Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juul (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL),
Henning Hyllested (EL), Christian Juul (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod minkavl
Folketinget pålægger regeringen senest i 2020 at tage de
nødvendige administrative skridt for at sikre, at al avl af
mink i Danmark udfases hurtigst muligt inden for 5 år med
start senest den 1. januar 2021, hvorefter der indføres et to-
talt forbud mod minkavl i Danmark senest pr. 1. januar
2026. Fra udfasningsperioden træder i kraft, skal der desu-
den indføres et forbud mod udvidelser af eksisterende mink-
farme og mod etablering af nye minkfarme.
Beslutningsforslag nr. B 24 Folketinget 2020-21
AX025003
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 71, folketingsåret 2018-2019, 1. sam-
ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 71 som fremsat, og
tillæg F, møde 39, kl. 9.00.
Danmark bør stå sammen med andre lande, der har indført
forbud. I en række europæiske lande er der allerede indført
forbud mod avl af mink, eller man er begyndt at udfase op-
dræt af mink. Det drejer sig ifølge interesseorganisationen
Fur Free Alliance om Norge, Storbritannien, Holland, Øst-
rig, Kroatien, Luxembourg, Belgien, Slovenien, Serbien,
Tjekkiet, Makedonien og Bosnien-Hercegovina (www.fur-
freealliance.com/fur-bans/).
Senest har også Polen og Frankrig besluttet at afvikle
minkproduktion.
Holland var det første land i Europa, der oplevede et stør-
re udbrud af coronasmitte på minkfarme. Over 40 farme har
været ramt i landet siden coronaudbruddet.
Holland havde i forvejen besluttet, at minkavlen
permanent skulle stoppes i 2024. Men coronakrisen har fået
landet til at beslutte, at alle minkfarme skal lukke senest 1.
marts 2021.
Først var det bare en enkelt minkfarm i Hjørring med
smitte, hvor minkene blev aflivet, nu har det pr. 1. oktober
2020 bredt sig til 37 minkfarme i Nordjylland, og der er
mistanke om, at smitten har bredt sig til andre kommuner.
Det er endnu uafklaret, hvad der bærer smitten. Der har væ-
ret tvivl om, hvorvidt mink kan smitte mennesker. Men en
forskningsgruppe fra henholdsvis Aalborg Universitet og
Statens Serum Institut kom i august 2020 frem til, at en
mink i mindst ét tilfælde har smittet et menneske i Nordjyl-
land siden udbruddet. Derfor må det ind til videre antages, at
mink kan smitte mennesker ved tæt kontakt, skriver Fødeva-
restyrelsen på sin hjemmeside (»COVID-19 virus og mink«,
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Corona-
virus-og-mink.aspx og »Kort over undersøgelser for CO-
VID-19 i mink«, https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksi-
kon/Sider/Kort-over-screening-af-COVID-19-i-mink.aspx).
Minkskind er på de sidste auktioner solgt for 150 kr. pr.
styk, og minkavlerens omkostning er ca. 250 kr. En stor
minkavler med produktion af 70.000 minkskind om året ta-
ber 7 mio. kr. på et år. Forslagsstillerne mener, at den dårli-
ge økonomi i minkavl bør være endnu et godt argument for
at lave en afviklingsplan for minkavl (»Stor minkavler kon-
kurs: Økonomien hænger ikke sammen længere«, land-
brugsavisen.dk, den 26. september 2020).
Dyrenes beskyttelse har i en pressemeddelelse den 28.
september 2020 meddelt, at »Tiden er inde til, at vi også
herhjemme tager et opgør med minkindustrien«, siger Britta
Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. »Vi risikerer at sakke
bagud både i forhold til dyrevelfærd og i forhold til mulig
smitte af covid-19 fra minkfarmene, hvilket senest har fået
et stort minkproducerende land som Holland til at fremrykke
deres nedlukning af minkindustrien til marts næste år.
Spørgsmålet er, hvor længe man fra dansk side vil holde
hånden under en produktion, som tjener penge på ringe dy-
revelfærd og nu også muligvis udsætter mennesker for smit-
terisiko. Danmark kan ikke både være en nation, der bryster
sig af at sætte dyrevelfærd højt, og samtidig tillade, at mil-
lioner af mink holdes i små bure stik imod dyrets naturlige
behov«, siger hun (»Tiden er inde til et opgør i minkindu-
strien«, pressemeddelelse fra dyrenesbeskyttelse.dk, den 30.
september 2020).
I andre lande er der indført så strenge regler for hold af
dyr, at det i praksis allerede nu eller på sigt udelukker kom-
merciel minkavl. Det drejer sig ifølge Fur Free Alliance bl.a.
om Tyskland og Schweiz. Derudover er der flere europæ-
iske lande, hvor der p.t. foregår overvejelser om forbud eller
udfasning. Det drejer sig bl.a. om Irland, Litauen og Estland.
Og endelig er der flere og flere lande eller områder uden for
Europa, hvor der ud over et forbud mod minkfarme også ses
forbud mod import og salg af ægte pels.
Danmark har allerede indført forbud mod andre former for
pelsdyravl, f.eks. blev der i Danmark med lov nr. 466 af 12.
juni 2009 om forbud mod hold af ræve indført krav om ud-
fasning af ræveopdræt af dyreetiske hensyn, da der var bred
politisk enighed om, at det ikke er muligt at holde ræve på
dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. Flere af de samme dyre-
velfærdsmæssige problemer, som ses hos ræve under op-
dræt, ses også hos mink (»The Welfare of Animals Kept for
Fur Production«, the Scientific Committee on Animal
Health and Animal Welfare, European Commission, Health
& Consumer Protection Directorate-General, 2001).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er tungtvejende
grunde til, at et forbud også bør gælde for mink, og at Dan-
mark således bør stå sammen med de andre lande i Europa,
som har forbudt eller udfaser minkavl med henblik på pels-
produktion. Hertil skal det bemærkes, at pelsindustrien kun
laver undersøgelser og kun medvirker til forskning, der lig-
ger inden for rammen af den nuværende produktion i inten-
sive bursystemer. Der arbejdes altså ikke på en alternativ
velfærdsproduktion sideløbende med den konventionelle
produktion, da det ikke er foreneligt med kommerciel pels-
produktion at give dyrene de forhold, de har behov for
(»The Case Against Fur Factory Farming – A Scientific Re-
view of Animal Welfare Standards and ᾽WelFur᾽«, Respect
for Animals, 2015, og »Nordic fur trade – marketed as re-
sponsible business«, NOAH (Norge) og Animalia, 2015).
Mink er territoriale og solitære rovdyr. Danmark er ver-
dens største producent af minkskind, og der er omkring
1.325 minkfarme tilbage i Danmark, som i alt producerer ca.
17 mio. minkskind årligt (»Avlsdyrtælling 2018«, Dansk
Pelsdyravl – Fagblad for minkavlere, juni 2018, og »De
gyldne tider er forbi – minkeksporten styrtdykker«, fi-
nans.dk, den 10. september 2018). Men mink er – modsat
2
vores andre husdyr – et rovdyr, der i naturen lever på meget
store territorier, som strækker sig over flere km2 typisk
langs floder og ved moser. Minken er et såkaldt territorialt
og solitært dyr, hvilket betyder, at den i naturen færdes alene
og forsvarer store territorier. I naturen har hanner således
territorier på 2,5-6 km2, og hunner territorier på 0,5-3 km2
langs f.eks. floder. Mink er fra naturens side tilpasset et »se-
miakvatisk« miljø, og de har derfor svømmehud. Mink kan
dykke ned til 5-6 meters dybde og svømme op til 30-35 me-
ter under vandet. I naturen er deres behov for at svømme og
jage i vand veldokumenteret, og forskning tyder på, at afhol-
delse fra svømning og jagt resulterer i det samme stressni-
veau som ved adskillelse fra mad (»The Welfare of Animals
Kept for Fur Production«, the Scientific Committee om Ani-
mal Health and Animal Welfare, European Commission,
Health & Consumer Protection Directorate-General, 2001).
Minkavl i Danmark indebærer, at mink opdrættes i små
bure med trådnet som underlag uden mulighed for at kunne
svømme, jage, klatre i eller springe mellem træer eller i det
hele taget udvise naturlig adfærd. At mink er territoriale og
solitære rovdyr gør det yderst problematisk, at de på mink-
farme er spærret inde i små trådbure på under 0,3 m2. Mink
opdrættes på store farme med titusindvis af mink i bure i
lange rækker helt tæt op ad hinanden. De trange, unaturlige
forhold for minkene, der fortsat har deres territoriale og soli-
tære adfærd intakt, stresser dyrene og gør, at de udviser en
form for tvangsadfærd, hvor de f.eks. bider i egen pels (pels-
gnav), bider andre mink i buret (kannibalisme) og bider eg-
ne unger ihjel. Herudover er der også generelt høj hvalpedø-
delighed, minkene vandrer hvileløst frem og tilbage (stereo-
typerer) og/eller er fuldkommen apatiske. Adfærden fore-
kommer ikke i naturen og må derfor antages at være tegn på
mistrivsel. Ifølge forskere er territorialadfærd og aggression
en naturlig egenskab for et rovdyr som minken. Det er der-
for ikke dyrenes temperament, der er noget galt med, men
de betingelser, hvorunder de huses. Mink har således nogle
adfærdsmæssige behov, som der øves vold mod under bur-
forhold. Med andre ord er det ikke muligt at indrette kom-
merciel produktion, så minkene trives (»The Case Against
Fur Factory Farming – A Scientific Review of Animal Wel-
fare Standards and ᾽WelFur᾽«, Respect for Animals, 2015,
og Eurogroup for Animals og The Fur Free Alliances hjem-
meside www.makefurhistory.eu/facts).
På trods af at der er indført regler om et minimum af mil-
jøberigelse i burene (hylder, halm og rør), finder man stadig
mange bidskader. Samtidig går udviklingen i retning af, at
stadig flere mink holdes i såkaldt gruppeindhusning, hvor
endnu flere mink er sammen end i den traditionelle parvise
indhusning. I stedet for at udvikle sig i retning af bedre dy-
revelfærd for mink, udvikler produktionen sig på den måde
endnu længere væk fra minkenes natur som solitære, territo-
riale dyr. Meget tyder således på, at det ikke kan lade sig gø-
re at miljøberige og kontrollere sig ud af de grundlæggende
problemer, der er med at opdrætte territoriale og solitære
rovdyr i små bure.
Minkproduktion skaber problemer for natur og sundhed. I
en tredjedel af de danske minkfarme er der konstateret fund
af den multiresistente bakterie MRSA. Forskere fra DTU
har slået fast, at MRSA primært bliver overført fra svin til
mink gennem minkenes foder, der bl.a. består af råt slagteri-
affald fra svineindustrien. Og det er ikke kun minkene, der
bærer rundt på MRSA-bakterien, men også personer, der ar-
bejder på minkfarmene, kan blive smittet, efter de har hånd-
teret dyrene (»Temadag om aktuel minkforskning«, Aarhus
Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug, 2018). Sundhedsstyrelsen anser nu det at arbejde på
minkfarme eller bo i husstand med folk, der arbejder på
minkfarme, for en speciel risikosituation i forhold til MRSA
(»Sådan ligger landet – tal om landbruget 2017«, Dyrenes
Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening, 2018).
Ud over smittefare via ansatte på minkfarmene og proble-
mer med lugtgener og fluer, udgør minkavl også en lokal
trussel mod naturen (»Sådan beskyttes naboer mod gener fra
minkfarme«, Miljøstyrelsen, www.mst.dk, den 26. marts
2015). En minkfarms ammoniakfordampning fra gylle kan
have store negative konsekvenser for naturen, såfremt en
minkfarm er placeret i et område med kvælstoffølsom natur,
og dertil kommer, at et højt indhold af fosfor i minkgylle er
problematisk for vandmiljøet.
Alternativer til minkpels findes allerede. Der er ikke be-
klædningsmæssige forhindringer i forhold til at erstatte
mink med andre materialer. Mink kan f.eks. erstattes med
pels, der kommer fra jagt eller er et biprodukt fra dyr i føde-
vareproduktionen. Der produceres på nuværende tidspunkt
kunstig pels af andre materialer, som har en kvalitet og
æstetisk værdi, som er på højde med pels fra dyr. Flere af de
store modehuse i Europa har af dyrevelfærdsmæssige årsa-
ger fjernet mink og anden pels fra deres kollektioner, og
London Fashion Week 2018 var pelsfri. Det viser, at store
dele af modebranchen er klar til at tage skridtet væk fra
mink og anden ægte pels (»Jean Paul Gaultier becomes la-
test designer to ban fur from its collections«, www.indepen-
dent.co.uk, den 11. november 2018, »London Fashion Week
2018 will be totally fur-free, announces British Fashion
Council«, www.independent.co.uk, den 10. september 2018
og »How fashion is ditching animal cruelty – in favour of
luxury faux fur«, www.bbc.com/culture, den 11. oktober
2018).
Minkavl bør udfases hurtigst muligt indenfor 5 år fra den
1. januar 2021. Samlet set mener forslagsstillerne, at det ik-
ke kan forsvares at sætte dyrevelfærd, natur og sundhed over
styr for produktion af et luksusprodukt, der kan erstattes af
andre materialer. Forslagsstillerne mener derfor, at regerin-
gen bør tage de nødvendige administrative skridt for at sik-
re, at al avl af mink i Danmark udfases inden for 5 år med
start den 1. januar 2021, hvorefter der indføres et totalt for-
bud mod minkavl i Danmark senest pr. 1. januar 2026. For-
slagsstillerne mener desuden, at der, fra udfasningsperioden
træder i kraft, skal indføres et forbud mod udvidelser af ek-
sisterende minkfarme og mod etablering af nye minkfarme.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minkavl.
(Beslutningsforslag nr. B 24)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4