Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af pligt til at
anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og visse firehjulede mo-
torkøretøjer m.v.)
Til Transportudvalgets orientering fremsendes vedlagte høringsnotat og mod-
tagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ind-
førelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og visse fire-
hjulede motorkøretøjer m.v.).
Lovforslaget fremsættes den 7. oktober 2020 og er en genfremsættelse af L 131
fra Folketingssamlingen 2019-20.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
7. oktober 2020
2019-2034
Transportudvalget 2020-21
L 39 Bilag 1
Offentligt


Transportudvalget 2020-21
L 39 Bilag 1
Offentligt


Dato
J. nr.
HØRINGSNOTAT
7. oktober 2020
2019-2034
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-
ven (Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på tre-
hjulede- og visse firehjulede motorkøretøjer m.v.)
1. Indledning
Transport- og Boligministeriet har den 20. december 2019 sendt udkast til for-
slag til lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organisationer og
virksomheder m.v.:
Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Danmark, Automobilbran-
chens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, samtlige byretter,
Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet –
Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilfor-
handler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union,
Dansk Køreskole Forening, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik
(DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsfor-
bund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den
Danske Dommerforening, DFIM, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie
Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring & Pension, Frie
Danske Lastbilvognmænd (FDL), Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International Transport
Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Føde-
varer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulyk-
kesskadede, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, NOAH-Trafik, Politi-
forbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik,
Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Tra-
fiksikkerheds Venner i Danmark, Veteranknallertklubben Aktiv og Vestre og
Østre Landsret.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 21. januar 2020.
------
Transportudvalget 2020-21
L 39 Bilag 1
Offentligt
Side 2/8
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder m.v.:
Advokatsamfundet
AutoBranchen Danmark
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Erhverv
Dansk Told & Skatteforbund
DTU
Erhvervsstyrelsen
FDM
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Forsvaret – Trænregimentet
Forsvarsministeriet
Havarikommissionen for vejtrafikulykker
Institut for Menneskerettigheder
Københavns Byret på byretspræsidenternes vegne
Motorcykel Forhandler Foreningen
Politiforbundet
Rådet for Sikker Trafik
Rigspolitiet
Vestre Landsret
Østre Landsret
Side 3/8
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen, Forbrugerombuds-
manden, Forsvarsministeriet, Institut for Menneskerettigheder og Politifor-
bundet har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
Advokatsamfundet, Københavns Byret på byretspræsidenternes vegn, Vestre
Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
2. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-
ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de
væsentligste dog fremgår.
Høringsnotatet er udarbejdet således, at høringssvarernes bemærkninger ved-
rørende henholdsvis udvidelse af pligten til at anvende styrthjelm ved kørsel på
trehjulede- og visse firehjulede motorkøretøjer og udvidelse af undtagelsen for
politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr og andre kom-
munikationsapparater kommenteres hver for sig. Transport- og Boligministeri-
ets eventuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de
pågældende høringssvar.
Udvidelse af pligten til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjule-
de- og visse firehjulede motorkøretøjer
Rådet for Sikker Trafik, Havarikommissionen for vejtrafikulykker, FDM, Mo-
torcykel Forhandler Foreningen, AutoBranchen Danmark og Forbrugerrådet
Tænk har anført, at man støtter lovforslaget og finder det positivt, at der indfø-
res pligt til anvendelse af styrthjelm ved kørsel på de i lovforslaget omhandlede
køretøjer.
Rigspolitiet har anført, at man ud fra færdselssikkerhedsmæssige hensyn kan
tilslutte sig forslaget om indførelse af hjelmpligt for de pågældende køretøjer.
Rigspolitiet finder dog, at der alene bør anvendes begreber vedrørende vægt,
der fremgår af definitionerne i færdselslovens § 2. Et nyt begreb er egnet til at
skabe forvirring hos både borgere og politiet som kontrolmyndighed. Der bør
derfor ikke introduceres et nyt begreb som ”masse i køreklar stand”. I stedet
bør anvendes ”køreklar vægt”, der er kendt i offentligheden og af politiet.
Rigspolitiet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt, at definitionen af det
pågældende begreb sker i bemærkningerne til lovforslaget. Dette bør i stedet
ske i færdselslovens § 2. Samtidig finder Rigspolitiet, at de relevante vægtgræn-
ser bør fremgå af færdselslovens § 2 og ikke af den foreslåede bestemmelse i §
81, stk. 1, om brug af styrthjelm.
Side 4/8
Rigspolitiet finder det endvidere færdselssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der
i den foreslåede bestemmelse i § 81, stk. 1, vægtmæssigt skelnes mellem køretø-
jer beregnet til personbefordring og godstransport, idet der må antages at være
samme risiko forbundet med at føre de forskellige køretøjer uden hjelm.
Rigspolitiet bemærker endelig, at lovforslagets formuleringer ikke synes at
stemme overens med definitionen af et køretøj omfattet af køretøjsklasse L5e
(motordrevet tricykel) i forordning 168/2013. Forordningen indeholder en
vægtgrænse på 1000 kg. Denne vægtgrænse ses ikke afspejlet i lovforslagets
bestemmelser eller bemærkninger.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at de køretøjer, for hvilke det er
relevant at indføre krav om brug af styrthjelm, er de køretøjer, som er omfat-
tet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013/EU af 15. ja-
nuar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køre-
tøjer samt quadricykler (forordning 168/2013). Transport- og Boligministeri-
et finder det derfor væsentligt, at der anvendes de samme begreber og den
samme ordlyd, som der anvendes i forordning 168/2013. Forordning
168/2013 anvender begrebet ”masse i køreklar stand” i definitionen af, hvilke
køretøjer der er omfattet af forordningens anvendelsesområde.
Begrebet ”masse i køreklar” genfindes i de mange forskellige typegodkendel-
sesforordninger. Begrebet er dog ikke identisk defineret i de forskellige type-
godkendelsesforordninger. Definitionen af begrebet vil derfor afhænge af,
hvilken køretøjstype der er tale om. Indførelse af en definition i færdselslovens
§ 2, der hovedsageligt bør anvendes til definitioner af generel karakter, vil
derfor få et ganske betydeligt omfang. Transport- og Boligministeriet har ved
lovforslagets udfærdigelse ikke fundet dette hensigtsmæssigt, navnlig under
henvisning til, at begrebet alene vil skulle anvendes i én bestemmelse i færd-
selsloven (den foreslåede § 81, stk. 1). Derfor er begrebet udbybet nærmere i
lovforslagets bemærkninger.
For så vidt angår forskellen på vægtgrænserne for firhjulet bil afhængig af,
om køretøjet anvendes til personbefordring eller godstransport, bemærker
Transport- og Boligministeriet, at de pågældende vægtgrænser stammer fra
forordning 168/2013. Det er således disse vægtgrænser, der er afgørende for
om de pågældende køretøjer er omfattet af anvendelsesområdet for forord-
ning168/2013.
Transport- og Boligministeriet bemærker endelig, at vægtgrænsen på 1000
kg for så vidt angår trehjulede køretøjer i forordning 168/2013 ikke er rele-
vant i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 81, stk. 1. I den foreslåede
bestemmelse anvendes ordene ”bil på tre hjul”, det vil i henhold til færdselslo-
vens § 2, nr. 2, sige et motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400
kg. Hvis et trehjulet motorkøretøj vejer mindre end 400 kg er der i henhold til
færdselslovens adfærdsregler tale om en motorcykel, jf. § 2, nr. 13. Færdsels-
Side 5/8
loven indeholder allerede krav om anvendelse af styrthjelm ved kørsel på mo-
torcykel.
DTU har anført, at man finder det positivt, at der indføres krav om brug af
styrthjelm ved kørsel på motoriserede køretøjer uden kabine og sele.
DTU anfører i den forbindelse, at der findes quadricykler, der er udformet med
kabine og sele, og som derfor ikke vil blive omfattet af det foreslåede hjelmpå-
bud. DTU anfører, at sikkerheden i disse køretøjer dog er meget ringe, og at
sikkerheden derfor ligeledes bør øges for sådanne køretøjer, hvis de skal an-
vendes i den danske trafik.
Transport- og Boligministeriet skal henvise til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, hvoraf fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 168/2013/EU af 15. januar 2013 om godkendelse og markeds-
overvågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (forordning
168/2013) indeholder de tekniske krav til køretøjers indretning, som trehjule-
de motorkøretøjer og quadricykler skal leve op til ved køretøjernes typegod-
kendelse. Danmark har ikke mulighed for at fastsætte skærpede krav til køre-
tøjernes tekniske indretning i forhold til forordning 168/2013.
Trænregimentet har anført, at Forsvaret har behov for at kunne indøve kom-
munikationsmuligheder i forbindelse med anvendelse af Telecom og anden
militærudrustning. Trænregimentet anfører derfor, at der er behov for at und-
tage Forsvaret for kravet om anvendelse af styrthjelm for de nye køretøjer i de
tilfælde, hvor det er nødvendigt for den operative indsats eller taktiske og ope-
rative uddannelses- og øvelsesvirksomhed.
Trænregimentet har telefonisk oplyst til Transport- og Boligministeriet, at der i
visse øvelsessituationer ved kørsel på ATV anvendes kommunikationsudstyr,
der bæres som en hovedbeklædning, hvilket forhindrer anvendelse af styrt-
hjelm. Udstyret anvendes hovedsageligt på øvelsesområder, der i mange tilfæl-
de ikke er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde. Dog kan øvelser fo-
rekomme på områder og vejstrækninger, hvor færdselsloven finder anvendelse.
Transport- og Boligministeriet finder ikke, at det foreslåede krav om anven-
delse af styrthjelm ved kørsel på trehjulede- og visse firhjulede motorkøretøjer
bør udgøre en hindring for Forsvarets operative indsats eller øvelsesvirksom-
hed. Transport- og Boligministeriet finder det endvidere mindre betænkeligt
at undtage Forsvarets personel for kravet om anvendelse af styrthjelm i de
anførte tilfælde.
Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovs § 81, stk. 5, kan transportmi-
nisteren fastsætte bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende styrt-
hjelm. Eventuelle bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende styrt-
Side 6/8
hjelm fastsættes således i bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1998 om styrthjelme
med senere ændringer.
Transport- og Boligministeriet vil foranledige, at der i ovennævnte bekendt-
gørelse om styrthjelme indsætte bestemmelser om, at færdselslovens krav om
brug af styrthjelm ikke finder anvendelse for Forsvarets personel, hvis brug af
styrthjelm er til hinder for den operative indsats eller taktiske og operative
uddannelses- og øvelsesvirksomhed.
Udvidelse af undtagelsen for politiets og redningsberedskabets brug
af håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater
Rigspolitiet har anført, at bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, vedrøren-
de politiets og redningsberedskabets anvendelse af mobiltelefon er blevet for-
muleret for bredt. Efter Rigspolitiets opfattelse bør det alene være politiet – og
ikke redningsberedskabet – der i særlige situationer skal have mulighed for
under kørsel at anvende håndholdt mobiltelefon.
Transport- og Boligministeriet finder, at det ikke kan udelukkes, at rednings-
beredskabet i særlige situationer vil kunne have brug for at anvendes hånd-
holdt mobiltelefon under kørsel. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er
udfærdiget i lyset heraf.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, vil politiets og
redningsberedskabets brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel kun være
omfattet af den foreslåede undtagelsesbestemmelse, hvis formålet med brug
af mobiltelefonen gør, at den ikke kan installeres med en håndfri betjenings-
løsning, eller fordi omstændighederne i den konkrete situation ikke gør det
muligt at anvende mobiltelefonen med en håndfri betjeningsløsning.
Det forudsættes derfor alene at være i ganske særlige tilfælde, at politi og
redningsberedskab vil kunne anvende håndholdt mobiltelefon i medfør af den
foreslåede undtagelsesbestemmelse. På den baggrund finder Transport- og
Boligministeriet ikke anledning til at ændre bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 4.
DTU har anført, at hvis man ønsker at lade politi m.fl. anvende håndholdt tele-
udstyr under kørsel, bør politiet m.fl. være særligt trænet til opgaven, f.eks.
igennem et dertil tilrettelagt kursus.
DTU har endvidere anført, at det bør specificeres tydeligere, i hvilke situationer
politi m.fl. vil kunne anvendes håndholdt teleudstyr i medfør af den foreslåede
undtagelsesbestemmelse.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at politi, redningsberedskab, red-
ningskorps og ambulanceførere alle tilhører faggrupper, der har særlig træ-
Side 7/8
ning og erfaring i bilkørsel, herunder udrykningskørsel. Ligeledes udgøres
race marshals af en gruppe erfarne motorcyklister, som er særligt uddannede
til at foretage kørende færdselsregulering.
Transport- og Boligministeriet finder ikke, at et særligt kursus er nødvendigt
for, at disse grupper må antages at kunne anvende håndholdt teleudstyr un-
der kørsel på betryggende vis i det omfang, det er nødvendigt for de pågæl-
dendes arbejde.
For så vidt angår de situationer, hvor de pågældende enheder undtagelsesvist
vil kunne anvende håndholdt teleudstyr under kørsel, skal Transport- og Bo-
ligministeriet henvise til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, der indeholder en beskrivelse
af den pågældende undtagelsesbestemmelses anvendelsesområde.
Det er i reguleringsmæssig sammenhæng ikke muligt at angiver en udtøm-
mende opregning af de konkrete situationer, hvor håndholdt teleudstyr und-
tagelsesvist vi kunne anvendes af de pågældende enheder. Dette må nødven-
digvis ske ved angivelse af en række mere overordnede betingelser. Trans-
port- og Boligministeriet finder, at der ved de anførte steder i lovforslaget er
foretaget en så præcis beskrivelse som muligt af, i hvilke tilfælde og under
hvilke betingelser håndholdt teleudstyr undtagelsesvist vi kunne anvendes af
de pågældende enheder.
Dansk Told & Skatteforbund har anført, at Toldstyrelsen er flittig bruger af
håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater som
f.eks. SINE-radioer. Disse apparater benyttes på daglig basis i Toldstyrelsens
arbejde med at forhindre indførsel i Danmark af indførselsforbudte varer som
f.eks. narkotika, våben, doping m.v.
Den nuværende begrænsning i § 55 a, stk. 1, giver udfordringer i Toldstyrelsens
daglige arbejde, bl.a. fordi ikke alle tjenestekøretøjer har fastmonteret radioud-
styr. Dansk Told & Skatteforbund ønsker derfor, at Toldstyrelsen omfattes af
undtagelsesbestemmelsen i den foreslåede § 55 a, stk. 5, således at Toldstyrel-
sen vil kunne anvende håndholdt teleudstyr under kørsel under tilsvarende
betingelser som politi, redningsberedskab m.v.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at undtagelsesbestemmelsen i den
foreslåede § 55 a, stk. 5, i lighed med den gældende undtagelsesbestemmelse i
§ 55 a, stk. 2, 1. pkt., alene gælder i tilfælde, hvor det anvendte teleudstyr ikke
umiddelbart lader sig erstatte af håndfri betjeningsløsninger, og hvor anven-
delsen af håndholdt teleudstyr er nødvendig for udførelsen af politiets m.fl.
arbejde.
Toldstyrelsen og Skatteministeriet, under hvis ressort Toldstyrelsen hører,
har ikke haft bemærkninger til indførelsen af den gældende undtagelsesbe-
Side 8/8
stemmelse i § 55 a, stk. 2, 1. pkt., ligesom Toldstyrelsen og Skatteministeriet
ikke har haft bemærkninger til den nu foreslåede ændring af bestemmelsen.
Transport- og Boligministeriet finder, at en vurdering af, hvorvidt det er nød-
vendigt for Toldstyrelsens arbejde at anvende håndholdt teleudstyr, der ikke
umiddelbart lader sig erstatte af håndfri betjeningsløsninger, kræver nærme-
re drøftelser med Toldstyrelsen, der som ansættelsesmyndighed har det nød-
vendige overblik over, om indretning af Toldstyrelsens køretøjer og det an-
vendte teleudstyr nødvendiggør en undtagelse fra færdselslovens forbud mod
anvendelse af håndholdt teleudstyr under kørsel.
Transport- og Boligministeriet vil derfor indgå i en nærmere drøftelse med
Toldstyrelsen og Skatteministeriet herom. Indførelse af en eventuel undtagel-
sesbestemmelse for Toldstyrelsens anvendelse af håndholdt teleudstyr under
kørsel vil i givet fald kunne indføres ved en senere ændring af færdselsloven.