Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)
Tilhører sager:
Aktører:
BE8579
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l22/20201_l22_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020) Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar (Anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.) (Lovforslag nr. L 22) Det er regeringens ambition, at arbejdsskadeområdets regler skal være enkle, opdaterede og overskuelige. I dag er der forskellige anmeldekriterier og frister for an- meldelse af arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Det er unødigt kompliceret. Derfor ønsker regeringen at etablere ét regelsæt for anmeldelse af arbejdsulykker. Det skal gøre anmeldereglerne mere gen- nemskuelige og medvirke til at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet. De nye fælles anmeldekriterier har sit afsæt i arbejdsmiljølovens nuværende fraværskriterium og arbejds- skadesikringslovens kriterium om ulykker med erstatnings- berettigede følger. Det er et generelt princip i arbejdsskadesikringsloven, at en erstatning skal have samme værdi, uanset om den udbeta- les som en løbende erstatning eller som en kapitaliseret en- gangserstatning. Sammen med en række andre forudsætnin- ger anvendes levetidsforudsætninger til at omsætte løbende erstatninger til engangserstatninger. G82-grundlaget, der an- vendes som levetidsgrundlag i dag, bygger på data om leve- tid i 1970’erne. Regeringen finder det derfor nødvendigt at udskifte G82- grundlaget med Finanstilsynets Benchmark for Levetidsfor- udsætninger, som er det mest retvisende grundlag, der eksi- sterer i dag. Benchmarket sikrer, at tilskadekomne får ud- målt erstatning på et opdateret grundlag, uanset om erstat- ningen udbetales løbende eller som en engangserstatning, fordi det opdateres løbende i takt med udviklingen i levetid. Samtidig lægger regeringen op til at udfase tidligere ka- pitaliseringsfaktorer med henblik på, at alle erstatninger ef- ter den 1. januar 2030 bliver udmålt på et opdateret grund- lag. Undtaget herfra er tilskadekomne, der efter det oprinde- lige lovgrundlag vil kunne opnå en højere erstatning. Endvidere foreslås en række mindre ændringer, der blandt andet har til formål at præcisere gældende lovhjem- mel samt efterlevelse af en EU-dom, der indebærer, at ar- bejdsskadeforsikringsselskaberne og selvforsikrede enheder kan få udgifter til arbejdsskadeerstatninger udbetalt fra pro- duktansvarsforsikringer, hvis arbejdsskaden skyldes et de- fekt produkt. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2021, bortset fra ændringerne af anmeldelsesreglerne, som af hensyn til drif- ten og udskiftningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings digitale sagssystem, først træder i kraft den 1. juli 2022. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin- ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel- villige behandling. Til lovforslag nr. L 22 Folketinget 2020-21 Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20195000474 BE008579