Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
sim@sim.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat om forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre,
der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser).
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2019 - 8206
Doknr.
211499
Dato
07-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 15 Bilag 1
Offentligt


Kommenteret høringsnotat
over
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af
straffelovens terrorbestemmelser)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2020 – 14. februar 2020 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Advokatrådet, Amnesty International, Barnets Tarv Nu, byretterne, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Danske Advokater, Danske
Familieadvokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Departementet for
Sociale Anliggender og Justitsområdet (Grønland), Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre,
Familieretshuset, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til
Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Mor, Godfar, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen for børn og forældre, Mandecentret, Mødrehjælpen, Red
Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland,
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Unicef Danmark, Vestre Landsret, VIVE og
Østre Landsret.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Advokatsamfundet, byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Datatilsynet, Departementet
for Sociale Anliggender og Justitsområdet (Grønland), Den Danske Dommerforening,
Familieretshuset, Institut for Menneskerettigheder, LOKK, Mødrehjælpen, Red
Barnet, Retten i Grønland, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Derudover har ministeriet modtaget høringssvar fra Justitia.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Liv Faden
Sagsnr.
2019 - 8206
Doknr.
211499
Dato
07-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 15 Bilag 1
Offentligt
2
Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatsamfundet og byretterne har ikke
ønsket at udtale sig om lovforslaget.
Familieretshuset, Retten i Grønland og Departementet for Sociale
Anliggender og Justitsområdet (Grønland) har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Børnerådet tilslutter sig den foreslåede ændring under forudsætning af, at det
tillægges passende vægt, hvis barnet fremsætter udtrykkeligt ønske om samvær med
den dømte forælder. Mødrehjælpen støtter ligeledes forslaget.
Børns Vilkår vurderer, at i alle tilfælde, hvor barnet har udviklet et sprog, bør der
afholdes en børnesamtale.
Justitia mener, at det efter gældende ret er muligt at fratage en forælder
forældremyndighed m.v., hvis det vurderes at være bedst for barnet, f.eks. i tilfælde
hvor en forælder er dømt for at have begået terror m.v., og at den foreslåede udvidelse
af formodningsreglen derfor er unødvendig.
LOKK ser det som meget positivt, at regeringen ønsker at sikre, at børn i Danmark
ikke vokser op i radikaliserede miljøer. LOKK finder det derfor vigtigt, at den
foreslåede formodningsregel vedtages for at sikre, at det altid er, hvad der er bedst for
barnet, der er i højsædet.
Den Danske Dommerforening påpeger, at der kan opstå situationer, hvor begge
forældre er omfattet af den foreslåede udvidelse af formodningsreglen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Det følger af forældreansvarsloven, at barnet skal inddrages i en sag om
forældreansvar, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, og
at der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets egne synspunkter
alt efter alder og modenhed. Dette gælder også sager omfattet af § 4 a i
forældreansvarsloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
punkt 2.1.2.
Formålet med § 4 a i forældreansvarsloven er at sikre, at der i forældreansvarssager
ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og
beskyttelse altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en forælder, der
er dømt efter de nævnte straffelovsbestemmelser. Bestemmelsen supplerer § 4 i
forældreansvarsloven, hvorefter afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er
bedst for barnet. Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet for § 4 a til også at
omfatte forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser,
således at der ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste sættes over hensynet
til en forælder, der er dømt efter disse straffelovsbestemmelser.
Til bemærkningen fra Dommerforeningen kan det oplyses, at det fremgår af
bemærkningerne til § 4 a i forældreansvarsloven, at undtagelsesbestemmelsen er
relevant, hvis begge forældre er dømt for kriminalitet omfattet af bestemmelsen. Dette
er nu også medtaget i nærværende lovforslag, jf. de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, punkt 2.1.2.
3
2.2. Danmarks internationale forpligtelser
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslaget indebærer et indgreb
i retten til respekt for familielivet, som blandt andet er beskyttet i artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og i artikel 9 i FN’s konvention om
barnets rettigheder, der foreskriver, at børn som udgangspunkt ikke må adskilles fra
deres forældre.
Instituttet anbefaler derfor, at lovforslaget indeholder en redegørelse for forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser. Samtidig påpeger instituttet, at forslaget
indeholder et strafferetligt element, da fratagelse af forældremyndighed m.v. kan virke
som en yderligere straf.
Børns Vilkår påpeger ligeledes, at forslaget kan pålægge forældre en yderligere straf.
Red Barnet anerkender, at grov kriminalitet i form af terrorhandlinger efter en
konkret vurdering kan have betydning for vurderingen af barnets bedste efter
forældreansvarsloven, men Red Barnet frygter, at lovforslaget kan indebære et indgreb
i barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre som sikret ved artikel 8 i
Menneskerettighedskonventionen og artikel 9 i Børnekonventionen. Red Barnet
understreger, at der er en formodning for, at det er bedst for et barn at have kontakt
med sine forældre, og at denne kontakt kun kan afbrydes, hvis det er til barnets
bedste. Samtidig anmoder Red Barnet om, at det præciseres, at det indgår i
vurderingen af barnets bedste, at der er stor forskel på, om der skal træffes afgørelse
om forældremyndighed, samvær eller barnets bopæl. Endelig mener Red Barnet, at
lovforslaget bør indeholde en redegørelse for forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
§ 4 a i forældreansvarsloven indebærer mulighed for indgreb i retten til familieliv, og
med den foreslåede ændring af § 4 a udvides mulighederne for sådanne indgreb til at
omfatte forældre, der er dømt for overtrædelse straffelovens terrorbestemmelser.
Den foreslåede ændring af § 4 a sikrer imidlertid en rimelig balance mellem hensynene
til barnets og til forælderens interesser. Der skal således i sager omfattet af § 4 a
foretages en konkret vurdering af, om det er til barnets bedste at have kontakt med
den pågældende forælder. Ved denne vurdering lægges der vægt på barnets relation til
og interesse i at have kontakt med denne forælder, den nærmere karakter af
forbrydelsen samt den tid, der er forløbet siden forbrydelsen. En dom omfattet af § 4 a
medfører således ikke nødvendigvis, at kontakten mellem barnet og den dømte
forælder afbrydes.
Endvidere skal vurderingen af barnets bedste være baseret på en dybdegående og
tværfaglig børnesagkyndig undersøgelse, og der skal som udgangspunkt også afholdes
en samtale med barnet. Der tages også hensyn til, hvilke forhold efter
forældreansvarsloven den enkelte sag drejer sig om, herunder om der er tale om
placering af forældremyndighed eller barnets bopæl mellem forældrene, eller om der
er tale om mere indgribende indgreb så som afbrydelse af enhver kontakt mellem
barnet og den pågældende forælder.
4
Endelig skal det ved administrationen af § 4 a sikres, at Danmarks forpligtelser i
forhold til barnets bedste og retten til familieliv efter
Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen overholdes.
Det er på denne baggrund Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at indgrebet
ikke går videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål, og at den foreslåede
ordning kan gennemføres inden for rammerne af artikel 8 i
Menneskerettighedskonventionen.
Dette er præciseret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.1.2. Dette
gælder både den gældende bestemmelse i § 4 a og bestemmelsen, som den foreslås
ændret ved nærværende lovforslag.
Når et barns forbindelse med den forælder, der er dømt for forbrydelser, der er
omfattet af § 4 a, afbrydes af hensyn til barnets bedste, er der ikke tale om at pålægge
den pågældende forælder en yderligere straf. Der er tale om civilretlige konsekvenser
af de strafbare handlinger.
Endelig kan det oplyses, at lovforslaget indeholder en redegørelse for Danmarks
internationale forpligtelser efter navnlig Menneskeretskonventionen og
Børnekonventionen. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
punkt 3.
2.3. Lovforslagets anvendelsesområde i forhold til straffeloven
Justitia mener ikke, at den foreslåede ændring af § 4 a i forældreansvarsloven bør
omfatte overtrædelse af § 136, stk. 2, i straffeloven om offentlig billigelse af terror. Det
skyldes, at bestemmelsens anvendelsesområde efter Justitias opfattelse er uklar, og at
det vil være uproportionalt og dermed i strid med Den Europæiske
Menneskeretskonvention at lade straf for overtrædelse af bestemmelsen få betydning
for forældreansvar.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet kvalificerer, på hvilket
grundlag der er en formodning for, at det er bedst for et barn ikke at være sammen
med en forælder, der er dømt for overtrædelse af de omhandlede
straffelovsbestemmelser. Instituttet påpeger særligt, at mange af de omhandlede
bestemmelser er ganske upræcise. Det gælder navnlig straffelovens § 114 e om støtte til
terrorgrupper m.v. og § 114 j om indrejse i forbudsbelagte konfliktområder, der ikke
drejer sig om udførelse af personfarlig kriminalitet. Red Barnet fremsætter
tilsvarende bemærkninger.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Med forslaget styrkes den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering
og ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten
mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, og
deres børn.
Social- og Indenrigsministeriet fastholder, at lovforslaget skal omfatte overtrædelse af
§ 114 e, § 114 j og § 136, stk. 2, i straffeloven, der indeholder forbud mod at yde støtte
til terrorgrupper m.v., forbud mod indrejse og ophold i forbudsbelagte
konfliktområder og forbud mod billigelse af terrorisme.
5
I relation til § 114 e skyldes det, at bestemmelsen bl.a. omfatter støtte til terrorgrupper
i form af rådgivningsbistand, uden at denne rådgivning kan henføres til en bestemt
terrorhandling. Bestemmelsen omfatter således handlinger, der indirekte er rettet
mod at skade andre mennesker.
Et område kan være omfattet af indrejse- og opholdsforbuddet i § 114 j, hvis en gruppe
eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af
terrorbestemmelserne i §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d i straffeloven, er part i en
væbnet konflikt i det pågældende område. Dette forbud gælder ikke for indrejse og
ophold som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste
eller hverv. Endvidere kan der meddeles tilladelse til, at en person indrejser eller
opholder sig i et forbudsbelagt område, hvis indrejsen eller opholdet har et
anerkendelsesværdigt formål. Formålet med § 114 j var at gøre det lettere at straffe
personer, der indrejser eller opholder sig i et konfliktområde for at deltage i en væbnet
konflikt for eksempelvis en terrororganisation. Er det ved dommen lagt til grund, at
dette ikke er tilfældet, finder § 4 a i forældreansvarsloven ikke anvendelse.
Dømmes en forælder for billigelse af terrorisme efter § 136, stk. 2, i straffeloven,
skabes der tvivl om, hvorvidt den pågældende er egnet til at drage omsorg for et barn,
herunder beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme.
Overtrædelse af de omhandlede straffelovsbestemmelser skaber i lighed med de
overtrædelser, der er omfattet af den gældende formodningsregel, tvivl om, hvorvidt
den pågældende forælder er egnet til at drage omsorg for et barn, herunder beskytte
barnet mod radikalisering og ekstremisme, og dermed om det er bedst for barnet at
have kontakt med den pågældende forælder.
Det beror på en konkret vurdering, hvilken betydning en dom, der er omfattet af den
foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a i forældreansvarsven, har for
vurderingen af barnets bedste i relation til barnets kontakt med den dømte forælder.
En dom omfattet af § 4 a medfører således ikke nødvendigvis, at der ikke er kontakt
mellem barnet og den pågældende forælder.
I vurderingen af barnets bedste inddrages også de forhold, der er lagt vægt på i
straffedommen, navnlig grovheden af forbrydelsen, og om der forelå formildende eller
skærpende omstændigheder. I forhold til forældre, der er dømt for overtrædelse af
terrorbestemmelserne, skal der særligt være fokus på, om dommen indeholder
oplysninger m.v., som har betydning for bedømmelsen af forælderens evne til at drage
omsorg for barnet og for risikoen for, at barnet i sin opvækst udsættes for
radikalisering og ekstremisme.
2.4. Aftaler om forældreansvar
Mødrehjælpen rejser en bekymring i forhold til, at lovforslaget alene omfatter sager,
hvor der er uenighed om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Mødrehjælpen
mener, at lovforslaget også bør omfatte forældre, der har indgået en aftale herom.
Dette gælder navnlig aftaler om barnets bopæl og samvær, der indgås i forbindelse
med f.eks. mægling i Familieretshuset.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
6
Forældre har mulighed for at indgå aftaler om barnets bopæl og om samvær uden
involvering af offentlige myndigheder. En sådan aftale kan søges ændret, og i så fald
finder § 4 a i forældreansvarsloven anvendelse. Dette vil også gælde for den foreslåede
udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a.
Med hensyn til aftaler om barnets bopæl og om samvær, som forældre indgår ved
Familieretshusets mellemkomst, kan der være behov for, at Familieretshuset sikrer, at
der er tale om reel enighed mellem forældrene, og at den ene forælder f.eks. ikke har
anvendt vold eller trusler om vold for at tvinge den anden til at indgå aftalen. Anmoder
forældrene Familieretshuset om at udstede et samværsdokument på grundlag af deres
aftale i en situation, hvor det er tydeligt, at aftalen vil være til skade for barnet, f.eks.
fordi der foreligger oplysninger om, at samværsforælderen har udsat barnet for vold,
afslår Familieretshuset at udfærdige et samværsdokument og overvejer, om der er
grundlag for at underrette kommunen efter § 153 i serviceloven.
2.5. Databeskyttelseslovgivningen
Datatilsynet bemærker, at hjemlen til Familieretshusets indhentning af oplysninger
om strafbare forhold, der er omfattet af § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, er
bestemmelsen i lovens § 4 a, stk. 2. Datatilsynet lægger til grund, at ministeriet ved
vedtagelsen af § 4, stk. 2, vurderede, at bestemmelsen falder inden for rammerne af
det nationale råderum.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Efter § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven har Familieretshuset mulighed for at
indhente oplysninger om straffedomme fra Det Centrale Kriminalregister, hvis der
foreligger mistanke om, at en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf m.v. for
kriminalitet omfattet af § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Denne bestemmelse vil
også finde anvendelse på domme, der er omfattet af den foreslåede udvidelse af
anvendelsesområdet for § 4, stk. 1, i forældreansvarsloven.
Denne indhentning af oplysninger er nødvendig for Familieretshusets varetagelse af
opgaver efter forældreansvarsloven og er derfor i overensstemmelse med bl.a. artikel
6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen.
Efter denne bestemmelse er behandling (indhentning og videregivelse) af oplysninger
som de omhandlede lovlig, når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse eller for at beskytte de involverede personers vitale interesser.
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af bestemmelserne herom ved at fastsætte mere præcist
specifikke krav til behandlingen for at sikre lovlig og rimelig behandling. Grundlaget
for denne behandling kan fremgå national ret i de enkelte medlemsstater.
Bestemmelsen i § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven falder inden for rammerne af
dette nationale råderum.


Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund• Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
11.02.2020
J.nr. 3.6.15/amc
Udvidelse af § 4a i forældreansvarsloven
Ændringen udvider § 4a i forældreansvarsloven til også at omfatte forældre, der er dømt efter
visse bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. Det drejer sig blandt andet om terrorisme
og deltagelse i ulovlig gruppe.
Børnerådet kan tilslutte sig den foreslåede ændring under forudsætning af, at der sker en
særskilt vurdering af henholdsvis forældremyndighed, bopæl og samvær. Det skal ske ud fra,
hvad der er til barnets bedste.
Rådet forudsætter, at det i forbindelse med vurdering af barnets bedste tillægges en passende
vægt, hvis barnet fremsætter et udtrykkeligt ønske om samvær. Dette gør sig navnlig
gældende i sager om samvær.
Med venlig hilsen
Mette With Hagensen Lisbeth Sjørup
Formand for Børnerådet Sekretariatschef
-- AKT 216674 -- BILAG 2 -- [ #3 SIM Forældremyndighed bopæl og samvær til terrordømte forældre 200214 amc ] --
-- AKT 227602 -- BILAG 1 -- [ Bilag 4 Høringssvar samlet ] --
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 15 Bilag 1
Offentligt
Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Den 20-01-20
J.nr. 40A-ØL-9-20
Init: sdy
Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til lifa@sim.dk og familieret@sim.dk
Social og Indenrigsministeriet har ved brev af 16. januar 2020 (Sagsnr. 2019-8206) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvars-
loven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse be-
stemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
-- AKT 216674 -- BILAG 3 -- [ 9S002 ] --
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
redbarnet@redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet – for enhver pris
København, 10-02-2020
Høring over forslag til ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven
Sagsnr. 2019 – 8206)
Red Barnet takker for høringsskrivelsen og har følgende kommentarer til ændringsforslaget:
Red Barnet er helt enig i, at der aldrig må være tvivl om, hvorvidt en konkret afgørelse i en sag er truffet
af hensyn til barnet eller af hensyn til den pågældende forælder. Det er hensynet til barnets tarv, der altid
skal komme i første række. Red Barnet anerkender desuden, at det efter en individuel vurdering af bar-
nets tarv kan være afgørende, at forælderen ikke skal have forældreansvar, hvis vedkommende er dømt
efter visse bestemmelser i straffelovens kapitel 12, 13 og 15.
Red Barnet er dog bekymret over lovforslaget af flg. grunde:
Red Barnet frygter, at lovforslaget kan indebære et indgreb i barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine
forældre (BK art. 9, 16; EMRK art, 8) Et barn har ret til familieliv med sine forældre (jf. Børnekonventionen
art. 9), og den ret er helt grundlæggende, fordi den er tæt forbundet med barnets ret til identitet (BRK art.
8,1). Ifølge Børnekonventionen er det således som udgangspunkt i barnets interesse at have kontakt med
begge forældre, fordi en adskillelse kan få meget alvorlige følelses- og udviklingsmæssige konsekvenser
for et barn. Det er kun, hvis barnets ret til forældre er i konflikt med hensynet til barnets tarv, at et barn
skal adskilles fra sine forældre. Det kan for eksempel være, hvis der er tale om misbrug eller vanrøgt af
barnet (BRK art. 9,1). Forældreansvarslovens hovedprincip bygger da også på en formodning om, at det
er bedst for barnet at have kontakt med begge forældre, og at der altid skal foretages en konkret vurde-
ring af barnets tarv i den enkelte sag – helt på linje med Børnekonventionen.
Forældreansvarsloven indeholder i ´supplement´ til bestemmelsen om barnets bedste i §4 en klar for-
modning om, at det er bedst for et barn at blive adskilt fra en forælder, der er idømt ubetinget fængsels-
straf for særlig grov personfarlig kriminalitet (§4a). Denne formodningsregel foreslås nu med lovforslaget
udvidet, så den også omfatter forældre, der er dømt under straffelovens kapitel 12 og 13, der blandt an-
det omfatter deltagelse i terror og deltagelse i ulovlig gruppe. Formodningen kan fraviges, hvis det i en
konkret og dybdegående vurdering findes at være bedst for det enkelte barn. Der er dog tale om en snæ-
ver undtagelse.
Dermed vender §4a udgangspunktet for en vurdering af barnets tarv fra at være en ret til begge forældre
til at være en undtagelsesvis mulighed.
Red Barnet frygter, at der med lovforslaget er risiko for, at barnets ret til begge forældre får for lidt vægt i
afgørelser.
Social – og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
lifa@sim.dk & familieret@sim.dk
-- AKT 216674 -- BILAG 4 -- [ 20.02.14_RB om Forældreansvarsloven ] --
2/3
Det skal derfor sikres, at hensynet til barnets tarv altid er udslagsgivende i beslutninger efter §4a. Det
skal sikres, at der som led i oplysning af en konkret sag som udgangspunkt altid skal afholdes børnesam-
taler, og at barnets eget ønske tillægges passende vægt i samværssager.
Bemærkningerne til lovforslaget inddrager desværre ikke erfaringerne fra praksis efter lovændringerne i
2019, hvor formodningsreglen ift. alvorlig personfaglig kriminalitet blev indført. Red Barnet mener, at erfa-
ringerne fra anvendelsen af den nuværende formodningsregel – bl.a. i hvilke tilfælde der er gjort undta-
gelser, hvordan barnets stemme er blevet inddraget og reflekteret i afgørelserne samt konsekvenserne af
afgørelserne fra et børneperspektiv – kan bidrage til at belyse, hvilken vægt vurderingen af hensynet til
barnets tarv og forældres kompetencer i praksis får, set i forhold til at det kun er undtagelsesvist, at der
kan afviges fra formodningsreglen. Red Barnet opfordrer derfor til, at praksis på området evalueres.
Lovforslaget omfatter terrorhandlinger af alvorlig, men meget forskellig karakter. Det er vigtigt, at der sker
en grundig vurdering af forældreevnen
Begrundelsen for lovforslaget om at udvide den gældende formodningsregel er, at der er tale om handlin-
ger, der direkte eller indirekte er rettet mod at skade personer eller offentlig billigelse heraf. Iflg. Social og
Indenrigsministeriets overvejelser skaber sådanne handlinger tvivl om, hvorvidt den pågældende forælder
er egnet til at drage omsorg for barnet.
Red Barnet bemærker i den sammenhæng:
• Red Barnet anerkender, at grov kriminalitet i form af terrorhandlinger er grund til at foretage en
konkret vurdering af forældres forældrekompetencer. Derfor noterer Red Barnet positivt, at der i
vurderingen af barnets tarv efter forældreansvarsloven som klart udgangspunkt skal foretages en
belysning af forældrenes personlige egenskaber og evne til at drage omsorg for barnet.
• Red Barnet finder ikke, at det i bemærkningerne er godtgjort tilstrækkeligt, at forældre, der er om-
fattet af lovforslaget, som udgangspunkt har utilstrækkelige forældrekompetencer. Derfor mener
Red Barnet, at det bør præciseres, hvordan de enkelte handlinger under straffeloven skaber tvivl
om, hvorvidt den pågældende forælder kan drage omsorg for barnet. Det er tænkeligt, at graden
af radikalisering set i forhold til forældrekompetencer kan være forskellig ift. hvilken terrorhandling
forælderen har begået – for eksempel – hvad hører præcist ind under ’i øvrigt at fremme en
gruppe’ (Straffelovens §114e). Ligesom en høj grad af radikalisering ikke nødvendigvis følger af
at have indrejst og opholdt sig i forbudsbelagte konfliktområder (114j).
Når beslutninger med så stor rækkevidde tages for et barn, er det helt afgørende, at afvejningen
mellem karakteren af den begåede forbrydelse set i sammenhæng med forælderens kompeten-
cer afvejes proportionelt ift. hensynet til barnets tarv– så der ikke sker en forvridning mellem ka-
rakteren af den begåede forbrydelse og barnets tarv (Jf. Institut for Menneskerettigheder, okt.
2018).
• Nogle handlinger har måske fundet sted, mens den dømte var ganske ung eller selv var barn –
og forældre kan ændre holdninger gennem livet. Derfor noterer Red Barnet positivt, at der i op-
lysningen af sagen skal indgå en belysning af den nærmere karakter af forbrydelsen, omstæn-
digheder omkring forbrydelsen samt den tid, der er forløbet siden forbrydelsen. Red Barnet me-
ner, at det bør præciseres, hvordan disse forhold vægtes.
3/3
En vurdering af forældremyndighed, bopæl, samvær og kontakt er selvstændige rettigheder, der hver
især skal tages højde for i en vurdering af barnets tarv. Når barnets tarv vurderes, er der stor forskel på,
om det er forælderens ret til forældremyndighed, barnets bopæl eller barnets samvær med forælderen
eller anden kontakt, der skal tages stilling til. Det kan sagtens tænkes, at det vil være i barnets tarv at
have samvær med en forælder, uden at det vil være godt for barnet at bo hos forælderen. Lovforteksten
bør nuancere dette.
Af ovenstående retssikkerhedsgrunde mener Red Barnet, at lovforslaget burde have omfattet en menne-
skeretlig redegørelse ift. varetagelsen af disse børns rettigheder – særligt ift. Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention og Børnekonventionens bestemmelser.
Red Barnet stiller sig gerne til rådighed i forhold til at uddybe kommentarerne til høringen.
Faglig kontaktperson: Projektkoordinator, Ann Westergaard Nielsen, awn@redbarnet.dk, tlf. 21894937
Med venlig hilsen
Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær
-- AKT 216674 -- BILAG 5 -- [ 40A-VL-008-20 ] --
Til: familieret@sim.dk, lifa@sim.dk
Fra: Henriette Fagerberg Erichsen (hfe@advokatsamfundet.dk)
Titel: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven) (Sagsnr.:
2020 - 3)
Sendt: 21-01-2020 15:41
Bilag: ADVlogo.png;
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Til: Udsendelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forho (dpudsend@sm.dk)
Cc: Liv Faden (lifa@sim.dk), Elsebeth Jensen (eje@sim.dk)
Fra: Lovekspeditionen (publikationer@sim.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)
Sendt: 16-01-2020 14:19
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2019 - 8206
Dato 16.01.2020
-- AKT 216674 -- BILAG 6 -- [ Advokatrådet ] --
MOEDREHJAELPEN.DK / DIR@MOEDREHJAELPEN.DK / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN
MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,
CVR 7298 8515, REG. NR.: 5301 OG KONTONR.: 0000266128
PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE
MARY
Social- og indenrigsministeriet
Att.: Liv Faden
lifa@sim.dk
13. februar 2020
Bemærkninger til udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og
13 i straffeloven)
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
Mødrehjælpen støtter forslaget, og er fuldt enig i, at barnets bedste altid skal være omdrejnings-
punktet for afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-
vær. Dette gælder særligt sager, hvor den ene af forældrene udviser manglende omsorgsevne for
barnet, eller hvor der som følge af tidligere strafferetlige domme er overvejende bekymring for for-
ælderens omsorgsevne for barnet.
Mødrehjælpen er dog samtidig enig i lovforslagets formulering om, at der ved afgørelser af familie-
retlig karakter tages en konkret og dybdegående vurdering af barnets bedste, således barnet ikke
fratages en relation til forælderen, som barnet ønsker, og hvor forælderens tidligere domme ikke har
relevans for relationen til barnet. Som det berøres i lovforslaget, er det her væsentligt at se på tids-
perspektivet, idet kriminalitet, der ligger mange år tilbage – måske fra ungdomsårene – kan være af
mindre betydning for relationen mellem barn og forælder. Denne, ofte vanskelige, vurdering bør
bero på en grundig børnefaglig undersøgelse, som det også fremgår af forslaget.
Et opmærksomhedspunkt for Mødrehjælpen ved lovforslaget er, at det umiddelbart kun finder an-
vendelse i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere er uenige om forældremyndighed for, bo-
pæl for eller samvær med et fælles barn. Blandt forældremyndighedsindehavere, der ophæver sam-
livet, men hvor de indgår frivillige aftaler om bopæl og samvær, er det mindst lige så relevant, at
myndighederne sikrer barnets bedste ved at fratage forældremyndighed, fratage bopæl eller be-
grænse samvær, såfremt aftalens indhold er til skade for barnet.
Mødrehjælpen ser derfor gerne, at lovforslaget også forholder sig til frivilligt indgåede aftaler om for-
ældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Hvis et forældrepar efter brud indgår en frivillig aftale
om de pågældende familieretlige forhold, er relevansen af forældrenes tidligere domme nøjagtig lige
så stor, som hvis sagen ved konflikt afgøres i Familieretshuset eller Familieretten.
Mødrehjælpen er opmærksom på de praktiske udfordringer i at inkludere frivillige aftaler som del af
lovforslaget, idet myndighederne ikke har indsigt i hovedparten af de frivillige aftaler indgået på det
familieretlige område. Dog er Familieretshuset inddraget i en lang række aftaler om samvær og bo-
pæl som rådgiver eller mægler, hvorfor myndigheden her vil kunne intervenere, hvis barnets trivsel
trues af aftalen. Kommunerne har med deres initiativret, jf. lov om familieretshuset, også mulighed
for at intervenere og bringe en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær for det fa-
milieretlige system.
-- AKT 216674 -- BILAG 7 -- [ Bemærkninger til lovforslag om forældreansvarslov (domme for terrorisme mv.) ] --
MOEDREHJAELPEN.DK / DIR@MOEDREHJAELPEN.DK / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN
MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,
CVR 7298 8515, REG. NR.: 4183 OG KONTONR.: 0003182010
PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE
MARY
Opsummerende mener Mødrehjælpen, at myndighederne altid bør forholde sig til et barns trivsel og
udvikling, hvis den ene eller begge forældre er tidligere dømt for alvorlig kriminalitet. Dette gælder
uanset om forældrene er samboende eller ikke-samboende, og om der i sidstnævnte tilfælde er ind-
gået frivillig aftale eller myndighedsafgørelse om de familieretlige forhold omkring barnet. Derfor er
det afgørende, at samarbejdet i disse sager mellem Familieretshuset, Familieretten og kommunerne
fungerer.
Mødrehjælpen står til rådighed for uddybning af ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen
Trine Schaldemose Jacob Holch
Vicedirektør Politisk konsulent
-- AKT 216674 -- BILAG 8 -- [ Børns Vilkår Høringsvar Ændring af forælderansvarsloven ift kap 13 og 14 i straffeloven ] --
2019 - 37584
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældrean-
svarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre,
der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)
Lovændringen giver ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kirsten Rosenkilde Olsen
Kontorchef
Til Social- og Indenrigsministeriet
Dato:
11-02-2020
Direktion
Sagsbehandler:
Sandra Rieder Snitgaard
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
-- AKT 216674 -- BILAG 9 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ] --
Til: lifa@sim.dk
Cc: familieret@sim.dk
Fra: Stig Nørskov-Jensen (snj@Domstol.gl)
Titel: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)
Sendt: 31-01-2020 17:16
Bilag: image002.png; image003.jpg;
Ved e-mail af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om at modtage eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).
Jeg kan i den anledning oplyse, at Retten i Grønland ikke har nogle bemærkninger.
Der henvises til sagsnr. 2019-8206 - dok.nr. 190767.
Stig Nørskov-Jensen
Administrerende dommer
Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland
Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1
Postboks 1220
3900 Nuuk
Oqa./Tlf. (+299) 36 39 20
Mobil. (+299) 55 67 44
snj@domstol.gl
www.domstol.gl
Fra: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sendt: 16. januar 2020 10:20
Til: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <dpudsend@sm.dk>
Cc: Liv Faden <lifa@sim.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
-- AKT 216674 -- BILAG 10 -- [ Hørings svar ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: lifa@sim.dk med kopi til familieret@sim.dk.
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325626
CBA@HUMANR IGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/00241 -2
14. FEBRUAR 2020
H Ø R I N G O M Æ N D R I N G A F
F O R Æ L D R E A N S V A R S L O V E N ( F O R Æ L D R E M Y N D I G H E D ,
B A R N E T S B O P Æ L O G S A M V Æ R F O R F O R Æ L D R E , D E R
E R D Ø M T E F T E R V I S S E B E S T E M M E L S E R I K A P I T E L 1 2
O G 1 3 I S T R A F F E L O V E N )
Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 16. januar 2020
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i
straffeloven).
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
1 SAMMENFATNING
Med udkastet foreslås en udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a.
Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen indføres der ligeledes
en klar formodning om, at det er bedst for barnet, at en forælder, dømt
efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven, ikke har
forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over et barn, og
at barnet ikke har bopæl hos eller samvær med denne forælder. Reglen
vil dog kunne fraviges, hvis det findes at være i barnets tarv (barnets
bedste). Denne undtagelsesmulighed skal anvendes snævert.
Instituttet gentager med henvisning til sit tidligere høringssvar vedr.
udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven
(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er
dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet),1
at lovudkastet indebærer et
1
Høringssvar af 24. oktober 2018, kan tilgås her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/10_oktober_18/26
-10-
2018_2_hoeringssvar_over_udkast_til_lov_om_aendring_af_foraeldrea
nsvar._.pdf
-- AKT 216674 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Foræ… --
2/6
indgreb i retten til respekt for familielivet, som blandt andet er
beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
og Børnekonventionens artikel 9, som foreskriver, at børn som
udgangspunkt ikke må adskilles fra deres forældre.
Det er instituttets vurdering, at den foreslåede udvidelse efter
omstændighederne, har et pønalt element, der kan forvride
proportionalitetsafvejningen og skabe en alvorlig risiko for, at der ikke
sker en konkret hensynsafvejning mellem karakteren af den begåede
forbrydelse og barnets tarv. Instituttet bemærker, at reglerne i
forældreansvarsloven allerede i dag fastslår, at alle afgørelser efter
loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
• Instituttet anbefaler, at den foreslåede udvidelse af
forældreansvarslovens § 4 a, hvorefter der indføres en klar
formodning imod, at en forælder, der er dømt efter visse
bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven, er egnet til at
have forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt,
ikke vedtages.
2 DEN FORESLÅEDE ORDNING
Med udkastet foreslås en udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a med
henblik på at sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede
miljøer, hvilket regeringen præsenterede den 16. januar 2020.2
Det foreslås, at formodningsreglen i § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven
udvides til også at omfatte straf efter visse bestemmelser i kapitel 12 og
13 i straffeloven. Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet
i forældreansvarsloven § 4, stk. 1, indføres en klar formodning for, at
det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget
fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter
efter §§ 68-70 i straffeloven, ikke har forældremyndigheden eller del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos
eller samvær eller anden kontakt med denne forælder.
Den foreslåede udvidelse af formodningsreglen vil, ligesom den
gældende formodningsregel, helt undtagelsesvist ikke finde
anvendelse, hvis det efter en konkret og dybdegående vurdering findes
at være det bedste for det enkelte barn at have kontakt med den
dømte forælder trods straffedommen.
Bestemmelsen udvides til at finde anvendelse, hvis forælderen er dømt
efter: forbud mod tilslutning til fjendtlig væbnet styrke i udlandet, som
kæmper mod den danske stat (straffelovens § 101 a), forbud mod at
begå terrorisme (straffelovens § 114), forbud mod at begå
2
Regeringens udspil kan tilgås her:
https://www.regeringen.dk/nyheder/fremmedkrigere/
3/6
terrorlignende handlinger omfattet af internationale konventioner
(straffelovens § 114 a), om forbud mod at yde økonomisk støtte til
terrorisme m.v. (straffelovens § 114 b), forbud mod hvervning til at
begå terrorisme m.v. (straffelovens § 114 c), forbud mod oplæring til at
begå terrorisme m.v. (straffelovens § 114 d), forbud mod at yde støtte
til terrorgrupper m.v. (straffelovens § 114 e), forbud mod at deltage i
eller yde væsentlig økonomisk eller anden støtte til grupper m.v., der
har til hensigt ved vold f.eks. at fremkalde forstyrrelse af
samfundsordenen (straffelovens § 114 f), forbud mod at deltage i
ulovlig militær organisation eller gruppe (straffelovens § 114 g), forbud
mod spredning af masseødelæggelsesvåben (straffelovens § 114 h),
forbud mod at modtage økonomisk støtte fra en terrororganisation
(straffelovens § 114), forbud mod indrejse og ophold i forbudsbelagte
konfliktområder (straffelovens § 114 j) (straffelovens § 136, stk. 2) om
forbud mod offentlig billigelse af forbrydelser omfattet af kapitel 12
eller 13 i straffeloven.
3 MENNESKERETTEN
Instituttet skal supplerende bemærke til den menneskeretlige
redegørelse i høringssvaret af 24. oktober 2018, og herunder til
redegørelsen af praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol til artikel 8 om retten til respekt for
familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sagen Gnahoré mod
Frankrig udtrykt, at ’det er tydeligt, at det ligeledes er i bar ets
interesse, at båndet til familien opretholdes, undtagen i tilfælde, hvor
familien har vist sig at være særdeles uegnet, da det at afskære disse
bånd betyder at afskære et barn fra dets rødder. Det følger heraf, at
barnets interesse dikterer, at familiebånd kun kan afbrydes i meget
ekstraordinære situationer, og at alt skal gøres for at bevare personlige
forhold og, hvis og når det er relevant, for at 'genopbygge' familien’.3
I
den forbindelse har domstolen i sagen Jansen mod Norge udtalt, at det
er bydende nødvendigt at overveje langtidsvirkningerne af en
permanent adskillelse fra en forælder kan have for barnet.4
Ligeledes indeholder FN’s Ko ve tio o Bar ets Rettigheder
(Børnekonventionen) artikel 9, stk. 1, en stærk menneskeretlig
forpligtelse, som ’skal sikre, at bar et ikke adskilles fra si e forældre
mod deres vilje, undtagen når (..) en sådan adskillelse er nødvendig af
he sy til bar ets tarv’. Bestemmelsen giver efter dens ordlyd to
3
Gnahoré mod Frankrig, sagsnummer: 40031/98 af 19. september
2000, præmis 59.
4
Jansen mod Norge, sagsnummer: 2822/16 af 6. december 2018,
præmis 104.
4/6
eksempler på, hvornår det kan være nødvendigt at adskille børn fra
deres forældre, henholdsvis ved forældres misbrug eller vanrøgt af
barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning
om barnets bopæl. I tillæg har Børnekomitéen i sin generelle
kommentar nr. 12 om barnets tarv, vejledende udtrykt, at adskillelse
kun bør finde sted som en sidste udvej, for eksempel hvis barnet er i
overhængende risiko for skade eller hvis nødvendigt.5
4 INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
4.1 Redegørelse for menneskeretlige forpligtelser
I modsætning til udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven
(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er
dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) fra 2018, er der i
nærværende udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i
straffeloven) ikke redegjort for Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
Instituttet bemærker, at Børne- og Socialministeriet i sin redegørelse
vedrørende ændringen af forældreansvarslovens § 4 a i 2018
vurderede, at indgrebet ikke gik videre end nødvendigt for at opnå det
tilsigtede formål. Begrundelsen var, at den foreslåede ordning kunne
gennemføres inden for rammerne af artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, blandt andet med henvisning til, at
ordningen var begrænset til alvorlig personfarlig kriminalitet.6
Instituttet bemærker, at udkastet indebærer et indgreb i retten til
respekt for familielivet, som blandt andet er beskyttet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Børnekonventionens
artikel 9, som foreskriver at børn som udgangspunkt ikke må adskilles
fra deres forældre.
• Instituttet anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet redegør
for forholdet til Danmarks internationale forpligtelser i forhold
til, hvordan udvidelsen af forældreansvarslovens § 4 a sikrer
overholdelse af disse forpligtelser.
4.2 Kvalificering af forældrenes egnethedsvurdering
Det fremgår af bemærkningerne til udkastets § 1, at begrundelsen for
udvidelsen er, at de ovennævnte omhandlede handlinger efter
5
Børnekomitéens generelle kommentar nr. 12, CRC/C/GC/12, præmis
61, er tilgængelig her:
https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/Downloa
d.aspx?symbolno=CRC%2fC%2fGC%2f14&Lang=en
6
S. 13
5/6
straffelovens kapitel 12 og 13, skaber tvivl om, hvorvidt den
pågældende forælder er egnet til at drage omsorg for et barn, og
dermed om det er bedst for barnet at have kontakt med pågældende.
Instituttet bemærker, at der med den foreslåede udvidelse af
forældreansvarslovens § 4 a er tale om et særdeles alvorligt indgreb i
artikel 8 og retten til familieliv, der kræver tungtvejende konkrete
saglige grunde i hver enkel sag. En lovgivningsmæssig klar
formodningsregel ændrer ikke ved, at myndighederne i hver enkelt sag i
forhold til en vurdering af indgrebet efter artikel 8 skal begrunde, om
indgrebet konkret er nødvendigt og proportionalt.
Det springende punkt er, efter instituttets opfattelse, at formålet er at
sikre, at barnets tarv reelt varetages. Den foreslåede udvidelse af
forældreansvarslovens § 4 a er udtryk for en forvridning af
udgangspunktet i både forældreansvarsloven, Børnekonventionens
artikel 9 og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
hvorefter der er en klar formodning om, at det er bedst for barnet ikke
adskille det fra dets forældre.
Det er vanskeligt at se, at formålet – at sikre, at der ikke opstår tvivl om
muligheden for at beskytte barnet og forpligtelsen til at sætte barnets
bedste højest i sager efter forældreansvarsloven – varetages ved
udvidelsen af formodningsreglen i forældreansvarslovens § 4 a, når
undtagelsen skal anvendes restriktivt.
Mange af de medtagne bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven
som den foreslåede udvidelse omfatter, er ganske upræcise, såsom
straffelovens § 114 e, om i 'øvrigt at fremme' terrorisme eller § 114 J,
om indrejse og ophold i forbudt område. Efter disse bestemmelser har
gerningsmanden ikke nødvendigvis en direkte intention om udførelse af
alvorlig personfarlig kriminalitet, endsige udvist en kriminel adfærd som
retter sig mod barnet. Derudover medfører en domfældelse efter disse
delikter ikke nødvendigvis til lange ubetingede domme - modsat de
delikter, der er omfattet af den eksisterende § 4 a - som alle vedrører
alvorlig personfarlig kriminalitet - og som (næsten) alle vil føre til
langvarige ubetingede domme.
• Instituttet anbefaler, at ministeriet i bemærkningerne og i lighed
med bemærkningerne til forældreansvarslovens § 4,7
kvalificerer på hvilket grundlag formodningen består.
7
Bemærkningerne til nr. 3, side 63, der kan tilgås her:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l91/20181_l91_som
_fremsat.pdf
6/6
• Instituttet anbefaler, at ministeriet, navnlig ikke udvider
forældreansvarsloven § 4 a til at omfatte straffelovens § 114 e
og 114 j.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2019 - 8206.
Med venlig hilsen
Christoffer Badse
AFDEL INGSL EDER
Til: lifa@sim.dk
Cc: trif@nanoq.gl (Trine Foldager), familieret@sim.dk
Fra: Uffe Jensen (ufje@nanoq.gl)
Titel: Frist 14/02-20: Høring over udkast til forslag om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven) (Nanoq -
ID nr.: 13043744)
Sendt: 14-02-2020 15:52
Departementet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag, der umiddelbart ikke gælder
for Grønland.
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Best regards
Uffe V. Jensen
Fuldmægtigi
Fuldmægtig
Head of section
Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet
Ministry of Social Affairs and Justice
P.O. Box xx . 3900 Nuuk
Oq./Tel.: +299 34 5000
ufje@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
-- AKT 216674 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar ] --
J.nr. 2020-11-0345
Dok.nr. 173717
Sagsbehandler
Pernille Ørum Walther
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til: lifa@sim.dk
Cc.: famileret@sim.dk; jm@jm.dk
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel
12 og 13 i straffeloven)
Ved brev af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger:
1. Efter udkastets § 1 foreslås anvendelsesområdet for formodningsreglen i forældreansvars-
lovens § 4 a, stk. 1, udvidet til at omfatte yderligere straffelovsovertrædelser, herunder straf-
febestemmelser om terrorisme og forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
Ændringen vil medføre, at i sager efter forældreansvarsloven, hvor der er mistanke om, at en
forælder er idømt ubetinget fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende ka-
rakter efter §§ 68-70 i straffeloven efter de straffelovsbestemmelser, der er omfattet af den fo-
reslåede udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, skal dette
forhold undersøges i forbindelse med behandlingen af sagen. Familieretshuset varetager op-
lysningen af sagen efter §§ 26 og 32 i Familieretshusloven.
Det fremgår af s. 8 i de almindelige lovbemærkninger til nærværende lovforslag, at indhent-
ning af oplysninger er nødvendig for Familieretshusets varetagelse af opgaver efter forældre-
ansvarsloven, og findes derfor at være i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 10,
i databeskyttelsesforordningen1 samt § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, i databeskyttelsesloven2.
Datatilsynet bemærker, at det følger af forældreansvarslovens § 4 a, stk. 2, at Familieretshu-
set under visse betingelser kan indhente relevante oplysninger om strafbare forhold fra Det
Centrale Kriminalregister:
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-
nerel forordning om databeskyttelse).
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
23. januar 2020
-- AKT 216674 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar ] --
Side 2 af 3
Stk. 2. Familieretshuset kan, hvis der foreligger mistanke om, at en part er idømt ubetin-
get fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet om-
fattet af stk. 1, indhente oplysninger herom fra Det Centrale Kriminalregister.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med vedtagelse af lov om ændring af forældreansvars-
loven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for visse for-
mer for kriminalitet af grovere karakter) den 28. februar 2019. Følgende fremgår af de særlige
lovbemærkninger til lovforslagets § 1:
”Det foreslås med § 4 a, stk. 2, at Familieretshuset kan indhente oplysninger om en part
fra Kriminalregisteret, hvis der foreligger mistanke om, at parten er idømt ubetinget
fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse skabes hjemmel til, at Familieretshuset kan indhente
oplysninger fra Kriminalregisteret i sager, hvor der er mistanke om, at en part er idømt
ubetinget fængsel eller en anden retsfølge for kriminalitet omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i § 4 a, stk. 1. Hjemmel til Kriminalregisterets videregivelse af oplysningerne
vil blive etableret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling
af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) i forbindelse med
ikrafttræden af lovforslaget. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 2.3.1. i de alminde-
lige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, giver hjemmel til indhentning af relevante op-
lysninger fra både afgørelsesdelen og efterforskningsdelen af Kriminalregisteret.
Det er et krav for indhentning af oplysninger med hjemmel i den foreslåede bestemmelse,
at der foreligger en mistanke om, at parten er idømt ubetinget fængselsstraf eller en an-
den retsfølge efter §§ 68-80 i straffeloven for kriminalitet, der er omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse i § 4 a, stk. 1. Mistanken vil i de fleste tilfælde basere sig på udtalelser
fra den anden part i sagen. Mistanken kan dog også bygge på oplysninger, som Familie-
retshuset under behandlingen af sagen har indhentet fra andre myndigheder, herunder de
sociale myndigheder i kommunen.
Indhentningen af oplysninger fra Kriminalregisteret vil ske i overensstemmelse med data-
beskyttelseslovgivningen, idet indhentningen har hjemmel i national ret som foreskrevet i
artikel 6, stk. 3, litra b, i databeskyttelsesforordningen, i § 4 a, stk. 2, i forældreansvarslo-
ven, og er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvar-
lige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforordningen, og for varetagelsen af Fa-
milieretshusets opgaver, jf. § 8, stk. 1, i databeskyttelsesloven. Familieretshusets indhent-
ning af oplysninger og behandling af disse skal ske under overholdelse af artikel 10 i da-
tabeskyttelsesforordningen.”
2. Datatilsynet bemærker, at enhver behandling, herunder indhentning og videregivelse, af
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen skal have hjemmel i databeskyt-
telsesforordningen, databeskyttelsesloven eller særregler fastsat inden for rammerne af data-
beskyttelsesforordningen.
Datatilsynet noterer sig, at Social- og Indenrigsministeriet har vurderet, at Familieretshusets
indhentelse af oplysning om strafbare forhold efter den foreslåede bestemmelse (fortsat) kan
ske inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne, idet behandlingen er nødvendig for Fa-
milieretshusets varetagelse af sine opgaver efter forældreansvarsloven.
Side 3 af 3
Det er Datatilsynets forståelse, at hjemlen til Familieretshusets indhentelse af oplysninger om
strafbare forhold til brug for afgørelse efter forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, er forældre-
ansvarslovens § 4 a, stk. 2. Bestemmelsen er således udtryk for en national særregel. Data-
tilsynet lægger til grund, at Social- og Indenrigsministeriet i forbindelse med vedtagelse af be-
stemmelsen har vurderet, at bestemmelsen falder inden for rammerne af det nationale råde-
rum.
4. Datatilsynet har noteret sig, at rammerne for Rigspolitiets videregivelse af de relevante op-
lysninger efter forældreansvarslovens § 4 a, stk. 2, fra Kriminalregisteret til Familieretshuset
vil blive fastsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af per-
sonoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
5. Datatilsynet skal i øvrigt henvise til høringssvar af 19. oktober 2018 over udkast til lov om
ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for foræl-
dre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet).
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Ørum Walther
Høringssvar | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i
kapitel 12 og 13 i straffeloven)
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en formodningsregel i forældreansvarslovens § 4 a om, at
personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf for terror eller terrorrelaterede forbrydelser samt
billigelse heraf, ikke skal kunne have forældremyndighed over et barn, eller bopæl sammen med et
barn eller samvær med et barn. Der foretages dog altid en konkret vurdering af barnets bedste, der
ifølge bemærkningerne til forslaget kan føre til, at udgangspunktet fraviges, men som samtidig skal
anvendes restriktivt.
I dag findes der allerede en lignende formodningsregel i forældreansvarslovens § 4 a, for så vidt
angår personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf for særlig grov personfarlig kriminalitet m.v.,
såsom manddrab, seksualforbrydelser eller grov vold.
Formålet med den foreslåede udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a er ifølge lovforslagets
bemærkninger i højere grad at sikre beskyttelse af barnet og indgår samtidig i de initiativer, der skal
sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer.
Adskillelse af forældre og barn må anses for at være et alvorligt indgreb i forældrenes og barnets ret
til respekt for familieliv, som er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel
8 (EMRK). Intensiteten afhænger af, hvilket indgreb, der er tale om – forældremyndighed, bopæl eller
samvær.
Retten til familieliv er dog ikke en ukrænkelig ret, og staten kan foretage indgreb, hvis det er fastsat
ved lov, varetager et legitimt formål og er nødvendigt og proportionalt i et demokratisk samfund.
Kravet om lovhjemmel indebærer samtidig krav om, at loven er formuleret klart og præcist nok til,
at borgere kan forudse deres retsstilling (forudsigelighedskravet).
Overordnet set hører terror og andre terrorrelaterede forbrydelser til de mest alvorlige forbrydelser
og udgør samtidig en trussel mod vores demokrati og frihedsrettigheder. I den foreslåede
formodningsregel indgår dog også billigelse af terrorisme.
Der kan efter Justitias opfattelse sættes spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt
med en udvidelse af formodningsreglen. Forældremyndighed m.v. kan allerede efter gældende ret
fratages efter en konkret vurdering, når det er til barnets bedste, og dette vil formentlig ofte være
tilfældet, når en forælder har begået terror eller terrorrelaterede forbrydelser. Det fremgår da også
af bemærkningerne til lovforslaget, at der efter gældende ret ved vurderingen af barnets bedste altid
foretages en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til alle relevante forhold, og at hensynet
til at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er elementer, der indgår i vurderingen, når
det er relevant.
-- AKT 216674 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar_formodningsregel terrorisme ] --
| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
2
Herudover giver formodningsreglen i tilfælde med billigelse af terror efter Justitias opfattelse
yderligere problemer i forhold til EMRK’s krav om, at indgrebet skal fastsættes ved lov og skal være
proportionalt.
Problemet med at inkludere billigelse af terror er, at den hidtidige praksis på området må anses for
at være uklar i forhold til, hvilke slags ytringer der er omfattet af straffelovens § 136, stk. 2, ligesom
der er eksempler på, at det virker vilkårligt, om der rejses tiltale efter bestemmelsen eller ej. Der
henvises i den forbindelse til Justitias analyse fra 2015 om kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse”
af terror og opgørelse fra 2017 om anvendelse af straffelovens bestemmelser mod ytringer, der
fremmer terror og ekstremisme. Der kan derfor opstå uklarhed om, hvornår en ytring er kriminel eller
ej, herunder om en given ytring i stedet falder ind under det generelle forbud mod at opfordre til
forbrydelser generelt, som er kriminaliseret i straffelovens § 136, stk. 1, der ikke er omfattet af
forslaget til udvidelse af formodningsreglen.
Derudover må det efter Justitias vurdering anses for uproportionalt, at formodningsreglen finder
anvendelse for personer, der alene er dømt for billigelse af terror, som jo ikke behøver at dække over
vilje til at skride til egentlig terror, og som kan omfatte ganske få ytringer.
Det anbefales derfor, at billigelse af terrorisme, jf. straffelovens § 136, stk. 2, undtages fra forslaget
om udvidelse af formodningsreglen.
Selvom Justitia ikke er uenig i, at børn ikke bør vokse op i radikaliserede miljøer, er det således
Justitias opfattelse, at en udvidelse af formodningsreglen er unødvendig, særligt i forhold til billigelse
af terrorisme.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør
JUSTITIA
Mobil/Cell +45 30 86 84 97
E-mail: birgitte@justitia-int.org
http://www.justitia-int.org
___________________________________________________________________________________________________________
Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary
LOKK sekretariat · c/o 3F, Kampmannsgade 4 · DK – 1790 København V
www.lokk.dk · telefon: 3295 9019 · email: sekretariat@lokk.dk
CVR: 2059 0386 · IBAN: DK9130000007537190
Social- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Fremsendt til Lifa@sim.dk og familieret@sim.dk
København, den 14. februar 2020
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse
bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), som er medlems- og interesseorganisation for 51
kvindekrisecentre, har med interesse læst ovenstående lovforslag og har følgende bemærkninger:
LOKK ser det som meget positivt at regeringen ønsker at sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i
radikaliserede miljøer og bemærker at det ved indførelsen af denne ændring er meget vigtigt, at
den foreslåede formodningsregel ligeledes vedtages, for at sikre at det altid er hvad der er bedst
for barnet der er i højsædet.
Med venlig hilsen
Trine Lund-Jensen
Sekretariatschef
-- AKT 216674 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar_LOKK_2019_sagsnr.8206 ] --
Københavns Byret
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR2I 659509
administration.kbha dornstol.dk
J.nr. 9099.2020.5
Den 3. februar 2020
Ved en mail af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse be
stemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Der henvises til Deres j.nr. 201 9-8206.
Med
Sø,
-- AKT 216674 -- BILAG 16 -- [ Scannet på en multifunktionel Xerox-maskine001 ] --
Til: Liv Faden (lifa@sim.dk), Familier (Familieret@sim.dk)
Cc: Astrid Bøgh (AstridBogh@VestreLandsret.dk), Rikke Søndergaard Larsen (RikkeLarsen@OestreLandsret.dk)
Fra: Mikael Sjöberg (MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk)
Titel: forældreansvar og terror
Sendt: 18-03-2020 13:42
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
I en høring af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).
Forslaget indebærer en ændring af forældreansvarslovens §4a, således at den også omfatter forbrydelser efter
straffelovens kapitel 14 (terror).
Dommerforeningen bemærker, at der er tale om et udpræget politisk betonet forslag, og at det derfor som sådant ikke
giver Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dog vil Dommerforeningen gerne påpege, at terrorbestemmelserne vel i en del tilfælde kan ramme begge forældre. Det
rejser spørgsmålet, om hvem der så skal have forældremyndigheden over børnene. Umiddelbart ses
forældremyndighedsloven ikke at løse det problem, der opstår når begge forældre anses for at være uegnede som
forældre efter forældreansvarslovens § 4a.
Dommerforeningen skal beklage det sene svar.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
-- AKT 227602 -- BILAG 2 -- [ forældreansvar og terror ] --