Redegørelse af 7/10 20 om samarbejdet i Arktis.

Redegørelse nr. R 3 (7/10 2020) Folketinget 2020-21
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er
modtaget).
Redegørelse af 7/10 20 om samarbejdet i Arktis.
(Redegørelse nr. R 3).
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):
1. INDLEDNING
Formålet med redegørelsen er at orientere Folketinget om
Kongeriget Danmarks konkrete indsatser i Arktis siden sidste
redegørelse med særligt fokus på det internationale arktiske
samarbejde. Redegørelsen er samtidig en årlig redegørelse
for gennemførelsen af Kongerigets Arktiske Strategi
2011-2020. Redegørelsen ligger således i forlængelse af tidli-
gere redegørelser fra 2011-2019 om det internationale arktiske
samarbejde. Aktiviteter, der relaterer sig til forholdet mellem
Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne, behandles
i regeringens årlige redegørelse om rigsfællesskabet
(R 12/2020). Der er samtidig taget højde for, at regeringens
redegørelse om udvalgte internationale organisationer, her-
under det nordiske samarbejde (R 10/2020), også behandler
emner, der har relation til samarbejdet i Arktis.
Dette års arktiske redegørelse er den sidste, der afgives
med henvisning til den nuværende arktiske strategi. Regerin-
gen forventer sammen med Naalakkersuisut i Grønland og
landstyret på Færøerne at offentliggøre en ny arktisk strategi
i starten af 2021 gældende for perioden frem til 2030. Hensig-
ten med den nye arktiske strategi er – i tråd med den tidligere
strategi – at udstikke en samlet og langsigtet vision for, hvor
og hvordan Danmark, Grønland og Færøerne i fællesskab
skal lægge kræfterne i det regionale og internationale arkti-
ske samarbejde. En vision for hvordan Arktis skal udvikle sig
på længere sigt, og som fortsat baserer sig på principperne i
Ilulissat-erklæringen, herunder at løse eventuelle uoverens-
stemmelser og overlappende kontinentalsokkelkrav i Arktis
gennem forhandlinger og med forankring i folkeretten.
Arktis har siden starten af 2020 – som resten af verden –
været markant påvirket af den globale COVID-19-pandemi.
Befolkningerne i de arktiske regioner har i mange tilfælde
været særligt sårbare, f.eks. på grund af utilstrækkelig ad-
gang til sundhedsydelser, mangelfuld infrastruktur m.m. I en
offentlig tilgængelig rapport1
fra Arktisk Råd fra juni 2020
analyseres COVID-19’s betydning for de arktiske egne.
COVID-19 har også påvirket arbejdsgange og aktiviteter i en
række arktiske fora, herunder Arktisk Råd, hvor møder er
blevet afholdt virtuelt, ligesom flere arrangementer om Ark-
tis er blevet aflyst eller udsat.
For at styrke det arktiske samarbejde internt i rigsfælleska-
bet afholdtes »Arktisk Dialogmøde« for tredje gang den
29. november 2019, hvor embedsmænd fra Danmark, Grøn-
land og Færøerne drøftede fælles arktiske prioriteter. Mødet
blev afholdt i Tórshavn.
1.1 Danmark, Grønland og Færøernes arktiske strategi for
2021-2030
Kongerigets nuværende arktiske strategi udløber ved udgan-
gen af 2020. Regeringerne i Danmark, Grønland og Færøerne
er i fællesskab ved at udarbejde en ny strategi for 2021-2030.
Som led i forberedelsen af strategien arbejdes der med bred
inddragelse af offentligheden og relevante nøgleaktører for at
skabe debat og få inspiration til strategiens indhold. En ræk-
ke aktiviteter er blevet gennemført i foråret 2020, mens andre
planlagte aktiviteter desværre er blevet udskudt eller på an-
den vis påvirket af COVID-19-pandemien. Udenrigsministe-
ren, Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energiom-
rådet og Landsstyremanden for Udenrigsanliggender og Kul-
tur har alle deltaget i denne inddragelsesproces. Den arktiske
strategi er løbende blevet drøftet under møder mellem uden-
rigsministeren og sine kollegaer i Grønland og Færøerne, her-
under senest ifbm. udenrigsministerens besøg til Nuuk og
Tórshavn i hhv. slutningen af august og starten af september
2020.
I juni 2020 blev der afholdt et møde for parlamentarikere
fra Folketinget, Inatsisartut og Lagtinget, hvor de havde mu-
lighed for at diskutere arktiske emner og komme med indspil
til strategien. Mødet skulle have været afholdt i Ilulissat i
marts 2020, men måtte omdannes til et virtuelt møde (afholdt
i juni 2020) pga. COVID-19-pandemien. Herudover er der
planlagt en række aktiviteter i efteråret 2020, hvor der bl.a. vil
være fokus på at få involveret unge og studerende i en debat
om fremtidens Arktis.
Indtil videre arbejdes der med følgende overordnede visi-
oner, som forventes at danne rammen om strategien: Et frede-
ligt og sikkert Arktis, et tillidsfuldt regionalt og internationalt
samarbejde, mennesker i centrum, bæredygtig økonomisk
udvikling, beskyttelse af natur, miljø og klima samt øget vi-
den og forskning om Arktis. FN’s verdensmål for bæredygtig
udvikling forventes at udgøre en naturlig referenceramme
for strategien.
1.2 Fortsat stigende geopolitisk interesse for Arktis
Temperaturen i Arktis stiger to-tre gange hurtigere end på
kloden som helhed. Det medfører voldsomme ændringer i de
naturgivne forhold og dermed levevilkårene i Arktis og har
store globale konsekvenser i form af f.eks. havstigninger og
en øget stormagtsinteresse for regionen. Klimaændringerne
skaber en ny kommerciel og geostrategisk virkelighed i takt
med, at Arktis bliver mere tilgængelig. Der opstår således
nye økonomiske muligheder, f.eks. i form af nye sejlruter og
udvinding af naturressourcer. Udviklingen kan dog på sam-
me tid skabe nye udfordringer.
Der er en ny sikkerhedspolitisk dynamik i regionen.
Uenigheder og konflikter med udspring i andre dele af ver-
den kommer også til udtryk i Arktis. De arktiske stater øger
deres militære tilstedeværelse i regionen, herunder bl.a. med
1
https://oaarchive.arctic-council.org/bitstream/hand-
le/11374/2473/COVID-19-in-the-Arctic-Briefing-to-SAOs_For-
Public-Release.pdf?sequence=3&isAllowed=y
2
sigte på suverænitetshævdelse, overvågningsopgaver samt
civile opgaver såsom bl.a. redningsoperationer. Det gælder
navnlig Rusland, der er i færd med en markant udbygning og
konsolidering af de militære kapaciteter langs landets lange
arktiske kyst. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at
Rusland opfatter sin arktiske kystlinje som den mest sårbare
flanke. For Rusland er dette især en trussel mod landets stra-
tegiske nukleare kapaciteter, hvoraf en stor del er forankret
ved Kolahalvøen. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer,
at den russiske udbygning af militære kapaciteter primært er
defensiv, men i stigende grad rummer elementer, der kan an-
vendes til offensive operationer. Endelig har Rusland gene-
relt øget øvelsesaktiviteten i Arktis, ligesom også USA og
Storbritannien i maj 2020 afholdt fælles øvelse i Barentshavet,
som var den første af sin slags siden midten af 1980’erne.
Kina udviser i stigende grad interesse for Arktis og beskri-
ver sig selv om en »nær-Arktis-stat«. Kina tænker langsigtet
og strategisk, og det skal Danmark, Grønland og Færøerne
være opmærksomme på. Indtil nu har kinesisk militær aktivi-
tet i Arktis været meget begrænset, men det kinesiske forsvar
øger aktuelt sin viden om regionen, ligesom visse civile akti-
viteter potentielt kan have sikkerhedspolitiske implikationer
eller tjene militære formål. Samtidig er Kina en vigtig økono-
misk samarbejdspartner. Kinas og andre ikke-arktiske staters
interesse for regionen er i udgangspunktet velkommen i
mange sammenhænge og kan til stadighed bl.a. understøtte
bæredygtig økonomisk udvikling og forskningsaktiviteter.
Det er dog afgørende, at det foregår i overensstemmelse med
internationale spilleregler og med blik for de arktiske staters
særlige rolle, samt at interessen ikke leder til potentielle sik-
kerhedsrisici.
USA har også styrket sit civile engagement i Grønland og
militære engagement i Arktis og Nordatlanten, bl.a. med gen-
etableringen af 2nd Fleet og investering i isbrydere. Fra ameri-
kansk hold følger man nøje Ruslands styrkelse af sine militæ-
re kapaciteter i Arktis og ikke mindst Kina, som i stigende
grad ses som en geopolitisk rival også i Arktis. Danmark,
Færøerne og Grønland hilser det styrkede amerikanske enga-
gement i Arktis og Nordatlanten velkommen. USA er Konge-
rigets nærmeste allierede og udgør sammen med NATO-
medlemskabet fundamentet for vores sikkerhed. Det gælder
også i Arktis. Det er positivt, at USA har åbnet et konsulat i
Nuuk, har allokeret midler – ca. 83 mio. kr. – til civile samar-
bejdsprojekter i Grønland og lægger op til et tættere samar-
bejde med Færøerne. Samtidig har NATO større fokus på
Nordatlanten og Arktis i takt med den generelt øgede geo-
strategiske interesse og militære tilstedeværelse i regionen.
Samlet set er Kongerigets og de øvrige arktiske staters
målsætning om lavspænding blevet yderligere udfordret det
sidste år. Det er nødvendigt for Danmark, Færøerne og Grøn-
land at forholde sig proaktivt og realistisk til den nye geostra-
tegiske virkelighed og de udfordringer, den medfører. Det er
fortsat en afgørende prioritet at arbejde for et godt og kon-
struktivt internationalt samarbejde, herunder gennem Ark-
tisk Råd, baseret på Ilulissat-erklæringens forpligtelser og
principper om fred, dialog og målsætning om lavspænding.
Det er i den forbindelse helt afgørende, at alle lande overhol-
der de fælles spilleregler. Samtidig vil Kongeriget søge at
fremme den sikkerheds- og forsvarspolitiske dialog med
partnere og allierede om udviklingen i regionen.
En række af ovenstående emner bliver behandlet i en rap-
port fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om
sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. Rapporten blev lan-
ceret af DIIS i juni 2020 med deltagelse af udenrigsministeren
samt Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Ener-
giområdet og Landsstyremanden for Udenrigsanliggender
og Kultur. Tilsvarende blev flere geopolitiske spørgsmål med
tilknytning til Arktis drøftet i forbindelse med den ameri-
kanske udenrigsminister Mike Pompeos besøg i København
i juli 2020. Udenrigsministeren havde inviteret Grønlands
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energiområdet
og Færøernes Landsstyremanden for Udenrigsanliggender
og Kultur til at deltage i mødet vedrørende Arktis, og der
blev dagen forinden afholdt et særskilt koordinationsmøde
vedr. Arktis mellem de tre rigsdele. I øvrigt var det første
gang i rigsfællesskabets historie, at denne praksis for inddra-
gelse og involvering af Grønland og Færøerne blev anvendt
ifbm. et udenrigsministerbesøg fra USA. På mødet blev det
fælles ønske om øget dialog og samarbejde, eventuelt i form
af et strategisk partnerskab, bl.a. drøftet.
2. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
Blandt de arktiske stater er der enighed om at fastholde en
dialog om konkrete arktiske problemstillinger både mellem
staterne og inden for de etablerede arktiske fora. Kongeriget
har løbende dialog og konsultationer på embedsmandsni-
veau med arktiske stater og observatørstater. Der har siden
sidste redegørelse været gennemført bilaterale arktiske kon-
sultationer med Rusland i september 2019. Udenrigsministe-
ren aflagde 13. og 14. august besøg i Norge og havde i den
forbindelse et program i Tromsø i den arktiske del af Norge
sammen med sin norske kollega Ine Eriksen Søreide. Besøget
inkluderede et besøg i Arktis Råds sekretariat, rundbordsdis-
kussion med eksperter om klimaforandringer, bæredygtig
økonomisk udvikling og Arktis fra et globalt perspektiv samt
et møde med unge om fremtiden i Arktis. Udenrigsministe-
ren havde inviteret Grønland og Færøerne med til besøget,
og Grønlands Selvstyre var repræsenteret i Tromsø.
2.1 Arktisk Råd
Arktisk Råd er det primære forum for drøftelse af arktiske
spørgsmål. Sikkerhedspolitik er undtaget fra Arktisk Råds
mandat. Kongeriget har en klar interesse i, at det arktiske
samarbejde er fast forankret i en multilateral ramme. I dialog
med repræsentanter for regionens oprindelige folk og med
deltagelse af en række observatørstater og organisationer
samarbejder de otte arktiske stater om en lang række emner,
herunder miljøbeskyttelse, natur, klima, sundhed, marint
samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis. Is-
land har i perioden 2019-2021 formandskabet for Arktisk Råd
med fire overordnede prioriteter: 1) det arktiske marine miljø
2) klima og grøn energi 3) befolkningen i Arktis og 4) et stær-
kere Arktisk Råd. Efter Island overtager Rusland formand-
skabet. Kongeriget deltager i Rådets arbejde som én delega-
tion med løbende forudgående koordination mellem de tre
rigsdele.
Samarbejdet i Arktisk Råd udmøntes af seks arbejdsgrup-
per, der gennem arbejdsprogrammer og ministermødernes
erklæringstekster modtager deres mandater: 1) Arctic Moni-
toring and Assesssment Programme (AMAP), der leverer vi-
denskabeligt baserede vurderingsrapporter om arktiske mil-
jø- og klimaforhold; 2) Arctic Contaminant Action Program-
me (ACAP), der understøtter konkrete forureningsindsatser i
Arktis; 3) Emergency Prevention Preparedness and Response
(EPPR), der samarbejder om forureningsproblematikker
(f.eks. oliespild), eftersøgning og redning, det nukleare be-
3
redskabsområde samt naturkatastrofer; 4) Protection of the
Arctic Marine Environment (PAME), der samarbejder om be-
skyttelsesstrategier for og bæredygtig udvikling af marine
arktiske områder; 5) Conservation of Arctic Flora and Fauna,
der samarbejder om arktiske biodiversitetsforhold (CAFF);
og 6) Sustainable Development Working Group (SDWG), der
udvikler redskaber, som kan styrke en bæredygtig økono-
misk, social, kulturel, miljømæssig og sundhedsmæssig ud-
vikling med respekt for oprindelige folks rettigheder. Ar-
bejdsgrupperne skal samtidig bidrage til at opfylde FN’s
verdensmål på det arktiske område. Grønland varetager rol-
len som delegationsleder i CAFF og SDWG, mens Danmark
varetager delegationsledelsen i de øvrige grupper. Det is-
landske formandskab har udpeget en marin koordinator, der
på tværs af arbejdsgrupperne skal koordinere indsatsen for
det arktiske havmiljø, herunder arbejdsgruppernes bidrag til
en regional handlingsplan for marint affald i Arktis. Trods
COVID-19-pandemien er arbejdet i Arktisk Råd fortsat gen-
nem virtuelle møder m.m. Det 12. ministermøde i Arktisk
Råd afholdes den 19.-20. maj 2021 i Reykjavik, Island.
2.2 Forebyggelse af ureguleret fiskeri i Det Arktiske Ocean
Den 2. oktober 2018 var Naalakkersuisut vært for underskri-
velse af en internationalt bindende aftale, der skal sikre, at
der ikke fiskes på det åbne hav i Det Arktiske Ocean, før der
er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for et bæredygtigt fi-
skeri. Aftalen er indgået mellem de arktiske kyststater (Cana-
da, Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland og Færø-
erne, Norge, Rusland og USA) og fem større aktører på fiske-
riområdet (EU, Island, Japan, Kina og Sydkorea). Aftalen træ-
der i kraft, når alle ti parter har afsluttet deres ratifikations-
procedure. Kongeriget Danmark, for så vidt angår Grønland
og Færøerne, deponerede sin godkendelsesskrivelse den
18. februar 2020. For indeværende udestår alene Kinas ratifi-
kation. Parterne er begyndt at forberede implementeringen af
aftalen i regi af en midlertidig videnskabelig koordinations-
gruppe (Provisional Scientific Coordinating Group PSCG).
Koordinationsgruppen blev etableret ved et regeringsmøde i
maj 2019 i Ottawa og holdt sit første møde i Italien i februar
2020.
2.3 EU
Arktis står fortsat højt på dagsordenen i EU – både hos EU-
institutionerne og medlemsstaterne. Det blev understreget i
efteråret 2019, hvor Arktis var et prioriteret politikområde i
programmet for Finlands EU-formandsskab.
Arktis blev drøftet blandt EU’s udenrigsministre på det
uformelle Gymnich-udenrigsministermøde i august 2019.
Her var der generel enighed om, at EU bør styrke sit engage-
ment i Arktis. Det blev bekræftet på møde i Udenrigsrådet i
december 2019, hvor Rådet vedtog rådskonklusioner om
EU’s Arktispolitik. Her anmodede medlemsstaterne Europa-
Kommissionen og Den Høje Repræsentant om aktivt at im-
plementere EU’s Arktis politik med udgangspunkt i deres
fælles meddelelse fra 2016. De blev også opfordret til at
iværksætte en proces med henblik på opdatering af politik-
ken og fortsat rapportere om udviklingen til medlemsstater-
ne på regelmæssig basis. Europa-Kommissionen har på den
baggrund iværksat en offentlig konsultation, hvor alle inte-
ressenter opfordres til at komme med indspil til, hvordan EU
kan styrke sit engagement i Arktis.
Herudover blev der i oktober 2019 afholdt en EU-Arktis-
konference i Umeå, Sverige, hvor en bred vifte af repræsen-
tanter fra civilsamfundet, virksomheder, regeringer og EU-in-
stitutionerne deltog. Drøftelserne på konferencen fokuserede
bl.a. på klimaforandringer, bæredygtig økonomisk udvikling,
oprindelige befolkningers vilkår og den stigende geopolitiske
interesse for regionen.
2.4 Arktisk samarbejde i nordisk regi
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram »Nordisk
Partnerskab for Arktis« for perioden 2018-2021 har bæredyg-
tig udvikling i Arktis som det overordnede formål. Der sker
med afsæt i fire hovedtemaer: »Peoples«, »Planet«, »Prosperi-
ty« og »Partnerships«. Sigtet med programmet er at skabe en
klarere forbindelse til globale processer som 2030-agendaen
og FN’s verdensmål. Kongeriget Danmark har under sit for-
mandskab for Nordisk Ministerråd i 2020 drevet dette arbej-
de videre. I 2020 omfatter det arktiske samarbejdsprogram en
åben pulje på 6,8 mio. kr. samt en (lukket) pulje for politiske
prioriteringer (i alt godt 2 mio. kr.).
3. SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
3.1 Bæredygtig økonomisk udvikling
I forbindelse med arbejdet med Kongerigets kommende ark-
tiske strategi vil det blive undersøgt, om eksisterende finan-
sieringsmuligheder i nationalt, regionalt og internationalt
regi er tilstrækkelige til at fremme investeringer og økono-
misk udvikling i Arktis. I en ekstern konsulentrapport om
virksomhedsfinansiering fra 2018 blev det bl.a. anbefalet at
styrke indsatsen for unge entreprenører i Arktis. På den bag-
grund er der i foråret 2020 iværksat en innovationskonkur-
rence. Konkurrencen skal samle unge iværksættere på tværs
af den arktiske region. Begge disse initiativer er konkrete bi-
drag til at fremme bæredygtig udvikling for befolkningerne i
Arktis.
På is- og vandområdet medfører klimaforandringerne en
øget afsmeltning af Indlandsisen i Grønland. Det betyder, at
store mængder af ferskvand bliver tilgængelig. Eksport af is
og vand fra Grønland er et eksempel på, hvordan rigsfælles-
skabet kan understøtte en bæredygtig økonomisk udvikling.
Med et stigende globalt behov for rent drikkevand er smelte-
vandet en bæredygtig naturressource, som Grønland kan
drage nytte af til at diversificere og styrke erhvervet og skabe
nye arbejdspladser. Kommerciel udnyttelse af is og vand er et
område i høj udvikling, og der er stigende interesse for det
unikke grønlandske vand. De første tilladelser er allerede til-
delt. For at tiltrække nye selskaber, som kan udnytte poten-
tialerne, afdækker Naalakkersuisut i samarbejde med GEUS
løbende, hvilke nye lokaliteter, der kan udnyttes.
3.2 Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne samt overvågning og suverænitetshævdel-
se. For Grønlands vedkommende er det tillige at varetage op-
gaver på havmiljøområdet og opgaver inden for eftersøgning
og redning (Search and Rescue (SAR)) i Kongerigets ansvars-
område. Desuden varetager Forsvaret gennem sin tilstedevæ-
relse i og omkring Grønland og Færøerne også opgaver på
vegne af andre myndigheder og fungerer som støtte til det ci-
vile samfund i Grønland og på Færøerne, herunder fiskeriin-
spektion. Derudover støttede Forsvaret i foråret 2020, efter
anmodning, de grønlandske myndigheder med beredskabs-
planlægning ifm. COVID-19.
4
i) Forsvarsforlig og Arktis-aftalen
I Aftale på Forsvarsområdet i perioden 2018-2023 (Forsvars-
forliget) indgår punktet »Et relevant forsvar i Arktis«, hvoraf
det fremgår, at Arktis-aftalen fra december 2016, der styrker
overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt
operative indsatser i Arktis, videreføres. Flere af Arktis-afta-
lens anbefalinger er fortsat under implementering. Derud-
over indeholder forliget en række områder, hvor indsatsen i
Arktis styrkes i samarbejde med Grønland og Færøerne, her-
under etablering af en frivilligstyrke i Grønland, der skal bi-
drage til at løse Arktisk Kommandos opgaver, samt en styr-
ket evne til at overvåge aktiviteter under vandoverfladen. Fo-
kus er på at skabe øget overvågning og tilstedeværelse samt
styrke det internationale samarbejde om opgaveløsningen i
Arktis. Derfor ønsker regeringen at disponere 1,5 mia. kr. til
anskaffelse af en række kapaciteter til at styrke Forsvarets op-
gaveløsning i Arktis og Nordatlanten (»Arktis-kapacitetspak-
ke«) med særligt fokus på overvågning og tilstedeværelse i
området. Overvejelserne om, hvilke kapaciteter der skal ind-
gå i kapacitetspakken, sker under inddragelse af en række in-
teressenter, herunder Grønland, Færøerne og USA. Det vil i
sidste ende være op til forsvarsforligskredsen at beslutte,
hvilke konkrete kapaciteter der skal indgå i Arktis-kapaci-
tetspakken.
Miljøoprydningen i Grønnedal strækker sig over en årræk-
ke og foregår i tæt dialog med de grønlandske myndigheder.
Erfaringerne fra projekterne ventes at kunne komme Grøn-
land og andre lande med tilsvarende olieforureninger i ark-
tisk klima til gode; eksempelvis planlægger Forsvarsministe-
riets Ejendomsstyrelse at gennemføre en international konfe-
rence om temaet i 2021, som opfølgning på en tilsvarende
konference i 2018.
ii) Internationalt samarbejde
Forsvarsministeriet arbejder tæt sammen med de øvrige otte
arktiske stater gennem hhv. Arktisk Råd-arbejdsgruppen
Emergency Prevention Preparedness and Response (EPPR)
og Arctic Coast Guard Forum (ACGF). EPPR formandskabet
fortsættes i perioden 2019-2021 af en dansk repræsentant fra
Forsvarsministeriet, og Kongerigets delegation ledes af en re-
præsentant fra Forsvarskommandoen. Igennem EPPR samar-
bejder Forsvarsministeriet tæt med de øvrige stater og repræ-
sentanter for oprindelige folk og en række observatørstater
og organisationer om akutte forureningsproblematikker
(f.eks. oliespild), eftersøgning og redning, det nukleare be-
redskabsområde samt naturkatastrofer. Især eftersøgning og
redning og samarbejdet på det nukleare område er under ud-
vikling, og samarbejdet på disse områder er udbygget med
bl.a. oprettelsen af en ekspertgruppe på det nukleare område.
Forsvarsministeriet har gennem EPPR fokus på styrket inter-
national koordinering og samarbejde på de nævnte områder.
Det sker blandt andet via et intensiveret samarbejde med ob-
servatører til Arktisk Råd. Forsvarsministeriet og Forsvaret
arbejder løbende på at sikre tæt koordinering mellem EPPR
og ACGF, da der er et udpræget emnesammenfald.
Arktiske spørgsmål drøftes også inden for rammerne af
det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) og har bl.a.
ført til etablering af et samarbejde mellem de nordiske landes
forsvar om arktisk vintertræning. En prioritet for det danske
formandskab af NORDEFCO i 2020 er yderligere at styrke
den forsvarspolitiske og militære dialog og videndeling mel-
lem de nordiske lande om forhold i Arktis. Herudover arbej-
des der under formandskabet på at sikre fortsat amerikansk
engagement i de store nordiske luftmilitære øvelser Arctic
Challenge Exercise, som næste gang afholdes i 2021 under
norsk ledelse.
3.3 Kommunikationskapacitet i Arktis
Effektive kommunikationsformer er en forudsætning for den
økonomiske udvikling i Arktis og for den socio-økonomiske
udvikling, herunder indsatsen for at søge at begrænse affolk-
ningen af landområderne. Efter at spørgsmålet om forbedret
kommunikationskapacitet tidligere har været drøftet i en ta-
skforce, er der nu i Arktis Råd blevet udnævnt en særlig re-
præsentant, som skal have en dialog med Arctic Economic
Council med henblik på, at arktiske behov tilgodeses i for-
hold til telekommunikation. Såvel Danmark som Grønland
har udnævnt en repræsentant til den følgegruppe, som skal
etableres til støtte for den særlige repræsentant.
3.4 Klima
På grund af en række mekanismer i klimaet forstærkes klima-
forandringer ved polerne i forhold til resten af kloden. Tem-
peraturen i Arktis er steget mere end dobbelt så hurtigt som
det globale gennemsnit, og de seneste fire år (2016-19) har
været de varmeste år i Arktis, siden målingerne begyndte
omkring 1900.
I Arktisk Råd er samarbejdet om monitering og vurdering
af klimaændringerne samlet i AMAP-arbejdsgruppen med
indspil og samarbejde med bl.a. CAFF. I 2019 udgav AMAP
en ny rapport (Arctic Climate Change Update 2019), der do-
kumenterer og underbygger konklusioner fra tidligere udgi-
velser. AMAP fremhæver blandt andet, at afsmeltningen fra
Indlandsisen og mindre gletsjere i Arktis bidrog med ca. 1/3
af den globale havstigning i perioden 1992-2017.
FN’s klimapanel, IPCC, udgav i september 2019 en sær-
rapport om hav og is. Rapporten beskriver en række markan-
te ændringer i klimaet i Arktis. Havisudbredelsen mindskes
året rundt – ændringen er størst i september med et gennem-
snitligt tab på 13 pct. pr. årti siden 1979. Havisdækket bliver
samtidig markant tyndere; den ældste og tykkeste is er redu-
ceret med omkring 90 pct. Det reducerede havisdække bidra-
ger til yderligere opvarmning i Arktis og kan påvirke vejret
på mellembreddegrader, herunder Danmark. Snedækket på
land er tilsvarende reduceret; det snedækkede areal i juni er
faldet med ca. 13 pct. pr. årti i gennemsnit fra 1967 til 2018.
Afsmeltningen fra Grønlands Indlandsis stiger med tiltagen-
de fart, hvilket forventes at fortsætte fremover. Med et højt
udledningsscenarie vil Indlandsisen bidrage med 15 cm hav-
niveaustigning frem mod år 2100; stigningen vil omtrent hal-
veres, hvis den globale opvarmning begrænses til ca. 2 gra-
der.
Både AMAP og IPCC fremhæver, at klimaændringerne i
Arktis giver forøget risiko for naturbrande, algeopblomstring
og potentielle forstyrrelser gennem fødekæderne, inklusive
påvirkninger af fiskebestande og havpattedyr.
Siden udgivelsen af IPCC’s seneste rapport har danske kli-
maforskere medvirket til flere betydningsfulde studier af kli-
maændringer i Arktis. Et detaljeret studie af ændringerne i
Grønlands Indlandsis konkluderede i december 2019, at af-
smeltningen frem til i dag har fulgt det højeste udlednings-
scenarie blandt IPCC’s tidligere fremskrivninger. I juli 2020
konkluderede et andet studie, at klimamodeller underestime-
rer den nuværende opvarmning i Arktis, og at opvarmningen
de sidste 40 år er sket i et tempo, der kun tidligere er fore-
kommet under sjældne perioder med brat opvarmning under
sidste istid.
5
I Grønland har Naalakkersuisut en meget ambitiøs sektor-
plan for energi- og vandforsyning. Grønlands offentlige ener-
giforsyning skal moderniseres, og målet er, at den i videst
muligt omfang skal være baseret på vedvarende energikilder
i 2030. Grønland har enorme vandkraftpotentialer, der er
særligt egnet til forsyning af energiintensive industriforeta-
gender. Energi fra vandkraft vil bl.a. kunne udnyttes til pro-
duktion af syntetiske brændsler og forsyning af datacentre.
Derfor er det en central målsætning i Naalakkersuisuts sek-
torplan, at Grønlands mange vandkraftpotentialer skal mar-
kedsføres over for virksomheder og interessenter i hele ver-
den med henblik på at tiltrække energiintensiv industri. Dis-
se potentialer har spillet ind i flere projektforslag i Arktisk
Råds arbejdsgrupper, som har fokus på vedvarende energi og
bæredygtig udvikling.
Danske, grønlandske og færøske forskningsinstitutioner
spiller fortsat en stor rolle i opbygning af viden om arktiske
klimaændringer og deltager aktivt i internationale arktiske
klimarelaterede forsknings-, vurderings- og udredningsarbej-
der.
På forskningsreserven 2020 blev der afsat bevilling til Na-
tionalt Center for Klimaforskning (NCKF) forankret ved
DMI, som bl.a. inkluderer forskningsprojekter til forbedrede
satellitmålinger og modellering af oceanet og havisen i Ark-
tis, og nye avancerede klimamodelberegninger af klimaet og
Grønlands Indlandsis. Vidensopbygningen understøttes af
DMI’s lange meteorologiske dataserier, som indsamles via
DMI’s observationsnetværk i Grønland og ved DMI’s vinter-
havisobservatorium i Qaanaaq. I juni 2020 frisatte DMI sine
meteorologiske observationsdata for Grønland, som nu er
gratis og lettilgængelige for alle, så data kan understøtte grøn
omstilling, innovation og vækst i Grønland. Klimadata og
prognosedata for Grønland følger i henholdsvis 2021 og 2022.
Derudover understøtter DMI videnopbygningen om arktiske
klimaændringer ved at udvikle og analysere klimatidsserier
baseret på satellitmålinger. Observationerne bruges til lang-
sigtede undersøgelser af klimaforandringernes effekter i og
omkring Grønland og ved Færøerne. DMI deltager desuden
i den største arktiske forskningsekspedition nogensinde,
MOSAiC (Multidisciplinary drifting Observation for the
Study of Arctic Climate), med deltagelse af over 300 forskere
fra 20 lande. I MOSAiC forsker DMI i satellitmålinger af
havis og sne, og hvordan man gør disse målinger mere præci-
se, til gavn for både vejrprognoser og viden om klimaforan-
dringer. Tilmed monitorerer DMI det arktiske ozonlag i for-
bindelse med de danske forpligtelser under Montreal-proto-
kollen om ozonnedbrydende stoffer, og i regi af NCKF for-
skes i sammenhængen mellem ozonlag og klimaforandrin-
ger.
På forskningsreserven blev der i 2020 afsat bevilling til
PROMICE (Program for Monitoring of the Greenland Ice
Sheet) forankret ved GEUS. PROMICE overvåger afsmeltnin-
gen langs randen af Grønlands Indlandsis ved hjælp af måle-
stationer på isen og satellitobservationer. GEUS forventes i
2021 at overtage og videreføre det amerikanske Greenland
Climate Network (GC-Net) og drive dette sammen med
PROMICE. GC-Net er et netværk af målestationer på den in-
dre del af Indlandsisen, som blev etableret for ca. 30 år siden
som led i NASA/NSF’s klimaforskningsprogram. I samspil
mellem GC-Net og PROMICE er det muligt at måle, hvor me-
get sne der falder på Indlandsisens midte til at balancere ta-
bet fra afsmeltning og isbjerge, og dermed opstille en samlet
massebalance for den grønlandske Indlandsis. GEUS’ overta-
gelse af GC-Net vil sikre, at der fortsat tilvejebringes data og
viden, så planlægning og indsats i forhold til klimaforandrin-
ger og klimatilpasning kan foretages på det bedst mulige
grundlag. Overvågningen af Grønlands Indlandsis bidrager
til FN’s klimapanels (IPCC) og Arktisk Råds vurderinger af
klimaforandringerne i Arktis.
Kongeriget bidrager derudover fortsat aktivt til Arktisk
Råds ekspertgruppe om metan- og sodreducerende tiltag, der
er videreført under det islandske formandskab for Arktisk
Råd. Ekspertgruppen udgiver hvert andet år en statusrapport
med tilhørende opfordringer til reducerende tiltag. Den sene-
ste rapport udkom i maj 2019.
3.5 Miljø- og klimastøtte til Arktis
(den tidligere DANCEA-ordning)
Miljø- og Fødevareministeriet (Miljøstyrelsen) administrerer
en særbevilling til monitering af miljø og naturforhold i Kon-
gerigets del af Arktis. Tilsvarende administrerer Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet en særbevilling til monite-
ring af klimaforhold i Kongerigets del af Arktis. Støtteordnin-
gerne er et bærende og samlende element for Kongerigets in-
ternationale arktiske klima-, miljø- og naturbeskyttelsessam-
arbejde i Arktisk Råd. Miljøstøtte til Arktis understøtter dels
Kongerigets indsats under det arktiske moniteringsprogram,
AMAP vedr. global forurening af svært nedbrydelige organi-
ske miljøgifte (POP’er), tungmetaller, plast og mikroplast, ra-
dioaktivitet, sod, m.m., dels Kongerigets indsats under
Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme (CBMP)
– begge i regi af Arktisk Råd. Der gives støtte til formidling af
nye målinger og ny viden om klimaændringerne i Arktis gen-
nem hjemmesiden »Polarportalen«. De to ministerier finan-
sierer i fælleskab et større langsigtet tværfagligt og tværinsti-
tutionelt overvågningsprogram ’Greenland Ecosystem Moni-
toring’ (GEM) af klimaændringernes påvirkning af økosyste-
mer i udvalgte afgrænsede lokaliteter i Grønland. Endelig fi-
nansierer Miljøstøtte til Arktis også en stor del af Kongerigets
videnopbygning om miljø- og naturforhold i den arktiske del
af Kongeriget til brug for Danmark, Grønland og Færøerne
samt bidrag til rigsfælleskabets globale og regionale miljøar-
bejde.
3.6 Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de for-
pligtelser, der følger af internationale aftaler, som er binden-
de for Kongeriget.
i) Miljøsamarbejdet i Arktisk Råd
Gennem arbejdet i AMAP-arbejdsgruppen under Arktisk
Råd bidrager Kongeriget med viden om miljø- og klimaæn-
dringer i Grønland og Færøerne, herunder global forurening
af svært nedbrydelige organiske miljøgifte (POP’er), tungme-
taller, plast og mikroplast, radioaktivitet og sod. Niveauer og
effekter af POP’er og tungmetaller overvåges i befolkningen
og i de marine dyr, hvor ny viden bl.a. bidrager til forståelse
af stoffernes sundhedspåvirkning af især gravide og børn.
Desuden måles niveauer af den globale forurening i luften,
som indgår i globale transportmodeller. Data bidrager til en
styrket regulering af bl.a. Minamatakonventionen om udfas-
ning af menneskeskabt kviksølv og Stockholmkonventionen,
som omhandler udfasning af både gamle og nye POP-forbin-
delser.
6
I samarbejde med Canada leder Kongeriget det arktiske
arbejde om nye videnskabelige rapporter om henholdsvis
den arktiske befolknings sundhed i forhold til forurening af
den marine kost samt forureningen i Arktis med kviksølv.
Kongeriget leder også et arbejde om klimaændringer relateret
til svært nedbrydelige stoffer i Arktis. Desuden udarbejdes
en opdateret videnskabelig rapport om sodforureningen i
Arktis. Endelig deltager Kongeriget i udarbejdelsen af moni-
teringsguidelines og et moniteringsprogram for plast og mi-
kroplast i Arktis. Samarbejdet om beskyttelse af havmiljøet er
centreret i arbejdsgruppen PAME. I regi af PAME er der udar-
bejdet en vejledning til implementering af en økosystembase-
ret tilgang til forvaltning af arktiske marine økosystemer. Der
har været afholdt flere workshops og konferencer, der har bi-
draget til at sætte fokus på, hvordan implementering af øko-
systembaseret forvaltning i Arktis kan ske. En prioritet for
det islandske formandskab er marint affald, og PAME har
igangsat udarbejdelsen af en regional handlingsplan om ma-
rint affald i Arktis, som suppleres af moniteringsprogram-
met, med fokus på marint affald transporteret fra andre regi-
oner ind i Arktis og på den lokale forurening af marint affald.
Kongeriet er co-lead på at udarbejde den regionale hand-
lingsplan om marint affald.
ii) Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd
Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i biodiver-
sitetsarbejdsgruppen, CAFF. Grønland er delegationsleder på
vegne af Kongeriget Danmark. I 2023-2025 vil Kongeriget
skulle varetage formandskabet for denne arbejdsgruppe.
Arbejdet i CAFF leverer input til Kongerigets arbejde i glo-
bale fora for naturbeskyttelse. Kongeriget har fokus på opføl-
gning og implementering af rapporten »Actions for Arctic
Biodiversity 2013-2021: Implementing the recommendations
of the Arctic Biodiversity Assessment (ABA)«. Ligeledes le-
der Kongeriget fortsat CAFF’s Circumpolar Biodiversity Mo-
nitoring Programme (CBMP) sammen med USA. I 2019 ud-
gav CAFF/CBMP ligeledes en moniteringsplan for kystzo-
nen i Arktis. Grønland var i 2019 vært for en workshop med
deltagelse af eksperter og forvaltere fra de arktiske lande og
oprindelige folks organisationer, som havde til formål at dis-
kutere fokusområder for den fremtidige overvågning og
afrapportering for den marine biodiversitet og de tilhørende
økosystemer. Kongeriget indgår endvidere i tiltag om inddra-
gelse af unge i naturspørgsmål, indsats mod invasive arter
samt at tænke biodiversitets-spørgsmål ind i industriaktivite-
ter.
iii) Beskyttelse af miljø og havmiljø
Kongeriget er omfattet af Biodiversitetskonventionen (CBD)
og arbejdet i Arktisk Råd med monitering af biodiversiteten
understøtter arbejdet under CBD. Parterne til konventionen
skal vedtage nye globale naturmål og rammen for arbejdet
(post 2020-rammen) på den 15. partskonference (COP15) i
Kina forventeligt i efteråret 2021 afhængigt af COVID-19-si-
tuationen. I den forbindelse arbejder Kongeriget for, at frem-
tidige mål styrker implementering af konventionens vision
for 2050 og FN’s verdensmål, og at målene er realistiske at nå.
Desuden skal nye mål bygge på bredt anerkendt viden, f.eks.
rapporter fra FN’s naturpanel IPBES (Intergovernmental
Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Ser-
vices) og særrapporten fra IPCC om hav og is i et forandret
klima, der understregede vigtigheden af, at havmiljøet ind-
drages i klimadiskussionerne.
I regi af CBD arbejder Kongeriget for fuld og effektiv ind-
dragelse af oprindelige folk og lokalsamfund herunder deres
videnssystemer, samt at dette skal ske i overensstemmelse
med oprindelige folks frivillige, informerede og forudgående
samtykke. I regi af CBD pågår ligeledes arbejdet med identifi-
kationen af »økologisk eller biologisk signifikante havområ-
der«. CBD og OSPAR afholdt en workshop i september 2019
for at beskrive områder, der opfylder kriterierne for økolo-
gisk eller biologisk vigtige havområder Nordøstatlanten.
Kongeriget deltager i arbejdet med at udarbejde OSPAR’s
kommende strategi for Nordøstatlanten og en statusrapport
for havmiljøets tilstand, der også vil dække den østlige del af
farvandet omkring Grønland.
Kongeriget indgår endvidere i FN’s arbejde med en juri-
disk bindende tillægsaftale til Havretskonventionen om be-
skyttelse og bæredygtig udnyttelse af marin biodiversitet
uden for national jurisdiktion BBNJ (Biodiversity Beyond Na-
tional Jurisdiction). Arbejdet med tillægskonventionen er
særligt begrundet i, at der har vist sig et behov for at imple-
mentere og operationalisere Havretskonventionens bestem-
melser ift. biodiversitet i områder uden for national jurisdik-
tion. Første session af FN-forhandlingerne blev afholdt i sep-
tember 2018, andet møde i foråret 2019 og tredje møde i
august 2019. På grund af COVID-19 blev den fjerde session
udskudt til primo 2021, idet en endelig dato endnu ikke er
fastlagt. En fremtidig tillægskonvention forventes at indehol-
de elementer i forhold til områdebaserede forvaltningsred-
skaber, herunder beskyttede områder, miljøkonsekvensvur-
deringer, kapacitetsopbygning og overførsel af marinetekno-
logi samt marine genetiske ressourcer (f.eks. enzymer, mikro-
ber og små organismer), inklusiv spørgsmål om deling af go-
der herfra. Kongeriget har væsentlige interesser i, at der fast-
sættes regler om langsigtet beskyttelse samt bæredygtig ud-
nyttelse af biodiversitet og relaterede økosystemer. Samtidig
har Kongeriget særlige interesser i at sikre nationale interes-
ser om erhvervsmæssig brug af havene og muligheden for
energi- og råstofindvinding i relation til kontinentalsoklerne
omkring Færøerne og Grønland. Endelig har Kongeriget
Danmark en væsentlig interesse i, at der i BBNJ-aftalen tages
højde for kyststaters (»adjacent coastal states«) særlige rettig-
heder og interesser, at oprindelige folk og lokalsamfund samt
deres viden inddrages, og at BBNJ-aftalen ikke underminerer
eksisterende relevante organisationer eller sektorbaserede or-
ganisationers mandater.
3.7 Kontinentalsokkelprojektet
Under henvisning til FN’s havretskonvention fra 1982 har
Kongeriget Danmark i perioden fra 2009 til 2014 indleveret
dokumentation (delsubmissioner) til FN’s Kommission for
Kontinentalsoklens grænser (CLCS) om en udvidelse af kon-
tinentalsoklen i fem områder. De fem områder fordeler sig
med to ved Færøerne og tre ved Grønland, og de bliver be-
handlet enkeltvis af CLCS. Kontinentalsokkelprojektet har
haft til opgave at identificere de områder, hvor krav om ret-
ten til nye havbundsområder kan fremsættes. Projektet blev
igangsat i 2002 i et samarbejde mellem Danmark, Færøerne
og Grønland. Efter indlevering af den sidste delsubmission i
2014, der omfatter området med Nordpolen, har opgaven
været et løbende beredskab til de konsultationer, der kom-
mer, når CLCS vil behandle de enkelte delsubmissioner. Når
konsultationerne med CLCS er afsluttet, vil CLCS fremkom-
me med sine anbefalinger vedr. den ydre grænse for de re-
spektive landes adkomst til kontinentalsoklen.
7
CLCS gav i 2014 sin anbefaling vedr. delsubmissionen
nord for Færøerne. Kongerigets kontinentalsokkel overlap-
per i dette område med sokler fra hhv. Norge og Island.
Efter forhandlinger undertegnede parterne i Stockholm den
30. oktober 2019 delingsaftaler vedrørende området. Det er
vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen i CLCS af de
resterende delsubmissioner vil være tilendebragt. Det vurde-
res, at området i Det Arktiske Ocean, hvor der er overlappen-
de krav fra både Kongeriget, Canada, Norge og Rusland, vil
blive det sidste af Kongerigets områder, der får en anbefaling
fra CLCS.
Såfremt der efter CLCS’ anbefalinger stadig eksisterer
overlappende krav til nabolande, vil den endelige afgræns-
ning være genstand for politiske forhandlinger mellem disse
lande. Kongeriget Danmark lægger – helt i tråd med Ilulissat-
erklæringen – stor vægt på dialog og direkte forhandlinger
mellem samtlige relevante stater, herunder Rusland, både i
forhold til tekniske geofaglige spørgsmål samt i forhold til
spørgsmål vedr. afgrænsning af overlappende sokkelkrav.
Norge er således vært for en geofaglig workshop i 2020, den
såkaldte Arctic Ocean Workshop, hvor en række af disse
spørgsmål bliver drøftet mellem de fem kyststater i Det Ark-
tiske Ocean.
3.8 Grænsedragning mellem Grønland og Canada
For at skabe yderligere fremgang i spørgsmål om grænse-
dragning mv. i farvandene mellem Canada og Grønland etab-
lerede Udenrigsministeriet sammen med Naalakkersuisut og
Canadas regering i forbindelse med fejringen af 10-året for
Ilulissat-erklæringen en fælles arbejdsgruppe. Arbejdsgrup-
pen vil komme med anbefalinger til at løse udestående græn-
sespørgsmål mellem landene. Dette inkluderer bl.a. suveræ-
nitet over Hans Ø/Tartupaluk og den maritime grænsedrag-
ning i Lincoln Sea. Arbejdsgruppen har afholdt en række mø-
der, herunder i St. Petersborg, Ottawa og København, og ar-
bejdet skrider planmæssigt frem. Etableringen af arbejds-
gruppen er ligeledes et eksempel på villighed til at finde løs-
ninger på overlappende territoriale krav i Ilulissat-erklærin-
gens ånd.
3.9 Søfart og sejladssikkerhed
Havisens afsmeltning åbner for nye og kortere sejlruter og en
potentielt øget skibstrafik i Arktis, men arktisk sejlads vil
fortsat komme til at foregå under krævende forhold. Derfor
arbejdes der for et højt niveau af sikkerhed og miljøbeskyttel-
se. I FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO) arbejdes
der med et forbud mod at anvende tungt brændstof (Heavy
Fuel Oil, HFO) i Arktis. I 2017 blev der igangsat en proces,
der skal reducere risikoen ved brug og transport af tungt
brændstof i Arktis. På den baggrund er to konkrete tiltag
kvalificeret og analyseret: 1) et egentligt forbud mod brug og
transport af tungt brændstof som skibsbrændstof i Arktis, og
2) retningslinjer for at forebygge oliespild som følge af brug
og transport af tungt brændstof som skibsbrændstof i Arktis.
Det blev desuden besluttet at gennemføre en analyse, der
specielt skal kortlægge konsekvenserne for arktiske samfund
af et forbud mod brug og transport af tungt brændstof som
skibsbrændstof i Arktis. Brug og transport af tung olie er alle-
rede forbudt i Antarktis. Et forbud forventes vedtaget af
IMO’s Miljøkomite i 2021. Naalakkersuisut og Danmark støt-
ter et forbud mod HFO i Arktis.
Den 1. januar 2017 trådte den såkaldte Polarkode i kraft,
som vedtaget i IMO under FN. Den er gradvist implemente-
ret frem mod 2020. Dette vil skærpe sikkerheden ved arktisk
sejlads, fordi skibe, der ønsker at sejle i polarfarvande, klar-
gøres og certificeres til at kunne efterleve de krav, som Polar-
koden indeholder. I maj 2019 vedtog IMO’s miljøkomité en
international resolution vedr. øget samarbejde mellem skibs-
fart og havne for at reducere emissioner fra skibe. Resolutio-
nen sigter mod et øget frivilligt klimasamarbejde imellem
havne og skibsfarten i Arktis om at nedbringe drivhusgasser-
ne fra skibe.
Grønland deltager i forummet Arctic Offshore Regulators
Forum (AORF), hvor man bl.a. bidrager til og deltager i The
Arctic 2019-project, der har til formål at klarlægge standarder
og retningslinjer i forbindelse med offshore olie- og gasaktivi-
teter i de arktiske lande.
DMI driver en vejrtjeneste i Grønland og står for at varsle
farligt vejr og udarbejde vejrudsigter og farvandsudsigter for
hele Grønland og det omliggende hav. DMI flytter efter pla-
nen vejrtjenesten fra Kangerlussuaq til Arktisk Kommando i
Nuuk i november 2020 for at styrke beredskabsarbejdet i
Grønland. DMI har stort fokus på at styrke den operationelle
overvågning og modellering af havisen i Det Arktiske Ocean
med henblik på at understøtte sikker sejlads. Grundlaget for
varslingen bliver stadig bedre, bl.a. gennem udvikling af fin-
maskede vejrmodeller for vindforholdene i de grønlandske
fjorde. DMI varetager tillige overordnet kortlægning af havi-
sen omkring Grønland og indenskærs iskortlægning om-
kring Kap Farvel. Det har væsentlig betydning for sejladssik-
kerheden. DMI arbejder på at sikre højere kvalitet og regula-
ritet i den satellitdatabaserede iskortlægning, udvikle detek-
tering af isbjerge ved hjælp af machine learning og lave pro-
gnoser for isens udvikling, som på sigt kan bidrage til en po-
tentiel udvidelse af istjenesten. DMI deltager aktivt i EU’s
jordobservationsprogram, Copernicus, som understøtter bru-
gen af satellitdata og modeller i Det Arktiske Ocean. I 2019
omfatter nye initiativer i Copernicus bl.a. højtopløst modelle-
ring af havisen ved Kap Farvel.
Endelig er pålidelige søkort en væsentlig forudsætning for
søfart og sejladssikkerhed i grønlandsk farvand. Geodatasty-
relsen samarbejder med Grønlands Selvstyre om en moderni-
sering og opdatering af de grønlandske søkort og har endvi-
dere fokus på at sikre en bedre udnyttelse af indsamlede dyb-
dedata til både navigation og andre formål.
3.10 Kortlægning samt digital infrastruktur for arktiske
geografiske data
Data og korttjenester samt tilhørende digital infrastruktur
har stor betydning for et samfunds udvikling og udgør et be-
tydningsfuldt bidrag til den grundlæggende indsats for digi-
talisering og udvikling af Arktis. Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering (SDFE) er i gang med en ny kortlægning af
Grønland i det åbne land. Kortlægningen vil bl.a. understøtte
digitalisering af det grønlandske samfund, bedre forvaltning
og forbedret navigation i terrænet samt Forsvarets opgaver
ifm. suverænitetshævdelse. SDFE har i samarbejde med Fin-
land, Island, Sverige, Norge, Canada, Rusland og USA’s kort-
lægningsmyndigheder udviklet en digital infrastruktur for
geografiske data med fokus på at understøtte udbredelsen og
genanvendelsen af data fra den viden om Arktis, der er op-
bygget i Arktisk Råds arbejdsgrupper. Samarbejdet udmøn-
tes bl.a. i Arctic SDI Geoportal, der giver adgang til arktiske
reference- og baggrundskort og tematiske data, herunder en
digital arktisk højdemodel.
SDFE varetager ansvaret for driften af GNET (Grønlands
GNSS (Global Navigation Satellit System) net). GNET består
af 59 målestationer, som sikrer pålidelige geodata bl.a. til
8
brug for en effektiv klimaovervågning, herunder af Indlands-
isens masse og suverænitetshåndhævelse.
3.11 Forskning
Forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk
samarbejde og skaber grundlaget for vigtige politiske beslut-
ninger om bæredygtig udvikling og miljø i Arktis. Naalak-
kersuisut arbejder med en ny forskningsstrategi med henblik
på lancering ultimo 2020.
Som opfølgning på aftalen om fordeling af forskningsre-
serven for 2020 har uddannelses- og forskningsministeren i
august 2020 tilvejebragt et teknisk beslutningsgrundlag mhp.
ny forskningsskibskapacitet til erstatning for DTU’s nuvæ-
rende arktiske forskningsskib DANA IV fra 1983.
i) Forskningsaftalen
De otte arktiske stater samt Grønland og Færøerne under-
skrev i maj 2017 en juridisk bindende aftale om styrket forsk-
ningssamarbejde i og om Arktis. Kongeriget er depositar for
aftalen, der trådte i kraft den 23. maj 2018 i forbindelse med
10-året for Ilulissat-erklæringen. Aftalen skal understøtte
samarbejde og friere bevægelighed for forskere, forsknings-
udstyr m.m. på tværs af den arktiske region, idet forskning
udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk samarbej-
de. Aftalen lægger op til øget samarbejde med ikke-arktiske
stater, som har væsentlige arktiske forskningsaktiviteter. Af-
talens parter har evalueret aftalen ved møder i både 2019 og
2020, hvor der fortsat har været opbakning til arbejdet med
at implementere aftalen på de nationale niveauer. Grundet
COVID-19 blev formatet for mødet i 2020 nedjusteret, men
det forventes, at drøftelserne genoptages, så snart der er mu-
lighed for at opnå stabile rammer.
ii) International arktisk hub
Den internationale arktiske hub (IAH) finansieres i et
fællesskab mellem Danmark og Grønland, og der er fra
dansk side afsat 3 mio. kr. i 2019-2022 og 750.000 kroner fra
Naalakkersuisut. Danmark og Grønland har i 2020 fortsat ar-
bejdet med at implementere en fælles vision for IAH. Der er i
denne forbindelse blevet nedsat en bestyrelse bestående af i
alt otte medlemmer fra henholdsvis Danmark og Grønland.
Formandskabet varetages af Danmark i perioden 2020-2022.
Bestyrelsen for IAH arbejder på at få bemandet et sekretariat,
som forventes etableret ultimo 2020.
iii) Forum for Arktisk Forskning
Forum for Arktisk Forskning (FAF) har siden dets etablering i
2014 fungeret som et centralt organ for arktisk forsknings-
samarbejde med deltagelse af repræsentanter fra alle de cen-
trale forskningsinstitutioner i Danmark, Færøerne og Grøn-
land. Der er fortsat stor opbakning til FAFs arbejde. Som føl-
ge af den fortsatte store opbakning til FAF’s arbejde, er fo-
rummets mandat forlænget til udgangen af 2022. Det seneste
år har FAF bl.a. deltaget i møder med uddannelses- og forsk-
ningsministeren samt udenrigsministeren, i sidstnævnte til-
fælde med fokus på FAF’s indspil til Kongerigets Arktiske
Strategi. Derudover har FAF haft et fortsat fokus på udfor-
dringer og muligheder for finansiering af den arktiske forsk-
ning og i denne forbindelse forberedt en dialog med dele af
forskningsrådssystemet.
iv) UArctic
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samarbejde
mellem universiteter m.fl. i den arktiske region, der støttes
med 3 mio. kr. over finansloven. Bevillingen går dels til drift
af UArctic, til UArctics mobilitetsprogram for studerende,
forskere og undervisere, North2North, dels til konkrete pro-
jekter, som udvælges efter åbent opslag for rigsfællesskabets
medlemmer i UArctic. Ved uddelingen i 2020 modtog
UArctic et reduceret antal ansøgninger, som muligvis skyldes
situationen med COVID-19. På denne baggrund forlængede
UArctic ansøgningsfristen og forventer i lighed med tidligere
år at bevilge midler til tre nye projekter i efteråret 2020.
v) Europæisk samarbejde om arktisk forskning
Uddannelses- og Forskningsministeriet er indgået i et fælles-
europæisk samarbejde om arktisk forskning. Projektet blev
igangsat i juli 2020 og er et større konsortium for arktisk eks-
pertise og infrastruktur og involverer både danske og grøn-
landske forskningsinstitutioner. Formålet er bl.a. at komme
med anbefalinger til Kommissionen om EU's arktiske indsat-
ser og forskningsprioriteringer.
vi) Partnerskab for Rum i Arktis
Uddannelses- og Forskningsministeriet har taget initiativ til,
at der på tværs af faglige temaer inden for rumfart er etable-
ret en række nationale rumpartnerskaber, hvor offentlige og
private aktører samarbejder om forskning, innovation, ud-
dannelse og andre mulige fælles projekter. Partnerskab for
Rum i Arktis samler – og er åbent for – alle vidensinstitutio-
ner, virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer,
tænketanke og andre aktører i rigsfællesskabet, der arbejder i
krydsfeltet mellem Arktis og rumbaserede løsninger. Partner-
skabet har som grundlag for det videre arbejde bl.a. kortlagt
brugere og deres anvendelse af rumbaserede systemer i Ark-
tis, herunder identificeret netværk, værdiskabelse, barrierer
og potentialer ved anvendelse af rumsystemer i Arktis.
Hermed slutter redegørelsen.