Fremsat den 8. oktober 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 8. oktober 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om CO2-kvoter1)
(Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU-retsakter forud for 4.
kvotehandelsperiode, herunder justering af klageregler m.v.)
§ 1
I lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af
14. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af
13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af
Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275,
side 32, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018, EU-
Tidende 2018, nr. L 76, side 3. Loven indeholder end-
videre bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april
2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-
rende energikilder og om ændring og senere ophævelse
af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende
2009, nr. L 140, side 16. I loven er der medtaget visse
bestemmelser fra Kommissionens forordning
2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæs-
sige og administrative forløb af auktioner over kvoter
for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindel-
se med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning
for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kom-
missionens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013,
om oprettelse af et EU-register i hen-hold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF
og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011,
EU-Tidende 2013, nr. L 122, side 1, Kommissionens
forordning 2019/1122/EU om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
for så vidt angår driften af EU-registeret indeholder
regler om EU-registeret, EU-Tidende 2019, nr. L 177,
side 3, Kommissionens gennemførelsesforordning
2018/2066/EU af 19. december 2018 om overvågning
og rapportering af drivhusgasemissioner i med-før af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og
om ændring af Kommissionens forordning
2012/601/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 1,
Kommissionens forordning 2018/2067/EU af 19. de-
cember 2018 om verifikation af data og om akkredite-
ring af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr.
L 334, side 94, og Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning 2019/1842/EU om regler for anvendelsen af
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 76,
side 3. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2019/1122/EU om supplerende regler til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registeret indeholder regler om EU-registeret, EU-Tidende 2019, nr. L 177, side 3,
Kommissionens gennemførelsesforordning 2018/2066/EU af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning 2012/601/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 1,
Kommissionens forordning 2018/2067/EU af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 334, side 94, og Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/1842/EU om
regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af
emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet, EU-Tidende 2019, nr. L 282, side 20. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2020-21
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2019-88755
DB000181
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gra-
tistildelingen af emissionskvoter som følge af ændrin-
ger i aktivitetsniveauet, EU-Tidende 2019, nr. L 282,
side 20. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivel-
sen af disse bestemmelser i loven er således udelukken-
de begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«
2. I § 1 og § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »en ordning« til: »et
system«.
3. I § 1 udgår »og kreditter«.
4. § 2, nr. 5, affattes således:
»5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske person,
der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører
en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, el-
ler ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er
ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en
operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charter-
flyvninger til rådighed for offentligheden med henblik
på personbefordring, godstransport eller transport af
postforsendelser.«
5. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »Fællesskabet« til: »Uni-
onen«.
6. § 4, stk. 1, affattes således:
»Loven finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter og
drivhusgasser, der er omfattet af kvotedirektivet, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober
2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgase-
missioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv
96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter.«
7. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om:
1) Afgørelser, som træffes efter denne lov, regler udstedt i
medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet
af loven, herunder i hvilke tilfælde der skal søges om
godkendelse, tilladelse m.v., og ændring af disse.
2) Indholdet og formen af ansøgninger efter nr. 1.
3) Betaling for ministerens omkostninger ved fastsættelse
af drivhusgasudledningen eller aktivitetsniveauer, hvis
disse ikke er rapporteret i overensstemmelse med den-
ne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller
EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Betalings-
pligten kan pålægges den rapporteringspligtige og om-
fatte alle omkostninger ved sagsbehandlingen, herunder
eventuel til sagkyndig bistand.«
8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Udledningstilladelse til driftsledere«
9. Efter § 15 indsættes:
»Kapitel 3a
Driftsforbud for luftfartsoperatører
§ 15 a. Opfylder en luftfartsoperatør ikke sine forpligtel-
ser efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller
EU-retsakter om forhold omfattet af loven, kan klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren efter samråd med transport-,
bygnings- og boligministeren anmode Kommissionen om at
træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud i overens-
stemmelse med reglerne i kvotedirektivets art. 16.«
10. Før § 16 indsættes:
»Kapitel 3 b
Tilbagekaldelse af afgørelser m.v.«
11. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
EU-registeret og Kyotoregisteret«
12. I § 21, stk. 1, ændres »efter denne lov« til: »efter denne
lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om
forhold omfattet af loven«.
13. § 22, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at visse kreditter ikke må indsættes på konti
i Kyotoregisteret.«
14. § 23 ophæves.
15. I § 31, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »drivhusgasudled-
ning«: »eller aktivitetsniveauer«.
16. I § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres »danske konti i EU-registe-
ret« til: »konti i det danske Kyotoregister samt danske konti
i EU-registeret«.
17. I § 35, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »overvågningspla-
ner«: »eller overvågningsmetodeplaner«.
18. I § 37, stk. 1, udgår »kreditter eller«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
2
Bemærkninger til lovforslaget.
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrunden for ændringslovforslaget
2.1. Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v.
2.1.1. Formål og omfang
2.1.2. Funktionsmåde
2.1.3. Gratistildeling og kulstoflækage
2.1.4. Samspil med andre kvotehandelsordninger
2.1.5. Handelsperioder og løbende stramning
2.1.6. Information og årlige rapporter m.v.
2.2. Kvoteordningens administration i Danmark
2.2.1. Myndighedsstruktur m.v.
2.2.2. Kvoteordningens regulering
2.3. Ændringer i EU-retsakter og international ret
2.3.1. Overgangen fra 3. til 4. kvotehandelsperiode
2.3.2. Afslutningen på Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode
2.3.3. Parisaftalen
2.3.4. Luftfarten og ICAO’s markedsbaserede mekanisme på luftfartsområdet (CORSIA)
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Justeringer i anledning af afslutningen af Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2 Justeringer vedrørende luftfartsoperatører
3.2.1. Gældende ret
3.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Justeringer vedrørende reglerne om kvotetildeling
3.3.1 Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4 Øvrige justeringer
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Øvrige offentlige implementeringskonsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Erhvervslivets byrder
5.2. Øvrige konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at tilpasse lov om CO2-kvoter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14. december 2016 (heref-
ter: »kvoteloven«), så loven afspejler ændringer, der er fore-
taget i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Unionen (herefter »kvotedirekti-
vet«).
Kvotelovens vigtigste funktion er at skabe den lovgivnings-
mæssige ramme for implementering af kvotedirektivet. Det-
te direktiv er et centralt redskab for EU’s klimapolitik og en
forudsætning for, at Danmark kan opnå sine nationale kli-
mamålsætninger. En løbende opdatering af den danske kvo-
telovgivning er med til at sikre, at EU’s kvotehandelssystem
bliver ved med at fungere effektiv og efter direktivets hen-
sigt.
Den seneste direktivændring er gennemført med vedtagelsen
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af
14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at
styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lave-
missionsinvesteringer og afgørelse 2015/1814/EU (herefter:
»ændringsdirektivet«). Ændringerne er primært en følge af,
at EU’s kvotehandelssystem med udgangen af 2020 overgår
fra kvotehandelsperiode 3 til kvotehandelsperiode 4, hvilket
også har medført en række ændringer i de øvrige EU-retsak-
ter, der danner baggrund for kvoteloven.
Ændringsdirektivet er i Danmark implementeret ved be-
kendtgørelse nr. 1005 af 27. september 2019 om CO2-kvoter
(herefter: »kvotebekendtgørelsen«), som i overensstemmel-
se med ændringsdirektivets implementeringsfrist er trådt i
kraft den 9. oktober 2019. Ændringer i nærværende lovfor-
lag, der relaterer sig ændringsdirektivet, har følgelig ikke
karakter af en egentlig implementering af EU-ret, men af
konsekvensrettelser i forbindelse med lovens løbende vedli-
geholdelse. De retlige pligter, der har påhvilet Danmark som
følge af ændringsdirektivets implementeringsfrist, er således
blevet opfyldt i 2019 gennem udstedelsen af den reviderede
kvotebekendtgørelse.
Kvoteloven implementerer ud over kvotedirektivet tillige in-
ternationale regler om FN-klimakreditter i henhold til Kyo-
toprotokollen under FN’s Klimakonvention (UNFCCC).
Derfor indeholder lovforslaget også ændringer som følge af,
at Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode udløber med
udgangen af 2020. Kyotoprotokollen er en vedtagelse, der
udmønter dele af UNFCCC’s målsætninger, idet konventio-
nens tekst for eksempel ikke indeholder bindende målsæt-
ninger for udledningsreduktioner i enkelte lande.
Lovforslaget indebærer på denne baggrund for det første
ændringer, der tager højde for, at FN-klimakreditter efter
udledningsåret 2020 ikke længere kan anvendes af virksom-
heder til at opfylde kvoteforpligtelser. I denne forbindelse
foreslås det, at omtalen af ”kreditter” udgår forskellige ste-
der i kvoteloven. Samtidig bortfalder med udgangen af Kyo-
toprotokollens 2. forpligtelsesperiode behovet for en eksi-
sterende hjemmel i lovens § 22, stk. 4, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte bestemte reg-
ler om klimakreditter, idet ministeren dog ifølge forslaget
bør bevare sin adgang til at opretholde et eksisterende for-
bud mod visse kredittyper, der kan være forbundet med en
hæftelsesrisiko for staten.
Endvidere foreslås en ophævelse af lovens § 23, som blandt
andet bemyndiger ministeren til at tillade og regulere klima-
kreditprojekter i henhold til Kyotoprotokollen. Dette æn-
dringsforslag har sin baggrund i, at der på grundlag af gæl-
dende vedtagelser ifølge EU᾽s retsopfattelse vil mangle et
FN-retligt grundlag for at igangsætte sådanne kreditprojek-
ter efter 2020. En nyregulering af klimakreditområdet bør
derfor afvente eventuelle FN-beslutninger om regler for
fremtidige markedsmekanismer for handel med klimakredit-
ter under FN’s klimakonvention (UNFCCC).
For det andet indebærer forslaget en lovregulering af luft-
fartsoperatørers klageadgang i de meget sjældne situationer,
hvor Danmark kan se sig nødsaget til at anmode Kommissi-
onen om at nedlægge et helt eller delvist driftsforbud på
grund af operatørens manglende overholdelse af kvotelov-
givningens bestemmelser. Den eksisterende procedure her-
for er fastsat på bekendtgørelsesniveau. Dette anses dog ik-
ke længere for hensigtsmæssigt, blandt andet fordi den gæl-
den procedure kan føre til situationer, hvor Danmark ikke
uhindret kan efterkomme sin pligt til at inddrage EU-Kom-
missionen, såfremt det ikke har vist sig muligt at håndhæve
kvoteordningens regler over for en konkret luftfartsoperatør.
For det tredje foreslås en regulering af klageadgangen ved
afgørelser om fastsættelse af produktionsenheders aktivitets-
niveau. Energistyrelsens pligt til at fastsætte en produktions-
enheds aktivitetsniveau i visse situationer er ny og følger af
nyligt vedtagne EU-retsakter. Efterkommer en operatør ikke
sin pligt til at rapportere aktivitetsniveauer, kan de udgifter,
der er forbundet med en myndighedsafgørelse herom, ifølge
forslaget pålægges operatøren på samme måde, som det iføl-
ge eksisterende regler allerede er tilfældet ved manglende
rapportering af drivhusgasudledning.
Herudover foreslås enkelte justeringer for at tydeliggøre
pligter eller håndhævelsesmuligheder på kvotelovens områ-
de. Disse forslag er helt overvejende af præciserende eller
ren sproglig karakter, og der er i denne forbindelse fundet
grundlag for nogle regelforenklinger.
2. Baggrunden for ændringslovforslaget
I det følgende gives en oversigt over EU’s kvotehandelssy-
stem, herunder ordningens funktionsmåde og administration
i Danmark. Endvidere beskrives de ændringer i EU-retsakter
og international ret, der danner baggrund for lovforslaget.
2.1. Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v.
4
EU’s regler for handel med kvoter for drivhusgasemissioner
samt den nationale lovgivning, der udmønter disse, sam-
menfattes under betegnelsen »det europæiske kvotehandels-
system«. Den engelske forkortelse »EU ETS« er blevet en
gængs betegnelse i Danmark og vil også blive anvendt i det
følgende, sammen med betegnelsen »kvoteordningen«.
2.1.1. Formål og omfang
Kvoteordningen har til formål at fremme reduktionen af
drivhusgasemissioner på en økonomisk effektiv måde. Der-
ved bidrager ordningen til at opnå de reduktionsniveauer,
som EU’s medlemslande har forpligtet sig til under FN’s
klimakonvention (UNFCCC), og som videnskabeligt anses
for påkrævet for at undgå omfattende globale klimaændrin-
ger. Ordningen dækker ca. 45 pct. af EU’s drivhusgasudled-
ninger.
Kvoteordningen dækker drivhusgasudledninger fra elpro-
duktion, fjernvarme, industrianlæg, olie- og gasproduktion
samt flytrafik. Industriens emissioner opstår som regel ved
fyring af kedler med fossile brændsler, men kvoteordningen
omfatter også en række procesemissioner, for eksempel ved
produktion af cement, glas, tegl, stål og mineralolieproduk-
ter.
I alt dækker EU ETS ca. 11.500 energiintensive stationære
anlæg i Europa, herunder ca. 330 danske anlæg, der fordeler
sig på ca. 200 virksomheder. På luftfartsområdet dækker EU
ETS samtlige operatører, der har udført luftfartsaktiviteter i
europæisk luftrum siden 2005, men kun nogle få hundrede
af disse anses for at være aktive. De danske kvotemyndighe-
der er tildelt det formelle ansvar for færre end 50 globale
luftfartsoperatører med aktuelle eller tidligere aktiviteter i
Europa, hvoraf ca. 9 operatører reelt er aktive i dag.
De fleste danske stationære anlæg under kvoteordningen
findes inden for de energi- og varmeproducerende sektorer.
Mange anlæg har forholdsvis beskedne udledninger og til-
hører for eksempel små varmeværker, gartnerier eller hospi-
taler, ligesom ordningen omfatter reserve- og backupanlæg,
der sjældent tages i brug. Der findes imidlertid også anlæg
med betydelige løbende udledningsmængder, såsom store
industrianlæg eller de resterende store kulkraftværker.
Der er følgelig stor spredning i omfanget af den klimabelast-
ning, der udgår fra virksomheder under kvoteordningen. I
den danske del af ordningen udleder næsten 80 pct. af de
stationære enheder færre end 25.000 ton CO2-ækvivalenter
af fossil oprindelse, og udledningen kan hos nogle enheder
ligge på eller nær nul flere år i træk. Derimod ligger seks
danske produktionsenheder på årlige udledningsniveauer på
mere end 500.000 ton.
Udledningsniveauet hos virksomheder under kvoteordnin-
gen er støt faldende hen over årene, ligesom antallet af dan-
ske produktionsanlæg omfattet af ordningen er vigende i
takt med den grønne omstilling. Især omstillingen af energi-
og varmeproduktionen til vedvarende energikilder har med-
ført en betydelig reduktion af udledningsniveauerne siden
kvoteordningens start i 2005.
2.1.2. Funktionsmåde
Kvotehandelssystemet er en markedsbaseret ordning, hvor
udledningsrettigheder (kvoter) sættes i omløb ved offentlige
auktioner og efterfølgende kan handles på et sekundærmar-
ked. Hensigten med den markedsbaserede ordning er, at
markedsmekanismerne resulterer i en fleksibel prisdannelse
for CO2-udledning. Denne fleksibilitet skal sikre, at udleder-
ne handler udledningsrettigheder og gennemfører drivhus-
gasreduktioner på den mest omkostningseffektive måde. For
at muliggøre privat ejerskab og overdragelse af kvoter, er
der etableret et fælles EU-kvoteregister. Dette indeholder
konti for de virksomheder, der er forpligtet til at være om-
fattet af kvotehandelssystemet, samt frivillige handelskonti,
da CO2-kvoter i udgangspunktet kan ejes og handles af alle.
Reglerne indebærer, at de omfattede virksomheder skal
overvåge og rapportere deres drivhusgasudledninger omreg-
net til CO2-ækvivalenter.
Hvert år skal virksomhederne indlevere (returnere) et antal
CO2-kvoter til staten svarende til sidste års fossile CO2-ud-
ledning i ton. EU udsteder kun et bestemt, og konstant fal-
dende, antal kvoter hvert år. Efter en lang periode med lave
markedspriser på CO2-kvoter er prisen i de senere år steget.
Dette har alt andet lige givet virksomhederne et voksende
incitament til at planlægge og gennemføre en omlægning af
deres energianlæg fra fossile til vedvarende energikilder.
2.1.3. Gratistildeling og kulstoflækage
Kvotereglerne indeholder en støtteordning, som giver be-
stemte industrier adgang til tildeling af gratiskvoter. Tilde-
ling af gratiskvoter skal sikre en gradvis indfasning af kvo-
teordningens økonomiske byrder. Tildelingsreglerne tager
især hensyn til de brancher, der anses for at være udsat for et
særligt stort globalt konkurrencepres. Derved skal det und-
gås, at europæisk produktion udflytter til tredjelande med en
lavere standard for klimabeskyttelse. Denne udflytningspro-
blematik kendes under betegnelsen »kulstoflækage« (carbon
leakage).
2.1.4. Samspil med andre kvotehandelsordninger
EU ETS omfatter i dag 27 EU-lande samt de tre EØS lande
Norge, Island og Lichtenstein. Dertil kommer, at Storbritan-
nien fortsætter i EU ETS frem til udgangen af 2020. EU har
desuden indgået en såkaldt linking-aftale med Schweiz. Af-
talen tillader fra 2020, at kvoterettigheder kan blive udvek-
slet mellem registrene for henholdsvis EU ETS og det
schweiziske kvotehandelssystem CH ETS, også med hen-
blik på at anvende kvoterne til returnering inden for det an-
det system.
5
Da Storbritannien i 2020 har forladt den Europæiske Union,
drøftes der for tiden mulighederne for, at også Storbritanni-
en linker sit CO2-kvotemarked til EU ETS efter 2020, så-
fremt landet skulle vælge at indrette et hertil egnet nationalt
kvotesystem (»UK ETS«).
2.1.5. Handelsperioder og løbende stramning
EU anvender ved sin regulering af CO2-kvoteområdet en
tidsmæssig inddeling i handelsperioder som et instrument til
styring af den udstedte kvotemængde såvel som virksomhe-
ders rettigheder og pligter i henhold til kvoteordningen.
Fremgangsmåden indebærer en gradvis stramning af vilkå-
rene for virksomhederne under ordningen, således at den in-
deværende 3. kvotehandelsperiode (ETS 3, 2013-2020) på
mange parametre gav mere lempelige vilkår for CO2-udle-
derne, end hvad der i kraft af direktivændringer og ændrin-
ger i relaterede EU-retsakter er fastsat for 4. kvotehandel-
speriode (ETS 4, 2021-2030).
Hvor ETS 3 frem til udgangen af 2020 sigter mod en udled-
ningsreduktion på 21 pct. sammenlignet med 2005, er ETS 4
udformet til at øge reduktionsmålet til 43 pct. senest i 2030.
EU’s medlemslande drøfter for tiden, hvorvidt denne mål-
sætning skal strammes yderligere som led i Europas Grønne
Pagt (European Green Deal).
De allerede vedtagne stramninger under ETS 4 udmønter sig
blandt andet i form af færre udledningsrettigheder, der står
til rådighed, og dermed en tendentiel højere markedspris for
CO2-kvoter, færre brancher og virksomheder, der er tilkendt
status som carbon-leakage virksomhed, en hurtigere ned-
trapning af retten til gratiskvoter, samt strengere benchmar-
king som beregningsgrundlag for gratiskvotetildeling. Kun
virksomheder i brancher, der under ETS 4 har opnået car-
bon-leakage status, det vil sige anses som udflytningstruet,
vil ved udgangen af ETS 4 i 2030 fortsat være berettiget til
at modtage gratiskvoter. Fjernvarmeproducenter beholder
dog deres ret til 30 pct. gratistildeling, mens elproducenter
allerede under ETS 3 havde mistet deres tidligere ret til kvo-
tetildeling.
EU har også indført en markedsstabilitetsmekanisme, hvil-
ket allerede har understøttet kvoteprisen i de seneste år.
Endvidere har EU fra udledningsåret 2021 afskaffet en hidtil
eksisterende mulighed, hvorefter udledere i et vist omfang
kunne bytte FN-kreditter fra de nationale Kyotoregistre til
CO2-kvoter i bytteforholdet 1:1. Denne hidtil eksisterende
kobling mellem CO2-kvoter og FN-kreditsystemet er den hi-
storiske baggrund for, at man i Danmark har valgt at regule-
re FN-kreditreglerne, herunder det danske Kyotoregister,
med udgangspunkt i kvotelovgivningen.
2.1.6. Information og årlige rapporter m.v.
For en nærmere uddybning af emner med relation til EU
ETS henvises til den beskrivelse af CO2-kvoteretten og FN-
kreditretten, der var indeholdt i de almindelige bemærknin-
ger til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter
(Folketingstidende 2012/2013, Tillæg C, L 7), særligt pkt. 2
og pkt. 3 e-f.
For en aktuel status på det europæiske kvotemarkeds funk-
tion, herunder om den historiske og forventede udvikling i
de omfattede sektorers emissioner, kan blandt andet henvi-
ses til de årlige publikationer herom fra Kommissionen (se-
nest: »Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet om det europæiske kvotemarkeds funktion« af 31. ok-
tober 2019, COM 2019 557 final) og fra det Europæiske
Miljøagentur EEA (senest: »Trends and projections in the
EU ETS in 2019 - The EU Emissions Trading System in
numbers« af december 2019).
Endvidere kan henvises til EEA’s årlige publikation om sta-
tus på EU’s klimaindsats (senest: »Trends and projections in
Europe 2019 - Tracking progress towards Europe᾽s climate
and energy targets« af 31. oktober 2019), hvor status på EU
ETS beskrives i sammenhæng med EU’s øvrige klimatiltag.
Luftfartens emissioner i Europa er endvidere beskrevet i
rapporten »European Aviation Environmental Report 2019«,
som er udgivet i et samarbejde mellem EU’s luftfartssikker-
hedsagentur EASA, EU’s miljøagentur EEA og EURO-
CONTROL. Denne publikation beskriver også forskellene
mellem EU’s kvoteregler på luftfartsområdet og ICAO’s
globale offsetting-mekanisme for luftfarten, CORSIA.
2.2. Kvoteordningens administration i Danmark
2.2.1. Myndighedsstruktur m.v.
Den nationale administration af kvoteordningen er primært
henført under to myndigheder. Emissionernes overvågning,
rapportering og tilsyn er af klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren delegeret til Energistyrelsen, som dermed er udpe-
get som den nationale kompetente myndighed (CA = com-
petent authority) på området. Det er også Energistyrelsen,
der fastsætter virksomhedernes årlige returneringsforpligtel-
ser og tildeler eventuelle gratiskvoter.
Opgaven med at administrere den danske del af EU-kvotere-
gisteret og Kyotoregisteret, herunder konti tilhørende kvote-
omfattede virksomheder og frivillige handelskonti, er af er-
hvervsministeren henlagt til Erhvervsstyrelsen som kvoteo-
rdningens nationale administrator (NA = national admini-
strator). Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med kontohavere og
transaktioner, navnlig fordi CO2-kvoter er defineret som fi-
nansielle instrumenter, der er undergivet EU’s finansregule-
ring (MIFID med videre). Finanstilsynet, skattemyndighe-
derne og SØIK har således adgang til oplysninger i registre-
ne.
Afgørelser ifølge kvotelovgivningen kan i mange tilfælde
indbringes for Energiklagenævnet, som er organisatorisk
placeret som en del af Nævnenes Hus.
6
Da udlederne skal kontrollere rigtigheden af bestemte indbe-
retninger ved hjælp af en uafhængig verifikator, har også
medlemslandenes akkrediteringsorganer betydning for kvo-
teordningens funktion, fordi disse instanser sikrer standar-
den for verifikatorernes arbejde. I Danmark er det akkredit-
eringsfonden DANAK, som varetager opgaven som natio-
nalt akkrediteringsorgan (NAB = national accreditation bo-
dy), men verifikatorer kan også arbejde i Danmark på
grundlag af en akkreditering i et andet EU-land.
2.2.2. Kvoteordningens regulering
Kvoteordningens regler er i det væsentlige baseret på direk-
tiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Unionen (»kvotedirektivet«). Direktivet
er siden sin oprindelige vedtagelse i 2003 blevet ændret ti
gange, ligesom der har været officielle rettelser til direkti-
vets danske sprogversion.
I dansk ret er direktivet gennemført ved lov om CO2-kvoter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14. december 2016 (»kvo-
teloven«). Denne lov blev senest ændret ved lov nr. 1497 af
23. december 2014 om ændring af lov om CO2-kvoter og
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Kvoteloven
er udformet som en rammelov, som i vid udstrækning over-
lader det til klima-, energi- og forsyningsministeren og til
erhvervsministeren at fastsætte de nærmere bestemmelser,
der er nødvendige for at udmønte EU’s kvotehandelssystem
i national ret.
De centrale administrative regelsæt på området er for Ener-
gistyrelsens vedkommende bekendtgørelse nr. 1005 af 27.
september 2019 om CO2-kvoter (»kvotebekendtgørelsen«),
og for Erhvervsstyrelsens vedkommende bekendtgørelse nr.
1636 af 13. december 2017 om EU’s CO2-kvoteregister og
Det Danske Kyoto-register (»registerbekendtgørelsen«).
Dertil kommer et antal mindre bekendtgørelser udstedt af
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Energistyrel-
sen. Heraf vil nogle bekendtgørelser ikke længere være rele-
vante efter udgangen af 2020, hvorfor disse ventes ophævet
samtidig med ikrafttræden af nærværende lovforslag.
Stor betydning for kvoteområdets administration tilkommer
desuden den direkte gældende EU-ret i form af forordninger
og kommissionsafgørelser m.v. Kommissionen har også ud-
stedt et betydeligt antal vejledninger, der skal være med til
at sikre en ensartet administration af kvoteordningen på
tværs af alle medlemslande. Der har i de senere år været en
omfattende indsats med at revidere disse EU-regler og vej-
ledninger forud for 4. kvotehandelsperiodes start den 1. ja-
nuar 2021.
2.3. Ændringer i EU-retsakter og international ret
I dette afsnit beskrives de ændringer i EU’s retsakter og de
globale klimaregler, der danner baggrund for hovedparten af
de foreslåede lovændringer.
2.3.1. Overgangen fra 3. til 4. kvotehandelsperiode
EU’s regulering af kvoteordningen sker med udgangspunkt i
en tidsmæssig inddeling i handelsperioder. Der henvises til
afsnit »2.1. Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v. «
for en uddybende beskrivelse af kvotehandelsperioder og
deres betydning.
Forud for begyndelsen af 4. kvotehandelsperiode i starten af
2021 er der sket en række ændringer i kvotedirektivet, her-
under især gennem vedtagelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018 om ændring
af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgø-
relse 2015/1814/EU (herefter: Ⱦndringsdirektiv 2018/410/
EU«).
Siden den sidste ændring af kvoteloven i 2014 er der endvi-
dere gennemført to direktivændringer, der ikke har krævet
lovtilpasninger, og som primært har betydning for luftfartso-
peratører. Disse to retsakter er henholdsvis »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 421/2014 af 16. april 2014
om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for han-
del med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet med
henblik på i 2020 at gennemføre en international aftale om
anvendelse af en global markedsbaseret foranstaltning i for-
bindelse med emissioner fra international luftfart«, og »Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2392/EU af
13. december 2017 om ændring af direktiv 2003/87/EF for
at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelses-
området for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen
af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021.«
Som følge af de gennemførte direktivændringer er der sket
en revision af store dele af de EU-forordninger og andre di-
rekte gældende EU-retsakter, der indeholder en detaljeret re-
gulering af kvoteordningen.
Af betydning for nærværende lovforslag er blandt andet en
ændring af reglerne om overvågning af udledninger, ifølge
hvilken driftsledere fremover har pligt til at udarbejde over-
vågningsmetodeplaner i tillæg til de allerede eksisterende
overvågningsplaner.
På området for gratistildeling af CO2-kvoter er der blandt
andet sket ændringer, der betyder, at tildelingen fremover i
det væsentlige justeres som følge af ændringer i produkti-
onsenhedernes aktivitetsniveauer, mens det hidtil i højere
grad har været afgørende, hvorvidt der sker ændringer i an-
læggenes kapacitet m.v. På denne baggrund skal driftsledere
fremover sikre en uafhængig verifikation af de aktivitetsda-
ta, de indberetter til myndighederne, og myndighederne har
fået konkrete pligter til at vurdere produktionsenheders ind-
beretning og træffe afgørelse om fastsættelse af aktivitetsni-
veauet.
Reglerne om returnering, det vil sige opfyldelse af pligten til
at indlevere CO2-kvoter svarende til udledningerne i et rap-
porteringsår, er blevet skærpet sådan, at den hidtil eksister-
7
ende mulighed for anvendelse af FN-kreditter bortfalder i
forbindelse med afslutningen på Kyotoprotokollens 2. for-
pligtelsesperiode.
2.3.2. Afslutningen på Kyotoprotokollens 2. forpligtelsespe-
riode
Til og med rapporteringsåret 2020 giver kvotedirektivets ar-
tikel 11 a mulighed for, at virksomheder i kvoteordningen
kan opfylde deres kvoteforpligtelser ved køb af FN-god-
kendte CO2-kreditter af typen CER (Certified Emission Re-
duction), der stammer fra CDM-kreditprojekter. CER kan
ifølge disse regler ombyttes til CO2-kvoter i bytteforhold
1:1. Der er imidlertid fastsat mængdemæssige begrænsnin-
ger for udnyttelsen af denne mulighed, hvorfor den som re-
gel kun vil være relevant for en mindre del af virksomhe-
dens årlige kvoteforpligtelse. Der gælder endvidere bestem-
te restriktioner med henblik på, hvilke typer af projekter der
kan danne grundlag for kreditterne.
CDM (Clean Development Mechanism) er en kreditmeka-
nisme under Kyotoprotokollen, som tillader de mest udvik-
lede lande, de såkaldte »Annex I-lande«, at finansiere klima-
projekter i ikke-Annex I-lande.
Ændringsdirektiv 2018/410/EU har fjernet den hidtidige
mulighed for at opfylde kvoteforpligtelser ved hjælp af FN-
kreditter med virkning fra 1. januar 2021, og relaterede EU-
retsakter er blevet ændret tilsvarende.
Dermed er FN-kreditrettigheder fremover uden relevans for
kvoteordningen. FN-kreditter af typen ERU (Emission Re-
duction Units), der stammer fra JI-kreditprojekter, har ikke
været praktisk muligt at anvende under kvoteordningen efter
den 31. marts 2015.
JI (Joint Implementation) er en kreditmekanisme under
Kyotoprotokollen, som tillader udviklede lande at finansiere
klimaprojekter i andre udviklede lande. I kraft af mekanis-
mens konstruktion har det imidlertid ikke været muligt at vi-
dereføre mekanismen under Kyotoprotokollens 2. forpligtel-
sesperiode, hvis ikrafttræden hidtil er blevet forhindret på
grund et utilstrækkeligt antal ratificerende lande.
Parterne til Kyotoprotokollen er under COP24/CMP14 i
2018 og COP25/CMP15 i 2019 ikke nået til enighed om
fremtiden for Kyotoprotokollens kreditmekanismer, ligesom
der for nærværende ikke er udsigt til, at der aftales nye for-
pligtelsesperioder for tiden efter 2020. Det har i de senere
års forhandlinger været Danmarks og EU’s position, at der
ikke bør være flere forpligtelsesperioder under Kyotoproto-
kollen, og at FN’s mekanismer for klimakreditter fremover
bør være reguleret med udgangspunkt i Parisaftalen.
2.3.3. Parisaftalen
Parisaftalen er ligesom Kyotoprotokollen en global aftale
om, hvordan målsætningerne i FN’s klimakonvention
(UNFCCC) skal udmøntes, herunder med konkrete meka-
nismer og reduktionsmålsætninger for de enkelte parter.
Ifølge Parisaftalens artikel 4, stk. 9 skal hver deltagende part
hvert femte år meddele et nationalt fastlagt klimabidrag
(NDC), blandt andet til reduktion af de globale udledninger
af drivhusgasser. I henhold til beslutningsteksten (1/CP21)
skal parter med en NDC gældende for perioden frem til
2025 i 2020 kommunikere en ny NDC gældende for perio-
den efter 2025. Parter med NDC gældende frem til 2030
skal i 2020 genbekræfte, opdatere eller indlevere en ny
NDC.
Parisaftalens artikel 6, stk. 2, indeholder bestemmelser, der
tillader parterne at gennemføre deres NDC ved indbyrdes at
overføre resultatet af deres klimaindsatser. Sådanne resulta-
ter kaldes »internationalt overførte modvirkningsresultater«
eller »ITMO« (Internationally Transferred Mitigation Out-
comes).
Endvidere indeholder Parisaftalens artikel 6, stk. 4, bestem-
melser om etableringen af en mekanisme, parterne frivilligt
kan anvende. Denne reguleres af partskonferencen og skal
overvåges af et organ udpeget af partskonferencen.
Parterne til Parisaftalen er i forhandlinger under COP24/
CMA1. 3 i 2018 og COP25/CMA2 i 2019 ikke nået til enig-
hed om de nærmere retningslinjer og procedurer, der ifølge
aftalens artikel 6 er påkrævet for at sikre mekanismernes
funktion, herunder for at undgå dobbeltbogføring, sikre an-
vendelsen af solide regnskabsmetoder samt eventuelt over-
føre kreditter fra Kyotoprotokollen.
Om Parisaftalens indhold i øvrigt henvises til »B 96 Forslag
til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaf-
talen« (Samling 2015-16).
2.3.4. Luftfarten og ICAO’s markedsbaserede mekanisme
på luftfartsområdet (CORSIA)
Luftfart tegner sig for ca. 2 pct. af de direkte globale driv-
husgasudledninger og for ca. 3 pct. af udledningerne i EU.
For året 2020 var det inden Covid-19-pandemien anslået, at
de globale udledninger fra luftfarten ville ligge ca. 70 pct.
over niveauet i 2005, og den internationale luftfartsorganisa-
tion ICAO anslog, at udledningerne frem til 2050 kunne sti-
ge med yderligere 300 - 700 pct.
Luftfartsoperatører med aktiviteter i det europæiske luftrum
har været inkluderet i kvoteordningen siden 2012. Omfattet
er flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads,
der er beliggende på et medlemslands område, dog med
undtagelse af for eksempel flyvning til trænings-, rednings-,
forsknings- eller militære formål. Endvidere er luftfartøjer
med en tilladt startmasse på under 5.700 kg ligeledes undta-
get. Uden for ordningen falder desuden luftfartsaktiviteter af
begrænset omfang, for eksempel når aktiviteten udleder
mindre end 1.000 tons (ikke-kommerciel) eller 10.000 tons
(kommerciel) CO2 om året.
8
Den oprindelige EU-lovgivning omfattede alle flyvninger
ind og ud af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-
de (EØS). EU besluttede imidlertid at begrænse forpligtel-
serne for 2012-2016 til flyvninger inden for EØS for at støt-
te udviklingen af ICAO᾽s globale foranstaltning til reduk-
tion af luftfartens emissioner.
De intra-europæiske flyvninger under kvoteordningen er ik-
ke kun genstand for overvågning og rapporteringsforpligtel-
ser, men også for kvoteforpligtelser, idet luftfartsoperatører
kan vælge at returnere enten særlige luftfartskvoter (EUAA)
eller almindelige CO2-kvoter (EUA). Luftfartsoperatører er i
udgangspunktet også berettiget til tildeling af gratiskvoter.
I henhold til ændringsdirektiv 2018/410/EU skal kvoteo-
rdningens sædvanlige årlige reduktionsfaktor på 2,2 pct. fra
2021 også anvendes på kvotetildeling til luftfarten.
I oktober 2016 vedtog ICAO-forsamlingen en resolution om
en ordning for CO2-kompensation og reduktion for den in-
ternationale luftfart, som starter i 2021. Ordningen har fået
betegnelsen Carbon Offsetting and Reduction Scheme for
International Aviation (herefter CORSIA) og er tænkt som
en CO2-kompensationsordning med henblik på at stabilisere
emissionerne fra international luftfart på det nuværende ni-
veau.
CORSIA er indtil videre organiseret i tre faser: En pilotfase
(2021-2023), en første fase (2024-2026) og en anden fase
(2027-2035). Under pilotfasen og første fase vil kompensa-
tion for udledninger være en frivillig foranstaltning for sta-
terne, idet de fleste lande dog har meddelt, at de deltager i
kompensationsmekanismen. Deltagerlandene omfatter
blandt andet alle EU/EØS stater, Storbritannien, Tyrkiet,
Canada, USA, Mexico, Australien, New Zealand, Japan,
Sydkorea og Indonesien. Lande som Indien, Kina, Rusland
og Brasilien ventes derimod først at deltage i kompensati-
onsforanstaltninger fra anden fase, det vil sige fra 2027.
EU støtter CORSIA og ønsker ordningen så vidt muligt ko-
ordineret med eksisterende procedurer for kvoteomfattede
luftfartsoperatører. Derfor blev kvotedirektivet ændret i
2014 for at forberede overvågnings- og rapporteringsregler
for CORSIA-flyvninger. En yderligere direktivændring i
2017 har forlænget kvoteordningens EØS-interne anvendel-
sesområde for luftfarten indtil 2023.
CORSIA-flyvninger er således fortsat ikke genstand for
kvoteforpligtelser på linje med de intra-europæiske flyvnin-
ger, men følger den kompensationsmekanisme, der vedtages
af ICAO. Kompensationsmekanismen er dynamisk i den
forstand, at ICAO fastlægger sine kriterier for udvælgelsen
af gyldige klimakreditenheder under CORSIA. Private og
offentlige udstedere af kreditenheder, der opfylder ICAO’s
kriterier, kan herefter i forbindelse med ansøgningsrunder
anmode ICAO om at godkende kreditenheden til kompensa-
tionsformål under CORSIA.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Justeringer i anledning af afslutningen af Kyotoproto-
kollens 2. forpligtelsesperiode m.v.
3.1.1. Gældende ret
En klimakredit er et bevis på, at der er gennemført en be-
stemt reduktion af drivhusgasudledning i forbindelse med et
godkendt klimaprojekt. Klimakreditter kan i udgangspunktet
udstedes af såvel statslige, mellemstatslige, som private or-
ganisationer.
Kyotoprotokollen til klimakonventionen (UNFCCC) inde-
holder mekanismer, der tillader de deltagende lande at op-
fylde deres klimaforpligtelser ved at købe FN-godkendte
kreditter og dermed få godskrevet emissionsreduktioner, der
er gennemført i andre lande. De to kreditmekanismer under
Kyotoprotokollen er kaldet CDM (Clean Development Me-
chanism) og JI (Joint Implementation). For en uddybning af
disse mekanismer henvises til afsnit 2.3.2. om afslutningen
på Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode.
I Danmark er FN-klimakreditområdet primært reguleret i
kvoteloven og tilhørende bekendtgørelser. Dette har sin bag-
grund i, at kvotedirektivets artikel 11 a tillader, at bestemte
FN-kreditter i et begrænset omfang må anvendes af virk-
somheder til at opfylde deres forpligtelser ifølge kvoteord-
ningen. Dermed opstod det umiddelbare behov for at regule-
re FN-klimakreditter i sammenhæng med den danske imple-
mentering af EU’s kvotedirektiv, også selv om kreditterne
har andre anvendelsesmuligheder, herunder som en frivillig
kompensationsmulighed for virksomheder og organisatio-
ner, der ønsker at kompensere for deres CO2-fodaftryk.
Kvotelovens klimakreditregler angår på denne baggrund
udelukkende FN’s kredittyper, da kun disse har haft rele-
vans for EU ETS.
I gældende kvotelov er anvendelsen af FN-kreditter inden
for CO2-kvoteordningen blandt andet omtalt i lovens § 1 og
i § 5, stk. 3, nr. 4, som bemyndiger klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte nærmere regler om fastsæt-
telse af kreditlofter og om anvendelse af kreditter fra de pro-
jekter, der reducerer drivhusgasudledninger med henblik på
at generere kreditter uden for Danmark i overensstemmelse
med FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen. Denne
hjemmel er ikke udnyttet, da området har kunnet administre-
res tilfredsstillende med udgangspunkt i direkte gældende
EU-ret.
Herudover er kreditområdet især reguleret i kvotelovens ka-
pitel 5 »EU-registeret, Kyotoregisteret og kreditter«, som
omfatter §§ 21-23.
§§ 21 og 22 indeholder en række reguleringer af registerom-
rådet, hvilket vil sige EU-registeret over CO2-kvoter (§ 21)
og det danske Kyotoregister over FN-kreditrettigheder (§
22). Loven bemyndiger erhvervsministeren til blandt andet
at fastsætte nærmere regler om disse registre, herunder om
9
adgang til konti, kommunikation, dokumentationskrav, kla-
geadgang og gebyrer. I medfør af disse bestemmelser er der
fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau, jf. be-
kendtgørelse nr. 1636 af 13. december 2017 om EU’s CO2-
kvoteregister og Det Danske Kyoto-register.
§ 22, stk. 4, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til at fastsætte regler, der begrænser adgangen til at
overføre kreditter fra en Kyoto-forpligtelsesperiode til den
næste, samt regler om, at visse kreditter mister deres gyldig-
hed eller ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret. Be-
myndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
1897 af 17. december 2015 om håndtering af visse kreditter
efter Kyotoprotokollen. Denne bekendtgørelse forpligter
blandt andet Erhvervsstyrelsen ved afslutning af en Kyoto-
forpligtelsesperiode til at slette alle kreditter i Det danske
Kyotoregister, hvis ikke de overføres til en efterfølgende
forpligtelsesperiode.
Om FN-kreditprojekter med dansk deltagelse fastsætter lo-
vens § 23, at juridiske eller fysiske personer, der er hjemme-
hørende i Danmark, kan igangsætte eller gennemføre denne
type projekter med klima-, energi- og forsyningsministerens
tilladelse. Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler herom, herunder regler for specifikke projekttyper
samt om gebyrer for behandling af ansøgninger. I medfør af
disse bestemmelser er der fastsat nærmere regler på be-
kendtgørelsesniveau, jf. bekendtgørelse nr. 118 af 27. febru-
ar 2008 CDM- og JI-projekter og -kreditter.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med udgangen af indeværende 3. kvotehandelsperiode, som
falder sammen med udgangen af Kyotoprotokollens 2. for-
pligtelsesperiode, vil det efter rapporteringsåret 2020 ikke
længere være muligt for virksomheder under EU ETS at op-
fylde deres kvoteforpligtelser ved hjælp af FN-klimakredit-
ter. Dette følger af ændringsdirektiv 2018/410/EU samt æn-
dringer i dertil relaterede EU-retsakter.
Samtidig udløber Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode
med udgangen af 2020, uden at parterne under klimakon-
ventionen har truffet beslutning om en ny forpligtelsesperio-
de.
Lovforslaget lægger på denne baggrund op til, at omtalen af
Kyoto-kreditrettigheder udgår forskellige steder i kvotelo-
ven, da kvotedirektivets mulighed for at anvende Kyoto-kre-
ditrettigheder inden for kvoteordningen bortfalder med ud-
gangen af 2020. Som konsekvens heraf forslås det, at omta-
len af kreditter som en del af kvoteordningen i kvotelovens
§ 1 udgår. Det foreslås ligeledes, at omtalen af tildeling af
kreditter udgår fra en bemyndigelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren i lovens § 37, stk. 1.
Endvidere bortfalder anvendelsesområdet for lovens § 5,
stk. 3, nr. 4, som bemyndiger klima-, energi- og forsynings-
ministeren til at fastsætte nærmere regler om kreditlofter og
anvendelse af kreditter inden for kvoteordningen, hvorfor
bestemmelsen foreslås ophævet.
Da de allerede eksisterende FN-kreditter af typen ERU og
CER vedbliver med at eksistere, opretholdes ifølge forslaget
de regler i kvoteloven, der regulerer det danske Kyotoregi-
ster, hvor de danske kreditkonti administreres, indtil en ned-
læggelse måtte blive relevant, for eksempel på baggrund af
en FN-beslutning. Endvidere er eksistensen af et dansk Kyo-
toregister forudsat i artikel 5, stk. 1, i registerforordningen,
jf. Kommissionens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013
om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parla-
mentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr.
406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011.
Gældende § 22, stk. 4, som bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte visse regler om Kyoto-
kreditter, foreslås ikke videreført i sin nuværende form, og
bekendtgørelse nr. 1897 af 17. december 2015, som er ud-
stedt i medfør af denne hjemmel, forventes ophævet på den-
ne baggrund.
En uændret videreførelse af bekendtgørelsen ville indebære,
at Erhvervsstyrelsen ifølge § 1, stk. 2, efter udgangen af
2020 bliver forpligtet til at slette alle kreditter i Det danske
Kyotoregister, da disse kreditter ikke overføres til en efter-
følgende forpligtelsesperiode. Et sådant resultat er imidlertid
ikke tilsigtet med bekendtgørelsen, da det var forudsat, at
kreditsletninger af denne art ville ske i overensstemmelse
med FN-beslutninger truffet op til udgangen af en forpligtel-
sesperiode. Sådanne beslutninger er ikke truffet op til ud-
gangen af Kyotoprotokollens forpligtelsesperiode 2, og det
er fortsat uvist, om og hvornår relevante beslutninger måtte
blive truffet fremover, samt i givet fald med hvilket indhold.
I denne situation bør Erhvervsstyrelsens kreditsletningspligt
ikke opretholdes, blandt andet fordi sletningen efter om-
stændighederne kunne udgøre et indgreb i kreditejernes
ejendomssfære.
Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, som delegerer klima-, energi-
og forsyningsministerens regeludstedende myndighed ifølge
§ 22, stk. 4, som en afgørelseshjemmel til Energistyrelsen,
skønnes heller ikke længere relevant at opretholde i en situa-
tion, hvor der udestår FN-beslutninger til regulering af Kyo-
to-kreditternes mulige overgang til en eventuel kommende
ny forpligtelsesperiode eller for eksempel til et nyt klima-
kreditsystem, der måtte blive etableret i henhold til Parisaf-
talen.
På denne baggrund foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen i
lovens § 22, stk. 4, ikke opretholdes i sin nuværende form,
således at to eksisterende hjemler til klima-, energi- og for-
syningsministeren udgår af bestemmelsen. Dette gælder
hjemlen til at fastsætte regler, der begrænser adgangen til at
overføre kreditter fra en Kyoto-forpligtelsesperiode til den
næste, samt hjemlen til at fastsætte regler om, at visse kre-
ditter mister deres gyldighed. Såfremt der måtte opstå et be-
10
hov for at erstatte disse hjemler i fremtiden, foreslås dette at
ske i forbindelse med en nyregulering af FN-klimakreditom-
rådet, hvilket bør afvente et konkret beslutningsgrundlag i
form af FN-beslutninger med afsæt i klimakonventionens
Kyotoprotokol, henholdsvis Parisaftalen.
Dermed foreslås § 22, stk. 4, kun opretholdt for så vidt an-
går ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at visse
kreditter ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret. Den-
ne mulighed blev indført ved lov nr. 554 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om CO2-kvoter, med henblik på at forhindre,
at to typer midlertidige klimakreditter kan indsættes på konti
i Det danske Kyotoregister. De pågældende kredittyper er T-
CER og L-CER (også betegnet tCER og lCER), som er tids-
begrænsede kredittyper, der hidrører fra projekter, hvor
skovarealer etableres eller genplantes. FN har fastsat regler i
afgørelse 5/CMP. 1, afsnit K, der medfører, at en stat, der
administrerer kyotoregisterkonti med beholdninger af disse
kredittyper, kan risikere at hæfte for kreditternes erstatning i
tilfælde, hvor de pågældende skove ikke længere binder
CO2 i de forudsatte mængder, for eksempel fordi skoven
fældes eller nedbrænder.
Af denne årsag har Det danske Kyotoregister siden 2008
været elektronisk spærret for disse to kredittyper. Spærrin-
gen var under Kyoto-forpligtelsesperiode 1 hjemlet i davæ-
rende kvotelovs § 25, stk. 5, jf. lov nr. 554 af 6. juni 2007.
For en uddybning af baggrunden for spærringen kan der
henvises til lovbemærkningerne til denne bestemmelse, jf.
Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, L 183, side 6629.
Under Kyoto-forpligtelsesperiode 2 blev spærringen opret-
holdt med hjemmel i nuværende § 22, stk. 4.
Da det ikke kan udelukkes, at der også efter udløbet af 2.
forpligtelsesperiode i 2020 kan opstå hæftelsessituationer
for staten, såfremt denne spærring ophæves, vurderes det
hensigtsmæssigt at bibeholde bemyndigelsen i § 22, stk. 4, i
det omfang, der er nødvendigt, for at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan opretholde den eksisterende spærring
af de to midlertidige kredittyper T-CER og L-CER.
Kvotelovens § 23 om klima-, energi- og forsyningsministe-
rens mulighed for at tillade og regulere danske Kyoto-klima-
projekter foreslås ophævet med virkning fra udgangen af
2020, hvor Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode ophø-
rer. Dette er i overensstemmelse med den forhandlingsposi-
tion, som Danmark og EU har indtaget under klimaforhand-
lingerne i FN med henblik på, at Kyoto-kreditsystemet
(CDM) udfases. Dertil kommer, at der ifølge EU’s retsopfat-
telse på nuværende tidspunkt ikke er tilvejebragt et internati-
onalt retsgrundlag for godkendelse af yderligere Kyoto-kre-
ditprojekter efter dette tidspunkt.
Med henblik på en eventuel fremtidig regulering af danske
godkendelser af FN-kreditprojekter bør det afventes, at der
bliver klarhed over de globale retlige rammer herfor, navn-
lig gennem vedtagelser i relevante FN-organer eller gennem
internationale forhandlinger i tilknytning til UNFCCC.
Når det globale retsgrundlag for generering af FN-kreditter
efter 2020 er afklaret, kan der blive anledning til en fornyet
stillingtagen til, i hvilket omfang og i hvilken form Danmark
måtte ønske at medvirke til udstedelse af FN-kreditrettighe-
der, herunder om det skal være muligt med godkendelse af
JI- og CDM-projekter under en eventuel fremtidig Kyoto-
forpligtelsesperiode, sådan som § 23 giver mulighed for. En
eventuel lovregulering af området forventes i så fald at ske
uden for kvoteloven, eftersom regler om kreditprojektgod-
kendelser efter 2020 ikke længere vil have en naturlig til-
knytning til EU ETS.
Med ophævelse af § 23 vil der ikke længere være anledning
til at omtale »kreditter« i overskriften til kapitel 5, som føl-
gelig foreslås ændret.
3.2. Justeringer vedrørende luftfartsoperatører
3.2.1. Gældende ret
Luftfartsoperatører er siden 2012 inkluderet i EU ETS, og
den danske implementering skete oprindeligt ved lov nr.
1267 af 16. december 2009 om ændring af lov om CO2-kvo-
ter og lov om fremme af vedvarende energi. Kvoteloven in-
deholder følgelig et antal bestemmelser, der vedrører luftfar-
tens vilkår og myndighedernes håndhævelsesmuligheder i
forhold til luftfartsoperatører. Relevante bestemmelser i
kvoteloven kan enten henvende sig til samtlige kvoteomfat-
tede virksomheder eller til luftfartsoperatører specifikt, idet
loven dog ikke indeholder hele kapitler, der udelukkende
henvender sig til luftfartoperatører.
Kvoteloven indeholder endvidere ikke længere klageregler
med videre, der udelukkende henvender sig til luftfartsope-
ratører, også selv om luftfarten kan være undergivet særlige
administrative procedurer. Som den mest indgribende foran-
staltning kan en manglende overholdelse af kvotelovgivnin-
gen medføre, at Kommissionen efter anmodning fra en med-
lemsstat nedlægger et helt eller delvist driftsforbud mod en
luftfartsoperatør efter den procedure, der er beskrevet i kvo-
tedirektivets artikel 16, stk. 5-11.
Den danske procedure i disse situationer var oprindeligt
fastlagt i en selvstændig lovbestemmelse, jf. tidligere § 31 a,
som blev indsat i daværende kvotelov ved den første imple-
mentering af luftfartsregler i kvoteloven gennem lov nr.
1267 af 16. december 2009. Senere blev en hertil svarende
bestemmelse også medtaget i § 17 i kvoteloven af 2012, jf.
lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter. I disse
bestemmelser var der i stk. 2 indeholdt en regel, hvorefter en
luftfartsoperatør kunne forlange, at klimaministerens beslut-
ning om at anmode Kommissionen om at nedlægge drifts-
forbud kunne indbringes for domstolene, inden anmodnin-
gen fremsendes til Kommissionen. Meddelelse af den på-
gældende beslutning skulle indeholde oplysninger om ad-
gangen til at begære domstolsprøvelse og fristen herfor.
Ved en efterfølgende ændring af kvoteloven udgik denne
bestemmelse, jf. pkt. 14 i lov nr. 1497 af 23. december 2014
11
om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om kuldioxidaf-
gift af visse energiprodukter. Hensigten med denne ændring
var ikke at ændre retstilstanden, men at flytte procedurereg-
lerne over i en bekendtgørelse. Lovbemærkningerne anfører
herom: »Det foreslås at ophæve § 17 i kvoteloven som følge
af forslaget om, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-
kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau.
Bestemmelsen overføres til bekendtgørelse, der træder i
kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændrin-
ger i gældende ret«. Der henvises til Folketingstidende
2014-15, Tillæg A, L 11, side 16.
Den relevante procedure fremgår i dag af § 12, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1005 af 27. september 2019 om CO2-kvoter
(kvotebekendtgørelsen). Ifølge denne bestemmelse kan en
luftfartsoperatør forlange, at Energistyrelsens beslutning om
at anmode Kommissionen om at træffe afgørelse om ned-
læggelse af et driftsforbud, skal indbringes for domstolene
inden anmodningen fremsendes til Kommissionen. Medde-
lelse af Energistyrelsens beslutning skal indeholde oplysnin-
ger om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om 4
ugers fristen herfor.
Bekendtgørelsens procedure i § 12, stk. 1, anses i dag for at
være hjemlet i kvotelovens § 16, stk. 1, nr. 1, som i kombi-
nation med stk. 2, giver domstolene adgang til at tilbagekal-
de enhver afgørelse truffet af klima-, energi- og forsynings-
ministeren i henhold til loven, regler udstedt i medfør af lo-
ven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, såfremt
en operatør »har gjort sig skyldig i grov eller gentagen over-
trædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til
loven, af EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller af
vilkår for afgørelsen, herunder tilladelsen«.
På kvoteordningens område har retsudviklingen i de senere
år især været præget af ændringer i EU-retten som følge af,
at den internationale luftfartsorganisation ICAO i oktober
2016 vedtog en resolution om en ordning for CO2-kompen-
sation og reduktion for den internationale luftfart, som star-
ter i 2021. Ifølge denne ordning, som har fået betegnelsen
Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International
Aviation (herefter CORSIA), forpligtes luftfartoperatørerne
til at kompenserer deres CO2-udledning gennem køb og an-
nullering af ICAO-godkendte klimakreditter med det formål
at stabilisere emissionerne fra international luftfart på det
eksisterende niveau.
EU deltager i CORSIA fra starten, hvilket vil sige, at kom-
pensationspligten for europæiske luftfartsoperatørers COR-
SIA-flyvninger begynder den 1. januar 2021. Til dette for-
mål har EU udformet CORSIA-reguleringen som en særord-
ning under kvoteordningens eksisterende luftfartsregler, jf.
kvotedirektivets artikel 28a - 28 c. Dermed finder kvotelov-
givningens luftfartsregler som udgangspunkt også anvendel-
se på luftfartsoperatører, der gennemfører CORSIA-flyvnin-
ger, selv om CORSIA-flyvninger for eksempel ikke udløser
en pligt til at returnere kvoter (EUA eller EUAA). Dansk
kvotelovgivning indeholder følgelig ikke en specifik omtale
af CORSIA, men hjemler en administration af EU’s luft-
fartsbestemmelser også på dette område.
Administrationen af CORSIA-flyvninger sker på denne bag-
grund i stor udstrækning med hjemmel i direkte gældende
EU-retsakter, herunder Kommissionens delegerende forord-
ning 2019/1603/EU af 18. juli 2019 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for
så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for
International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og
verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gen-
nemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning. Til
denne forordning har Kommissionen den 6. marts 2019 ved-
taget en forklarende tekst C (2019) 1644 final, hvori Kom-
missionens uddyber sin tilgang ved implementering af
CORSIA-forpligtelserne inden for rammerne af EU ETS.
For en uddybning af gældende ret vedrørende luftfarten og
CORSIA, herunder den seneste retsudvikling, kan der hen-
vises til afsnit »2.3.4. Luftfarten og ICAO’s markedsbasere-
de mekanisme på luftfartsområdet (CORSIA)«.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslående ordning
De seneste ændringer i EU-ret og international ret på luft-
fartsområdet giver som udgangspunkt ikke anledning til æn-
dringer i kvotelovens tekst, da gældende bestemmelser i
kombination med direkte gældende EU-ret udgør et tilstræk-
keligt grundlag for at administrere kvoteordningen i forhold
til samtlige luftfartsaktiviteter, inklusive CORSIA-flyvnin-
ger. Eksisterende hjemler i kvoteloven tillader desuden at
fastsætte eller justere relevante administrative bestemmelser,
herunder op til eller under 4. kvotehandelsperiode, hvis start
den 1. januar 2021 falder sammen med starten af CORSIA’s
pilotfase 2021-23.
Desuagtet har den internationale retsudvikling givet anled-
ning til at gennemgå de eksisterende luftfartbestemmelser i
kvoteloven, og det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå to
lovændringer.
Der foreslås for det første en sproglig forenkling af lovens
definition af begrebet »luftfartsoperatør« i § 2, nr. 5, som in-
deholder en uhensigtsmæssig og ikke længere aktuel henvis-
ning til kvotedirektivet. Der foreslås en ændret formulering,
som bliver kortere og mere præcis ved at henvise til lovens
anvendelsesområde ifølge kapitel 2. Denne henvisning vil
sikre, at loven ikke skal opdateres i tilfælde af fremtidige di-
rektivændringer.
For det andet foreslås en ny bestemmelse i et selvstændigt
kapital 3 a, som indeholder en mere præcis regulering af den
procedure, der skal iværksættes, hvis Danmark måtte se sig
nødsaget til at anmode Kommissionen om at nedlægge
driftsforbud for en luftfartsoperatør på grund af manglende
overholdelse af kvotelovgivningen. Den pågældende proce-
dure i kvotedirektivets artikel 16, stk. 5-11, kommer ifølge
bestemmelsens stk. 5 kun i betragtning, hvis iværksættelsen
12
af andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har kunnet sikre
opfyldelsen af luftfartsoperatørens forpligtelser ifølge kvote-
ordningen.
Proceduren har aldrig været aktuel i Danmark og kommer i
sagens natur kun i betragtning i undtagelsessituationer.
Energistyrelsen er heller ikke bekendt med tilfælde, hvor an-
dre medlemslande har anmodet om et driftsforbud som følge
af en luftfartsoperatørs manglende overholdelse af kvoteo-
rdningens bestemmelser. Situationen kan imidlertid ikke
udelukkes for fremtiden, blandt andet fordi Danmark også
skal påse forpligtigelser for et antal flyselskaber, der er
hjemmehørende i andre dele af verden, og som kun undta-
gelsesvis eller med års mellemrum udfører luftfartsaktivite-
ter i Europa.
Forslaget om at regulere proceduren i loven frem for be-
kendtgørelsen har sin baggrund i flere overvejelser.
For det første er den nuværende procedure ikke hjemlet en-
tydig i kvotelovens ordlyd, da den relevante hjemmel i lo-
vens § 16, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, kun vedrører tilbagekaldelse
af afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren. Denne ordlyd dækker dermed ikke ministerens beslut-
ning om at rette henvendelse til Kommissionen om nedlæg-
gelse af driftsforbud.
For det andet stemmer den hidtil anvendte procedure om
domstolsprøvelse af ministerens beslutning dårligt med den
procedure, der er fastlagt i direktivets artikel 16, stk. 5-11.
Således indrømmer § 12 i den gældende kvotebekendtgørel-
se luftfartsoperatører en lignende retsstilling som den, der
gælder for driftsledere af stationære anlæg ved tilbagekal-
delse af udledningstilladelser, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2. Luftfartsoperatører kan følgelig forlange en dom-
stolsprøvelse af Danmarks anmodning til Kommissionen om
at nedlægge driftsforbud, sådan som en driftsleder af et stati-
onært anlæg ville have ret til, hvis ministeren efter gentagne
eller grove overtrædelser af kvotelovgivningen beslutter at
tilbagekalde udledningstilladelsen for det pågældende an-
læg.
På luftfartsområdet fører en sådan retsgaranti imidlertid til et
utilfredsstillende resultat, da denne klagemulighed kommer i
tillæg til de procesgarantier og klagemuligheder, luftfartso-
peratøren kan gøre gældende efter kvotedirektivets artikel
16.
Konkret kunne en luftfartsoperatør efter gældende ret forsø-
ge at forhindre Danmark i årevis i at anmode Kommissionen
om at nedlægge et driftsforbud på grund manglende over-
holdelse af kvotelovgivningen. Såfremt en dansk domstol
afviser klagen, og Kommissionen efterfølgende nedlægger
et driftsforbud, kunne operatøren herefter anlægge sag hos
EU-domstolen for på ny at få sin sag prøvet i det retlige sy-
stem. Hvis den danske domstol har valgt at forelægge sa-
gens EU-retlige aspekter for EU-domstolen, ville denne
eventuelt skulle genbehandle sagen på et ændret oplysnings-
grundlag. Dette ville ikke være en hensigtsmæssig sagsgang,
ej heller med henblik på operatørens retssikkerhed.
Endvidere kan bekendtgørelsens klageregel føre til, at en
igangværende domstolsprøvelse gennem længere tid forhin-
drer Danmark i at rette henvendelse til Kommissionen for at
skride ind over for konstaterede overtrædelser af kvoteord-
ningen. En sådan situation kunne efter omstændighederne
rejse tvivl om, hvorvidt Danmark overholder samtlige sine
forpligtelser til at håndhæve kvoteordningen på en hensigts-
mæssig og effektiv måde.
For at adressere denne problemstilling foreslås det, at regler-
ne om nedlæggelse af driftsforbud udskilles til en selvstæn-
dig lovbestemmelse i en ny § 15 a, som i det væsentlige
henviser til direktivets procedure for nedlæggelse af drifts-
forbud. Ifølge forslaget bemyndiges klima-, energi- og for-
syningsministeren til at sende eventuelle anmodninger om
driftsforbud for luftfartsoperatører til Kommissionen, dog
efter samråd med transport-, bygnings- og boligministeren,
som har ressortansvaret for driftstilladelser på luftfartsområ-
det.
Der henvises til de specielle lovbemærkninger til den fore-
slåede § 15 a med henblik på forslagets nærmere indhold.
Energistyrelsen vil samtidig med ikrafttræden af den fore-
slåede bestemmelse ikraftsætte en ændring af kvotebekendt-
gørelsen for at bringe denne i overensstemmelse med § 15 a,
idet bekendtgørelsens hidtidige § 12, stk. 1, vil udgå.
3.3. Justeringer vedrørende reglerne om kvotetildeling
3.3.1. Gældende ret
Kvoteloven indeholder kun få regler, der specifikt omtaler
gratis tildeling af kvoter til driftsledere eller luftfartsoperatø-
rer, jf. især gældende §§ 19 og 21, stk. 2.
Ifølge kvotelovens § 19 kan klima-, energi- og forsynings-
ministeren tildele kvoter til driftsledere eller luftfartsopera-
tører eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav
til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, baseret på
benchmarks fastsat i henhold til EU-retsakter. Ministeren
kan under visse omstændigheder beslutte, at kvotevirksom-
heder skal tilbagelevere uretmæssigt modtagne kvoter.
Ministeren er i § 19, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nær-
mere regler om tildeling og tilbagelevering af kvoter. Be-
stemmelsen er udnyttet til at fastsætte enkelte tildelingsreg-
ler i bekendtgørelse nr. 1005 af 27. september 2019 om
CO2-kvoter (kvotebekendtgørelsen), idet de mere detaljere-
de regler om tildeling af gratiskvoter fremgår af direkte gæl-
dende EU-ret. Dette skal ses på baggrund af, at tildelings-
reglerne i høj grad er harmoniseret, da det er væsentligt for
kvoteordningens integritet, at der sker en helt ensartet an-
vendelse af tildelingsreglerne, som har karakter af statsstøt-
teregler for økonomisk udsatte virksomheder.
13
Lovens § 21, stk. 2, omhandler kvoters registrering i EU-re-
gisteret med henblik på gennemførelse af processer vedrø-
rende ajourføring af konti og tildeling, returnering og annul-
lering af kvoter. Ifølge denne bestemmelse sker tildeling af
gratiskvoter ved, at erhvervsministeren årligt senest den 28.
februar indsætter kvoterne på de berettigedes konti i EU-re-
gisteret.
Forud for starten af 4. kvotehandelsperiode blev der vedta-
get talrige ændringer af EU-retten på tildelingsområdet. I
denne forbindelse er der blandt andet udstedt nye EU-for-
ordninger, der vil få væsentlig betydning for medlemslande-
nes løbende administration af området, og som også inde-
holder ændringer med betydning for virksomhedernes plig-
ter inden for kvoteordningen. Særligt to forordninger fortje-
ner opmærksomhed i denne forbindelse:
1) FAR-forordningen (Kommissionens delegerede forord-
ning 2019/331/EU af 19. december 2018 om fastlæggelse af
midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af
emissionskvoter i henhold til artikel 10 a i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF): Denne forordning
indeholder blandt andet nye regler om gratistildeling (free
allocation rules = FAR), herunder til nytilkomne anlæg,
samt om driftsleders overvågnings-, rapporterings-, opbe-
varings- og informationspligter.
2) ALC-forordningen (Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning 2019/1842/EU af 31. oktober 2019 om regler for
anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer
af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændrin-
ger i aktivitetsniveauet): Denne forordning indeholder
blandt andet nye regler om virksomhedernes retsstilling i til-
fælde af væsentlige ændringer i aktivitetsniveauet (activity
level changes = ALC), samt indberetningskrav.
Forskellige andre nye EU-retsakter har ligeledes stor betyd-
ning for virksomhedernes gratistildeling, herunder ikke
mindst den kvotemængde, de er berettiget til at modtage,
men ændrer ikke eller kun i mindre grad på eksisterende
procedurer og pligter i forhold til kvoteordningens løbende
administration.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Den gældende kvotelovs karakter af en rammelov har været
velfungerende, også med henblik på at administrere reglerne
for gratistildeling af kvoter. Således blev ansøgnings- og til-
delingsproceduren i 2019 for virksomhedernes tildeling af
gratiskvoter for første del af 4. kvotehandelsperiode gen-
nemført på hensigtsmæssig vis på grundlag af de gældende
kvoteregler, herunder direkte gældende EU-ret.
En detaljeret gengivelse af direkte gældende EU-ret ville
som hidtil ikke være hensigtsmæssig i betragtning af, at de
pågældende EU-retsakter undergår jævnlige ændringer,
blandt andet ved indgangen til nye kvotehandels- og tilde-
lingsperioder.
De seneste ændringer i EU-lovgivningen har dog givet an-
ledning til at overveje, hvorvidt det kan være hensigtsmæs-
sig med justeringer i kvoteloven for at afspejle enkelte be-
stemmelser i FAR- eller ALC-forordningerne. Lovforslaget
indeholder et fåtal af ændringsforslag i denne anledning.
For det første indeholder den reviderede FAR-forordning
regler om et nyt kontrolinstrument, kaldet »overvågnings-
metodeplan«. Dette instrument må ikke forveksles med de
allerede eksisterende »overvågningsplaner«, som er omtalt i
kvotelovens § 35, stk. 1, om klima-, energi- og forsynings-
ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om digital
kommunikation. Der foreslås på denne baggrund en juste-
ring af denne bestemmelse med henblik på at kendetegne
overvågningsmetodeplaner som et selvstændigt instrument.
Tilsvarende justeringer vil blive gennemført i kvotebekendt-
gørelsen, når Energistyrelsen samtidig med ikrafttræden af
den foreslåede lovændring ikraftsætter en ændring af denne.
For det andet indeholder ALC-forordningen nye og væsent-
lige bestemmelser omkring en driftsleders pligt til at indbe-
rette en produktionsenheds aktivitetsniveauer. Ifølge forord-
ningens artikel 3, stk. 4, har den nationale myndighed en
pligt til at foretage en vurdering af en driftsleders rapporte-
ring af aktivitetsniveauet, samt i bestemte situationer til at
anlægge et konservativt skøn over manglende eller ukorrek-
te angivelser m.v. Ifølge artikel 4, stk. 1, fastsætter myndig-
heden årligt det gennemsnitlige aktivitetsniveau for hver en-
kelt delinstallation på grundlag af rapporterne om aktivitets-
niveauet for den relevante toårsperiode.
Det fundet hensigtsmæssigt at afspejle i lovteksten, at disse
ændringer medfører en selvstændig afgørelseshjemmel. Der
foreslås i denne forbindelse en ændret formulering af kvote-
lovens § 5, stk. 3, nr. 3, som bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
sagsbehandlingsgebyrer i tilfælde, hvor der skal træffes en
myndighedsafgørelse grundet manglende rapportering af
drivhusgasudledning. Ifølge den foreslåede ændring vil ope-
ratøren på samme måde kunne pålægges dækning af de ud-
gifter, der er forbundet med en myndighedsafgørelse om ak-
tivitetsniveauer grundet manglende rapportering heraf.
Endvidere foreslås en ændring af klagereglen i § 31, stk. 3,
nr. 3, så loven tager stilling til klageadgangen ved afgørelser
om fastsættelse af aktivitetsniveauer. Ændringen vil undtage
sådanne fastsættelser fra klageadgang til Energiklagenævnet
på samme måde, som det ifølge den gældende bestemmelse
allerede er tilfældet for afgørelser om fastsættelse af driv-
husgasudledning. Ændringsforslaget beror på overvejelser
om, hvilke sagstyper der skønnes velegnet til denne klage-
adgang. Virksomhedernes retssikkerhed skønnes at være til-
godeset gennem muligheden for at indbringe afgørelser om
fastsættelse af aktivitetsniveau for domstolene i henhold til
retsplejelovens regler.
14
3.4. Øvrige justeringer
Ud over de allerede beskrevne ændringer, indeholder dette
lovforslag en række mindre justeringer og præciseringer.
Her kan der være tale om konsekvensændringer som følge
af ændringer i relevante retsnormer, eller om hensigtsmæssi-
ge justeringer af ren sproglig eller præciserende art.
Et fællestræk for disse forslag til øvrige justeringer af kvote-
loven er, at de ikke medfører ændringer i de rettigheder og
pligter, der allerede følger af gældende retstilstand, men i
stedet angår ændringer af lovens sprog, terminologi, kapite-
linddeling og lignende teknikaliteter.
Justeringer af denne art omfatter navnlig en justering af lo-
vens EU-fodnote og andre henvisninger til EU-ret, samt
sproglige ændringer som følge af tekstændringer i kvotedi-
rektivet eller af hensyn til lovtekstens klarhed.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske og konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for staten, regioner eller kommuner.
4.2. Øvrige offentlige implementeringskonsekvenser
Lovforslaget medfører ikke nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser, herunder konsekvenser for it-
understøttelse, it-styring og it-risiko, idet administrationen
viderefører eksisterende arbejdsgange og it-løsninger med
mindre justeringer.
Lovforslaget skønnes at efterleve de syv principper om digi-
taliseringsklar lovgivning, jf. Digitaliseringsstyrelsens vej-
ledning fra juli 2018 om digitaliseringsklar lovgivning.
Kvoteloven indeholder allerede i dag i §§ 35 og 36 fleksible
bestemmelser om digital kommunikation, herunder omfat-
tende bemyndigelser til både klima-, energi- og forsynings-
ministeren og til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation samt om maskinel udfær-
digelse af dokumenter og afgørelser m.v. Disse hjemler er
udmøntet nærmere i relevante bekendtgørelser.
På Energistyrelsens område har digital kommunikation i en
længere årrække været standarden. Ind- og udgående kom-
munikation vedrørende administration af kvoteordningen
kræves i stor udstrækning afviklet over Energistyrelsens di-
gitale energidata online system (EDO) under anvendelsen af
de skemaer og dataformater, systemet til enhver tid stiller til
rådighed for brugerne. Systemet er tilknyttet statens er-
hvervsportal virk.dk. Hvor systemet ikke stiller digitale ind-
beretningsmuligheder til rådighed, kan kommunikationen
kræves afviklet ved hjælp af sikker post eller Digital Post, jf.
lov om Offentlig Digital Post.
På Erhvervsstyrelsens område er kommunikationen med
virksomhederne ligeledes digitaliseret, og al fortrolig infor-
mation vedrørende registeradministrationen kan afvikles ved
hjælp af Virk.dk, sikker post og Digital Post. Herudover er
mulighederne for selvbetjening og automatiseret sagsbe-
handling blevet afsøgt, og alle påviste muligheder ventes at
være implementeret ved udgangen af 2020.
Med henblik på kvotelovens bestemmelser skønnes der ikke
at være yderligere muligheder for at forenkle eller objektive-
re bestemmelser på en måde, der giver bedre grundlag for
selvbetjening eller automatiseret sagsbehandling. Kvoteo-
rdningens tekniske karakter og detaljerede EU-retlige ram-
mer giver i denne forbindelse ikke udsigt til, at sagsbehand-
lingen på CO2-kvoteområdet kan automatiseres fuldt ud i en
overskuelig fremtid.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5.1. Erhvervslivets byrder
Lovforslaget er udgifts- og byrdeneutralt for erhvervslivet.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger, afsnit
»2.1 Kvotehandelssystemets funktionsmåde«, indebærer det
europæiske kvotehandelssystem gradvis stigende økonomi-
ske byrder for udledere af drivhusgasser af fossil oprindelse
m.v. Disse byrder fremkommer som følge af øgede kvote-
forpligtelser, bortfald af begunstigende forhold samt en ten-
dentiel stigende kvotepris. Sådanne byrder vil imidlertid ik-
ke være en følge af nærværende lovforslag, men resulterer
af det allerede implementerede kvotedirektiv samt de hertil
knyttede direkte gældende EU-retsakter.
Kvoteordningen skaber på denne måde et voksende incita-
ment for energiintensive virksomheder til at investere i ved-
varende energikilder og CO2-neutrale produktionsformer,
hvor dette udgør en teknisk og økonomisk mulighed. I det
omfang, at danske virksomheder er længere fremme i den
grønne omstilling end europæiske konkurrenter, udgør dette
alt andet lige en konkurrencefordel, efterhånden som de
økonomiske ulemper ved fossil udledning vokser i takt med
kvoteordningens stramning.
5.2. Øvrige konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede § 15 a vil resultere i en ophævelse af kvote-
bekendtgørelsens § 12, stk. 1, som giver luftfartsoperatører
adgang til at få domstolsprøvet en påtænkt anmodning fra
Danmark til Kommissionen om nedlæggelse af driftsforbud.
Luftfartsoperatører, der ikke overholder deres forpligtelser
ifølge kvoteloven, og over for hvem andre håndhævelsesmu-
ligheder har været anvendt forgæves, vil dermed være hen-
vist til de retsgarantier, der følger af kvotedirektivets artikel
16, herunder muligheden for domstolsprøvelse i det tilfælde,
at Kommissionen vælger at imødekomme anmodningen om
at nedlægge driftsforbud.
15
Ændringen kan indebære en forringelse af luftfartsoperatø-
rers retsstilling i de pågældende situationer, idet den resulte-
rende retsstilling dog skønnes at være fuldt betryggende i
retssikkerhedsmæssig henseende, samt i god overensstem-
melse med den retstilstand, der er tilsigtet i kvotedirektivets
artikel 16, stk. 5-11.
Erhvervsministeriet udgav i juni 2018 en vejledning om
principper for agil erhvervsrettet regulering, som er baseret
på fem principper for regelproduktion. Det vurderes, at prin-
cipperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante
for nærværende lovforslag, da de foreslåede ændringer ikke
påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle
og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.
Endvidere har en gennemgang af den gældende kvotelov ik-
ke påvist eksisterende barrierer for erhvervslivet i denne
henseende.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget angår udelukkende erhvervsrettet regulering og
vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne. Endvidere skønnes lovforslaget at være uden konse-
kvenser for ligestillingen mellem kvinder og mænd, jf. lige-
stillingslovens § 4.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke konsekvenser for klima eller
miljø.
Som beskrevet i afsnit »5.1. Erhvervslivets byrder«, indebæ-
rer kvoteordningen et voksende incitament for energiintensi-
ve virksomheder til at investere i vedvarende energikilder og
CO2-neutrale produktionsformer, hvor dette udgør en tek-
nisk og økonomisk mulighed. På områder, hvor det i dag ik-
ke anses for teknisk og økonomisk muligt med en sådan
grøn omstilling, bidrager kvoteordningen til, at erhvervslivet
engagerer sig i udviklingen af nye løsninger, der for eksem-
pel tillader mindre klimabelastende produktionsformer. De
heraf følgende virkninger for klima og miljø vil imidlertid
ikke være en følge af nærværende lovforslag, men resulterer
af det allerede implementerede kvotedirektiv samt de hertil
knyttede direkte gældende EU-retsakter.
Da kvotehandelsordningen lægger et effektivt og stadigt fal-
dende loft over de til rådighed stående udledningsrettigheder
i form af CO2-kvoter, tillader ordningen en ret præcis sty-
ring af de omfattede drivhusgasudledninger. Under ETS 4
(2021-2030) vil den mængde kvoter, der stilles til rådighed,
som udgangspunkt falde lineært med 2,2 pct. årligt, idet der
dog gælder en række særregler desangående.
8. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget tilpasses kvoteloven med henblik på at
bringe den i overensstemmelse med de seneste ændringer,
der er foretaget i kvotedirektivet (direktiv 2003/87/EF) samt
en række tilhørende EU-retsakter. Ændringerne i kvotedi-
rektivet er især gennemført med ændringsdirektiv
2018/410/EU foruden forordning 421/2014, jf. afsnit »2.3.1.
Overgangen fra 3. til 4. kvotehandelsperiode«.
Lovforslaget udgør imidlertid ikke en implementering af di-
rektivændringerne, da den nødvendige implementering alle-
rede er foretaget ved bekendtgørelse nr. 1005 af 27. septem-
ber 2019 om CO2-kvoter. Forslaget foretager i stedet en
række konsekvensrettelser i lovteksten, da kvoteloven for
eksempel indeholder henvisninger til EU-ret, der ikke læn-
gere er retvisende, efter at de pågældende EU-retsakter har
ændret nummer og i nogle tilfælde også titel, ligesom kvote-
direktivets terminologi er ændret på enkelte punkter. Med de
foreslåede ændringer vil kvoteloven være opdateret og retvi-
sende ved indgangen til 4. kvotehandelsperiode pr. 1. januar
2021.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. maj 2020
til den 22. juni 2020 været sendt i offentlig høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Asfaltindustrien, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bran-
cheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Bio-
gas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Bryggeri-
foreningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byg-
geri, Dansk Affaldsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI),
Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Regioner, Dan-
ske Tegl, De Frie Energiselskaber, Den Danske Akkredit-
eringsfond (DANAK), Drivkraft Danmark, Energiforum
Danmark, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), For-
brugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af
Energi, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark,
Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Ma-
rine Ingredients Denmark, NOAH, Olie Gas Danmark, Off-
shoreenergy.dk, Plastindustrien, Synergi, Vedvarende Ener-
gi og WWF Verdensnaturfonden.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
16
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Negative implementeringskonse-
kvenser for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget opdaterer kvoteloven i overensstemmelse med ændringer,
der er gennemført i kvotedirektivet og hertil relaterede direkte gældende
EU-retsakter.
Lovforslaget udgør ikke en implementering af direktivændringerne, da
den nødvendige implementering af disse allerede er foretaget ved be-
kendtgørelse nr. 1005 af 27. september 2019 om CO2-kvoter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering /Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote i kvoteloven indeholder en udtøm-
mende opregning af de direktiver og forordninger, som kvo-
teloven gennemfører.
Det foreslås at nyaffatte fodnoten, således at fodnoten er i
overensstemmelse med de ændringer, der er sket i de EU-
retsakter, som fodnoten henviser til.
Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at fodnoten vil blive
forkortet i overensstemmelse med god praksis, således at
ændringsretsakter til kvotedirektivet ikke længere anføres
enkeltvis. Herudover vil fodnoten henvise til yderligere to
EU-retsakter.
Den første nye henvisning angår Kommissionens forordning
2019/1122/EU om supplerende regler til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften
af EU-registeret indeholder regler om EU-registeret, EU-Ti-
dende 2019.
Denne forordning indeholder væsentlige bestemmelser på
registerområdet, herunder om medlemslandenes udpegning
af den »nationale administrator« (NA), det vil sige det or-
gan, som af en medlemsstat bemyndiges til at administrere
en række brugerkonti m.v. i EU-registret. Forordningens be-
stemmelser er implementeret i kvotelovens kapitel 5.
Den anden nye henvisning angår Kommissionens gennem-
førelsesforordning 2019/1842/EU om regler for anvendelsen
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for
så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistilde-
lingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivi-
tetsniveauet.
Denne forordning indeholder nye og væsentlige bestemmel-
ser omkring de nationale myndigheders pligt til at vurdere
og fastsætte en produktionsenheds aktivitetsniveauer, jf. her-
om afsnit »3.3. Justeringer vedrørende reglerne om kvotetil-
deling« i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Af
hensyn til retsklarheden kan det være hensigtsmæssig, at
disse bestemmelser udmøntes i en afgørelseshjemmel på be-
kendtgørelsesniveau.
Med dette lovforslag foreslås derfor en justering af en beta-
lingshjemmel i kvotelovens § 5, stk. 3, nr. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7, samt af klagebestemmelsen i lovens § 31, stk. 3,
nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, så der tages højde for
kommende afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveau.
Ved at medtage den bagvedliggende EU-retsakt i fodnoten
17
til lovens titel (EU-fodnoten) tydeliggøres den EU-retlige
baggrund for disse ændringer.
Til nr. 2
Den gældende kvotelov omtaler i § 1 og § 3, stk. 1, 1. pkt.,
»en ordning«, når der henvises til kvoteordningen. Dette føl-
ger kvotedirektivets hidtidige sprogbrug, som blandt andet i
direktivets titel omtalte »en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet«.
Der foreslås en sproglig ændring af disse bestemmelser,
hvorefter omtalerne ændres fra »en ordning« til »et system«.
Forslaget følger dermed en terminologisk ændring i kvotedi-
rektivet, herunder direktivets titel, der som følge af æn-
dringsdirektiv 2018/410/EU nu omtaler »et system for han-
del med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen«. Æn-
dringsforslaget medfører, at direktivets titel gengives kor-
rekt i lovens § 3, stk. 1, 1. pkt. I § 1 bevirker ændringen, at
formålet med kvotelovens beskrives som »at fremme en re-
duktion af udledningen af kuldioxid (CO2) og andre driv-
husgasser på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv
måde gennem et system med omsættelige kvoter og kredit-
ter«.
Ændringen er af ren sproglig karakter og har derfor ingen
indholdsmæssig betydning for retstilstanden.
Til nr. 3
Gældende § 1 i kvoteloven indeholder en formålsbestem-
melse, som omtaler kvoteordningen som »en ordning med
omsættelige kvoter og kreditter«.
Det foreslås, at ordet kreditter udgår af § 1.
Baggrunden for forslaget er, at det ændrede kvotedirektiv
efter rapporteringsåret 2020 ikke længere giver mulighed
for, at FN-kreditrettigheder kan veksles til CO2-kvoter. Hid-
til har denne mulighed eksisteret i et nærmere afgrænset om-
fang for bestemte typer Kyoto-kreditrettigheder. Sådanne
kreditter kan fremover fortsat eksistere som beholdninger i
blandt andet det danske Kyotoregister, men det forekommer
ikke længere retvisende at omtale kreditrettigheder som en
del af det europæiske kvotehandelssystem.
Om baggrunden for ændringsforslaget henvises desuden til
afsnit »3.1. Justeringer i anledning af afslutningen af Kyoto-
protokollens 2. forpligtelsesperiode m.v.« i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 4
Den gældende § 2, nr. 5, i kvoteloven definerer begrebet
»luftfartsoperatør« således: »Den fysiske eller juridiske per-
son, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører
en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003,
som senest er ændret med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 421/2014/EU af 16. april 2014, eller ejeren af
luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke
identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod veder-
lag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offent-
ligheden med henblik på personbefordring, godstransport el-
ler transport af postforsendelser.«
Der foreslås en sproglig forenkling af definitionen i § 2, nr.
5, således at de detaljerede og i mellemtiden forældede hen-
visninger til EU-retten udgår. I den foreslåede affattelse af
definitionen erstattes formuleringen »luftfartsaktiviteter, der
er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF af 13. oktober 2003 som senest er ændret med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2014/421/EU af
16. april 2014« med den korte formulering »luftfartsaktivite-
ter, der er omfattet af loven«.
Dermed bliver det tydeligt, at luftfartsbestemmelsernes an-
vendelsesområde stemmer helt overens med lovens generel-
le anvendelsesområde, jf. lovens kapitel 2. Denne henvis-
ningsform er mere præcis og kræver ikke en opdatering af
henvisningerne i tilfælde af eventuelle direktivændringer i
fremtiden.
Definitionen omfatter samtlige luftfartsaktiviteter, der er re-
guleret i kvotedirektivet, jf. direktivets bilag I, nr. 6, herun-
der også luftfartsaktiviteter, der indtil videre ikke er gen-
stand for pligten til at returnere kvoter, så som flyvninger
omfattet af ICAO᾽s globale markedsbaserede foranstaltning
(CORSIA), jf. kvotedirektivets artikel 28 a, 28 b og 28 c.
For en uddybning af kvoteordningens luftfartsregler, herun-
der hvilke luftfartsaktiviteter, der er omfattet af henholdsvis
EU ETS og CORSIA, henvises til de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget, afsnit »2.3.4. Luftfarten og ICAO’s
markedsbaserede mekanisme på luftfartsområdet (COR-
SIA)«. Baggrunden for ændringsforslaget er omtalt nærmere
i afsnit »3.2. Justeringer vedrørende luftfartsoperatører«.
Den foreslåede sproglige forenkling af definitionen vil være
uden betydning for bestemmelsens retlige indhold. Bestem-
melen implementerer dermed som hidtil definitionen i kvo-
tedirektivets artikel 3, litra o), i dansk ret, idet der i dansk
lovgivning dog fortsat anvendes betegnelsen »luftfartsopera-
tør«, hvor direktivet anvender betegnelsen »luftfartøjsopera-
tør«.
Til nr. 5
Den gældende kvotelov citerer i § 3, stk. 1, 1. pkt., kvotedi-
rektivets titel, hvori der hidtil var anvendt ordet »Fællesska-
bet« som en reference til EU.
Der foreslås en sproglig ændring af denne bestemmelse,
hvorefter ordet »Fællesskabet« ændres til »Unionen«.
18
Forslaget følger en ændring af kvotedirektivets titel, der
blev gennemført ved ændringsdirektiv 2018/410/EU, så tit-
len nu omtaler »et system for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Unionen«. Ændringsforslaget skal der-
med sikre, at kvoteloven gengiver kvotedirektivets titel kor-
rekt.
Til nr. 6
Den gældende § 4, stk. 1, i kvoteloven fastsætter, at loven
»finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter og drivhus-
gasser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF med tilhørende
EU-retsakter.«
Der foreslås en ny affattelse af § 4, stk. 1, hvorefter loven
»finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter og drivhus-
gasser, der er omfattet af kvotedirektivet, jf. Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003
om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissio-
ner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF,
med tilhørende EU-retsakter.«
Den foreslåede nye affattelse af § 4, stk. 1, opdaterer be-
stemmelsens henvisning til kvotedirektivet, som har fået en
ny titel som følge af ændringsdirektiv 2018/410/EU. Ved
samme lejlighed introduceres betegnelsen »kvotedirektivet«
som populærtitel til direktiv 2003/87/EF for at lette henvis-
ninger dertil. Samme betegnelse er også defineret i kvotebe-
kendtgørelsens § 1, stk. 2.
Nyaffattelsen har ikke betydning for bestemmelsens retlige
indhold. Bestemmelsen afgrænser dermed som hidtil kvote-
lovens anvendelsesområde i overensstemmelse med kvote-
direktivets artikel 2, stk. 1, ifølge hvilken direktivet finder
anvendelse på emissioner fra de i direktivets bilag I opførte
aktiviteter og de drivhusgasser, der er anført i direktivets bi-
lag II.
Til nr. 7
Den gældende § 5, stk. 3, i kvoteloven bemyndiger klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere reg-
ler om afgørelser, ansøgningers form, omkostninger til sags-
behandling, samt anvendelse af kreditter fra FN-kreditpro-
jekter i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen.
Gældende stk. 3, nr. 1 og 2, bemyndiger ministeren til at
fastsætte regler for afgørelser inden for kvoteordningens
område samt om ansøgningers indhold og form. Bestemmel-
sen er udnyttet til at udstede forskellige administrative be-
stemmelser i kvotebekendtgørelsen.
Gældende stk. 3, nr. 3, bemyndiger ministeren til at fastsæt-
te regler om betalingspligt, hvis der skal træffes myndig-
hedsafgørelser på grund af manglende eller mangelfuld rap-
portering af drivhusgasudledning. Bestemmelsen er udnyttet
til at udstede administrative bestemmelser herom i kvotebe-
kendtgørelsens § 17, stk. 5 og 6, samt hertil relaterede be-
stemmeler i kvotegebyrbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 1403 af 13. december 2019 om gebyr for ydelser efter
lov om CO2-kvoter.
En administrativ fastsættelse af udledningsmængder grundet
manglende, mangelfuld eller for sent rapportering fra opera-
tørens side bliver ifølge de senere års erfaringer relevant i op
til 10 tilfælde årligt. Det hermed forbundne merarbejde kan
være uvæsentligt, og i disse tilfælde rejser Energistyrelsen
efter gældende praksis ikke et betalingskrav. Bestemmelsen
i stk. 3, nr. 3, om betaling af meromkostninger finder heref-
ter kun anvendelse i ca. to tilfælde årligt. Gentagne eller
grove overtrædelser af rapporteringspligten kan desuden ha-
ve andre konsekvenser, så som bødestraf efter kvotelovens §
32, stk. 1, tilbagekaldelse af udledningstilladelse efter § 16,
stk. 1, og afslag på fremtidige udledningstilladelser efter §
15, stk. 1.
Gældende stk. 3, nr. 4, bemyndiger ministeren til at fastsæt-
te regler om anvendelse af FN-kreditter og om fastsættelse
af kreditlofter. Denne hjemmel er ikke blevet udnyttet i
praksis, da området fandtes tilstrækkeligt reguleret ved di-
rekte gældende EU-ret.
Foreslåede § 5, stk. 3, nr. 1, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om af-
gørelser, som træffes efter denne lov, regler udstedt i medfør
af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven,
herunder i hvilke tilfælde der skal søges om godkendelser,
tilladelser m.v., og om ændring af disse.
Bestemmelsen kan for eksempel anvendes til at udstede af-
gørelsesregler om udledningstilladelser, herunder om afgø-
relser om overdragelse, tilbagekaldelse og pålæg om at søge
fornyet tilladelse m.v., tildeling af gratiskvoter, fastsættelse
af en produktionsenheds eller luftfartsaktivitets udledning,
samt om afgørelser i tilfælde, hvor et anlæg tages permanent
ud af drift, m.v.
Bestemmelsen foreslås således videreført med samme ind-
hold og anvendelsesområde som hidtil og er alene nyaffattet
af hensyn til læsevenligheden.
Foreslåede § 5, stk. 3, nr. 2, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ind-
holdet og formen af ansøgninger efter nr. 1.
Bestemmelsen kan for eksempel anvendes til at udstede reg-
ler for ansøgning om udstedelse, overdragelse eller ændring
af udledningstilladelser eller om udtræden fra kvoteordnin-
gen som følge af permanent reducerede udledningsniveauer
m.v.
Bestemmelsen foreslås således videreført med samme ind-
hold og anvendelsesområde som hidtil og er alene nyaffattet
af hensyn til læsevenligheden.
19
Foreslåede § 5, stk. 3, nr. 3, 1. pkt., bemyndiger klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere reg-
ler om betaling for ministerens omkostninger ved fastsættel-
se af drivhusgasudledningen eller aktivitetsniveauer, hvis
disse ikke er rapporteret i overensstemmelse med kvotelo-
ven, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-rets-
akter om forhold omfattet af loven.
Bestemmelsen kan anvendes til at udstede regler der sikrer,
at meromkostninger på grund af manglende rapportering
udelukkende skal bæres af den, der har overtrådt sin rappor-
teringspligt. Dermed skal sådanne meromkostninger ikke
omlægges på andre operatører som følge af kvotelovens
sædvanlige gebyrordning, jf. lovens § 30, stk. 1 og 2.
Relevante overtrædelser af en rapporteringspligt kan forelig-
ge ved manglende rapportering, herunder fristoverskridelse
eller manglende elektronisk registrering af data og doku-
menter, eller ufuldstændig rapportering, herunder manglen-
de overholdelse af verifikationspligten. Derimod vil det nor-
malt ikke i sig selv blive betragtet som en relevant rapporte-
ringsmangel, hvis en rapport, der er verificeret, indberettet
og registreret korrekt, indeholder fejl eller mangler, der er
undgået operatørens og verifikatorens opmærksomhed.
Bestemmelsen foreslås således videreført med samme ind-
hold og anvendelsesområde som hidtil, og er alene nyaffat-
tet af hensyn til læsevenligheden.
Foreslåede § 5, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., bestemmer, at betalings-
pligten kan pålægges den rapporteringspligtige og omfatte
alle omkostninger ved sagsbehandlingen, herunder eventuel
sagkyndig bistand m.v.
For så vidt angår betalingspligt for myndighedsafgørelse
som følge af manglende rapportering af drivhusgasudled-
ning, pålægges den relevante driftsleder eller luftfartsopera-
tør at betale ministerens eventuelle omkostninger ved, at ud-
ledningstallet skal fastsættes administrativt. En sådan beta-
lingspligt kan også pålægges i tilfælde, hvor den pågælden-
de driftsleder eller luftfartsoperatør først rapporterer den ve-
rificerede udledning efter den herfor fastsatte frist, eftersom
ministeren kan have påbegyndt sagsbehandling om fastsæt-
telse af udledningen. Betalingspligten gælder også omkost-
ninger til nødvendig sagkyndig bistand fra konsulenter, veri-
fikatorer eller andre. Bestemmelsens gældende indhold vi-
dereføres således uden ændring.
For så vidt angår betalingspligt for myndighedsafgørelse
som følge af manglende rapportering af aktivitetsniveauer,
er der tale om en ny hjemmel, idet denne rapporteringspligt
først vil opstå fra rapporteringsåret 2021 som følge af æn-
drede EU-regler. Bestemmelsen ventes udnyttet ved æn-
dring af kvotebekendtgørelsen.
Operatører, der opfylder deres rapporteringspligter korrekt
og til tiden, vil ikke ifalde betalingspligten.
Forslaget om at ophæve § 5, stk. 3, nr. 4, er begrundet i, at
bestemmelsen mister sin relevans efter udledningsåret 2020,
hvorefter de pågældende FN-kreditter ikke længere kan
bringes i anvendelse inden for kvotelovens område. Bag-
grunden for den foreslåede ophævelse er uddybet i afsnit
»3.1. Justeringer i anledning af afslutningen af Kyotoproto-
kollens 2. forpligtelsesperiode m.v.« i de almindelige be-
mærkninger til dette lovforslag.
Til nr. 8
Den gældende kapiteloverskrift til kapitel 3 lyder i dag:
»Tilladelse til udledning af drivhusgasser, driftsforbud
m.v.«.
Der foreslås en ændring af kapiteloverskriften, hvorefter den
fremover ville lyde: »Udledningstilladelse til driftsledere«.
Den foreslåede kapiteloverskrift er kortere end hidtil, og
omtalen af »driftsforbud« udgår. Begrebet »driftsforbud«,
som ikke anvendes i kapitlet, har hidtil refereret til § 16,
som foreslås udskilt til et selvstændigt kapitel 3b, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 10. Endvidere markerer tilføjelsen »til drifts-
ledere«, at kapitlet kun er relevant for driftsledere af statio-
nære produktionsenheder og dermed uden relevans for luft-
fartsoperatører.
Til nr. 9
Den gældende kvotelov indeholder ikke en klageregel for
luftfartsoperatører i de sjældne situationer, hvor Danmark
måtte se sig nødsaget til at anmode Kommissionen om at
nedlægge driftsforbud for en luftfartsoperatør på grund af
manglende overholdelse af kvotelovgivningen, jf. kvotedi-
rektivets artikel 16, stk. 5-11.
Såfremt overvejelsen om et driftsforbud måtte blive aktuelt,
foreskriver direktivets artikel 16, stk. 5-11, følgende frem-
gangsmåde: Den administrerende medlemsstat anmoder
Kommissionen om at træffe afgørelse om nedlæggelse af et
driftsforbud over for den pågældende luftfartsoperatør, idet
der skal fremlægges en nærmere beskrevet dokumentation
for sagen. Kommissionen underretter de andre medlemssta-
ter og konsulterer, hvor det er muligt og nødvendigt, rele-
vante tilsynsmyndigheder. Den pågældende luftfartsoperatør
bliver underrettet af Kommissionen og meddeles en frist på
ti arbejdsdage til at fremsætte skriftlige bemærkninger,
hvorefter Kommissionen kan træffe afgørelse efter den rele-
vante forskriftsprocedure. Hvis Kommissionen vælger at
nedlægge et driftsforbud, skal det efterfølgende håndhæves i
samtlige medlemsstater.
Direktivets artikel 16 omfatter således underretnings-, kon-
sultations- og høringsprocedurer i stk. 7-9, men ikke en ud-
trykkelig klage- eller prøvelsesadgang for luftfartsoperatø-
ren. I stedet er det forudsat, at en luftfartsoperatør kan ind-
bringe en ugunstig afgørelse fra Kommissionen for EU-
domstolen med henblik på en retlig efterprøvelse.
Gældende kvotebekendtgørelse indeholder i § 12 en prøvel-
sesmulighed, som er indrettet i tillæg til proceduren i direk-
20
tivets artikel 16. Efter denne bestemmelse kan en luftfartso-
peratør forlange, at Energistyrelsens beslutning om at anmo-
de Europa-Kommissionen om at træffe afgørelse om ned-
læggelse af driftsforbud, jf. kvotedirektivets artikel 16, stk.
5, indbringes for domstolene som angivet i kvotelovens §
15, stk. 3, inden anmodningen fremsendes til Kommissio-
nen. Meddelelse til luftfartsoperatøren af Energistyrelsens
beslutning skal indeholde oplysninger om adgangen til at
begære domstolsprøvelse og om 4 ugers fristen herfor.
Denne administrative bestemmelse indrømmer således luft-
fartsoperatøren en national prøvelsesadgang til domstolene i
tillæg til den prøvelsesadgang til EU-domstolen, som under
alle omstændigheder vil være i forhold til Kommissionens
artikel 16-afgørelse, såfremt den måtte blive til ugunst for
operatøren. Denne løsning kan i princippet føre til, at EU-
domstolen får forelagt samme forbudssag to gange, hvilket
ikke længere anses for hensigtsmæssig. Den ekstra klagead-
gang kan blandt andet rejse tvivl om, hvorvidt Danmark
overholder sine EU-retlige forpligtelser i situationer, hvor en
verserende national retssag gennem længere tid forhindrer
Danmark i at anmode Kommissionen om at skride ind over
for konstaterede overtrædelse af kvotelovgivningen, og hvor
andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har kunnet sikre
opfyldelsen af luftfartoperatørens pligter, jf. kvotedirektivets
artikel 16, stk. 5. For en uddybning af overvejelserne vedrø-
rende dette ændringsforslag kan der henvises til afsnit 3.2.2.
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der foreslås på denne baggrund et nyt kapitel 3 a med titlen
»Driftsforbud for luftfartsoperatører« i kvoteloven.
Ifølge forslaget vil kapitlet indeholde en enkel ny bestem-
melse, § 15 a, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-
steren efter samråd med transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan anmode Kommissionen om at træffe afgørelse
om at nedlægge et driftsforbud i overensstemmelse med reg-
lerne i kvotedirektivets art. 16.
Inddragelsen af transport-, bygnings- og boligministeren har
ikke tidligere været reguleret, men foreslås lovfæstet under
hensyn til, at denne minister har ressortansvaret for driftstil-
ladelser på luftfartsområdet. I denne sammenhæng udtryk-
ker formuleringen »efter samråd« en forventning om, at
transport-, bygnings- og boligministerens vurdering af sagen
tillægges betydelig vægt. Formuleringen indebærer endvide-
re, at begge ministre forventes at nå til enighed om anmod-
ningen, herunder om omfanget af det driftsforbud, Danmark
anmoder om, samt om den medfølgende dokumentation i
henhold til kvotedirektivets artikel 16, stk. 6.
Der er ifølge forslaget ikke knyttet en national klage- eller
prøvelsesadgang til beslutningen om at anmode Kommissio-
nen om at træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud.
En sådan klageadgang følger heller ikke af kvotelovens §
31, som blandt andet regulerer klager over afgørelser truffet
af energi-, forsynings- og klimaministeren. Dette skyldes, at
beslutningen om at rette henvendelse til Kommissionen ikke
er en forvaltningsafgørelse, men en procesledende beslut-
ning svarende til for eksempel en politianmeldelse. Beslut-
ninger af denne art er som udgangspunkt ikke genstand for
en selvstændig klageret, idet borgeren dog kan få efterprøvet
den afgørelse, beslutningen senere måtte resultere i.
Forslaget vil derfor resultere i, at den eksisterende mulighed
for domstolsprøvelse i kvotebekendtgørelsens § 12 bortfal-
der, således at en luftfartsoperatør ikke længere ad denne vej
vil kunne forhindre eller forsinke ministerens beslutning om
at anmode Kommissionen om at træffe en afgørelse om ned-
læggelse af et driftsforbud. Vælger Kommissionen imidler-
tid efter sin undersøgelse af sagen at træffe afgørelse i over-
ensstemmelse med anmodningen, vil luftfartsoperatøren
kunne indbringe denne afgørelse for EU-domstolen i over-
ensstemmelse med de sædvanlige EU-retlige regler herfor.
Nedlæggelse af et helt eller delvist driftsforbud for en luft-
fartsoperatør er en alvorlig sanktion, der hidtil ikke har væ-
ret aktuel i Danmark som et håndhævelsesinstrument på
kvotelovgivningens område. Sanktionen kan i yderste fald
gælde samtlige luftfartsaktiviteter i Europa og må ifølge di-
rektivets artikel 16, stk. 5, udtrykkeligt kun bringes i anven-
delse, hvis andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har
kunnet sikre, at luftfartsoperatøren opfylder de krav, der føl-
ger af kvotedirektivet.
Til nr. 10
Ifølge den gældende kvotelov henhører § 16 under kapitel 3,
som har overskriften »Tilladelse til udledning af drivhusgas-
ser, driftsforbud m.v.«. § 16 angår tilbagekaldelse af afgø-
relser m.v., herunder af afgørelser om tilladelse til udledning
af drivhusgasser.
Det foreslås, at der inden § 16 indsættes en ny kapitelover-
skrift med den følge, at bestemmelsen bliver udskilt i et nyt
selvstændigt kapitel 3 b »Tilbagekaldelse af afgørelser
m.v.«.
Uden den foreslåede ændring ville § 16 som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9, blive del af det foreslåede kapitel 3 a
»Driftsforbud for luftfartsoperatører«, hvor bestemmelsen
indholdsmæssigt ikke hører til.
Til nr. 11
Ifølge den gældende kvotelov har kapitel 5 overskriften
»EU-registeret, Kyotoregisteret og kreditter«.
Der foreslås en ændring af denne overskrift til »EU-registe-
ret og Kyotoregisteret«.
Forslaget har baggrund i, at det fremover ikke længere skøn-
nes hensigtsmæssigt, at FN-kreditter fremhæves i kapitelo-
verskriften, fordi kreditterne ved begyndelsen af 4. kvote-
handelsperiode den 1. januar 2021 ikke længere kan bringes
i anvendelse inden for kvotelovens område.
21
Det danske Kyotoregister, hvor kreditterne er registreret,
vedbliver med at eksistere, så længe Danmark som part i
Kyotoprotokollen har relevante forpligtelser, herunder de
pligter, som deltagerlande skal opfylde i en opgørelsesperio-
de (true-up period) efter udløbet af en forpligtelsesperiode.
Derfor er det hensigtsmæssigt, at Kyotoregistret forbliver
nævnt i kapiteloverskriften.
Baggrunden for ændringsforslaget er uddybet i afsnit »3.1.
Justeringer i anledning af afslutningen af Kyotoprotokollens
2. forpligtelsesperiode m.v.« i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til nr. 12
Den gældende § 21 i kvoteloven bemyndiger erhvervsmini-
steren til at administrere danske konti i det elektroniske EU-
kvoteregister, herunder »konti tilhørende driftsledere og
luftfartsoperatører efter denne lov«.
Der foreslås en sproglig præcisering af § 21, stk. 1, hvorefter
formuleringen »efter denne lov« ændres til »efter denne lov,
regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om for-
hold omfattet af loven.«
Ændringen medfører ikke en indholdsmæssig ændring af be-
stemmelsen, da henvisningen også hidtil skulle forstås som
en henvisning til kvotelovgivningen som helhed. Den hidtil
valgte formulering afviger imidlertid fra den ellers gængse
formulering i kvoteloven ved henvisninger til kvoteordnin-
gens regelgrundlag. Dette kunne give anledning til mulige
tvivl, om der er tilsigtet begrænsninger i bestemmelsens an-
vendelsesområde. Sådanne tvivl har ikke være fremsat i
praksis, men kan med den foreslåede præcisering udelukkes
for fremtiden.
Til nr. 13
Den gældende § 22, stk. 4, i kvoteloven bemyndiger klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler, der
begrænser adgangen til at overføre kreditter fra en forplig-
telsesperiode til næste periode i henhold til Kyotoprotokol-
len, samt regler om, at visse kreditter mister deres gyldighed
eller ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret.
Denne bemyndigelse er udnyttet til at udstede bekendtgørel-
se nr. 1897 af 17. december 2015 om håndtering af visse
kreditter efter Kyotoprotokollen. Bekendtgørelsen indehol-
der to regler: § 1, stk. 1, bemyndiger Energistyrelsen til at
træffe afgørelser, der begrænser adgangen til at overføre
kreditter i Kyotoregistret fra en forpligtelsesperiode til næste
periode i henhold til Kyotoprotokollen, og træffe afgørelse
om, at visse kreditter mister deres gyldighed eller ikke må
indsættes på konti i Det Danske Kyotoregister. § 1, stk. 2,
forpligter Erhvervsstyrelsen ved afslutning af en Kyoto-for-
pligtelsesperiode til at slette alle kreditter i Det danske Kyo-
toregister, som ikke overføres til en efterfølgende forpligtel-
sesperiode.
Bestemmelsen i § 22, stk. 4, foreslås ændret således, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren »kan fastsætte regler
om, at visse kreditter ikke må indsættes på konti i Kyotore-
gisteret«.
Med den foreslåede formulering opretholdes alene en hjem-
mel til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsæt-
te regler om, at visse kreditter ikke må indsættes på konti i
Det danske Kyotoregister. Dette sker for at sikre, at gælden-
de praksis for elektronisk spærring af visse kredittyper kan
opretholdes som hidtil, idet der siden 2008 ikke har været
adgang til at indsætte midlertidige kreditter af typen T-CER
og L-CER på registrets konti.
Derimod udgår klima-, energi- og forsyningsministerens
hidtidige adgang til at fastsætte regler, der begrænser adgan-
gen til at overføre kreditter fra en forpligtelsesperiode til
næste periode i henhold til Kyotoprotokollen. Denne æn-
dring er en konsekvens af, at der ikke er truffet FN-beslut-
ning om yderligere forpligtelsesperioder i henhold til Kyoto-
protokollen, og at bestemmelsens ordlyd ikke tager højde
for en mulig fremtidig situation, hvor kreditter for eksempel
kan overføres til mekanismer, der måtte blive etableret i
henhold til Parisaftalen eller til andre internationale retsakter
med relation til FN’s klimakonvention.
Endvidere udgår klima-, energi- og forsyningsministerens
hidtidige adgang til at fastsætte regler om, at visse kreditter
mister deres gyldighed. Denne hjemmel var tiltænkt situatio-
ner, hvor der sker en overgang til en ny forpligtelsesperiode
i henhold til Kyotoprotokollen, idet der kunne være behov
for, at allerede udstedte kreditter skal genudstedes i denne
forbindelse. I det omfang, at der fremover måtte blive behov
for regler om, at bestemte kreditter mister deres gyldighed,
må disse regler blive udformet i overensstemmelse med
eventuelt kommende vedtagelser i relevante organer nedsat
under FN’s klimakonvention (UNFCCC).
Baggrunden for ændringsforslaget er også uddybet i afsnit
»3.1. Justeringer i anledning af afslutningen af Kyotoproto-
kollens 2. forpligtelsesperiode m.v.« i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Til nr. 14
Den gældende § 23 i kvoteloven bemyndiger klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler om tildeling af
tilladelse til, at juridiske eller fysiske personer hjemmehø-
rende i Danmark kan igangsætte eller gennemføre FN-kre-
ditprojekter uden for Danmark i henhold til EU-retten eller
FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen samt om beta-
ling af gebyr for behandling af ansøgninger. Tilladelseskra-
vet indebærer, at sådanne projekter ikke må igangsættes el-
ler gennemføres uden ministerens tilladelse.
Bestemmelsen i § 23 foreslås ophævet, da den udmønter
FN-retlige bestemmelser om godkendelse af FN-kreditpro-
jekter under Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode, som
ophører med udgangen af 2020. Der er ikke truffet overens-
22
komst mellem protokollens parter om en ny Kyoto-forplig-
telsesperiode eller om et andet retsgrundlag for godkendelse
af nye kreditprojekter inden for Kyotoprotokollens rammer.
Der er endvidere ikke truffet overenskomst mellem Parisaf-
talens parter om at udmønte et retsgrundlag for godkendelse
af lignende kreditprojekter under Parisaftalen, hvis første bi-
dragsperiode starter ved indgangen til 2021.
På denne baggrund vil § 23 samt de administrative regler,
der er udstedt med hjemmel i denne bestemmelse, miste de-
res anvendelsesområde med udgangen af 2020. Om bag-
grunden for den foreslåede ophævelse henvises endvidere til
afsnit »3.1. Justeringer i anledning af afslutningen af Kyoto-
protokollens 2. forpligtelsesperiode m.v.« i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Da bestemmelsens ophævelse også indebærer en ophævelse
af tilladelseskravet, vil der fremover ikke være retlige for-
hindringer imod, at personer hjemmehørende i Danmark kan
deltage i FN-kreditprojekter ved at indhente tilladelse hertil i
et andet land, såfremt landets lovgivning og de til enhver tid
gældende FN-regler måtte give mulighed herfor. Denne rets-
tilstand vil svare til retstilstanden i lande, der aldrig har be-
nyttet sig af muligheden for at give tilladelse til sådanne
projekter.
Til nr. 15
Den gældende § 31, stk. 1, i kvoteloven fastlægger en gene-
rel klageadgang til Energiklagenævnet vedrørende afgørel-
ser truffet på kvoteordningens område. Der gælder en række
undtagelser fra denne hovedregel, herunder § 31, stk. 3, nr.
3, som i sin gældende affattelse undtager klima-, energi- og
forsyningsministerens afgørelser om fastsættelse af drivhus-
gasudledning fra klageadgangen til Energiklagenævnet.
Det foreslås at undtagelsen i § 31, stk. 3, nr. 3, udvides til
også at gælde ministerens afgørelser om fastsættelse af akti-
vitetsniveauer. Dette er en ny afgørelsestype, der vil blive
relevant fra starten af 4. kvotehandelsperiode den 1. januar
2020. Baggrunden for den nye afgørelsestype er uddybet i
afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
En virksomhed, der har modtaget en afgørelse om fastsæt-
telse af deres aktivitetsniveau, vil kunne indbringe denne af-
gørelse for domstolene i henhold til retsplejelovens regler.
Forslaget er begrundet i overvejelser om, hvilke sagstyper
der skønnes velegnet til denne klageadgang, herunder at de
hensyn, der begrunder de eksisterende klageregler ved afgø-
relser om fastsættelse af drivhusgasudledning, i det væsent-
lige også gør sig gældende ved afgørelser om fastsættelse af
aktivitetsniveauer.
Til nr. 16
Den gældende § 33, stk. 2, i kvoteloven bemyndiger er-
hvervsministeren til at delegere administrationen af register-
området til en underliggende institution. I praksis er denne
hjemmel udnyttet til at placere administrationen af EU-regi-
steret over CO2-kvoter, jf. § 21, og det danske Kyotoregister
over FN-kreditrettigheder, jf. § 22, hos Erhvervsstyrelsen.
Ordlyden af den gældende bestemmelse omtaler kun »admi-
nistration af danske konti i EU-registeret«.
Det foreslås, at præcisere § 33, stk. 2, 2. pkt., så den udtryk-
keligt også angår administrationen af det danske Kyotoregi-
ster, idet formuleringen »danske konti i EU-registeret« fore-
slås ændret til »konti i det danske Kyotoregister samt danske
konti i EU-registeret«.
Som udgangspunkt kræver det ikke lovhjemmel for en mi-
nister at henlægge administrative opgaver til en underlig-
gende institution. Derfor har bestemmelsens hidtidige for-
mulering ikke været til hinder for, at administrationen af bå-
de EU-registeret og det danske Kyotoregister er blevet hen-
ført til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1357 af 17.
december 2012 om henlæggelse af visse beføjelser i lov om
CO2-kvoter til Erhvervsstyrelsen.
Desuagtet er det fundet hensigtsmæssigt, at bestemmelsen i
§ 33, stk. 2, bør anføre begge registre på lige fod, for ikke at
formidle det indtryk, at der er tilsigtet en forskel i erhvervs-
ministerens delegationspraksis.
Til nr. 17
Den gældende § 35, stk. 1, i kvoteloven bemyndiger klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om di-
gital kommunikation vedrørende kvoteordningen. Bestem-
melsen nævner et antal eksempler på, hvilker typer kommu-
nikation der kan gøres til genstand for regeludstedelse, her-
under blandt andet kommunikation om »forelæggelse af
ajourførte overvågningsplaner«.
Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, 1. pkt., tilføjes en omtale af
»overvågningsmetodeplaner« lige efter omtalen af »over-
vågningsplaner«.
Overvågningsplaner er et allerede eksisterende instrument til
overvågning af stationære produktionsenheder samt af luft-
fartsaktiviteter hos operatører, der er omfattet af EU ETS.
For stationære enheder følger det blandt andet af kvotedirek-
tivets artikel 6, stk. 2, litra c, at udledningstilladelser skal in-
deholde en overvågningsplan, der opfylder kravene, sådan
som de er nærmere fastsat i relevante EU-retsakter. Af
samme bestemmelse følger endvidere, at driftsleders eventu-
elle ajourførte overvågningsplaner efter omstændighederne
skal godkendes af medlemsstaten. For luftfartsoperatører
fastsætter artikel 3 g, at den administrerende medlemsstat
skal sikre, at hver operatør indsender en overvågningsplan,
hvori der redegøres for foranstaltninger til overvågning og
rapportering af emissioner og tonkilometerdata, samt at så-
danne planer godkendes af medlemsstaten i overensstem-
melse med nærmere regler fastsat i EU-retsakter.
23
Overvågningsmetodeplaner er et nyt instrument til overvåg-
ning af stationære produktionsenheder, idet luftfartsoperatø-
rer ikke er omfattet af disse regler. Dette instrument, som
indføres fra 1. januar 2021 som følge af gennemførte æn-
dringer i direkte gældende EU-retsakter, må holdes adskilt
fra de eksisterende overvågningsplaner, som allerede er om-
talt i gældende kvotelovgivning.
Overvågningsmetodeplaner er især reguleret i Kommissio-
nens delegerede forordning 2019/331/EU af 19. december
2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmo-
niseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel
10 a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
(»FAR-forordningen«).
Blandt de relevante regler i forordningen fastsætter artikel 8,
at driftslederen af et anlæg, der anmoder om gratistildeling,
skal udarbejde en overvågningsmetodeplan, som navnlig
omfatter en beskrivelse af anlægget og dets delinstallationer,
produktionsprocesserne og en detaljeret beskrivelse af over-
vågningsmetoder og datakilder. Overvågningsmetodeplanen
består af en detaljeret, fuldstændig og gennemskuelig doku-
mentation af alle relevante dataindsamlingstrin. De nærmere
krav, som planen skal opfylde, er uddybet i samme bestem-
melse og i forordningen i øvrigt, samt i dennes bilag. Planen
skal godkendes af den kompetente myndighed i medlems-
staten, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige Energi-
styrelsen. Da ministerens bemyndigelse angår kommunika-
tion om alle forhold, der er omfattet af kvotelovgivningen,
har det som udgangspunkt ingen retlig betydning, hvilke ek-
sempler der anføres i bestemmelsen for at illustrere bestem-
melsens indhold. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at
præcisere bestemmelsens formulering for at fremhæve, at
overvågningsplaner og overvågningsmetodeplaner er to for-
skellige instrumenter.
Der henvises også til afsnittet 3.3.2. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget vedrørende tildelingsreglerne.
Til nr. 18
Den gældende § 37, stk. 1, i kvoteloven bemyndiger klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at
bestemte internationale vedtagelser og tekniske specifikatio-
ner ikke skal indføres i Lovtidende, når der henvises dertil i
regler udstedt i medfør af kvoteloven. De vedtagelser og
specifikationer, der kan undtages på denne måde, kan ifølge
§ 37, stk. 1, vedrøre »krav til virksomheder, anlæg, luftfartø-
jer, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af
kreditter eller kvoter«.
Med den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, udgår omtalen af
»kreditter« fra denne bestemmelse, da begrebet henviser til
FN-kreditrettigheder i henhold til Kyotoprotokollen, for
hvilke der fremover ikke længere vil være reguleringsbehov
inden for kvoteordningen.
Baggrunden for ændringen er uddybet i afsnit »3.1. Justerin-
ger i anledning af afslutningen af Kyotoprotokollens 2. for-
pligtelsesperiode m.v.« i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft den 1. januar
2021. Denne dag markerer ifølge kvotedirektivet blandt an-
det starten på 4. kvotehandelsperiode, som varer til og med
år 2030.
Lovændringen gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi
hovedloven ikke gælder for Færøerne eller Grønland. ◊
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af
13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rå-
dets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side
32, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/101/EF af 27. oktober 2004, EU-Tidende 2004, nr. L
338, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/101/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2009, nr. L
8, side 3, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/29/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140,
side 63, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1359/2013/EU af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr.
L 343, side 1, Kroatiens tiltrædelsestraktat (2012), EU-Ti-
dende 2012, nr. L 112, side 7, og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014, EU-
Tidende 2014, nr. L 129, side 1, og bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2009, nr. L
140, side 16. I loven er medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre
aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 1193/2011 af 18. november
2011 om oprettelse af et EU-register for handelsperioden,
der starter den 1. januar 2013, og efterfølgende handelspe-
rioder for EU’s emissionshandelsordning i henhold til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF, EU-Ti-
dende 2011, nr. L 315, side 1, Kommissionens forordning
(EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rap-
portering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012,
nr. L 181, side 30, og Kommissionens forordning (EU) nr.
600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om
drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og ak-
kreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
181, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. ok-
tober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhus-
gasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv
96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/410/EU af 14. marts 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 76,
side 3. Loven indeholder endvidere bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 140, side 16. I loven er der medtaget visse
bestemmelser fra Kommissionens forordning 2010/1031/EU
af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative
forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om
en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommis-
sionens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013, om opret-
telse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om
ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010
og nr. 1193/2011, EU-Tidende 2013, nr. L 122, side 1,
Kommissionens forordning 2019/1122/EU om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registeret inde-
holder regler om EU-registeret, EU-Tidende 2019, nr. L
177, side 3, Kommissionens gennemførelsesforordning
2018/2066/EU af 19. december 2018 om overvågning og
rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring
af Kommissionens forordning 2012/601/EU, EU-Tidende
2018, nr. L 334, side 1, Kommissionens forordning
2018/2067/EU af 19. december 2018 om verifikation af data
og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012,
nr. L 334, side 94, og Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning 2019/1842/EU om regler for anvendelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt
angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af
emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet,
EU-Tidende 2019, nr. L 282, side 20. Ifølge artikel 288 i
25
disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrun-
det i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-
delbare gyldighed i Danmark.
EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berø-
rer ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.«
§ 1. Loven har til formål at fremme en reduktion af udled-
ningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser på en om-
kostningseffektiv og økonomisk effektiv måde gennem en
ordning med omsættelige kvoter og kreditter.
2. I § 1 og § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »en ordning« til: »et
system«.
§ 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige for at
gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af
Den Europæiske Unions institutioner om forhold, der er om-
fattet af denne lov, vedrørende en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, jf. dog stk.
2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herunder
fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om
oplysningspligter.
Stk. 2. ---
§ 1. Loven har til formål at fremme en reduktion af udled-
ningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser på en om-
kostningseffektiv og økonomisk effektiv måde gennem en
ordning med omsættelige kvoter og kreditter. 3. I § 1 udgår »og kreditter«.
§ 2. ---
1)-4) --- 4. § 2, nr. 5, affattes således:
5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske person,
der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en
af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003,
som senest er ændret med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014, eller ejeren
af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke
identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod veder-
lag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offent-
ligheden med henblik på personbefordring, godstransport el-
ler transport af postforsendelser
»5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske person,
der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en
af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, eller ejeren
af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke
identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod veder-
lag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offent-
ligheden med henblik på personbefordring, godstransport el-
ler transport af postforsendelser.«
6) ---
§ 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige for at
gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af
Den Europæiske Unions institutioner om forhold, der er om-
fattet af denne lov, vedrørende en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, jf. dog stk.
2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herunder
fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om
oplysningspligter.
5. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »Fællesskabet« til: »Uni-
onen«.
Stk. 2. ---
6. § 4, stk. 1, affattes således:
26
§ 4. Loven finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter
og drivhusgasser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ord-
ning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF med
tilhørende EU-retsakter.
»Loven finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter og
drivhusgasser, der er omfattet af kvotedirektivet, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober
2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgase-
missioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv
96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter.«
Stk. 2. ---
§ 5. ---
Stk. 2. --- 7. § 5, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om:
1) om afgørelser, som træffes efter denne lov, regler ud-
stedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfat-
tet af loven, herunder i hvilke tilfælde der skal søges om
godkendelse, tilladelse m.v., og ændring af disse,
1) Afgørelser, som træffes efter denne lov, regler udstedt i
medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af
loven, herunder i hvilke tilfælde der skal søges om godken-
delse, tilladelse m.v., og ændring af disse.
2) om indholdet og formen af ansøgning efter nr. 1, 2) Indholdet og formen af ansøgninger efter nr. 1.
3) om, at ministerens omkostninger i forbindelse med mi-
nisterens arbejde vedrørende fastsættelse af drivhusgasud-
ledningen, herunder omkostninger til ministerens indledende
arbejde og eventuel sagkyndig bistand, påhviler driftslede-
ren, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af
EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgase-
missioner, i tilfælde af at den rapportering af verificerede
udledninger af drivhusgasser for det foregående år, som
driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er
omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for
drivhusgasemissioner, er ansvarlig for, ikke er foretaget i
overensstemmelse med denne lov, bestemmelser fastsat i
henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af
loven, og
3) Betaling for ministerens omkostninger ved fastsættelse
af drivhusgasudledningen eller aktivitetsniveauer, hvis disse
ikke er rapporteret i overensstemmelse med denne lov, be-
stemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om
forhold omfattet af loven. Betalingspligten kan pålægges
den rapporteringspligtige og omfatte alle omkostninger ved
sagsbehandlingen, herunder eventuel til sagkyndig bistand.«
4) om anvendelse af kreditter fra de projekter, der reduce-
rer drivhusgasudledninger med henblik på at generere kre-
ditter uden for Danmark i overensstemmelse med FN’s kli-
makonvention og Kyotoprotokollen, og om fastsættelse af
kreditlofter.
Stk. 4. ---
8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
Kapitel 3 »Kapitel 3
Tilladelse til udledning af drivhusgasser, driftsforbud m.v. Udledningstilladelse til driftsledere«.
9. Efter § 15 indsættes:
»Kapitel 3 a
Driftsforbud for luftfartsoperatører
§ 15 a. Opfylder en luftfartsoperatør ikke sine forpligtelser
efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-
retsakter om forhold omfattet af loven, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren efter samråd med transport-, byg-
nings- og boligministeren anmode Kommissionen om at
træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud i overens-
stemmelse med reglerne i kvotedirektivets art. 16.«
10. Før § 16 indsættes:
»Kapitel 3 b
27
Tilbagekaldelse af afgørelser m.v.«
11. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5 »Kapitel 5
EU-registeret, Kyotoregisteret og kreditter EU-registeret og Kyotoregisteret«.
§ 21. Erhvervs- og vækstministeren administrerer danske
konti i det elektroniske EU-register, herunder konti tilhøren-
de driftsledere og luftfartsoperatører efter denne lov.
12. I § 21, stk. 1, ændres »efter denne lov« til: », efter denne
lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om
forhold omfattet af loven«.
Stk. 2-5. ---
§ 22. ---
Stk. 2-3. --- 13. § 22, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler, der begrænser adgangen til at overføre kreditter
fra en forpligtelsesperiode til næste periode i henhold til
Kyotoprotokollen, og regler om, at visse kreditter mister de-
res gyldighed eller ikke må indsættes på konti i Kyotoregi-
steret.
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at visse kreditter ikke må indsættes på konti
i Kyotoregisteret.«
Stk. 5. ---
§ 23. Projekter, der reducerer drivhusgasudledninger med
henblik på at generere kreditter uden for Danmark i overens-
stemmelse med FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen,
må kun igangsættes eller gennemføres af juridiske eller fysi-
ske personer hjemmehørende i Danmark efter tilladelse fra
energi-, forsynings- og klimaministeren.
14. § 23 ophæves.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler for tildeling af tilladelse, herunder reg-
ler for specifikke projekttyper i henhold til EU-retten eller
FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen samt om beta-
ling af gebyr for behandling af ansøgninger.
§ 31. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Ener-
giklagenævnet:
1)-2) ---
3) Ministerens afgørelser om fastsættelse af drivhusgasud-
ledning.
15. I § 31, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »drivhusgasudled-
ning«: »eller aktivitetsniveauer«.
Stk. 4-9. ---
§ 33. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan bemyndige en
institution oprettet under ministeriet eller en anden offentlig
myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov, bestem-
melser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om for-
hold omfattet af denne lov er tillagt erhvervs- og vækstmini-
steren. Erhvervs- og vækstministeren udpeger i den forbin-
delse en kompetent myndighed, for så vidt angår alle for-
hold, som vedrører administration af danske konti i EU-regi-
steret, bortset fra forhold vedrørende tildeling af udlednings-
tilladelser og gratiskvoter, rapportering af verificerede ud-
ledninger og returnering af kvoter.
16. I § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres »danske konti i EU-registe-
ret« til: »konti i det danske Kyotoregister samt danske konti
i EU-registeret«.
28
§ 35. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsæt-
te regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet
af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller
EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder kom-
munikation i forbindelse med ansøgning om udledningstilla-
delse, fremsendelse af oplysninger om forhold af betydning
for udledningstilladelsen, ansøgning om gratistildeling, fore-
læggelse af ajourførte overvågningsplaner, rapportering af
verificerede udledninger og andre oplysninger, som ministe-
ren modtager efter denne lov, regler udstedt i medfør af den-
ne lov eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov,
skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende
minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige
myndigheder, som har opgaver efter denne lov, bestemmel-
ser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold
omfattet af loven.
17. I § 35, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »overvågningspla-
ner«: »eller overvågningsmetodeplaner«.
Stk. 2-5. ---
§ 37. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsæt-
te regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser
og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomhe-
der, anlæg, luftfartøjer, indretninger m.v. eller betingelser
for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter, som der henvises
til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende.
18. I § 37, stk. 1, udgår »kreditter eller«.
Stk. 2. ---
29