Fremsat den 7. oktober 2020 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 7. oktober 2020 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og visse firehjulede motorkøretøjer m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21.
november 2018, som ændret bl.a. ved lov nr. 1563 af 18.
december 2018 og senest ved lov nr. 139 af 25. februar
2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 55 a, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk.
2-5«.
2. § 55 a, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
3. I § 55 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Det samme gælder« til:
»Stk. 1 gælder ikke«.
4. I § 55 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for politiets, redningsberedska-
bets, redningskorps᾽ eller ambulanceføreres brug af hånd-
holdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsappa-
rater, hvis brugen er nødvendig for den operative indsats el-
ler taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksom-
hed. Tilsvarende gælder stk. 1 ikke brug af håndholdt tele-
udstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, som
er nødvendig for færdselsregulering, der foretages af motor-
cyklister, som i medfør af regler fastsat efter § 89, stk. 2, 1.
pkt., har adgang til at regulere færdslen.«
5. I § 68, stk. 5, indsættes efter »køretøj«: »eller indskrænke
området, hvorpå et køretøj må benyttes«.
6. I § 81, stk. 1, indsættes efter »motorcykel«: », bil på tre
hjul, bil på fire hjul, hvis den firehjulede bils masse i køre-
klar stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til personbe-
fordring og 600 kg til godstransport,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-4, træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende.
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2020-21
Transport- og Boligmin., jr.nr. 2019-2034
CZ000339
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og visse firehjulede motorkøretøjer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af undtagelsen for politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr og andre kommunikati-
onsapparater
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af bemyndigelsen til at forbyde brugen af køretøjer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Udviklingen på køretøjsområdet har betydet, at der i dag
produceres typer af trehjulede og lette firehjulede motorkø-
retøjer, som i henhold til færdselslovens definitioner betrag-
tes som en bil. De adskiller sig dog fra almindelige firehju-
lede personbiler, idet de ofte er konstruerede med sadel,
uden karosseri, der beskytter føreren, og uden sikkerhedsse-
le. I relation til sikkerhedsudstyr svarer det derfor til at køre
på en motorcykel.
Da køretøjerne er omfattet af den overordnede definition af
bil, gælder der imidlertid ikke en pligt til at anvende styrt-
hjelm, idet en sådan pligt kun gælder for kørsel på motorcy-
kel og knallert. En quadricykel, som blandt andet omfatter
visse ATV᾽er (All Terrain Vehicle), og tunge trehjulede mo-
torkøretøjer er eksempler på køretøjer, hvor der efter den
gældende færdselslov ikke er pligt til at anvende styrthjelm
under kørsel.
Da kørsel på ovenstående køretøjer, i tilfælde af et uheld,
svarer til at køre på motorcykel, er det uhensigtsmæssigt og
færdselssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at der ikke
gælder et krav om anvendelse af styrthjelm, idet det utvivl-
somt øger risikoen for alvorlige skader i tilfælde af en ulyk-
ke.
Lovforslaget har således til formål at fastsætte pligt til at an-
vende styrthjelm ved kørsel på trehjulede biler og lette fire-
hjulede biler (quadricykler), herunder visse ATV’er.
Lovforslaget indeholder endvidere en udvidelse af den und-
tagelse, der gælder for politiets og redningsberedskabets
brug af håndholdt teleudstyr. Færdselslovens forbud mod
brug af håndholdt teleudstyr under kørsel gælder ikke for
politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt mikro-
fon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er
nødvendig af hensyn til politiets eller redningsberedskabets
arbejde. Det har imidlertid vist sig, at politi og redningsbe-
redskab i det operative arbejde i visse tilfælde har et særligt
behov for at kunne anvende andre typer af håndholdt teleud-
styr. Af hensyn til politiets og redningsberedskabets arbejde
foreslås undtagelsen, der alene gælder for håndholdt mikro-
fon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, med lovforsla-
get udvidet til at gælde alle former for håndholdt teleudstyr
og andre håndholdte kommunikationsapparater. Undtagel-
sen vil også omfatte civile motorcyklister, som er uddannet
til at foretage kørende færdselsregulering fra motorcykel (de
såkaldte race marshals).
2
Lovforslaget indeholder endelig en præcisering af bemyndi-
gelsesbestemmelsen i § 68, stk. 5, hvorefter transportmini-
steren kan forbyde brugen af et køretøj, såfremt færdselssik-
kerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet. Bestemmelsen
foreslås præciseret, således at det vil fremgå direkte af be-
stemmelsens ordlyd, at transportministeren også kan ind-
skrænke området, hvorpå et køretøj må benyttes, såfremt
færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af pligten til at anvende styrthjelm ved kørsel
på trehjulede og visse firehjulede motorkøretøjer
2.1.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 2, nr. 2, at bil defineres som
motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med
bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3
hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. Vægtangivelsen i de-
finitionen af bil i § 2, nr. 2, knytter sig alene til motorkøretøj
på 3 hjul.
Der findes en række lette firehjulede køretøjer, der ofte er
konstruerede med sadel og uden karosseri, der beskytter fø-
reren. Disse køretøjer kaldes overordnet quadricykler. Visse
ATV’er (All Terrain Vehicle) er også at betragte som en
quadricykel.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013/EU
af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning
af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (typegod-
kendelsesforordning om to- og trehjulede køretøjer og qua-
dricykler) indeholder de tekniske krav til køretøjers indret-
ning, som trehjulede motorkøretøjer og quadricykler skal le-
ve op til ved køretøjernes typegodkendelse. En ATV kan
desuden være godkendt efter Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 167/2013/EU af 5. februar 2013 om god-
kendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skov-
brugstraktorer (typegodkendelsesforordning om landbrugs-
og skovbrugstraktorer), såfremt den opfylder de tekniske
krav i forordningen.
Et trehjulet motorkøretøj er i typegodkendelsesforordning
om to- og trehjulede køretøjer og quadricykler defineret som
et motordrevet køretøj på tre hjul, hvis masse i køreklar
stand ikke overstiger 1000 kg. En quadricykel er i forordnin-
gen defineret som et motordrevet køretøj på fire hjul, hvis
masse i køreklar stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til
personbefordring og 600 kg til godstransport, og som har en
maksimal kontinuerlig nominel effekt eller nettoeffekt på 15
kW, eller en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på
højst 90 km i timen. Hvis køretøjerne vejer mere end oven-
stående vægtgrænser er der i typegodkendelsesmæssig hen-
seende ikke tale om et trehjulet motorkøretøj eller en quadri-
cykel. Sådanne tungere køretøjer skal derfor opfylde de tek-
niske krav, der fremgår af typegodkendelsesreglerne for bil.
Det følger af færdselslovens § 80, stk. 1, at hvis en sidde-
plads i en bil, på motorcykel eller knallert er forsynet med
sikkerhedssele, skal denne under kørslen som udgangspunkt
anvendes af den person, der benytter sidepladsen.
Det følger af færdselslovens § 81, stk. 1, at føreren af motor-
cykel og knallert og enhver passager, som er fyldt 15 år,
under kørsel skal anvende fastspændt styrthjelm. Det følger
dog af færdselslovens § 81, stk. 2, at der ikke skal anvendes
styrthjelm på motorcykel eller knallert, hvor der er pligt til
at anvende sikkerhedssele.
Ved kørsel på motorcykel eller knallert vil der således altid
være en pligt til enten at anvende sikkerhedssele eller styrt-
hjelm, men ikke begge dele.
Quadricykler, samt trehjulede biler med en egenvægt på me-
re end 400 kg, falder ind under definitionen af bil i færdsels-
lovens § 2, nr. 2, og føreren af køretøjet skal derfor følge ad-
færdsreglerne for bil. Da § 81, stk. 1, om pligt til anvendelse
af styrthjelm, alene finder anvendelse for motorcykel og
knallert, betyder det, at der ikke gælder krav om anvendelse
af styrthjelm hos førere og passagerer ved kørsel på quadri-
cykler og trehjulede biler. Hvis køretøjet ikke er forsynet
med sikkerhedssele, vil føreren og passagerer imidlertid hel-
ler ikke have pligt til at anvende sikkerhedssele i medfør af
§ 80, stk. 1. Dette indebærer, at der i flere tilfælde ikke vil
være pligt til at anvende nogen form for sikkerhedsudstyr
ved kørsel på quadricykler og trehjulede biler.
Overtrædelse af § 81, stk. 1, straffes i medfør af § 118, stk.
1, nr. 1, med bøde. Bøden udmåles som udgangspunkt til
1.500 kr.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ulykkesstatistikker har længe vist, at der er markant højere
risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i tra-
fikken, når man kører på knallert eller motorcykel. På disse
køretøjer er føreren sjældent beskyttet af et karosseri i tilfæl-
de af en trafikulykke, og køretøjerne er sjældent udstyret
med sikkerhedssele. Styrthjelm er derfor det vigtigste per-
sonlige sikkerhedsudstyr ved kørsel på motorcykel og knal-
lert. Effekten af styrthjelm er nærmere beskrevet i Havari-
kommissionen for Vejtrafikulykkers temarapport nr. 6 om
motorcykelulykker fra 2009, og det fremgår heraf, at studier
viser, at styrthjelm reducerer risikoen for fatale skader med
40 pct. og risikoen for hovedskader med 70 pct.
En stor andel af trehjulede biler og lette firehjulede biler
(quadricykler) vil på samme måde som en motorcykel være
konstrueret med sadel og uden karosseri, der beskytter føre-
ren, og vil i disse tilfælde kun sjældent være udstyret med
sele.
Da sådanne køretøjer på grund af deres indretning med sadel
og uden karosseri adskiller sig markant fra indretningen af
en bil, men i stedet mere svarer til en motorcykel i tilfælde
af en ulykke, er det Transport- og Boligministeriets opfattel-
se, at der af færdselssikkerhedsmæssige hensyn bør stilles
3
de samme krav til anvendelse af personligt sikkerhedsud-
styr, som der stilles til knallert og motorcykel.
Det foreslås derfor, at færdselslovens § 81, stk. 1, ændres,
således at pligten til at anvende styrthjelm også vil omfatte
fører af trehjulet bil og let firehjulet bil (quadricykel), og en-
hver passager herpå.
Der foreslås ikke ændringer af færdselslovens § 81, stk. 2,
hvorfor det også for trehjulet bil og let firehjulet bil (quadri-
cykel) vil være sådan, at der dog ikke skal anvendes styrt-
hjelm, hvis køretøjet er forsynet med sikkerhedssele, hvor
der er pligt til at anvende denne. Reglerne for anvendelse af
personligt sikkerhedsudstyr for trehjulet bil og let firehjulet
bil (quadricykel) vil således blive de samme som for knallert
og motorcykel.
Er de pågældende trehjulede og lette firehjulede køretøjer
indrettet med sadel og uden karosseri, der beskytter føreren,
som en motorcykel, vil de sjældent være udstyret med sik-
kerhedssele. I praksis vil de foreslåede regler derfor som of-
test medføre, at der vil blive pligt til at anvende styrthjelm,
hvis køretøjet ikke er indrettet med karosseri, der beskytter
føreren. De typer af trehjulet bil og let firehjulet bil (quadri-
cykel), som imidlertid er udstyret med karosseri, der beskyt-
ter føreren, er også ofte udstyret med sikkerhedssele. I så-
danne tilfælde vil de foreslåede regler derfor oftest medføre,
at der vil være pligt til at anvende sikkerhedssele, men ikke
styrthjelm, hvis køretøjet er indrettet med karosseri.
En meget stor andel af de ATV’er, der anvendes i Danmark
i dag, er typegodkendt efter typegodkendelsesforordning om
landbrugs- og skovbrugstraktorer og er i Danmark indregi-
streret som traktor og ikke bil. Hvis ATV’en imidlertid er
indrettet med en maksimal konstruktivt bestemt hastighed
på mere end 40 km i timen, anses den som bil og vil være
indregistreret som bil.
Transport- og Boligministeriet har overvejet om de ATV’er,
der anses og er indregistreret som traktor, også skulle omfat-
tes af de foreslåede regler.
Det bemærkes i den forbindelse, at traktorer efter de gæl-
dende regler ikke er omfattet af reglerne om personligt sik-
kerhedsudstyr. Dette gælder også de mere traditionelle trak-
torer. Der gælder således hverken krav om brug af sikker-
hedssele eller styrthjelm, uafhængig af om traktoren er ind-
rettet med karosseri, der beskytter føreren.
For så vidt angår de ATV`er, der er indregistreret som trak-
tor, bemærker Transport- og Boligministeriet endvidere, at
køretøjerne alene må være indrettet med en maksimal kon-
struktiv hastighed på 40 km i timen for at kunne anses som
traktor. Disse ATV’er bliver endvidere særligt anvendt som
arbejdsredskab i landbrugs-, gartneri- og skovområder, hvor
der typisk er en meget begrænset andel af almindelig færd-
sel. På den baggrund er det Transport- og Boligministeriets
opfattelse, at de pågældende køretøjer ikke skal omfattes af
de foreslåede regler, men fortsat være underlagt de regler,
der gælder for traktorer.
2.2. Udvidelse af undtagelsen for politiets og redningsbe-
redskabets brug af håndholdt teleudstyr og andre kommuni-
kationsapparater
2.2.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 55 a, stk. 1, at førere af køre-
tøjer under kørsel ikke må benytte sig af håndholdt teleud-
styr og andre håndholdte kommunikationsapparater.
Forbuddet i § 55 a, stk. 1, gælder også for cyklende og ri-
dende, jf. herved definitionen af køretøj i § 2, nr. 10.
Ifølge § 55 a, stk. 2, 1. pkt., gælder forbuddet i stk. 1 ikke
for politiets, redningsberedskabets, redningskorps` eller am-
bulanceføreres brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet
fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn
til de pågældende enheders arbejde.
Undtagelsen i § 55 a, stk. 2, gælder kun for håndholdt mi-
krofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr. Undtagelsen
finder således ikke anvendelse for de omhandlede enheders
brug af andre former for teleudstyr eller øvrige kommunika-
tionsapparater, som f.eks. mobiltelefoner eller mandbåret ra-
dioudstyr. Brug af sådanne andre former for teleudstyr og
kommunikationsapparater er således også for politiets og
redningsberedskabets vedkommende omfattet af forbuddet i
§ 55 a, stk. 1.
Undtagelsesbestemmelsen finder endvidere kun anvendelse,
hvis benyttelse af udstyret er nødvendigt af hensyn til de
omhandlede enheders arbejde. Bestemmelsen giver således
ikke politiet og redningsberedskab adgang til i almindelig-
hed at benytte det omhandlede udstyr under kørsel. Det kan
f.eks. ikke anses for nødvendigt af hensyn til udførelse af de
pågældendes arbejde, hvis der er en anden person (kollega)
til stede i køretøjet, for hvem det er muligt at foretage den
nødvendige kommunikation.
Overtrædelse af § 55 a, stk. 1, straffes i medfør af § 118, stk.
1, nr. 1, med bøde. Bøden udmåles som udgangspunkt til
1.500 kr. for førere af motordrevne køretøjer og til 1.000 kr.
til cyklende og ridende. Overtrædelse af § 55 a, stk. 1, begå-
et ved kørsel med motordrevne køretøjer, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, sanktioneres endvidere i
medfør af § 125, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, med et klip i køre-
kortet
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De gældende regler om brug af håndholdt teleudstyr og an-
dre kommunikationsapparater under kørsel blev indført i
færdselsloven ved lov nr. 1563 af 18. december 2018 om
ændring af færdselsloven. Justitsministeriet har efter lovens
vedtagelse oplyst, at undtagelsesbestemmelsen i § 55 a, stk.
2, giver udfordringer i forhold til politiets og redningsbered-
skabets daglige operative arbejde, idet der er flere tilfælde,
hvor det er nødvendigt at anvende håndholdt teleudstyr som
f.eks. mandbårne radioterminaler, der ikke umiddelbart la-
4
der sig erstatte af håndfri betjeningsløsninger. Dette er bl.a.
tilfældet i civile køretøjer, der ikke er forsynet med fastmon-
teret radioudstyr og for ridende og cyklende politi. Tilsva-
rende kan lejlighedsvis gøre sig gældende for politiets mo-
torcykelledere, der ved f.eks. ledsagelse af optog eller eskor-
tekørsel anvender flere radioer, når der arbejdes på flere ta-
legrupper til forskellige enheder i en indsats. I sådanne til-
fælde anvendes en mandbåren radioterminal under kørslen
som ekstra radioudstyr. Endvidere vil der også i visse situa-
tioner ved mere almindelige politiforretninger kunne opstå
behov for, at føreren kan kommunikere med vagtcentralen
via den fastmonterede radio i patruljevognen, samtidig med
at der kommunikeres med andre betjente, der ikke befinder
sig i køretøjet.
Samtidig kan der i forbindelse med redningsindsatser opstå
situationer, hvor øvrige aktører indenfor redningsberedska-
bet, redningskorps og ambulanceførere har behov for at an-
vende håndholdt teleudstyr under kørsel. Det kan bl.a. være
tilfældet i situationer, hvor føreren er i kontakt med flere ak-
tører samtidig, eller hvor indsatslederen kommer til stedet i
sin private bil, hvor der ikke er fastmonteret teleudstyr, og
derfor må benytte sig af en mandbåren radioterminal. Af
hensyn til en effektiv samlet beredskabsindsats er det afgø-
rende, at de involverede indsatsledere kan koordinere på vej
til skadestedet, hvilket i visse tilfælde indebærer brug af
håndholdt teleudstyr under kørsel.
Endvidere udstyres race marshals, der er civile motorcykli-
ster, som er uddannet til at foretage kørende færdselsregule-
ring fra motorcykel i medfør af bekendtgørelse nr. 295 af
23. april 2018 om trafikofficials, race marshals og visse
myndighedspersoners regulering af færdslen, jævnligt med
en af politiets mandbårne radioterminaler, så politiet og race
marshals kan kommunikere undervejs ved f.eks. cykelløb og
andre arrangementer, der kræver kørende ledsagelse.
Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at færd-
selslovens regler om forbud mod brug af håndholdt teleud-
styr og andre kommunikationsapparater ikke bør medføre
unødige hindringer for politiets og redningsberedskabets ar-
bejde. Dette er også baggrunden for fastsættelse af den gæl-
dende undtagelsesbestemmelse i færdselslovens § 55 a, stk.
2.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 2, at færdselslo-
vens § 55 a, stk. 2, 1. pkt., om politiets og redningsberedska-
bets brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonte-
ret teleudstyr, ophæves. Samtidig foreslås det i lovforslagets
§ 1, nr. 4, at der indsættes et nyt stykke i § 55 a, der bliver §
55 a, stk. 5, hvoraf vil fremgå, at forbuddet i færdselslovens
§ 55 a, stk. 1, mod brug af håndholdt teleudstyr og andre
håndholdte kommunikationsapparater, ikke vil finde anven-
delse for politiets, redningsberedskabets, redningskorps᾽ el-
ler ambulanceføreres brug af håndholdt teleudstyr og andre
håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er nød-
vendig for den operative indsats eller taktiske og operative
uddannelses- og øvelsesvirksomhed.
Det er ligeledes Transport- og Boligministeriets opfattelse,
at forbuddet ikke bør medføre unødige hindringer for den
kørende regulering af færdslen, som foretages af race mar-
shals ved større sports- og kulturarrangementer.
Det fremgår derfor endvidere af den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 1, nr. 4, at forbuddet i færdselslovens § 55
a, stk. 1, ikke gælder brug af håndholdt teleudstyr og andre
håndholdte kommunikationsapparater, som er nødvendig for
færdselsregulering, der foretages af motorcyklister, som i
medfør af regler fastsat efter § 89, stk. 2, 1. pkt., har adgang
til at regulere færdslen (race marshals).
2.3. Præcisering af bemyndigelsen til at forbyde brugen af
køretøjer
2.3.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., at trans-
portministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers
indretning, udstyr og tilbehør og om personligt sikkerheds-
styr til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter
og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være
forsynet med.
Det følger af færdselslovens § 68, stk. 5, at såfremt færd-
selssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan trans-
portministeren forbyde brugen af et køretøj, selvom køretø-
jet opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af §
68, stk. 1. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde,
idet et køretøj, der opfylder alle tekniske krav til det pågæl-
dende køretøj, som udgangspunkt må anses for sikkerheds-
mæssigt forsvarligt at benytte på færdselslovens område.
Bestemmelsen kan for eksempel anvendes i tilfælde, hvor de
gældende regler for køretøjers indretning og udstyr ikke har
taget højde for en meget særpræget konstruktion af et køre-
tøj.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 68, stk. 5, indeholder efter
sin ordlyd mulighed for at forbyde visse køretøjer. Da trans-
portministeren i medfør af bestemmelsen helt kan forbyde
køretøjer, indeholder bestemmelsen også hjemmel til det
mindre indgribende at indskrænke området, hvorpå et køre-
tøj må benyttes. Bemyndigelsen er således bl.a. anvendt til
at fastsætte regler om kørsel med tivolitog og hundetrukne
køretøjer, herunder at disse køretøjer kun må benyttes på
særlige områder og veje inden for færdselslovens område.
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 68, stk. 5, om
muligheden for at forbyde brugen af et køretøj, såfremt
færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, inde-
holder også hjemmel til at indskrænke området, hvorpå et
køretøj må benyttes, såfremt færdselssikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet. Af retsinformationsmæssige hen-
syn finder Transport- og Boligministeriet det dog hensigts-
mæssigt, at dette fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd.
5
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 5, at færdselslo-
vens § 68, stk. 5, ændres, således at det vil fremgå direkte af
bestemmelsens ordlyd, at der også kan fastsættes bestem-
melser om indskrænkninger af området, hvorpå et køretøj
må benyttes, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet.
Den foreslåede præcisering vil ikke ændre på, at bestemmel-
sen fortsat har et snævert anvendelsesområde.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke rele-
vante for lovforslaget, da lovforslaget ikke omhandler for-
retningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring fra den 20. december 2019
til den 21. januar 2020.
Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Dan-
mark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening,
Beredskabsstyrelsen, samtlige byretter, Cyklistforbundet,
Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet –
Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbranche-
råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk In-
dustri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Fore-
ning, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL),
Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner,
De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening,
DFIM, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motoreje-
re (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af of-
fentlige anklagere, Forsikring & Pension, Frie Danske Last-
bilvognmænd (FDL), Havarikommissionen for Vejtrafiku-
lykker, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
International Transport Danmark (ITD), KL, Køreprøvesag-
kyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landsforeningen af Polio Trafik- og
Ulykkesskadede, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker
Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet,
Trafiksikkerheds Venner i Danmark, Veteranknallertklub-
ben Aktiv og Vestre og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
6
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-lovgivning/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge færdselslovens § 55 a, stk. 1, må førere af køretøjer
under kørsel ikke benytte sig af håndholdt teleudstyr og an-
dre håndholdte kommunikationsapparater, jf. dog stk. 2-4.
§ 55 a, stk. 2-4, indeholder regler om undtagelser til for-
buddet i stk. 1.
I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der i § 55 a ind-
sættes et stk. 5, der indeholder en ny undtagelsesbestemmel-
se for politiets, redningsberedskabets, redningskorps’, am-
bulanceføreres og de såkaldte race marshals brug af hånd-
holdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsappa-
rater.
Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1,
nr. 4, er det nødvendigt at ændre henvisningen til undtagel-
sesbestemmelserne i § 55 a, stk. 1.
Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 2-4 i § 55 a,
stk. 1, ændres til en henvisning til stk. 2-5.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Til nr. 2
Ifølge § 55 a, stk. 2, 1. pkt., gælder forbud mod brug af
håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikations-
apparater under kørsel i § 55 a, stk. 1, ikke for politiets, red-
ningsberedskabets, redningskorps eller ambulanceføreres
brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret te-
leudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til de pågæl-
dende enheders arbejde.
Undtagelsen i § 55 a, stk. 2, gælder kun for håndholdt mi-
krofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der i § 55 a ind-
sættes et stk. 5, der indeholder en ny undtagelsesbestemmel-
se for politiets, redningsberedskabets, redningskorps’, am-
bulanceføreres og de såkaldte race marshals brug af hånd-
holdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsappa-
rater. Der henvises herved nærmere til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 4.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 1,
nr. 2, at § 55 a, stk. 2, 1. pkt., der indeholder den gældende
undtagelsesbestemmelse for politiets, redningsberedskabets,
redningskorps’ og ambulanceføreres brug af håndholdt tele-
udstyr, ophæves.
Til nr. 3
Ifølge § 55, stk. 2, 2. pkt., gælder forbuddet om brug af
håndholdt teleudstyr under kørsel i stk. 1 ikke for erhvervs-
chaufførers brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fast-
monteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til
erhvervsmæssige transporter.
I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at § 55 a, stk. 2, 1.
pkt., der indeholder den gældende undtagelsesbestemmelse
for politiets, redningsberedskabets, redningskorps’ og ambu-
lanceføreres brug af håndholdt teleudstyr, ophæves. Der
henvises herved nærmere til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og 4.
§ 55 a, stk. 2, vil herefter alene omhandle erhvervschauf-
førers brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmon-
teret teleudstyr.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 1,
nr. 3, at indledningen i § 55 a, stk. 2, 2. pkt., sprogligt æn-
dres, således at det fremgår, at stk. 1, ikke gælder for er-
hvervschaufførers brug af håndholdt mikrofon, der er tilkob-
let fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hen-
syn til erhvervsmæssige transporter.
Der er alene tale om en konsekvensændring af teknisk ka-
rakter, der ikke har betydning for det materielle indhold og
anvendelsesområde for den gældende undtagelsesbestem-
melse om erhvervschaufførers brug af håndholdt mikrofon,
der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr.
Til nr. 4
Ifølge § 55 a, stk. 2, 1. pkt., gælder forbud mod brug af
håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikations-
apparater under kørsel i § 55 a, stk. 1, ikke for politiets, red-
ningsberedskabets, redningskorps eller ambulanceføreres
brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret te-
leudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til de pågæl-
dende enheders arbejde.
Undtagelsen i § 55 a, stk. 2, gælder kun for håndholdt mi-
krofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 55 a indsættes et stk. 5, hvoraf
fremgår, at forbuddet i stk. 1 ikke vil gælde for politiets,
redningsberedskabets, redningskorps᾽ eller ambulanceføre-
res brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kom-
munikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for den
operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og
øvelsesvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Tilsvarende gælder stk. 1 ikke brug af håndholdt teleudstyr
og andre håndholdte kommunikationsapparater, som er nød-
vendig for færdselsregulering, der foretages af motorcykli-
ster, som i medfør af regler fastsat efter § 89, stk. 2, 1. pkt.,
har adgang til at regulere færdslen, jf. den foreslåede be-
stemmelses 2. pkt.
7
Politiets, redningsberedskabets, redningskorps᾽ og ambu-
lanceføreres brug af håndhold teleudstyr vil i medfør af den
foreslåede § 55 a, stk. 5, 1. pkt., kun være undtaget fra for-
buddet i § 55 a, stk. 1, hvis brugen er nødvendig for de på-
gældende enheders operative indsats eller taktiske og opera-
tive uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Den foreslåede be-
stemmelse vil således ikke give politiet, redningsberedska-
bet, redningskorps og ambulanceførere adgang til i alminde-
lighed at benytte håndholdt teleudstyr under kørsel. Det kan
f.eks. ikke anses for nødvendigt af hensyn til udførelse af de
pågældende enheders arbejde, hvis der er en anden person
(kollega) til stede i køretøjet, for hvem det er muligt at fore-
tage den nødvendige kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes at have et be-
grænset anvendelsesområde og vil hovedsageligt finde an-
vendelse ved brug af håndholdte radioer eller lignende kom-
munikationsapparater, hvis brug heraf er nødvendigt for den
foreliggende operative indsats eller taktiske og operative ud-
dannelses- og øvelsesvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil generelt ikke finde anven-
delse, hvis det er muligt at foretage den nødvendige kommu-
nikation via teleudstyr, der kan installeres med håndfri be-
tjeningsløsninger. Da en mobiltelefon også i politiets og red-
ningsberedskabets køretøjer uden tekniske vanskeligheder
kan installeres med en håndfri betjeningsløsning som f.eks.
en holder, vil brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel
som det klare udgangspunkt ikke kunne anses for nødven-
digt for udførelse af de pågældende enheders operative ind-
sats eller taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirk-
somhed. Brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel vil
derfor alene kunne anses for nødvendigt i særlige tilfælde,
hvor formålet med brug af mobiltelefonen gør, at den ikke
kan installeres med en håndfri betjeningsløsning, som f.eks.
brug af mobiltelefonens kamerafunktion i forbindelse med
dokumentation af observationer, eller fordi omstændighe-
derne i den konkrete situation ikke gør det muligt at anvende
mobiltelefonen med en håndfri betjeningsløsning.
Endvidere vil cyklende og ridende politi efter omstændig-
hederne kunne anvende håndholdt mobiltelefon, hvor den
operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og
øvelsesvirksomhed gør det nødvendigt.
For så vidt angår brug af håndholdt teleudstyr og andre
håndholdte kommunikationsapparater, som er nødvendig for
færdselsregulering, der foretages af motorcyklister, som i
medfør af regler fastsat efter § 89, stk. 2, 1. pkt., har adgang
til at regulere færdslen, vil den foreslåede § 55 a, stk. 5, 2.
pkt., omfatte civile motorcyklister, der som race marshals
udøver kørende færdselsregulering fra motorcykel i medfør
af bekendtgørelse nr. 295 af 23. april 2018 om trafikoffi-
cials, race marshals og visse myndighedspersoners regule-
ring af færdslen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke give race marshals
adgang til i almindelighed at benytte håndholdt teleudstyr
udstyr under kørsel. Brug af udstyret vil kun kunne ske, hvis
det er nødvendigt for udførelse af færdselsregulering som
race marshal. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis race mar-
shals i forbindelse med assistance til politiets færdselsregu-
lering udstyres med mandbårne radioterminaler, således at
politiet og race marshals kan kommunikere undervejs ved
f.eks. cykelløb og andre arrangementer, der kræver kørende
ledsagelse.
Den foreslåede § 55 a, stk. 5, 2. pkt., forudsættes i lighed
med bestemmelsens 1. pkt. at have et begrænset anvendel-
sesområde og vil hovedsageligt finde anvendelse ved brug
af håndholdte radioer eller lignende kommunikationsappara-
ter, hvis brug heraf er nødvendigt for den konkrete udførelse
af færdselsregulering som race marshal. Brug af håndholdt
mobiltelefon vil kun i ganske særlige tilfælde kunne anses
for nødvendigt.
Til nr. 5
Det følger af færdselslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., at trans-
portministeren blandt andet kan fastsætte bestemmelser om
køretøjers indretning, udstyr og tilbehør.
Det følger af færdselslovens § 68, stk. 5, at såfremt færd-
selssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan trans-
portministeren forbyde brugen af et køretøj, selvom køretø-
jet opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af §
68, stk. 1.
Med den foreslåede ændring af § 68, stk. 5, præciseres det,
at transportministeren endvidere har bemyndigelse til at ind-
skrænke området, hvorpå et køretøj må benyttes, såfremt
færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, også
selvom køretøjet opfylder de tekniske krav til et sådant kø-
retøj.
Den foreslåede præcisering vil ikke ændrer på, at bestem-
melsen fortsat retter sig mod helt særligt indrettede køretøjer
og ikke mod mere generelle færdselsarter. Desuden er det et
krav efter bestemmelsen, at forbuddet eller indskrænkningen
er begrundet af færdselssikkerhedsmæssige hensyn.
Den foreslåede præcisering vil endvidere ikke ændrer på,
at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, idet et
køretøj, der opfylder alle tekniske krav til det pågældende
køretøj, som udgangspunkt må anses for sikkerhedsmæssigt
forsvarligt at benytte på færdselslovens område. Bestemmel-
sen kan anvendes i tilfælde, hvor de gældende regler for kø-
retøjers indretning og udstyr ikke har taget højde for en me-
get særpræget konstruktion af et køretøj. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen kan således tænkes anvendt, hvor særligt indret-
tede køretøjer kun egner sig til kørsel i en bestemt type vej-
infrastruktur eller i en bestemt slags trafik.
Til nr. 6
Det følger af § 81, stk. 1, at føreren af motorcykel og
knallert og enhver passager, som er fyldt 15 år, under kørsel
skal anvende fastspændt styrthjelm.
Da trehjulede motorkøretøjer med en egenvægt over 400
kg og firehjulede motorkøretøjer, uanset egenvægt, er om-
fattet af definitionen af bil i færdselslovens § 2, nr. 2, er der
ikke krav om anvendelse af styrthjelm under kørsel på disse
køretøjer.
Det foreslås, at § 81, stk. 1, ændres, således at føreren af
bil på tre hjul, og bil på fire hjul, hvis den firehjulede bils
8
masse i køreklar stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til
personbefordring og 600 kg til godstransport, og enhver pas-
sager, skal anvende fastspændt styrthjelm under kørsel. Det
betyder, at der vil gælde samme regler om anvendelse af
styrthjelm ved kørsel på quadricykler og trehjulede biler,
som der i dag gælder ved kørsel på motorcykel og knallert.
De køretøjer, som med den foreslåede ændring vil blive
omfattet af hjelmpligten, er køretøjer, som er omfattet af kø-
retøjsklasserne L5e, L6e og L7e i typegodkendelsesforord-
ning om to- og trehjulede køretøjer og quadricykler. Endvi-
dere vil ATV’er (All Terrain Vehicles), som er godkendt ef-
ter typegodkendelsesforordning om landbrugs- og skov-
brugstraktorer, være omfattet af de foreslåede regler om
brug af styrthjelm, hvis de har en maksimal konstruktiv be-
stemt hastighed på mere end 40 km i timen, og derfor anses
som bil efter færdselslovens regler. Har ATV’er en kon-
struktiv bestemt hastighed på højst 40 km i timen, anses kø-
retøjet derimod som traktor i henhold til færdselslovens reg-
ler, og køretøjet vil derfor i disse tilfælde ikke være omfattet
af de foreslåede regler om brug af styrthjelm.
Den foreslåede ændring vil herefter omfatte bil på tre hjul,
og bil på fire hjul, hvis den firehjulede bils masse i køreklar
stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til personbefor-
dring og 600 kg til godstransport, jf. bilag 1 i typegodken-
delsesforordning om to- og trehjulede køretøjer og quadri-
cykler. Massen i køreklar stand bliver dermed afgørende for,
hvornår fører og passager af trehjulet og firehjulet bil har
pligt til at anvende styrthjelm.
Masse i køreklar stand skal i overensstemmelse med arti-
kel 5 i typegodkendelsesforordning om to- og trehjulede kø-
retøjer og quadricykler forstås som massen af et ubelastet
køretøj, der er klar til normal anvendelse. Dette omfatter
massen af væsker, standardudstyr i overensstemmelse med
fabrikantens specifikationer, brændstof i brændstoftankene,
der fyldes til mindst 90 procent af deres kapacitet, karosseri-
et, kabinen, dørene, ruderne, tilkoblingen, reservehjulene
samt værktøjet. Det omfatter derimod ikke massen af føre-
ren (75 kg), og passageren (65 kg), de maskiner eller det ud-
styr, der befinder sig på ladet, fremdriftsbatteriet, hvis der er
tale om et hybridt eller rent elektrisk køretøj, gasbrændstof-
systemer samt gasbrændstoftanke, hvis der er tale om et el-
ler flere køretøjer med et, to eller flere brændstoffer samt
tanke til komprimeret luft, hvis der er tale om fremdrift ved
komprimeret luft.
Med den foreslåede ændring vil fører og passager på qua-
dricykel og trehjulet bil også skulle anvende fastspændt
styrthjelm under kørsel. Der vil dog ikke gælde et sådant
krav, hvor der er pligt til at anvende sikkerhedssele, jf. færd-
selslovens § 81, stk. 2. Der vil være selepligt, hvis sidde-
pladsen på quadricyklen eller den trehjulede bil er forsynet
med sikkerhedssele, jf. færdselslovens § 80, stk. 1.
Er de pågældende tre- og firehjulede køretøjer indrettet
med sadel og uden karosseri, der beskytter føreren, som en
motorcykel, vil de sjældent være udstyret med sikkerhedsse-
le. I praksis vil de foreslåede regler derfor som oftest medfø-
re, at der vil blive pligt til at anvende styrthjelm, hvis køre-
tøjet ikke er indrettet med karosseri, der beskytter føreren.
De typer af trehjulet bil og let firehjulet bil (quadricykel),
som imidlertid er udstyret med karosseri, der beskytter føre-
ren, er også ofte udstyret med sikkerhedssele. I sådanne til-
fælde vil de foreslåede regler derfor oftest medføre, at der
vil være pligt til at anvende sikkerhedssele, men ikke styrt-
hjelm, hvis køretøjet er indrettet med karosseri.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. ja-
nuar 2021.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1-4, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Lovforslagets
§ 1, nr. 1-4, indeholder ændringer af reglerne om politiets,
redningsberedskabets og race marshals brug af håndholdt te-
leudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater
under kørsel. De foreslåede ændringer skal sikre, at de gæl-
dende regler i færdselslovens § 55 a ikke medfører unødige
hindringer for udførelsen af de pågældende enheders arbej-
de. Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at hen-
synet til udøvelsen af en effektiv politi- og redningsindsats
tilsiger, at de pågældende ændringer træder i kraft hurtigst
muligt.
Lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer en afkriminalisering af
politiets, redningsberedskabets og race marshals brug af
håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikations-
apparater under kørsel, i det omfang brugen er nødvendig
for udførslen af deres arbejde. Der kan derfor opstå den situ-
ation, at en overtrædelse af § 55 a, stk. 1, begået før lovens
ikrafttræden, men som først pådømmes efter lovens ikraft-
træden, ikke længere er strafbar på pådømmelsestidspunktet,
fordi forholdet nu er omfattet af den foreslåede undtagelses-
bestemmelse i § 55 a, stk. 5.
Det bemærkes hertil generelt, at det følger af straffelovens
§ 3, stk. 1, at i tilfælde, hvor der foretages en lovændring,
således at den ved en handlings påkendelse gældende straf-
felovgivning er forskellig fra den, der gjaldt ved handlin-
gens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og
straf som udgangspunkt efter den senere lov – det vil sige
efter den straffelovgivning, som er gældende på det tids-
punkt, hvor sagen pådømmes. Er handlingen foretaget før
den nye lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive stren-
gere end den ville være blevet efter den tidligere lov – det
vil sige efter de regler, som var gældende på gerningstids-
punktet.
Der gælder således i henhold til straffelovens § 3, stk. 1,
1. pkt., et udgangspunkt om, at overtrædelser skal bedøm-
mes efter de strafferetlige regler, der var gældende på på-
dømmelsestidspunktet. Straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., in-
deholder en undtagelse til udgangspunktet. Det følger heraf,
at såfremt en lovændring skyldes ydre, strafskylden uved-
kommende forhold, skal forholdet bedømmes efter den på
gerningstidspunktet gældende lov.
Transport- og Boligministeriet bemærker i den forbindel-
se, at der ved den foreslåede lovændring er foretaget en om-
vurdering af strafværdigheden af visse af politiets, rednings-
beredskabets og race marshals overtrædelser af den gælden-
de § 55 a, stk. 1, hvorfor straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ik-
9
ke finder anvendelse. Politiets, redningsberedskabets og race
marshals overtrædelser af § 55 a, stk. 1, begået før lovens
ikrafttræden, men som først pådømmes efter lovens ikraft-
træden, skal derfor bedømmes efter de foreslåede regler i
lovforslagets § 1, nr. 4.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbe-
stemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland. Nærværende lovforslag om ændring af
færdselsloven indeholder derfor ikke en anordningsbestem-
melse om, at lovforslagets regler kan sættes i kraft for Færø-
erne og Grønland, og af den grund er der ikke indsat en ter-
ritorialbestemmelse i lovforslaget.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324
af 21. november 2018, som ændret bl.a. ved lov
nr. 1563 af 18. december 2018 og senest ved lov
nr. 139 af 25. februar 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 55 a. Førere af køretøjer må under kørsel ikke
benytte sig af håndholdt teleudstyr og andre hånd-
holdte kommunikationsapparater, jf. dog stk. 2-4.
1. I § 55 a, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf.
dog stk. 2-5«
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for politiets, rednings-
beredskabets, redningskorps᾽ eller ambulanceføre-
res brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet
fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig
af hensyn til de pågældende enheders arbejde. Det
samme gælder for erhvervschaufførers brug af
håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret
teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til
erhvervsmæssige transporter.
2. § 55 a, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
3. I § 55 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Det samme gæl-
der« til: »Stk. 1 gælder ikke«.
Stk. 3-4. ---
4. I § 55 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for politiets, red-
ningsberedskabets, redningskorps᾽ eller ambulan-
ceføreres brug af håndholdt teleudstyr og andre
håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen
er nødvendig for den operative indsats eller takti-
ske og operative uddannelses- og øvelsesvirksom-
hed. Tilsvarende gælder stk. 1 ikke brug af hånd-
holdt teleudstyr og andre håndholdte kommunika-
tionsapparater, som er nødvendig for færdselsre-
gulering, der foretages af motorcyklister, som i
medfør af regler fastsat efter § 89, stk. 2, 1. pkt.,
har adgang til at regulere færdslen.«
§ 68. ---
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn
gør det påkrævet, forbyde brugen af et bestemt kø-
retøj, selv om det opfylder de bestemmelser, der
fastsættes i medfør af stk. 1.
5. I § 68, stk. 5, indsættes efter »køretøj«:
»eller indskrænke området, hvorpå et køretøj må
benyttes«.
11
§ 81. Føreren af motorcykel og knallert og en-
hver passager, som er fyldt 15 år, skal under kør-
sel anvende fastspændt styrthjelm.
6. I § 81, stk. 1, indsættes efter »motorcykel«:
», bil på tre hjul, bil på fire hjul, hvis den fire-
hjulede bils masse i køreklar stand ikke overstiger
henholdsvis 450 kg til personbefordring og 600 kg
til godstransport,«.
Stk. 2-5. ---
12