Fremsat den 7. oktober 2020 af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)

Fremsat den 7. oktober 2020 af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV),
Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Aaja Chemnitz Larsen (IA), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om automatisk statsborgerskab efter 10 år (borgerforslag)
Folketinget pålægger regeringen at ændre indfødsretsloven
således:
1. Alle, der har haft lovligt ophold (midlertidig eller
permanent opholdstilladelse) i Danmark i sammenhængende
10 år, kan få et dansk statsborgerskab (i gave) enten ved at
afgive erklæring herom eller ved lov, jf. grundlovens § 44.
2. Man bibeholder eller forbedrer de eksisterende mulighe-
der for at søge om statsborgerskab inden de 10 år. Undtaget
er dem, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 og 13, der
omhandler landsforræderi og terrorisme.
Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2020-21
AX025001
Bemærkninger til forslaget
Utryghed
Uanset hvorfor man kommer til Danmark, er der mange
krav, man skal leve op til for at få dansk statsborgerskab.
Mennesker, der bor her og hver dag bidrager til samfundet,
er forhindret i at få demokratisk indflydelse og den tryghed,
et statsborgerskab giver, i 15, 20, 30 år eller mere.
For at få statsborgerskab skal man først have permanent
opholdstilladelse. Kravene til permanent opholdstilladelse er
blevet strammet igen og igen, så det faktisk er sværere at få
permanent opholdstilladelse, end det på papiret er at få stats-
borgerskab.
Det er helt ligegyldigt, om man er kommet hertil på et ar-
bejdsrelateret visum, fordi man har fået et job i Danmark,
om man er gift og har børn med en dansk statsborger, eller
om man er flygtet fra krig. Det er de samme skrappe krav,
man skal leve op til. For alle flygtninge gives opholdstilla-
delse som udgangspunkt midlertidigt for at fastholde en for-
ventning om ikke at kunne blive i landet. Det gælder også
mennesker, der ikke har noget andet statsborgerskab.
Mennesker, der bliver fastholdt på midlertidige opholdstil-
ladelser, er bange for at uddanne sig og stifte familie, for at
købe bolig, for at starte som selvstændig, alle de ting, der el-
lers opfattes som integrationsfremmende, for man ved kort
sagt ikke, om man kan få lov at blive her. Det er et kolossalt
pres at leve under. Paradigmeskiftet, som trådte i kraft i star-
ten af 2019, siger specifikt, at det ikke tæller, om man ud-
danner sig, kan sproget eller har stiftet familie. Man er kort
sagt prisgivet.
I Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Finans-
loven for 2019 (30. november 2018) står der på side 28.
»Det vil bl.a. indebære følgende:
– Hensyn som udlændingens tilknytning til arbejdsmarke-
det vil blive tillagt mindst mulig betydning, når myndig-
hederne skal vurdere, om inddragelse/nægtelse af for-
længelse må antages at virke særligt belastende.
– Hensyn som udlændingens deltagelse i foreningsliv vil
blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne
skal vurdere, om inddragelse/nægtelse af forlængelse må
antages at virke særligt belastende.
– Hensyn som udlændingens danskkundskaber vil blive
tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal
vurdere, om inddragelse/nægtelse af forlængelse må an-
tages at virke særligt belastende.
– Det vil kunne tillægges yderligere vægt i myndigheder-
nes sagsbehandling, at udlændingen har sprogkundska-
ber i forhold til det sprog, der tales i det land, som ud-
lændingen må forventes at tage ophold i.«
Betingelserne for at få dansk statsborgerskab findes på
Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Som det er nu skal man opfylde en lang række krav, her-
under at man ikke modtager offentlige ydelser (selvforsør-
gelse) og ingen gæld til det offentlige. Begge er ting, som
mange helt almindelige danskere prøver på et tidspunkt i lø-
bet af livet. Specielt kan man havne i en gældsspiral, når
man er tvunget til at leve på den ekstremt lave integrations-
ydelse. Den laveste sats er p.t. 2.616 kr./mdr., hvilket man
hverken kan leve eller eksistere for. Man ødelægger og
modarbejder helt bevidst, at helt fredelige mennesker kan få
dansk statsborgerskab.
Institut for Menneskerettigheder siger:
»FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fast-
slår, at alle har ret til et statsborgerskab. Det betyder selvføl-
gelig ikke, at enhver har ret til et dansk statsborgerskab.
Men dansk lovgivning kan blive bedre.«
»Vi anbefaler, at dansk lovgivning ændres, så grupper
med en stærk tilknytning til Danmark nemmere kan opnå
dansk statsborgerskab. Det drejer sig blandt andet om flygt-
ninge og statsløse personer og især deres børn, som fødes
og/eller vokser op her i landet. Helt overordnet anbefaler vi,
at der nedsættes en lovforberedende indfødsretskommission,
der kan foretage en samlet gennemgang af hele den danske
indfødsretslovgivning.«
Danmarks Statistik viser i tabellen FOLK2, at andelen af
borgere i Danmark med udenlandsk statsborgerskab siden
1997 er steget fra 4,5 pct. til i dag 9 pct., således at vi pr. 1.
januar 2019 holdt 525.898 uden for vores demokrati. Det
truer vores sammenhængskraft, og derfor må den udvikling
vendes.
Man skal bidrage
Flygtninge og indvandrere bidrager på nøjagtig samme
måde som alle andre danskere. Man betaler sin skat og op-
fylder eventuelt betingelserne for at modtage offentlig for-
sørgelse. I lighed med danskere, som er på kontanthjælp, har
man pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Igen er
offentlig forsørgelse noget, som mange helt almindelige
danskere prøver på et tidspunkt i løbet af livet. Det er derfor
ganske urimeligt, at det skulle udelukke en fra at blive dansk
statsborger.
Der er indført et nyt beskæftigelseskrav pr. 1. januar 2019.
»Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for
de seneste 10 år stilles der fra 1. januar 2019 også krav om
beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse
for, at du har ret til kontant- eller uddannelseshjælp.
Du skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis du modtager
integrationsydelse pr. 1. januar 2019, eller hvis du ansøger
om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra
og med denne dato.«
Se lov om aktiv socialpolitik, kapitel 4.
Der er kort sagt rigeligt med incitament til at komme i be-
skæftigelse og dermed væk fra den ekstremt lave integrati-
onsydelse, som man ellers er fanget på for evigt. Det er der-
for næppe med sin gode vilje, hvis man ikke er i beskæfti-
gelse.
2
Man skal kunne dansk
Vi mener naturligvis, at det er en god ide at kunne spro-
get.
»Den 1. juli 2019 ændrede integrationsprogrammet navn
til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet for alle nyan-
komne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For
andre familiesammenførte benævnes programmet nu intro-
duktionsprogram.«
Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside for-
tæller:
»Programmet består af:
– Danskuddannelse
– Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og op-
kvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntil-
skud efter integrationsloven.«
»En udlænding, som modtager selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, har både pligt til at delta-
ge i programmet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvis en udlænding ikke lever op til disse forpligtelser, kan
der trækkes i ydelsen.«
Man vil altså stadig have pligt til at modtage danskunder-
visning, og der vil være ganske alvorlige sanktioner i form
af træk i ydelser, hvis man ikke overholder reglerne. Ligele-
des vil det ekstra incitament til at lære dansk i form af
danskbonus stadig bestå. Man kan modtage 1.560 kr./mdr.
(2018-niveau) eller et engangsbeløb på 6.242 kr. (2019-ni-
veau).
Se bekendtgørelse om danskbonus efter lov om aktiv so-
cialpolitik og integrationsloven.
Kriminalitet
Vi ønsker selvfølgelig ikke at give kriminelle statsborger-
skab.
Men så er det jo heldigt, at vi for anden gang kan henvise
til paradigmeskiftet.
Se Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Finans-
loven for 2019 (30. november 2018), side 28.
»Opholdstilladelser til flygtninge skal fremover inddrages,
når det er muligt inden for Danmarks internationale forplig-
telser.«
Man har med andre ord alle muligheder for at inddrage
flygtninges og indvandreres opholdstilladelse i løbet af de-
res første 10 år her i landet. Det skyldes som tidligere
nævnt, at det ikke længere tæller, om man har uddannet sig,
kan sproget eller har stiftet familie.
De eneste kriminelle flygtninge og indvandrere, som vi vil
have tilbage på lovligt ophold efter 10 år, er dem, som vi er
internationalt forpligtet til at give ophold. Det er med andre
ord flygtninge og indvandrere, som ikke tager hjem lige med
det samme på grund af situationen i deres hjemland, eller
fordi de på anden måde er forfulgt.
Derudover bør man huske på, at flygtninge og indvandrere
generelt ikke er kriminelle.
Danmarks Statistiks tabeller FOLK1C og STRAFNA3 vi-
ser følgende:
Andel af skyldige 2017 i forhold til oprindelsesland: Dan-
mark 2,33 pct. og ikkevestlige 4,58 pct.
Der er altså 95 pct. af ikkevestlig oprindelse, som ikke er
kriminelle, dvs. ikke et problem.
Derfor er det kun rimeligt, at de på den måde efter 10 år
får nogle demokratiske rettigheder.
Integration går begge veje
Vi tror på, at integration går begge veje. Man kan ikke
forvente, at flygtninge og indvandrere integrerer sig, hvis
man ikke selv er bare en lille smule villig til at tage imod og
byde velkommen. Derfor mener vi nu, at det er på tide at gi-
ve flygtninge og indvandrere de samme rettigheder, som vi
andre nyder godt af. Det skal være slut med, at flygtninge og
indvandrere skal leve i utryghed for deres fremtid og være
bange for at etablere familie.
Historisk set er det ikke mange år siden, at man fik stats-
borgerskab automatisk efter 10 år.
Lov om dansk indfødsret 2002 siger:
»§ 3. En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt for-
anstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft
bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammen-
lagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk
indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte
23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium,
Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden
i Grønland at afgive erklæring herom.«
Og vi mener ikke, at det var helt galt i 2002. Derfor bør
det gælde alle, som ikke er dømt efter straffelovens kapitel
12 og 13.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Inge Christoffer-
sen, Aarhus, som hovedstiller med Signe Hermann, Køben-
havn, Janus Tobias Madsen, Jacob Olesen, Aalborg, Gert
Møller, Aarhus, Mercy Njoki Viedemann, Silkeborg, og Fa-
tima Ahmed Osborne, København, som medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti-
er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl-
de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner-
ne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3
Skriftlig fremsættelse
Af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund
(EL), Mai Mercado (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Sikandar Siddique (UFG)
og Susanne Zimmer (UFG):
Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om automatisk
statsborgerskab efter 10 år.
(Beslutningsforslag nr. B 25)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke-
tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få bor-
gerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov
om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik
på behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ord-
ning for borgerforslag med henblik på behandling i Folke-
tinget. Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Inge Chri-
stoffersen, Aarhus, som hovedstiller med Signe Hermann,
København, Janus Tobias Madsen, Jacob Olesen, Aalborg,
Gert Møller, Aarhus, Mercy Njoki Viedemann, Silkeborg,
og Fatima Ahmed Osborne, København, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, på-
tager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borger-
forslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
4