Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaf-
trapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
7. oktober 2020
J.nr. 2018 - 443
Skatteudvalget 2020-21
L 31 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ankestyrelsen Ankestyrelsen henviser fsva. lov-
forslagets § 1, nr. 3 (børne- og un-
geydelseslovens § 4, stk. 8) punkt
2.3.1. om vandrende arbejdstagere
til sit tidligere høringssvar af 21.
marts 2019 til det lovforslag, der
blev fremsat som L 224 af 10. april
2019. I det høringssvar bemærkes,
at det af forslaget fremgår, at i til-
fælde omfattet af EF-forordning
nr. 883/2004, udbetales børne- og
ungeydelsen til den eller de perso-
ner, der efter forordningen er om-
fattet af social sikring. Ankestyrel-
sen gjorde i forlængelse heraf op-
mærksom på, at Ankestyrelsens
fortolkning af de omhandlede reg-
ler, som den fremgår af principaf-
gørelse offentliggjort som B-5-94,
adskiller sig fra den retstilstand,
der er beskrevet i lovforslagets
punkt 2.3.1.
Det var Ankestyrelsens opfattelse,
at der ikke i EF-forordning nr.
883/2004 artikel 67-69 fastlægges,
til hvem børne- og ungeydelsen
skal udbetales, bortset fra artikel
68 a, som er en undtagelsesbe-
stemmelse, som skal sikre, at ydel-
sen anvendes til barnets under-
hold. Det var således Ankestyrel-
sens opfattelse, at udbetaling af
ydelsen fastlægges af de nationale
regler i den enkelte medlemsstat.
Ankestyrelsen henviser endvidere
til det tidligere høringssvar fsva. de
økonomiske konsekvenser for An-
kestyrelsen, hvoraf fremgår, at An-
kestyrelsen vurderer, at det øgede
antal klagesager vil medføre mer-
udgifter for Ankestyrelsen på 0,9
Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger til afsnit 2.3.1. ud-
betales børne- og ungeydelsen i til-
fælde omfattet af EF-forordning
nr. 883/2004 i dag som udgangs-
punkt til den person, der efter for-
ordningen har bopæl eller beskæf-
tigelse i Danmark og dermed er
omfattet af social sikring. Udbeta-
lingen skal dog i visse tilfælde efter
forordningen ske til den forælder,
der faktisk forsørger barnet. Efter
forslaget skal det også være tilfæl-
det fremover. I forhold til det tidli-
gere fremsatte lovforslag (L 224 af
10. april 2019) er nærværende lov-
forslag blevet justeret, så der ikke
kan opstå tvivl om, at artikel 67-69
ikke kan anses for at være udbeta-
lingsregler. På denne baggrund
vurderes det, at der er klarhed
over, hvem ydelsen skal udbetales
til.
Side 3 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mio. kr. årligt fra 2020 baseret på
en tilgang af 150 ekstra klagesager,
der senest i 2020 skal behandles
indenfor 10 uger.
ATP/Udbetaling Dan-
mark
Udbetaling Danmark (UDK) bemær-
ker, at det fremgår af forslaget til
den nye § 8 b, at for børn og unge
født fra og med den 1. juli 2004,
lægges der udelukkende oplysnin-
ger om forældremyndighed i CPR
til grund for fastlæggelse af udbe-
talingen af børne- og ungeydelse.
Ved manglende registrering af for-
ældremyndighed i CPR for børn
født efter 1. juli 2004, vil UDK
ikke kunne vurdere, hvem der er
rette udbetalingsmodtager efter
forslaget til § 4. Der vil derfor
kunne forekomme sager,
hvor UDK ikke kan foretage en
udbetaling af børne- og ungeydel-
sen, før forældremyndighedsinde-
haveren har henvendt sig til den
relevante myndighed med henblik
på at få forældremyndighedsoplys-
ningerne registreret i CPR. Dette
vil også kunne forekomme ved
indrejse, indtil forældremyndighed
er blevet registreret i CPR. Når
forældremyndigheden bliver regi-
streret i CPR, vil Udbetaling Dan-
mark kunne foretage en udbetaling
med tilbagevirkende kraft.
Det fremgår af bemærkningerne,
at med forslaget til § 8 b, stk. 1 og
2, pålægges forældremyndighedsin-
dehaveren en pligt til selv at rette
henvendelse til den pågældende
myndighed vedrørende registrering
i CPR eller Udbetaling Danmark,
såfremt forældremyndighedsinde-
haveren vil have rettet oplysnin-
gerne om forældremyndighed over
barnet i CPR eller i Udbetaling
Danmarks systemer.
Den foreslåede bestemmelse inde-
bærer således en pligt for forældre-
myndighedsindehaverne til at gøre
opmærksom på forkerte oplysnin-
ger om forældremyndighed, hvis
de ønsker et andet grundlag for
udbetalingen af børne- og unge-
ydelsen.
UDK lægger til grund, at der i de
tilfælde, hvor der sker ændringer i
forældremyndighedsoplysningerne
i CPR med tilbagevirkende kraft,
Dette kan bekræftes.
Side 4 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vil ske udbetaling af børne- og un-
geydelsen i henhold til ændrin-
gerne med virkning fra næstkom-
mende kvartal, efter UDK har
truffet afgørelse om udbetalingen,
jf. forslaget til § 4, stk. 9.
UDK opfordrer til, at det i be-
mærkningerne til lovforslaget
fremgår, hvilke konsekvenser en
manglende ændring af barnets bo-
pælsadresse vil have i de tilfælde,
hvor ligedelingen fraviges efter
forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2, fordi
en forældremyndighedsindehaver
indsender en samværsafgørelse el-
ler et forlig. Det bør desuden
fremgå, at forældremyndighedsin-
dehaverne bør sørge for at ændre
bopælsregisteringen i CPR.
Det fremgår af de almindelige be-
mærkninger i lovforslaget, at ydel-
sen skal kunne udbetales til den
forældremyndighedsindehaver, der
dokumenterer, at det ved en sam-
værsafgørelse eller et forlig er be-
stemt, at barnet skal være mindst 9
ud af 14 dage hos denne, hvis bar-
net ikke efterfølgende er bopælsre-
gistreret hos den anden forældre-
myndighedsindehaver, jf. forslaget
til § 4, stk. 2, nr. 2. Det fremgår
endvidere, at UDK automatisk på
baggrund af registrering i CPR vil
kunne fastslå, om der er sket en ef-
terfølgende bopælsregistrering hos
den anden forældremyndighedsin-
dehaver.
Det bemærkes, at ovenstående kun
gælder ved en efterfølgende bopælsre-
gistrering hos den forælder, der
ikke skal have barnet i mindst 9 ud
af 14 dage ifølge samværsafgørel-
sen eller forliget, dvs. når registre-
ringen af barnets bopæl bliver æn-
dret i CPR efter tidspunktet for
samværsafgørelsen eller forliget.
Der henvises i øvrigt til ovenstå-
ende kommentar til UDK om for-
ældremyndighedsindehavernes
pligt til at gøre opmærksom på for-
kerte oplysninger om forældre-
Side 5 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
myndighed, hvis de ønsker et an-
det grundlag for udbetalingen af
børne- og ungeydelsen.
UDK lægger til grund, at hvis ydel-
sen er delt mellem to forældre-
myndighedsindehavere, og den ene
udrejser, så vil hele ydelsen blive
udbetalt til den forældremyndig-
hedsindehaver, som fortsat ophol-
der sig i Danmark og fortsat opfyl-
der betingelserne for ydelsen. Hvis
den anden forældremyndighedsin-
dehaver indrejser igen, vil ydelsen
igen skulle deles med virkning fra
næstkommende kvartal efter UDK
træffer afgørelse, jf. den foreslåede
§ 4, stk. 9.
Det kan bekræftes, at i tilfælde af,
at en forældremyndighedsindeha-
ver, der har haft ret til delt ydelse,
ikke længere er berettiget til børne-
og ungeydelse, fordi vedkom-
mende udrejser, og den fulde skat-
tepligt efter kildeskattelovens § 1
ophører, vil den anden forældre-
myndighedsindehaver kunne få
fuld ydelse.
Det bemærkes, at betingelsen om
fuld skattepligt efter kildeskattelo-
vens § 1 for ret til børne- og unge-
ydelse ikke gælder for personer,
der er berettiget til børne- og un-
geydelse efter EF-forordning nr.
883/2004.
Hvis den første forældremyndig-
hedsindehaver på ny bliver fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1, vil ydelsen skulle deles på ny
fra næstkommende måned/kvar-
tal, jf. den foreslåede § 4, stk.9.
UDK bemærker endvidere, at det
fremgår af forslaget til § 4, stk. 9,
at udbetaling af børne- og unge-
ydelsen efter stk. 1-7 skal ske
med virkning fra næstkommende
kvartal/måned, efter UDK har
truffet afgørelse om udbetaling.
UDK beder om at få uddybet i
lovforslagets bemærkninger, hvor-
ledes der skal ske udbetaling når
forældremyndighedsindehavere
Det fremgår af bemærkningerne til
den foreslåede § 4, stk. 9, at børne-
og ungeydelsen vil skulle udbetales
efter stk. 1-7 med virkning fra
næstkommende kvartal eller må-
ned, efter der er truffet afgørelse
om udbetaling af ydelsen, jf. for-
slaget til § 4, stk. 9. Det gælder så-
ledes også, hvis forældremyndig-
hedsindehavere, hvor den ene hid-
til har fået udbetalt hele ydelsen,
Side 6 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med fælles forældremyndighed ef-
terfølgende får samme bopæls-
adresse. Herunder om børne- og
ungeydelsen fremadrettet igen ud-
betales med halvdelen til hver for-
ældremyndighedsindehaver, jf. § 4,
stk. 1 og 9.
på ny skal have ligedelt ydelsen ef-
ter den foreslåede § 4, stk. 1. Ef-
tersom bestemmelsen rummer alle
de forskellige tilfælde, der er om-
fattet af stk. 1-7, findes det ikke
hensigtsmæssigt at nævne den af
UDK nævnte situation særskilt i
bemærkningerne.
Det fremgår af lovforslaget, at
udenlandske samværsafgørelser,
forlig eller domme vil kunne læg-
ges til grund for udbetaling af hele
ydelsen, hvis de anerkendes i Dan-
mark, jf. Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen. UDK bemærker
hertil, at de lægger til grund, at alle
samværsafgørelser, forlig og
domme vedrørende samvær, der
stammer fra Statsforvaltningen,
Familieretshuset eller en
domstol, lever op til ovennævnte
krav.
UDK beder om at det tydeliggø-
res, hvorledes dokumentationen
for samvær skal håndteres af UDK
i tilfælde af udenlandske
samværsafgørelser, forlig eller
domme for at sikre, at der er over-
ensstemmelse med Haagerbørne-
beskyttelseskonventionen.
Børne- og Socialministeriet har
oplyst, at de vil udarbejde en vej-
ledning til UDK om håndteringen
af sådanne sager, således at UDK
på grundlag heraf kan vurdere, om
afgørelsen kan anerkendes i Dan-
mark.
UDK ønsker hjemmel til at mod-
tage informationer om den til en-
hver tid gældende samværsafgø-
relse direkte fra Familieretshuset
med henvisning til, at det fremgår
af lovforslagets bemærkninger, at
Skatteministeriet har forståelse for
ønsket om, at UDK kan indhente
den til enhver tid gældende sam-
værsafgørelse direkte fra Familie-
retshuset og oplysninger om ind-
sættelse fra Kriminalforsorgen. Så-
danne integrationer forudsætter
Side 7 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
borgeren skal indsende samværsaf-
gørelsen via en selvbetjeningsløs-
ning. UDK bemærker, at det vil
betyde, at UDK altid vil have den
gældende samværsafgørelse og øge
automatiseringen af administratio-
nen af ydelsen og betyde hurtigere
afgørelser til borgerne. UDK an-
moder om, at denne forudsætning
fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget.
UDK anmoder ligeledes om mu-
lighed for hjemmel til at modtage
oplysninger direkte fra Kriminal-
forsorgen i forbindelse med på sigt
at indhente oplysninger om en
borgers indsættelse mhp. øget au-
tomatisering.
dog, at der udvikles en it-løsning,
der kan understøtte sagsgangen.
Endvidere kan der være personda-
taretlige overvejelser forbundet
med automatisk videregivelse eller
indhentning af de nævnte oplys-
ninger
Fastsættelse af hjemmel til at ind-
hente de nævnte oplysninger vil
være afhængig af, at der foreligger
en nærmere beskrevet løsning,
hvilket ikke er tilfældet på nuvæ-
rende tidspunkt. Endvidere bør
der foreligge systemmæssig, tids-
mæssig og økonomisk afklaring af
løsningen, førend der lovgives
herom.
UDK bemærker, at det følger af
lov om børne- og ungeydelse § 2,
stk. 1, nr. 7, at mindst en af de per-
soner, der har forsørgelsespligt
over for barnet, har haft bopæl el-
ler beskæftigelse her i riget i
mindst 6 af de seneste 10 år forud
for den periode, udbetalingen ved-
rører.
UDK formoder, at det fortsat er
forældrenes mest favorable optje-
ningsprocent, der skal anvendes
uanset om forældremyndighedsin-
dehaverne skal have delt børne- og
ungeydelse eller ej.
UDK bemærker endvidere, at op-
tjeningsprincippet den 1. januar
2018 gik fra at være et 2-årigt til et
6-årigt optjeningsprincip. Det be-
virker, at alle de borgere, der opnår
ret til ydelser efter 1. januar 2018
Dette kan bekræftes.
Side 8 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vil være omfattet af det 6-årige op-
tjeningsprincip, uagtet hvornår den
pågældendes barn er født.
UDK formoder derfor, at de bor-
gere, der som følge af ligedeling
fra den 1. januar 2022 vil få udbe-
talt halvdelen af børne- og unge-
ydelsen, vil være omfattet af det 6-
årige optjeningsprincip.
Dette kan bekræftes.
Da det fremgår, at der med forsla-
get foreslås en videreførelse af de
gældende modregningsregler i lov
om en børne- og ungeydelse, for-
står UDK den gældende formule-
ring i § 11, stk. 2, 3. pkt., der bliver
til § 11, stk. 2, 2. pkt., således, at
der i UDK’s modregning i fremti-
dige udbetalinger kun kan foreta-
ges modregning i den del af ydel-
sen, som den enkelte ydelsesmod-
tager får udbetalt.
I forlængelse af ovenstående for-
står UDK også forslaget således, at
der for skyldig børne- og unge-
ydelse, der ikke er betalt tilbage
forud for ikrafttrædelsestidspunk-
tet, kun kan foretages modregning
i den del af udbetalingen, som den
pågældende får udbetalt efter
ikrafttrædelsestidspunktet.
Dette kan bekræftes.
Dette kan bekræftes.
UDK lægger til grund, at det i for-
bindelse med den overgangsord-
ning, der foreslås som § 4, stk. 10,
i de tilfælde, hvor der udbetales
børneydelse og efterfølgende over-
gås til ungeydelse for samme barn i
december 2021, er modtageren af
Dette kan bekræftes.
Side 9 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udbetalingen af ungeydelsen i de-
cember 2021, der er afgørende for,
hvem der efterfølgende skal have
udbetalt hele ydelsen efter over-
gangsordningen.
For så vidt angår registrering af,
hvem der inden påbegyndelse af 4.
kvartal 2021 er berettiget til at
modtage børneydelse, forudsætter
UDK, at en ændring af udbeta-
lingsmodtageren med tilbagevir-
kende kraft for oktober kvartal el-
ler december måned 2021 vil be-
tyde, at afgørelsen af hvem der kan
få udbetalt iht. overgangsordnin-
gen, skal tilrettes det korrekte
grundlag for udbetaling af ydelsen
iht. CPR.
Dette kan bekræftes.
Børnerådet Børnerådet mener som udgangs-
punkt, at ligedeling af børne- og
ungeydelsen mellem fælles foræl-
dremyndighedsindehavere er posi-
tivt. Det gælder særligt ud fra et li-
gestillingsperspektiv, og forestillin-
gen om, at hvis ydelsen deles lige-
ligt, så har parterne ikke dette at
strides om.
Børnerådet udtrykker dog bekym-
ring for, at lovforslaget kan med-
føre mange konflikter til skade for
børnene, ligesom det var tilfældet
for den tvungne delte bopæl. Be-
kymringen omfatter særligt de sa-
ger, hvor forældrene i forvejen har
et højt konfliktniveau.
Børnerådet anbefaler, at Social- og
Indenrigsministeriet følger ændrin-
De foreslåede regler skal sikre lige-
stilling mellem de to forældremyn-
dighedsindehavere, og reglerne un-
derstøtter både de familier, der kan
løse uenigheder selv, og de til-
fælde, hvor forældremyndighedsin-
dehaverne ikke kan nå til enighed.
Det kan ikke afvises, at der kan
opstå konflikter forældremyndig-
hedsindehaverne imellem, når der
Side 10 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gen af udbetalingsreglerne, og eva-
luerer ændringen efter ca. ét halvt
år, da der er brug for viden, om
ændringen reelt virker efter hensig-
ten og ikke bidrager til et øget
konfliktniveau mellem forældrene
til skade for barnet.
alt andet lige skal ske en fordeling
af en økonomisk ydelse, som
begge forældre har interesse i at få.
Det er dog ikke ensbetydende
med, at de gældende regler, hvor
udgangspunktet om udbetaling af
ydelsen til moderen også kan føre
til konflikter, og hvor der er for-
skel mellem ugifte samlevende og
ægtepar i relation til indkomstaf-
trapning, bør fastholdes.
De nye udbetalingsregler, er base-
ret på et omfattende analysear-
bejde i Skatteministeriet, der har
været i gang siden starten af 2016,
hvor en række ministerier og sty-
relser m.v. har bidraget i teknisk
og faglig henseende. Forslaget har
således været længe undervejs.
Der er endvidere i analysearbejdet
foretaget undersøgelser af, hvilke
udbetalingsregler, der gælder i
Norge og i Sverige, hvorefter der
er taget udgangspunkt i de svenske
udbetalingsregler, hvor ydelsen
som udgangspunkt ligedeles med
halvdelen til hver af forældremyn-
dighedsindehaverne. Reglerne blev
i Sverige indført i 2014 på bag-
grund af et forudgående udvalgsar-
bejde. Skatteministeriet vil følge de
nye udbetalingsregler tæt og har
oversendt høringssvaret til oriente-
ring til Social- og Indenrigsmini-
steriet.
Børnesagens Fællesråd Børnesagens Fællesråd, herunder For-
eningen til Støtte for Mødre og
Børn, finder det positivt, at der ta-
ges skridt imod en ligestilling mel-
lem forældre, men påpeger dog
Side 11 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fire sammenhængende problema-
tikker vedrørende udsatte borgere
på overførselsindkomst.
Børnesagens Fællesråd bemærker,
at der i forbindelse med brud ofte
er store udgifter forbundet med
genetablering. Ydermere har de in-
volverede parter behov for at finde
bolig hurtigt og kan derfor være
tilbøjelige til at tage det første og
det bedste, hvilket ofte er en dyr
løsning eller en løsning, hvor boli-
gen er mangelfuld på andre områ-
der. Nogen kan også se sig nødsa-
get til at blive boende i en dyr
ejendom, mens andre taber penge i
forbindelse med salg. Det er i en
sårbar genetableringsfase, at det
kan være problematisk at mangle
halvdelen af børne- og ungeydel-
sen for parten, der har hovedan-
svaret for at skabe et hjem for bør-
nene.
Børnesagens Fællesråd udtrykker i
den forbindelse bekymring for, om
ændringen vil ramme udsatte grup-
per af eneforsørgere særlig hårdt,
og anbefaler derfor, at ydelsen ikke
har tilbagevirkende kraft for fami-
lier, der har indrettet sig efter lo-
vens nuværende omstændigheder.
Børnesagens Fællesråd påpeger, at
skilsmisser og brud ofte er højkon-
fliktsager for udsatte og kan invol-
vere substansmisbrug og psykisk
eller fysisk vold. Sagsbehandlings-
Det bemærkes, at børne- og unge-
ydelsen ikke er en ydelse målrettet
de særlige udgifter, der opstår i
forbindelse med genetablering.
De foreslåede nye udbetalingsreg-
ler vil sikre, at forældremyndig-
hedsindehaverne som udgangs-
punkt ligestilles i relation til udbe-
talingen af børne- og ungeydelsen,
der i dag som alt overvejende ud-
gangspunkt udbetales til moderen.
Det indgår i lovforslaget, at der for
delte familier, hvor de to forældre-
myndighedsindehavere ikke har
boet sammen i nogen del af perio-
den den 19. oktober 2021 til og
med den 21. november 2021 skal
gælde en overgangsordning, der
har til formål at tilgodese, at delte
familier som udgangspunkt vil
have indrettet sig på, at børne- og
ungeydelsen udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver.
Der henvises til kommentaren til
Børnerådet om konflikter foræl-
dremyndighedsindehaverne imel-
lem.
Side 12 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tiderne vedrørende forældremyn-
dighed kan være lang, hvilket kan
være et problem i sager, hvor den
ene part bruger ydelsen til at af-
presse den anden. Problemstillin-
gen opleves i forvejen i forbindelse
med børnebidraget.
Derudover bemærker Børnesagens
Fællesråd, at understøttelse, såsom
kontanthjælp eller selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, for gældsramte
ofte er utilstrækkelige til at dække
faste udgifter, og børne- og unge-
ydelsen anvendes derfor også til
dette formål og ikke til børnenes
underhold. En halvering af denne
ydelse for den forsørgende part
kan derfor i sidst ende gå ud over
børnenes vilkår i forbindelse med
brud. Da ydelsen i første omgang
er tiltænkt børnenes underhold, er
det således problematisk, at lovæn-
dringen i sidste ende risikerer at
stille udsatte børn dårligt.
Børnesagens Fællesråd foreslår, at
der oprettes forebyggende indsats i
forbindelse med højkonflikt skils-
misser og partnerbrud for udsatte,
at forslaget ikke bør have tilbage-
virkende kraft og endelig, at der
oprettes understøttende bidrag til
udsatte eneforsørgere, der befinder
sig i en genetableringsfase.
Formålet med børne- og ungeydel-
sen er at kompensere børnefami-
lier for, at de ved en given ind-
komst har mindre forbrugsmulig-
heder end familier med samme
indkomst men uden børn. Børne-
og ungeydelsen er ikke målrettet
de særlige udgifter, der opstår i
forbindelse med genetablering.
Børnesagens Fællesråds forslag om
oprettelse af forebyggende indsats
i forbindelse med højkonflikt skils-
misser og partnerbrud for udsatte,
samt oprettelse af understøttende
bidrag til udsatte eneforsørgere,
der befinder sig i en genetable-
ringsfase, ligger uden for ram-
merne for dette lovforslag om lige-
deling af børne- og ungeydelse.
Lovforslaget har ikke tilbagevir-
kende kraft og tager som følge af
overgangsordningen hensyn til
delte familier, der som udgangs-
punkt vil have indrettet sig på, at
børne- og ungeydelsen udbetales
Side 13 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
til den ene forældremyndighedsin-
dehaver.
Danmarks
Vejlederforening
Danmarks Vejlederforening har ingen
bemærkninger.
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening har ingen
bemærkninger.
Danske Advokater Danske Advokaters høringssvar er
udarbejdet af Danske Familieadvo-
kater, der fungerer som Danske
Advokaters fagudvalg for familie-
ret. Se høringssvar fra Danske Fa-
milieadvokater nedenfor.
Danske
Familieadvokater
Danske Familieadvokater finder det
meget uhensigtsmæssigt, at børne-
og ungeydelsen m.v., skal deles i
de tilfælde, hvor der er samvær i 5,
6 eller 7 dage ud af de 14 dage.
Danske Familieadvokater bemær-
ker, at bopælsforælderen – i mod-
sætning til samværsforælderen –
typisk er den, der afholder udgifter
til f.eks. SFO, evt. privatskole og
fritidsaktiviteter. Ligedeling af
børne- og ungeydelsen kan med-
føre, at bopælsforælderen af øko-
nomiske årsager kan være tvunget
til at melde barnet ud af SFO og
fritidsaktiviteter mv., hvis sam-
værsforælderen ikke pålægges at
bidrage til de pågældende udgifter.
Danske Familieadvokater mener,
at ændringen af udbetalingsreg-
lerne for børne- og ungeydelsen
De nye regler skal sikre, at foræl-
dremyndighedsindehaverne i hø-
jere grad ligestilles i relation til ud-
betalingen af børne- og ungeydel-
sen, end i dag, hvor der som ud-
gangspunkt udbetales til moderen
– også i tilfælde, hvor der fx er af-
talt en såkaldt 7-7 ordning for bar-
net, og hvor forældremyndigheds-
indehaverne deler udgifterne for-
bundet med barnet ligeligt.
Med lovforslaget skabes gode for-
udsætninger for, at forældremyn-
dighedsindehaverne tager ansvar
for familien ved at dele ydelsen el-
ler blive enige om, at den udbeta-
les til den ene forældremyndig-
hedsindehaver, men samtidig tages
der hensyn til de tilfælde, hvor for-
ældremyndighedsindehaverne ikke
kan nå til enighed. For familier,
der ikke selv kan løse uenigheder
Side 14 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
m.v., kan være konfliktoptrap-
pende. Flere forældremyndigheds-
indehavere vil anmode om æn-
dring af samvær alene ud fra øko-
nomiske årsager. Dermed kan æn-
dringen af udbetalingsreglerne po-
tentielt betyde en stigning i antallet
af samværssager til skade for bør-
nene.
udbetales ydelsen som udgangs-
punkt til begge, men udbetalingen
kan dog ske til den ene forældre-
myndighedsindehaver, hvis denne
forældremyndighedsindehaver do-
kumenterer, at det ved en sam-
værsafgørelse eller et forlig er be-
stemt, at barnet skal være mindst 9
ud af 14 dage hos denne.
Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærknin-
ger.
DI DI har ingen bemærkninger.
Familieretshuset Familieretshuset oplyser indlednings-
vist generelt, at deling af børne- og
ungeydelsen vil have virkning på,
hvordan sager om børnebidrag be-
handles. Det fremgår af vejledning
nr. 9424 af 26/06/2020 (bidrags-
vejledning), at Familieretshuset i
vurderingen af, om en forælder
opfylder sin forsørgelsespligt, skal
lægge vægt på, hvor meget barnet
opholder sig ved hver forælder,
hvem der afholder hvilke udgifter,
og hvem der modtager børnetil-
skud og børne- og ungeydelsen til
barnet.
Familieretshuset foreslår at over-
veje at give ikke-samboende foræl-
dremyndighedsindehavere mulig-
hed for at dokumentere, at barnets
faktiske ophold ikke nødvendigvis
(længere) praktiseres i overens-
stemmelse med fx en gammel 9/5-
samværsafgørelse.
Forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2, inde-
holder allerede en mulighed for, at
ikke samboende forældre, uanset
formel samværsaftale, kan aftale, at
der ikke skal ske en ligedeling af
børne- og ungeydelsen. Endvidere
kan den forælder, der ifølge en do-
kumenteret samværsaftale har bar-
net i mindst 9 ud af 14 dage, bede
om at ydelsen ligedeles efter § 4,
Side 15 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
I forlængelse heraf foreslår Fami-
lieretshuset at give ikke-sambo-
ende forældremyndighedsindeha-
vere med uformelle, men faste af-
taler om samvær, mulighed for at
dokumentere omfanget med andet
end en afgørelse om forlig, hvilket
vil være i tråd med, hvordan Fami-
lieretshuset foretager vurderinger
af, om en forælder opfylder sin
forsørgelsespligt.
Familieretshuset bemærker, at det
af lovforslaget fremgår, hvornår
der sker ligedeling på ny, men der
tages ikke stilling til de tilfælde,
hvor der ikke tidligere har været li-
gedeling af ydelsen.
Derudover bemærker Familierets-
huset, at i tilfælde, hvor den ene
forældremyndighedsindehaver
alene har forældremyndigheden
over barnet, vil hele ydelsen skulle
udbetales til denne, og det vil
kunne føre til vægring fra mode-
rens side, for at faderskab bliver
anerkendt ved en omsorgs- og an-
svarserklæring.
Familieretshuset foreslår en præci-
sering af eksempel 14 i lovforsla-
get, idet eksemplet forstås kun at
gælde en 7/7-ordning.
stk. 1. Der er derfor god mulighed
for, at forældrene på baggrund af
egne private aftaler kan til- eller
fravælge ligedelingen.
Hertil kommer, at der efter § 4,
stk. 3, er mulighed for, at forælder
1, der ikke får børne- og unge-
ydelse, fordi forælder 2 ifølge en
dokumenteret samværsaftale har
barnet i mindst 9 ud af 14 dage, på
ny kan få halvdelen af børne- og
ungeydelsen, hvis barnet bliver re-
gistreret med bopæl hos forælder
1.
”På ny” er blevet slettet i lovtek-
sten, så der ikke er tvivl om, at § 4,
stk. 3, også skal gælde i de tilfælde,
hvor der ikke tidligere har været li-
gedelt ydelse.
Sådanne tilfælde kan ikke afvises,
men der indgår mange andre over-
vejelser ifm. anerkendelse af fader-
skab og en evt. følgende fader-
skabssag.
Lovforslagets eksempel 14 om-
handler ligedeling af ydelsen i de
tilfælde, hvor forældremyndigheds-
haverne er omfattet af overgangs-
ordningen, og barnet skifter bo-
pælsadresse til den forældremyn-
dighedsindehaver, der som følge af
overgangsordningen ikke vil få ud-
betalt ydelsen. Eksemplet bygger
videre på det foregående eksempel
Side 16 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
13, hvor der konkret er nævnt en
7-7 ordning, men eksempel 14, og
de bagvedliggende regler, omhand-
ler ikke i sig selv en konkret sam-
værsordning.
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
Finanssektoren Arbejdsgiverforening har
ingen bemærkninger.
FSR – Danske
Revisorer
FSR – Danske Revisorer har ingen
bemærkninger.
Ledernes
Hovedorganisation
Ledernes Hovedorganisation har ingen
bemærkninger.
Mandecentret Mandecenteret bemærker, at det ud
fra et ligestillingsmæssigt syns-
punkt er et fremskridt, at modta-
gelse af ydelsen ikke længere er
forbeholdt mor, når begge foræl-
dre har del i forældremyndigheden.
Til lovforslagets § 4, stk. 2, bemær-
ker Mandecenteret, at stk. 1 kun
gælder, hvis forældrene bor sam-
men (og har fælles forældremyn-
dighed). Bor de ikke sammen, bli-
ver ydelsen kun ligedelt mellem
forældrene, såfremt de ikke har af-
talt, at kun denne ene forælder skal
have ydelsen, eller hvis det ikke
kan dokumenteres, at barnet op-
holder sig mindst 9 ud af 14 dage
hos den ene forælder. Særligt det
sidste punkt, kan af økonomiske
årsager give anledning til konflikter
om fordeling af samvær, til skade
for børnene. Risikoen eksisterer
dog også i dag, og vil formentlig
Det er fastsat i forslaget til § 4, stk.
1, at for fælles forældremyndig-
hedsindehavere udbetales børne-
og ungeydelsen med halvdelen til
hver. Dette er udgangspunktet og
gælder både samboende og ikke-
samboende forældremyndigheds-
indehavere, medmindre over-
gangsordningen finder anvendelse.
Bor forældrene ikke sammen, kan
de blive enige om, at den ene for-
ældremyndighedsindehaver skal
have den fulde ydelse efter forsla-
get til § 4, stk. 2, nr. 1. Endvidere
kan den ene forældremyndigheds-
indehaver få den fulde ydelse, hvis
denne dokumenterer, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er
Side 17 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke blive øget som følge af lov-
forslaget. Det ønskes blot påpeget,
at problematikken omkring denne
konfliktårsag fortsat ikke er løst.
Til lovforslagets § 4, stk. 5, bemær-
ker Mandecenteret, at samme ri-
siko som ovenfor beskrevet også
gør sig gældende. Her kan der dog
ligge en tilskyndelse i at konflikte
om at få forældremyndigheden
alene. Da det antages fortsat at
være vanskeligere at få ophævet
den fælles forældremyndighed, for-
ventes det dog, at konflikterne
særligt vil udspille sig om, hvor
barnet skal opholde sig mest.
bestemt, at barnet skal være
mindst 9 ud af 14 dage hos denne,
og barnet ikke efterfølgende er bo-
pælsregistreret i CPR hos den an-
den forældremyndighedsindehaver.
I sådanne tilfælde, hvor barnet
overvejende er hos den ene foræl-
dremyndighedsindehaver, er det
således anset for rimeligt, at hele
udbetalingen skal ske til denne for-
ældremyndighedsindehaver, hvil-
ket også i vidt omfang svarer til, at
udbetalingen i dag – hvis forældre,
der har fælles forældremyndighed,
ikke lever sammen – sker til den af
forældrene, der har barnet hos sig.
Dermed skabes der gode forudsæt-
ninger for, at forældrene tager an-
svar for familien ved at dele ydel-
sen eller blive enige om, at den ud-
betales til den ene. Samtidig tages
der hensyn til de tilfælde, hvor for-
ældrene ikke kan nå til enighed.
Det er korrekt, at forældremyndig-
heden over barnet vil være afgø-
rende for udbetaling af børne- og
ungeydelsen, uanset om det er fuld
eller delt ydelse. I situationer med
delt forældremyndighed kan den
ene forældremyndighedsindehaver
få udbetalt hele ydelsen, hvis bar-
net opholder sig mere end 9 ud af
14 dage hos denne. Opholder bar-
net sig lige meget hos forældrene,
dvs. 6 eller 7 dage ud af 14 dage, så
skal ydelsen deles. Som udgangs-
punkt indebærer en deleordning, at
forældrene er i stand til at samar-
bejde til barnets bedste. Det bety-
der, at der i så tilfælde ikke vil være
grundlag for at ophæve den fælles
Side 18 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Til lovforslagets § 4, stk. 10, be-
mærker Mandecenteret, at der lig-
ger en risiko for konflikt ved posi-
tionering til at være den forælder,
der får udbetalt ydelsen sidste
hverdag før henholdsvis den 21.
oktober og den 21. december
2021. Dette er en ny konfliktmu-
lighed, da denne positionering kan
ende med at få langvarige følger.
Mandecenteret bemærker, at be-
stemmelsen vedrørende grøn
check knytter direkte an til be-
stemmelserne om, hvem der kan
modtage børne- og ungeydelsen.
Konfliktpotentialet øges, da belø-
bet, det kan dreje sig om for den
enkelte forælder, bliver øget med
forskellen mellem delt og udelt
skattefri kompensation for forhø-
jede energi- og miljøafgifter.
Denne potentielle konfliktårsag er
ikke ny, men bliver heller ikke løst
med lovforslaget.
forældremyndighed, som forud-
sætter, at der er konkrete holde-
punkter for, at forældrene ikke kan
samarbejde om barnets bedste.
Den forældremyndighedsindeha-
ver, der som følge af overgangs-
ordningen ikke får del i børne- og
ungeydelsen, vil have mulighed for
at få børne- og ungeydelse, hvis
barnet efterfølgende bliver bopæls-
registreret hos denne forældre-
myndighedsindehaver eller foræl-
dremyndighedsindehaveren gen-
nem en samværsafgørelse eller et
forlig kan dokumentere, at det er
fastsat, at barnet skal være mindst
9 ud af 14 dage hos denne.
Det har været et afgørende hensyn
bag de nye udbetalingsregler, at de
på samme tid understøtter familier,
der kan løse uenigheder selv, og
familier, hvor dette ikke er tilfæl-
det.
Den supplerende grønne check,
der gives for op til to børn, gives i
dag fortrinsvis til barnets moder
efter regler, der svarer til de gæl-
dende udbetalingsregler i lov om
en børne- og ungeydelse. Med for-
slaget videreføres denne sammen-
hæng. Det bemærkes dog, at grøn
check beløbsmæssigt er betydeligt
mindre end børne- og ungeydel-
sen, hvorfor det må antages, at det
under alle omstændigheder er ud-
betaling af børne- og ungeydelsen,
der har væsentligst betydning for
børnefamiliernes økonomi.
Side 19 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Mødrehjælpen Mødrehjælpen er særligt positive
over for, at lovforslaget afspejler
relevante børne- og familieorgani-
sationers indvendinger mod det
oprindeligt fremsatte lovforslag.
Samtidig underbygger lovforslaget
præmissen om, at et ligeværdigt
forældreskab, hvor begge forældre
tager del i barnets omsorg og for-
sørgelse, er i barnets bedste.
I forhold til det oprindeligt frem-
satte lovforslag, udtrykte Mødre-
hjælpen bekymringer ved, at lige-
delingen vil medføre store ændrin-
ger i de familieøkonomiske for-
hold, og dermed skabe kimen til
ny konflikt i delte familier, hvor
samarbejdet mellem forældrene er
skrøbeligt. Mødrehjælpen vurde-
rer, at lovforslaget i dets nuvæ-
rende udformning balancerer de
forskellige hensyn til mere ligevær-
dig ansvarsdeling mellem forældre-
myndighedsindehaverne og risi-
koen for øget konflikt i delte fami-
lier.
Mødrehjælpen bemærker, at lov-
forslaget – trods en fornuftig over-
gangsordning – alt andet lige vil
skabe uenigheder om børne- og
ungeydelsen i familier, hvor den
ene forældremyndighedsindehaver
ønsker del i ydelsen. I disse fami-
lier kan uenighed om økonomi
eskalere til samværs- og bopæls-
konflikter og dermed medføre nye
sager i det familieretlige system.
Derudover bemærker Mødrehjæl-
pen, at lovforslaget kan risikere at
ramme økonomisk sårbare enlige
Der henvises til kommentaren til
Børnerådet om konflikter foræl-
dremyndighedsindehaverne imel-
lem.
I dag udbetales ydelsen som ud-
gangspunkt til moderen – også i
tilfælde, hvor der fx er aftalt en så-
kaldt 7-7 ordning. Her deles foræl-
drene om udgifter til barnet, men
det er efter gældende regler alene
den ene forældremyndighedsinde-
haver, der modtager ydelsen, også
selvom den anden forældremyn-
dighedsindehaver har betragtelige
Side 20 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forsørgere hårdt. Konkret vil en-
lige forsørgere modtage ca. 700 kr.
mindre om måneden pr. barn, hvis
de mister halvdelen af ydelsen. I
dag er en række samværsforældre
med lav indkomst, der ikke modta-
ger børne- og ungeydelsen, børne-
tilskud og/eller boligstøtte trods,
at de har en ligeværdig deleordning
om barnet, og dermed også har be-
tragtelige udgifter til hushold-
ning/bolig.
Mødrehjælpen bemærker, at der
for voldsudsatte kvinder er en sær-
lig sårbarhed ift., at den udsatte
ikke vil kunne modsætte sig krav
fra voldsudøveren om deling af
ydelsen grundet den asymmetriske
magtrelation mellem partnerne.
Disse kvinder risikerer at samtykke
til en deling af ydelsen, som de
økonomisk ikke har råd til.
Mødrehjælpen er positiv over for,
at børne- og ungeydelsen i ud-
gangspunktet udbetales med halv-
delen til hver forældremyndigheds-
indehaver samt, at ikke-sambo-
ende forældremyndighedsindeha-
vere kan aftale individuelt, at hele
ydelsen kan udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, da
det følger principperne om frivil-
lige aftaler omkring bidrag, sam-
vær, bopæl, mv. Mødrehjælpen
støtter, at ydelsen efter anmodning
kan udbetales til den ene forældre-
myndighedsindehaver, hvis det
ved en samværsafgørelse eller et
forlig er bestemt, at barnet skal
være mindst 9 ud af 14 dage hos
den ene forældremyndighedsinde-
haver.
udgifter til husholdning og bolig.
De nye regler sikrer, at forældre-
myndighedsindehaverne ligestilles i
relation til udbetaling af ydelsen.
Side 21 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Mødrehjælpen mener, at forældre-
nes frivillige skriftlige aftale med
fuldbyrdelsesklausul ligeledes bør
udgøre tilstrækkelig dokumenta-
tion for samværsaftaler, der beret-
tiger anmodning om udbetaling til
den ene forældremyndighedsinde-
haver. Hvis frivillige samværsafta-
ler med fuldbyrdelsesdokumenta-
tion ikke tjener som valid doku-
mentation ift. anmodningen, vil
disse forældrepar skulle diskutere
fordeling af ydelsen, hvilket risike-
rer at skabe ny konflikt mellem
parterne.
Mødrehjælpen finder det fornuf-
tigt, at indkomstaftrapningen sker
på grundlag af ydelsesmodtagernes
individuelle indkomstforhold, da
der i den gældende ordning er en
skævhed mellem ugifte samle-
vende og gifte par.
Afslutningsvis er Mødrehjælpen
positive overfor overgangsordnin-
gen, da det forebygger konflikt i
delte familier, der har indgået afta-
ler om økonomi og har indrettet
deres hverdag under forudsætning
for disse aftaler.
De nye regler tager hensyn til, at
udbetalingen kan ske til den ene
forældremyndighedsindehaver,
hvis forældremyndighedsindeha-
verne er enige herom. Indgår for-
ældrene en frivillig aftale om sam-
vær med barnet, må det være ud-
gangspunktet, at forældremyndig-
hedsindehaverne også kan aftale,
hvorvidt ydelsen alene skal udbeta-
les til den ene forældremyndig-
hedsindehaver.
Rigsrevisionen Rigsrevisionen har ingen bemærknin-
ger.
SRF Skattefaglig
Forening
SRF Skattefaglig Forening har ingen
bemærkninger.
Side 22 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ældresagen Ældresagen har ingen bemærknin-
ger.


Skatteudvalget 2020-21
L 31 Bilag 1
Offentligt