Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
(Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
26. marts 2020
J.nr. 2018 - 4003
Skatteudvalget 2019-20
L 156 Bilag 1
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
L 29 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
De eksterne medlemmer
af arbejdsgruppen om
succession til erhvervsdri-
vende fonde
Holdingmodellen
Arbejdsgruppen om succession til
erhvervsdrivende fondes eksterne
medlemmer ser med stor bekym-
ring på, at holdingmodellen i hø-
ringsudkastet reelt foreslås afskaf-
fet. Det anføres, at arbejdsgruppen
var afskåret fra at drøfte holding-
modellen, da den ikke var medta-
get i kommissoriet.
Det fremhæves, at holdingmodel-
len i praksis er anvendt ved over-
dragelse af erhvervsvirksomheder
til fonde med et almenvelgørende
eller et almennyttigt formål. End-
videre fremhæves, at mange – og
formentlig flertallet – af de er-
hvervsvirksomheder, som virk-
somhedsejeren ønsker skal fort-
sætte i fondseje, i dag, ligger i en
holdingstruktur. Det anføres, at af-
skaffelse af holdingmodellen der-
for vil modvirke fremtidige over-
dragelser til almennyttige og al-
menvelgørende fonde i en grad,
som på ingen måde kan opvejes af
den af arbejdsgruppen foreslåede
model.
Det er derfor opfattelsen, at lov-
udkastet, der er sendt i høring,
samlet set er udtryk for en væsent-
lig forringelse af muligheden for at
overdrage erhvervsvirksomheder
til fonde, hvilket er i direkte strid
med de politiske ambitioner i
blandt andet Vækstplan.dk om at
forbedre vilkårene for at overdrage
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret.
Det foreslås således, at det fasthol-
des, at der også fremover skattefrit
kan ske en vederlagsfri overdra-
gelse til en almennyttig eller al-
menvelgørende fond af aktier i et
selskab, der driver aktiv erhvervs-
virksomhed. Det foreslås dog, at
det er en forudsætning, at der på
forhånd er opnået en tilladelse fra
Skatterådet til, at overdragelsen
kan ske skattefrit.
Tilladelsen foreslås bl.a. betinget
af, at der sker uigenkaldelig over-
dragelse til en fond mv., som er
skattemæssigt hjemmehørende i et
land, hvis kompetente myndighed
skal udveksle oplysninger med de
danske myndigheder efter en dob-
beltbeskatningsoverenskomst m.v.
Efter de gældende regler er det
ikke en betingelse for skattefrihed
for hovedaktionæren, at der inden
overdragelse af aktier til en fond
m.v. med almennyttigt eller almen-
velgørende formål er opnået en til-
ladelse fra Skatterådet. I praksis er
de fleste overdragelser af aktier i
selskaber, der driver erhvervsvirk-
somhed, dog formentlig alligevel
først blevet gennemført efter op-
nåelse af et bindende svar, således
at hovedaktionæren har haft sik-
kerhed for, at overdragelsen ikke
Side 3 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomheder til erhvervsdrivende
fonde. Det er derfor arbejdsgrup-
pens klare vurdering, at såfremt
lovforslaget vedtages i uændret
form, vil resultatet være færre – og
ikke flere – overdragelser af er-
hvervsvirksomheder til fonde.
ville udløse beskatning af maskeret
udbytte.
Det er foreslået, at tilladelsen skal
være opnået fra Skatterådet, forin-
den overdragelsen gennemføres.
Herved opnår hovedaktionæren –
på samme vis som ved et bindende
svar – på forhånd sikkerhed for,
hvordan overdragelsen vil blive
behandlet skattemæssigt.
Dansk Aktionærfor-
ening
Dansk Aktionærforening har ikke be-
mærkninger til lovforslaget.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
Danske Advokater Danske Advokater ser overordnet
lovforslaget som et positivt tiltag.
Regelsættet anses for et yderligere
værktøj, der kan bruges ved gene-
rationsskifte af erhvervsvirksom-
heder.
Holdingmodellen
Det anføres, at det dog med udka-
stet til lovforslaget foreslås at af-
skaffe adgangen til skattefrit at
gennemføre en fondsetablering
ved, at et holdingselskab afstår ak-
tier i et datterselskab til fonden
(den såkaldte holdning-model).
Der henvises til, at det i udkastet
til lovforslaget bl.a. er anført, at
baggrunden for forslaget er, at den
nugældende model bl.a. giver mu-
lighed for overdragelse til fonde
uden for EU/EØS uden iagtta-
gelse af de værnsregler, der er ind-
bygget i arbejdsgruppens model.
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra de eksterne med-
lemmer af arbejdsgruppen om suc-
cession til erhvervsdrivende fonde.
Side 4 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater har forståelse
for behovet for at undgå misbrug
af ordningen, men en afskaffelse af
adgangen til at bruge holdingmo-
dellen formodes at mindske antal-
let af fondsstiftelser, hvilket ikke
ses at være i overensstemmelse
med intentionen om at skabe inci-
tament til flere fondsstiftelser.
Danske Advokater foreslår derfor
en justering, der målrettes det, der
synes at være det reelle problem,
hvilket kunne være, at det alene er
ved indskud i en fond udenfor
EU/EØS, at modellen ikke kan
bruges.
Fondens formål
Danske Advokater anfører, at kra-
vet i forslaget til § 35 B, stk. 1, nr.
1, om, at fonden skal "drive" den
virksomhed, som –direkte eller in-
direkte – ejes af det selskab, hvori
der overdrages aktier til fonden,
ikke harmonerer med adskillelsen
af de separate juridiske enheder el-
ler almindelige corporate gover-
nance principper, herunder den
beslutningskompetence, der er til-
lagt enhedernes selvstændige ledel-
ser.
Danske Advokater anfører endvi-
dere, at kravet – taget for påly-
dende – kan give anledning til, at
fonden kan ifalde ansvar for sel-
skabets forhold.
Danske Advokater anfører desu-
den, at den foreslåede stifterskat
hviler på aktierne i det overdragne
selskab og således ikke er relateret
til selskabets aktiviteter.
Fondens vedtægtsbestemte formål
skal efter lovforslaget være at eje
og drive en virksomhed. Det føl-
ger af arbejdsgruppens rapport, at
kravet nærmere bestemt skal for-
stås således, at fonden skal drive
erhvervsvirksomheden videre gen-
nem en bestemmende aktiepost,
således at den særlige ordning for
overdragelse af erhvervsvirksom-
heder til erhvervsdrivende fonde
udelukkende bør kunne anvendes,
såfremt overdragelsen sker med
henblik på, at virksomheden varigt
skal være underlagt fondseje.
I formålsbestemmelsen ligger lige-
ledes et krav om, at fonden skal
udøve aktivt ejerskab, jf. erhvervs-
fondslovens § 38.
Der ligger således ikke andet og
mere i begrebet ”drive”, end at
virksomheden til stadighed skal
være ejet af den pågældende fond
Side 5 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
På baggrund af disse forhold bør
kravet om fondens "drift" af virk-
somheden efter Danske Advoka-
ters opfattelse udelades.
Der henvises til, at en sådan udela-
delse vil muliggøre en lettere angi-
velse af (den relevante del af) fon-
dens formål, idet formålet vil
kunne referere til et selskab, der
kan identificeres ved dets CVR-nr.
(og af ordensmæssige årsager
eventuelt tillige selskabets navn på
tidspunktet for overdragelsen).
Endvidere anføres det, at udeladel-
sen samtidig vil medføre, at fon-
dens formålsbestemmelse kan til-
passes de reelle forhold, nemlig
ejerskabet af aktier i det over-
dragne selskab, samt at det vil
kunne lette fondsmyndighedernes
efterfølgende administration af
fonden i henhold til erhvervs-
fondslovens bestemmelser set i
forhold til et fokus på de eventuelt
mange facetterede aktiviteter, som
det overdragne selskab – direkte
eller indirekte – måtte eje.
Det er opfattelsen, at den foreslå-
ede udeladelse ikke vil forhindre,
at lovudkastets bestemmelser ved-
rørende aktieavancebeskatningslo-
vens § 35 B, stk.1, nr. 2 (penge-
tankreglen), nr. 3 (kravet om en gi-
ven ejer- og stemmeandel) eller nr.
4 (kravet om bestemmende indfly-
delse) kan opretholdes, såfremt
dette skønnes påkrævet.
gennem en bestemmende aktie-
post og aktivt fondsejerskab.
Intentionen med kravet til fondens
formål er således at sikre, at fon-
den bevarer virksomheden, og at
den i regi af fonden drives videre
gennem fondens bestemmende ak-
tiepost. Såfremt der ikke blev stil-
let krav til fondens formålsbestem-
melse, ville fonden som udgangs-
punkt være frit stillet med hensyn
til at afhænde virksomheden.
Det vurderes på denne baggrund
hensigtsmæssigt, at det foreslåede
krav til fondens formålsbestem-
melse opretholdes.
Den nærmere forståelse af, hvor-
dan ordet ”drive” skal forstås i re-
lation til dette lovforslag, er nu ud-
dybet i bemærkningerne til lov-
forslaget.
Side 6 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det anføres, at det bør tydeliggø-
res, at fonden kan have andre for-
mål end ejerskab af aktier i det
overdragne selskab. Der henvises
til, at dette blandt andet vil være
relevant, såfremt der skal ske over-
dragelse til en eksisterende er-
hvervsdrivende fond, samt at lov-
udkastet i teorien giver mulighed
herfor.
Danske Advokater bemærker, at
det af hensyn til de fondsretlige
regler bør fremgå af bemærknin-
gerne, at bestemmelserne ikke er
begrænset til "aktier", men også
omfatter andre kapitalandele/vær-
dipapirer, jf. § 1, stk. 2, i aktieavan-
cebeskatningsloven.
Det fremgår af de almindelige be-
mærkningerne til lovforslaget af-
snit 2.2.1., at fonden også kan have
uddelingsformål som f.eks. at ud-
dele til almennyttige formål. Det
fremgår desuden af bemærknin-
gerne til den foreslåede § 35 B, stk.
1, nr. 1, at kravet til fondens for-
mål ikke udelukker, at fonden også
kan eje andre virksomheder eller
have andre ikke-familiemæssige
formål.
De foreslåede betingelser om fon-
dens formål vil dog i praksis inde-
bære, at en anvendelse af beskat-
ningsmodellen normalt vil forud-
sætte, at der sker overdragelse til
nystiftede fonde.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret, så det fremgår, at andre ka-
pitalandele end aktier også er om-
fattet.
Pengetankreglen
Det anføres, at der i forslag til ak-
tieavancebeskatningslovens § 35 B
stk. 1, nr. 2, er opstillet en betin-
gelse om, at de pågældende kapi-
talandele er omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens § 34, stk. 1,
nr. 3 – dvs. der ikke er tale om ka-
pitalandele i et selskab, der har
passiv kapitalanbringelse som akti-
vitet. Der henvises til, at som be-
tingelsen er formuleret, skal dette
vurderes på tidspunktet for fon-
dens etablering, samt at det bety-
der, at indtægter og aktiver måles
Det følger af arbejdsgruppens an-
befalinger, at det skal være et krav,
at der overdrages aktier i et sel-
skab, der driver en reel, aktiv er-
hvervsvirksomhed. Derfor foreslås
det, at det overdragne selskab, som
fonden modtager aktierne i, ikke
på overdragelsestidspunktet eller i
en periode på 5 år efter overdra-
gelsen til fonden må være en pen-
getank.
Side 7 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
som et gennemsnit over 3 år (hvis
selskabet har eksisteret i 3 år), og
aktiverne skal måles på transakti-
onstidspunktet efter aktieavance-
beskatningslovens § 34 stk. 1, nr.
3, jf. § 34. stk. 6.
Videre henvises til, at der i forsla-
get til aktieavancebeskatningslo-
vens § 35 E, stk. 1, lægges op til, at
betingelsen i aktieavancebeskat-
ningslovens § 35 B, stk. 1 nr. 2,
skal være opfyldt i 5 år.
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at 5 år i denne kontekst er
lang tid. Da vurderingen er objek-
tiv, og der derfor ikke skelnes til
baggrunden for, at en given æn-
dring sker, opfordrer Danske Ad-
vokater til, at tidsperioden nedsæt-
tes til f.eks. 3 år på linje med hol-
dingreglen i aktieavancebeskat-
ningslovens § 36, stk. 6.
Arbejdsgruppen har herom anført,
at adgangen til succession er forbe-
holdt aktier i selskaber, hvis virk-
somhed ikke består i passiv kapital
anbringelse, fordi kun virksomhe-
der, der driver en ”aktiv erhvervs-
virksomhed”, kan formodes at
have vanskeligt ved at skaffe likvi-
ditet, når skatten skal betales. Hvis
der er tale om selskaber med akti-
ver, som forholdsvis let kan om-
sættes eller belånes, gør dette likvi-
ditetshensyn sig ikke gældende.
Hvis der efterfølgende foreligger
en pengetank, vil dette grundlæg-
gende likviditetshensyn, som er en
afgørende forudsætning for anven-
delsen af modellen, ikke (længere)
gøre sig gældende.
Efter forslaget til aktieavancebe-
skatningslovens § 35 E, stk. 1, 2.
pkt., skal den pågældende bereg-
ning ske over det antal år, fonden
har ejet kapitalandelene, hvis ejer-
skabet er mindre end 3 år. Danske
Advokater savner en nærmere be-
grundelse for behovet for denne
særregel, der således anses for
uhensigtsmæssig.
Der henvises til følgende eksem-
pel: Et selskab har en årlig indtje-
ningsprocent fra aktive aktiviteter
på 60 pct., 80 pct. og 40 pct. set
over de sidste 3 år. Når en fond
skal etableres, vil den gennemsnit-
lige procentsats være 60 pct. og det
forbundne selskab være et aktivt
Lovforslaget er ændret, således at
det pågældende punktum er ud-
gået, idet den foreslåede bestem-
melse, der var begrundet i forenk-
lingshensyn, ville kunne indebære
en skærpelse.
Side 8 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
selskab. Da fonden kun har ejet
kapitalandelene i 1 år, skal der
ifølge forslaget til aktieavancebe-
skatningslovens § 35 E, stk. 1, 2.
pkt., kun måles for et år – det før-
ste år fonden har været ejer af ka-
pitalandelene. Hvis indtjeningspro-
centen er fx 49 pct. fra aktive akti-
ver i dette første ejerår, vil selska-
bet være passivt i overvejende
grad, når der kun sker måling på et
år. Skulle der derimod måles over
de sædvanlige 3 år, jf. aktieavance-
beskatningslovens § 34, stk. 6,
skulle de 80 pct.+40 pct.+49 pct.
lægges sammen, og der skal heraf
beregnes et gennemsnit, der giver
56,33 pct.
Danske Advokater vurderer ikke,
at hensigten med aktieavancebe-
skatningslovens § 35 E, stk. 1, 2.
pkt., er at skabe en sådan uklarhed,
og opfordrer derfor til, at dette
punktum fjernes.
Bestemmende indflydelse
Der henvises til, at forslaget til ak-
tieavancebeskatningslovens § 35 B
stk. 1, nr. 4, har til formål at sikre,
at “fonden faktisk får bestem-
mende indflydelse over erhvervs-
virksomheden”, jf. bemærkninger-
nes side 18, sidste afsnit, samt at
målingen heraf sker ud fra de akti-
ver, de underliggende selskaber
ejer. Det anføres, at den pågæl-
dende bestemmelse er kompleks
og vanskelig at bruge i praksis,
samt at en måling af de underlig-
gende selskabers aktiver i praksis
langt fra altid er ensbetydende
med, at der foreligger en faktisk
Ved anvendelsen af den foreslåede
bestemmelse i aktieavancebeskat-
ningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 4,
skal selskabernes aktiver fastsættes
til handelsværdien.
Betingelserne for anvendelse af de
foreslåede regler skal vurderes på
overdragelsestidspunktet. Dvs. at
efterfølgende ændringer ikke har
betydning i relation til denne be-
stemmelse. Dette er tydeliggjort i
bemærkningerne til lovforslaget.
Side 9 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bestemmende indflydelse. Danske
Advokater anbefaler derfor, at reg-
len genovervejes.
Hvis reglen fastholdes i udkastet,
er der efter Danske Advokater op-
fattelse behov for, at lovbemærk-
ningerne udbygges, således at der
anvises et svar på følgende prak-
tisk forekommende spørgsmål:
- Der bruges et “aktiv” begreb.
Skal disse aktiver afgrænses på
samme måde, som aktiver afgræn-
ses i årsregnskabsloven?
- Bestemmelsen forudsætter, at ak-
tiverne opgøres værdimæssigt. Skal
dette ske på tidspunktet for fonds-
etableringen?
- Har efterfølgende ændringer i ak-
tiverne – i årene efter fondsetable-
ring – betydning for, om reglen er
opfyldt?
I forslag til aktiebeskatningslovens
§ 35 E, stk. 1, anvendes en 5 års
regel for betingelsen i forslag til
aktiebeskatningslovens § 35 B, stk.
1, nr. 2. Der er ikke en tilsvarende
regel for nr. 4
- Aktiverne skal værdiansættes,
selv om formuleringen af bestem-
melsen ikke angiver hvordan. Skal
aktiverne værdiansættes til han-
delsværdi?
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til Dansk Erhvervs hø-
ringssvar vedrørende bestem-
mende indflydelse.
Om værdiansættelsesspørgsmålet
bemærkes, at fastsættelsen af akti-
vernes handelsværdi skal ske efter
de almindelige principper for vær-
diansættelse, der også finder an-
vendelse fx ved generationsskifte
inden for familien.
Regeringen har sammen med RV,
SF, EL og ALT aftalt at nedsætte
en ekspertgruppe med ekstern sag-
kyndig deltagelse, der skal komme
med forslag til modeller, der kan
sikre forudberegnelighed og gen-
nemsigtighed ved værdiansættelsen
i forbindelse med generations-
skifte.
Ekspertgruppen skal om muligt til-
vejebringe grundlaget for et nyt ro-
bust objektivt værdiansættelsessy-
stem baseret på skematisk værdi-
fastsættelse, så det bliver muligt ud
fra objektive kriterier at beregne
grundlaget for beskatningen ved
generationsskifte. Ekspertgruppen
skal afgive sine anbefalinger senest
medio 2021 med henblik på gen-
nemførelse af lovgivning i efteråret
2021.
I forhold til vurderingen af om
pengetankreglen er opfyldt i 5 år
regnet fra overdragelsen, jf. forsla-
get til aktieavancebeskatningslo-
vens § 35 E, stk. 1, anvendes de
Side 10 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
- Kan TS-cirk 2000-9 og TS-cirk
2000-10 anvendes som værktøj til
denne værdiansættelse af akti-
verne?
- Kan de værdiansættelsesregler,
der i dag bruges ved pengetank-
reglen i aktiebeskatningslovens §
34 stk. 1, nr. 3, anvendes?
gældende regler for værdiansættel-
sen i aktieavancebeskatningslovens
§ 34.
Fortrinsret til uddelinger
Der henvises til, at det af forslaget
til § 35 B, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., i ak-
tieavancebeskatningsloven frem-
går, at ”Medlemmer af en bestemt
familie eller visse familier må ikke
være tillagt fortrinsret til uddelin-
ger fra fonden”, samt at bestem-
melsen er affattet med afsæt i § 28
i erhvervsfondsloven.
Videre henvises til, at det af forar-
bejderne til erhvervsfondsloven, jf.
side 69, i lovforslag nr. L 154 til
lov om erhvervsdrivende fonde
fremsat den 12. marts 2014 frem-
går, at "Afgørende for om bestem-
melsen finder anvendelse, er, om
de pågældende begunstigede fami-
lier har en fortrinsret til ydelser af
formuen, eller om familiemedlem-
merne alene har adgang til sam-
men med andre berettigede at
modtage ydelser, således at valget
mellem dem og andre berettigede
træffes af bestyrelsen på grundlag
af de i vedtægten fastsatte regler.
Det er således vigtigt at slå fast, at
bestemmelsen ikke hindrer, at der
sker uddelinger til familiemedlem-
mer på lige fod med andre, der li-
geledes er omfattet af vedtægtens
bestemmelser om fondens resul-
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret, så det fremgår, at bestem-
melsen ikke hindrer, at der kan ske
uddelinger til familiemedlemmer
på lige fod med andre.
Side 11 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tatanvendelse. Det er alene for-
trinsretten, der er omfattet af be-
stemmelsens begrænsning."
Der henvises til, at lovudkastet i
næstsidste afsnit på side 33 inde-
holder følgende udsagn:
"Fonden vil kunne have uddelings-
formål, som f.eks. kan være at ud-
dele til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål,
men den må som anført ikke have
til formål at støtte medlemmer af
en bestemt familie. Dette gælder,
uanset om fortrinsretten tillægges
ifølge fondens vedtægt eller gen-
nem fondens faktiske virke." Et
tilsvarende udsagn findes i tredje
afsnit på side 16. Det anføres, at
det citerede kan give indtryk af, at
den foreslåede bestemmelse i § 35
B, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., er tiltænkt
et videregående anvendelsesom-
råde end ved den tilsvarende
sprogbrug i erhvervsfondslovens §
28. Danske Advokater opfordrer
derfor til, at dette forhold tydelig-
gøres.
Der henvises til, at forslaget til 2.
pkt., i § 35 B, stk. 1, nr. 8, i aktie-
avancebeskatningsloven er såly-
dende: "Medlemmer af en bestemt
familie eller visse familier må heller
ikke være tillagt fortrinsret til at
indtage en bestemt stilling eller til
på anden måde, herunder i form af
arbejdsvederlag, at oppebære øko-
nomiske ydelser fra fonden eller
fra en virksomhed, som fonden
ejer." Ordene "en virksomhed,
som fonden ejer" kan ifølge Dan-
ske Advokater give anledning til
tvivl, herunder om der er krav om
Hvis det efter fondens faktiske
virke må lægges til grund, at med-
lemmer af en bestemt familie har
fortrinsret til uddelinger, er betin-
gelserne for anvendelse af de fore-
slåede regler ikke opfyldt. Det er
vurderingen, at formuleringen lig-
ger inden for anvendelsesområdet
for erhvervsfondslovens § 28.
Lovforslaget er ændret, så formu-
leringen svarer til § 28, stk. 2, i er-
hvervsfondsloven.
Side 12 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
et direkte og fuldt ejerskab af virk-
somheden. Hertil kommer, at det i
lovudkastets bemærkninger i første
afsnit på side 34 er anført, at be-
stemmelsen vedrører "økonomiske
ydelser fra en virksomhed, hvor-
over fonden har en bestemmende
indflydelse", hvilket svarer til for-
muleringen i § 28, stk. 2, i er-
hvervsfondsloven. Sidstnævnte
formulering bør efter Danske Ad-
vokaters opfattelse anvendes i
selve lovteksten, og under alle om-
stændigheder bør der ikke være
forskel på anvendelsesområdet i
lovteksten og bemærkningerne.
Regulering af grundkapitalen
Der henvises til, at det følger af
forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 7, i
aktieavancebeskatningsloven, at
"Aktiernes værdi med fradrag af
stifterskatten tilfalder fondens
grundkapital." Videre henvises til,
at told- og skatteforvaltningen i
henhold til forslaget til samme lovs
§ 35 B, stk. 3, skal kunne ændre de
værdiansættelser, som parterne har
lagt til grund ved beregningen af
saldoen for stifterskat ved overdra-
gelsen, hvorefter parterne kan
træffe en ny beslutning om, hvor-
vidt §§ 35 C-35 F skal anvendes på
overdragelsen.
Det anføres, at lovudkastet må
forstås således, at såfremt parterne
vælger at fastholde anvendelsen af
§§ 35 C-35 F på overdragelsen,
skal den ændrede værdiansættelse
anvendes – i hvert fald for så vidt
angår størrelsen af stifterskatten,
men at udkastet ikke behandler,
Det vil forud for overdragelsen
være muligt at anmode Skattefor-
valtningen om bindende svar om
værdiansættelsen af aktierne til
brug for beregning af avanceskat-
ten. I dødsboer vil der være mulig-
hed for at indhente en sagkyndig
vurdering, som Skatteforvaltnin-
gen ikke selvstændigt kan ændre.
Aktiernes værdi med fradrag af
stifterskatten skal tilfalde fondens
grundkapital.
Hvis de fondsretlige regler indebæ-
rer, at det ikke er muligt at forhøje
grundkapitalen, vil den del af avan-
cen, der vedrører den oversky-
dende værdi, ikke kunne omfattes
af de foreslåede regler.
Medfører en ændret værdiansæt-
telse en nedsættelse af aktiernes
værdi, herunder en lavere stifter-
skat, vil en eventuel nedsættelse af
Side 13 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
om en sådan ændret værdiansæt-
telse tillige skal have konsekvenser
for størrelsen af fondens grundka-
pital. Dette er efter Danske Advo-
katers opfattelse uhensigtsmæssigt,
ikke mindst da en forhøjelse af en
fonds grundkapital ved indskud af
realaktiver så som aktier blandt an-
det kræver en vurderingsberetning
i henhold til erhvervsfondslovens
§ 32. Der spørges, om det eksem-
pelvis vil kræve en ny vurderings-
beretning, hvis grundkapitalen skal
forhøjes, eller om den af told- og
skatteforvaltningen fastsatte værdi-
ansættelse umiddelbart vil kunne
anvendes som grundlag for en så-
dan forhøjelse. Det anføres, at så-
fremt grundkapitalen skal reduce-
res, vil dette skulle ske i henhold til
reglerne i erhvervsfondslovens §
81, herunder med fondsmyndighe-
dens samtykke.
De processuelle regler bør ifølge
Danske Advokater i begge tilfælde
adresseres, hvis der skal gennem-
føres ændringer af grundkapitalen.
Tilsvarende gælder ifølge Danske
Advokater de skatteretlige konse-
kvenser af en eventuel nedsættelse
af grundkapitalen, idet en sådan
nedsættelse medfører skattepligt i
henhold til de i dag gældende reg-
ler, jf. tredjesidste afsnit i lovudka-
stets side 22.
grundkapitalen ikke medføre be-
skatning af fonden.
Skattefritaget dødsbo
Der henvises til, at det i forslaget
til aktieavancebeskatningslovens §
35 B, stk. 4, er fastsat, at lovens §
35 B, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse for dødsboer. Videre
henvises til, at visse dødsboer er
Den foreslåede bestemmelse i ak-
tieavancebeskatningslovens § 35 B,
stk. 4, svarer til bestemmelsen i ak-
tieavancebeskatningslovens § 35,
stk. 4, om overdragelse med suc-
cession til nære medarbejdere. Det
Side 14 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skattefritaget, jf. dødsboskattelo-
vens § 6, samt at evt. avancer på
dødsboets aktiver ikke vil blive be-
skattet ved en realisation, hvis et
dødsbo er skattefritaget. Danske
Advokater opfordrer til, at det i
lovudkastet eksplicit angives, at ak-
tieavancebeskatningslovens § 35 B,
m.fl. ikke finder anvendelse på et
skattefritaget dødsbo – eksempel-
vis ved at angive ”skattepligtige
dødsboer” i forslaget til aktieavan-
cebeskatningsloven § 35 B, stk. 4.
Det anføres, at såfremt et skattefri-
taget dødsbo var omfattet af de fo-
reslåede regler, ville der være tale
om indførsel af beskatning af så-
danne dødsboer, hvorimod et så-
dan skattefritaget dødsbo i dag vil
kunne indskyde sin formue (kapi-
talandele) i en fond uden skatte-
og afgiftsmæssige konsekvenser
(forudsat at de fondsretlige og bo-
afgiftsmæssige regler er opfyldt).
Holdingmodellen
Der henvises til, at der med lov-
forslagets § 5, nr. 1, foreslås en æn-
dring af ligningslovens § 16 A, stk.
2, nr. 6, hvorefter værdien af en
gave ved et selskabs hel eller del-
vise overdragelse af kapitalandele,
når gaven ydes i kapitalejerens ide-
elle interesse, vil blive beskattet
som udbytte.
Som lovudkastet er formuleret, er
det en betingelse for beskatningen,
at der tilgodeses en ideel interesse
hos kapitalejeren. Foreligger der
ikke en ideel interesse, vil der ikke
ske beskatning. Bemærkningerne
til denne bestemmelse angiver
indebærer ikke, at skattefritagne
boer bliver skattepligtige. Dette er
tydeliggjort i bemærkningerne.
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret,
således at der også fremover skat-
tefrit kan ske en vederlagsfri over-
dragelse til en almennyttig eller al-
menvelgørende fond af aktier i et
selskab, der driver aktiv erhvervs-
virksomhed. Det foreslås dog, at
det er en forudsætning, at der på
forhånd er opnået en tilladelse fra
Skatterådet til, at overdragelsen
kan ske skattefrit. Der henvises til
kommentaren til høringssvaret fra
De eksterne medlemmer af ar-
bejdsgruppen om succession til er-
hvervsdrivende fonde.
Side 15 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke, hvad der er ideelle interesser,
og hvad der derfor er udslagsgi-
vende for beskatningen. Danske
Advokater skal opfordre til, at
dette uddybes i bemærkningerne,
således at rækkevidden af bestem-
melsen fremgår tydeligere, ligesom
den nærmere begrundelse for reg-
lerne bør fremgå, idet dette ikke
ses at være tilfældet med den fore-
liggende tekst i lovudkastet.
Hvis der ikke opnås tilladelse fra
Skatterådet, vil en aktionær, der
udnytter sine aktionærbeføjelser til
at lade et selskab yde en gave i
form af aktier, der overdrages helt
eller delvist vederlagsfrit, blive be-
skattet af gavens værdi som ma-
skeret udlodning. Dette vil ske
ikke blot i de tilfælde, hvor gaven
må anses for ydet i aktionærens
økonomiske eller personlige inte-
resse, men efter forslaget også
hvor gaven ydes i aktionærens ide-
elle interesse.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv er meget positiv
overfor muligheden for at kunne
overdrage virksomheder til en
fond, som et fuldgyldigt alternativ
til andre former for virksomheds-
overdragelser som eksempelvis ge-
nerationsskifte, salg til andre virk-
somheder og fonde m.m.
Desværre er det Dansk Erhvervs
holdning, at det foreliggende lov-
forslag hverken gør det mere smi-
digt eller attraktivt at stifte nye
fonde.
Dansk Erhverv mener på den bag-
grund, at hvis man ønsker at op-
fylde lovforslagets formål, og hvad
det politiske flertal bagved ønsker
nemlig at gøre det attraktivt at
stifte erhvervsdrivende fonde, så
bør man ændre lovforslaget på en
lang række områder.
Holdingmodellen
Der henvises til, at der i dag er
mulighed for at overdrage virk-
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret.
Der henvises til kommentaren til
Side 16 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
somheder, der er ejet via et hol-
dingselskab, til en erhvervsdri-
vende fond, samt at det kan ske
skattefrit for aktionæren. Det an-
føres, at det med lovforslaget fore-
slås, at overdragelse skal betragtes
som maskeret udbytte, og at der
derfor skal ske beskatning af aktio-
næren. Dansk Erhverv har svært
ved at forstå, hvorfor man reelt set
ønsker at lukke ned for holding-
modellen og dermed gøre det min-
dre attraktivt at overdrage virk-
somheder til fonde.
Dansk Erhverv anfører, at hol-
dingmodellen ikke var med i Kom-
missoriet for den arbejdsgruppe,
der skulle se på ny fondsbeskat-
ningsmodel, og mener derfor ikke,
at arbejdsgruppens rapport kan læ-
ses som et ønske om at afskaffe
holdingmodellen. Ifølge Dansk
Erhverv virker det snarere som
om, at arbejdsgruppens forslag
skal ses som et supplement til hol-
dingmodellen.
høringssvaret fra de eksterne med-
lemmer af arbejdsgruppen om suc-
cession til erhvervsdrivende fon-
des.
Bestemmende indflydelse
Der henvises til, at det med lov-
forslaget er ønsket, at den er-
hvervsdrivende fond har mindst
25 pct. ejerskab og dermed be-
stemmende indflydelse i virksom-
heden, samt at fondsarbejdsgrup-
pen foreslog en værnsregel, som
skulle sikre, at ejerskabs-/indfly-
delsesreglen ikke skulle kunne om-
gås. Det anføres, at værnsreglen
imidlertid i lovforslaget er skærpet
væsentligt på flere punkter, hvilket
vil besværliggøre virksomheds-
overdragelse til fonde væsentligt.
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder
kravet om overdragelse af mindst
25 pct. af kapitalen og mere end 50
pct. af stemmerne. Ifølge arbejds-
gruppens anbefalinger skal model-
len kun kunne anvendes, såfremt
fonden faktisk overtager driften af
den af selskabet drevne erhvervs-
virksomhed. Efter modellen vil der
derfor være krav om, at fonden vil
skulle erhverve mere end 50 pct. af
stemmerettighederne og mindst 25
Side 17 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
For det første skal ejerskabskravet
nu opfyldes for hvert eneste sel-
skab i den gaveoverdragne kon-
cern.
Hvis der er selskaber i koncernen,
som isoleret set ikke opfylder kra-
vene, så skal de sælges fra. Dansk
Erhverv vil foreslå, at denne
værnsregel fjernes, da det vigtige
må være ejerskabskravet i koncer-
nen som helhed.
Hvis ejerskabskravet fastholdes for
alle selskaber, så vil det formentlig
afholde mange fra at overdrage
virksomheder til erhvervsdrivende
fonde.
Der er ligeledes indført en femårs-
regel, der medfører, at selskaber
der for fem år siden var ejet af stif-
ter og familie, men hvor ejerande-
len på overdragelsestidspunktet er
nedbragt, skal sælges fra.
Det virker uforståeligt, hvorfor det
er relevant at se på historiske ejer-
skaber i forhold til vurderingen af,
hvad der kan overdrages. Dette
element kan ligeledes medføre, at
der er virksomheder, der vil føle,
at det er for besværligt at over-
drage til en fond og som derfor vil
afholde sig fra det. Dansk Erhverv
mener derfor også, at denne
værnsregel bør fjernes.
pct. af kapitalen i selskabet, der
driver virksomheden.
Lovforslagets krav om bestem-
mende indflydelse gælder kun det
selskab, hvori der overdrages ak-
tier. Underliggende aktieposter kan
indgå i overdragelsen, hvis fonden
på koncernniveau opfylder den fo-
reslåede betingelse om at skulle eje
mindst 50 pct. af aktiverne.
Ved vurderingen af, om 50 pct.-
kravet er opfyldt, kan der bortses
fra minoritetsposter, hvis overdra-
geren og dennes nærtstående, ikke
på overdragelsestidspunktet har
bestemmende indflydelse over sel-
skabet.
Lovforslaget er ændret, således at
der alene ses på ejerforholdene på
overdragelsestidspunktet og ikke
tillige de 5 forudgående år. Lov-
forslagets bemærkninger er desu-
den udbygget med et eksempel,
der tydeliggør indholdet af de fore-
slåede regler.
Pengetankreglen
Der henvises til, at der i det nye
fondslovforslag er valgt at indsætte
en pengetankregel svarende til den,
som kendes fra succession af virk-
somheder. Hvor der kan være en
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder at
pengetankreglen indgår som et ele-
Side 18 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
reel begrundelse for at indsætte en
værnsregel som pengetanksreglen i
successionsbestemmelserne, anses
den ikke at give nogen mening, når
der er tale om overdragelse til en
erhvervsdrivende fond.
Der henvises til, at ved overdra-
gelse til en erhvervsdrivende fond
adskilles netop den tidligere ejer
fra rådighed over virksomheden,
og det efter Dansk Erhvervs op-
fattelse svært at se, hvad formålet
er ved at forhindre, at folk frivilligt
afgiver rådighed over deres midler.
Dansk Erhverv mener, at det i den
pågældende situation er svært at se,
hvad formålet er med den pågæl-
dende, og anbefaler derfor, at pen-
getankreglen fjernes fra lovforsla-
get.
ment i betingelserne for anvendel-
sen af de foreslåede regler. Der
henvises til kommentaren til hø-
ringssvaret fra Danske Advokater
vedrørende pengetankreglen.
Datatilsynet Datatilsynet har ikke bemærkninger
til forslaget.
DI DI kvitterer indledningsvist for, at
der nu endelig leveres et konkret
lovudkast som kulmination på den
proces, som DI selv var med til at
starte i 2012 via anbefalingen fra
Erhvervsfondsudvalget om, ”at
der åbnes mulighed for skattemæs-
sig succession ved stiftelsen af en
fond”.
I DI’s øjne har den relativt ud-
bredte danske praksis med fonds-
ejerskab af virksomheder været en
ubetinget succeshistorie, der har
understøttet vækst og velstand i
Danmark. Erhvervsfondsmodellen
Side 19 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
har bidraget til, at store erhvervs-
virksomheder er forblevet på dan-
ske hænder, og at danske arbejds-
pladser er blevet skabt og fastholdt
med deraf afledte positive effekter
for bl.a. de løbende skatteindtæg-
ter og uddelinger til almennyttige
samfundsformål. Netop derfor er
det afgørende at få genetableret
’fødekæden’, så det ikke længere er
kortsigtede skatteregler, der står i
vejen for, at flere virksomheder
kommer på fondseje.
DI er overordnet positiv, men har
vigtige forbedringsforslag over for
den model, der er skitseret i rap-
porten fra ’Arbejdsgruppen om
succession til erhvervsdrivende
fonde’, og som et politisk flertal
bestående af S, R, V, K og LA i
december 2018 blev enige om at
gennemføre.
Det foreliggende udkast til ud-
møntning af arbejdsgruppens for-
slag retter desværre ikke op på de
udfordringer, der er i arbejdsgrup-
pens forslag, men tilfører derimod
nye problemer.
Konsekvensen er, at den konkrete
model, der foreslås med nærvæ-
rende lovudkast, kun i meget be-
grænset omfang (hvis overhove-
det) vil føre til, at der fremover
overdrages flere erhvervsvirksom-
heder til fonde, end tilfældet er i
dag.
Der er efter DI’s opfattelse behov
for en række justeringer for at
sikre, at værnsreglerne ikke hindrer
overdragelsen af en lang række
Side 20 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forskellige typer af erhvervsvirk-
somheder til en erhvervsdrivende
fond, som der ikke er nogen væ-
sentlig grund til, hverken skatteret-
ligt, fondsretligt eller EU-retligt.
Derudover mener DI, at der er be-
hov for øget retssikkerhed og for-
udsigelighed omkring beregnings-
grundlaget for ’stifterskatten’, samt
mindre justeringer i forhold til
hvilke dispositioner, der udløser
afdrag på denne stifterskat.
Endelig argumenterer DI for be-
hovet for en supplerende model,
der kan anvendes ved overdragel-
sen af mindre (ikke-bestemmende)
ejerandele i erhvervsvirksomheder
med succession til fonde. En så-
dan model kan efter DI’s opfat-
telse bidrage til at få udbredt
fondsejerskabet til danske virk-
somheder i overensstemmelse med
den politiske målsætning. Det er
opfattelsen, at der heller ikke i for-
hold til dette forslag, er overbevi-
sende skatteretlige, fondsretlige el-
ler EU-retlige argumenter, der taler
imod.
DI anbefaler Folketingets partier
at justere på den præsenterede mo-
del, således at den bliver anvende-
lig i flere tilfælde og mere attraktiv.
Konkret foreslås følgende justerin-
ger:
1. Sænk kravet til nødvendige ejer- og
stemmeandel i selskabet (og giv mulighed
for individuel godkendelse)
Der henvises til, at modellen ifølge
forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 3, i
aktieavancebeskatningsloven alene
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder
Side 21 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kan finde anvendelse, såfremt fon-
den umiddelbart efter overdragel-
sen råder over mindst 25 pct. af
kapitalen i det overdragne selskab
og mindst 50 pct. af stemmerne
(og modtager udbytte i mindst
samme forhold som ejerandelen).
Det anføres, at dette krav blandt
andet hænger sammen med det
politiske ønske om at reservere
modellen til de tilfælde, hvor over-
dragelsen sker til fonde beliggende
i et EU- eller EØS-land. Dette for-
drer, at fonden efter overdragelsen
har en ”bestemmende indflydelse”
i det overdragede selskab.
DI mener, at det foreslåede krav til
kapital- og stemmeandel i selska-
bet er unødvendigt rigidt og ikke i
tilstrækkelig grad afspejler den
mere fleksible definition af ”be-
stemmende indflydelse”, som fin-
des i lov om erhvervsdrivende
fonde.
Sikringen af, at fonden har den til-
strækkelige bestemmende indfly-
delse over selskabet, bør ifølge DI
følge den eksisterende fondsretlige
praksis efter erhvervsfondsloven,
hvor der tages konkret hensyn til
kapital- og stemmeandele, ved-
tægtsbindinger i fond og virksom-
hed, aktionæroverenskomster m.v.
Det anføres, at i tvivlstilfælde
kunne en udtalelse fra fondsmyn-
digheden derfor indhentes, før der
træffes afgørelse.
Der henvises til, at fonden f.eks.
kan have en bestemmende indfly-
delse i selskabet ved at have ret til
at udpege og afsætte flertallet af
kravet om overdragelse af mindst
25 pct. af kapitalen og mere end 50
pct. af stemmerne.
Ifølge arbejdsgruppens anbefalin-
ger skal modellen kun kunne an-
vendes, såfremt fonden faktisk
overtager driften af den af selska-
bet drevne erhvervsvirksomhed.
Efter modellen vil der derfor være
krav om, at fonden vil skulle er-
hverve mere end 50 pct. af stem-
merettighederne og mindst 25 pct.
af kapitalen i selskabet, der driver
virksomheden.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv vedrørende kravet om be-
stemmende indflydelse.
Side 22 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
medlemmerne i selskabets øverste
ledelsesorgan, samt at fonden også
kan opnå og bevare en sådan ret
ved en kombination af vedtægts-
bestemmelser, aktionæroverens-
komster og en kapital- eller stem-
meandel på kun 33,4 pct. (og i
princippet mindre via vedtægtsbe-
stemmelser i selskabet, som kun
kan ændres med særlig majoritet).
DI opfordrer derfor til, at de for-
melle krav justeres, således at det
bliver muligt at anvende modellen
ved overdragelser af mindre ejer-
andele, så længe det kan godtgøres,
at fonden på anden måde er sikret
bestemmende indflydelse i selska-
bet. Om nødvendigt foreslår DI, at
det sidste kan ske efter vurdering
af fondsmyndigheden.
2. Præcisér at kravet om bestemmende
indflydelse gælder det selskab, hvori fon-
den får overdraget kapitalandele – og at
det er tilstrækkeligt for modellens anven-
delse, at fondens formål vedrører dette sel-
skabs erhvervsvirksomhed.
Der henvises til, at det følger af
forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, at en
af betingelserne for modellens an-
vendelse er, at ”Fondens formål er
at eje og drive den virksomhed,
som direkte eller indirekte ejes af
det selskab, hvis aktier overdra-
ges”.
Det anføres, at bestemmelsen og
de tilhørende lovbemærkninger i
bedste fald er uklare, og i værste
fald unødvendigt restriktive, på
flere punkter.
Lovforslagets krav om bestem-
mende indflydelse gælder kun det
selskab, hvori der overdrages ak-
tier. Underliggende aktieposter kan
indgå i overdragelsen, hvis fonden
på koncernniveau opfylder den fo-
reslåede betingelse om at skulle eje
mindst 50 pct. af aktiverne.
Ved vurderingen af, om 50 pct.-
kravet er opfyldt, kan der bortses
fra minoritetsposter, hvis overdra-
geren og dennes nærtstående ikke
på overdragelsestidspunktet har
bestemmende indflydelse over sel-
skabet.
Side 23 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
For det første – og vigtigst – anses
det for uklart, hvilken virksomhed,
det er, der skal være fondens for-
mål at eje og drive. Hvor langt ned
i koncernen skal formålsbindingen
række?
Det er ifølge DI vigtigt at få præci-
seret – i det mindst i lovbemærk-
ningerne – at det er tilstrækkeligt
for modellens anvendelse, at fon-
den har til formål at eje og drive
det selskab, hvori der overdrages
ejerandele, og at det alene er dette
selskab, som eventuelt skal bestå
en test for, om der er tale om en
reel erhvervsvirksomhed. Som
nærmere beskrevet under pkt. 3
nedenfor kan denne test ifølge DI
bestå af en tillempet pengetanksre-
gel.
Det anføres, at såfremt overdrage-
ren ønsker, at fondens formål også
skal omfatte en bestemt navngivet
dattervirksomhed til det selskab,
hvori fonden modtager bestem-
mende kapitalandele (f.eks. et spe-
cifikt driftsselskab længere nede i
koncernen), bør dette naturligvis
være muligt. Det anføres, at nogle
potentielle fondsstiftere formentlig
kunne ønske sig dette, men der ses
ingen saglig grund til at gøre det til
en forudsætning for modellens an-
vendelse, så længe det overdragne
selskab i sig selv består en eventuel
test for at være en reel erhvervs-
virksomhed – og dermed indgår
blandt de virksomheder, det kunne
være ønskeligt at få flere af i fond-
seje.
Fondens vedtægtsbestemte formål
skal efter lovforslaget være at eje
og drive en virksomhed. Det føl-
ger af arbejdsgruppens rapport, at
kravet nærmere bestemt skal for-
stås således, at fonden skal drive
erhvervsvirksomheden videre gen-
nem en bestemmende aktiepost,
således at den særlige ordning for
overdragelse af erhvervsvirksom-
heder til erhvervsdrivende fonde
udelukkende bør kunne anvendes,
såfremt overdragelsen sker med
henblik på, at virksomheden varigt
skal være underlagt fondseje.
Der ligger således ikke andet og
mere i begrebet ”drive”, end at
virksomheden til stadighed skal
være ejet af den pågældende fond
gennem en bestemmende aktie-
post og aktivt fondsejerskab. Dette
er tydeliggjort i lovbemærknin-
gerne.
Intentionen med kravet til fondens
formål er således at sikre, at fon-
den bevarer virksomheden, og at
den i regi af fonden drives videre
gennem fondens bestemmende ak-
tiepost. Såfremt der ikke blev stil-
let krav til fondens formålsbestem-
melse, ville fonden som udgangs-
punkt være frit stillet med hensyn
til at afhænde virksomheden.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv vedrørende kravet om be-
stemmende indflydelse og kom-
mentaren til høringssvaret fra
Danske Advokater vedrørende
Side 24 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det bør overvejes, om der ikke
kan findes en mere hensigtsmæssig
formulering end ”drive” i lovtek-
sten. Alternativt bør det i lovbe-
mærkningerne præciseres, hvordan
formuleringen om, at fonden skal
”drive” virksomheden eller selska-
bet, skal forstås. En bogstavelig
forståelse ville ikke være i overens-
stemmelse med, at der er tale om
separate juridiske enheder, herun-
der den beslutningskompetence,
der er tillagt enhedernes selvstæn-
dige besluttende organer, ligesom
en bogstavelig forståelse ultimativt
vil kunne føre til, at fondens le-
delse ifalder ansvar for selskabets
forhold. Det vigtige må være en
formålsbinding om, at fonden til
stadighed skal bevare den bestem-
mende indflydelse i selskabet og
arbejde for den bedst mulige drift
af den til enhver tid værende er-
hvervsvirksomhed i selskabet.
DI foreslår på denne baggrund, at
det præciseres i § 35 B, stk. 1, nr.
1, eller i lovbemærkningerne hertil,
at det er tilstrækkeligt for model-
lens anvendelse, at fondens formål
vedrører det selskab, hvori fonden
får overdraget kapitalandele.
Det anføres, at dette samtidig vil
muliggøre en let angivelse af fon-
dens erhvervsmæssige formål, som
vil kunne identificere selskabet ved
dets navn og CVR-nr. og tilpasses
de reelle forhold, nemlig ejerskabet
af kapitalandele i det overdragne
selskab, samt at det også vil gøre
fondsmyndighedernes efterføl-
gende administration lettere –
modsat hvis fondsmyndighederne
kravet til fondens formålsbestem-
melse.
Lovforslagets bemærkninger er
ændret, således at det fremgår, at
de foreslåede regler også omfatter
andre kapitalandele end aktier.
Side 25 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skal forholde sig til evt. mange for-
skellige aktivitetsområder, som det
overdragne selskab direkte eller in-
direkte måtte eje.
Endelig bør ”aktier” ifølge DI æn-
dres til ”kapitalandele”, således at
det pågældende selskab ikke nød-
vendigvis behøver være et aktiesel-
skab men også kan være et an-
partsselskab.
3. Fjern eller lemp pengetanksreglen, så
den er tilpasset behovet ift. erhvervsfonde,
men hvor der stadig er en (proportional)
test af, at det overdragne selskab er en
reel erhvervsvirksomhed
DI finder ikke, at der i tilstrækkelig
grad er redegjort for, hvad det er
for et værnshensyn, der søges
adresseret med kravet om, at den
succederede erhvervsvirksomhed
skal opfylde kravene i den såkaldte
pengetankregel. Det anføres, at
pengetankreglen ved almindeligt
generationsskifte i familien tjener
til at sikre, at egentlige likvider ikke
maskeres som erhvervsvirksomhed
og på den måde generationsskiftes
med de fordele (skattemæssig suc-
cession), som lovgiver alene har
tiltænkt egentlig erhvervsvirksom-
hed.
Den tilsvarende risiko for misbrug
kan DI ikke genfinde ved virksom-
hedsoverdragelse til en fond, der –
ud over varetagelsen af ejerskabet
af virksomheden – alene kan have
almenvelgørende formål. Der hen-
vises til, at såfremt en virksom-
hedsejer vælger at overdrage en
virksomhed, der er mere velkonso-
lideret end ’nødvendigt’ (hvordan
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder at
pengetankreglen indgår som et ele-
ment i betingelserne for anvendel-
sen af de foreslåede regler.
Det følger af arbejdsgruppens an-
befalinger, at det skal være et krav,
at der overdrages aktier i et sel-
skab, der driver en reel, aktiv er-
hvervsvirksomhed. Derfor foreslås
det, at det overdragne selskab, som
fonden modtager aktierne i, ikke
på overdragelsestidspunktet eller i
en periode på 5 år efter overdra-
gelsen til fonden må være en pen-
getank.
Arbejdsgruppen har herom an-
ført, at adgangen til succession ef-
ter aktieavancebeskatningslovens §
34 er forbeholdt aktier i selskaber,
hvis virksomhed ikke består i pas-
siv kapitalanbringelse, fordi kun
virksomheder, der driver en ”aktiv
Side 26 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
så end dette måtte defineres), så vil
denne ekstra kapital tilfalde fon-
dens grundkapital og blive beskat-
tet, såfremt de overføres til fon-
dens frie midler, samt at overdra-
geren (og dennes familie) under
alle omstændigheder vil have givet
uigenkaldeligt afkald på midlerne.
Det anføres, at det i den offentlige
debat har været fremhævet, at én
af udfordringerne ved fondsejede
virksomheder netop er vanske-
ligheden ved at kunne tiltrække ri-
sikovillig kapital grundet de lovgiv-
ningsmæssige og vedtægtsmæssige
bindinger i forhold til den udvan-
ding af ejerskabet og kontrollen,
der medfølger. I lyset heraf ses det
at være direkte kontraintuitivt at
opstille værnsregler, der forhindrer
overdragelsen af velkonsoliderede
virksomheder til fondseje.
På denne baggrund anbefaler DI,
at kravet om, at virksomheden skal
leve op til pengetankreglen, bort-
falder.
Alternativt anbefaler DI, at kravet
i langt højere grad tilpasses det re-
elle behov i relation til erhvervs-
fonde ved at hæve grænsen fra 50
pct. til 90 pct., samt ved at penge-
tankreglen alene skal overholdes
ved selve overdragelsen, således at
der hverken ses på gennemsnittet
over de seneste tre år forud for
overdragelsen, eller på om penge-
tankreglen overholdes de første
fem år efter overdragelsen.
Der henvises til, at der ifølge lov-
bemærkningerne er et ønske om,
erhvervsvirksomhed”, kan formo-
des at have vanskeligt ved at skaffe
likviditet, når skatten skal betales.
Hvis der er tale om selskaber med
aktiver, som forholdsvis let kan
omsættes eller belånes, gør dette li-
kviditetshensyn sig ikke gældende.
Arbejdsgruppen har videre anført,
at selv om der på tidspunktet for
overdragelsen af aktier til en er-
hvervsdrivende fond er tale om en
sådan aktiv erhvervsvirksomhed,
der ikke er en pengetank efter ak-
tieavancebeskatningslovens § 34,
men der som følge af forhold ind-
truffet efter overdragelsen forelig-
ger en pengetank, vil dette grund-
læggende likviditetshensyn, som er
en afgørende forudsætning for an-
vendelsen af modellen, heller ikke
(længere) gøre sig gældende.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Danske
Advokater vedrørende pengetank-
reglen.
Side 27 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at selskabet, hvori fonden får den
bestemmende indflydelse, skal
have en reel erhvervsvirksomhed,
samt at der ikke en oplagt skatte-
retlig begrundelse herfor, når over-
dragelsen af selskabet sker til en
fond, hvor pengene ikke kan gå til-
bage til stifteren eller dennes nær-
meste.
Tilsvarende er det ifølge DI svært
at forestille sig, hvorfor en ejer af
et selskab, der alene driver passiv
investering, overhovedet skulle
have interesse i at overdrage ’virk-
somheden’ til en fond. DI er klar
over, at det næppe er denne type
’virksomhed’, politikerne har (haft)
for øje med forslaget, men DI har
på den anden side svært ved at se,
hvad der vil være uønsket, såfremt
det skete. Hvis der et udbredt poli-
tisk ønske om, at sådanne virk-
somheder hellere skal være per-
sonligt ejede, er DI ikke bekendt
med det.
Såfremt der politisk ønskes en test
for ’reel erhvervsvirksomhed’ bør
denne derfor ifølge DI ikke sættes
højt, idet det kan have store kon-
sekvenser for adgangen til model-
len, og potentielt kan begrænse
sunde virksomheder og virksom-
heder med vækstpotentiale i at
vælge modellen, uden at det er be-
grundet i en egentlig misbrugsri-
siko.
Den foreslåede pengetankregel
sætter ifølge DI en alt for høj
barre. Det anføres, at adgang til
modellen således elimineres for
virksomheder, som har bestemte
Side 28 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
indtægter eller handelsværdier, der
stammer fra aktiviteter, der skatte-
retligt anses for at være penge-
tanke, hvis disse overstiger 50 pct.
Der henvises til, at til sammenlig-
ning er de eksisterende betingelser
i erhvervsfondsloven, for hvornår
en fond betragtes som en er-
hvervsdrivende fond, at de er-
hvervsmæssige aktiver i fonden
(selskabet) blot skal udgøre over
10 pct. af fondens samlede aktiver.
Det anføres, at en tillempet penge-
tankregel, der tager højde for den
specifikke situation, der er gen-
stand for dette lovforslag, og som
samtidig sætter en vis barre for,
om der er tale om ’reel’ erhvervs-
virksomhed, og som sammentæn-
kes med de eksisterende fondsret-
lige regler, derfor ville være at øge
indtægts- og handelsværdigræn-
serne i aktieavancebeskatningslo-
vens § 34, stk. 6, for, hvornår pen-
getankreglen finder anvendelse fra
mindst 50 pct. til mindst 90 pct.
Dette vil betyde, at hvis mindst 10
pct. (af indtægt/værdi) stammer
fra anden erhvervsvirksomhed, ud-
gør pengetanksreglen ikke længere
en begrænsning for adgang til mo-
dellen.
Uanset, om grænserne i penge-
tankreglen justeres, bør det ifølge
DI være uden betydning, hvorvidt
virksomheden forud for overdra-
gelsen har opfyldt pengetanksreg-
len eller ej.
Side 29 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Selv hvis virksomheden først
umiddelbart før overdragelsen bli-
ver omstruktureret, så den del, der
efterfølgende overdrages til en
fond, opfylder pengetankreglen,
bør dette efter DI’s opfattelse ikke
diskvalificere virksomheden fra at
kunne overdrages med succession
efter de i lovudkastet beskrevne
regler.
DI kan i hvert fald på ingen måde
se, hvad det er for et muligt ’mis-
brug’ dette krav skal adressere. I
langt de fleste tilfælde vil det sand-
synligvis være uproblematisk at
sikre overholdelsen af dette krav –
især hvis overdragelsen sker i le-
vende live. Men det er ikke utæn-
keligt, at kravet i enkelte tilfælde
kan vise sig at stå i vejen for en
succesfuld overdragelse, f.eks. som
følge af virksomhedsejerens plud-
selige død. Her bør det ifølge DI
være muligt – såfremt pengetank-
reglen ikke helt fjernes – at der fra
ejers side er givet testamentariske
instruktioner til, hvordan virksom-
heden omstruktureres, således at
den del, der overdrages, opfylder
kravene i pengetankreglen. Et krav
om at reglen tillige skal være op-
fyldt som et gennemsnit over de
seneste tre år, vil umuliggøre dette.
Tilsvarende finder DI ingen be-
grundelse for at kræve, at virksom-
heden de efterfølgende fem år ef-
ter overdragelsen fortsætter med at
overholde pengetankreglen. Over-
drageren har på dette tidspunkt gi-
vet uigenkaldeligt afkald på virk-
somheden, og varetagelsen af fon-
dens ejerskab er herefter underlagt
Ved vurderingen af, om penge-
tankreglen er opfyldt på overdra-
gelsestidspunktet, skal gældende
praksis finde anvendelse i tilfælde,
hvor der forud for en overdragelse
er sket en omstrukturering. I så
fald foretages vurderingen på
grundlag af de regnskabsår, det
nye selskab har eksisteret.
Side 30 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
de almindelige fondsregler. Det
anføres, at et krav om at skulle
overholde pengetankreglen de før-
ste fem år, efter fonden har overta-
get virksomheden, i nogle tilfælde
kan forhindre fonden i at varetage
virksomhedens interesse, men igen
anses sandsynligheden herfor for
lille, idet de fleste fonde sikkert
ikke vil have vanskeligt ved at
overholde pengetankreglen de før-
ste fem år. Det anses dog ikke for
utænkeligt, at fonden i nogle til-
fælde vil finde, at den optimale di-
sposition indebærer, at pengetank-
reglen brydes, f.eks. ved et frasalg
af et datterselskab, hvorefter mid-
lerne herfra bevares i virksomhe-
den til fremtidige strategiske op-
køb. Det anføres, at lovudkastets
krav imidlertid vil stå i vejen her-
for.
Endelig anbefaler DI, at reglen un-
der alle omstændigheder justeres,
således, at en virksomhed, der i
overvejende grad består af udlej-
ning af fast ejendom, kan overdra-
ges til en fond med succession.
DI finder ingen begrundelse for, at
det ikke skulle være muligt at be-
nytte modellen til at overdrage en
virksomhed beskæftiget med udlej-
ning af fast ejendom til en fond,
og mener heller ikke, at der på no-
get tidspunkt har været udtalt poli-
tisk modvilje mod, at fonde med et
(supplerende) almenvelgørende
formål får en større rolle på det
danske boligmarkedet.
4. Fjern det overflødige, uklare og ind-
viklede krav om, at fonden skal have en
Side 31 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bestemmende indflydelse over mindst 50
pct. af de overdragne erhvervsaktiver
Der henvises til, at der i lovudka-
stet indgår en yderligere værnsre-
gel, der efter det beskrevne skal
sikre, at fonden ”faktisk får be-
stemmende indflydelse over er-
hvervsvirksomheden”, og samtidig
skal tage hensyn til ”at det ikke kan
udelukkes, at der kan være situatio-
ner, hvor betingelserne om be-
stemmende indflydelse ikke kan
opfyldes, men hvor der alligevel
sker overdragelse til fonden af en
samlet reel, aktiv erhvervsvirksom-
hed”. Resultatet er en værnsregel,
der ifølge DI både er uklar og me-
get indviklet med indbyggede und-
tagelser - og undtagelser til undta-
gelser.
Helt grundlæggende savnes en be-
grundelse for denne yderligere
værnsregel. Det anføres, at det bør
være tilstrækkeligt for modellens
anvendelse, at fondens formål og
kravet om bestemmende indfly-
delse er rettet mod det selskab,
som fonden får overdraget kapital-
andele i. Dette er herefter reguleret
af værnsreglen i § 35 B, stk. 1, nr. 1
og 3, i aktieavancebeskatningslo-
ven.
Dernæst som nærmere beskrevet i
pkt. 3 er der ifølge DI i denne situ-
ation ingen grund til at sætte bar-
ren for højt, når det gælder testen
af ’reel’ erhvervsvirksomhed i sel-
skabet. Der henvises til, at dette
herefter vil være reguleret af (den
forhåbentlig som foreslået tillem-
pede) værnsregel i § 35, stk. 1, nr.
2. En yderligere værnsregel, der
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder
kravet om overdragelse af mindst
25 pct. af kapitalen og mere end 50
pct. af stemmerne.
Lovforslagets krav om bestem-
mende indflydelse gælder kun det
selskab, hvori der overdrages ak-
tier. Underliggende aktieposter kan
indgå i overdragelsen, hvis fonden
på koncernniveau opfylder den fo-
reslåede betingelse om at skulle eje
mindst 50 pct. af aktiverne.
Ved vurderingen af om 50 pct.-
kravet er opfyldt, kan der bortses
fra minoritetsposter, hvis overdra-
geren og dennes nærtstående ikke
på overdragelsestidspunktet har
bestemmende indflydelse over sel-
skabet.
Lovforslaget er ændret, således at
der alene ses på ejerforholdene på
overdragelsestidspunktet og ikke
tillige de 5 forudgående år. Lov-
forslagets bemærkninger er desu-
den udbygget med et eksempel,
der tydeliggør indholdet af de fore-
slåede regler.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv vedrørende kravet om be-
stemmende indflydelse.
Side 32 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
har samme formål som de andre
værnsregler tilsammen, savner ef-
ter DI’s opfattelse mening.
Der henvises til at kravet til fon-
dens ejer- og stemmeandel politisk
er blevet begrundet med hensynet
til EU-retten, hvor det er en betin-
gelse for at kræve, at fonden er be-
liggende i et EU-/EØS-land, at
fonden opnår ’bestemmende ind-
flydelse’ over det overdragne sel-
skab. Der henvises til, at denne be-
tingelse som anført i lovbemærk-
ningerne vil være opfyldt, også selv
om den primære erhvervsvirksom-
hed foregår i et eller flere dattersel-
skaber (under det overdragne sel-
skab), som selskabet – og dermed
fonden – ikke har den bestem-
mende indflydelse over.
Det anføres, at der således ikke er
noget EU-retligt krav, der begrun-
der, at det skal være en forudsæt-
ning for modellens anvendelse, at
selskabet også har bestemmende
indflydelse i datterselskaber, samt
at der heller ikke er væsentlige mis-
brugsrisici, der kan begrunde dette.
Det er DI’s opfattelse, at fonds-
stifteren selv bør kunne vælge, om
et datterselskab evt. også skal næv-
nes i formålet. Der henvises til, at
datterselskabet i givet fald vil være
direkte omfattet af formålsbindin-
gen og dermed som udgangspunkt
også et fondsretligt krav om beva-
relse af den bestemmende indfly-
delse i dette selskab. Det anføres,
at man dog også kunne forestille
sig, at formålet omfatter et under-
liggende selskab, som fonden ikke
Side 33 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
har bestemmende – men dog en
væsentlig – indflydelse over.
Der henvises til, at uanset om for-
målet alene omtaler selskabet, som
fonden får overdraget kapitalan-
dele i, eller også inkluderer et un-
derliggende selskab, og uanset om
fondens andel af eventuelt under-
liggende selskaber udgør en be-
stemmende indflydelse eller ej, vil
fonden fondsretligt være forpligtet
til at forvalte ejerskabet af de un-
derliggende aktiver bedst muligt
ud fra den (eller de) i vedtægterne
identificerede selskabers (virksom-
heders) bedste for øje.
Det anføres, at det samme gælder
eventuelle øvrige aktiver, som
måtte være overdraget direkte til
fonden eller et eventuelt mellem-
liggende holdingselskab sammen
med kapitalandelene i selskabet,
samt at dette gælder, uanset om
overdrageren eller dennes familie
stadig måtte være medejer af de
pågældende virksomheder – inklu-
sive i de tilfælde, hvor overdrage-
ren eller denne familie har den be-
stemmende indflydelse i disse virk-
somheder.
Et krav om bestemmende indfly-
delse over øvrige aktiver vil således
ifølge DI gå længere, end hvad der
i kraft af de fondsretlige regler er
nødvendigt for at sikre fondens
fortsatte bestemmende indflydelse
over den i formålet identificerede
erhvervsvirksomhed – og gå læn-
gere, end hvad der er nødvendigt
for at sikre mod misbrug af fon-
dens interesse.
Side 34 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Der henvises til, at ifølge lovbe-
mærkningerne ”følger det af er-
hvervsfondslovens § 61, at fonds-
bestyrelsen kun med fondsmyndig-
hedens samtykke må foretage eller
medvirke til ekstraordinære dispo-
sitioner, som kan medføre risiko
for, at vedtægten ikke kan overhol-
des, eller at fonden ikke fortsat vil
kunne eksistere. ” Dette udgør
sammen med de restriktive regler
for ændring af fondes formål og
andre fondsretlige regler ifølge DI
et særdeles stærkt værn mod efter-
følgende utilsigtet udnyttelse af
reglerne.
Folketingets partier opfordres til at
vurdere, om det vil give mening,
hvis resultatet af modellens ud-
formning bliver, at overdragelse af
kapitalandelene i et selskab, der
ejer 51 pct. af stemmerne i en min-
dre virksomhed, der driver en mu-
seumscafé, får adgang til modellen,
mens overdragelse af kapitalande-
lene i et selskab, der ejer 50 pct. af
stemmerne i en Novo Nordisk-lig-
nende virksomhed, ikke findes eg-
net til få adgang til modellen. Det
bemærkes, at potentialet i forhold
til at sikre vækst og fastholdelse af
danske arbejdspladser vist siger sig
selv.
DI ser derfor ingen begrundelse
for at kræve, at fonden direkte el-
ler indirekte skal have bestem-
mende indflydelse over yderligere
selskaber, som overdrages, herun-
der eventuelle selskaber som delvis
ejes af den virksomhed, som det er
fondens formål at eje og drive.
Side 35 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
På denne baggrund anbefaler DI,
at det uklare og indviklede krav
om, at fonden skal have en be-
stemmende indflydelse over
mindst 50 pct. af de overdragne
erhvervsaktiver bortfalder (§ 35 B,
stk. 1, nr. 4).
Det er DI’s forståelse, at ovenstå-
ende anbefalinger også vil imøde-
komme den mindretals-udtalelse
om dette emne, som fremgår af
rapporten fra Arbejdsgruppen om
succession til erhvervsdrivende
fonde.
5. Indfør retskrav på skematisk værdi-
fastsættelse af virksomheder, der overdra-
ges med skattemæssig succession til fonde
(eller næste generation)
DI bemærker, at den aftalte model
(modsat, hvad der er almindeligt
ved succession) indebærer, at vær-
dien af virksomheden skal opgøres
i forbindelse med overdragelsen til
fonden. Dette skal ske for, at ’stif-
terskatten’ kan beregnes. Nye
(kommende) erhvervsdrivende
fonde kommer dermed til at stå
med fuldstændig den samme ud-
fordring, som familieejede virk-
somheder i forbindelse med et ge-
nerationsskifte; nemlig at værdien
af virksomheden skal opgøres uaf-
hængigt af et salg. Der henvises til,
at Skatteministeriet har bekræftet,
at værdifastsættelsen vil foregå på
samme måde, nemlig med ud-
gangspunkt i de såkaldte 2000-cir-
kulærer, men at disse dog alene er
vejledende og således kan tilside-
Stifterskatten skal opgøres på bag-
grund af overdragerens aktie-
avance, hvilket indebærer, at der
som aktiernes afståelsessum skal
anvendes aktiernes handelsværdi
på overdragelsestidspunktet.
Ved overdragelse i levende live vil
der kunne anmodes om bindende
svar forud for overdragelsen, som
Skatteforvaltningen vil være bun-
det af efter reglerne i skatteforvalt-
ningsloven.
Indgår aktierne i et dødsbo, vil der
f.eks. kunne indhentes en sagkyn-
dig vurdering, og en sådan vurde-
ring vil Skatteforvaltningen ikke
selvstændigt kunne ændre.
Som DI bemærker, vil værdifast-
sættelsen ved overdragelse til en
Side 36 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
sættes, såfremt skattemyndighe-
derne vurderer, at værdien af virk-
somheden er højere.
Det anføres, at selv om stifterskat-
tens størrelse kan siges at være
mindre afgørende end arveafgiften
ved et traditionelt generations-
skifte (grundet de bedre betingel-
ser for betalingen af førstnævnte),
vil fonden ikke desto mindre have
en klar interesse i en så lav stifter-
skat som mulig. Hertil kommer, at
værdien af virksomheden også un-
der de nuværende regler har betyd-
ning, idet værdien tilfalder fondens
grundkapital. Der er derfor ifølge
DI øget risiko for langstrakte skat-
tesager, hvor fond og skattemyn-
digheder ikke kan enes om vær-
dien af den virksomhed, der over-
drages (og skattemyndighederne
må afsætte betydelige ressourcer til
dette og den oprindelige værdifast-
sættelse).
På denne baggrund foreslår DI, at
der indføres et retskrav på en ske-
matisk værdiopgørelse af virksom-
heder, der overdrages med skatte-
mæssig succession, f.eks. udformet
som et retskrav til at blive værdi-
fastsat efter 2000-cirkulærerne.
Retskravet skal gælde, hvad enten
der er tale om virksomhedsover-
dragelse til en fond, et traditionelt
generationsskifte eller en kombina-
tion heraf. Værdifastsættelsen an-
vendes herefter til beregningen af
den skyldige stifterskat (ved suc-
cession til en fond) og/eller bo-
erhvervsdrivende fond skulle fo-
regå på samme måde som ved
overdragelse til fx næste genera-
tions i familien, nemlig med ud-
gangspunkt i de såkaldte 2000-cir-
kulærer, og – såfremt cirkulærerne
ikke kan anses at give et retvisende
udtryk for handelsværdien – de
mere avancerede værdiansættelses-
metoder beskrevet i Skattestyrel-
sens værdiansættelsesvejledning.
Det bemærkes, at regeringen sam-
men med RV, SF, EL og ALT har
aftalt at nedsætte en ekspertgruppe
med ekstern sagkyndig deltagelse,
der skal kommen med forslag til
modeller, der kan sikre forudbe-
regnelighed og gennemsigtighed
ved værdiansættelsen i forbindelse
med generationsskifte.
Ekspertgruppen skal om muligt til-
vejebringe grundlaget for et nyt ro-
bust objektivt værdiansættelsessy-
stem baseret på skematisk værdi-
fastsættelse, så det bliver muligt ud
fra objektive kriterier på at beregne
grundlaget for beskatningen ved
generationsskifte. Ekspertgruppen
skal afgive sine anbefalinger senest
medio 2021 med henblik på gen-
nemførelse af lovgivning i efteråret
2021.
Side 37 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
/gaveafgift (ved succession til næ-
ste generation).
6. Udbytte anvendt til fondens drift bør
ikke udløse afdrag på stifterskat
DI bemærker, at modellen i ud-
gangspunktet indebærer, at der
skal betales afdrag på stifterskatten
af den del af udbyttet fra virksom-
heden, der af fonden anvendes til
fondens almindelige drift (ikke ud-
loddes til almennyttige formål).
Dette har, så vidt DI er orienteret,
ikke været hensigten.
DI skal derfor anbefale, at model-
len justeres, således at et evt. ud-
bytte, der hentes op i fonden og
anvendes til fondens almindelige
drift, ikke udløser tvungent afdrag
på stifterskatten.
Lovforslaget er ændret, således at
udbytte, der udloddes til fonden til
dækning af fondens udgifter di-
rekte forbundet med ejerskabet til
de overdragne aktier, ikke udløser
forfald af afdrag på stifterskatten.
7. Justering af bestemmelserne om pligt-
mæssigt tilbud i lov om kapitalmarke-
der.
DI bemærker, at det fremgår af §
45 i lov om kapitalmarkeder, at er-
hvervelse af kontrol med et sel-
skab udløser pligt til at give et til-
svarende tilbud til alle øvrige aktio-
nærer i selskabet. I § 46, stk. 1, nr.
2, er det dog præciseret, at dette
ikke gælder, hvis de pågældende
aktier erhverves ved arv. Umiddel-
bart vil der således ifølge DI fore-
ligge en sådan tilbudspligt, såfremt
der er tale om aktier overdraget til
en erhvervsdrivende fond ved gave
(dog kan Finanstilsynet – jf. § 46,
stk. 2 – fritage fra forpligtelsen i §
45, hvis særlige forhold gør sig
gældende).
Finanstilsynet har oplyst, at formå-
let med reglerne om overtagelses-
tilbud er at beskytte alle målselska-
bets aktionærer, særligt minoritets-
aktionærer, når kontrollen med
målselskabet skifter hænder. Der
stilles derfor krav om, at når en ak-
tionær opnår kontrol med et sel-
skab optaget til handel på et regu-
leret marked, skal denne aktionær
fremsætte et overtagelsestilbud til
alle selskabets aktionærer for at
give aktionærerne mulighed for at
afhænde deres aktier. Et skifte i
kontrol af selskabet kan medføre
ændrede vilkår og udsigter for akti-
onærerne, hvorfor det er væsent-
ligt, at de tilbydes en mulighed for
at afhænde deres aktier.
Side 38 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI anbefaler, at § 46 i lov om ka-
pitalmarkeder justeres, således at
overdragelser til en erhvervsdri-
vende fond undtages fra tilbuds-
pligten på linje med overdragelse
ved arv.
Reglerne om overtagelsestilbud in-
deholder en mulighed for, at Fi-
nanstilsynet kan fritage fra forplig-
telsen til at fremsætte et pligtmæs-
sigt overtagelsestilbud, hvis særlige
forhold gør sig gældende. Praksis
på området er offentliggjort på Fi-
nanstilsynets hjemmeside og om-
fatter primært dispensation i for-
bindelse med nødlidende selska-
ber. Muligheden for dispensation
er ikke begrænset til opnåelse af
kontrol for at redde et nødlidende
selskab og vil også kunne opnås i
relation til andre situationer.
Såfremt en erhvervsdrivende fond
ønsker fritagelse fra pligten til at
fremsætte et pligtmæssigt overta-
gelsestilbud, skal fonden derfor
sende en anmodning til Finanstil-
synet om fritagelsen. Anmodnin-
gen skal indeholde en begrundelse
for, hvorfor fonden mener, at der
er tale om et særligt tilfælde, der
kan medføre fritagelse. I Finanstil-
synets vurdering vil indgå et hen-
syn til alle selskabets aktionærer,
herunder om formålet med ejer-
skabet er uændret efter overdra-
gelse til den erhvervsdrivende
fond. Der findes på denne bag-
grund ikke anledning til at ændre
reglerne.
Holdingmodellen
Særligt problematisk vil det være,
hvis der samtidig lukkes for bru-
gen af den såkaldte ”holdingmo-
del”, der – under visse betingelser
– i dag kan anvendes til vederlags-
fri overdragelse til en almennyttig
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra de eksterne med-
lemmer af arbejdsgruppen om suc-
cession til erhvervsdrivende fon-
des.
Side 39 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
eller almenvelgørende fond af ak-
tier i et selskab, der driver aktiv er-
hvervsvirksomhed, når driftssel-
skabet ejes via et holdingselskab.
Det anføres, at anbefalingen fra ar-
bejdsgruppen var baseret på, at
holdingmodellen blev bevaret, og
at den anbefalede model – som
nærværende lovudkast er baseret
på – alene var et supplement til
holdingmodellen, ikke en erstat-
ning for den.
Behov for alternativ model for overdra-
gelse af mindre (ikke-bestemmende) ejer-
andele af en virksomhed til en fond
DI oplever en udtalt efterspørgsel
efter en mulighed for at kunne
overdrage mindre ejerandele af en
virksomhed til en fond med det
formål, at fonden a) skal få en do-
minerende – om end ikke bestem-
mende – indflydelse i virksomhe-
den; samt b) med tiden muligvis
kan opnå den bestemmende ind-
flydelse i virksomheden.
Det anføres, at oprettelsen af en
sådan fond – med en betydelig,
men ikke bestemmende indflydelse
– kan være et led i påbegyndelsen
af et almindeligt generationsskifte,
hvor ejeren endnu ikke har beslut-
tet, om familien (arvingerne) eller
en fond skal ende med at have den
bestemmende indflydelse; men
hvor ejeren under alle omstændig-
heder har et ønske om, at fonden
skal spille en betydningsfuld rolle i
virksomheden.
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder
kravet om overdragelse af mindst
25 pct. af kapitalen og mere end 50
pct. af stemmerne. Der henvises til
kommentaren til høringssvaret fra
Dansk Erhverv vedrørende kravet
om bestemmende indflydelse.
Side 40 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det anføres, at fonden således af
stifteren kan gives en rolle i for-
hold til at fremme særlige formål,
som stifteren ikke kan vide, om ar-
vingerne (og deres arvinger) i
samme grad vil prioritere. En så-
dan fond kan samtidig stå parat til
at overtage et større ejerskab af
virksomheden, såfremt stifteren –
eller dennes arvinger – ønsker det.
DI anfører, at det kan ske ved ef-
terfølgende overdragelse fra stifte-
ren eller arvinger, eller ved, at fon-
den med tiden køber sig til en
større andel af virksomheden
(f.eks. for at forhindre salg til tred-
jepart) – og med tiden kan en så-
dan fond ligefrem opnå den be-
stemmende indflydelse i virksom-
heden.
DI påpeger, at det i visse politiske
kredse for tiden drøftes, om der
skal gives mulighed for oprettelsen
af såkaldte ’medarbejderfonde’, der
via ejerskab i virksomheden skal
fremme medarbejdernes interesser.
Det er DI’s vurdering, at nogle
virksomhedsejere vil finde det in-
teressant at oprette en sådan ’med-
arbejderfond’ i forbindelse med et
generationsskifte og tildele den en
del af virksomheden. Ifølge DI vil
dette dog næppe være tilfældet,
hvis adgang til succession kræver,
at medarbejderfonden får den be-
stemmende indflydelse over virk-
somheden.
Som flere gange anført er det DI’s
forståelse, at lovudkastets krav til
størrelsen på den ejerandel, der
skal overdrages for, at modellen
finder anvendelse, hænger sammen
Side 41 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med det politiske ønske om at re-
servere modellen til fonde placeret
i et EU- eller EØS-land. Det er
imidlertid samtidig DI’s forståelse,
at en egentlig ’successionsmodel’
ikke har den samme udfordring.
Egentlig succession vil indebære,
at der ikke opgøres en stifterskat i
forbindelse med overdragelsen,
men at fonden i stedet indtræder i
den oprindelige ejers skatteposi-
tion. Dette kan f.eks. ske ved at
fonden bliver skattepligtig af ud-
byttet fra virksomheden i det om-
fang udbyttet overstiger (fondens
andel af) overskuddet i virksomhe-
den. Med en sådan model vil det
således være muligt at reservere
modellen til succession til fonde
placeret i Danmark.
På denne baggrund anbefaler DI,
at lovforslaget suppleres med en
egentlig successionsmodel, der kan
anvendes ved overdragelsen af
mindre, ikke-bestemmende ejeran-
dele i en virksomhed til en fond
placeret i Danmark, og som inde-
bærer, at fonden bliver skatteplig-
tig af udbytter fra virksomheden i
det omfang de overstiger (fondens
andel af) overskuddet i den pågæl-
dende virksomhed.
For at kunne håndtere tilfælde,
hvor der under denne alternative
model over tid overdrages andele,
således at fonden på et tidspunkt
opnår kontrol med virksomheden,
bør der udformes regler, der hånd-
terer overgangen til reglerne i nær-
værende lovudkast.
Side 42 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI ser intet til hinder for, at der
under en sådan ’alternativ’ succes-
sionsmodel kan tillades overdragel-
ser på helt ned til nogle få procent
af virksomheden. Ønskes der poli-
tisk en nedre grænse, foreslår DI,
at denne følger den nødvendige
ejerandel, der kræves for at mod-
sætte sig en tvangsindløsning af
aktierne, dvs. at fonden – enten i
forvejen eller som følge af over-
dragelsen – opnår en ejerandel sva-
rende til enten mindst 10 pct. af
kapitalen eller mindst 10 pct. af
stemmerne. Der anføres, at en så-
dan ejerandel automatisk vil gøre
virksomheden mindre attraktiv for
potentielle købere, der har ønsker
for virksomheden, som strider
mod fondens formål.
Det bemærkes, at opnår fonden
ikke en ejerandel på 10 pct. af ka-
pitalen, vil fonden naturligvis være
skattepligtig af alt udbytte, den
modtager fra virksomheden (por-
teføljeaktier), og ikke blot af den
del af udbyttet, der overstiger fon-
dens andel af virksomhedens over-
skud.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer anfører, at
det er tvivlsomt, om lovforslaget
medvirker til en styrkelse af mulig-
hederne for at gennemføre en smi-
dig overdragelse af virksomheder
til fonde og et incitament til flere
fondsstiftelser. Dette skal ses i for-
hold til de muligheder, der er gæl-
dende i dag og som med lovforsla-
get bliver ophævet.
Holdingmodellen
Side 43 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Som reglerne er i dag, kan en fond
skattefrit modtage aktier i et sel-
skab, hvis aktierne modtages som
en gave, der ikke er bestemt til ud-
deling, og hvis fonden ikke har
som formål at støtte medlemmer
af bestemte familier. Med de fore-
slåede regler vil overdragelse af ak-
tier i et selskab medføre en stifter-
skat, som fonden skal betale i takt
med, at der sker afståelse af eller
modtages af udbytte af de pågæl-
dende aktier, indtil skatten af den
avance, der tidligere var skattefri,
er betalt. Som reglerne er i dag,
kan en fond endvidere skattefrit
modtage aktierne i et selskab, uan-
set hvilken type af aktiver, selska-
bet direkte eller indirekte har inve-
steret i.
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra de eksterne med-
lemmer af arbejdsgruppen om suc-
cession til erhvervsdrivende fon-
des.
Pengetankreglen
Det er umiddelbart FSR – danske
revisorers opfattelse, at de skatte-
mæssige regler for fonde allerede i
dag indeholder bestemmelser, der
begrænser incitamentet til at lade
fonde overtage selskaber, der har
karakter af såkaldte pengetanksel-
skaber.
Det bør ifølge FSR i den forbin-
delse særligt overvejes, om be-
grænsningerne skal gælde, hvor der
er tale om selskaber, der som følge
af besiddelse af ejendomme er om-
fattet af definitionen af pengetank-
reglen.
Der er allerede i dag mange danske
ejendomme, der ejes af fonde, som
har de nødvendige midler til vedli-
geholdelse og opretholdelse af de
pågældende ejendomme. Fondes
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder at
pengetankreglen indgår som et ele-
ment i betingelserne for anvendel-
sen af de foreslåede regler. Der
henvises til kommentaren til hø-
ringssvaret fra Danske Advokater
vedrørende pengetankreglen.
Side 44 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
besiddelse af ejendomme synes
derfor også ud fra et samfunds-
mæssigt synspunkt i mange tilfælde
at være fornuftigt og hensigtsmæs-
sigt.
Bestemmende indflydelse
Der henvises til, at i følge den fo-
reslåede aktieavancebeskatnings-
lovs § 35 B, stk. 1, nr. 4, skal
mindst 50 pct. af de aktiver, bort-
set fra aktier, som fonde indirekte
bliver ejer eller medejer af som
følge af overdragelsen af aktier,
ejes af selskaber, som fonden di-
rekte eller indirekte har bestem-
mende indflydelse over.
Endvidere henvises til, at der i lov-
bemærkningerne s. 29 ff. Redegø-
res nærmere for forståelsen af be-
stemmelsen herunder belyst af et
eksempel, som stammer fra Ar-
bejdsgruppen om succession til er-
hvervsdrivende fondes rapport.
FSR påpeger, at det imidlertid i
lovbemærkninger på side 31 øverst
nævnes, at ”En overdragelse af H
til fonden ved anvendelse af de be-
skrevne regler vil således som ud-
gangspunkt forudsætte, at DD2 og
DD3 udskilles fra koncernen
forud for overdragelsen.”
Endvidere bemærkes, at det ligele-
des længere nede på side 31 anfø-
res: ”I eksemplet vil (g) kunne op-
gøres til 12 mio. kr. i stedet for 28
mio. kr. I så fald vil det kun være
nødvendigt at udskille DD2 forud
for en overdragelse af H til fonden
efter de foreslåede regler.”
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder
kravet om overdragelse af mindst
25 pct. af kapitalen og mere end 50
pct. af stemmerne.
Lovforslagets krav om bestem-
mende indflydelse gælder kun det
selskab, hvori der overdrages ak-
tier. Underliggende aktieposter kan
indgå i overdragelsen, hvis fonden
på koncernniveau opfylder den fo-
reslåede betingelse om at skulle eje
mindst 50 pct. af aktiverne.
Ved vurderingen af om 50 pct.-
kravet er opfyldt, kan der bortses
fra minoritetsposter, hvis overdra-
geren og dennes nærtstående ikke
på overdragelsestidspunktet har
bestemmende indflydelse over sel-
skabet.
Lovforslaget er ændret, således at
der alene ses på ejerforholdene på
overdragelsestidspunktet og ikke
tillige de 5 forudgående år. Lov-
forslagets bemærkninger er desu-
den udbygget med et eksempel,
der tydeliggør indholdet af de fore-
slåede regler.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv vedrørende kravet om be-
stemmende indflydelse.
Side 45 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Denne forudsætning om bestem-
mende indflydelse fremgår ikke af
Arbejdsgruppen om succession til
erhvervsdrivende fondes rapport,
og FSR – danske revisorer antager,
at denne forudsætning ikke er nød-
vendig for at overholde betingel-
sen om mindst 50 pct. ejerskab,
idet fonden i det beskrevne eksem-
pel også opfylder betingelsen,
selvom DD2 og DD3 fortsat er
omfattet af koncernen.
Såfremt FSR – danske revisorers
forståelse er korrekt, vil FSR hen-
stille til, at de citerede bemærknin-
ger udgår. FSR – danske revisorer
skal samtidig anmode om, at der til
belysning af bestemmelsen medta-
ges et eksempel i lovbemærknin-
gerne, der illustrerer et tilfælde,
hvor bestemmelsen forhindrer
overdragelse til en fond efter de
foreslåede regler, eller hvor en til-
pasning af koncernen er nødven-
dig for at overholde betingelsen.
Forslagets § 1, nr. 1 (§ 35 D, stk. 5)
Ifølge § 35 D, stk. 5, 2. pkt., ned-
skrives saldoen for stifterskat med
den del af det forfaldne beløb, der
modsvares af et beløb beregnet af
uddelingerne eller hensættelserne
med skattesatsen i fondsbeskat-
ningslovens § 11, stk. 1.
Ifølge § 35 D, stk. 5, 3. pkt., finder
2. pkt. alene anvendelse, når udde-
lingerne eller hensættelserne ikke
er fradragsberettigede ved opgørel-
sen af fondens skattepligtige ind-
komst.
Det kan bekræftes, at eksemplet i
rapporten er korrekt, dog således
at den beregnede skat skal udgøre
3,3. Prioriteringsreglen og overfør-
selsreglen er justeret for fonde, der
har en positiv saldo af stifterskat,
således at uddelinger og hensættel-
ser af avancer og udbytter, der ud-
løser afdrag på stifterskatten, ned-
bringer stifterskatten med skatte-
værdien af hensættelserne og ud-
delinger til almennyttige formål.
Justeringen indebærer, at hensæt-
telserne og uddelingerne ikke sam-
Side 46 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det er ifølge FSR vanskeligt ud fra
formuleringen af lovteksten og
lovbemærkningerne, jf. side 39 ne-
derst, præcist at udlede, hvorledes
bestemmelsen skal fortolkes.
Der henvises til, at der i Arbejds-
gruppen om succession til er-
hvervsdrivende fondes rapport i
afsnit 6.3.5 er vist et eksempel på
fortolkning af bestemmelsen.
FSR – danske revisorer anmoder
om, at det bekræftes, at det i
Arbejdsgruppen om succession til
erhvervsdrivende fondes rapport
anførte eksempel er i overensstem-
melse med fortolkningen af lov-
forslagets § 35 D, stk. 5, 2. og 3.
pkt.
tidig kan fratrækkes ved opgørel-
sen af fondens skattepligtige ind-
komst. Når nedbringelsen af stif-
terskatten er betinget af, at udde-
lingerne og hensættelserne ikke er
fradragsberettigede ved opgørelsen
af fondens skattepligtige indkomst,
vil det have betydning for uden-
landske fonde. Justeringen af prio-
riteringsreglen og overførselsreg-
len vil indebære, at danske fonde
ikke vil have fradrag for de pågæl-
dende hensættelser og uddelinger
til almennyttige formål, når skatte-
værdien heraf vil nedbringe sal-
doen for stifterskat.
FSR – danske revisorer skal samti-
dig bede Skatteministeriet be-
kræfte, at såfremt der i eksemplet i
Arbejdsgruppen om succession til
erhvervsdrivende fondes rapport
ikke var skattepligtige indtægter på
25, men kun uddelinger på 50, ville
der være en skattepligtig indkomst
på 0, og dermed ingen skat til beta-
ling, og samtidig en nedskrivning
af stifterskatten på 5,5 uden beta-
ling.
Det kan bekræftes.
Hvis det kan bekræftes, at eksem-
plet i Arbejdsgruppen om succes-
sion til erhvervsdrivende fondes
rapport er i overensstemmelse
med fortolkningen af lovforslagets
§ 35 D, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal
FSR – danske revisorer henstille
til, at eksemplet sammen med en
mere udførlig forklaring af be-
stemmelsen medtages i lovbe-
mærkningerne.
Der henvises til kommentaren
ovenfor. Lovforslagets bemærk-
ninger er udbygget, ligesom det
anførte taleksempel er sat ind med
den ændring, at skatten i eksemplet
– som anført af FSR – skal udgøre
3.3.
Side 47 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det skal dog bemærkes, at den be-
regnede skat i eksemplet skal ud-
gøre 3,3 og ikke 1,1.
Forslagets § 1 nr. 1 (§ 35 E, stk. 1)
Der henvises til, at det i lovbe-
mærkningerne til § 35 E, stk. 1,
nævnes på side 40 midt for, at
”Bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med, at det er en betingelse
for anvendelsen af de foreslåede
regler, at fonden ikke må være en
pengetank på overdragelsestids-
punkter, og at fondens vedtægts-
mæssige formål skal være at eje og
drive virksomheden videre. Disse
forudsætninger anses at briste, hvis
selskabet udvikler sig til en penge-
tank allerede inden for en kortere
periode fra overdragelsen, der fo-
reslås fastsat til 5 år. ” vores un-
derstregning.
FSR – danske revisorer antager, at
”fonden” skal erstattes med ”sel-
skabet”.
Det kan bekræftes. Teksten er ju-
steret.
HORTEN HORTEN anser det for positivt,
at der indføres en ordning, som
skal give incitamenter til stiftelse af
nye fonde i Danmark. Det anføres,
at erhvervsdrivende fonde som
også fremhævet i rapporten fra ar-
bejdsgruppen om succession til er-
hvervsdrivende fonde spiller en
stor rolle i dansk erhvervsliv og i
det danske samfund mere generelt,
herunder med deres betydelige ud-
delinger til almennyttige formål.
Dertil kommer, at fondsejerskabet
Side 48 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
medvirker til at opretholde virk-
somheder med hovedsæde i Dan-
mark.
Det bemærkes, at lovforslagets er-
klærede formål er at være en styr-
kelse af virksomhedsejeres mulig-
heder for at gennemføre et smidigt
genererationsskifte af deres virk-
somhed, og forslaget derfor skal
være egnet til at udgøre et incita-
ment til flere fondsstiftelser. Det
er HORTEN’s opfattelse, at for-
slaget på visse punkter ikke inde-
holder de relevante incitamenter
hertil, jf. nedenfor.
Stifterskat
Det bemærke, at der med arbejds-
gruppens rapport introduceres en
ny model til stiftelse af erhvervs-
drivende fonde, hvorved der be-
regnes en såkaldt stifterskat, der
reelt er en saldo, som fonden i de
efterfølgende år skal afdrage på.
Som HORTEN opfatter udkastet
til lovforslaget, indebærer den for-
slåede justering af prioriteringsreg-
len, at stifterskatten i sin helhed
kan udlignes via almennyttige ud-
delinger. Dvs. at det således er mu-
ligt at udligne stifterskatten uden at
betale den som en skat, men gen-
nem at foretage almennyttige ud-
delinger i overensstemmelse med
fondens formål, og dette i en vis
skala. Det anføres, at formulerin-
gen af lovforslaget imidlertid er
ganske komplekst på dette vigtige
punkt. Dette mener HORTEN er
en vigtig pointe for potentielle
fondsstiftere, da stiftere vil være
tiltalt af tanken om, at fondsstiftel-
sen på denne måde kan ske uden
Bemærkningerne til lovforslaget er
ændret, så det er tydeliggjort, at
stifterskatten kan udlignes ved
hensættelser eller uddelinger til al-
mennyttige formål med den virk-
ning, at stifterskatten nedbringes
med skatteværdien heraf.
Side 49 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
direkte at udløse skat, og der såle-
des er flere penge til de almennyt-
tige uddelinger.
Såfremt HORTEN’s forståelse er
korrekt, opfordrer Horten til, at
dette tydeliggøres i lovforslaget,
eksempelvis ved et præciserende
afsnit i lovbemærkningerne.
Modellens anvendelsesområde
Der henvises til, at den foreslåede
model ifølge udkastet til lovforslag
ikke vil finde anvendelse på selska-
ber, der efter reglerne i aktieavan-
cebeskatningsloven anses for at
være en såkaldt "pengetank".
Det forekommer ifølge Horten be-
synderligt, hvorfor den nye model
for overdragelse til en erhvervsdri-
vende fond skal sammenkædes
med pengetankreglen. Det anføres,
at hvis et ejendomsselskab eller et
investeringsselskab med finansielle
aktiver ønskes overdraget til en
fond med et almennyttigt udde-
lingsformål, vil dette alt andet lige
være til gavn for det danske sam-
fund, som får en betydende fond
og fremtidige almennyttige udde-
linger. HORTEN opfordrer derfor
til, at det overvejes at lade lov-
forslaget have et bredere anvendel-
sesområde, så længe der er tale om
en fond med et almennyttigt udde-
lingsformål.
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder at
pengetankreglen indgår som et ele-
ment i betingelserne for anvendel-
sen af de foreslåede regler. Der
henvises til kommentaren til hø-
ringssvaret fra Danske Advokater
vedrørende pengetankreglen.
Særligt for børsnoterede selskaber
Der henvises til, at der efter reg-
lerne i kapitalmarkedslovens §§ 44-
49 gælder en pligt til fremsættelse
af overtagelsestilbud, når en er-
Der henvises til kommentaren
ovenfor til høringssvaret fra DI
vedrørende overtagelsestilbud.
Side 50 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hverver besidder mindst en tredje-
del af stemmerettighederne i et
børsnoteret selskab. Det anføres,
at det indebærer, at en fond, der
får overdraget en tredjedel eller
mere af stemmerettighederne i for-
bindelse med fondsstiftelsen, er
forpligtet til at tilbyde de øvrige
aktionærer at overtage deres aktie-
andel. Reglerne indeholder en und-
tagelse for overdragelse ved arv,
men ikke ved gave. Der er endvi-
dere mulighed for, at Finanstilsy-
net kan give dispensation, men
praksis på området er restriktiv.
Denne pligt til fremsættelse af
overtagelsestilbud kan ifølge Hor-
ten i praksis være til hinder for at
benytte den foreslåede model ved
overdragelser til en erhvervsdri-
vende fond af mere end 1/3 af
stemmerettighederne i et børsno-
teret selskab. HORTEN finder, at
det er ærgerligt, at aktionærerne i
børsnoterede selskaber reelt afskæ-
res fra at benytte denne model.
HORTEN opfordrer derfor til, at
det overvejes samtidig at justere
reglerne i kapitalmarkedsloven el-
ler i den tilknyttede bekendtgø-
relse, således at der åbnes mulig-
hed for fondsstiftelser ved gave-
overdragelser, uden at der samtidig
skal fremsættes overtagelsestilbud
til de øvrige aktionærer.
Holdingmodellen
Det bemærkes, at der i dag gælder
en enkel og letforståelig model for
stiftelse af erhvervsdrivende fonde
fra et holdingselskab, uden at dette
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra de eksterne med-
lemmer af Arbejdsgruppen om
Side 51 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udløser skat eller afgift, forudsat at
fonden har et almennyttigt formål.
Der henvises til, at udkastet til lov-
forslag lægger op til, at denne mo-
del afskaffes, samt at dette er et
element, som ikke er indgået i ar-
bejdsgruppens rapport eller i den
politiske aftale.
Det er HORTEN’s opfattelse, at
stiftelse af fonde er meget positivt
for det danske samfund, og at re-
geringen bør tilskynde til stiftelse
af nye fonde snarere end det mod-
satte. Det anføres, at den foreslå-
ede model med stifterskat reelt ud-
gør en stramning i forhold til hol-
dingmodellen, hvis holdingmodel-
len samtidig afskaffes. Skattemini-
steren opfordres til at genoverveje
denne del af lovforslaget.
succession til erhvervsdrivende
fonde.
Novo Nordisk Fonden
m.fl.
Novo Nordisk Fonden m.fl. nævner,
at lovforslaget er en del af en poli-
tisk aftale mellem S, RV, V, K og
LA indgået den 28. december 2018
om at følge Arbejdsgruppen om
succession til erhvervsdrivende
fondes anbefaling om en ny model
for beskatning ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til erhvervs-
drivende fonde.
Der henvises til, at intentionen
med lovforslaget er at skabe en at-
traktiv model for etablering af er-
hvervsdrivende fonde, som skal
føre til flere fondsstiftelser. Novo
Nordisk Fonden m.fl. bakker op
om denne intention og ønsker at
understøtte, at der etableres nye
Side 52 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
erhvervsdrivende fonde i Dan-
mark.
Det påpeges, at de erhvervsdri-
vende fonde er et aktiv for Dan-
mark. Gennem ejerskabet af en
række store virksomheder skaber
de økonomisk vækst, sikrer tusind-
vis af danske arbejdspladser og de-
ler samtidig betydelige beløb ud til
almennyttige formål. Det anføres,
at det er ganske unikt, at fondene
benytter hele eller en del af det ud-
bytte, de modtager fra virksomhe-
den, til at uddele til almennyttige
formål, samt at det er en ejerskabs-
model, der skaber opmærksomhed
i udlandet. Det bemærkes, at der
desværre inden for de seneste år-
tier kun er etableret et fåtal nye
større erhvervsdrivende fonde i
Danmark, men at nye skatteregler
måske kan ændre på det.
Det anføres, at det aktuelle lov-
forslag dog i sin nuværende form
rummer flere uhensigtsmæssige
elementer. Novo Nordisk Fonden
m.fl. har derfor flere bemærknin-
ger til lovforslaget.
Holdingmodellen
Der henvises til, at der med lov-
forslaget lægges op til at afskaffe
den nuværende skattefri stiftelse,
også kaldet holdingmodellen, som
allerede fungerer udmærket i dag.
Det anføres, at afskaffelsen af hol-
dingmodellen vil gøre det mindre
attraktivt at etablere nye erhvervs-
drivende fonde, hvilket er stik
imod den politiske intention med
lovforslaget, samt at det af lov-
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er lovforslaget ændret.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra de eksterne med-
lemmer af Arbejdsgruppen om
succession til erhvervsdrivende
fonde.
Side 53 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forslaget også fremgår, at Arbejds-
gruppen om succession til er-
hvervsdrivende fonde ikke har an-
befalet, at holdingmodellen skulle
afskaffes. Novo Nordisk Fonden
m.fl. anfører, at dette ikke bør
være en del af lovforslaget.
Forslag til justeringer af modellen for be-
skatning ved overdragelse til erhvervsdri-
vende fonde
Ifølge Novo Nordisk Fonden m.fl.
bør flere af de betingelser, som er
indeholdt i lovforslaget, revurde-
res, således at der ikke skabes unø-
dige begrænsninger for, hvilken
type virksomhed der kan overdra-
ges til en erhvervsdrivende fond.
Der henvises til, at lovforslaget ek-
sempelvis lægger op til, at det er en
betingelse, at fonden skal eje
mindst 25 pct. af kapitalen i et sel-
skab og råde over mere end 50 pct.
af stemmerettighederne, hvis over-
dragelsen af en virksomhed til en
erhvervsdrivende fond skal være
skattefri på overdragelsestidspunk-
tet. Novo Nordisk Fonden m.fl.
finder, at lovforslaget er for re-
striktivt på dette område, hvis
dette også kommer til at omfatte
selskabets eller fondens øvrige in-
vesteringer og ejerskaber, da virk-
somheder og fonde med fordel
kan være mindretalsejere af andre
selskaber end "hovedselskabet".
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder
kravet om overdragelse af mindst
25 pct. af kapitalen og mere end 50
pct. af stemmerne. Der henvises til
kommentaren til høringssvaret fra
Dansk Erhverv vedrørende kravet
om bestemmende indflydelse.
Novo Nordisk Fonden m.fl finder
det også for restriktivt, at det over-
dragne selskab ikke må være en
”pengetank”. Dette medfører ek-
sempelvis, at et ejendomsselskab
Lovforslaget følger den politiske
aftale om at gennemføre arbejds-
gruppens anbefalinger, herunder at
pengetankreglen indgår som et ele-
ment i betingelserne for anvendel-
sen af de foreslåede regler. Der
Side 54 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og andre selskaber med en væsent-
lig investeringsportefølje ikke op-
fylder betingelserne for at anvende
de nye regler. Novo Nordisk Fon-
den m.fl. kan ikke se, at der er et
samfundsmæssigt rationale i at
lægge begrænsninger for, at penge-
tanke kan blive fondsejede, da det
også vil være en fordel for det dan-
ske samfund, at disse bliver fonds-
ejede med den konsekvens, at af-
kastet vil kunne benyttes til udde-
linger til det omgivende samfund.
henvises til kommentaren til hø-
ringssvaret fra Danske Advokater
vedrørende pengetankreglen.
Novo Nordisk Fonden m.fl. be-
mærker, at forslaget er blevet ud-
lagt som om, at modellen giver
mulighed for at gennemføre en
skattefrioverdragelse af en er-
hvervsvirksomhed til en fond. Det
anføres, at det ikke er tilfældet, da
der skal svares 22 pct. i fondsskat,
blot ikke på overdragelsestids-
punktet. Der henvises til, at hvis
aktiverne sælges, eller der udbeta-
les udbytte til fonden, så skal
fondsskatten enten betales fuldt og
helt, eller der skal afdrages på den,
samt at lovforslaget giver mulighed
for, at saldoen for fondsskatten
kan nedbringes med almennyttige
uddelinger foretaget i samme år,
som udbyttet eller salget er gen-
nemført, såfremt der ikke er op-
nået fradrag for uddelingerne. Det
anføres, at dette imidlertid ikke
ændrer på, at betaling af fondsskat-
ten vil kræve likviditet til brug for
den faktiske betaling heraf, hvilket
vil reducere uddelingskapaciteten.
Novo Nordisk Fonden m.fl. finder
det vigtigt, at der bevares en til-
skyndelse til, at fonde uddeler af
Arbejdsgruppen har i sin rapport
foreslået en konkret model, der in-
debærer, at aktier, dvs. en virksom-
hed i selskabsform, kan overdrages
(doneres) til en erhvervsdrivende
fond, uden at dette medfører beta-
ling af skat eller afgift på tidspunk-
tet for overdragelsen.
Avanceskatten (”stifterskatten”)
opgøres på overdragelsestidspunk-
tet, og denne skat udskydes, indtil
fonden eventuelt sælger aktierne
eller modtager udbytte m.v. Stifter-
skatten beregnes på grundlag af
overdragerens avance på overdra-
gelsestidspunktet, men med den
skattesats, der gælder for fonden
(aktuelt 22 pct.).
Stifterskatten med tillæg af forrent-
ning udgør et loft over den skat,
der udløses som følge af overdra-
gelsen til fonden. Loftet over be-
skatningen sikrer forudberegnelig-
hed vedrørende de skattemæssige
konsekvenser ved overdragelse til
fonde.
Side 55 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
deres midler. Novo Nordisk Fon-
den m.fl. er enige i, at den i lov-
forslaget foreslåede model inde-
holder et incitament til dette, men
det er opfattelsen, at incitamentet
ikke er tilstrækkeligt. En uddeling i
forholdet en-til-en på baggrund af
udbetalt udbytte giver ikke fonden
nogen fleksibilitet i forhold til
hverken at kunne konsolidere sig
eller til at afholde driftsomkostnin-
ger i fonden, uden at der skal sva-
res fondsskat. Det vil derfor ifølge
Novo Nordisk Fonden m.fl. være
hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget
giver en større grad af tidsmæssig
fleksibilitet for de nyetablerede
fonde i forhold til nedbringelse af
fondsskatten via uddelinger, så det
bliver muligt for fondene bedre at
langtidsplanlægge deres uddelinger
og investeringer.
Det anføres, at der endvidere bør
gives mulighed for at fradrage et
beløb svarende til fondens drifts-
omkostninger.
Der henvises til, at det er en stor
og irreversibel beslutning at over-
drage en virksomhed til en er-
hvervsdrivende fond, og der der-
for er behov for regler, som gør
det nemt, smidigt og attraktivt, da
det ellers ikke vil ske. Det er ifølge
Novo Nordisk Fonden m.fl. afgø-
rende, at lovforslaget er tro mod
intentionen om at gøre det mere
attraktivt at etablere nye erhvervs-
drivende fonde, og at de ovenfor
nævnte elementer, som gør det
mindre attraktivt, fjernes.
De foreslåede regler skal reducere
likviditetsbelastningen ved over-
dragelse af en virksomhed til en er-
hvervsdrivende fond, fordi skatte-
betalingen udskydes, indtil fonden
eventuelt modtager udbytter eller
sælger aktierne. Herved undgås, at
der ved overdragelsen udløses be-
skatning af potentielt meget store
latente avancer.
Det indgår desuden i modellen, at
skatteværdien (aktuelt 22 pct.) af
fradraget for uddelinger og hen-
sættelser til almennyttige formål,
kan anvendes som afdrag på stif-
terskatten. Dvs. at fonde med al-
mennyttige uddelingsformål kan
foretage afdrag på stifterskatten
ved at anvende de i året oppebårne
avancer og udbytter til uddelinger
og hensættelser til almennyttige
formål.
Lovforslaget er ændret, således at
udbytte, der udloddes til fonden til
dækning af fondens udgifter, der
er knyttet til de overdragne aktier,
ikke udløser forfald af afdrag på
stifterskatten.
Side 56 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SRF Skatterevisorfor-
eningen
Skatterevisorforeningen bemærker, at
der positivt er henvist til værdian-
sættelsesreglerne for dødsboer i
boafgiftslovens § 12 og til den her
indbyggede 3 mdr. korrektionsfrist
og værdiansættelsesnorm som han-
delsværdi. Skatterevisorforeningen
finder, at det kunne være relevant
at påpege et lignende regelsæt for
andre overdragelser i levende live.
I § 35 B, stk. 2 og 3, er beskrevet
de processuelle regler for indleve-
ring af beholdningsoversigt m.m.
og skattemyndighedernes prøvel-
sesadgang.
Det kunne ifølge SRF være ønske-
ligt, hvis denne prøvelsesadgang
var bedre beskrevet, fx at værdian-
sættelsen skal ske til handelsvær-
dien, jf. eksempelvis boafgiftslo-
vens § 27 eller armslængdeprincip-
pet i ligningslovens § 2, samt
hvilke fristregler der gælder for
skattemyndighederne prøvelse. Er
det fx fristerne i skatteforvalt-
ningsloven § 26, stk. 5, om kon-
trollerede transaktioner eller den
korte ligningsfrist eller 6 mdr. efter
boafgiftslovens § 27, for at nævne
nogle yderpunkter.
Lovforslagets bemærkninger er
suppleret med en beskrivelse af
overdragelser i levende live.
Overdragelse af aktier i levende
live til en fond ved anvendelse af
de foreslåede regler vil ikke være
omfattet af boafgiftsloven, hvorfor
f.eks. fristreglen på 6 måneder i
boafgiftslovens § 27 ikke vil finde
anvendelse. Aktierne skal værdian-
sættes til handelsværdien, herunder
til brug for opgørelsen af stifter-
skatten.
Det er en betingelse for anvendel-
sen af de foreslåede regler om
overdragelse af erhvervsvirksom-
heder, dvs. aktier, til en erhvervs-
drivende fond, at parterne medde-
ler dette til Skatteforvaltningen in-
den for fristen for rettidig indgi-
velse af overdragerens oplysninger
efter skattekontrollovens § 2 for
det indkomstår, hvori overdragel-
sen er sket. Meddelelsen skal være
vedlagt en beholdningsoversigt og
saldo for stifterskat. Det vil sige, at
Skatteforvaltningen skal modtage
Side 57 af 57
Organisation Bemærkninger Kommentarer
en beholdningsoversigt over de ak-
tier, der er overdraget til fonden.
Endvidere skal Skatteforvaltningen
modtage den opgjorte stifterskat,
der beregnes på grundlag af over-
dragerens gevinst ved overdragelse
af aktierne, hvor overdragerens ge-
vinst ved overdragelsen skal være
beregnet på grundlag af aktiernes
handelsværdi. Da Skatteforvaltnin-
gen allerede i året efter overdragel-
sesåret modtager de anførte oplys-
ninger om overdragelsen, vil der i
praksis næppe opstå et aktuelt be-
hov for fx at kunne ændre parter-
nes værdiansættelse efter udløbet
af den almindelige ansættelsesfrist i
skatteforvaltningslovens § 26, stk.
1, dvs. senere end det fjerde år ef-
ter indkomstårets udløb.
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering
TER har følgende vurdering af
forslagets administrative konse-
kvenser for erhvervslivet samt be-
mærkninger til Skatteministeriets
vurdering af principperne for agil
erhvervsrettet regulering:
TER vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, men at
disse er under 4 mio. kr. årligt,
hvorfor de ikke bliver kvantificeret
yderligere.
Skatteministeriet har vurderet, at
principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget.
TER har ingen bemærkninger til
denne vurdering.
Vurderingen af de administrative
konsekvenser for erhvervslivet,
som er foretaget af TER, er gengi-
vet i lovforslaget.


Advokatrådet ADVOKATE
S A M F U N D E T
Skatteministeriet KRONPRINSESSEGADE 28
Nicolai Eigtveds Gade 28 1306 KØBENHAVN K
1402 København K TLF- 33 96 97 93
DATO: 29. oktober 2019
SAGSNR.: 2019 - 2656
ID NR.: 625301
lovgivningogoekonomiülskmdk + splfcñskmdk
Høring - over forslag til lov 0m ændring af aktieavancebeskatningsloven og
forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til
erhvervsdrivende fonde)
Ved e-mail af 3. oktober 2019 har anmodet om Advokatrådets bemærkninger til
ovennævnte forslag.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det f emsendte høringsmateriale.
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
Skatteudvalget 2019-20
L 156 Bilag 1
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
L 29 Bilag 1
Offentligt
1
Holdingmodellen afskaffes reelt
Arbejdsgruppens om succession til erhvervsdrivende fondes eksterne
medlemmer ser med stor bekymring på, at holdingmodellen i høringsudkastet
reelt foreslås afskaffet. Arbejdsgruppen var afskåret fra at drøfte
holdingmodellen, da den ikke var medtaget i kommissoriet.
Holdingmodellen er i praksis anvendt ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til fonde med et almenvelgørende eller et almennyttigt
formål. Almennyttige formål er formål, der ud fra en almindelig
samfundsopfattelse anses for nyttige. Disse formål fremmer således velfærden
på en bred vifte af områder som f.eks. køb af kostbart hospitalsudstyr, som det
offentlige kun vanskeligt kan finansiere, forskning i sygdomme og anden
samfundsnyttig forskning, studieboliger til studerende, uddannelse, hjem og
støtte til hjemløse og fremme af kunst og kultur.
I 2017 bevilgede de danske erhvervsdrivende fonde ca. 11,5 mia. kr. i
almennyttige uddelinger.1
Hertil kommer almennyttige uddelinger for ikke-
erhvervsdrivende fonde.
Mange – og formentlig flertallet – af de erhvervsvirksomheder, som
virksomhedsejeren ønsker, skal fortsætte i fondseje, ligger i dag i en
holdingstruktur. Ved at afskaffe holdingmodellen vil man derfor modvirke
fremtidige overdragelser til almennyttige og almenvelgørende fonde i en grad,
som på ingen måde kan opvejes af den af arbejdsgruppen foreslåede model.
Arbejdsgruppens model tilgodeser således udelukkende overdragelse af
personligt ejede erhvervsvirksomheder til fonde, mens holdingmodellen gør det
muligt, at selskabsejede virksomheder kan overdrages til almennyttige og
almenvelgørende fonde. Vi bemærker, at holdingmodellen har eksisteret i over
30 år, og har, så vidt vi er orienterede, ikke givet anledning til problemer eller
lignende men derimod understøttet at der i denne periode løbende er overdraget
erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde.
De eksterne medlemmer skal derfor understrege, at arbejdsgruppens model
alene er udarbejdet som et supplement til holdingmodellen, idet
arbejdsgruppens model på ingen måde kan erstatte holdingmodellen.
Lovudkastet, der er sendt i høring, er derfor samlet set udtryk for en væsentlig
forringelse af muligheden for at overdrage erhvervsvirksomheder til fonde,
hvilket er i direkte strid med de politiske ambitioner i blandt andet Vækstplan.dk
om at forbedre vilkårene for at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende
fonde. Det er derfor arbejdsgruppens klare vurdering, at såfremt lovforslaget
vedtages i uændret form, vil resultatet være færre – og ikke flere – overdragelser
af erhvervsvirksomheder til fonde.
1 https://fondenesvidenscenter.dk/wp-content/uploads/2019/06/Fondenes-bevillinger-2017_FINAL.pdf
2
Vi skal her fremhæve, at holdingmodellen kun kan anvendes, når fonden
hovedsageligt har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Hvis
hovedaktionæren overdrager sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond med
et andet formål, beskattes han/hun efter de gældende regler af maskeret
udbytte.
Holdingmodellen indebærer, at der ikke skal svares nogen skat på tidspunktet
for overdragelsen af aktierne i datterselskabet. Værdien af de af fonden
modtagne aktier tilføjes fondens grundkapital. Ved senere nedsættelser af
grundkapitalen til brug for uddelinger udløses en indkomstskat i fonden med 22
pct.
Høringsudkastet indebærer, at der indføres en lang række restriktioner og
øvrige begrænsninger for holdingmodellens anvendelse, som i praksis
indebærer at den ikke længere vil blive anvendt. Høringsudkastet indfører
endvidere en yderligere skat (såkaldt stifterskat) på den almennyttige fond
bestående af den latente avanceskat på 22 pct. hvilende på de aktier, som den
almennyttige fond har modtaget.
Det er således de eksterne medlemmer af arbejdsgruppens konklusion, at det
eksisterende høringsudkast udgør en alvorlig stramning af de eksisterende
vilkår for, at en hovedaktionær kan forære sit livsværk til en almennyttig eller
almenvelgørende fond og er i modstrid med selve formålet med nedsættelsen
af arbejdsgruppen som udtrykt i Vækstplan DK fra 2013. Vi anbefaler derfor at
forslaget som reelt betyder en afskaffelse af holdingmodellen tages ud i det
endelige lovforslag, således at der skabes de bedst mulige betingelser for at
erhvervsvirksomheder kan overdrages til erhvervsdrivende fonde og derved
drives videre under en stabil og langsigtet ejer til gavn for danske
arbejdspladser, og virksomhedens overskud kan komme almenvellet til gavn.
31. oktober 2019
De eksterne medlemmer af arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde:
Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet
Professor Steen Thomsen, CBS
Professor Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet
Administrerende direktør Knud T. Martens, DFF-Fonden
Advokat Hanne Søgaard Hansen, Plesner
Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Sine Plesner-Hansen (SPl@skm.dk)
Fra: Lisbeth Grænge Hansen (lgh@shareholders.dk)
Titel: vedr. J.nr 2018 - 4003
Sendt: 29-10-2019 16:09:43
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
att. Plesner-Hansen
Ved.: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
Dansk Aktionærforening kvitterer for modtagelsen af ovennævnte lovforslag i høring - vi har ingen bemærkninger til forslaget.
Venlig hilsen
Lisbeth Grænge Hansen
Politisk konsulent
Dansk Aktionærforening
Amagertorv 9, 3. sal | DK-1160 København K
Tlf.: (+45) 45 82 15 91 | Direkte: (+45) 30161097
shareholders.dk | investordagen.dk | investorskolen.dk | investorsparring.dk | facebook.com/investering
Til: Sine Plesner-Hansen (SPl@skm.dk), Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Maria Bjørklund (mab@danskbyggeri.dk)
Fra: Bo Sandberg (bsa@danskbyggeri.dk)
Titel: SV: Høring over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved
overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
Sendt: 10-10-2019 17:41:24
Til SKM!
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring
Venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
Analyseafdelingen
Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Sine Plesner-Hansen <SPL@skm.dk>
Sendt: 3. oktober 2019 16:49
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; ae@ae.dk; Pote@atp.dk; bl@bl.dk; Retssikkerhed <Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>;
kontakt@bryggeriforeningen.dk; info@businessdanmark.dk; bmf@fida.dk; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; dif@dif.dk;
danmarks@skibskredit.dk; politik@shareholders.dk; infoDB <info@danskbyggeri.dk>; info@danskenergi.dk;
hoeringssager@danskerhverv.dk; info@d-i-f.dk; info@skovforeningen.dk; dts@dts.dk; mail@danskeadvokater.dk; danva@danva.dk;
dt@datatilsynet.dk; MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; dommerforeningen@gmail.com; info@fondsmaeglerforeningen.dk;
hoering@di.dk; post@domstolsstyrelsen.dk; dvca@dvca.dk; info@ejendomsforeningen.dk; letbyrder@erst.dk; mail@finansdanmark.dk;
post@finansogleasing.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; fdr@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsr@fsr.dk; mbl@fsr.dk; hoering@horesta.dk;
oxfamibis@oxfamibis.dk; mail@fida.dk; info@justitia-int.org; kl@kl.dk; kontakt@kraka.org; info@lf.dk; Skatteankestyrelsen
<sanst@sanst.dk>; hbr@ms.dk; copenhagen@nasdaqomx.com; nationalbanken@nationalbanken.dk; skat@seges.dk;
Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; SMV@SMVdanmark.dk; Jesper Kiholm Andersen <Jesper.Kiholm@SKTST.DK>
Emne: Høring over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
Til høringsparterne
Hermed sendes Forslag om lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) i høring.
Der er vedhæftet:
- Høringsbrev
- Høringsliste
- Lovforslag
- Resumé
Bemærk venligst, at høringsfristen er den 31. oktober 2019.
Med venlig hilsen
Sine Plesner-Hansen
Fuldmægtig
Ejendomme, Boer og Gevinster
Tel. +45 72 37 50 49
Mail SPL@skm.dk
[cid:image002.png@01D579D3.FEF950B0]<http://www.skm.dk/>
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail skm@skm.dk
Web www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata<https://www.skm.dk/info/privatlivspolitik/>
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Lovgivningogoekonomi@skm.dk
SPL@skm.dk
Den 31. oktober 2019
Vedr.: Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven m.v. (Beskatning ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde), (j. nr. 2018 – 4003)
Skatteministeriet har den 3. oktober 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring
af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven m.v. (Beskatning ved
overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde), i høring.
Udkastet har været behandlet i bestyrelsen for Danske Advokaters fagudvalg for
selskabsret og i bestyrelsen for Danmarks Skatteadvokater, der fungerer som Danske
Advokaters skattefagudvalg.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til lovudkastet:
Generelle bemærkninger
Overordnet ser Danske Advokater det pågældende lovtiltag - med mulighed for
indskud af en nærmere defineret kapitalpost i en erhvervsdrivende fond uden
beskatning af indskyder – som et positivt tiltag. Regelsættet er et yderligere værktøj,
der kan bruges ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.
Med udkastet til lovforslaget foreslås dog afskaffelse af adgangen til skattefrit at
gennemføre en fondsetablering ved, at et holdingselskab afstår aktier i et datterselskab
til fonden (den såkaldte holdning-model). På side 11 i udkastet til lovforslaget anføres
det bl.a., at baggrunden for forslaget er, at den nugældende model bl.a. giver mulighed
for overdragelse til fonde uden for EU/EØS uden iagttagelse af de værnsregler, der er
indbygget i arbejdsgruppens model.
Danske Advokater har forståelse for behovet for at undgå misbrug af ordningen. Det
forekommer imidlertid ikke proportionalt i den sammenhæng at fjerne en i praksis
veludviklet metode til fondsetablering alene på den anførte baggrund.
Danske Advokater skal i den forbindelse påpege, at afskaffelse af adgangen til
anvendelse af holding-modellen ved fondsetablering må forventes at reducere antallet
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2019-060831
2/7
af fondsstiftelser i et omfang, der ikke vil blive modsvaret af fondsstiftelser i henhold
til lovudkastets model.
Som lovudkastet foreligger, synes den gode initiation, der er med lovforslaget ift.
ønsket om incitament til flere fondsstiftelser, således at blive væsentligt forringet med
den ændring, der lægges op til.
I forlængelse heraf skal det understreges, at den nuværende holding-model er
velfungerende. Der er efter Danske Advokaters kendskab ikke konstateret nogen form
for misbrug ved anvendelsen af den pågældende model, og ændringen er da heller ikke
anbefalet af arbejdsgruppen bag det øvrige regelsæt. En justering, der målrettes det,
der synes at være det reelle problem, kunne være, at det alene er ved indskud i en fond
udenfor EU/EØS, at modellen ikke kan bruges.
Specielle bemærkninger
Fondens formål – udkast til aktiebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 1
Det følger af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 1, i aktieavancebeskatningsloven, at
"Fondens formål er at eje og drive den virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det
selskab, hvis aktier overdrages."
Kravet om, at fonden skal "drive" den virksomhed, som - direkte eller indirekte - ejes
af det selskab, hvori der overdrages aktier til fonden, fremgår også flere steder i
bemærkningerne, mest udtalt i første afsnit under afsnit 2.2.2 (side 17), hvor det
anføres, at
"Modellen skal kun kunne anvendes, såfremt fonden faktisk overtager driften af den
erhvervsvirksomhed, der drives af selskabet."
Det anførte krav om, at fonden skal "drive" den af det overtagne selskab ejede
virksomhed harmonerer ikke med adskillelsen af de separate juridiske enheder eller
almindelige corporate governance principper, herunder den beslutningskompetence,
der er tillagt enhedernes selvstændige ledelser, ligesom kravet - taget for pålydende -
kan give anledning til, at fonden kan ifalde ansvar for selskabets forhold.
Da den foreslåede stifterskat endvidere hviler på aktierne i det overdragne selskab,
og således ikke er relateret til selskabets aktiviteter (forudsat, at betingelserne for at
anvende modellen i øvrigt er opfyldte), bør kravet om fondens "drift" af
virksomheden efter Danske Advokaters opfattelse udelades.
En sådan udeladelse vil muliggøre en lettere angivelse af (den relevante del af)
fondens formål, idet formålet vil kunne referere til et selskab, der kan identificeres
ved dets CVR-nr. (og af ordensmæssige årsager eventuelt tillige selskabets navn på
tidspunktet for overdragelsen). Udeladelsen vil samtidig medføre, at fondens
formålsbestemmelse kan tilpasses de reelle forhold, nemlig ejerskabet af aktier i det
overdragne selskab. Udeladelsen vil samtidig kunne lette fondsmyndighedernes
efterfølgende administration af fonden i henhold til erhvervsfondslovens
bestemmelser set i forhold til et fokus på de eventuelt mangefacetterede aktiviteter,
som det overdragne selskab - direkte eller indirekte - måtte eje.
3/7
Den foreslåede udeladelse vil ikke forhindre, at lovudkastets bestemmelser
vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk.1, nr. 2 (pengetankreglen), nr. 3
(kravet om en given ejer- og stemmeandel) eller nr. 4 (kravet om bestemmende
indflydelse) kan opretholdes, såfremt dette skønnes påkrævet.
Det bør samtidig tydeliggøres, at fonden kan have andre formål end ejerskab af aktier
i det overdragne selskab. Dette vil blandt andet være relevant, såfremt der skal ske
overdragelse til en eksisterende erhvervsdrivende fond, hvilket lovudkastet i teorien
giver mulighed for.
Bestemmelsen i § 35 B, stk. 1, nr. 1, i aktieavancebeskatningsloven vil i givet fald
kunne formuleres som følger:
"Fondens formål skal omfatte at eje aktier i det selskab, hvori der overdrages aktier."
Af hensyn til de fondsretlige regler bør det af bemærkningerne fremgå, at
bestemmelserne ikke er begrænset til "aktier", men også omfatter andre
kapitalandele/værdipapirer, jf. § 1, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven.
Pengetankreglen - udkast til aktieavancebeskatningslovens § 34 B, stk. 1,
nr. 2
I forslag til aktieavancebeskatningslovens § 35 B stk. 1, nr. 2, er der opstillet en
betingelse om, at de pågældende kapitalandele er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 – dvs. der ikke er tale om
kapitalandele i et selskab, der har passiv kapitalanbringelse som aktivitet. Som
betingelsen er formuleret, skal dette vurderes på tidspunktet for fondens etablering.
Det betyder, at indtægter og aktiver måles som et gennemsnit over 3 år (hvis
selskabet har eksisteret i 3 år), og aktiverne skal måles på transaktionstidspunktet,
efter aktieavancebeskatningslovens § 34 stk. 1, nr. 3, jf. § 34. stk. 6.
I forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 E, stk. 1, lægges der op til, at
betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 1 nr. 2, skal være opfyldt i 5 år.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at 5 år i denne kontekst er lang tid. Da
vurderingen er objektivt, og man derfor ikke skelner til baggrunden for, at en given
ændring sker, skal Danske Advokater opfordre til, at tidsperioden nedsættes til f.eks.
3 år på linje med holdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.
Efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 E, stk. 1, 2. pkt., skal den
pågældende beregning ske over det antal år, fonden har ejet kapitalandelene, hvis
ejerskabet er mindre end 3 år. Danske Advokater savner en nærmere begrundelse for
behovet for denne særregel, som efter vores opfattelse er uhensigtsmæssig. Følgende
eksempel kan illustrere:
Et selskab har en årlig indtjeningsprocent fra aktive aktiviteter på 60%, 80% og 40%
set over de sidste 3 år. Når en fond skal etableres, vil den gennemsnitlige procentsats
være 60%, og det forbundne selskab være et aktivt selskab. Da fonden kun har ejet
kapitalandelene i 1 år, skal man ifølge forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35
E, stk. 1, 2. pkt., kun måle dette på et år – det første år som fonden har været ejer af
kapitalandelene. Hvis indtjeningsprocenten er fx 49% fra aktive aktiver i dette første
4/7
ejerår, vil selskabet være passiv i overvejende grad, når der kun sker måling på et år.
Skulle man derimod måle over de sædvanlige 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens §
34, stk. 6, skulle de 80%+40%+49% lægges sammen, og der skal heraf beregnes et
gennemsnit, der giver 56,33%. Danske Advokater vurderer ikke, at hensigten med
aktieavancebeskatningslovens § 35 E, stk. 1, 2. pkt., er at skabe en sådan uklarhed, og
vi opfordrer derfor til, at dette punktum fjernes.
Fondens indflydelse over erhvervsvirksomheden - udkast til
aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 4
Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 B stk. 1, nr. 4, har til formål at sikre,
at “fonden faktisk får bestemmende indflydelse over erhvervsvirksomheden”, jf.
bemærkningernes side 18, sidste afsnit. Målingen heraf sker ud fra de aktiver, de
underliggende selskaber ejer. Den pågældende bestemmelse er kompleks og vanskelig
at bruge i praksis. Hertil kommer, at en måling af de underliggende selskabers aktiver
i praksis langt fra altid er ensbetydende med, at der foreligger en faktisk bestemmende
indflydelse. Danske Advokater anbefaler derfor, at man genovervejer reglen.
Hvis reglen fastholdes i udkastet, er der efter Danske Advokater opfattelse behov for,
at lovbemærkningerne udbygges, således at der anvises et svar på følgende praktisk
forekommende spørgsmål:
- Der bruges et “aktiv” begreb. Skal disse aktiver afgrænses på samme måde
som aktiver afgrænses i årsregnskabsloven?
- Bestemmelsen forudsætter, at aktiverne opgøres værdimæssigt. Skal dette ske
på tidspunktet for fondsetableringen?
- Har efterfølgende ændringer i aktiverne – i årene efter fondsetablering –
betydning for, om reglen er opfyldt? I forslag til aktiebeskatningslovens § 35
E, stk. 1, anvendes en 5 års regel for betingelsen i forslag til
aktiebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 2. Der er ikke en tilsvarende regel for
nr. 4
- Aktiverne skal værdiansættes, selv om formuleringen af bestemmelsen ikke
angiver hvordan. Skal aktiverne værdiansættes til handelsværdi?
- Kan TS-cirk 2000-9 og TS-cirk 2000-10 anvendes som værktøj til denne
værdiansættelse af aktiverne?
- Kan de værdiansættelsesregler, der i dag bruges ved pengetank-reglen i
aktiebeskatningslovens § 34 stk. 1, nr. 3, anvendes?
Ikke adgang til fortrinsret – udkast til aktieavancebeskatningslovens § 35
B, stk. 1, nr. 8
Det fremgår af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., i aktieavancebeskatningsloven,
at
"Medlemmer af en bestemt familie eller visse familier må ikke være tillagt fortrinsret til uddelinger
fra fonden."
Bestemmelsen er affattet med afsæt i § 28 i erhvervsfondsloven.
Det fremgår af forarbejderne til erhvervsfondsloven, jf. side 69, i lovforslag nr. L 154
til lov om erhvervsdrivende fonde fremsat den 12. marts 2014, at
5/7
"Afgørende for om bestemmelsen finder anvendelse, er, om de pågældende begunstigede
familier har en fortrinsret til ydelser af formuen, eller om familiemedlemmerne alene har adgang
til sammen med andre berettigede at modtage ydelser, således at valget mellem dem og andre
berettigede træffes af bestyrelsen på grundlag af de i vedtægten fastsatte regler. Det er således
vigtigt at slå fast, at bestemmelsen ikke hindrer, at der sker uddelinger til familiemedlemmer på
lige fod med andre, der ligeledes er omfattet af vedtægtens bestemmelser om fondens
resultatanvendelse. Det er alene fortrinsretten, der er omfattet af bestemmelsens begrænsning."
Lovudkastet indeholder i næstsidste afsnit på side 33 følgende udsagn:
"Fonden vil kunne have uddelingsformål, som f.eks. kan være at uddele til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, men den må som anført ikke have til formål at støtte
medlemmer af en bestemt familie. Dette gælder, uanset om fortrinsretten tillægges ifølge
fondens vedtægt eller gennem fondens faktiske virke." Et tilsvarende udsagn findes i tredje
afsnit på side 16.
Det citerede kan give indtryk af, at den foreslåede bestemmelse i § 35 B, stk. 1, nr. 8, 1.
pkt., er tiltænkt et videregående anvendelsesområde end ved den tilsvarende
sprogbrug i erhvervsfondslovens § 28. Danske Advokater skal derfor opfordre til, at
dette forhold tydeliggøres.
Forslaget til 2. pkt., i § 35 B, stk. 1, nr. 8, i aktieavancebeskatningsloven er sålydende:
"Medlemmer af en bestemt familie eller visse familier må heller ikke være tillagt fortrinsret til at
indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at
oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, som fonden ejer."
Ordene "en virksomhed, som fonden ejer" kan give anledning til tvivl, herunder om
der er krav om et direkte og fuldt ejerskab af virksomheden. Hertil kommer, at det i
lovudkastets bemærkninger i første afsnit på side 34 er anført, at bestemmelsen
vedrører "økonomiske ydelser fra en virksomhed, hvorover fonden har en
bestemmende indflydelse", hvilket svarer til formuleringen i § 28, stk. 2, i
erhvervsfondsloven. Sidstnævnte formulering bør efter Danske Advokaters opfattelse
anvendes i selve lovteksten, og under alle omstændigheder bør der ikke være forskel
på anvendelsesområdet i lovteksten og bemærkningerne.
Eventuelt behov for regulering af grundkapitalen – udkast til
aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 3
Det følger af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 7, i aktieavancebeskatningsloven, at
"Aktiernes værdi med fradrag af stifterskatten tilfalder fondens grundkapital."
I henhold til forslaget til samme lovs § 35 B, stk. 3, skal told- og skatteforvaltningen
kunne ændre de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregningen af
saldoen for stifterskat ved overdragelsen, hvorefter parterne kan træffe en ny
beslutning om, hvorvidt §§ 35 C - 35 F skal anvendes på overdragelsen.
6/7
Lovudkastet må forstås således, at såfremt parterne vælger at fastholde anvendelsen
af §§ 35 C - 35 F på overdragelsen, skal den ændrede værdiansættelse anvendes - i
hvert fald for så vidt angår størrelsen af stifterskatten.
Udkastet behandler imidlertid ikke, om en sådan ændret værdiansættelse tillige skal
have konsekvenser for størrelsen af fondens grundkapital. Dette er efter Danske
Advokaters opfattelse uhensigtsmæssigt, ikke mindst da en forhøjelse af en fonds
grundkapital ved indskud af realaktiver så som aktier blandt andet kræver en
vurderingsberetning i henhold til erhvervsfondslovens § 32. Hvis grundkapitalen skal
forhøjes, vil dette da eksempelvis kræve en ny vurderingsberetning, eller skal den af
told- og skatteforvaltningen fastsatte værdiansættelse umiddelbart kunne anvendes
som grundlag for en sådan forhøjelse? Såfremt grundkapitalen skal reduceres, vil dette
skulle ske i henhold til reglerne i erhvervsfondslovens § 81, herunder med
fondsmyndighedens samtykke.
De processuelle regler bør i begge tilfælde adresseres, hvis der skal gennemføres
ændringer af grundkapitalen. Tilsvarende gælder de skatteretlige konsekvenser af en
eventuel nedsættelse af grundkapitalen, idet en sådan nedsættelse medfører
skattepligt i henhold til de i dag gældende regler, jf. tredjesidste afsnit i lovudkastets
side 22.
Skattefritaget dødsbo – udkast til aktieavancebeskatningslovens § 35 B,
stk. 4
I forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 4, er det fastsat, at lovens § 35
B, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for dødsboer. Visse dødsboer er
skattefritaget, jf. dødsboskattelovens § 6. Hvis et dødsbo er skattefritaget, vil evt.
avancer på dødsboets aktiver ikke blive beskattet ved en realisation. Danske Advokater
skal opfordre til, at det i lovudkastet eksplicit angives, at
aktieavancebeskatningslovens § 35 B, m. fl. ikke finder anvendelse på et skattefritaget
dødsbo – eksempelvis ved at angive ”skattepligtige dødsboer” i forslaget til
aktieavancebeskatningsloven § 35 B, stk. 4.
Hvis et skattefritaget dødsbo var omfattet af de foreslåede regler, ville der være tale
om indførsel af beskatning af sådanne dødsboer. I dag vil et sådan skattefritaget
dødsbo kunne indskyde sin formue (kapitalandele) i en fond uden skatte- og
afgiftsmæssige konsekvenser (forudsat at de fondsretlige og boafgiftsmæssige regler
er opfyldt).
Provenumæssige overvejelser - udkast til ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr.
6, og § 16 A, stk. 3, nr. 4
Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås en ændring af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6.
Herefter vil værdien af en gave ved et selskabs hel eller delvise overdragelse af
kapitalandele, når gaven ydes i kapitalejerens ideelle interesse, blive beskattet som
udbytte. Som lovudkastet er formuleret, er det en betingelse for beskatningen, at der
tilgodeses en ideel interesse hos kapitalejeren. Foreligger der ikke en ideel interesse,
vil der ikke ske beskatning. Bemærkningerne til denne bestemmelse angiver ikke,
hvad der er ideelle interesser, og hvad der derfor er udslagsgivende for beskatningen.
Danske Advokater skal opfordre til, at dette uddybes i bemærkningerne, således at
rækkevidden af bestemmelsen fremgår tydeligere, ligesom den nærmere begrundelse
7/7
for reglerne bør fremgå, idet dette ikke ses at være tilfældet med den foreliggende
tekst i lovudkastet.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
jsb@danskeadvokater.dk
jar@danskerhverv.dk
JAR
Side 1/3
Skatteministeriet
Att.: Sine Plesner-Hansen
Nikolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
28. oktober 2019
Overdragelse af virksomheder til en erhvervsdrivende fond
Dansk Erhverv har den 3. oktober 2019 modtaget et forslag til lov om ændring af aktieavancebe-
skatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til
erhvervsdrivende fonde) i høring.
Generelle bemærkninger
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget foreslås indført for at styrke virksom-
hedsejeres muligheder for at gennemføre et smidigt generationsskifte af deres virksomhed såle-
des, at overdragelse til fonde kan være et attraktivt alternativ til andre modeller for generations-
skifte af virksomheder. Derigennem skabes også incitament til flere fondsstiftelser. Det fremgår
ligeledes af lovforslaget, at den foreslåede beskatningsmodel giver mulighed for et smidigt gene-
rationsskifte uden risiko for en udnyttelse af reglerne. Dette skyldes, at anvendelsen af reglerne
forudsætter opfyldelse af en række betingelser, der bl.a. skal sikre, at der ikke efterfølgende sker
begunstigelser af stifterens familie, og at den modtagende fond er underlagt regler, der afskærer
stifteren fra at råde over fondens midler.
Dansk Erhverv er meget positiv overfor muligheden for at kunne overdrage virksomheder til en
fond, som et fuldgyldigt alternativ til andre former for virksomhedsoverdragelser som eksempel-
vis generationsskifte, salg til andre virksomheder og fonde m.m.
Desværre er det Dansk Erhvervs holdning, at det foreliggende lovforslag hverken gør det mere
smidigt eller attraktivt at stifte nye fonde. Tværtimod er det Dansk Erhvervs opfattelse, at lov-
forslaget samlet set kan medføre, at der fremadrettet bliver stiftet færre erhvervsdrivende fonde,
hvilket strider direkte mod formålet med lovforslaget.
Dansk Erhverv mener på den baggrund, at hvis man ønsker at opfylde lovforslagets formål, og
hvad det politiske flertal bag ved ønsker nemlig at gøre det attraktivt at stifte erhvervsdrivende
fonde, så bør man ændre lovforslaget på en lang række områder.
Side 2/3
Specielle bemærkninger
Holdingmodellen
I dag er der mulighed for at overdrage virksomheder, der er ejet via et holdingselskab, til en er-
hvervsdrivende fond. Dette kan ske skattefrit for aktionæren. Med lovforslaget foreslås det imid-
lertid, at overdragelse skal betragtes som maskeret udbytte, og at der derfor skal ske beskatning af
aktionæren.
Dansk Erhverv har svært ved at forstå, hvorfor man reelt set ønsker at lukke ned for holdingmo-
dellen og dermed gøre det mindre attraktivt at overdrage virksomheder til fonde.
Holdingmodellen var ikke med i Kommissoriet for den arbejdsgruppe, der skulle se på ny fonds-
beskatningsmodel, og Dansk Erhverv mener derfor ikke at man kan læse arbejdsgruppens rap-
port, som et ønske om at afskaffe holdingmodellen. Når man læser arbejdsgruppens anbefalinger,
så virker det snarere som om, at deres forslag skal ses som et supplement til holdingmodellen.
Værnsregel, der skal sikre mindst 25 pct. ejerskab
Man har med lovforslaget ønsket, at den erhvervsdrivende fond har mindst 25 pct. ejerskab og
dermed bestemmende indflydelse i virksomheden. Fondsarbejdsgruppen foreslog en værnsregel,
som skulle sikre, at ejerskabs-/indflydelsesreglen ikke skulle kunne omgås.
Den af arbejdsgruppen foreslåede værnsregel er imidlertid i lovforslaget blevet skærpet væsentligt
på flere punkter, hvilket vil besværliggøre virksomhedsoverdragelse til fonde væsentligt.
For det første skal ejerskabskravet nu opfyldes for hvert eneste selskab i den gaveoverdragne kon-
cern. Hvis der er selskaber i koncernen, som isoleret set ikke opfylder kravene, så skal de sælges
fra. Dansk Erhverv vil foreslå, at denne værnsregel fjernes, da det vigtige må være ejerskabskravet
i koncernen som helhed. Hvis ejerskabskravet fastholdes for alle selskaber, så vil det formentlig
afholde mange fra at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde.
Der er ligeledes indført en femårsregel, der medfører, at selskaber der for fem år siden var ejet af
stifter og familie, men hvor ejerandelen på overdragelsestidspunktet er nedbragt, skal sælges fra.
Det virker uforståeligt, hvorfor det er relevant at se på historiske ejerskaber i forhold til vurderin-
gen af, hvad der kan overdrages. Dette element kan ligeledes medføre, at der er virksomheder, der
vil føle, at det er for besværligt at overdrage til en fond og som derfor vil afholde sig fra det.
Dansk Erhverv mener derfor også, at denne værnsregel bør fjernes.
Side 3/3
Pengetanksreglen
Man har i det nye fondslovforslag valgt at indsætte en pengetankregel, som man kender det fra
succession af virksomheder. Hvor der kan være en reel begrundelse for at indsætte en værnsregel
som pengetanksreglen i successionsbestemmelserne, så ser den ikke at give nogen mening, når
man taler om overdragelse til en erhvervsdrivende fond.
Ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond adskiller man netop den tidligere ejer fra rådighed
over virksomheden, og det er svært at se, hvad formålet er ved at forhindre, at folk frivilligt afgiver
rådighed over deres midler.
Værnsregler er altid komplicerende elementer i skattelovgivningen. De skal derfor ikke bare drys-
ses ud over lovgivningen med løs hånd, men bør målrettes meget specifikke og dokumenterede
problemområder. Da det i den pågældende situation er svært at se, hvad formålet er med den på-
gældende værnsregel, og den samtidig vil medføre besvær, når man ønsker at overdrage virksom-
heden til en erhvervsdrivende fond, så vil Dansk Erhverv anbefale, at man fjerner pengetanksreg-
len i lovforslaget.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
J.nr. 2019-11-0291
Dok.nr. 142569
Sagsbehandler
Pernille Ørum Walther
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Cc.: spl@skm.dk og jm@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning
ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende
fonde)
Ved brev af 3. oktober 2019 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af de på-
tænkte lovændringer.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdelingen til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Walther
18. oktober 2019
*SAG*
*SAGDI-2019-15252*
Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende
fonde
Den 3. oktober 2019 har Skatteministeriet (j.nr. 2018 – 4003) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et lovudkast om beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder
til erhvervsdrivende fonde.
Indledningsvis skal DI kvittere for, at der nu endelig leveres et konkret lovudkast som
kulmination på den proces, som DI selv var med til at starte i 2012 via anbefalingen fra
Erhvervsfondsudvalget om, ”at der åbnes mulighed for skattemæssig succession ved stif-
telsen af en fond”.
I DI’s øjne har den relativt udbredte danske praksis med fondsejerskab af virksomheder
været en ubetinget succeshistorie, der har understøttet vækst og velstand i Danmark. Er-
hvervsfondsmodellen har bidraget til, at store erhvervsvirksomheder er forblevet på dan-
ske hænder, og at danske arbejdspladser er blevet skabt og fastholdt med deraf afledte
positive effekter for bl.a. de løbende skatteindtægter og uddelinger til almennyttige sam-
fundsformål. Netop derfor er det afgørende, at få genetableret ’fødekæden’, så det ikke
længere er kortsigtede skatteregler, der står i vejen for, at flere virksomheder kommer på
fondseje.
DI er overordnet positiv, men har vigtige forbedringsforslag, over for den model, der er
skitseret i rapporten fra ’Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde’, og
som et politisk flertal bestående af S, R, V, K og LA i december 2018 blev enige om at
gennemføre.
Det foreliggende udkast til udmøntning af arbejdsgruppens forslag retter desværre ikke
op på de udfordringer, der er i arbejdsgruppens forslag, men tilfører derimod nye proble-
mer.
Konsekvensen er, at den konkrete model, der foreslås med nærværende lovudkast, kun i
meget begrænset omfang (hvis overhovedet) vil føre til, at der fremover overdrages flere
erhvervsvirksomheder til fonde end tilfældet er i dag.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
SPL@skm.dk
31. oktober 2019
JCB
DI-2019-15252
Særligt problematisk vil det være, hvis der samtidig lukkes for brugen af den såkaldte ”hol-
dingmodel”, der – under visse betingelser – i dag kan anvendes til vederlagsfri overdra-
gelse af aktier i et selskab, der driver aktiv erhvervsvirksomhed, til en almennyttig eller
almenvelgørende fond, når driftsselskabet ejes via et holdingselskab.
DI skal derfor advare mod, at holdingmodellen afskaffes som foreslået. Sker det, vil mu-
lighederne for at overdrage en virksomhed til en fond samlet set blive forringet. Det bør i
den forbindelse understreges, at det er DI’s opfattelse, at anbefalingen fra arbejdsgruppen
var baseret på, at holdingmodellen blev bevaret, og at den anbefalede model – som nær-
værende lovudkast er baseret på – alene var et supplement til holdingmodellen, ikke en
erstatning for den.
I første del af nærværende høringssvar vil DI således pege på de justeringer af den fore-
slåede model (for overdragelse af bestemmende andele af en erhvervsvirksomhed til en
erhvervsdrivende fond), som efter DI’s opfattelse er nødvendige for at opfylde målet om
igen at gøre det attraktivt at overdrage erhvervsvirksomheder til fondseje.
Disse foreslåede justeringer går i det væsentligste ud på at sikre, at værnsreglerne ikke
hindrer overdragelsen af en lang række forskellige typer af erhvervsvirksomheder til en
erhvervsdrivende fond, som der ikke er nogen væsentlig grund til hverken skatteretligt,
fondsretligt eller EU-retligt.
De nødvendige justeringer kan i overskriftsform opsummeres:
• Sænk kravet til den nødvendige ejer- og stemmeandel i selskabet, men så der fortsat
kræves bestemmende indflydelse
• Præciser at kravet om bestemmende indflydelse gælder det selskab, hvori fonden får
overdraget kapitalandele – og at det er tilstrækkeligt for modellens anvendelse, at fon-
dens formål vedrører dette selskabs erhvervsvirksomhed.
• Fjern eller lemp pengetanksreglen, så den er tilpasset behovet ift. erhvervsfonde, men
hvor der stadig er en test af, at det overdragne selskab er en reel erhvervsvirksomhed
• Fjern det overflødige, uklare og indviklede krav om, at fonden skal have en bestem-
mende indflydelse over mindst 50 pct. af de overdragne erhvervsaktiver, med tilhø-
rende undtagelser - og undtagelser til undtagelser
Derudover peger DI på behovet for øget retssikkerhed og forudsigelighed omkring bereg-
ningsgrundlaget for ’stifterskatten’, samt mindre justeringer i forhold til hvilke dispositi-
oner, der udløser afdrag på denne stifterskat.
I sidste del af høringssvaret vil DI argumentere for behovet for en supplerende model, der
kan anvendes ved overdragelsen af mindre (ikke-bestemmende) ejerandele i erhvervs-
virksomheder med succession til fonde. En sådan model kan efter DI’s opfattelse bidrage
til at få udbredt fondsejerskabet til danske virksomheder i overensstemmelse med den
politiske målsætning. Heller ikke i forhold til dette forslag, er der overbevisende skatte-
retlige, fondsretlige eller EU-retlige argumenter, der taler imod.
I. Forslag til justeringer af den præsenterede model for overdragelse af
bestemmende andel af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond
DI anbefaler Folketingets partier at justere på den præsenterede model, således at den
bliver anvendelig i flere tilfælde og mere attraktivt. Konkret foreslås følgende justeringer:
1. Sænk kravet til nødvendige ejer- og stemmeandel i selskabet (og giv mulighed for
individuel godkendelse)
Ifølge forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan modellen alene
finde anvendelse, såfremt fonden umiddelbart efter overdragelsen råder over mindst 25
pct. af kapitalen i det overdragne selskab og mindst 50 pct. af stemmerne (og modtager
udbytte i mindst samme forhold som ejerandelen). Dette krav hænger blandt andet sam-
men med det politiske ønske om at reservere modellen til de tilfælde, hvor overdragelsen
sker til fonde beliggende i et EU- eller EØS-land. Dette fordrer, at fonden efter overdra-
gelsen har en ”bestemmende indflydelse” i det overdragede selskab.
DI mener, at det foreslåede krav til kapital- og stemmeandel i selskabet er unødvendigt
rigidt og ikke i tilstrækkelig grad afspejler den mere fleksible definition af ”bestemmende
indflydelse”, som findes i lov om erhvervsdrivende fonde.
Sikringen af, at fonden har den tilstrækkelige bestemmende indflydelse over selskabet,
bør følge den eksisterende fondsretlige praksis efter erhvervsfondsloven, hvor der tages
konkret hensyn til kapital- og stemmeandele, vedtægtsbindinger i fond og virksomhed,
aktionæroverenskomster m.v. I tvivlstilfælde kunne en udtalelse fra fondsmyndigheden
derfor indhentes, før der træffes afgørelse.
F.eks. kan fonden have en bestemmende indflydelse i selskabet ved at have ret til at ud-
pege og afsætte flertallet af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan. En sådan ret
kan fonden opnå og bevare ved en kombination af vedtægtsbestemmelser, aktionærover-
enskomster og en kapital- eller stemmeandel på kun 33,4 pct. (og i princippet mindre via
vedtægtsbestemmelser i selskabet, som kun kan ændres med særlig majoritet).
DI skal derfor opfordre til, at de formelle krav justeres, således at det bliver
muligt at anvende modellen ved overdragelser af mindre ejerandele, så
længe det kan godtgøres, at fonden på anden måde er sikret bestemmende
indflydelse i selskabet. Om nødvendigt foreslår DI, at det sidste kan ske efter
vurdering af fondsmyndigheden.
2. Præcisér at kravet om bestemmende indflydelse gælder det selskab, hvori fonden
får overdraget kapitalandele – og at det er tilstrækkeligt for modellens anvendelse,
at fondens formål vedrører dette selskabs erhvervsvirksomhed
Det følger af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 1, i aktieavancebeskatningsloven, at en af betin-
gelserne for modellens anvendelse er, at ”Fondens formål er at eje og drive den virksom-
hed, som direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier overdrages”. Bestemmelsen
og de tilhørende lovbemærkninger er i bedste fald uklare, og i værste fald unødvendigt
restriktive, på flere punkter.
For det første – og vigtigst - er det uklart, hvilken virksomhed, det er, der skal være fon-
dens formål at eje og drive. Hvor langt ned i koncernen skal formålsbindingen række?
Det er vigtigt, at få præciseret – i det mindst i lovbemærkningerne – at det er tilstrækkeligt
for modellens anvendelse, at fonden har til formål at eje og drive det selskab, hvori der
overdrages ejerandele, og at det alene er dette selskab, som eventuelt skal bestå en test
for, om der er tale om en reel erhvervsvirksomhed. Som nærmere beskrevet under pkt. 3
nedenfor kan denne test bestå af en tillempet pengetanksregel.
Hvis en overdrageren ønsker, at fondens formål også skal omfatte en bestemt navngivet
dattervirksomhed til det selskab, hvori fonden modtager bestemmende kapitalandele
(f.eks. et specifikt driftsselskab længere nede i koncernen), bør dette naturligvis være mu-
ligt. Det kunne nogle potentielle fondsstiftere formentlig ønske sig, men der ses ingen sag-
lig grund til at gøre det til en forudsætning for modellens anvendelse, så længe det over-
dragne selskab i sig selv består en eventuel test for at være en reel erhvervsvirksomhed –
og dermed indgår blandt de virksomheder, det kunne være ønskeligt at få flere af i fond-
seje.
Det bør overvejes, om der ikke kan findes en mere hensigtsmæssig formulering end
”drive” i lovteksten. Alternativt bør det i lovbemærkningerne præciseres, hvordan formu-
leringen om, at fonden skal ”drive” virksomheden eller selskabet, skal forstås. En bogsta-
velig forståelse ville ikke være i overensstemmelse med, at der er tale om separate juridi-
ske enheder, herunder den beslutningskompetence, der er tillagt enhedernes selvstændige
besluttende organer, ligesom en bogstavelig forståelse ultimativt vil kunne føre til, at fon-
dens ledelse ifalder ansvar for selskabets forhold. Det vigtige må være en formålsbinding
om, at fonden til stadighed skal bevare den bestemmende indflydelse i selskabet og ar-
bejde for den bedst mulige drift af den til enhver tid værende erhvervsvirksomhed i sel-
skabet.
Endelig bør ”aktier” ændres til ”kapitalandele”, således at det pågældende selskab ikke
nødvendigvis behøver være et aktieselskab men også kan være et anpartsselskab.
DI foreslår på denne baggrund, at det præciseres i § 35 B, stk. 1, nr. 1, eller i
lovbemærkningerne hertil, at det er tilstrækkeligt for modellens anven-
delse, at fondens formål vedrører det selskab, hvori fonden får overdraget
kapitalandele.
Dette vil samtidig muliggøre en let angivelse af fondens erhvervsmæssige formål, som vil
kunne identificere selskabet ved dets navn og CVR-nr. og tilpasses de reelle forhold, nem-
lig ejerskabet af kapitalandele i det overdragne selskab. Det vil også gøre fondsmyndighe-
dernes efterfølgende administration lettere – modsat hvis fondsmyndighederne skal for-
holde sig til evt. mange forskellige aktivitetsområder, som det overdragne selskab direkte
eller indirekte måtte eje.
3. Fjern eller lemp pengetanksregel, så den er tilpasset behovet ift. erhvervsfonde,
men hvor der stadig er en (proportional) test af, at det overdragne selskab er en
reel erhvervsvirksomhed
DI finder ikke, at det i tilstrækkelig grad er redegjort for, hvad det er for et værnshensyn,
der søges adresseret med kravet om, at den succederede erhvervsvirksomhed skal opfylde
kravene i den såkaldte pengetankregel. Ved almindeligt generationsskifte i familien tjener
pengetankreglen til at sikre, at egentlige likvider ikke maskeres som erhvervsvirksomhed
og på den måde generationsskiftes med de fordele (skattemæssig succession), som lovgi-
ver alene har tiltænkt egentlig erhvervsvirksomhed.
Den tilsvarende risiko for misbrug kan DI ikke genfinde ved virksomhedsoverdragelse til
en fond, der – ud over varetagelsen af ejerskabet af virksomheden – alene kan have al-
menvelgørende formål. Vælger en virksomhedsejer at overdrage en virksomhed, der er
mere velkonsolideret end ’nødvendigt’ (hvordan så end dette måtte defineres), så vil
denne ekstra kapital tilfalde fondens grundkapital og blive beskattet, såfremt de overføres
til fondens frie midler. Overdrageren (og dennes familie) vil under alle omstændigheder
have givet uigenkaldeligt afkald på midlerne.
Det har i den offentlige debat været fremhævet, at én af udfordringerne ved fondsejede
virksomheder netop er vanskeligheden ved at kunne tiltrække risikovillig kapital grundet
de lovgivningsmæssige og vedtægtsmæssige bindinger i forhold til den udvanding af ejer-
skabet og kontrollen, der medfølger. Det synes i lyset heraf direkte kontraintuitivt, at op-
stille værnsregler, der forhindrer overdragelsen af velkonsoliderede virksomheder til
fondseje.
På denne baggrund anbefaler DI, at kravet om, at virksomheden skal leve
op til pengetankreglen, bortfalder.
Alternativt anbefaler DI, at kravet i langt højere grad tilpasses det reelle
behov i relation til erhvervsfonde, ved at hæve grænsen fra 50 pct. til 90 pct.
samt ved at pengetankreglen alene skal overholdes ved selve overdragelsen,
således at der hverken ses på gennemsnittet over de seneste tre år forud for
overdragelsen, eller på om pengetankreglen overholdes de første fem år ef-
ter overdragelsen.
Ifølge lovbemærkningerne er der et ønske om, at selskabet, hvori fonden får den bestem-
mende indflydelse, skal have en reel erhvervsvirksomhed. Som beskrevet ovenfor er der
ikke en oplagt skatteretlig begrundelse herfor, når overdragelsen af selskabet sker til en
fond, hvor pengene ikke kan gå tilbage til stifteren eller dennes nærmeste.
Tilsvarende er det svært at forestille sig, hvorfor en ejer af et selskab, der alene driver
passiv investering, overhovedet skulle have interesse i at overdrage ’virksomheden’ til en
fond. DI er klar over, at det næppe er denne type ’virksomhed’, politikerne har (haft) for
øje med forslaget, men DI har på den anden side svært ved at se, hvad der vil være uønsket,
såfremt det skete. Hvis der et udbredt politisk ønske om, at sådanne virksomheder hellere
skal være personligt ejede, er DI ikke bekendt med det.
Såfremt der politisk ønskes en test for ’reel erhvervsvirksomhed’ bør denne derfor ikke
sættes højt, idet det kan have store konsekvenser for adgangen til modellen, og potentielt
kan begrænse sunde virksomheder og virksomheder med vækstpotentiale i at vælge mo-
dellen, uden at det er begrundet i en egentlig misbrugsrisiko.
Den foreslåede pengetanksregel sætter en alt for høj barre. Adgang til modellen elimineres
således for virksomheder, som har bestemte indtægter eller handelsværdier, der stammer
fra aktiviteter, der skatteretligt anses for at være pengetanke, hvis disse overstiger 50 pct.
Til sammenligning er de eksisterende betingelser i erhvervsfondsloven, for hvornår en
fond betragtes som en erhvervsdrivende fond, at de erhvervsmæssige aktiver i fonden (sel-
skabet) blot skal udgøre over 10 pct. af fondens samlede aktiver.
En tillempet pengetanksregel, der tager højde for den specifikke situation, der er genstand
for dette lovforslag, og som samtidig sætter en vis barre for, om der er tale om ’reel’ er-
hvervsvirksomhed, og som sammentænkes med de eksisterende fondsretlige regler, ville
derfor være at øge indtægts- og handelsværdigrænserne i aktieavancebeskatningslovens §
34, stk. 6, for, hvornår pengetanksreglen finder anvendelse fra mindst 50 pct. til mindst
90 pct. Dette vil betyde, at hvis mindst 10 pct. (af indtægt/værdi) stammer fra anden er-
hvervsvirksomhed, udgør pengetanksreglen ikke længere en begrænsning for adgang til
modellen.
Uanset, om grænserne i pengetanksreglen justeres, bør det være uden betydning, hvorvidt
virksomheden forud for overdragelsen har opfyldt pengetanksreglen eller ej. Selv hvis
virksomheden først umiddelbart før overdragelsen bliver omstruktureret, så den del, der
efterfølgende overdrages til en fond, opfylder pengetankreglen, bør dette ikke diskvalifi-
cere virksomheden fra at kunne overdrages med succession efter de i lovudkastet be-
skrevne regler.
DI kan i hvert fald på ingen måde se, hvad det er for et muligt ’misbrug’ dette krav skal
adressere. I langt de fleste tilfælde vil det sandsynligvis være uproblematisk at sikre over-
holdelsen af dette krav – især hvis overdragelsen sker i levende live. Men det er ikke utæn-
keligt, at kravet i enkelte tilfælde kan vise sig at stå i vejen for en succesfuld overdragelse,
f.eks. som følge af virksomhedsejerens pludselige død. Her bør det være muligt – såfremt
pengetankreglen ikke helt fjernes – at der fra ejers side er givet testamentariske instruk-
tioner til, hvordan virksomheden omstruktureres, således at den del, der overdrages, op-
fylder kravene i pengetankreglen. Et krav om at reglen tillige skal være opfyldt som et
gennemsnit over de seneste tre år, vil umuliggøre dette.
Tilsvarende finder DI ingen begrundelse for at kræve, at virksomheden de efterfølgende
fem år efter overdragelsen fortsætter med at overholde pengetankreglen. Overdrageren
har på dette tidspunkt givet uigenkaldeligt afkald på virksomheden, og varetagelsen af
fondens ejerskab er herefter underlagt de almindelige fondsregler. Et krav om at skulle
overholde pengetankreglen de første fem år efter fonden har overtaget virksomheden kan
i nogle tilfælde forhindre fonden i at varetage virksomhedens interesse. Igen er sandsyn-
ligheden herfor lille – de fleste fonde vil sikkert ikke have vanskelligt ved at overholde
pengetankreglen de første fem år. Men det er ikke utænkeligt, at fonden i nogle tilfælde
vil finde, at den optimale disposition indebærer, at pengetankreglen brydes, f.eks. ved et
frasalg af et datterselskab, hvorefter midlerne herfra bevares i virksomheden til fremtidige
strategiske opkøb. Lovudkastets krav vil imidlertid stå i vejen herfor.
Endelig anbefaler DI, at reglen under alle omstændigheder justeres, såle-
des, at en virksomhed, der i overvejende grad består af udlejning af fast
ejendom, kan overdrages til en fond med succession.
DI finder ingen begrundelse for, at det ikke skulle være muligt at benytte modellen til at
overdrage en virksomhed beskæftiget med udlejning af fast ejendom til en fond. DI mener
heller ikke, at der på noget tidspunkt har været udtalt politisk modvilje mod, at fonde med
et (supplerende) almenvelgørende formål får en større rolle på det danske boligmarkedet.
4. Fjern det overflødige, uklare og indviklede krav om, at fonden skal have en bestem-
mende indflydelse over mindst 50 pct. af de overdragne erhvervsaktiver, med til-
hørende undtagelser og undtagelser til undtagelser
I lovudkastet indgår en yderligere værnsregel, der efter det beskrevne skal sikre, at fonden
”faktisk får bestemmende indflydelse over erhvervsvirksomheden”. Værnsreglen skal
samtidig tage hensyn til ”at det ikke kan udelukkes, at der kan være situationer, hvor be-
tingelserne om bestemmende indflydelse ikke kan opfyldes, men hvor der alligevel sker
overdragelse til fonden af en samlet reel, aktiv erhvervsvirksomhed”. Resultatet er en
værnsregel, der både er uklar og meget indviklet med indbyggede undtagelser - og undta-
gelser til undtagelser.
Helt grundlæggende savnes dog en begrundelse for denne yderligere værnsregel.
Som beskrevet i pkt. 2 ovenfor bør det være tilstrækkeligt for modellens anvendelse, at
fondens formål og kravet om bestemmende indflydelse er rettet mod det selskab, som fon-
den får overdraget kapitalandele i. Dette er herefter reguleret af værnsreglen i § 35 B, stk.
1, nr. 1 og 3, i aktieavancebeskatningsloven.
Dernæst som nærmere beskrevet i pkt. 3 er der i denne situation ingen grund til at sætte
barren for højt, når det gælder testen af ’reel’ erhvervsvirksomhed i selskabet. Dette vil
herefter være reguleret af (den forhåbentlig som foreslået tillempede) værnsregel i § 35,
stk. 1, nr. 2.
En yderligere værnsregel, der har samme formål som de andre værnsregler tilsammen,
savner mening.
Som tidligere anført er kravet til fondens ejer- og stemmeandel politisk blevet begrundet
med hensynet til EU-retten, hvor det er en betingelse for at kræve, at fonden er beliggende
i et EU-/EØS-land, at fonden opnår ’bestemmende indflydelse’ over det overdragne sel-
skab. Som anført i lovbemærkningerne vil denne betingelse være opfyldt, også selv om
den primære erhvervsvirksomhed foregår i et eller flere datterselskaber (under det over-
dragne selskab), som selskabet – og dermed fonden – ikke har den bestemmende indfly-
delse over. Der er således ikke noget EU-retligt krav, der begrunder, at det skal være en
forudsætning for modellens anvendelse, at selskabet også har bestemmende indflydelse i
datterselskaber.
Der er som tidligere nævnt heller ingen væsentlig misbrugsrisici, der kan begrunde dette.
Som nærmere beskrevet under pkt. 2 ovenfor bør fondsstifteren selv kunne vælge, om et
datterselskab evt. også skal nævnes i formålet. I givet fald vil datterselskabet være direkte
omfattet af formålsbindingen og dermed som udgangspunkt også et fondsretligt krav om
bevarelse af den bestemmende indflydelse i dette selskab. Man kunne dog også forestille
sig at formålet omfatter et underliggende selskab, som fonden ikke har bestemmende –
men dog en væsentlig – indflydelse over.
Uanset om formålet alene omtaler selskabet, som fonden får overdraget kapitalandele i,
eller også inkluderer et underliggende selskab, og uanset om fondens andel af eventuelt
underliggende selskaber udgør en bestemmende indflydelse eller ej, vil fonden fondsret-
ligt være forpligtet til at forvalte ejerskabet af de underliggende aktiver bedst muligt ud
fra den (eller de) i vedtægterne identificerede selskabers (virksomheders) bedste for øje.
Det samme gælder eventuelle øvrige aktiver, som måtte være overdraget direkte til fonden
eller et eventuelt mellemliggende holdingselskab sammen med kapitalandelene i selska-
bet. Dette gælder uanset, om overdrageren eller dennes familie stadig måtte være medejer
af de pågældende virksomheder – inklusive i de tilfælde, hvor overdrageren eller denne
familie har den bestemmende indflydelse i disse virksomheder.
Et krav om bestemmende indflydelse over øvrige aktiver vil således gå længere, end hvad
der i kraft af de fondsretlige regler er nødvendigt for at sikre fondens fortsatte bestem-
mende indflydelse over den i formålet identificerede erhvervsvirksomhed – og gå længere
end hvad der er nødvendigt for at sikre mod misbrug af fondens interesse.
Som anført i lovbemærkningerne ”følger det af erhvervsfondslovens § 61, at fondsbesty-
relsen kun med fondsmyndighedens samtykke må foretage eller medvirke til ekstraordi-
nære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at
fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.” Dette udgør sammen med de restriktive regler for
ændring af fondes formål og andre fondsretlige regler et særdeles stærkt værn mod efter-
følgende utilsigtet udnyttelse af reglerne.
Folketingets partier opfordres til at vurdere, om det vil give mening, hvis resultatet af mo-
dellens udformning bliver, at overdragelse af kapitalandelene i et selskab, der ejer 51 % af
stemmerne i en mindre virksomhed, der driver en museumscafé, får adgang til modellen,
mens overdragelse af kapitalandelene i et selskab, der ejer 50 % af stemmerne i en Novo
Nordisk-lignende virksomhed, ikke findes egnet til få adgang til modellen. Potentialet i
forhold til at sikre vækst og fastholdelse af danske arbejdspladser siger vist sig selv.
DI ser derfor ingen begrundelse for at kræve, at fonden direkte eller indirekte skal have
bestemmende indflydelse over yderligere selskaber, som overdrages, herunder eventuelle
selskaber som delvis ejes af den virksomhed, som det er fondens formål at eje og drive.
På denne baggrund anbefaler DI, at det uklare og indviklede krav om, at
fonden skal have en bestemmende indflydelse over mindst 50 pct. af de over-
dragne erhvervsaktiver bortfalder (§ 35 B, stk. 1, nr. 4).
Det er DI’s forståelse, at ovenstående anbefalinger også vil imødekomme den mindretals-
udtalelse om dette emne, som fremgår af rapporten fra Arbejdsgruppen om succession til
erhvervsdrivende fonde.
5. Indfør retskrav på skematisk værdifastsættelse af virksomheder, der overdrages
med skattemæssig succession til fonde (eller næste generation)
Det er værd at bemærke, at den aftalte model (modsat, hvad der er almindeligt ved suc-
cession) indebærer, at værdien af virksomheden skal opgøres i forbindelse med overdra-
gelsen til fonden. Dette skal ske for, at ’stifterskatten’ kan beregnes. Nye (kommende) er-
hvervsdrivende fonde kommer dermed til at stå med fuldstændig den samme udfordring,
som familieejede virksomheder i forbindelse med et generationsskifte; nemlig at værdien
af virksomheden skal opgøres uafhængigt af et salg. Skatteministeriet har bekræftet, at
værdifastsættelsen vil foregå på samme måde, nemlig med udgangspunkt i de såkaldte
2000-cirkulærer. Disse er dog alene vejledende og kan således tilsidesættes, såfremt skat-
temyndighederne vurderer, at værdien af virksomheden er højere.
Selv om stifterskattens størrelse kan siges at være mindre afgørende end arveafgiften ved
et traditionelt generationsskifte (grundet de bedre betingelser for betalingen af først-
nævnte), vil fonden ikke desto mindre have en klar interesse i en så lav stifterskat som
mulig. Hertil kommer, at værdien af virksomheden også under de nuværende regler har
betydning, idet værdien tilfalder fondens grundkapital. Der er derfor øget risiko for lang-
strakte skattesager, hvor fond og skattemyndigheder ikke kan enes om værdien af den
virksomhed, der overdrages (og skattemyndighederne må afsætte betydelige ressourcer
til dette og den oprindelige værdifastsættelse).
På denne baggrund foreslår DI, at der indføres et retskrav på en skematisk
værdiopgørelse af virksomheder, der overdrages med skattemæssig succes-
sion, f.eks. udformet som et retskrav til at blive værdifastsat efter 2000-cir-
kulærerne.
Retskravet skal gælde, hvad enten der er tale om virksomhedsoverdragelse til en fond, et
traditionelt generationsskifte eller en kombination heraf. Værdifastsættelsen anvendes
herefter til beregningen af den skyldige stifterskat (ved succession til en fond) og/eller bo-
/gaveafgift (ved succession til næste generation).
6. Udbytte anvendt til fondens drift bør ikke udløse afdrag på stifterskat
Det bør bemærkes, at modellen i udgangspunktet indebærer, at der skal betales afdrag på
stifterskatten af den del af udbyttet fra virksomheden, der af fonden anvendes til fondens
almindelige drift (ikke udloddes til almennyttige formål). Dette har, så vidt DI er oriente-
ret, ikke været hensigten.
DI skal derfor anbefale, at modelen justeres, således at et evt. udbytte, der
hentes op i fonden og anvendes til fondens almindelige drift, ikke udløser
tvungent afdrag på stifterskatten.
7. Justering af bestemmelserne om pligtmæssigt tilbud i lov om kapitalmarkeder
Det fremgår af § 45 i lov om kapitalmarkeder, at erhvervelse af kontrol med et selskab
udløser pligt til at give et tilsvarende tilbud til alle øvrige aktionærer i selskabet. I § 46,
stk. 1, nr. 2, er det dog præciseret, at dette ikke gælder, hvis de pågældende aktier erhver-
ves ved arv. Umiddelbart vil der således foreligge en sådan tilbudspligt, såfremt der er tale
om aktier overdraget til en erhvervsdrivende fond ved gave (dog kan Finanstilsynet – jf. §
46, stk. 2 – fritage fra forpligtelsen i § 45, hvis særlige forhold gør sig gældende).
DI anbefaler, at § 46 i lov om kapitalmarkeder justeres, således at overdra-
gelser til en erhvervsdrivende fond undtages fra tilbudspligten på linje med
overdragelse ved arv.
II. Behov for alternativ model for overdragelse af mindre (ikke-bestem-
mende) ejerandele af en virksomhed til en fond
Som anført flere gange kræver overdragelse af erhvervsaktiver til en fond efter de i lovud-
kastet foreslåede regler, at fonden har eller derved opnår den bestemmende indflydelse
over det selskab, som fonden modtager kapitalandele i. DI oplever imidlertid en udtalt
efterspørgsel efter en mulighed for at kunne overdrage mindre ejerandele af en virksom-
hed til en fond med det formål, at fonden a) skal få en dominerende – om end ikke be-
stemmende – indflydelse i virksomheden; samt b) med tiden muligvis kan opnå den be-
stemmende indflydelse i virksomheden.
Oprettelsen af en sådan fond – med en betydelig, men ikke bestemmende indflydelse –
kan således oplagt være et led i påbegyndelsen af et almindeligt generationsskifte, hvor
ejeren endnu ikke har besluttet, om familien (arvingerne) eller en fond skal ende med at
have den bestemmende indflydelse; men hvor ejeren under alle omstændigheder har et
ønske om, at fonden skal spille en betydningsfuld rolle i virksomheden. Fonden kan såle-
des af stifteren gives en rolle i forhold til at fremme særlige formål, som stifteren ikke kan
vide, om arvingerne (og deres arvinger) i samme grad vil prioritere.
En sådan fond kan samtidig stå parat til at overtage et større ejerskab af virksomheden,
såfremt stifteren – eller dennes arvinger – ønsker det. Det kan ske ved efterfølgende over-
dragelse fra stifteren eller arvinger, eller det kan ske ved, at fonden med tiden køber sig til
en større andel af virksomheden (f.eks. for at forhindre salg til tredjepart). Med tiden kan
en sådan fond – via overdragelse og opkøb – ligefrem opnå den bestemmende indflydelse
i virksomheden.
I visse politiske kredse drøftes det for tiden, om der skal gives mulighed for oprettelsen af
såkaldte ’medarbejderfonde’, der via ejerskab i virksomheden skal fremme medarbejder-
nes interesser. Det er DI’s vurdering, at nogle virksomhedsejere vil finde det interessant
at oprette en sådan ’medarbejderfond’ i forbindelse med et generationsskifte og tildele den
en del af virksomheden. Dette vil dog næppe være tilfældet, hvis adgang til succession
kræver, at medarbejderfonden får den bestemmende indflydelse over virksomheden.
Som flere gange anført er det DI’s forståelse, at lovudkastets krav til størrelsen på den
ejerandel, der skal overdrages for, at modellen finder anvendelse, hænger sammen med
det politiske ønske om at reservere modellen til fonde placeret i et EU- eller EØS-land.
Det er imidlertid samtidig DI’s forståelse, at en egentlig ’successionsmodel’ ikke har den
samme udfordring. Egentlig succession vil indebære, at der ikke opgøres en stifterskat i
forbindelse med overdragelsen, men at fonden i stedet indtræder i den oprindelige ejers
skatteposition. Dette kan f.eks. ske ved at fonden bliver skattepligtig af udbyttet fra virk-
somheden i det omfang udbyttet overstiger (fondens andel af) overskuddet i virksomhe-
den. Med en sådan model vil det således være muligt at reservere modellen til succession
til fonde placeret i Danmark.
På denne baggrund anbefaler DI, at lovforslaget suppleres med en egentlig
successionsmodel, der kan anvendes ved overdragelsen af mindre, ikke-be-
stemmende ejerandele i en virksomhed til en fond placeret i Danmark, og
som indebærer, at fonden bliver skattepligtig af udbytter fra virksomheden
i det omfang de overstiger (fondens andel af) overskuddet i den pågældende
virksomhed.
For at kunne håndtere tilfælde, hvor der under denne alternative model over tid overdra-
ges andele, således at fonden på et tidspunkt opnår kontrol med virksomheden, bør der
udformes regler, der håndterer overgangen til reglerne i nærværende lovudkast.
DI ser intet til hinder for, at man under en sådan ’alternativ’ successionsmodel kan tillade
overdragelser på helt ned til nogle få procent af virksomheden. Ønskes der politisk en
nedre grænse, foreslår DI, at denne følger den nødvendige ejerandel, der kræves for at
modsætte sig en tvangsindløsning af aktierne, dvs. at fonden – enten i forvejen eller som
følge af overdragelsen – opnår en ejerandel svarende til enten mindst 10 pct. af kapitalen
eller mindst 10 pct. af stemmerne. En sådan ejerandel vil automatisk gøre virksomheden
mindre attraktiv for potentielle købere, der har ønsker for virksomheden, som strider mod
fondens formål.
Opnår fonden ikke en ejerandel på 10 pct. af kapitalen, vil fonden naturligvis være skatte-
pligtig af alt udbytte, den modtager fra virksomheden (porteføljeaktier), og ikke blot af
den del af udbyttet, der overstiger fondens andel af virksomhedens overskud.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står DI selvfølgelig til rådighed
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Skattepolitisk chef
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
30. oktober 2019
Forslag til lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
love
Skatteministeriet har den 3. oktober 2019 fremsendt ovennævnte udkast til FSR
– danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR – danske revisorer har gennemgået udkastet og har følgende kommentarer.
Indledningsvist vil vi gerne fremhæve, at formålet med de nye regler er at styrke
virksomhedsejeres muligheder for at gennemføre et smidigt generationsskifte af
deres virksomhed, således at overdragelse til fonde kan være et attraktivt
alternativ. Det skal formodentlig ses i sammenhæng med, at en række af
Danmarks største og mest succesfulde virksomheder ejes af erhvervsdrivende
fonde, hvor stifterne af virksomhederne bl.a. har ønsket at sikre
virksomhedernes langsigtede eksistens og udvikling gennem overdragelse af
ejerskabet til en erhvervsdrivende fond, frem for at sælge/børsnotere eller
videregive ejerskabet til arvingerne.
Stifteren af en erhvervsdrivende fond modtager intet vederlag for overdragelse
af virksomheden og afgiver for evigt kontrollen. Den fremtidige indtjening vil
blive anvendt til at sikre virksomhedens fortsatte eksistens samt til almennyttige
og velgørende uddelinger.
De fondsejede virksomheder har derfor vist sig at have stor betydning for det
danske samfunds udvikling, hvor fondsejerskabet sikrer virksomhedens
langsigtede succes med bevarelse og skabelse af arbejdspladser og ofte meget
store eksportindtægter.
Hertil kommer, at de danske erhvervsdrivende fonde har stor betydning for det
danske forskningsmiljø, dansk kulturliv, og samfundet i øvrigt gennem de meget
betydelige almenvelgørende donationer, som fondene uddeler i stadigt stigende
omfang. Uddelingerne udgjorde i 2016 knap 17 mia. kr.
Side 2
Reglerne for beskatning ved stiftelse af fonde har derfor stor betydning for
muligheden for fortsat at se fondsstiftelser i Danmark.
Generelle bem ærkninger
I lovforslagets indledende bemærkninger er som motivation for fremsættelsen
anført følgende:
”De foreslåede regler indebærer, at der ved arv eller gave kan overdrages aktier
i selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond uden
betaling af skatter eller afgifter på overdragelsestidspunktet.
Den foreslåede beskatningsmodel skal således styrke virksomhedsejeres
muligheder for at gennemføre et smidigt generationsskifte af deres virksomhed,
således at overdragelse til fonde kan være et attraktivt alternativ til andre
modeller for generationsskifte af virksomheder. Derigennem skabes også
incitament til flere fondsstiftelser. ”
Det er efter FSR - danske revisorers opfattelse tvivlsomt, om lovforslaget
medvirker til en styrkelse af mulighederne for at gennemføre en smidig
overdragelse af virksomheder til fonde og et incitament til flere fondsstiftelser.
Dette skal ses i forhold til de muligheder, der er gældende i dag og som med
lovforslaget bliver ophævet.
Der er efter FSR – danske revisorers opfattelse derfor betydelig risiko for, at
lovforslaget vil føre til færre virksomheder overdrages til fonde.
Som reglerne er i dag, kan en fond skattefrit modtage aktier i et selskab, hvis
aktierne modtages som en gave, der ikke er bestemt til uddeling, og hvis fonden
ikke har som formål at støtte medlemmer af bestemte familier. Hvis aktierne
overdrages fra et selskab, vil overdragelsen typisk være skattefri for det
overdragende selskab, ligesom det ikke udløser skattemæssige konsekvenser for
aktionærerne i det overdragende selskab. Fonden kan herefter alene anvende
afkastet fra de modtagne aktier til konsolidering med henblik på støtte af det
pågældende selskab, der er modtaget aktier i eller til uddeling til almennyttige
eller -velgørende formål.
Med de foreslåede regler vil overdragelse af aktier i et selskab medføre en
stifterskat, som fonden skal betale i takt med, at der sker afståelse af eller
Side 3
modtages af udbytte af de pågældende aktier, indtil skatten af den avance, der
tidligere var skattefri, er betalt.
Som reglerne er i dag, kan en fond endvidere skattefrit modtage aktierne i et
selskab, uanset hvilken type af aktiver, som selskabet direkte eller indirekte har
investeret i.
Efter de foreslåede regler er der krav til aktivernes sammensætning i de
selskaber, som fonden direkte eller indirekte overtager, idet reglerne for det
første ikke kan finde anvendelse, hvis det overtagne selskab er et såkaldt
pengetanksselskab og for det andet, at mindst 50 pct. af de aktiver, som fonden
indirekte bliver ejer af, skal ejes af selskaber, som fonden direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse over.
Det er umiddelbart FSR – danske revisorers opfattelse, at de skattemæssige
regler for fonde allerede i dag indeholder bestemmelser, der begrænser
incitamentet til at lade fonde overtage selskaber, der har karakter af såkaldte
pengetankselskaber, når undtages selskaber, der besidder ejendomsporteføljer,
jf. nærmere nedenfor.
Værnet mod generationsskifte af rene pengetanksselskaber ved overdragelse til
fonde forekommer derfor ikke at kunne sidestilles med værnet mod
generationsskifte af pengetanksselskaber ved overdragelse til den yngre
generation, da der som følge af de regler, der gælder ved stiftelse af
familiefonde, ikke er noget incitament til at etablere en fond som alternativ til
overdragelse til den yngre generation, hvis det ønskes, at den ønske generation
skal have adgang til de midler, der er opsparet i selskabet. Generationsskifte ved
fondsstiftelse vil derfor typisk ske, hvor hensigten er at sikre midler til støtte for
den virksomhed, som generationsskifte og endvidere at tilgodese formål af
almennyttig og -velgørende karakter.
Derfor synes de begrænsninger, der gælder ifølge lovforslaget i forhold til
pengetanksreglen og den indirekte besiddelse af aktiver, kun at medvirke til at
øge kompleksiteten for, hvornår erhvervsaktive selskaber, hvor fondsstiftelse er
et forretningsmæssigt alternativ til generationsskifte af erhvervsvirksomheden,
kan anvende de foreslåede regler.
Side 4
Det bør i den forbindelse særligt overvejes, om begrænsningerne skal gælde,
hvor der er tale om selskaber, der som følge af besiddelse af ejendomme er
omfattet af definitionen af pengetanksreglen.
Der er allerede i dag mange danske ejendomme, der ejes af fonde, som har de
nødvendige midler til vedligeholdelse og opretholdelse af de pågældende
ejendomme. Fondes besiddelse af ejendomme synes derfor også ud fra et
samfundsmæssigt synspunkt i mange tilfælde at være fornuftigt og
hensigtsmæssigt. Derfor kan det også forekomme betænkeligt, at der med
lovforslaget indføres regler, der praktisk talt gør det umuligt at overdrage
selskaber med ejendomme til fonde, uden at et udløser betydelige
skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.
På ovenstående baggrund er der således FSR – danske revisorers opfattelse
risiko for, at det fremsendte lovforslag ikke vil tilgodese det formål, der ifølge de
indledende lovbemærkninger ligger bag fremsættelsen.
Kom m entarer og spørgsm ål til enkelte bestem m elser i
lovforslaget og bem ærkninger hertil
Forslaget § 1 nr. 1 ( § 3 5 B stk. 1 nr. 4 )
I følge den foreslåede aktieavancebeskatningslovs § 35 B stk. 1 nr. 4, skal
mindst 50 pct. af de aktiver, bortset fra aktier, som fonde indirekte bliver ejer
eller medejer af som følge af overdragelsen af aktier, ejes af selskaber, som
fonden direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over.
Ifølge lovbemærkningerne s. 29 ff. redegøres nærmere for forståelsen af
bestemmelsen herunder belyst af et eksempel, som stammer fra Arbejdsgruppen
om succession til erhvervsdrivende fondes rapport.
Imidlertid nævnes det i lovbemærkninger på side 31 øverst, at ”En overdragelse
af H til fonden ved anvendelse af de beskrevne regler vil således som
udgangspunkt forudsætte, at DD2 og DD3 udskilles fra koncernen forud for
overdragelsen.”
Ligeledes længere nede på side 31 anføres: ”I eksemplet vil (g) kunne opgøres til
12 mio. kr. i stedet for 28 mio. kr. I så fald vil det kun være nødvendigt at
udskille DD2 forud for en overdragelse af H til fonden efter de foreslåede regler.”
Side 5
Denne forudsætning om bestemmende indflydelse fremgår ikke af
Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fondes rapport, og FSR –
danske revisorer antager, at denne forudsætning, ikke er nødvendig for at
overholde betingelsen om mindst 50 pct. ejerskab, idet fonden i det beskrevne
eksempel også opfylder betingelsen, selvom DD2 og DD3 fortsat er omfattet af
koncernen.
Såfremt FSR – danske revisorers forståelse er korrekt, vil vi henstille til, at de
citerede bemærkninger udgå.
FSR – danske revisorer skal samtidig anmode om, at der til belysning af
bestemmelsen medtages et eksempel i lovbemærkningerne, der illustrerer et
tilfælde, hvor bestemmelsen forhindrer overdragelse til en fond efter de
foreslåede regler, eller hvor en tilpasning af koncernen er nødvendig for at
overholde betingelsen.
Forslaget § 1 nr. 1 ( § 3 5 D, stk. 5 )
Ifølge § 35 D, stk. 5, 2. pkt., nedskrives saldoen for stifterskat endvidere med
den del af det forfaldne beløb, der modsvares af et beløb beregnet af
uddelingerne eller hensættelserne med skattesatsen i fondsbeskatningslovens §
11, stk. 1.
Ifølge § 35 D, stk. 5, 3. pkt., finder 2. pkt. alene anvendelse, når uddelingerne
eller hensættelserne ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af fondens
skattepligtige indkomst.
Det er vanskeligt ud fra formuleringen af lovteksten og lovbemærkningerne jf.
herom side 39 nederst, præcist at udlede, hvorledes bestemmelsen skal
fortolkes.
I Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fondes rapport er der i
afsnit 6.3.5 vist et eksempel på fortolkning af bestemmelsen.
FSR – danske revisorer skal anmode om, at det bekræftes, at det i
Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fondes rapport anførte
eksempel er i overensstemmelse med fortolkningen af lovforslagets § 35 D, stk.
5, 2. og 3. pkt.
Side 6
FSR – danske revisorer skal samtidig også bede Skatteministeriet bekræfte, at
såfremt, der i eksemplet i Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende
fondes rapport ikke var skattepligtige indtægter på 25, men kun uddelinger på
50, ville der være en skattepligtig indkomst på 0, og dermed ingen skat til
betaling, og samtidig en nedskrivning af stifterskatten på 5,5 uden betaling.
Hvis det kan bekræftes, at eksemplet i Arbejdsgruppen om succession til
erhvervsdrivende fondes rapport er i overensstemmelse med fortolkningen af
lovforslagets § 35 D, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal FSR – danske revisorer henstille
til, at eksemplet sammen med en mere udførlig forklaring af bestemmelsen
medtages i lovbemærkningerne.
Det skal dog bemærkes, at den beregnede skat i eksemplet skal udgøre 3,3 og
ikke 1,1.
Forslagets § 1 nr. 1 ( § 3 5 E, stk. 1 )
I lovbemærkningerne til § 35 E, stk. 1, nævnes på side 40 midt for, at
”Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det er en betingelse for
anvendelsen af de foreslåede regler, at fonden ikke må være en pengetank på
overdragelsestidspunkter, og at fondens vedtægtsmæssige formål skal være at
eje og drive virksomheden videre. Disse forudsætninger anses at briste, hvis
selskabet udvikler sig til en pengetank allerede inden for en kortere periode fra
overdragelsen, der foreslås fastsat til 5 år. ” vores understregning.
FSR – danske revisorer antager, at ”fonden” skal erstattes med ”selskabet”.
FSR – danske revisorer står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Louise Egede Olesen
Formand for skatteudvalget Skattekonsulent
Sendt pr. e-mail: lovgivnineogoekonomi@skm.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Kopi sendt til SPL@skm.dk
J.NR. 2018-4003 - HøRINGSSVAR T¡L FORSTAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVAN-
CEBESKATNTNGSTOVEN OG FORSKETLTGE ANDRE LOVE (BESKATNTNG VED OVERDRA-
GELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHEDER TIL ERHVERVSDRIVENDE FONDE}
t. BAGGRUND
Skatteministeríet har sendt ovennævnte lovforslag i høring med høringsfrist den 31. ok-
tober 2019. Med lovforslaget udmØntes den politiske aftale af 28. december 2018, hvor
et flertal af partier enedes om at gennemføre anbefalinger indeholdt i rapporten udarbej-
det af arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde.
Vi yder i det daglige rådgivning til en række erhvervsdrivende og almene fonde samt vel-
havende personer med ønske om at varetage governance og filantropi gennem f.eks. en
fondsstiftelse. Vi har med interesse gennemgået lovforslaget, og dette giver os anledning
til følgende bemærkninger:
Vi anser det for positivt, at der indføres en ordning, som skal give incitamenter til stiftelse
af nye fonde i Danmark. Som også fremhævet i rapporten fra arbejdsgruppen om succes-
sion til erhvervsdrivende fonde, spiller erhvervsdrivende fonde en stor rolle i dansk er-
hvervsliv og i det danske samfund mere generelt, herunder med deres betydelige udde-
linger til almennyttige formå|. Dertil kommer, at fondsejerskabet medvirker til at opret-
holde virksomheder med hovedsæde i Danmark.
Lovforslagets erklærede formål er at være en styrkelse af virksomhedsejeres muligheder
for at gennemføre et smidigt genererationsskifte af deres virksomhed, og forslaget skal
derfor være egnet til at udgøre et incitament til flere fondsstiftelser. Det er vores opfat-
telse, at forslaget på visse punkter ikke indeholder de relevante incitamenter hertil. Dette
uddybes i det følgende:
¡firÊ{
Philip Heymans Allé 7
DK-2900 Hellerup
Tel +45 3334 4000
www.horten.dk
Chr¡st¡an Gregersen
cgr@horten.dk
Dir +45 +4533344312
Mob +45 +4552344312
Thomas Fog Christensen
tfc@horten.dk
Dir +45 +4533344374
Mob +45 +4552344374
31. oktober 2019
2. DEN FoREs¡-Ãeos MoDEL
Stifterskot og muligheder for nedbringelse af denne
lfitE{
2.r
Med arbejdsgruppens rapport introduceres en ny model til stiftelse af erhvervsdrivende
fonde, hvorved der beregnes en såkaldt stifterskat. Denne stifterskat er reelt en saldo,
som fonden i de efterfølgende år skal afdrage på.
Som vi læser udkastet til lovforslaget, indebærer den forslåede justering af prioriterings-
reglen, at stifterskatten i sin helhed kan udlignes via almennyttige uddelinger. Det er så-
ledes muligt at udligne stifterskatten uden at betale den som en skat, men gennem at
foretage almennyttige uddelinger i overensstemmelse med fondens formå1, og dette i en
vis skala. Formuleringen af lovforslaget er imidlertid ganske komplekst på dette vigtige
punkt.
Dette tror vi er en vigtig pointe for potentielle fondsstiftere, da stiftere vil være tiltalt af
tanken om, at fondsstiftelsen på denne måde kan ske uden direkte at udløse skat, og der
således er flere penge til de almennyttige uddelinger.
Hvis vores forståelse er korrekt, vil vi opfordre til, at dette tydeliggøres i lovforslaget, ek-
sempelvis ved et præciserende afsnit i lovbemærkningerne.
2.2 Modellens onvendelsesområde
lfølge udkastet til lovforslag vil den foreslåede model ikke finde anvendelse på selskaber,
der efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven anses for at være en såkaldt "penge-
ta n k".
Det forekommer besynderligt, hvorfor den nye model for overdragelse til en erhvervsdri-
vende fond skal sammenkædes med pengetanks-reglen. Hvis et ejendomsselskab eller et
investeringsselskab med finansielle aktiver ønskes overdraget til en fond med et almen-
nyttigt uddelingsformå1, vil dette alt andet lige være til gavn for det danske samfund, som
får en betydende fond og fremtidige almennyttige uddelinger.
Vi vil derfor opfordre til, at man overvejer at lade lovforslaget have et bredere anvendel-
sesområde, så længe der er tale om en fond med et almennyttigt uddelingsformå|.
2.3 Særligt for børsnoterede selskober
Efter reglerne i kapitalmarkedslovens 59 44-49 gælder en pligt til fremsættelse af overta-
gelsestilbud, når en erhverver besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et
børsnoteret selskab. Overtagelsestilbuddet indebærer, at en fond, der får overdraget en
tredjedel eller mere af stemmerettighederne i forbindelse med fondsstiftelsen, er forplig-
tet til at tilbyde de øvrige aktionærer at overtage deres aktieandel. Reglerne indeholder
en undtagelse for overdragelse ved arv, men ikke ved gave. Der er endvidere mulighed
for, at Finanstilsynet kan give dispensation, men praksis på området er restriktiv.
Denne pligt til fremsættelse af overtagelsestilbud kan i praksis være til hinder for at be-
nytte den foreslåede model ved overdragelser til en erhvervsdrivende fond af mere end
Side 2
1,ß af stemmerettighederne iet børsnoteret selskab. Vifinder, at det er ærgerligt, at ak-
tionærerne i børsnoterede selskaber reelt afskæres fra at benytte denne model.
Vi opfordrer derfor til, at det overvejes samtidig at justere reglerne i kapitalmarkedsloven
eller i den tilknyttede bekendtgørelse, således at der åbnes mulighed for fondsstiftelser
ved gaveoverdragelser, uden at der samtidig skal fremsættes overtagelsestilbud til de øv-
rige aktionærer.
3. AFSKAFFELSE AF HOTDI NGMODELLEN
Der gælder i dag en enkel og letforståelig model for stiftelse af erhvervsdrivende fonde
fra et hold¡ngselskab, uden at dette udløser skat eller afgift, forudsat at fonden har et
almennyttigt formå1. Det er den praksis, der sommetider omtales som "holdingmodellen".
Udkastet til lovforslag lægger op til, at denne model afskaffes.
Dette er et element, som ikke er indgået i arbejdsgruppens rapport eller i den politiske
afta le.
Som nævnt ovenfor er det vores opfattelse, at stiftelse af fonde er meget positivt for det
danske samfund. Det er derfor vores opfattelse, at regeringen bør tilskynde til stiftelse af
nye fonde snarere end det modsatte. Den foreslåede model med stifterskat udgør reelt
en stramning iforhold til holdingmodellen, hvis holdingmodellen samtidig afskaffes. Skat-
teministeren opfordres til at genoverveje denne del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
IfiTE{
Christian Gregersen & Thomas Fog Christensen
Side 3
. oktober
Skatteministeriet
Nicolai EigtvedsGade
DK –København K
J.nr. –
Høring vedr. lovforslagombeskatningved overdragelse af
erhvervsvirksomhedertil erhvervsdrivende fonde
Skatteministeriet har sendt forslagtillov om ændringaf aktieavancebeskatningslovenog
forskellige andrelove beskatningved overdragelseaferhvervsvirksomheder tilerhvervsdrivende
fonde i høring.
Lovforslaget er e del af e politisk aftale elle S, RV, V, K og LA i dgået de 8. de e er 8
o at følge Ar ejdsgruppe o su essio til erhvervsdrive de fo des a efali g o e y odel
for eskat i g ved overdragelseaf erhvervsvirkso heder til erhvervsdrive de fo de.
Intentionen med lovforslaget er at skabeenattraktivmodelfor etableringaf erhvervsdrivende
fonde, som skalføretil flere fondsstiftelser. Vibakker opom denneintention og ønsker at
understøtte, at der etableresnyeerhvervsdrivendefondeiDanmark.
De erhvervsdrivendefondeer et aktiv for Danmark. Gennem ejerskabet afenrækkestore
virksomheder skaber deøkonomisk vækst, sikrer tusindvis afdanskearbejdspladserogdeler
samtidigbetydeligebeløb ud tilalmennyttigeformål. Det er ganskeunikt, at fondene benytter
hele eller en delaf det udbytte, demodtagerfra virksomheden, tilat uddeletilalmennyttige
formål. Det er en ejerskabsmodel, derskaber opmærksomhed iudlandet. Desværreer der inden
for desenesteårtier kunblevet etableret et fåtalnye størreerhvervsdrivendefondeiDanmark.
Nyeskatteregler kanmåskeændrepå det.
Det aktuellelovforslag rummer dogi sin nuværendeform flere uhensigtsmæssigeelementer. Vi
har derfor flere bemærkninger tillovforslaget.
Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe dennuværendeskattefristiftelse, også kaldet
holding-modellen, som alleredefungerer udmærket idag. Afskaffelsenafholding-modellen vil
gøre det mindreattraktivt at etablerenyeerhvervsdrivendefonde, hvilket er stik imod den
politiske intention med lovforslaget. Det fremgår også aflovforslaget, at Ar ejdsgruppe o
su essio til erhvervsdrive de fo de ikke har a efalet, at holding-modellenskulle afskaffes.
Dettebør derfor ikkevære endel aflovforslaget.
Endviderebør flere af debetingelser, som er indeholdt ilovforslaget, revurderes, såledesat der
ikkeskabes unødigebegrænsninger for, hvilken typevirksomhed der kanoverdrages tilen
erhvervsdrivendefond.
Lovforslaget lægger eksempelvis op til, at det er enbetingelse, at fonden skaleje mindst pct.
af kapitaleni et selskab ogrådeover mereend pct. af stemmerettighederne,hvis
overdragelsenafen virksomhed til enerhvervsdrivendefond skalværeskattefripå
overdragelsestidspunktet.Vifinder, at lovforslaget er for restriktivt på detteområde, hvis dette
også kommer tilat omfatteselskabets eller fondens øvrigeinvesteringer og ejerskaber, da
virksomheder ogfonde med fordelkanvære mindretalsejereafandreselskaber end
"hovedselskabet".
Det er også for restriktivt, når enanden betingelseilovforslaget lægger op til, at det overdragne
selskab ikkemå væreen”pengetank”. Dettemedfører eksempelvis, at et ejendomsselskabog
andreselskaber medenvæsentliginvesteringsportefølje ikkeopfylder betingelsernefor at
anvendedenye regler. Vikanikkese, at der er et samfundsmæssigt rationaleiat lægge
begrænsninger for, at pengetankekan blivefondsejede, da det også vil væreen fordelfor det
danskesamfund, at dissebliver fondsejedemed den konsekvens, at afkastet vilkunnebenyttes til
uddelinger til det omgivendesamfund.
Herudover har vi en bemærkningtilafbetalingenaf fondsskatten.
Lovforslaget er blevet udlagt som om, at modellengiver mulighed for at gennemføre en skattefri
overdragelseafen erhvervsvirksomhed tilen fond. Dette er ikketilfældet. Der skalsvares %i
fondsskat, blot ikkepå overdragelsestidspunktet. Hvis aktivernesælges eller der udbetales
udbyttetilfonden, så skalfondsskattenentenbetales fuldt og helt eller der skalafdrages på den.
Herudover giver lovforslaget mulighed for, at saldoenfor fondsskattenkannedbringes med
almennyttigeuddelinger foretaget i sammeår, som udbyttet eller salget er gennemført, såfremt
der ikkeer opnået fradragfor uddelingerne. Detteændrer imidlertid ikkepå, at betalingaf
fondsskattenvil krævelikviditet til brugfor denfaktiskebetalingheraf, hvilket vil reducere
uddelingskapaciteten.
Det er vigtigt, at der bevares entilskyndelsetil, at fondeuddeler afderes midler. Vier enigei, at
deni lovforslaget foreslåedemodelindeholder et incitament til dette, mendet er vores
opfattelse, at incitamentet ikkeer tilstrækkeligt. Enuddelingiforholdet en-til-enpå baggrund af
udbetalt udbyttegiver ikkefondennogen fleksibilitet iforhold til hverkenat kunnekonsolidere
sig eller til at afholde driftsomkostninger ifonden, udenat der skalsvares fondsskat. Det vilderfor
værehensigtsmæssigt, hvis lovforslaget giver en størregrad aftidsmæssigfleksibilitet for de
nyetableredefondeiforhold til nedbringelseaffondsskattenvia uddelinger, så det bliver muligt
for fondene bedreat langtidsplanlæggederes uddelinger oginvesteringer. Der bør endvidere
gives mulighed for at fradrageet beløb svarendetilfondens driftsomkostninger.
Det er en stor og irreversibelbeslutningat overdrageenvirksomhed til en erhvervsdrivendefond.
Derfor er der behovfor regler, som gør det nemt, smidigt og attraktivt. Ellers vildet ikkeske. Det
er afgørende, at lovforslaget er tromod intentionen om at gøre det mereattraktivt at etablere
nyeerhvervsdrivendefonde, og at manfjerner deovenfor nævnte elementer, som gør det mindre
attraktivt.
Med venlig hilsen
Direktør Henrik LehmannAndersen, Nordea-fonden
Formand FlemmingBesenbacher, Carlsbergfondet
Adm. direktør JohnGoodwin, LEGOFonden
Direktør Lars Hansen, Villum Fonden
Adm. direktør Per Haveogformand Peter M. Clausen, Bittenog Mads Clausens Fond
Direktør Ane Hendriksen, VeluxFonden
Direktør Henrik Amand Holtegaard, KV Fonden
Direktør Hanne Jervild, Helsefonden
Formand MortenKyndrup, Ny Carlsbergfondet
Direktør SørenKaare-Andersen, Bikubenfonden
Adm. direktør Peter Lindegaard, Elsass Fonden
Direktør Jesper Mailind, LEOFondet
Finansdirektør Niels Mazanti, C.L. Davids Fond og Samling
Direktør KristianMay, BRFfonden
Direktør MichaelBjørn Nellemann, Det ObelskeFamiliefond
Direktør Steffen Nørgaard, Spar Nord Fonden
Næstformand MariannePhilip, Novo Nordisk Fonden
Adm. direktør BoRygaard, DreyersFond
Formand StenScheibye, Knud Højgaards Fond
Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted, PoulDueJensens Fond
Adm. direktør LeneSkole, Lundbeckfonden
CEOTommy Thomsen, LauritzenFonden
Direktør Henrik Tvarnø, A.P. Møller Fonden
Skatterevisorforeningen
Til Skatteministeriet
Høringssvar til forslag om lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og for-
skellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til er-
hvervsdrivende fonde)
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og vi har følgende bemærknin-
ger:
Skatterevisorforeningen bemærker, at der er positivt henvist til værdiansættelsesreglerne
for dødsboer i boafgiftslovens § 12 og til den her indbyggede 3 mdr. korrektionsfrist og
værdiansættelsesnorm som handelsværdi. Vi finder, at det kunne være relevant at påpege
et lignende regelsæt for andre overdragelser i levende live.
I § 35 B, stk. 2 og 3 er beskrevet de processuelle regler for indlevering af beholdningsover-
sigt mm skattemyndighedernes prøvelsesadgang.
Det kunne være ønskeligt, hvis denne prøvelsesadgang var bedre beskrevet, fx at værdi-
ansættelsen skal ske til handelsværdien, jf. eksempelvis boafgiftslovens § 27 eller arms-
længdeprincippet i ligningslovens § 2, samt hvilke fristregler der gælder for skattemyndig-
hederne prøvelse. Er det fx fristerne i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 om kontrollerede
transaktioner eller den korte ligningsfrist eller 6 mdr. efter boafgiftslovens § 27, for at
nævne nogle yderpunkter.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skatteudvalget
Formand:
Jesper Kiholm
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72 38 94 68
E-mail: jesper.kiholm@sktst.dk
Tønder, den 28. oktober 2019
Til: Sine Plesner-Hansen (SPl@skm.dk)
Fra: Nicolaj Sylvester Brarup (NicSyl@erst.dk)
Titel: VS: TER høringssvar - Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse
af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
Sendt: 04-11-2019 11:13:37
Med venlig hilsen
Nicolaj Sylvester Brarup
Fuldmægtig
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291696
E-mail: NicSyl@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for
databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Fra: Nicolaj Sylvester Brarup <NicSyl@erst.dk>
Sendt: 9. oktober 2019 15:02
Til: 1 - ERST Høring <hoering@erst.dk>
Cc: Jakob Solmunde <JakSol@erst.dk>; Aslak Alexander Schou Nalepa <AslNal@erst.dk>; Nicolaj Sylvester Brarup <NicSyl@erst.dk>;
Caroline Møller Nielsen <CarNie@erst.dk>; Betinna Østermark <BetOst@erst.dk>; Julius Vinther Sørensen <JulSor@erst.dk>; Ivana
Rajovic <IvaRaj@erst.dk>; Jens Grønkjær Kaustrup Pedersen <JegPed@erst.dk>
Emne: TER høringssvar - Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
Kære Team Jura
Hermed TER's høringssvar vedr. nedenstående høring. I er meget velkomne til at kontakte TER, hvis I har spørgsmål.
Med venlig hilsen
Nicolaj Sylvester Brarup
Høringssvar vedrørende Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved
overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lovforslaget i høring.
TER har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Skatteministeriets
vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under
4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
TER har følgende bemærkninger om Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
TER har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til Skatteministeriets vurdering af efterlevelsen af
principperne for agil erhvervsrettet regulering. TER har ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Nicolaj Sylvester Brarup
Fuldmægtig
Tlf. direkte: 35 29 16 96
E-post: NicSyl@erst.dk


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering genfremsendes hermed høringssvar og høringsskema til lov-
forslag L 29 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Be-
skatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).
Lovforslaget er, bortset fra en udskydelse af lovens ikrafttræden, en uændret genfremsæt-
telse af lovforslag L 156, folketingsåret 2019-20, som bortfaldt, fordi det ikke nåede at
blive behandlet i denne samling. Høringen fandt sted i perioden fra den 3.-31. oktober
2019.
Morten Bødskov
/ Camille Christensen
7. oktober 2020
J.nr. 2018 - 4003
Skatteudvalget 2020-21
L 29 Bilag 1
Offentligt