
I Østrig har 4 mistænkte fremmedkrigere administrativt fået
frataget deres østrigske statsborgerskab. Der er 10 verseren-
de sager i Østrig. Tre sager i Østrig er blevet indbragt ved
domstolene, hvor den ene sag er blevet omgjort af domsto-
len, da personen ikke var dobbelt statsborger som først anta-
get.
I Frankrig har 14 personer fået frataget deres franske stats-
borgerskab i perioden fra 1998 til oktober 2019. 13 af disse
personer fik frataget deres franske statsborgerskab på grund
af domme for terrorisme. Flere af disse personer har været
fremmedkrigere i Syrien.
I Australien er der offentligt kendskab til 12 tilfælde, hvor
personer automatisk har fået frataget deres statsborgerskab
som følge af terrorrelateret adfærd siden 2015, herunder 5
fremmedkrigere der kæmpede for Islamisk Stat. I Australien
informeres en person om frakendelse af sit australske stats-
9
borgerskab via brev, e-mail eller kontakt på de sociale me-
dier, hvis personen ikke kan være fysisk til stede.
I Schweiz har 1 person administrativt fået frataget sit
schweiziske statsborgerskab. Den pågældende person havde
relation til jihadisme og befandt sig i Syrien.
I Irland verserer der 2 sager om administrativ fratagelse af
statsborgerskab, men der er endnu ikke truffet endelig afgø-
relse i nogle af sagerne. Irland anfører i høringssvaret, at det
er vurderingen, at Irland har de rette instrumenter til at frata-
ge statsborgerskaber.
I Storbritannien er der blevet frataget statsborgerskab fra
fremmedkrigere uden, at antallet er oplyst. I februar 2019
blev en kvinde under stor mediebevågenhed frataget sit bri-
tiske statsborgerskab, efter at være udvandret til Syrien og
have tilsluttet sig Islamisk Stat i 2015. Den pågældende har
påklaget afgørelsen om fratagelse af hendes statsborgerskab.
Special Immigration Appeals Commission (SIAC) dømte i
februar 2020, at der ikke var tale om en ulovlig fratagelse af
statsborgerskab, idet hun ikke ville blive efterladt statsløs,
da hun var berettiget til statsborgerskab i Bangladesh. Afgø-
relsen er appelleret.
I juli 2020 afgjorde en appeldomstol, at den pågældende har
ret til at komme til Storbritannien for at deltage i retssagen
om hendes statsborgerskab. Det britiske indenrigsministeri-
um har appelleret afgørelsen og anmodet om, at den ikke
implementeres, før appellen behandles. Sagen vedrørende
spørgsmålet om indrejse skal behandles af den britiske hø-
jesteret.
Der er ikke blevet frataget statsborgerskab fra fremmedkri-
gere i Finland, Tyskland og New Zealand.
I Tyskland har det siden den 9. august 2019 været muligt at
frakende personer deres tyske statsborgerskab på grund af
deltagelse i en terrororganisation. Bestemmelsen er endnu
ikke blevet anvendt blandt andet på grund af, at bestemmel-
sen ikke er tillagt tilbagevirkende kraft.
I New Zealand er der ingen personer, som har fået frataget
sit newzealandske statsborgerskab på grund af terrorrelatere-
de aktiviteter. Der er i alt 14 personer, som i perioden januar
2012 til december 2018 er blevet frakendt deres newzea-
landske statsborgerskab. Årsagerne hertil er ikke offentlige.
Der kan ske frakendelse af statsborgerskab ved dom fra
fremmedkrigere m.v. i Norge, USA. og Belgien.
Ifølge høringssvaret fra USA er der ikke oplysninger om an-
tallet af frakendelse. Det sker meget sjældent, at personer,
der har haft amerikansk statsborgerskab i mere end 5 år, fra-
kendes deres statsborgerskab.
Det fremgår af Norges høringssvar, at der endnu ikke er sket
frakendelse af statsborgerskab ved dom.
Belgien har ikke i høringssvaret oplyst om antal af frakendte
statsborgerskaber ved dom.
Frakendelse og/eller fratagelse af statsborgerskab fra frem-
medkrigere er ikke muligt i Canada og Luxembourg, med-
mindre statsborgerskabet er opnået ved svig.
I perioden fra 2015-2017 var det i Canada muligt admini-
strativt at fratage personer med dobbelt statsborgerskab de-
res canadiske statsborgerskab pga. bl.a. terrorisme. Ordnin-
gen i Canada blev afskaffet da partiet de Liberale overtog
regeringsmagten. Der var 1 person, som blev frakendt sit
statsborgerskab, men personen fik sit canadiske statsborger-
skab tilbage i 2017, da ordningen blev afskaffet.
Høringssvarene er oversendt til Folketinget i forbindelse
med orienteringen af Folketinget om, at lovforslaget er sendt
i ekstern høring.
2.4. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at erfaringer-
ne hidtil har vist, at loven har virket efter hensigten, og at lo-
ven har medvirket til i højere grad end tidligere at sikre, at
personer der har udvist en handlemåde, der er til alvorlig
skade for landets vitale interesser, ikke kommer til Dan-
mark. Der er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering ikke holdepunkter for ud fra retssikkerhedsmæssi-
ge betragtninger at ophæve ordningen. Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet har i den forbindelse blandt andet lagt
vægt på, at der er tale om en ordning, som er ledsaget af de
nødvendige processuelle garantier, herunder muligheden for
at indbringe afgørelsen for domstolene.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at der fortsat er og vedvarende vil være
behov for muligheden for administrativt at kunne fratage en
person sit danske statsborgerskab, uden at der stilles krav
om, at pågældende skal være dømt ved en domstol i Dan-
mark, samt at det vil være muligt at fratage statsborgerska-
bet, mens den pågældende person stadig befinder sig i ud-
landet.
Behovet for fortsat at have mulighed for administrativt at
kunne fratage en person sit danske statsborgerskab under-
støttes til dels af flere af høringssvarene fra de andre lande,
som gennemgået under pkt. 2.3, hvor det fremgår, at der i
flere lande er lignende ordninger med administrativ fratagel-
se af statsborgerskabet, og hvor ordningerne i de seneste år i
flere tilfælde er blevet anvendt over for fremmedkrigere.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter ministeriets op-
fattelse ikke – på baggrund af erfaringerne fra andre lande –
bør laves justeringer i den etablerede ordning med bl.a. en
hjemmel i indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, hvorefter det er
retten, som bestemmer, hvordan den, som er blevet frataget
sin danske indfødsret, i tilfælde af, at vedkommende ophol-
der sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for ret-
ten.
10
På denne baggrund foreslås det at ophæve solnedgangsklau-
sulen i lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ud-
lændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmed-
krigere m.v.), og opretholde muligheden for efter den 1. juli
2021 administrativt at kunne fratage dansk statsborgerskab
fra personer med dobbelt statsborgerskab, der har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inte-
resser.
Der foreslås ikke ændringer af selve ordningen med admini-
strativ fratagelse af statsborgerskab.
3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
Da der ikke foreslås ændringer af ordningen med admini-
strativ fratagelse, kan der henvises til vurderingerne af lo-
vens overensstemmelse med grundlovens og internationale
forpligtelser, som er foretaget i forbindelse med lovforslag
nr. L 38 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlæn-
dingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrige-
re m.v.), som fremsat den 22. oktober 2019, og som er trykt
i Folketingstidende 2019-2020, A, som fremsat. I disse be-
mærkninger til lovforslaget gennemgås forholdet til grund-
loven, Europarådets konvention af 6. november 1997 om
statsborgerret (statsborgerretskonventionen), FN’s konven-
tion af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekon-
ventionen) og Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK) er gennemgået, og det vurderes, at loven er i
overensstemmelse med grundloven og Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget er en videreførelse af gældende regler og vil
derfor ikke medføre ændret administration eller have økono-
miske konsekvenser i forhold til, hvad der er gældende i
dag.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at en person, som har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inte-
resser, af udlændinge- og integrationsministeren kan frata-
ges sin danske indfødsret efter de betingelser, der er fastsat i
indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, også efter den 1. juli 2021.
Ved afgørelsen om fratagelse kan der lægges vægt på hand-
linger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i
det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom
efter nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget. Herved
forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af
gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13, der kunne danne grundlag for
frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.
Det er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til en administrativ
fratagelse, at den pågældende forud for ikrafttræden af lov
om ændring af lov om indfødsret og udlændingeloven (Fra-
tagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) uden til-
ladelse er indrejst i et område omfattet af straffelovens § 114
j, stk. 3.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. august
2020 til den 22. september 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International,
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-
wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, DFUNK
– Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-
diskrimination, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Fore-
ning i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvsty-
re), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Uni-
versitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-
neskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud
Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforenin-
11
gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),
Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og
bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red
Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsad-
vokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minori-
teter, samtlige byretter, SOS Racisme, Work-live-stay sou-
thern denmark, UNHCR, Ældresagen, Ægteskab uden græn-
ser, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser /merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget er en videreførelse af
gældende regler og vil derfor ikke ha-
ve økonomiske konsekvenser i for-
hold til, hvad der er gældende i dag.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget er en videreførelse af
gældende regler og vil derfor ikke
medføre ændret administration i for-
hold til, hvad der er gældende i dag.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Indfører fortsat mulighed for admini-
strativ fratagelse af dansk indfødsret
efter den 1. juli 2021.
Klima- og miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mini-
mumskrav
i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om ændring af lov om dansk
indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborger-
skab fra fremmedkrigere m.v.), at loven ophæves den 1. juli
2021, medmindre andet bestemmes inden denne dato.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, som blev indført med
lov nr. 1057, om ændring af lov om dansk indfødsret og ud-
lændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmed-
krigere m.v.), kan udlændinge- og integrationsministeren
12
administrativt fratage en persons danske statsborgerskab i
tilfælde, hvor en person med dobbelt statsborgerskab har ud-
vist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vi-
tale interesser.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1. i bemærkningerne til lovforslaget.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, i lov nr. L 38 af 24. oktober 2019
lov om ændring af dansk indfødsret og udlændingeloven
(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) op-
hæves.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 vil medføre,
at lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra frem-
medkrigere m.v.) opretholdes uden tidsbegrænsning.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i § 3 indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved konge-
lig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om
dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af stats-
borgerskab fra fremmedkrigere m.v.) foretages følgende æn-
dring:
§ 3 ---
Stk. 2. Loven ophæves den 1. juli 2021, medmindre andet
bestemmes inden denne dato.
1. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. ---
14