Fremsat den 7. oktober 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE1000

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l27/20201_l27_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. oktober 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående
    uddannelsesinstitutioner
    (Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19)
    § 1
    I lov om akkreditering af videregående
    uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2.
    marts 2018, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 9 indsættes:
    Ȥ 9 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter an-
    modning forlænge en positiv institutionsakkreditering ud
    over 6 år, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., hvis det som følge af foran-
    staltninger iværksat med henblik på at forebygge eller ind-
    dæmme udbredelse af covid-19 vil være umuligt eller ufor-
    holdsmæssigt vanskeligt for uddannelsesinstitutionen at op-
    nå en ny positiv institutionsakkreditering inden den gælden-
    de institutionsakkrediteringsperiodes udløb.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2020.
    Stk. 2. § 9 a i lov om akkreditering af videregående ud-
    dannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
    ophæves den 1. juli 2021.
    Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2020-21
    Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2020-1946
    CE001000
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning og baggrund
    Lovforslaget har til formål at afhjælpe de uventede konse-
    kvenser, som covid-19 har haft for de videregående uddan-
    nelsesinstitutioners arbejde med at blive akkrediteret i hen-
    hold til den danske akkrediteringslov og de internationale
    standarder for kvalitetssikring af videregående uddannelser.
    De videregående uddannelsesinstitutioner blev ligesom store
    dele af det øvrige samfund lukket ned i en periode fra den
    11. marts 2020 på grund af udbruddet af covid-19 i Dan-
    mark.
    Den fysiske nedlukning af uddannelsesinstitutionerne nød-
    vendiggjorde bl.a. gennemgribende omlægninger af institu-
    tionernes undervisnings- og eksamensaktiviteter med hen-
    blik på at sikre, at de ca. 250.000 hjemsendte studerende i
    videst muligt omfang kunne gennemføre deres studier hjem-
    mefra under nedlukningen, bl.a. gennem onlineundervisning
    og digitale eksaminer. Der var derudover bl.a. fokus på at
    finde løsninger for de ca. 25.000 studerende, der efter pla-
    nen skulle gennemføre praktikforløb i foråret 2020.
    Der har været tale om en ekstraordinær situation, hvor ud-
    dannelsesinstitutionerne har været nødsaget til at målrette og
    prioritere deres ressourcer på at få de studerende bedst mu-
    ligt gennem nedlukningen. Der har på den baggrund været
    andre opgaver, som det ikke har været muligt at prioritere
    eller varetage under nedlukningen, herunder bl.a. opgaver i
    relation til akkreditering.
    En positiv institutionsakkreditering gælder for en periode på
    6 år, og der skal være gennemført en fornyet akkreditering
    inden akkrediteringsperiodens udløb. Flere videregående ud-
    dannelsesinstitutioner står over for genakkreditering. Ned-
    lukningen af institutionerne har imidlertid betydet, at plan-
    lagte akkrediteringsprocesser er blevet forsinkede og ikke
    kan gennemføres som planlagt.
    Det foreslås på den baggrund, at det i en begrænset periode
    bliver muligt at forlænge akkrediteringsperioden for de vi-
    deregående uddannelsesinstitutioner, der som følge af co-
    vid-19-situationen ikke har haft de fornødne muligheder for
    at gennemgå akkreditering som planlagt.
    Den foreslåede lovændring er et midlertidigt initiativ som
    følge af den ekstraordinære situation forårsaget af covid-19-
    epidemien. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt sol-
    nedgangsklausul, der indebærer, at den foreslåede bestem-
    melse automatisk ophæves den 1. juli 2021, medmindre Fol-
    ketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyl-
    dighedsperiode.
    2. Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af co-
    vid-19
    2.1. Gældende ret
    De videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannel-
    ses- og Forskningsministeriet har siden 2013 skullet gen-
    nemgå akkreditering på institutionsniveau frem for på ud-
    dannelsesniveau.
    En institutionsakkreditering indebærer, at der foretages en
    ekstern kvalitetsvurdering med fokus på uddannelsesinstitu-
    tionens løbende og systematiske arbejde med sikring og ud-
    vikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Der henvises
    til § 1, stk. 1, og § 6, stk. 1, i lov om akkreditering af videre-
    gående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr.
    173 af 2. marts 2018 (herefter akkrediteringsloven).
    Danmarks Akkrediteringsinstitution, der er en fagligt uaf-
    hængig myndighed inden for den statslige forvaltning, vare-
    tager opgaver i forbindelse med akkreditering af de videre-
    gående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser. Ak-
    krediteringsinstitutionen udarbejder akkrediteringsrapporter
    til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering
    af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkredite-
    ringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier. Der henvi-
    ses til akkrediteringslovens § 2, stk. 1 og 2.
    Akkrediteringsinstitutionen skal leve op til internationale
    standarder og skal i den forbindelse samle national og inter-
    national erfaring af betydning for akkreditering. Der henvi-
    ses til akkrediteringslovens § 2, stk. 3.
    Akkrediteringsproceduren skal derfor gennemføres i over-
    ensstemmelse med de krav til kvalitetssikring af videregåen-
    de uddannelse i Europa, som Danmark har tilsluttet sig. Dis-
    se standarder, som benævnes Standards and Guidelines for
    Quality Assurance in the European Higher Education Area
    (ESG), stiller krav til det eksterne kvalitetssikringssystem
    om bl.a. at være foruddefineret, konsekvent implementeret
    og offentliggjort. Retningslinjerne er bl.a. offentliggjort på
    Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside.
    Som en del af en institutionsakkreditering foretages en un-
    dersøgelse og vurdering af, om kvalitetssikringssystemerne i
    praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet
    og uddannelsesudbudsniveauet, jf. akkrediteringslovens § 6,
    stk. 3.
    Ved institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkredit-
    eringsinstitution et akkrediteringspanel. Akkrediteringspane-
    let består af mindst 3 personer og sammensættes af faglige
    eksperter, der tilsammen har erfaring med den videregående
    uddannelsessektor generelt og med international kvalitets-
    sikring af uddannelsesinstitutioner. Panelet foretager en ak-
    krediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionen, og Dan-
    marks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund
    heraf en akkrediteringsrapport. Der henvises til akkrediter-
    ingslovens § 7, stk. 1-4.
    2
    Akkrediteringsrådet, der nedsættes i henhold til akkredit-
    eringslovens §§ 3 og 4, træffer afgørelse om uddannelsesin-
    stitutionens ansøgning om institutionsakkreditering på bag-
    grund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan være en
    positiv institutionsakkreditering, en betinget positiv instituti-
    onsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering.
    Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere
    regler om proceduren for institutionsakkreditering, herunder
    kriterier for institutionsakkreditering med fokus på kvalitet
    og relevans. Kriterierne for institutionsakkreditering omfat-
    ter også kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionens prøve-
    og eksamenssystem. Der henvises til akkrediteringslovens §
    8.
    Der er fastsat nærmere regler om institutionsakkreditering i
    bekendtgørelse nr. 853 af 12. august 2019 om akkreditering
    af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af
    videregående uddannelser. Kriterierne for institutionsakkre-
    ditering fremgår af bekendtgørelsens bilag 1.
    En institutionsakkrediteringsproces kan i visse tilfælde, sær-
    ligt på de større uddannelsesinstitutioner, vare i op til halv-
    andet år. Der er tale om en omfattende proces, hvor Dan-
    marks Akkrediteringsinstitution skal vurdere den pågælden-
    de uddannelsesinstitutions kvalitetssikringspolitik og -strate-
    gi og påse, at der er en understøttende kvalitetsledelse og or-
    ganisering samt gennemgå uddannelsesinstitutionens praksis
    på området for at vurdere, om uddannelsesinstitutionens
    kvalitetsarbejde sikrer, at uddannelsernes videngrundlag, ni-
    veau, indhold og relevans lever op til kriterierne fastsat i ak-
    krediteringsbekendtgørelsens bilag 1.
    Det fremgår af akkrediteringslovens § 9, stk. 1, at en positiv
    institutionsakkreditering giver mulighed for at oprette nye
    uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de viden-
    skabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinsti-
    tutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkre-
    diteringen blev påbegyndt, når disse er prækvalificeret og
    godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af ek-
    sisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser og ud-
    dannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddannelser
    skal ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens
    kvalitetssikringspolitik og strategi.
    Reglerne om prækvalifikation og godkendelse af nye uddan-
    nelser og nye uddannelsesudbud fremgår af akkrediterings-
    lovens kapitel 4. Prækvalifikationen skal sikre, at den nye
    uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er relevant for
    arbejdsmarkedet og dækker et behov i det samlede uddan-
    nelsesudbud.
    En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år,
    jf. lovens § 9, stk. 1, 3. pkt. Der er efter de gældende regler i
    akkrediteringsloven ikke mulighed for at forlænge gyldig-
    hedsperioden for en institutionsakkreditering ud over 6 år.
    Der er dog i loven fastsat særlige regler i tilfælde af sam-
    menlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner. Ved
    en sådan sammenlægning bortfalder tidsfristen for, hvornår
    en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres. Mi-
    nisteren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesin-
    stitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest
    5 år efter sammenlægningen, jf. akkrediteringslovens § 6 a,
    stk. 2.
    Inden udløbet af en institutionsakkrediteringsperiode, skal
    der foretages en fornyet akkreditering af uddannelsesinstitu-
    tionen. Der henvises til akkrediteringslovens § 9, stk. 3.
    2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets opfat-
    telse behov for at afhjælpe de uventede konsekvenser, som
    covid-19 har haft for de videregående uddannelsesinstitutio-
    ners arbejde med at blive akkrediteret i henhold til akkredit-
    eringsloven og de internationale standarder for kvalitetssik-
    ring af videregående uddannelser.
    Institutionsakkreditering er et centralt element i reguleringen
    af det videregående uddannelsesområde, da institutionsak-
    krediteringskriterierne er retningsgivende for institutioner-
    nes arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans og en
    forudsætning for, at danske uddannelser er internationalt an-
    erkendte.
    Flere videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannel-
    ses- og Forskningsministeriets område står over for en gen-
    akkreditering, da institutionernes akkrediteringsperioder
    nærmer sig deres udløb. Med udbruddet af covid-19 i Dan-
    mark og nedlukningen af de videregående uddannelsesinsti-
    tutioner har institutionerne imidlertid været nødsaget til
    markant at omlægge deres aktiviteter, hvilket bl.a. har haft
    konsekvenser for gennemførelsen af institutionernes genak-
    kreditering, der ikke har kunnet gennemføres som planlagt.
    Konsekvensen af, at en videregående uddannelsesinstitution
    står uden en positiv institutionsakkreditering, er bl.a., at in-
    stitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller uddannel-
    sesudbud alene på grundlag af prækvalifikation, men skal
    have de enkelte nye uddannelser og uddannelsesudbud ud-
    dannelsesakkrediteret. Dette vil betyde en forsinkelse af in-
    stitutionernes udbud af nye uddannelser og dermed begræn-
    se muligheden for hurtigt at imødekomme aktuelle behov på
    arbejdsmarkedet gennem både ordinære uddannelser og vi-
    dere- og efteruddannelser.
    Der kan desuden være risiko for, at nogle studerende og di-
    mittender fra en uddannelsesinstitutionen uden en instituti-
    onsakkreditering ikke vil kunne få anerkendt deres uddan-
    nelse i andre lande. Det er et helt afgørende element i gensi-
    dig anerkendelse af uddannelser internationalt, at studerende
    og vandrende arbejdstagere kan fremvise uddannelseskvali-
    fikationer fra institutioner, som har fået vurderet deres kvali-
    tetssikring af en uafhængig ekstern kvalitetssikringsinstituti-
    on. Der er således en risiko for, at udenlandske myndigheder
    og uddannelsesinstitutioner fremover ikke ville kunne aner-
    kende uddannelser fra en dansk institution, såfremt den stu-
    derende er dimitteret på et tidspunkt, hvor institutionsakkre-
    3
    diteringen er udløbet. Dette kan således forhindre den enkel-
    tes mulighed for international mobilitet. Endeligt vurderes
    en manglende akkreditering og fleksibel mulighed for opret-
    telse af nye uddannelser m.v. at kunne blokere for institutio-
    nernes internationale uddannelsessamarbejder.
    For at undgå at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og
    Forskningsministeriets område mister deres institutionsak-
    kreditering som en følgevirkning af situationen med co-
    vid-19, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 1, at der ind-
    sættes en ny § 9 a i akkrediteringsloven. Den foreslåede be-
    stemmelse giver mulighed for at forlænge en positiv institu-
    tionsakkreditering ud over 6 år, hvis det som følge af foran-
    staltninger iværksat med henblik på at forebygge eller ind-
    dæmme udbredelse af covid-19 vil være umuligt eller ufor-
    holdsmæssigt vanskeligt for uddannelsesinstitutionen at op-
    nå en ny institutionsakkreditering inden den gældende ak-
    krediteringsperiodes udløb.
    Beslutning om forlængelse af en akkrediteringsperiode vil
    kunne træffes efter anmodning fra den pågældende uddan-
    nelsesinstitution. Det forventes, at der vil være behov for at
    forlænge de relevante uddannelsesinstitutioners akkredit-
    eringsperioder med 3-6 måneder.
    Da den foreslåede lovændring er et midlertidigt initiativ som
    følge af den ekstraordinære situation forårsaget af covid-19-
    epidemien, foreslås det med lovforslagets § 2, stk. 2, at den
    foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 9 a op-
    hæves den 1. juli 2021.
    Ministeriet har i den forbindelse overvejet, om det vil være
    mere hensigtsmæssigt, hvis der i akkrediteringsloven i stedet
    fastsættes en generel mulighed for, at uddannelses- og forsk-
    ningsministeren i særlige tilfælde kan forlænge en positiv
    institutionsakkreditering ud over 6 år, således at de tidsmæs-
    sige rammer for institutionsakkreditering gøres mere fleksi-
    ble. Dette vurderes dog ikke at være nødvendigt eller hen-
    sigtsmæssigt.
    Der har som anført været tale om en helt ekstraordinær situ-
    ation i forbindelse med covid-19-udbruddet og den midlerti-
    dige fysiske nedlukning af de videregående uddannelsesin-
    stitutioner.
    Derudover bemærkes, at gyldighedsperioden på 6 år for en
    institutionsakkreditering blev indført med akkrediteringslo-
    ven fra 2013 med det formål at understøtte en kontinuerlig
    ekstern kvalitetssikring af de videregående uddannelsesinsti-
    tutioners kvalitet og relevans.
    Der er allerede i forbindelse med en ændring af akkredit-
    eringsloven i 2017 taget højde for den særlige akkrediterin-
    gsmæssige problemstilling, der kan opstå, når to eller flere
    uddannelsesinstitutioner sammenlægges, hvilket tidligere
    gav anledning til udfordringer i praksis.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og imple-
    menteringskonsekvenser for det offentlige.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekven-
    ser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2020
    til den 19. august 2020 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Akkrediteringsrådet, Danmarks Akkrediteringsinstitution,
    Danmarks Tekniske Universitet, Danske Professionshøjsko-
    ler, Danske Universiteter, Professionshøjskolen Absalon og
    Syddansk Universitet.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgif-
    ter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kommu-
    ner og regioner
    Ingen Ingen
    4
    Implementeringskonsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper for imple-
    mentering af erhvervsrettet EU-regulering /
    Går videre end minimumskrav i EU-regule-
    ring (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter akkrediteringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., gælder en po-
    sitiv institutionsakkreditering i maksimalt 6 år.
    Det følger af akkrediteringslovens § 9, stk. 3, at der inden
    udløbet af en institutionsakkrediteringsperiode skal foreta-
    ges en fornyet akkreditering af uddannelsesinstitutionen.
    Der er ikke efter de gældende regler i akkrediteringsloven
    mulighed for at forlænge gyldighedsperioden for en institu-
    tionsakkreditering ud over de 6 år, bortset fra en særregel,
    der finder anvendelse ved sammenlægning af to eller flere
    uddannelsesinstitutioner, jf. akkrediteringslovens § 6 a, stk.
    2.
    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til
    lovforslaget for en nærmere beskrivelse af gældende ret.
    Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte en ny §
    9 a i akkrediteringsloven, hvorefter uddannelses- og forsk-
    ningsministeren efter anmodning vil kunne forlænge en po-
    sitiv institutionsakkreditering ud over 6 år, hvis det som føl-
    ge af foranstaltninger iværksat med henblik på at forebygge
    eller inddæmme udbredelse af covid-19 vil være umuligt el-
    ler uforholdsmæssigt vanskeligt for uddannelsesinstitutionen
    at opnå en ny positiv institutionsakkreditering inden den
    gældende institutionsakkrediteringsperiodes udløb.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at videregående
    uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsmi-
    nisteriets område kan anmode om at få forlænget deres insti-
    tutionsakkreditering ud over 6 år, hvis institutionen på grund
    af foranstaltninger i forbindelse med covid-19 ikke har haft
    de fornødne muligheder for at opnå genakkreditering inden
    den gældende institutionsakkrediterings udløb.
    Det er ikke hensigten, at der skal fastsættes nærmere kriteri-
    er, som uddannelsesinstitutionen skal opfylde for at opnå en
    udsættelse, men der skal være en tydelig årsagssammen-
    hæng mellem de iværksatte covid-19-foranstaltninger på den
    videregående uddannelsesinstitution og institutionens behov
    for at få forlænget institutionsakkrediteringsperioden. Dette
    vil dog ikke indebære krav om, at uddannelsesinstitutionen
    på et mere detaljeret niveau skal redegøre for, hvorfor det
    ikke har været muligt at gennemgå institutionsakkreditering
    som planlagt som følge af covid-19.
    Ministerens beføjelse til at træffe beslutning om at forlænge
    en positiv institutionsakkreditering i medfør af den foreslåe-
    de bestemmelse i akkrediteringslovens § 9 a forventes dele-
    geret til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
    Da det med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås, at den foreslå-
    ede § 9 a ophæves den 1. juli 2021, forudsættes det, at der
    ikke træffes beslutning om, at en akkrediteringsperiode kan
    forlænges ud over denne dato.
    Til § 2
    Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. de-
    cember 2020.
    Det foreslås i stk. 2, at § 9 a som affattet ved lovforslagets §
    1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2021. Forslaget indebærer, at
    den nye regel om uddannelses- og forskningsministerens
    mulighed for at forlænge en videregående uddannelsesinsti-
    tutions institutionsakkreditering som følge af covid-19, der
    gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves, med-
    mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglens
    gyldighedsperiode.
    Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
    den lov, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
    Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i
    kraft for Færøerne eller Grønland.
    5
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitu-
    tioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018, foreta-
    ges følgende ændring:
    1. Efter § 9 indsættes:
    Ȥ 9 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter an-
    modning forlænge en positiv institutionsakkreditering ud
    over 6 år, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., hvis det som følge af foran-
    staltninger iværksat med henblik på at forebygge eller ind-
    dæmme udbredelse af covid-19 vil være umuligt eller ufor-
    holdsmæssigt vanskeligt for uddannelsesinstitutionen at op-
    nå en ny positiv institutionsakkreditering inden den gælden-
    de institutionsakkrediteringsperiodes udløb.«
    6