Fremsat den 7. oktober 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 7. oktober 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og forskellige andre
love
(Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år (sorgorlov) samt bemyndigelse til at fastsætte særlige
regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud)
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar
2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1337 af 11.
september 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Formålet med denne lov er
1) at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med gravi-
ditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering,
og sorgorlov m.v., og
2) at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet
ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med
graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig place-
ring, sorgorlov og at sikre ret til dagpenge ved pasning
af alvorligt syge børn m.v.«
2. I § 4, stk. 5, ændres »og adoption« til: »adoption, sorgor-
lov og ved pasning af alvorligt syge børn,«.
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og
adoption m.v.«
4. § 13 affattes således:
»§ 13. Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter
barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte
18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kom-
mende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør
inden det fyldte 18. år.
Stk. 2. Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis
barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.
Stk. 3. I tilfælde, omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,
hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, for-
længes hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter føds-
len.
Stk. 4. For en forælder, der udnytter retten til fravær efter
stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet barn.
Udsat fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år.«
5. § 15, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ef-
ter § 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgive-
ren om fraværet, herunder fraværets længde. Ønsker løn-
modtageren efter varslets afgivelse at ændre fraværets læng-
de, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold.
Har lønmodtageren afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder
de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet op-
hold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En løn-
modtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til fra-
vær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgi-
ver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær
efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt.,
er under 4 uger, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold
underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter §
9.«
6. I § 28, stk. 2, ændres »efter denne lovs« til: »efter denne
lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter §
13 eller efter«.
7. I § 29, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ikke for en ny
fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær ef-
ter § 13 udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med
ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse af
fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for
Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/11969
BE008575
forældre, der ved overgang til fravær efter §§ 6-9 eller 26
udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til barselsdag-
penge.«
8. I § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »og adoption« til: », adop-
tion, sorgorlov«.
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1337 af
11. september 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 3, nr. 3, ændres »eller adoption« til: », adop-
tion, sorgorlov«.
2. I § 30, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »adoption«: », sorgor-
lov«.
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 551
af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1
i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april
2020 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres »eller adoption« til: »,
adoption eller sorgorlov«.
2. To steder i § 24, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 24, stk. 5, 2.
pkt., to steder i § 25, stk. 8, 1. pkt., i § 25, stk. 8, 2. pkt., to
steder i § 25, stk. 11, 2. pkt., i § 73 d, og to steder i § 75, stk.
4, 1. pkt., ændres »og adoption« til: », adoption og sorgor-
lov«.
3. I § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk.
7, og § 74 f, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller barsel« til: », barsel
eller sorgorlov«.
4. I § 69 j, stk. 13, ændres »og barsel« til: », barsel og sorg-
orlov«.
5. I § 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt., og § 74 f, stk. 1,
3. pkt., indsættes efter »barsel«: »eller sorgorlov«.
§ 4
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
1054 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»barsel«: »eller sorgorlov«.
2. I § 110, stk. 1, 2. pkt. og § 114, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »Perioder med barsel«: »eller sorgorlov«, og »barsel
og adoption« ændres til: »barsel, adoption og sorgorlov«.
3. I § 124, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »eller bar-
sel« til: », barsel eller sorgorlov«.
4. I § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller barselsperioden« til:
», barsels- eller sorgorlovsperioden«.
5. I § 124, stk. 6, ændres »barsel« til: », barsels- eller sorgor-
lov«.
6. I § 146, nr. 2, ændres: »barsel« til: »barsel, sorgorlov«.
§ 5
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,
som ændret senest ved lov nr. 961 af 26. juni 2020,
foretages følgende ændring:
1. I § 85 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det fast-
sættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kom-
muner skal foretages efter særlige regler.«
§ 6
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det fast-
sættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kom-
muner skal foretages efter særlige regler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 7
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2.
oktober 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. I reglerne udstedt i medfør af stk. 3 kan det fast-
sættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kom-
muner skal foretages efter særlige regler.«
§ 8
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1203 af 3. august 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 64 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan
det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst
12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
2. I § 75 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan
det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst
12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
2
§ 9
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved
§ 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 9 i lov nr. 722 af 25.
juni 2014, § 5 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og senest ved §
47 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 33 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan
det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst
12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
§ 10
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
26. oktober 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 19 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan
det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst
12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
§ 11
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om
integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov
nr. 562 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 10 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. I reglerne udstedt i medfør af stk. 10 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12
kommuner skal foretages efter særlige regler.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et
barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller
dør inden det fyldte 18. år.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for forældre i forbindelse med et barns død eller bortadoption
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær (varsling)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret
2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Bemyndigelsesbestemmelser
2.7.1.2. Ministeriernes fælles bekendtgørelse om refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og
revision
2.7.1.2.1. Anvendelsesområde
2.7.1.2.2. Krav til revisionens udførelse
2.7.1.2.3. Påtegning af refusions- og tilskudsopgørelse
2.7.1.2.4. Revisionsberetning
2.7.1.2.5. Opfølgning på revisionsberetning
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn under 18 år
3.2. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret
2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for ret
til fravær for forældre, der mister deres barn. Med forslaget
udvides retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mi-
ster et barn inden det fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden
forlænges fra 14 uger til 26 uger efter barnets død.
Efter de gældende regler har forældre mulighed for fravær
i 14 uger, hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadop-
teret inden den 32. uge efter fødslen. Det samme gælder for
begge adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret barn dør
inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Opfylder for-
ældrene betingelserne for ret til barselsdagpenge, kan der
udbetales barselsdagpenge i 14 ugers perioden, enten til per-
4
sonen selv, eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen mod-
tager løn under fraværet.
I modsætning hertil har forældre, der mister et ældre barn,
ikke ret til fravær i forbindelse med barnets død.
Forslaget om at indføre fraværsret for alle forældre, der
mister et barn under 18 år, udmønter den politiske aftale af
16. juni 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialde-
mokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om
udvidet ret til sorgorlov.
Aftalen udspringer af beslutningsforslag B 171 fra 12. maj
2020, som bygger på et borgerforslag. B 171 blev behandlet
i Folketinget i juni 2020, og et enigt Folketing stemte den
23. juni 2020 for beslutningsforslaget som en del af den po-
litiske aftale.
Det fremgår af den politiske aftale, at regeringen og Fol-
ketingets partier er enige med forslagsstillerne bag det op-
rindelige borgerforslag i, at der er behov for sorgorlov til al-
le forældre, der mister deres barn, uanset om barnet er ny-
født eller 17 år, da alle forældre har behov for ro til at kom-
me igennem en meget tung og svær periode.
Partierne bag aftalen lægger vægt på, at sorgen over at
miste et barn ikke er afhængig af barnets alder. Ikke desto
mindre har man som forældre efter de gældende regler kun
ret til sorgorlov, hvis man mister et barn inden 32. uge efter
fødslen.
Med aftalen ønsker regeringen og Folketingets partier at
ændre de gældende regler, så alle forældre, der mister et
barn under 18 år, får ret til 6 måneders (26 uger) sorgorlov.
Det er forudsat i den indgåede aftale mellem regeringen
og Folketingets partier, at der med udvidelsen af sorgorlo-
ven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et barn under
18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under fraværet for
forældre, der opfylder betingelserne i barselsloven for ret til
barselsdagpenge.
For at imødekomme forudsætningen om, at alle forældre i
den udvidede fraværsperiode på 26 uger skal kunne holde
orlov med ret til barselsdagpenge fleksibelt, indeholder lov-
forslaget ændringer i reglerne om retten til barselsdagpenge.
Der indsættes en bestemmelse, som gør det muligt for foræl-
dre, der allerede er på orlov, at kunne overgå fra en orlov
med ret til barselsdagpenge til sorgorlov – eller omvendt fra
sorgorlov til en anden orlov – uden krav om, at betingelser-
ne for ret til barselsdagpenge på ny skal være opfyldt. For
selvstændige erhvervsdrivende foreslås, at der ved vurderin-
gen af, om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge
er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ud-
betalt barselsdagpenge under sorgorlov efter forslaget.
Ved konkurrerende barselsrettigheder efter barselsloven,
hvor der på samme tid er ret til sorgorlov til ét barn og for-
ældreorlov til et andet barn, skabes hjemmel til at udsætte
forældreorloven til det andet barn i de tilfælde, hvor foræl-
drene udnytter retten til sorgorloven.
Lovforslaget indeholder desuden forskellige justeringer i
barselsloven som følge af indførelsen af den udvidede ret til
sorgorlov, herunder en ændring af formålsbestemmelsen i
barselsloven, enkelte præciseringer i lov om sygedagpenge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Endvidere har lovforslaget til formål at skabe hjemmel i
bl.a. lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område til, at der kan anvendes en anden revisionsmodel i
8-12 kommuner i 2021 i forbindelse med gradvis udrulning
af en ny, digital, kommunal revisionsmodel, der forventes at
skulle dække alle kommuner fra den 1. januar 2022. I dag
bliver revisionsresultater formidlet i skriftlige revisionsbe-
retninger.
Det er ikke inden for rammerne af de nugældende lovbe-
stemmelser muligt at fastsætte regler, som indebærer, at der
skal foretages revision på forskellige måder i kommunerne,
hvorfor der via bemyndigelsesbestemmelsen i § 85 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og til-
svarende bestemmelser i en række andre love skabes hjem-
mel til, at der kan fastsættes regler, der åbner for, at revisio-
nen af nogle kommuners regnskaber for 2021 skal ske efter
andre regler end i landets øvrige kommuner.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for forældre i
forbindelse med et barns død eller bortadoption
2.1.1. Gældende ret
Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bort-
adoption er reguleret i § 13 i barselsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 106 af 2. februar 2020.
Hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret in-
den den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til
fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Det
følger af lovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen
lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsret-
ten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, 2.
pkt.
En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter lovens § 7,
stk. 1, vil i forbindelse med barnets død tidsmæssigt kunne
falde sammen med retten til fravær efter lovens § 13, stk. 1,
hvor der ligeledes er ret til 14 ugers fravær. Moderens ret til
barselsorlov efter § 7, stk. 1, bortfalder, når der i stedet er ret
til fravær efter § 13, stk. 1. Tilsvarende gælder for en adop-
tant, som har ret til fravær i 14 uger efter modtagelsen af
barnet efter lovens § 8, stk. 6, og som på et tidspunkt inden
for 14 ugers perioden i stedet får ret til fravær efter § 13, stk.
2.
Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillin-
gefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil moderen
efter de gældende regler fortsætte med at holde de 14 ugers
5
barselsorlov efter lovens § 7, stk. 1, med det andet barn, og
der vil i den situation ikke være fravær efter lovens § 13,
stk. 1. Dør det andet barn på et senere tidspunkt i 14 ugers
perioden efter fødslen, vil moderens fravær herefter være
fravær efter § 13, stk. 1, og eventuel resterende orlov efter §
7, stk. 1, bortfalder.
Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modta-
gelsen af barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre
ret til fravær i 14 uger efter barnets død, jf. § 13, stk. 2.
Fravær efter lovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter
dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptionsdagen.
Retten til barselsdagpenge under fravær efter § 13 er regu-
leret i barselslovens §§ 19 og 20.
Det fremgår af lovens § 19, at til personer, som opfylder
betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæfti-
gelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige
erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark bar-
selsdagpenge efter reglerne i kapitel 5 under fravær i forbin-
delse med graviditet, fødsel og adoption. Det fremgår af lo-
vens § 20, at ved fravær efter bl.a. § 13, udbetaler Udbeta-
ling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9. Det
følger heraf, at der er ret til barselsdagpenge i den periode,
hvor der er ret til fravær efter § 13, hvis betingelserne er op-
fyldt, herunder beskæftigelseskravet, jf. afsnit 2.2.1.
Det fremgår af lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at lønmodtagere
og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet
helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdag-
penge efter § 20. Dette gælder dog ikke for en moder i de
første 2 uger efter fødslen, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt.
Forældre, der har ret til 14 ugers fravær efter § 13 i forbin-
delse med et barns død eller bortadoption inden den 32. uge
efter fødslen, kan således genoptage arbejdet helt eller del-
vis – dog kan moderen ikke genoptage arbejdet i de 2 første
uger efter fødslen, som er en obligatorisk orlovsperiode.
Dette gælder også, hvis barnet er dødfødt.
Hver af de adoptionssøgende forældre, der efter § 13 har
ret til 14 ugers orlov, hvis det adopterede barn dør inden den
32. uge efter modtagelsen, har en tilsvarende ret til at genop-
tage arbejdet helt eller delvis i 14 ugers perioden.
Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2 første uger ef-
ter fødslen, udbetales nedsatte barselsdagpenge efter regler-
ne i barselsbekendtgørelsen, jf. lovens § 22, stk. 3.
Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge for uger,
hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid i fraværsperioden ef-
ter § 13, jf. lovens § 22, stk. 2. Retten til barselsdagpenge
for disse uger bortfalder og kan ikke udskydes til senere
brug. Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og
der kan udbetales barselsdagpenge for den resterende or-
lovsperiode, hvis beskæftigelseskravet på ny er opfyldt ved
påbegyndelsen af fraværsperioden.
Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter fødslen, har mo-
deren og faderen efter § 13 ret til fravær i 14 uger med ret til
barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet i § 27 (for løn-
modtagere) eller § 28 (for selvstændige erhvervsdrivende) er
opfyldt. Hvis én af forældrene efter f.eks. 4 ugers fravær ef-
ter § 13 genoptager arbejdet på fuld tid i en uge, vil forælde-
ren efterfølgende kunne genoptage orloven i de resterende 9
uger med ret til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet
er opfyldt på dette tidspunkt. Retten til barselsdagpenge for
den ene uge, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid, bortfal-
der.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Forældre, der mister et barn, rammes lige hårdt af sorgen,
uanset om barnet er nyfødt, 6 måneder eller 17 år, men dette
er ikke afspejlet i barselslovens gældende regler om fraværs-
ret ved et barns død.
Ifølge den indgåede politiske aftale mellem regeringen og
Folketingets øvrige partier udvides retten til sorgorlov og
gælder for forældre, der mister et barn under 18 år.
Det er forudsat i aftalen, at der med udvidelsen af sorgor-
loven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et barn under
18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under fraværet.
Det foreslås at ændre barselslovens § 13 således, at foræl-
dres ret til fravær i forbindelse med dødsfødsel eller et barns
død udvides til at omfatte alle forældre, der mister et barn
under 18 år. Samtidig udvides perioden med ret til fravær
fra 14 uger til 26 uger efter barnets død for forældre, der mi-
ster et barn under 18 år.
Forslaget betyder, at forældre, der mister et barn under 18
år, får ret til 26 ugers fravær efter barnets død. Forældre er
efter barselsloven mor, far og medmor. Adoptanter og kom-
mende adoptanter, der har modtaget et barn, får tilsvarende
ret til 26 ugers fravær efter et barns død. Man er kommende
adoptant, indtil adoptionen er gennemført, og man juridisk
får status som forælder. Kommende adoptanter opnår
samme ret til sorgorlov som forældre, når de har modtaget
barnet. Personer, der med henblik på adoption, har modtaget
et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestil-
les med kommende adoptanter, der har modtaget et barn.
Lovforslaget ændrer ikke på gældende regler og praksis for,
hvornår et barn anses for modtaget.
Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillin-
gefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil begge
forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær i for-
bindelse med det ene barns død.
Moderen har i denne situation også ret til barselsorlov i 14
uger efter fødslen for det andet barn, hvoraf de første 2 uger
efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Faderen
eller medmoderen har ret til 2 ugers fædreorlov, som skal
holdes inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, jf. §
7, stk. 3.
Fraværsretten efter § 7, stk. 1, er tidsmæssigt delvist sam-
menfaldende med de 26 ugers fravær efter forslaget. Det in-
debærer, at forældrene vil kunne vælge, om de ønsker at ud-
nytte fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov efter for-
6
slaget. F.eks. kan moderen holde barselsorlov efter § 7 med
det ene (levende) barn, mens faderen samtidig holder sorg-
orlov efter forslaget i forbindelse med det andet barns død.
Når moderen benytter sin ret til fravær efter barselslovens
§ 7 i stedet for sorgorlov, kan hun, når 14 ugers perioden er
brugt, overgå til sorgorlov, indtil hun har haft fravær i sam-
let 26 uger, efter barnets død. Det samme gør sig gældende
for faderen eller medmoderen, som ønsker at gøre brug af
deres ret til fædreorlov.
Fravær efter § 7 kan dog – ligesom de 26 ugers fraværsret
efter forslaget – ikke udskydes til et senere tidspunkt.
Det betyder, at hvis en forælder vælger at holde sorgorlov,
bortfalder fraværsretten efter § 7.
I tilfælde, hvor retten til sorgorlov for et mistet barn og
retten til forældreorlov efter § 9 til et levende barn er tids-
mæssigt sammenfaldende, foreslås det, at for forældre, der
udnytter retten til sorgorlov efter § 13, udsættes perioden
med forældreorlov efter § 9 for et andet barn.
Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét
barn, ikke vil miste muligheden for at kunne afholde den
fulde periode med forældreorlov til et andet barn, selvom
perioden med sorgorlov går ind over perioden med forældre-
orlov. Perioden med forældreorlov efter § 9 bliver udsat
med den periode, hvor der er holdt sorgorlov.
Forældre, der vil få ret til fravær i 26 uger efter barnets
død, vil have ret til barselsdagpenge under fraværet i 26
uger, hvis de opfylder betingelserne for ret til barselsdag-
penge. Det samme gælder for adoptanter og kommende
adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden
det fyldte 18. år.
2.2. Beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge
2.2.1. Gældende ret
For at have ret til barselsdagpenge efter reglerne i barsels-
loven, skal betingelserne herfor være opfyldt, herunder be-
skæftigelseskravet.
Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27,
stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist
omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet el-
ler på første fraværsdag være i beskæftigelse og have været
beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afslut-
tede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst
3 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer
i hver måned, jf. § 27, stk. 1, nr. 1.
Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at løn-
modtageren ville have været berettiget til arbejdsløsheds-
dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
199 af 11. marts 2020, hvis der ikke havde været ret til dag-
penge efter barselsloven eller ved, at lønmodtageren ville
have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde
været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens §
27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det fremgår af lovens § 27, stk. 2, at ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet indgår timer, hvor lønmodtageren har,
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddel-
bart forud for arbejdet som lønmodtager og med virk-
somheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller
dagpenge efter denne lov,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der
træder i stedet herfor,
5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller
7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Løn-
modtagernes Garantifond.
Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk.
1, opfyldes ved, at den selvstændige erhvervsdrivende inden
for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed
i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige
ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste
måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder
med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Efter lovens § 28, stk. 2, kan der ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra pe-
rioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er
ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et
handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet
vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens §
26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, at det er en betingelse
for udbetaling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet i
§ 27 eller § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværspe-
riode. Som en undtagelse hertil er det i § 29, stk. 2, fastsat,
at der kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor
en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæf-
tigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal således som
udgangspunkt være opfyldt ved hver fraværsperiodes påbe-
gyndelse. Dette gælder bl.a. også ved afholdelse af udskudt
forældreorlov, jf. § 23, stk. 3, hvoraf det fremgår, at retten
til barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at
barselsdagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i
§ 27 eller § 28, når den udskudte orlov holdes.
Overgang fra en type orlov til en anden type orlov efter
barselsloven, f.eks. moderens overgang fra orlov efter § 7
(14-ugers barselsorlov efter barnets fødsel) til orlov efter § 9
(forældreorlov), anses ikke for påbegyndelse af en ny fra-
værsperiode, og beskæftigelseskravet skal derfor ikke være
opfyldt på ny ved overgangen. Der vil derimod være tale om
påbegyndelse af en ny fraværsperiode i tilfælde, hvor foræl-
7
drene går fra orlov vedrørende ét barn til orlov vedrørende
ét andet barn.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 14-14, at
uanset, hvornår en kvinde – som har født – anmoder om bar-
selsdagpenge, er retten til barselsdagpenge betinget af, at
hun opfyldte beskæftigelseskravet senest på tidspunktet for
fødslen. Dette regnes for tidspunktet for fraværets begyndel-
se i forhold til moderens fravær i forbindelse med fødslen.
Faderen skal opfylde beskæftigelseskravet for ret til barsels-
dagpenge senest på tidspunktet, hvor orloven holdes inden
for de første 46 uger efter barnets fødsel.
Moderens ret til fravær i forbindelse med barnets fødsel
fremgår af lovens § 6, stk. 1, hvorefter moderen har ret til
fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at
være 4 uger til fødslen, og af § 7, stk. 1, hvor moderen har
ret til fravær i 14 uger efter barnets fødsel, hvoraf de første 2
uger er en obligatorisk orlovsperiode. Faderen eller medmo-
deren har inden for de første 14 uger efter fødslen ret til fra-
vær i to uger (fædreorlov), jf. § 7, stk. 3. Efter den 14. uge
efter fødslen har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32
uger, jf. lovens § 9, stk. 1.
For adoptanter gælder lovens § 8, stk. 6, som i de første
14 uger efter modtagelse af barnet giver en af de adopteren-
de forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til samti-
digt fravær i 2 sammenhængende uger. Efter den 14. uge ef-
ter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra ar-
bejdet under forældreorlov efter §§ 9 og 10.
Både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan
under fravær efter §§ 6-11 genoptage arbejdet helt eller del-
vis. En beskæftiget lønmodtager kan efter aftale med ar-
bejdsgiveren genoptage arbejdet helt eller delvis under fra-
været, jf. § 12, stk. 1. Hvis arbejdet genoptages på fuld tid
under fravær efter § 9, kan fraværsretten udskydes for den
periode, hvor arbejdet har været genoptaget, jf. § 12, stk. 3.
Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet
fylder 9 år, jf. § 11, 4. pkt., og § 12, stk. 4. 1. pkt.
Hvis arbejdet er genoptaget i mere end én uge, anses orlo-
ven for afbrudt, og betingelserne for ret til barselsdagpenge
skal være opfyldt på ny på det tidspunkt, hvor en ny orlovs-
periode påbegyndes. Dette gælder både for lønmodtagere og
for selvstændige erhvervsdrivende. Særligt for selvstændige
erhvervsdrivende betyder dette, at hvis en selvstændigt er-
hvervsdrivende har genoptaget arbejdet på fuld tid i en uge,
er orloven afbrudt med den konsekvens, at beskæftigelses-
kravet i § 28, stk. 1, ikke nødvendigvis er opfyldt ugen efter,
idet den selvstændigt erhvervsdrivende efter § 28, stk. 1, in-
den for de sidste 12 måneder skal have udøvet selvstændig
virksomhed i mindst halvdelen af den normale overens-
komstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, her-
af den seneste måned forud for fraværet. Der vil derfor mu-
ligvis ikke være ret til barselsdagpenge. Tilsvarende gælder,
hvis en selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at gå fra orlov
vedrørende ét barn til orlov vedrørende ét andet barn.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er en betingelse for ret til barselsdagpenge, at beskæf-
tigelseskravet efter lovens § 27 eller § 28 er opfyldt. Be-
skæftigelseskravet skal være opfyldt på tidspunktet for på-
begyndelse af en fraværsperiode, jf. lovens § 29, stk. 1.
Lovens § 29, stk. 1, finder også anvendelse ved fravær ef-
ter forslaget, hvilket vil sige, at beskæftigelseskravet for ret
til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt,
når forældrene påbegynder sorgorloven. Beskæftigelseskra-
vets opfyldelse er for begge forældre knyttet til tidspunktet
for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at være
sammenfaldende med tidspunktet for barnets død.
For at sikre de forældre, der allerede er på orlov med ret
til barselsdagpenge, fortsat ret til barselsdagpenge ved over-
gang til sorgorlov foreslås, at påbegyndelsen af sorgorlov
efter forslaget ikke anses for en ny fraværsperiode. Tilsva-
rende foreslås det, at påbegyndelse af anden orlov efter bar-
selsloven efter en periode med sorgorlov ikke vil skulle an-
ses som en ny fraværsperiode.
Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gæl-
dende regler ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet
ved overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgor-
loven til anden orlov efter barselslovens regler.
Det kan f.eks. være en lønmodtager, der er på orlov med
et barn, og under orloven har mistet sit arbejde. Under orlo-
ven dør lønmodtagerens andet barn, men da lønmodtageren
ikke længere er i beskæftigelse, kan lønmodtageren ikke op-
fylde beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 1, og vil dermed
ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barsels-
dagpenge under sorgorlov vedrørende det afdøde barn.
Forslaget indebærer endvidere, at da der ikke vil være tale
om en ny fraværsperiode ved overgang fra f.eks. orlov efter
§ 9 vedrørende ét barn til sorgorlov vedrørende et andet
barn, vil der ikke skulle ske en ny beregning af barselsdag-
penge efter lovens § 33.
Det bemærkes, at arbejdsgiver af administrative grunde
skal anmelde ny fraværsårsag til Udbetaling Danmark, når
en lønmodtager går direkte fra sorgorlov til en anden type
orlov til et andet barn, eller overgår direkte fra anden orlov
til sorgorlov.
Den foreslåede ændring af lovens § 29, stk. 1, omfatter ik-
ke de situationer, hvor forældre under sorgorlov genoptager
arbejdet på fuld tid i mere end én uge, og som efterfølgende
går tilbage til sorgorlov. I denne situation skal beskæftigel-
seskravet på ny være opfyldt for at få ret til barselsdagpenge
ved påbegyndelse af en periode med sorgorlov på et senere
tidspunkt, da arbejde i mere end en uge anses for afbrydelse
af orloven. Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal ef-
ter gældende regler på ny være opfyldt ved påbegyndelsen
af en ny fraværsperiode.
Det foreslås derfor at ændre lovens § 28, stk. 2, således, at
der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for ret til
barselsdagpenge er opfyldt for selvstændige erhvervsdriven-
8
de, vil skulle ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er
udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæfti-
gelseskravet for selvstændige efter § 28, stk. 1, er opfyldt,
vil kunne ses bort fra perioder, hvor der er ydet barselsdag-
penge under sorgorlov. Hermed udvides anvendelsesområ-
det for bestemmelsen til også at omfatte perioder, hvor der
er udbetalt dagpenge under fravær efter barselslovens § 13
og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt syge børn
efter barselslovens § 26.
Forslaget skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende li-
gesom lønmodtagere har mulighed for at afholde sorgorlo-
ven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i
perioden med ret til fravær efter forslaget, uden at miste ret-
ten til barselsdagpenge under fraværet.
Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdri-
vende, der under sorgorlov efter forslaget med ret til barsels-
dagpenge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksom-
hed, vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på ny, hvis på-
gældende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor
der er ret til fravær efter forslaget, vælger at genoptage orlo-
ven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er
opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte barsels-
dagpenge under sorgorloven, hvilket betyder, at fordi den
selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskra-
vet forud for første periode med fravær under sorgorlov, vil
beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være opfyldt
på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværsperiode i 26
ugers perioden.
2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om
udnyttelse af retten til fravær (varsling)
2.3.1. Gældende ret
En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren i
forbindelse med fravær efter barselslovens kapitel 4 er regu-
leret i barselslovens § 15. Efter § 15, stk. 6, skal en lønmod-
tager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt,
dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-
len, jf. § 13, stk. 1, uden ugrundet ophold underrette sin ar-
bejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en lønmodtager,
der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør
inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk.
2. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5,
bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden
ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og
2. pkt.
Efter lovens § 17 har lønmodtageren ret til at ændre an-
vendelsen af fraværsretten, hvis et nyt varsel afgives inden
udløbet af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og § 16.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fravær-
sretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det
urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Barselslovens regler om varsling skal give arbejdsgiveren
rimelig mulighed for at planlægge og tilrettelægge arbejdet
under lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel, orlov og adoption. Således fastsætter § 15, hvornår
lønmodtageren senest skal varsle fravær, samt hvornår og
hvordan man ønsker at udnytte sin fraværsret.
Det foreslås, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til
sorgorlov, dels fortsat uden ugrundet ophold vil skulle un-
derrette arbejdsgiveren herom, og dels som noget nyt skal
underrette arbejdsgiveren om fraværets længde.
Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at ændre
fraværets længde, vil arbejdsgiveren som noget nyt skulle
varsles uden ugrundet ophold. For at sikre forældre, der mi-
ster et barn, størst mulig fleksibilitet i forbindelse med mu-
ligheden for at udnytte retten til sorgorlov, har forslaget til
formål at sikre, at lønmodtageren efter varslets afgivelse om
udnyttelse af retten til fravær senere kan forlænge eller af-
korte fraværet, hvis lønmodtageren har behov for det.
Det foreslås endvidere, at en lønmodtager, der ønsker at
overgå fra sorgorlov efter forslagets § 13 til forældreorlov
efter § 9 for et andet barn, vil skulle underrette sin arbejdsgi-
ver herom senest 4 uger inden udløbet af perioden med sorg-
orlov, som arbejdsgiver er underrettet om. Forslaget har til
formål at tilgodese hensynet til arbejdsgiveren, således at ar-
bejdsgiveren får mulighed for at planlægge og tilrettelægge
lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet.
Hvis længden af det varslede fravær med sorgorlov er
under 4 uger, kan lønmodtageren ikke opfylde kravet om at
underrette arbejdsgiver senest 4 uger inden udløbet af perio-
den med sorgorlov. Det foreslås derfor, at lønmodtageren i
disse situationer skal varsle overgang til fravær efter § 9
uden ugrundet ophold.
2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge
2.4.1. Gældende ret
Retten til sygedagpenge er en korttidsydelse, og udbetalin-
gen af sygedagpenge ophører efter § 24, stk. 1, i lov om sy-
gedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar
2020, som udgangspunkt efter udløbet af en kalendermåned,
når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte syge-
dagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder.
Det følger af sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, at
ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1, med-
regnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge el-
ler løn i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller
ved børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven.
Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmel-
sen, jf. henvisningen til barselsloven. Det betyder, at dage,
hvor der er udbetalt dagpenge eller løn under fravær efter §
13 ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperio-
der efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1.
9
For lønmodtagere er retten til sygedagpenge fra arbejdsgi-
ver betinget af, at beskæftigelseskravet i sygedagpengelo-
vens § 30 er opfyldt. Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 2,
er opfyldelsen af beskæftigelseskravet bl.a. betinget af, at
lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uaf-
brudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende
arbejdsgiver.
Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr. 1, indgår perio-
der, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har væ-
ret syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adop-
tion eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-
perioden i stk. 2.
Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmel-
sen, jf. henvisningen til graviditet, fødsel, adoption. Det be-
tyder, at perioder, hvor lønmodtageren har haft fravær om-
fattet af barselslovens § 13 indgår i opgørelsen af 8-ugers-
perioden i sygedagpengelovens § 30, stk. 2.
En lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra en
arbejdsgiver, har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis
pågældende opfylder ét af de seks krav om tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, der er nævnt i sygedagpengelovens § 32, stk.
1.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestem-
melsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, foreslås
sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, ændret, så det frem-
går, at dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under
sorgorlov, ikke medregnes ved beregningen af sygedagpen-
geperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1.
Tilsvarende foreslås sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr.
1, ændret, så det fremgår, at ved opgørelsen af 8-ugers-pe-
rioden for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i forhold til
arbejdsgiveren indgår perioder med fravær under sorgorlov.
De foreslåede ændringer er en præcisering af gældende
ret.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og
2.
2.5. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.5.1. Gældende ret
Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bort-
adoption er reguleret i § 13 i barselsloven. Det fremgår af §
13, stk. 1, at hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bort-
adopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af foræl-
drene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bort-
adoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbe-
tinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil
46 uger efter fødslen. Af § 13, stk. 2, fremgår, at hvis et
adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fra-
vær i 14 uger efter barnets død.
Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, at perso-
ner, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressour-
ceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsfor-
løb eller ledighedsydelse, har en rimelig grund til ikke at op-
fylde deres rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang,
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det
betyder, at personer, der modtager en af de omfattede ydel-
ser, har ret til ikke at stå til rådighed under fravær efter bar-
selslovens § 13.
Efter § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan
perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 ti-
mers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges,
hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Retten til fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvis-
ningen til graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at for
en person, der har ret til fravær efter barselslovens § 13, kan
perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 ti-
mers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges.
Efter § 24, stk. 2, 1. pkt. og § 24, stk. 5, 2. pkt., og § 25,
stk. 8, 1. og 2. pkt. og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, har en person ret til et barselstillæg, når pågæl-
dende modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23
og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter be-
stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption. Retten til fravær efter barsels-
lovens § 13 er omfattet af disse bestemmelser i det omfang,
der er ret til barselsdagpenge under fraværet. Det betyder, at
der er ret til barselstillæg for personer, der modtager uddan-
nelses- eller kontanthjælp efter §§ 23 og 25, i det omfang,
der under sorgorlov er ret til barselsdagpenge.
Efter § 68, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer per-
soner, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourcefor-
løb, retten til ydelsen under sygdom eller barsel. Retten til
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen,
jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der
modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, bevarer
ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens § 13.
Efter § 69 j, stk. 13, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,
bevarer personer, der modtager ressourceforløbsydelse i job-
afklaringsforløb, retten til ydelsen under sygdom og barsel.
Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af be-
stemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at per-
soner, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter barsels-
lovens § 13.
Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, frem-
går det, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser
bl.a. i form af dagpenge ved barsel efter barselsloven. Dag-
10
penge under barsel efter barselsloven dækker også perioder,
hvor der er ret til sorgorlov efter § 13.
Efter § 73 d, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer en reva-
lidend revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i bar-
selsloven. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er om-
fattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel
og adoption. Det betyder, at en revalidend bevarer revalide-
ringsydelsen, når der er ret til fravær efter barselslovens §
13.
Efter § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, kan ledighedsydelsen udbetales til personer, der
er berettiget til fleksjob, i perioder med sygdom eller barsel.
Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af be-
stemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at per-
soner, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen i pe-
rioder med fravær efter barselslovens § 13.
Efter § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer
personer, der er visiteret til fleksjob, ledighedsydelsen i pe-
rioder med sygdom eller barsel. Retten til fravær efter bar-
selslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisnin-
gen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager ledig-
hedsydelse, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter bar-
selslovens § 13.
Efter § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,
medregnes perioder med ledighedsydelse under barsel ikke i
perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om perso-
nen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Ret-
ten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem-
melsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at perioder
med fravær efter barselslovens § 13 ikke medregnes i perio-
den på 12 måneder inden for 18 måneder.
Efter § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,
medregnes perioder med ledighedsydelse under barsel ikke,
når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan udbeta-
les ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde. Ret-
ten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem-
melsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at perioder
med fravær efter barselslovens § 13 ikke medregnes i perio-
den på 78 uger.
I § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, frem-
går det, at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer
ydelsen under perioder med sygdom eller barsel. Retten til
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen,
jf. henvisningen til barsel.
Efter § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gæl-
der § 75, stk. 1, nr. 6, om at personen skal registrere cv-op-
lysninger på Jobnet, ikke, hvis en person ikke skal stå til rå-
dighed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil
vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådig-
hed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, bar-
sel og adoption i det omfang, der er ret til dagpenge ved gra-
viditet, barsel og adoption. Retten til fravær efter barselslo-
vens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestem-
melsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der
bl.a. indsættes sorgorlov, foreslås det at ændre i visse be-
stemmelser i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at
ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller
modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som ud-
dannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig
grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller ar-
bejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller
arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
En rimelig grund er f.eks., at personer har ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption efter barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er således en
rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- og ar-
bejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at ændre § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår
af bestemmelsen, at fravær efter § 13 i barselsloven (sorgor-
lov), ligesom i dag, kan forlænge den periode på 12 kalen-
dermåneder, hvori man skal præstere 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25
i samme lov.
Det foreslås ligeledes at ændre § 24, stk. 2 og § 24, stk. 5,
2. pkt., § 25, stk. 8, 1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 2. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så
det fremgår af bestemmelserne, at også fravær efter § 13 i
barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, medfører, at perso-
nen får ret til et barselstillæg i perioden med ret til sorgor-
lov.
Det foreslås at ændre § 68, stk. 7, § 73 d, § 74, stk. 1, nr. 3
og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår
af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven
(sorgorlov), ligesom i dag, medfører, at ydelsesmodtageren
bevarer retten til ydelse i perioder, hvor personen har ret til
fravær under sorgorlov.
Det foreslås at ændre § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv social-
politik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af be-
stemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgor-
lov), ligesom i dag, medfører, at ydelsesmodtageren bevarer
retten til ydelse i perioder, hvor personen har ret til fravær
under sorgorlov.
Det foreslås at ændre § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår, at
11
indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser bl.a. i form
af dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barselsloven.
Dagpenge under barsel eller sorgorlov efter barselsloven
dækker, ligesom i dag, også perioder, hvor der er ret til sorg-
orlov efter § 13 i barselsloven.
Det foreslås at ændre § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår
af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven
(sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes i perio-
den på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1,
1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fort-
sat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.
Det foreslås at ændre § 74 f, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår
af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven
(sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes i perio-
den på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse ef-
ter ansættelse i ordinært arbejde.
Det foreslås to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, at ændre graviditet, barsel og adoption til gra-
viditet, barsel, adoption og sorgorlov. Det betyder, at § 75,
stk. 1, nr. 6, om at personen skal registrere cv-oplysninger
på Jobnet, ikke gælder, hvis en person ikke skal stå til rådig-
hed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil
vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådig-
hed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, bar-
sel, adoption og sorgorlov i det omfang, der er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Retten
til dagpenge under barsel m.v. dækker også sorgorlov efter §
13 i barselsloven.
De foreslåede ændringer er præciseringer af gældende ret.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 1-5.
2.6. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.6.1. Gældende ret
Efter § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 548 af
7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes
perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen af perio-
den med ledighedsydelse for en person, der er visiteret til
fleksjob og modtager ledighedsydelse, når personen skal
henvises til anden aktør. Retten til fravær efter barselslovens
§ 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel.
Det betyder, at perioder med fravær efter barselslovens §
13 ikke regnes med i opgørelsen af de 6 måneder med ledig-
hedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for
personens ret til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1.
Perioder med fravær efter barselslovens § 13 regnes heller
ikke med i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydel-
se inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcen-
teret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør af §
74 c i lov om aktiv socialpolitik, har vurderet fortsat opfyl-
der betingelserne for fleksjob, til anden aktør efter stk. 2.
Efter § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, kan perioder med barsel ikke medregnes i jobaf-
klaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter
bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Retten til fravær efter bar-
selslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Efter § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, kan perioder med barsel ikke medregnes i res-
sourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter be-
stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Retten til fravær efter bar-
selslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Disse bestemmelser betyder, at for personer, der er i et
jobafklarings- eller ressourceforløb, medregnes perioder
med fravær efter barselslovens § 13 ikke i forløbets varig-
hed, i det omfang borgeren har ret til dagpenge under fravæ-
ret.
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, er personer, der modtager løn under sygdom eller bar-
sel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselspe-
rioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for be-
regning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for op-
hold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselslo-
ven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når
en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.
Bestemmelsen omfatter også personer, der modtager løn
under fravær efter barselslovens § 13.
Efter § 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, kan personer, der ikke er berettiget til løn under syg-
dom eller barsel, modtage syge- eller barselsdagpenge efter
de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedag-
penge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse
efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår videre,
at syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydel-
sen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller bar-
selsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud
tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig fremgår
det, at reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i
lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende an-
vendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob mod-
tager syge- eller barselsdagpenge. Bestemmelsen omfatter
også personer, der ikke er berettiget til løn under fravær ef-
ter barselslovens § 13.
Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, fremgår det, at hvis ansættelsen i fleksjob ophører
under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen over-
går til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Bestemmel-
sen omfatter også personer, hvis ansættelse ophører under
fravær efter barselslovens § 13.
Efter § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge revali-
deringsforløbet, hvis personen ikke kan gennemføre revali-
12
deringsforløbet på grund af f.eks. barsel, som midlertidigt
forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet.
Denne bestemmelse betyder, at kommunen vil kunne for-
længe revalideringsforløbet, herunder også forlænge forlø-
bet i forhold til den normerede uddannelsestid, hvis der i re-
valideringsforløbet opstår forsinkelser, som typisk ikke vil
kunne forudsiges ved tilrettelæggelse af revalideringsforlø-
bet, herunder f.eks. barsel. Bestemmelsen omfatter også per-
soner, der på grund af fravær efter barselslovens § 13 ikke
kan gennemføre revalideringsforløbet.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestem-
melsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der
bl.a. indsættes sorgorlov, foreslås det at ændre i visse be-
stemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt.,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det kom-
mer til at fremgå, at perioder med fravær efter § 13 i barsels-
loven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke medregnes i opgørel-
sen af perioden med ledighedsydelse på henholdsvis 6 må-
neder inden for 9 måneder og 12 måneder inden for 18 må-
neder, når personen skal henvises til anden aktør.
Det foreslås at ændre § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk.
1, 2., pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at
det fremgår, at perioder med fravær efter § 13 i barselsloven
(sorgorlov), ligesom i dag, heller ikke medregnes i et jobaf-
klarings- eller ressourceforløbs varighed i det omfang, der er
ret til dagpenge under fraværet.
De foreslåede ændringer om, at perioder med fravær efter
§ 13 i barselsloven (sorgorlov) ikke medregnes i et jobaf-
klarings- eller ressourceforløbs varighed, er således i over-
ensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om aktiv
socialpolitik, hvor personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, har
en rimelig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforplig-
telse i det omfang, der er ret til dagpenge ved fravær i for-
bindelse med graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov.
Det foreslås at ændre § 124, stk. 2, 1. pkt., i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer,
der modtager løn i perioder med fravær efter § 13 i barsels-
loven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet af bestemmel-
sen og er berettiget til fleksløntilskud. Det foreslås endvide-
re at ændre sygdoms- eller barselsperioden til sygdoms-,
barsels- eller sorgorlovsperioden.
Det foreslås at ændre § 124, stk. 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer, der
ikke modtager løn under sorgorlov i perioder med fravær ef-
ter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet
af bestemmelsen og er berettiget til barselsdagpenge og flek-
sløntilskud på tilsammen 98 pct. af arbejdsløshedsdagpen-
ges højeste beløb.
Det foreslås at ændre § 124, stk. 6, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer, der
ophører i fleksjob både under barsel og fravær efter § 13 i
barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, vil overgå til bar-
selsdagpenge, jf. barselslovens § 34, og at fleksløntilskuddet
samtidigt vil ophøre.
Det foreslås videre at ændre § 146, nr. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at fravær efter
den foreslåede § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i
dag, er et forhold, som kan begrunde forlængelse af revali-
deringsforløbet.
Den foreslåede præcisering af, at også sorgorlov kan be-
grunde forlængelse af revalideringsforløbet, er således i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om ak-
tiv socialpolitik, hvor fravær ved sorgorlov medfører, at per-
soner, der modtager revalideringsydelse, bevarer retten til
ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov
efter den foreslåede ændring af barselslovens § 13, stk. 1.
De foreslåede ændringer er præciseringer af gældende ret.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1-6.
2.7. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision
af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på
områder med statsrefusion eller statstilskud
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Bemyndigelsesbestemmelser
Efter den gældende bestemmelse i § 85 i lov om admini-
stration og retssikkerhed på det sociale område fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og
indenrigsministeren nærmere regler om anvisning af statsre-
fusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Til-
svarende bemyndigelsesbestemmelser findes i § 47 i lov om
integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), §
13, stk. 3, i repatrieringsloven, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om
almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og per-
soner med handicap, § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, og
§ 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).
På de nævnte lovområder er det således overladt til be-
skæftigelsesministeren efter forhandling med social- og in-
denrigsministeren, udlændinge- og integrationsministeren
og boligministeren at fastsætte generelle regler om anvis-
ning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
2.7.1.2. Ministeriernes fælles bekendtgørelse om refusion og
tilskud, regnskabsaflæggelse og revision
Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og til-
skud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder
inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelses-
ministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Bør-
ne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligmi-
nisteriets ressortområder. Bekendtgørelsen er i det følgende
13
benævnt regnskabsbekendtgørelsen eller blot bekendtgørel-
sen.
2.7.1.2.1. Anvendelsesområde
Den gældende regnskabsbekendtgørelse anvendes for ud-
betaling af refusion og tilskud til kommuner og regioner,
regnskabsaflæggelse i kommuner og regioner samt revision
af kommuners og regioners regnskaber for udgifter omfattet
af ordninger om refusion eller tilskud fra staten, efter føl-
gende love, jf. bekendtgørelsens § 1:
1) Lov om social service.
2) Lov om social pension.
3) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
4) Lov om individuel boligstøtte.
5) Lov om almene boliger m.v.
6) Lov om boliger for ældre og personer med handicap.
7) Lov om friplejeboliger.
8) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.
10) Lov om aktiv socialpolitik.
11) Lov om sygedagpenge.
12) Lov om integration af udlændinge i Danmark (inte-
grationsloven).
13) Repatrieringsloven.
14) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
15) Lov om seniorjob.
16) Lov om ophævelse af lov om servicejob.
17) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (dagtilbudsloven).
18) Lov om kontantydelse.
19) Lov om integrationsgrunduddannelse.
Den eneste ordning i regnskabsbekendtgørelsen, som ve-
drører regionerne, er udgifter efter lov om ophævelse af lov
om servicejob. Loven ophævede lov om servicejob den 1.
april 2002, dog således, at ansættelsesforhold, hvortil der
var afgivet tilsagn om tilskud, eller som var påbegyndt inden
den 1. april 2002, kunne opretholdes og fortsætte efter de
hidtil gældende regler.
Alle øvrige ordninger i bekendtgørelsen vedrører refusion
eller tilskud til kommunerne, og det er alene kommunernes
forhold, der berøres af nærværende lovforslag. Regionerne
omtales derfor ikke i den følgende beskrivelse af reglerne i
regnskabsbekendtgørelsen.
2.7.1.2.2. Krav til revisionens udførelse
Reglerne om revisionen af kommunernes regnskaber ved-
rørende de områder, der er omfattet af regnskabsbekendtgø-
relsen, fremgår af bekendtgørelsens kapitel 10 om revisio-
nens udførelse.
Det følger af bekendtgørelsens §§ 65 og 66, at revisionen
af kommunernes regnskaber skal udføres af den revision,
der er godkendt af Ankestyrelsen til at revidere kommuner-
nes øvrige regnskaber, jf. lov om kommunernes styrelse, og
at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god of-
fentlig revisionsskik, som det er fastlagt i § 3 i lov om revi-
sionen af statens regnskaber m.m.
Derudover er der i bekendtgørelsens §§ 66 og 67 opstillet
en række nærmere krav til revisionens udførelse.
Efter § 66, stk. 3, efterprøver revisionen ved revisionsbe-
søg i årets løb, om kommunens forretningsgange og sagsbe-
handling, herunder anvendelsen af edb-systemer, er hen-
sigtsmæssige og betryggende.
§ 66, stk. 4, fastslår, at revisionen tilrettelægges under
hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders sty-
ring og kontrol.
Efter § 66, stk. 5, gennemføres revisionen ved en kombi-
nation af system- og substansrevision baseret på revisors
faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgan-
ge, kontrolmiljøer m.v.
Efter § 66, stk. 6, gennemføres revisionen ved stikprøve-
vise undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent stati-
stisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle
erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvæl-
gelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablere-
de personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved til-
kendelse eller beregning af ydelser eller tilskud indgår et
skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et
væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af
økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal ka-
rakter.
På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger
kan ministerierne efter bekendtgørelsens § 66, stk. 7, forlan-
ge, at revisor foretager revision på et eller flere sagsområ-
der. De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning
af den samlede, årlige revision af sagsområder omfattet af
regnskabsbekendtgørelsen.
§ 67, stk. 1, fastslår, at revisionen af personsager planlæg-
ges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væ-
sentlighed og risiko.
Efter § 67, stk. 2, skal revisionen af personsager inden for
en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke
der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller
beløbenes størrelse.
Efter § 67, stk. 3, er det en forudsætning for, at revisor kan
undlade årlig personsagsgennemgang på enkelte områder og
konti, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet
overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er be-
tryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisions-
plan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisio-
nen redegør for og begrunder fravalget.
Efter § 67, stk. 4, efterprøver revisionen, om man ved
sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for
at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold,
herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra
forskellige registre.
14
Efter § 67, stk. 5, efterprøver revisionen, om betingelserne
for at opnå statsrefusion er opfyldt.
Efter § 67, stk. 6, stilles krav om, at revisionen påser, at
kommunalbestyrelsen i behørigt omfang rejser krav om til-
bagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte og af lån
efter lov om individuel boligstøtte. Revisionen påser endvi-
dere, at tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i refusionsopgø-
relsen.
Efter § 67, stk. 7, skal revisionen påse, at opkrævning af
beløb efter § 62 i lov om almene boliger m.v., samt af andre
ydelser og tilskud med tilbagebetalingspligt foretages i over-
ensstemmelse med love og administrative forskrifter herom.
2.7.1.2.3. Påtegning af refusions- og tilskudsopgørelse
Hvert år afgiver kommunalbestyrelsen en endelig refusi-
ons- og tilskudsopgørelse til ressortministeriet, så snart revi-
sor har forsynet opgørelsen med påtegning og senest den 15.
maj, jf. bekendtgørelsens § 60, stk. 2.
Ifølge § 69, stk. 1, skal det fremgå af revisors påtegning,
at den endelige årlige refusions- og tilskudsopgørelse og op-
gørelse af tilskud med tilhørende specifikationer er revide-
ret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kom-
munens revisionsregulativ og regnskabsbekendtgørelsen.
Påtegningen skal desuden, jf. § 69, stk. 2, indeholde revisio-
nens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstem-
melse med lovgivningen.
2.7.1.2.4. Revisionsberetning
Efter bekendtgørelsens § 71, stk. 1, afgiver revisionen
hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revi-
sionen af kommunens eller regionens øvrige regnskaber, en
beretning om revisionen af kommunens regnskaber af ydel-
ser og tilskud omfattet af regnskabsbekendtgørelsen. Fristen
er således den samme som i § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes
budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det betyder, at
beretningen skal afgives til kommunalbestyrelsen inden den
15. juni, med undtagelse af beretningen vedrørende Køben-
havns Kommune, der skal afgives til Borgerrepræsentatio-
nen inden den 15. august.
Bekendtgørelsens § 71, stk. 2-6, indeholder nogle ind-
holdsmæssige krav til revisionsberetningen.
Efter § 71, stk. 2, skal der i beretningen redegøres for den
udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har gi-
vet anledning til bemærkninger. Beretningens redegørelse
for resultaterne af revisors personsagsgennemgang skal som
minimum specificeres på den autoriserede kontoplans funk-
tionsniveau (3. niveau). Desuden skal der redegøres for for-
hold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor
finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor
fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I be-
retningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af ud-
gifter, der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter
de særlige regler om finansiering af udgifter til udlændinge.
Efter § 71, stk. 3, skal revisor i beretningen redegøre for, i
hvilket omfang kommunen eller regionen har sikret kontrol
af de oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere
af ydelser har givet. I sager efter lov om individuel bolig-
støtte redegøres også for kommunens kontrol af de øvrige
relevante oplysninger, som modtagere har givet.
§ 71, stk. 4, fastslår, at hvis beretningen vedrører revision
af en kommunes regnskaber, redegøres der i beretningen for,
i hvilket omfang kommunen har etableret procedurer til at
forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af
ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af regn-
skabsbekendtgørelsen, samt for sagsoplysninger på Udbeta-
ling Danmarks sagsområde, jf. § 11 i lov om Udbetaling
Danmark, og om procedurerne fungerer på betryggende vis.
Efter § 71, stk. 5, skal revisor i beretningen redegøre for
alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne sager, og om
fejl er blevet berigtiget. Revisor redegør for fejlens refusi-
onsmæssige betydning og størrelsen heraf. Endvidere rede-
gøres for konstaterede systematiske fejl og mangler, og om
der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et om-
råde, hvor der er konstateret fejl af mere systematisk karak-
ter.
§ 71, stk. 6, stiller krav om, at revisor i beretningen rede-
gør for og begrunder, hvis revisor har undladt at foretage
personsagsgennemgang på enkelte områder og konti.
2.7.1.2.5. Opfølgning på revisionsberetning
Det fremgår af bekendtgørelsens § 72, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen skal sende revisionsberetningen til ressortmi-
nisteriet senest samtidig med, at revisionsberetninger m.v.
for kommunens øvrige regnskaber sendes til Ankestyrelsen.
Dvs. inden udgangen af august måned, dog inden den 30.
november for så vidt angår Københavns Kommune.
Hvis revisionsberetningen indeholder anbefalinger om
væsentlige ændringer i kommunens administration m.v.,
som ikke er blevet gennemført inden beretningens afgivelse
til kommunalbestyrelsen, har kommunalbestyrelsen efter §
72, stk. 2, pligt til ved fremsendelse af revisionsberetningen
til ministerierne at redegøre for eventuelle påtænkte ændrin-
ger og angive frister for gennemførelsen heraf. Kommunal-
bestyrelsen skal efterfølgende orientere ministerierne og
kommunens revisor, når foranstaltningerne er blevet gen-
nemført.
Ressortministeriet skal efter § 72, stk. 3, gennemgå revisi-
onsberetningerne og tage stilling til revisionsbemærkninger
vedrørende de områder, der hører til ministeriets ressort. Ef-
ter bestemmelsen meddeler ministeriet derefter kommunal-
bestyrelsen og revisionen ministeriets afgørelse af spørgs-
mål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den
vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.
Hvis revisionen i årets løb har afgivet delberetning til
kommunalbestyrelsen på områder, der er omfattet af regn-
skabsbekendtgørelsen, har revisionen efter bekendtgørelsens
§ 72, stk. 4, pligt til at underrette ressortministeriet.
15
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
I beretning 9/17 om ministeriernes tilsyn med refusionen
til kommunerne fra januar 2018 vurderede Rigsrevisionen,
at Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrations-
ministeriets og Børne- og Socialministeriets tilsyn med om-
råder, hvor kommunerne anmoder staten om refusion for de-
res udgifter, bør forbedres.
Rigsrevisionen udtalte bl.a., at de kommunale revisionsbe-
retninger er en væsentlig kilde til viden, men ikke giver mi-
nisterierne vished for, at revisionen i tilstrækkelig grad dæk-
ker alle bevillinger på finansloven, og at ministerierne ikke
har afstemt med revisorerne, hvordan de vurderer, om fejl
har refusionsmæssig betydning.
Rigsrevisionen vurderede, at ministeriernes krav i regn-
skabsbekendtgørelsen er for detaljerede og overlader en
række vurderinger til ministerierne, som burde påhvile revi-
sor. Efter Rigsrevisionens opfattelse bør ministerierne bl.a. i
stedet stille krav til en samlet konklusion fra revisor for hver
bevilling, fastlægge, hvad revisor skal betragte som en fejl,
og fastlægge væsentlighedsniveauer. Ministerierne skal ikke
fastlægge, hvordan revisor skal udføre det arbejde, der leder
frem til konklusionen.
Endvidere bemærkede Rigsrevisionen, at ministerierne
først får revisionsberetningerne op mod 1 år efter, at person-
sagerne er revideret, og så sent, at ministerierne godkender
deres regnskaber på et ikke-revideret grundlag.
Rigsrevisionen anbefalede, at Beskæftigelsesministeriet
sammen med de øvrige ressortministerier genovervejede
kravene til revision i regnskabsbekendtgørelsen, så ministe-
rierne i højere grad stiller krav til de konklusioner, som revi-
sor skal afgive. På den måde vil ministerierne have et bedre
grundlag for at agere og dermed sikre, at statsregnskabet bli-
ver rigtigt. Rigsrevisionen fandt, at ministerierne på de om-
råder, hvor ministerierne har et bevillingsmæssigt ansvar,
bør fastlægge, hvornår der er tale om fejl, og hvornår en fejl
har refusionsmæssig betydning.
Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet
og Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den bag-
grund, og med inddragelse af KL, kommunale revisorer og
udvalgte kommuner, udviklet en digitalt understøttet revisi-
onsmodel, der i højere grad end den nuværende revisions-
ordning vil sikre:
Ensartet revision, der afdækker væsentlige fejl på tværs af
kommuner.
Ensartet og klar kategorisering af fejl, herunder hvornår
en fejl har refusionsmæssig betydning således, at væsentlige
fejl afrapporteres ens og håndteres på samme måde på tværs
af kommuner.
Tidstro afrapportering således, at fejl opdages i tide og
kommuner og ministerier kan gribe ind og imødegå fejlad-
ministration, inden problemer vokser sig store.
Transparente revisionsresultater på finanslovens hoved-
kontoniveau, der giver mulighed for gensidig læring på
tværs af kommuner således, at revisionen opleves værdiska-
bende for både kommuner og ministerierne.
Med den reviderede revisionsmodel vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne erstattes af digitale registreringer og indberet-
ninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af
kravene til revisionens udførelse eller den kommunale op-
følgning. Det vil fortsat være op til den enkelte kommunes
revisor at tilrettelægge og udføre revisionen i overensstem-
melse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revi-
sionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012, og Rigsrevisionens standarder for
offentlig revision (SOR).
De samlede resultater af revisionen i den enkelte kommu-
ne vil som hidtil først tilgå ressortministerierne, når de har
været behandlet af kommunalbestyrelsen, ligesom der ikke
er aktuelle planer om at ændre de gældende indberetnings-
frister, som følger de frister, der efter de i medfør af lov om
kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. ja-
nuar 2019, fastsatte regler gælder for revisionens almindeli-
ge beretninger om kommunens regnskab.
Som led i implementeringen af den digitale revisionsord-
ning vil de kommunale revisionsresultater løbende blive of-
fentliggjort. Den digitale model understøtter dermed også, at
kommuner løbende kan indberette delresultater af revisionen
til brug for foreløbige opgørelser af revisionsresultater på
landsplan med henblik på tidlig identificering af risikoområ-
der og eventuel fejladministration.
Kommunens samlede revisionsresultater vil dog fortsat
skulle behandles af kommunalbestyrelsen inden de kommu-
nespecifikke resultater offentliggøres.
Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet
og Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemfører i 3.
og 4. kvartal 2020 et pilotforsøg i 4 kommuner for at afprø-
ve den reviderede revisionsmodel samt betaversionen af IT-
understøttelsen af ordningen.
Ministerierne finder det afgørende, at eventuelle fejl i IT-
modellen kan udbedres, inden modellen bredes ud til alle 98
kommuner ved revisionen af regnskaber med næsten 90
mia. kr. i offentlige udgifter.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Den IT-understøttede revisionsmodel gennemføres trin-
vist, så den nye ordning i første omgang vil træde i kraft i
8-12 kommuner pr. 1. januar 2021. Efterfølgende forventes
den nye ordning at blive fuldt implementeret i alle landets
kommuner pr. 1. januar 2022.
Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med de øvrige
ministerier foretage de nødvendige ændringer i regnskabsbe-
kendtgørelsen forud for ikrafttrædelsen af første fase i im-
plementeringen den 1. januar 2021.
16
De gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 85 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, inte-
grationslovens § 47, stk. 1, repatrieringslovens § 13, stk. 3,
§§ 64 og 75 i lov om almene boliger m.v., § 33 i lov om bo-
liger for ældre og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov
om friplejeboliger, og § 10, stk. 10, i lov om integrations-
grunduddannelse (igu) indeholder dog ikke hjemmel til, at
der kan fastsættes regler, som indebærer, at revisionen af
nogle kommuners regnskaber skal ske efter andre regler end
i landets øvrige kommuner.
Da der ikke foreligger hjemmel til den trinvise udrulning
af den IT-understøttede revisionsmodel, foreslås det derfor
tilføjet i de nævnte love, at det i reglerne om revision, som
beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
ressortministrene, kan fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter
særlige regler.
Der er således ikke tale om en generel udvidelse af lov-
hjemlerne. Ændringerne tager alene sigte på at muliggøre en
trinvis implementering, hvor den nye revisionsordning ind-
føres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i
landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at mini-
mere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Ministerierne vil i efteråret 2020 i samarbejde med KL og
kommunale revisorer afklare, hvilke 8-12 kommuner, der
skal omfattes af den nye revisionsordning fra 2021. Udvæl-
gelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed og så
vidt muligt med en repræsentation af såvel store som mel-
lemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet ef-
ter en sammensætning af kommunerne, således at hver af de
fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med revi-
sion af kommunernes regnskaber, varetager revisionen for
2-3 af de udvalgte kommuner.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn
under 18 år
Samlet set skønnes forslaget om indførelse af sorgorlov til
forældre, som mister et barn under 18 år, at medføre offent-
lige merudgifter på ca. 32,3 mio. kr. i 2021 før skat og tilba-
geløb, svarende til 25,0 mio. kr. efter skat og tilbageløb. De
varige offentlige merudgifter skønnes at være på ca. 29,3
mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 21,9 mio. kr. ef-
ter skat og tilbageløb.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre
offentlige merudgifter til barselsdagpenge på ca. 37 mio. kr.
varigt, og offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på ca.
8 mio. kr. varigt. Derudover skønnes der at være implemen-
teringsudgifter i Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3
mio. kr. i 2021, og løbende årlige IT-driftsudgifter i Udbeta-
ling Danmark på mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021.
De samlede udgifter fordeler sig med en merudgift på ca.
33 mio. kr. vedrørende staten og en mindreudgift på ca. 3
mio. kr. vedrørende kommunerne varigt.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
750 personer, der får ret til sorgorlov i 26 uger, hvis de mi-
ster et barn til og med barnets 17. år. Det skønnes med bety-
delig usikkerhed, at af de ca. 750 personer, der tilgår sorgor-
lov, kommer ca. 470 personer fra beskæftigelse. Den rester-
ende del tilgår sorgorlov fra selvstændigt erhverv eller fra
andre ydelser.
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, mio. kr. (2021-pl)
2020 2021 2022 2023 Varigt
I alt statslige udgifter 0,0 32,6 32,6 32,6 32,6
Heraf til barselsdagpenge 0,0 36,5 36,5 36,5 36,5
Heraf til sygedagpenge 0,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0
Heraf obligatorisk pension 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1
I alt kommunale udgifter 0,0 -0,3 -3,3 -3,3 -3,3
Heraf sygedagpenge 0,0 -3,7 -3,7 -3,7 -3,7
Heraf implementeringsudgifter 0,0 3,0 0,0 0,0 0,0
Heraf driftsudgifter 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4
I alt offentlige udgifter 0,0 32,3 29,3 29,3 29,3
Anm: De administrative konsekvenser af lovforslaget relateret til øget sagsbehandling vurderes at være under bagatelgrænsen på 50.000 kr. UDK har estimeret, at der vil
være implementeringsudgifter i 2021 på mellem 2,8-3,3 mio. kr. I det samlede økonomiske skøn er det antaget, at implementeringsudgiften i 2021 er på 3,0 mio. kr. Derud-
over har UDK estimeret, at der vil være løbende årlige IT-driftsudgifter på mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021. I det samlede skøn er det antaget, at de løbende IT-driftsudgif-
ter er på 0,4 mio. kr. årligt.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Den foreslåede udvidelse af ret til sorgorlov tager ud-
gangspunkt i allerede eksisterende regler.
Lovforslaget skønnes at medføre implementeringsudgifter
afholdt af Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3 mio. kr.
De skønnede implementeringsudgifter til en systemunder-
støttet løsning omfatter etablering af en ny fraværsårsag i
NemRefusion, en ny orlovskonto, tilretning af processerne i
fagsystemet og selvbetjeningsløsningen, samt tilretning af
17
kommunikation i breve og på borger.dk. De årlige driftsom-
kostninger til IT-drift forventes at stige med 0,3-0,4 mio. kr.
som følge af den udvidede funktionalitet. Implementerings-
udgiften er ikke varig.
Det bemærkes, at barselsområdet generelt er digitalt. Det
vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår den systemun-
derstøttede løsning, som beskrevet ovenfor, er færdigudvik-
let og klar til at blive sat i drift. Indtil da vil et mindre antal
sager om sorgorlov – ca. 750 om året – skulle sagsbehandles
manuelt af Udbetaling Danmark.
Forslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitali-
seringsklar lovgivning. Efter princip 1 tager forslaget ud-
gangspunkt i allerede eksisterende regler i barselsloven. For-
slaget indebærer i overensstemmelse med princip 2 og 3, at
den digitale kommunikation og sagsbehandling bliver tilpas-
set den specifikke ydelse, der tager udgangspunkt i borge-
rens situation og giver arbejdsgiver mulighed for at indbe-
rette korrekt fraværsårsag i NemRefusion.
Lovforslaget er således også i overensstemmelse med
princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da
sagsbehandlingen vil ske på baggrund af eksisterende data
på barselsområdet hos Udbetaling Danmark, men vil frem-
adrettet skulle administreres på en særskilt orlovskonto med
et andet navn end hidtil.
Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker data-
håndtering, idet Udbetaling Danmark i forvejen foretager
sikker behandling af data på bl.a. barselsområdet og i øvrigt
vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herun-
der krav til IT-sikkerhed.
Lovforslaget lever endvidere op til princip 6 om anvendel-
se af eksisterende offentlig infrastruktur, idet borger kan
indberette orlov via eksisterende selvbetjeningsløsninger, og
arbejdsgivere kan indberette medarbejders fravær under
sorgorlov i NemRefusion.
Endelig lever lovforslaget op til princip 7 om forebyggelse
af snyd og fejl, da den systemunderstøttede løsning udfor-
mes således, at det fortsat er muligt at anvende løsningen i
kontroløjemed.
3.2. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision
af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på
områder med statsrefusion eller statstilskud
Den nye, digitaliserede ordning understøtter kommuner-
nes mulighed for at tilrettelægge revisionsprocessen mere
hensigtsmæssigt hen over året, herunder mulighed for at af-
tale med de kommunale revisorer, at revisionen gennemfø-
res og indrapporteres løbende og dermed mere tidstro i for-
hold til den nuværende revisionsmodel. De økonomiske
konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kom-
munale parter, men det vurderes, at de foreslåede lovændrin-
ger og regelændringerne, der skal udmønte hjemlen til at
indføre den nye revisionsordning i 8-12 kommuner i 2021,
samlet set ikke medfører øgede udgifter for kommunerne.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for re-
gionerne.
Udgifter til udvikling og drift af den digitale indberet-
ningsmodel afholdes inden for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings økonomiske ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da
det alene vil berøre ca. 750 personer om året, som får mulig-
hed for at holde 26 ugers orlov i forbindelse med et barns
død inden det fyldte 18. år. Heraf vil der være ca. 240 nye
sager, som vedrører forældre, der mister et barn mellem den
33. uge efter fødslen og indtil barnet fylder 18 år. De reste-
rede ca. 510 sager vedrører forældre, der får ret til at udvide
deres sorgorlov fra den eksisterende ordning på 14 uger til
26 uger.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august
2020 til den 8. september 2020 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikerne
(AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejds-
markedets Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesrådet,
Business Danmark, Børnecancerfonden, Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Danske Han-
dicaporganisationer, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Psykologforening, Danske Advoka-
ter, Danske Regioner, Danske Revisorer, Den Danske Dom-
merforening, DIA (Danish International Adoption), Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation (FH), Familier med kræftram-
te børn, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), For-
eningen Far, Foreningen Cancerramte Børn, FSR – Danske
Revisorer, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbru-
gets Arbejdsgivere (GLS-A), Hjerteforeningen, Ingeniørfor-
eningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR),
KMD, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
(KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Kvinderå-
det, KVINFO, LAFS (Landsforeningen af Fleks- og Skåne-
18
jobbere), Landsforeningen Mistet Barn, Landsforeningen
Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Dan-
mark, Rigsrevisionen, Sundhedskartellet og Udbetaling
Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
2021:
Staten: 4 mio. kr.
Kommunerne: 3,7 mio. kr.
Regionerne: -
Varigt:
Staten: 4 mio. kr.
Kommunerne: 3,7 mio. kr.
Regionerne: -
2021:
Staten: 36,6 mio. kr.
Kommunerne: 3,4 mio. kr.
Regionerne: -
Varigt:
Staten: 36,6 mio. kr.
Kommunerne: 0,4 mio. kr.
Regionerne: -
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Implementeringsudgifter i Udbetaling Dan-
mark i 2021 på ca. 3 mio. kr. Hertil er der
løbende IT-driftsudgifter i UDK på ca. 0,4
mio. kr. årligt fra 2021.
De administrative udgifter til sagsbehand-
ling i kommunerne vurderes at være under
bagatelgrænsen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klima- og miljømæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtigelser (sæt
X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af barselslovens § 1, at formålet med loven er
at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, og at
sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til
barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, m.v.
Fravær efter lovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at barselslovens § 1 nyaffattes.
Det foreslås, at der sker en opsplitning af formålsbestem-
melsen, så det tydeligt fremgår, i hvilke tilfælde loven sikrer
ret til fravær, og i hvilke tilfælde loven sikrer ret til barsels-
dagpenge m.v.
Det foreslås på den baggrund, at barselslovens § 1, stk. 1,
nr. 1, affattes således, at formålet med denne lov er at sikre
forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel,
adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov m.v.
19
Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre
ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption,
herunder midlertidig placering, og at formålet også vil om-
fatte forældres ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis
deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, og ret
til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32.
uge efter barnets fødsel (sorgorlov), jf. den foreslåede § 13.
Med forslaget foreslås »m.v.« videreført. Det betyder, at
opremsningen ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at
senere ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af for-
målsbestemmelsen.
Det foreslås desuden, at barselslovens § 1, stk. 1, nr. 2,
affattes således, at formålet også er at sikre forældre med til-
knytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herun-
der midlertidig placering, sorgorlov og at sikre ret til dag-
penge ved pasning af alvorligt syge børn m.v.
Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre
med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge
under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption,
herunder midlertidig placering, samt sorgorlov i overens-
stemmelse med den foreslåede § 13. Endelig omfatter for-
målet også at sikre forældre ret til dagpenge ved pasning af
alvorligt syge børn.
Med forslaget foreslås »m.v.« videreført. Det betyder, at
opremsningen ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at
senere ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af for-
målsbestemmelsen.
En opsplitning af formålsbestemmelsen vil gøre det tyde-
ligt, at barselsloven ikke giver ret til fravær ved pasning af
alvorligt syge børn.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel i barselslovens § 4, stk.
5, at får en person, der har ret til barselsdagpenge efter den-
ne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbin-
delse med graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgiveren
ret til refusion af barselsdagpenge, jf. § 39.
Barselsdagpenge, der udbetales under fravær efter lovens
§ 13, er omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at hvis en
udenlandsk arbejdsgiver udbetaler løn til en lønmodtager
under lønmodtagerens fravær efter § 13 i forbindelse med et
barns død eller bortadoption, har arbejdsgiveren ret til refu-
sion af den udbetalte løn, hvis lønmodtageren har ret til bar-
selsdagpenge. Der er efter den gældende § 13 ret til fravær i
14 uger efter barnets død eller bortadoption, hvis barnet dør
eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen eller bort-
adoptionen.
Barselslovens § 26 om dagpenge ved pasning af alvorligt
syge børn er ligeledes omfattet af § 4, stk. 5. Efter § 26 har
forældre med alvorligt syge børn ret til dagpenge, hvis de i
forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver de-
res arbejde, og barnets sygdom skønnes at medføre behov
for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage el-
ler mere. Der kan ydes dagpenge i op til 52 uger inden for
de forudgående 18 kalendermåneder.
Det foreslås, at i § 4, stk. 5, ændres »og adoption« til:
»adoption, sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge
børn,«.
Forslaget betyder, at en udenlandsk arbejdsgiver, der ud-
betaler løn i perioden, hvor en lønmodtager f.eks. har fravær
i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, i barselsloven, har
ret til refusion, hvis lønmodtageren har ret til barselsdagpen-
ge.
Med forslaget præciseres det endvidere, at en udenlandsk
arbejdsgiver, som udbetaler løn til en lønmodtager, der har
fravær ved pasning af alvorligt syge børn, har ret til refu-
sion, hvis lønmodtageren har ret til dagpenge efter barselslo-
vens § 26.
Til nr. 3
Overskriften til barselslovens kapitel 4 er i dag »Ret til
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption«.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af lovens § 1,
foreslås det, at overskriften til kapitel 4 ændres til »Ret til
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption
m.v.«
Med forslaget indsættes i overskriften »m.v.«, som bety-
der, at opremsningen ikke vil være udtømmende. Fravær ef-
ter lovens § 13, jf. den foreslåede § 1, nr. 4, vil bl.a. være
omfattet af overskriften.
Til nr. 4
Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt,
dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-
len, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter bar-
nets død eller bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1.
pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget
sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger ef-
ter fødslen, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Hvis et
adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fra-
vær i 14 uger efter barnets død, jf. barselslovens § 13, stk. 2.
Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er en læ-
gelig vurdering. Normalt vil der efter den 22. svangerskabs-
uge være tale om en fødsel, uanset om barnet er levende
født. Der er dog kun tale om et vejledende kriterium, idet
der altid vil være tale om en medicinsk vurdering. Er der ef-
ter den lægelige vurdering tale om dødfødsel, følger fravær-
sretten af bestemmelserne i barselslovens § 13.
Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen
efter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptions-
dagen.
Det foreslås, at barselslovens § 13 nyaffattes.
Det foreslås, at der i den nye bestemmelse i barselslovens
§ 13 skelnes mellem barnets død og barnets bortadoption in-
20
den den 32. uge efter fødslen. I de situationer, hvor barnet
bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, vil retstilstan-
den forblive uændret.
Det foreslås, at lovens § 13, stk. 1, nyaffattes således, at
hver forælder har ret til fravær i 26 uger efter barnets død,
hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.
Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende
adoptanter, der har modtaget barnet, hvis barnet dør inden
det fyldte 18. år. Man er kommende adoptant, indtil adoptio-
nen er gennemført, og man juridisk får status som forælder.
Kommende adoptanter opnår samme ret til sorgorlov som
adoptanter, når de har modtaget barnet.
Forslaget betyder, at forældres ret til fravær i tilfælde af,
at barnet er dødfødt eller dør udvides, dels i forhold til bar-
nets alder, og dels i forhold til længden af fraværet. Hvis
barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, vil foræl-
drene få ret til fravær i 26 uger efter barnets død. Forslaget
har til formål at forbedre vilkårene for forældre, der mister
et barn under 18 år. Forældre er efter barselsloven mor, far
og medmor. Perioden for retten til fravær regnes fra kalen-
derdagen efter barnets død og løber i 26 uger fra dette tids-
punkt, og perioden vil ikke kunne udskydes. Hvis barnet dør
ved fødslen, bortfalder fraværsrettigheder efter barselslo-
vens §§ 7 og 9, og forældrene vil have ret til sorgorlov efter
den foreslåede § 13, stk. 1, 1. pkt.
Retten til fravær vil også gælde begge adoptanter og kom-
mende adoptanter, der har modtaget barnet, hvis barnet dør
inden det fyldte 18. år. På denne måde vil forældres ret til
fravær i forbindelse med et barns død være sidestillet, uanset
om barnet er adopteret eller er forældrenes biologiske barn.
Personer, der med henblik på adoption, har modtaget et barn
i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestilles med
kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Den fore-
slåede § 13, stk. 1, 2. pkt., ændrer ikke på gældende regler
og praksis for, hvornår et barn anses for modtaget.
For retten til barselsdagpenge under fraværet efter den
foreslåede § 13, vil reglerne i barselslovens § 19 og § 20
fortsat gælde. Det fremgår heraf, at for personer, der opfyl-
der betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder be-
skæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selv-
stændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling
Danmark barselsdagpenge under fravær, herunder ved fra-
vær efter § 13.
Det betyder, at forældre, der har ret til fravær i 26 uger ef-
ter barnets død, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, hvis deres
barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, vil have ret
til barselsdagpenge under fraværet i 26 uger, hvis de opfyl-
der betingelserne for ret til barselsdagpenge. Det samme vil
gælde adoptanter og kommende adoptanter, der har modta-
get et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.
Forslaget betyder, at alle forældre, der efter forslaget får
ret til fravær i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, i or-
lovsperioden efter aftale med arbejdsgiveren vil kunne gen-
optage arbejdet helt eller delvis, jf. lovens § 22, på samme
måde som efter gældende regler om sorgorlov.
Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillin-
gefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil begge
forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær efter
den foreslåede § 13, stk. 1, i forbindelse med det ene barns
død.
Moderen vil i denne situation også have ret til barselsor-
lov i 14 uger efter fødslen for det andet barn, hvoraf de førs-
te 2 uger efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1.
Fraværsretten efter § 7, stk. 1, vil tidsmæssigt delvist være
sammenfaldende med de 26 ugers fravær efter den foreslåe-
de § 13, stk. 1. Faderen eller medmoderen vil også have ret
til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes inden for de første
14 uger efter barnets fødsel, jf. lovens § 7, stk. 3. Fravær ef-
ter § 7 (både moderens ret til 14 ugers fravær og faderens el-
ler medmoderens ret til 2 ugers fravær) kan – ligesom de 26
ugers fraværsret efter den foreslåede § 13, stk. 1 – ikke ud-
skydes til et senere tidspunkt.
Det indebærer, at forældrene vil kunne vælge, om de øn-
sker at udnytte fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov
efter den foreslåede § 13. F.eks. kan moderen holde barsels-
orlov efter § 7 med det ene (levende) barn, mens faderen
samtidig holder sorgorlov efter § 13 i forbindelse med det
andet barns død.
Eftersom der i mange situationer er knyttet en lønret til
fravær efter barselslovens § 7, vil det være naturligt, at mo-
deren først holder de første 14 ugers barselsorlov efter § 7,
stk. 1, og herefter overgår til fravær efter den foreslåede §
13 for den resterende periode, dvs. i 12 uger. Tilsvarende vil
det være naturligt, at faderen først holder de 2 ugers orlov
efter § 7, stk. 3, og herefter overgår til fravær efter den fore-
slåede § 13 for den resterende periode, dvs. i 24 uger, hvor
der vil være ret til sorgorlov efter den foreslåede § 13. Uan-
set, hvordan forældrene kombinerer deres fraværsrettigheder
efter barselslovens §§ 7 og 13, vil de hver have ret til fravær
i 26 uger gældende fra kalenderdagen efter, barnet er afgået
ved døden.
Dør det andet barn på et senere tidspunkt, vil forældrene
have ret til nye 26 ugers fravær efter den foreslåede § 13,
stk. 1, og evt. resterende fraværsret efter den foreslåede § 13
til det første barn bortfalder.
Det foreslås endvidere, at lovens § 13, stk. 2, nyaffattes
således, at hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger,
hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter føds-
len.
Der er ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i
forbindelse med bortadoption, hvorefter hver af forældrene
har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bliver bortadopteret
inden den 32. uge efter fødslen, og den foreslåede ordlyd
svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget betyder, at bestemmelsen i § 13, stk. 2, alene ve-
drører situationer, hvor barnet bortadopteres inden den 32.
uge efter fødslen. I disse situationer vil hver af forældrene
have ret til fravær i 14 uger, hvis deres barn bortadopteres
inden den 32. uge efter fødslen.
21
Det foreslås i § 13, stk. 3, at i de tilfælde, jf. stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget syg-
dom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger
efter fødslen.
Der er ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i
forbindelse med graviditetsbetinget sygdom, og den foreslå-
ede ordlyd svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1,
2. pkt.
Det betyder, at hvis moderen til et dødfødt barn lider af en
graviditetsbetinget sygdom, kan det fravær, der er ret til ef-
ter barnets død (26 uger) eller bortadoption (14 uger) efter
barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, forlænges, indtil
moderen er raskmeldt, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Graviditetsbetinget sygdom skal forstås i overensstemmelse
med barselslovens § 6, stk. 2.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 1. pkt., at for en forælder, der
udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes perioden med
fravær efter § 9 for et andet barn. Barselslovens § 9 omfatter
retten til forældreorlov.
Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét
barn, ikke vil miste muligheden for at kunne afholde den
fulde periode med forældreorlov på 32 uger efter lovens § 9
til et andet barn, selvom perioden med sorgorlov efter den
foreslåede § 13, stk. 1, vil kunne gå ind over perioden med
forældreorlov efter gældende regler. F.eks. vil der ved en
tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved fødslen eller kort
tid derefter, for begge forældre være ret til først at holde
sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, og derefter ret til
at holde forældreorlov for det andet barn, efter den periode,
hvor der er holdt sorgorlov.
Det skyldes, at perioden med forældreorlov som udgangs-
punkt skal afholdes fra den 14. uge efter et barns fødsel og
32 uger frem, dvs. til den 46. uge efter fødslen, jf. lovens §
9. Perioden med sorgorlov regnes fra kalenderdagen efter
barnets død og 26 uger frem, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 13, stk. 1. Hvis det ene barn dør ved fødslen, vil der efter
den 14. uge efter barnets død være overlap af fraværsperio-
der efter § 9 og den foreslåede § 13, stk. 1, og i denne situa-
tion betyder forslaget, at perioden med ret til fravær efter § 9
for det andet barn udsættes til efter udløb af perioden med
sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
I tilfælde, hvor en forælder er påbegyndt forældreorlov ef-
ter § 9 for ét barn, og en ældre søskende dør, vil forældrene
ligeledes kunne udsætte det resterende fravær efter § 9 til ef-
ter udløb af sorgorlovsperioden.
Forslaget medfører, at perioden med forældreorlov efter §
9 bliver udsat med den periode, hvor der er holdt sorgorlov.
Hvis en far f.eks. afholder sorgorlov i 26 uger efter den fore-
slåede § 13, stk. 1, til en tvilling, der er dødfødt, udsættes
retten til forældreorlov til den anden tvilling til efter udløbet
af perioden, hvor der holdes sorgorlov. Faderen kan herefter
holde forældreorlov i 32 uger. Hvis der afholdes sorgorlov i
en kortere periode, f.eks. i 16 uger, vil fravær efter § 9 (for-
ældreorlov) kunne påbegyndes efter udløb af de 16 ugers
sorgorlov. For lønmodtagere henvises til den foreslåede var-
slingsregel i § 15, stk. 6, 4. og 5. pkt.
Hvis en eventuel ret til forældreorlov ikke ønskes afholdt i
forlængelse af sorgorloven, kan forældreorloven kun udsky-
des efter barselslovens almindelige regler herom, hvilket
kræver genoptagelse af arbejdet.
Den enkelte forælder vil imidlertid også kunne vælge at
holde forældreorlov efter § 9 for det andet barn inden for
sorgorlovsperioden på 26 uger efter barnets dødsfald, f.eks. i
tilfælde, hvor forælderen har ret til løn under forældreorlov,
men ikke har ret til løn under sorgorlov. Da perioden med
ret til fravær under sorgorlov efter § 13 ikke kan udskydes,
bliver fraværsretten erstattet med den periode, hvor der hol-
des forældreorlov efter § 9.
Derimod vil perioder med sorgorlov efter den foreslåede §
13, stk. 1, ikke udsætte perioder med ret til fravær efter § 7
(om barselsorlov). Hvis der afholdes fravær efter § 7 i perio-
den med ret til sorgorlov, vil disse perioder fragå i retten til
sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 2. pkt., at udsat fravær skal være
udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hermed præciseres gæl-
dende regler om, at forældreorlov skal være afholdt, inden
barnet fylder 9 år.
Til nr. 5
Det fremgår af de gældende regler, at en lønmodtager, der
udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller
bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13,
stk. 1, uden ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver
herom, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 1. pkt. Tilsvarende gæl-
der for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen
af barnet, jf. § 13, stk. 2, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 2. pkt.
Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5,
bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden
ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og
2. pkt., jf. barselslovens § 15, stk. 6, 3. pkt.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 1. pkt., affattes således, at en
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter den foreslå-
ede § 13, uden ugrundet ophold skal underrette arbejdsgive-
ren om fraværet, herunder fraværets længde.
Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold vil
indebære, at lønmodtageren på samme måde som efter gæl-
dende regler, uden ugrundet ophold, skal underrette sin ar-
bejdsgiver, hvis lønmodtageren ønsker at udnytte retten til
fravær. Lønmodtageren får med forslaget desuden en ud-
trykkelig forpligtelse til at give besked om den forventede
længde af fraværet. På denne måde vil arbejdsgiveren have
mulighed for at kunne planlægge arbejdet og tage hensyn til
lønmodtagerens fravær i opgaveplanlægningen. Hvorvidt
underretningen er sket uden ugrundet ophold vil være en
konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 2. pkt., affattes således, at så-
fremt lønmodtageren efter varslets afgivelse ønsker at ændre
22
fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden
ugrundet ophold.
Det betyder, at lønmodtageren efter afgivelse af varsel ef-
ter 1. pkt., som noget nyt får mulighed for at ændre fravæ-
rets længde. Underretning herom skal ske uden ugrundet op-
hold. Ændringen har til formål at sikre, at lønmodtageren ef-
ter varslets afgivelse om udnyttelse af retten til fravær sene-
re vil kunne forlænge eller afkorte fraværet, hvis lønmodta-
geren har behov for det.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 3. pkt., affattes således, at så-
fremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bort-
falder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden
ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1.
pkt.
Det betyder, at en lønmodtagers tidligere afgivne varsel
om anvendelse af f.eks. retten til forældreorlov efter § 9, på
samme måde som efter gældende regler, bortfalder, når løn-
modtageren underretter arbejdsgiver om udnyttelse af retten
til fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1. Lønmodtageren
er således ikke ved anvendelse af retten til fravær under
sorgorlov bundet af det tidligere afgivne varsel om andet
fravær efter barselsloven. Pligten til at varsle arbejdsgiveren
om udnyttelse af retten til fravær gælder alle lønmodtagere.
Såfremt moderen allerede har varslet arbejdsgiveren om bar-
selsfravær i forbindelse med den forventede fødsel, vil ar-
bejdsgiveren skulle varsles på ny om udnyttelse af fravær
efter § 13.
Det foreslås i § 15, stk. 6, 4. pkt., at en lønmodtager, der
ønsker at overgå fra fravær efter § 13, til fravær efter § 9 for
et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest
4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt.
Forslaget betyder, at en lønmodtager, som ønsker at be-
nytte en ret til forældreorlov efter § 9, der er blevet udsat
som følge af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 4, vil
skulle give arbejdsgiveren meddelelse herom inden for tids-
fristen. Tidsfristen på 4 uger vil gælde i alle tilfælde, hvor
en lønmodtager ønsker at holde forældreorlov i umiddelbar
forlængelse af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Det foreslås i § 15, stk. 6, 5. pkt., at hvis det varslede fra-
vær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal lønmodtageren
uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om over-
gang til fravær efter § 9.
Hvis længden af det varslede fravær med sorgorlov er
under 4 uger, kan lønmodtageren ikke opfylde kravet om at
underrette arbejdsgiver 4 uger inden udløbet af perioden
med sorgorlov, jf. den foreslåede § 15, stk. 6, 4. pkt. Det
foreslås derfor, at lønmodtageren i disse situationer uden
ugrundet ophold skal varsle overgang fra sorgorlov til fra-
vær efter § 9. Hvorvidt underretningen er sket uden ugrun-
det ophold vil være en konkret og individuel vurdering i
hvert enkelt tilfælde.
Den foreslåede varslingsregel gælder kun i de situationer,
hvor en fraværsret efter § 9 for et andet barn er blevet udsat
på grund af en udnyttet fraværsret efter den foreslåede § 13,
stk. 4.
Til nr. 6
Det fremgår af § 28, stk. 1, i barselsloven, at retten til bar-
selsdagpenge for en selvstændigt erhvervsdrivende er betin-
get af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udø-
vet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den nor-
male overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har
den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6
måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigel-
se som lønmodtager.
Det fremgår af § 28, stk. 2, at ved vurderingen af, om be-
skæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra pe-
rioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er
ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et
handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet
vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26
er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Det foreslås, at § 28, stk. 2, ændres, således at bestemmel-
sen også omfatter perioder, hvor der er ydet barselsdagpen-
ge til forældre under fravær efter § 13.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæfti-
gelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende efter § 28,
stk. 1, er opfyldt, vil kunne ses bort fra perioder på indtil 2
år, hvor der er ydet barselsdagpenge under sorgorlov. Her-
med vil anvendelsesområdet for bestemmelsen blive udvidet
til også at omfatte udbetaling af barselsdagpenge under
sorgorlov og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn efter barselslovens § 26.
Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdri-
vende, der under sorgorlov efter § 13 med ret til barselsdag-
penge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksomhed,
vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på ny, hvis pågæl-
dende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er
ret til fravær efter den foreslåede § 13, vælger at genoptage
orloven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigelseskra-
vet er opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte bar-
selsdagpenge under sorgorloven, hvilket betyder, at da den
selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskra-
vet forud for første periode med fravær efter den foreslåede
§ 13, vil beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være
opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværspe-
riode i 26 ugers perioden.
Forslaget skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende, li-
gesom lønmodtagere, har mulighed for at afholde sorgorlo-
ven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i
perioden med ret til fravær efter den foreslåede § 13 uden at
miste retten til barselsdagpenge under sorgorloven.
Til nr. 7
Det fremgår af gældende regler, at betingelsen for udbeta-
ling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i barsels-
23
lovens § 27 eller beskæftigelseskravet i barselslovens § 28
er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode, jf. bar-
selslovens § 29, stk. 1.
Lovens § 29, stk. 1, vil også gælde ved fravær efter den
foreslåede § 13, hvilket vil sige, at beskæftigelseskravet for
ret til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt,
når forældrene påbegynder sorgorloven. Beskæftigelseskra-
vets opfyldelse vil for begge forældre være knyttet til tids-
punktet for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at
være sammenfaldende med tidspunktet for barnets død.
Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27,
stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist
omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet el-
ler på første fraværsdag være i beskæftigelse og have været
beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afslut-
tede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst
3 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer
i hver måned, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at løn-
modtageren ville have været berettiget til arbejdsløsheds-
dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været
ret til dagpenge efter barselsloven, eller ved at lønmodtage-
ren ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf.
lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk.
1, opfyldes ved, at den selvstændige erhvervsdrivende inden
for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed
i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige
ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste
måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder
med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Fravær efter barselslovens §§ 6-9 omfatter fravær under
graviditet, herunder graviditetsbetinget fravær, fravær under
barsel og fravær under forældreorlov for moderen, faderen
og medmoderen. Fravær efter barselslovens § 8 omfatter
adoptanters ret til fravær i forbindelse med adoption. Bar-
selslovens § 26 omfatter ret til dagpenge til forældre ved
pasning af alvorligt syge børn.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes som 2. og 3.
pkt., at påbegyndelsen af fravær efter § 13 ikke anses for en
ny fraværsperiode for forældre, der ved overgangen udnytter
en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med ret til barselsdag-
penge. Tilsvarende anses påbegyndelse af fravær efter §§
6-9 eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der
ved overgangen udnytter retten til fravær efter § 13 med ret
til barselsdagpenge.
Forslaget betyder, at sorgorlov i forlængelse af anden or-
lov efter barselsloven ikke vil blive anset for at være en ny
fraværsperiode, og at den pågældende forælder dermed ikke
vil skulle opfylde beskæftigelseskravet igen for at få ret til
barselsdagpenge under sorgorlov. Tilsvarende vil gælde an-
den orlov efter barselsloven, som påbegyndes i forlængelse
af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Herved vil forældre, der allerede er på orlov med ret til
barselsdagpenge fortsat have ret til barselsdagpenge ved
overgang til sorgorlov efter forslagets § 13, stk. 1. Desuden
vil forældre, der allerede er på sorgorlov efter forslagets §
13, stk. 1, med ret til barselsdagpenge, fortsat have ret til
barselsdagpenge ved overgang til anden orlov efter barsels-
loven.
Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gæl-
dende regler ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i
lovens § 27 (lønmodtagere) eller § 28 (selvstændige) ved
overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgorloven
til anden orlov efter barselslovens regler.
Det kan f.eks. være en forælder, der modtager dagpenge
efter barselsloven efter § 26 om ret til dagpenge ved pasning
af alvorligt syge børn, og hvor forælderen under denne orlov
har mistet sit arbejde. Hvis barnet dør, vil forælderen kunne
fortsætte på sorgorlov uden at skulle opfylde beskæftigelses-
kravet igen.
For en selvstændigt erhvervsdrivende tæller perioder med
barselsdagpenge ikke med til opfyldelsen af beskæftigelses-
kravet, jf. lovens § 28, stk. 1. For en moder, der er selvstæn-
digt erhvervsdrivende, og som i forbindelse med et barns
fødsel er på orlov efter lovens § 7, stk. 1, med ret til barsels-
dagpenge, og som mister barnet, når det f.eks. er 10 uger
gammelt, betyder forslaget, at moderen vil kunne overgå til
orlov i 26 uger efter forslagets § 13 med ret til barselsdag-
penge, da beskæftigelseskravet ikke skal opfyldes igen på
tidspunktet for påbegyndelsen af fraværet efter § 13.
Det samme gælder for en forælder, der under en periode
med enten barselsorlov efter § 7 eller forældreorlov efter § 9
til ét barn, mister et ældre barn på f.eks. 7 år. Ved overgang
til sorgorlov efter forslagets § 13, vil beskæftigelseskravet
ikke skulle opfyldes igen, og forælderen vil kunne overgå til
sorgorlov med ret til barselsdagpenge.
I tilfælde af tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved
fødslen, og hvor forældrene holder sorgorlov efter forslagets
§ 13 med ret til barselsdagpenge, vil beskæftigelseskravet li-
geledes ikke skulle opfyldes igen ved overgang til forældre-
orlov efter lovens § 9 til det andet barn efter udløb af sorgor-
lovsperioden.
Forslaget vil endvidere betyde, at da der ikke vil være tale
om en ny fraværsperiode ved overgang fra f.eks. forældreor-
lov efter lovens § 9 vedrørende ét barn til sorgorlov efter lo-
vens § 13 vedrørende et andet barn, skal der ikke ske en ny
beregning af barselsdagpenge efter lovens § 33.
Forslaget omfatter ikke forældre, der under fravær efter
forslagets § 13 genoptager arbejdet på fuld tid i mere end én
uge, og som efterfølgende går tilbage til orlov efter § 13. I
denne situation skal beskæftigelseskravet for ret til barsels-
dagpenge på ny være opfyldt ved påbegyndelse af en perio-
de med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i mere
24
end én uge anses for afbrydelse af orloven. Der henvises til
barselslovens § 40, stk. 3. For selvstændige erhvervsdriven-
des opfyldelse af beskæftigelseskravet ved genoptagelse af
sorgorloven henvises til den foreslåede ændring af lovens §
28, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6.
Forslaget omfatter heller ikke forældre, der er på barsels-
eller forældreorlov efter lovens §§ 7-9 eller modtager dag-
penge efter lovens § 26 vedrørende ét barn eller en mor, der
er graviditetsbetinget syg, jf. lovens § 6, stk. 2, og som over-
går til andet fravær end sorgorlov efter den foreslåede § 13
vedrørende et andet barn. I denne situation skal beskæftigel-
seskravet efter gældende regler fortsat være opfyldt på ny
ved påbegyndelsen af orlov vedrørende det andet barn.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle
påse, om beskæftigelseskravet på ny er opfyldt i tilfælde,
hvor forældre overgår til sorgorlov fra orlov efter §§ 6-9 el-
ler 26, eller går fra sorgorlov til orlov efter §§ 6-9 eller 26 til
et andet barn.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende regler, at arbejdsgiverens an-
modning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fra-
vær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pas-
ning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbe-
taling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb,
jf. § 40, stk. 2, 1. pkt. Fravær efter barselslovens § 13 er om-
fattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel
og adoption.
Det foreslås, at i § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »og adoption«
til: », adoption, sorgorlov«.
Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn
under sorgorlov efter den foreslåede § 13, også vil skulle
indgive anmodning om refusion til Udbetaling Danmark se-
nest 8 uger efter sorgorlovsperiodens udløb.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov som
sygedagpenge, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter
udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedag-
penge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under syg-
dom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåne-
der.
Efter § 24, stk. 3, nr. 3, medregnes ikke de dage, for hvil-
ke der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning af gravidi-
tet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom,
jf. barselsloven, i beregningen af sygedagpengeperioder ef-
ter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Fravær efter barsels-
lovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til
barselsloven.
Det foreslås, at i § 24, stk. 3, nr. 3, ændres »eller adop-
tion« til: », adoption, sorgorlov eller ved børns alvorlige
sygdom«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at
dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov
efter barselslovens § 13, ikke medregnes ved beregningen af
sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk.
1. Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende
ret.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens
§ 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at foræl-
dre vil få ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden
det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af § 13 vil dermed
betyde, at dage, som kan være op til 26 uger, for hvilke der
er udbetalt dagpenge eller løn under sorgorlov, ikke medreg-
nes i beregningen af sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 30, stk. 2, nr. 1, i lov om sy-
gedagpenge, er retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren
betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag har været
ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den på-
gældende arbejdsgiver. Efter § 30, stk. 3, nr. 1, indgår perio-
der, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har væ-
ret syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adop-
tion eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-
perioden i § 30, stk. 2, nr. 1 (beskæftigelseskrav i forhold til
arbejdsgiver). Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, fødsel, adop-
tion.
Det foreslås, at der i § 30, stk. 3, nr. 1, efter »adoption«
indsættes », sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at der
ved opgørelsen af, om en lønmodtager har været ansat uaf-
brudt i de seneste 8 uger forud for sin første sygefraværsdag,
indgår perioder med fravær på grund af sorgorlov efter bar-
selslovens § 13. Den foreslåede ændring er en præcisering af
gældende ret.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens
§ 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at foræl-
dre vil få ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden
det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af § 13 vil dermed
betyde, at perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsen
har haft fravær på grund af sorgorlov, som kan være op til
26 uger, indgår i opgørelsen af 8-ugers-perioden i § 30, stk.
2, nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv
socialpolitik, kan perioden på 12 kalendermåneder, hvori
kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal op-
fyldes, forlænges, hvis personen har ret til fravær ved gravi-
25
ditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Fra-
vær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf.
henvisningen til graviditet, barsel og adoption.
Det foreslås, at i § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres »eller adop-
tion« til: », adoption eller sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at fra-
vær ved sorgorlov kan forlænge den periode på 12 kalender-
måneder, hvori man skal præstere 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25
i samme lov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens
§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at den udvi-
dede sorgorlov på 26 uger ligeledes vil være en forlængel-
sesgrund i forhold til 225-timersreglen.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 24, stk. 5, 2.
pkt., og § 25, stk. 8 og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, har en person ret til et barselstillæg, når pågæl-
dende modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23
og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter be-
stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption.
Efter den gældende regel i § 73 d, i lov om aktiv socialpo-
litik, bevarer en revalidend revalideringsydelsen, når den på-
gældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption
efter reglerne i barselsloven.
Efter den gældende § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv so-
cialpolitik, gælder § 75, stk. 1, nr. 6, om, at personen skal
registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke, hvis en person ik-
ke skal stå til rådighed for et fleksjob, når jobcenteret har
vurderet, at det vil vare mere end en måned, før personen
igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen har ret til fra-
vær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse be-
stemmelser.
Det foreslås, at to steder i § 24, stk. 2, 1. pkt., to steder i §
24, stk. 5, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 8, 1. pkt., i § 25, stk. 8,
2. pkt., to steder i § 25, stk. 11, 2. pkt., i § 73 d, og to steder i
§ 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »og adoption« til: », adoption og
sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det kommer til at fremgå af bestem-
melserne i § 24, stk. 2, 1. pkt. og § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25,
stk. 8 og § 25 stk. 11, 2. pkt., at også fravær ved sorgorlov
vil medføre, at personen får ret til et barselstillæg i den peri-
ode, hvor der er ret til sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens
§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at personen efter
disse bestemmelser kan få ret til barselsstillæg i den periode,
hvor der er ret til sorgorlov.
Personen, som mister et barn, vil ved barnets død ikke
længere kunne anses for forsørger, og vil derfor få sat sin
ydelse ned. Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at
en person, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, i
26 uger efter barnets død vil være berettiget til et barselstil-
læg og vil derved have en periode, hvor pågældende kan
indrette sig på sin nye økonomiske situation.
Forslaget om at ændre § 73 d i lov om aktiv socialpolitik,
hvor sorgorlov indsættes, betyder, at det vil fremgå af be-
stemmelsen, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydel-
sesmodtageren bevarer retten til ydelse i den periode, hvor
personen har ret til sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens
§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmod-
tager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, beva-
rer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret
til sorgorlov.
Forslaget til ændringen af § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om ak-
tiv socialpolitik, betyder, at § 75, stk. 1, nr. 6, om, at perso-
nen skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke gælder,
hvis en person ikke skal stå til rådighed for et fleksjob, når
jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere end en måned,
før personen igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen
har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet, bar-
sel, adoption og sorgorlov.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 68, stk. 7, i lov om aktiv so-
cialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager ressource-
forløbsydelse, bevarer retten til ydelsen under sygdom eller
barsel.
Efter de gældende regler i § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr.
2, i lov om aktiv socialpolitik, kan der udbetales ledigheds-
ydelse til en person i perioder ved sygdom og barsel.
Efter den gældende regel i § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, bevarer personen ledighedsydelsen i perioder
med sygdom eller barsel.
I § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at
personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen
under perioder med sygdom eller barsel.
Efter gældende praksis medfører dette, at personer, som
har ret til dagpenge efter barselsloven, vil kunne få udbetalt
ledighedsydelse under barsel, herunder perioder med ret til
fravær i forbindelse med graviditet og adoption.
Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse be-
stemmelser.
Det foreslås, at i § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
nr. 2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, 1. pkt. ændres »eller
barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
Forslaget til ændringen af § 68, stk. 7, § 74 stk. 1, nr. 3 og
stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7 og § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om
26
aktiv socialpolitik, betyder, at det fremgår af bestemmelser-
ne, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodta-
geren bevarer retten til ydelse under sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens
§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmod-
tager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, beva-
rer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret
til sorgorlov.
Til nr. 4
Efter § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår
det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, beva-
rer retten til ydelsen under sygdom og barsel. Fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 69 j, stk. 13, ændres »og barsel« til: »,
barsel og sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at
ydelsesmodtageren også bevarer retten til ydelse under fra-
vær ved sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring i barselslovens §
13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at en ydelses-
modtager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1,
bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har
ret til sorgorlov.
Til nr. 5
Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv social politik, frem-
går det, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser
bl.a. i form af dagpenge ved barsel efter barselsloven. Dag-
penge under barsel efter barselsloven dækker også dagpenge
i perioder, hvor der er ret til sorgorlov efter § 13 i barselslo-
ven.
Efter den gældende regel i § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse
under barsel ikke i perioden på 12 måneder inden for 18 må-
neder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal
vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få
et fleksjob. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen.
I § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, frem-
går, at perioder med ledighedsydelse under barsel ikke med-
regnes, når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan
udbetales ledigheds-ydelse efter ansættelse i ordinært arbej-
de. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem-
melsen.
Det foreslås, at i § 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt.,
og § 74 f, stk. 1, 3. pkt., efter »barsel« indsættes »eller sorg-
orlov«.
Med forslaget om ændringen i § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, vil det fremgå af bestemmelsen, at i ind-
tægter efter § 74, stk. 1, indgår dagpenge under sorgorlov
efter § 13 i barselsloven i opgørelsen af ydelser i lighed med
dagpenge under barsel.
Med forslaget til ændringen af § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov indsættes, vil det
fremgå af bestemmelsen, at også perioder med fravær ved
sorgorlov ikke vil skulle medregnes i perioden på 12 måne-
der inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betin-
gelserne for at få et fleksjob.
Med forslaget om ændringen i § 74 f, stk. 1, 3. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, indsættes sorgorlov, så det fremgår af
bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov ikke vil skulle
medregnes i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage
ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring i barselslovens §
13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at perioden
ved fravær under sorgorlov, som kan være op til 26 uger, ik-
ke vil skulle medregnes i perioden på 12 måneder inden for
18 måneder, hvorefter kommunen skal vurdere, om perso-
nen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og i
perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydel-
se efter ansættelse i ordinært arbejde.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse
under barsel ikke i opgørelsen af de 6 måneder med ledig-
hedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for
personens ret til at blive henvist til anden aktør. Perioder
med ydelse under fravær efter barselslovens § 13 er omfattet
af bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 6 måne-
der med ledighedsydelse inden for 9 måneder.
Efter den gældende regel i § 37, stk. 2, 3. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse
under barsel ikke i opgørelsen af de 12 måneder med ledig-
hedsydelse inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor
jobcenteret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør
af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, har vurderet fortsat op-
fylder betingelserne for fleksjob, til anden aktør. Perioder
med ydelse under fravær efter barselslovens § 13, er omfat-
tet af bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 12
måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 1, 3. pkt., efter »barsel« ind-
sættes »eller sorgorlov«.
Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse
under sorgorlov på samme måde som perioder med ydelse
under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 6 måne-
der med ledighedsydelse inden for 9 måneder, som er en be-
tingelse for personens ret til at blive henvist til anden aktør.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels-
lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. fore-
slås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn
dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af §
37, stk. 1, 3. pkt., at perioden med fravær i 26 uger efter bar-
27
selslovens § 13, stk. 1, ikke medregnes i opgørelsen af pe-
rioden med ledighedsydelse på 6 måneder inden for 9 måne-
der.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 2, 3. pkt., efter »barsel« ind-
sættes »eller sorgorlov«.
Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse
under sorgorlov på samme måde som perioder med ydelse
under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 12 må-
neder med ledighedsydelse inden for 18 måneder, som er det
tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som job-
centeret i medfør af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har
vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, til anden
aktør.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels-
lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. fore-
slås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn
dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af §
37, stk. 2, 3. pkt., at perioden med fravær i 26 uger efter bar-
selslovens § 13, stk. 1, ikke medregnes i opgørelsen af pe-
rioden med ledighedsydelse på 12 måneder inden for 18 må-
neder.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med bar-
sel ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Et jobafklaringsforløb kan have en varighed på op til 2 år.
Ved ophør af et jobafklaringsforløb har personen ret til at få
et nyt jobafklaringsforløb, når personen er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom.
Efter den gældende regel i § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med bar-
sel ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der
under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og
2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder
med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem-
melsen.
Et ressourceforløb skal være af mindst ét og højst fem års
varighed. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende
ressourceforløb.
Det foreslås, at i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2.
pkt., efter »Perioder med barsel« indsættes: »eller sorgor-
lov«, og »barsel og adoption« ændres til: »barsel, adoption
og sorgorlov«.
Med forslaget til ændringerne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og §
114, stk. 1, 2. pkt., hvor sorgorlov indsættes, vil det fremgå
af bestemmelserne, at perioder med sorgorlov, ligesom i
dag, ikke medregnes i et jobafklarings- eller ressourcefor-
løbs varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved gravi-
ditet, barsel, adoption og sorgorlov efter § 6, stk. 1 og 2, § 7,
§ 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels-
lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. fore-
slås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn
dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af §
110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., at perioden med
fravær i 26 uger ikke medregnes i jobafklarings- eller res-
sourceforløbets varighed.
Det betyder for så vidt angår personer, der er i et jobafkla-
ringsforløb, når sorgorloven påbegyndes, at perioder med
sorgorlov ikke medregnes i jobafklaringsforløbets varighed.
Ved udløbet af sorgorloven skal jobcentret igen sikre, at per-
sonen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i jobafkla-
ringsforløbet.
Det betyder tilsvarende for personer, der er i et ressource-
forløb, når sorgorloven påbegyndes, at perioder med sorgor-
lov ikke medregnes i ressourceforløbets varighed. Det fore-
slåede understøtter, at personer i ressourceforløb ikke vil op-
leve, at deres forløb med tilhørende ydelse ophører under
sorgorloven, og at de vil kunne fortsætte deres forløb med
tilhørende ydelse efter endt sorgorlov.
Det betyder endvidere, at der hverken for personer i et
jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb skal gives en
tværfaglig indsats under sorgorloven. I forbindelse med ud-
løb af sorgorloven skal jobcentret sikre, at den tværfaglige
indsats genoptages.
Til nr. 3
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, er personer, der modtager løn under sygdom eller bar-
sel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselspe-
rioden. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er om-
fattet af bestemmelsen.
Efter § 124, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, fremgår det, at personer, der ikke er berettiget til
løn under sygdom eller barsel, kan modtage syge- eller bar-
selsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i
lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressour-
ceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Pe-
rioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af be-
stemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.,
ændres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt., hvor
sorgorlov indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at per-
soner, der modtager løn under sorgorlov, ligesom i dag, er
berettiget til fleksløntilskud i perioden med sorgorlov. Med
forslaget til ændringen af § 124, stk. 3, 1. pkt., hvor sorgor-
lov indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at personer,
der ikke modtager løn under sorgorlov, ligesom i dag, kan
modtage barselsdagpenge. Efter § 124, stk. 3, 2. pkt., bliver
barselsdagpenge suppleret med fleksløntilskud, således at
28
barselsdagpenge og flekslønstilskud tilsammen svarer til 98
pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens
§ 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at perio-
den med sorgorlov udvides fra 14 til 26 uger.
Til nr. 4
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, er personer, der modtager løn under sygdom eller bar-
sel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselspe-
rioden. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er om-
fattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller bar-
selsperioden« til: », barsels- eller sorgorlovsperioden«.
Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt., hvor
sorgorlov indsættes, kommer det til at fremgå af bestemmel-
sen, at personer under perioder med sorgorlov, ligesom i
dag, er berettiget til fleksløntilskud i denne periode.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels-
lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til
ændring af § 124, stk. 2, 1. pkt., bl.a., at forældre, der omfat-
tes af barselslovens § 13, stk. 1, har ret til fleksløntilskud i
perioden med fravær under sorgorlov, som kan være i op til
26 uger.
Til nr. 5
Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, fremgår det, at hvis ansættelsen i fleksjob ophører
under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen over-
går til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Perioder med
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 6, ændres »barsel« til: », bar-
sels- eller sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 6, hvor sorgor-
lov indsættes, kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at
personer under perioder med sorgorlov, ligesom i dag, er be-
rettiget til barselsdagpenge efter barselsloven, hvis de ophø-
rer i deres fleksjob.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels-
lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til
ændring af § 124, stk. 6, bl.a., at forældrene er berettiget til
barselsdagpenge efter barselsloven, hvis de ophører i deres
fleksjob i perioden med fravær efter barselslovens § 13, stk.
1.
Til nr. 6
Efter den gældende regel i § 146, nr. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan kommunen i forhold til den fast-
satte tid forlænge den periode, som personen kan være i re-
validering, hvis personen ikke kan gennemføre revalide-
ringsforløbet på grund af sygdom, pasning i hjemmet af
børn eller andre nærtstående med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, barsel, man-
glende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for-
hold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre
revalideringsforløbet. Perioder med fravær efter barselslo-
vens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 146, nr. 2, ændres: »barsel« til: »barsel,
sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen i § 146, nr. 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, hvor sorgorlov indsættes, kommer
det til at fremgå af bestemmelsen, at kommunen, ligesom i
dag, i forhold til den fastsatte tid vil kunne forlænge den pe-
riode, som personen kan være i revalidering, hvis personen
ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af sorg-
orlov.
Med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til ændring af § 146,
nr. 2, bl.a., at perioden med fravær i 26 uger efter barselslo-
vens § 13, stk. 1, efter en konkret vurdering vil kunne for-
længe revalideringsforløbet.
Det betyder, at sorgorlov, som midlertidigt forsinker per-
sonen i at gennemføre revalideringsforløbet, vil kunne for-
længe revalideringsforløbet.
Det betyder endvidere, at kommunen vil kunne forlænge
revalideringsforløbet, herunder også forlænge forløbet i for-
hold til den normerede uddannelsestid, hvis personen, der er
i gang med et revalideringsforløb, påbegynder sorgorlov.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 85 i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, at beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigs-
ministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af stats-
refusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 85, stk. 2, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter
særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med social- og indenrigsministeren fastsætte sær-
regler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisi-
onen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog
højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter med statsrefu-
29
sion eller -tilskud på de lovområder, der er er omfattet af lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Udvælgelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed
og så vidt muligt med en repræsentation af såvel store som
mellemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet
efter en sammensætning af kommunerne, således at hver af
de fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med
revision af kommunernes regnskaber, varetager revisionen
for 2-3 af de udvalgte kommuner.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 85, stk. 2, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 85, stk. 1.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.7.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens §
47, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere
regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæg-
gelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af
tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 4-6, 8 og 9,
og §§ 45 a og 45 b og om vilkårene herfor.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 47, stk. 2, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter
særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med udlændinge- og integrationsministeren fast-
sætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde
for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommu-
ner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter om-
fattet af statsrefusion eller -tilskud efter integrationsloven.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 47, stk. 2, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 47, stk. 1.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.
Til § 7
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i repatrieringslovens §
13, stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere
regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og re-
vision og om forældelse af kommuners krav om refusion.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 13, stk. 4, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 3 kan fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter
særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med udlændinge- og integrationsministeren fast-
sætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde
for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommu-
30
ner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter om-
fattet af statsrefusion efter repatrieringsloven.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 13, stk. 4, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 3.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 64, stk. 1, 6. pkt., i
lov om almene boliger m.v., at beskæftigelsesministeren ef-
ter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om
anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision
vedrørende statsrefusion efter § 62.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 64, stk. 5, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan fastsættes, at revisionen
for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med boligministeren fastsætte særregler i regn-
skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn-
skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom-
muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 62 i lov om
almene boliger m.v.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 64, stk. 5, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 64, stk. 1,
6. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel i § 75, 2. pkt., i lov om
almene boliger m.v., at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med boligministeren kan fastsætte regler om anvis-
ning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision ved-
rørende de beløb, der er nævnt i § 74.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 75, stk. 2, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan fastsættes, at revisionen
for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med boligministeren fastsætte særregler i regn-
skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn-
skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom-
muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 74 i lov om
almene boliger m.v.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 75, stk. 2, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
31
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 75, stk. 1,
2. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 33, stk. 1, 2. pkt., i
lov om boliger for ældre og personer med handicap, at be-
skæftigelsesministeren efter forhandling med boligministe-
ren kan fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regn-
skabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er
nævnt i § 16, stk. 3-6.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 33, stk. 2, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 1., 2. pkt., kan fastsættes, at revisionen
for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med boligministeren fastsætte særregler i regn-
skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn-
skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom-
muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 16, stk. 3-6, i
lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 33, stk. 2, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1,
2. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 19, stk. 4, i lov om
friplejeboliger, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nær-
mere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvis-
ning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision ved-
rørende de beløb, der er nævnt i stk. 1-3.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 19, stk. 5, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan fastsættes, at revisionen
for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner, skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med boligministeren fastsætte særregler i regn-
skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn-
skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom-
muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 19, stk. 1-3, i
lov om friplejeboliger.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 19, stk. 5, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 19, stk. 4.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
32
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 10, stk. 10, i lov om
integrationsgrunduddannelse, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med udlændinge- og integrationsministe-
ren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af
16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So-
cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res-
sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 10, stk. 11, at det i reglerne ud-
stedt i medfør af stk. 10 kan fastsættes, at revisionen for
regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter
særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med udlændinge- og integrationsministeren fast-
sætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde
for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommu-
ner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter om-
fattet af statsrefusion efter lov om integrationsgrunduddan-
nelse.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en
trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet
revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i
et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi-
koen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 10, stk. 11, omfatter såle-
des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom-
muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi-
onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle
kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 10, stk.
10.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon-
trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,
blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets
begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende
indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort-
ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind-
beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin-
ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale
opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2021.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1-4 finder anvendelse for
forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er
dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.
Det er således tidspunktet for barnets død, der er afgøren-
de for, om reglerne finder anvendelse.
Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færø-
erne og Grønland.
33
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af
2. februar 2020, som ændret senest ved § 3 i lov
nr. 1337 af 11. september 2020, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er at sikre for-
ældre ret til fravær i forbindelse med gravidi-
tet, fødsel og adoption, herunder midlertidig
placering, og at sikre forældre med tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet ret til barselsdag-
penge under fravær i forbindelse med gravi-
ditet, fødsel og adoption, herunder midlerti-
dig placering, m.v.
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Formålet med denne lov er
1) at sikre forældre ret til fravær i forbindelse
med graviditet, fødsel, adoption, herunder mid-
lertidig placering, og sorgorlov m.v., og
2) at sikre forældre med tilknytning til ar-
bejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fra-
vær i forbindelse med graviditet, fødsel, adop-
tion, herunder midlertidig placering, sorgorlov
og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvor-
ligt syge børn m.v.«
§ 4. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Får en person, der har ret til barsels-
dagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en
udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med
graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgi-
veren ret til refusion af barselsdagpenge, jf. §
39.
2. I § 4, stk. 5, ændres »og adoption,« til: »adop-
tion, sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge
børn,«.
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fød-
sel og adoption m.v.«
§ 13. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bli-
ver bortadopteret inden den 32. uge efter
fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i
14 uger efter barnets død eller bortadoption. I
tilfælde, hvor moderen lider af en graviditets-
betinget sygdom, forlænges hendes fraværs-
ret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
4. § 13 affattes således:
»§ 13. Hver af forældrene har ret til fravær i
26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt
eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til
fravær gælder for adoptanter og kommende
adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet
dør inden det fyldte 18. år.
34
Stk. 2. Hvis et adopteret barn dør inden den
32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver
af de adoptionssøgende forældre ret til fravær
i 14 uger efter barnets død.
Stk. 2. Hver af forældrene har ret til fravær i
14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32.
uge efter fødslen.
Stk. 3. I tilfælde, omfattet af stk. 1, 1. pkt., el-
ler stk. 2, hvor moderen lider af en graviditets-
betinget sygdom, forlænges hendes fraværsret,
dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Stk. 4. For en forælder, der udnytter retten til
fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær ef-
ter § 9 for et andet barn. Udsat fravær skal være
udnyttet inden barnet fylder 9 år «
§ 15. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret
til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller
bliver bortadopteret inden den 32. uge efter
fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet
ophold underrette sin arbejdsgiver herom.
Tilsvarende gælder for en lønmodtager, der
udnytter sin ret til fravær, fordi det adoptere-
de barn dør inden den 32. uge efter modtagel-
sen af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt løn-
modtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5,
bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgive-
ren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i
situationer omfattet af 1. og 2. pkt.
Stk. 7-8. ---
5. § 15. stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret
til fravær efter § 13, skal uden ugrundet ophold
underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder
fraværets længde. Ønsker lønmodtageren efter
varslets afgivelse at ændre fraværets længde,
skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet
ophold. Har lønmodtageren afgivet varsel efter
stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og ar-
bejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles
på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En løn-
modtager, der ønsker at overgå fra fravær efter
§ 13 til fravær efter § 9 for et andet barn, skal
underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger
inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og
2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2.
pkt., er under 4 uger, skal lønmodtageren uden
ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om
overgang til fravær efter § 9.«
§ 28. ---
Stk. 2. Ved vurderingen af, om beskæftigel-
seskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort
fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov
om social service er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste ved pasning af et handi-
cappet barn i hjemmet eller efter samme lov
er ydet vederlag ved pasning af døende eller
efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til for-
ældre med alvorligt syge børn.
Stk. 3. ---
6. I § 28, stk. 2, ændres »efter denne lovs« til:
»efter denne lov er ydet barselsdagpenge til for-
ældre under fravær efter § 13, eller efter«.
§ 29. Betingelsen for udbetaling af barsels-
dagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27
7. I § 29, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
35
eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt
ved påbegyndelse af en fraværsperiode.
Stk. 2-4. ---
»Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ik-
ke for en ny fraværsperiode for forældre, der
ved overgang til fravær efter § 13 udnytter en
ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med ret til bar-
selsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse
af fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny fra-
værsperiode for forældre, der ved overgang til
fravær §§ 6-9 eller 26 udnytter retten til fravær
efter § 13 med ret til barselsdagpenge.«
§ 40. ---
Stk. 2. Arbejdsgiverens anmodning om re-
fusion for løn udbetalt i forbindelse med fra-
vær på grund af graviditet, barsel og adoption
og ved pasning af alvorligt syge børn efter §
26 skal indgives til Udbetaling Danmark se-
nest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb.
Indgives anmodning efter denne frist, bortfal-
der retten til refusion for denne periode.
Stk. 3-7. ---
8. I § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »og adoption«
til: », adoption, sorgorlov«.
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 24. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpenge-
perioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage,
for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1) ---
2) ---
3) i anledning af graviditet, barsel eller
adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf.
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
(barselsloven).
Stk. 4. ---
1. I § 24, stk. 3, nr. 3, ændres » eller adoption «
til: », adoption, sorgorlov «.
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i
stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodta-
geren under ansættelsesforholdet har
2. I § 30, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »adop-
tion«: »,sorgorlov«.
36
1) været syg eller haft fravær på grund af
graviditet, fødsel, adoption eller børns alvor-
lige sygdom,
2) – 4) ---
Stk. 4. ---
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a.
ændret ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i
lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr.
473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27.
april 2020 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni
2020, foretages følgende ændringer:
§ 13 f. ---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12. Opgørelsen af arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr.
2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for
sig. Perioden på 12 kalendermåneder for bå-
de en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.
2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlæn-
ges med
1) ---
2) perioder, hvor den pågældende har haft
ret til fravær ved graviditet, barsel eller adop-
tion, jf. § 13, stk. 7,
3) - 6) ---
Stk. 13-17. ---
1. I § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres »eller adop-
tion« til: », adoption eller sorgorlov«.
§ 24. ---
Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg
med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg,
jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som ud-
dannelsesparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i bar-
sellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpen-
ge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4
finder tilsvarende anvendelse for barselstil-
læg.
2. To steder i § 24, stk. 2, 1. pkt., to steder i §
24, stk. 5, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 8, 1. pkt., i
§ 25, stk. 8, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 11, 2.
pkt., i § 73 d og to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »og adoption« til: », adoption og sorgor-
lov«.
37
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en per-
son har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrie-
rer og kommunen har visiteret personen som
aktivitetsparat ved den første samtale efter
senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til
aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har perso-
nen i perioden fra første henvendelse til kom-
munen om hjælp og indtil første samtale efter
senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, bar-
sel og adoption, i det omfang der under fra-
vær efter bestemmelserne i barsellovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved gravi-
ditet, barsel og adoption, yder kommunen i
stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6-7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg
med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg,
jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der
er visiteret som jobparate, og som har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i
det omfang der under fravær efter bestem-
melserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption. Kommunen yder endvidere barsels-
tillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30
år, der visiteres som aktivitetsparate og end-
nu ikke opfylder betingelsen for at modtage
aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har
tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel
og adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anven-
delse for barselstillæg.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en per-
son under 30 år har særligt komplekse udfor-
dringer i form af helbredsmæssige eller soci-
ale barrierer og kommunen har visiteret per-
sonen som aktivitetsparat ved den første sam-
tale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov
38
om en aktiv beskæftigelsesindsats, har perso-
nen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt,
hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er
opfyldt. Har personen i perioden fra første
henvendelse til kommunen om hjælp og ind-
til første samtale efter senest 1 uge ret til fra-
vær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelser-
ne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
yder kommunen i stedet et barselstillæg efter
stk. 8.
Stk. 12-13. ---
§ 73 d. Revalidenden bevarer revalide-
ringsydelsen, når den pågældende har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption ef-
ter reglerne i barselsloven.
§ 75. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvis
personen ikke står til rådighed for et fleksjob
i en periode, som jobcenteret vurderer vil va-
re mere end 1 måned, fordi personen ikke
kan deltage i uddannelse eller arbejde på
grund af sygdom eller der er risiko for, at hel-
bredet forringes, hvis den hidtidige uddannel-
se eller det hidtidige arbejde fortsættes, per-
sonen har ret til fravær ved graviditet, barsel
og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14,
stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel og adoption, personen er nødt til at
passe sine børn og der ikke kan anvises an-
den pasningsmulighed eller personen modta-
ger støtte efter lov om social service til pas-
ning af handicappet barn, handicappet voksen
eller døende nærtstående eller efter barselslo-
ven til pasning af alvorligt sygt barn. Når
personen igen står til rådighed for et fleksjob,
skal den pågældende snarest muligt, dog se-
nest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på
Jobnet.
Stk. 5. ---
39
§ 68. …
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved syg-
dom eller barsel.
Stk. 8. ---
§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kom-
munen til personer, der er berettiget til fleks-
job, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales
1) - 2) ---
3) i perioder med sygdom eller barsel,
4) - 5) ---
Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kom-
munen til personer, der har været berettiget
til ledighedsydelse eller har været ansat i
fleksjob, men som er overgået til ansættelse i
ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan
udbetales
1) ---
2) i perioder med sygdom eller barsel,
3) - 4) ---
§ 74 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Modtageren bevarer ledighedsydel-
sen i perioder med sygdom eller barsel.
Stk. 8-10. ---
§ 74 f. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Personer, der modtager ledigheds-
ydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsy-
delsen i perioder med sygdom eller barsel.
Under sygdom sker opfølgningen efter § 16,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 5-6. …
3. I § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr.
2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, ændres »eller
barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
§ 69 j....
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. Personer, der modtager ressource-
forløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved
4. I § 69 j, stk. 13, ændres »og barsel« til: », bar-
sel og sorgorlov«.
40
sygdom og barsel og ved flytning til en anden
kommune.
Stk. 14. ---
§ 72. Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres
som summen af
1) ---
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpen-
ge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom
efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved
barsel efter barselsloven, voksenuddannelses-
støtte efter lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørel-
se og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-lo-
ven og ydelser efter lov om aktiv socialpoli-
tik, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, og
3) ---
Stk. 2-4. ---
§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betin-
gelserne for at få et fleksjob fortsat er op-
fyldt, når en person har fået ledighedsydelse i
12 måneder inden for 18 måneder. Herefter
skal kommunen revurdere sagen, hver gang
personen på ny har modtaget ledighedsydelse
i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurde-
ringen skal være afsluttet, senest når pågæl-
dende har modtaget ledighedsydelse i 18 må-
neder. Når en person, der modtager ledig-
hedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter
til en anden kommune, skal denne kommune
afslutte vurderingen inden for fristen på 18
måneder. Kommunen skal dog senest inden
for 6 måneder efter flytningen afslutte vurde-
ringen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan
overholdes på grund af flytningen. Perioder
med ledighedsydelse under barsel medregnes
ikke.
Stk. 2-3. ---
§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74,
stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledig-
hed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøt-
tet beskæftigelse, når personen forinden an-
sættelse i ustøttet beskæftigelse har været vi-
5. I § 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt., og §
74 f, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »barsel«: »el-
ler sorgorlov«.
41
siteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan
ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil
personen har haft beskæftigelse i det omfang,
der er en betingelse for optjening af ret til ar-
bejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder
med ledighedsydelse under barsel medregnes
ikke.
Stk. 2-6. ---
§ 4
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændring:
§ 37. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, har ret til at blive
henvist til en anden aktør med henblik på eta-
blering af fleksjob, når personen har modta-
get ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9
måneder efter visitationen til fleksjob. Det
samme gælder, når personen har været i
fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måne-
der inden for 18 måneder og derefter har
modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden
for 9 måneder. Perioder med ydelse under
barsel medregnes ikke.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og som jobcente-
ret i medfør § 74 c i lov om aktiv socialpoli-
tik har vurderet fortsat opfylder betingelserne
for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til en an-
den aktør med henblik på etablering af fleks-
job, når personen har modtaget ledigheds-
ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder ef-
ter visitationen til fleksjob. Det samme gæl-
der, når personen har været i fleksjob eller
ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for
18 måneder og derefter har modtaget ledig-
hedsydelse i 12 måneder inden for 18 måne-
der. Perioder med ydelse under barsel med-
regnes ikke.
Stk. 3-4. ---
1. I § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsæt-
tes efter »Perioder med ydelser under barsel«:
»eller sorgorlov«.
42
§ 110. Et jobafklaringsforløb kan højst ha-
ve en varighed på 2 år, når personen er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perio-
der med barsel medregnes ikke i jobafkla-
ringsforløbets varighed, i det omfang der er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2-3. ---
§ 114. Et ressourceforløb skal være af
mindst 1 og højst 5 års varighed. Perioder
med barsel medregnes ikke i ressourceforlø-
bets varighed, i det omfang der under fravær
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption efter bestemmelserne i barselslo-
vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, §
13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2-3. ---
2. I § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Perioder med barsel«: »eller
sorgorlov«, og »barsel og adoption« ændres til:
»barsel, adoption og sorgorlov«.
§ 124. ---
Stk. 2. Personer, der modtager løn under
sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløn-
tilskud i sygdoms- eller barselsperioden. §
123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for
beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om
mulighed for ophold uden for Danmark i lov
om sygedagpenge og barselsloven finder til-
svarende anvendelse for fleksløntilskuddet,
når en ansat i fleksjob modtager syge- eller
barselsdagpenge.
Stk. 3. Personer, der ikke er berettiget til
løn under sygdom eller barsel, modtager sy-
ge- eller barselsdagpenge efter de regler, der
fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedag-
penge og i barselslovens § 34, eller ressour-
ceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv so-
cialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene el-
ler ressourceforløbsydelsen suppleres med
fleksløntilskud, således at syge- eller barsels-
dagpenge eller ressourceforløbsydelse og
fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om
mulighed for ophold uden for Danmark i lov
om sygedagpenge og barselsloven finder til-
3. I § 124, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., æn-
dres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
43
svarende anvendelse for fleksløntilskuddet,
når en ansat i fleksjob modtager syge- eller
barselsdagpenge.
Stk. 4-6. ---
§ 124. ---
Stk. 2. Personer, der modtager løn under
sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløn-
tilskud i sygdoms- eller barselsperioden. §
123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for
beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om
mulighed for ophold uden for Danmark i lov
om sygedagpenge og barselsloven finder til-
svarende anvendelse for fleksløntilskuddet,
når en ansat i fleksjob modtager syge- eller
barselsdagpenge.
Stk. 3-6. ---
4. I § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller barsels-
perioden« til: », barsels- eller sorgorlovsperio-
den«.
§ 124. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ophører ansættelsen i fleksjob under
barsel, ophører fleksløntilskuddet, og perso-
nen overgår til barselsdagpenge, jf. barselslo-
vens § 34.
5. I § 124, stk. 6, ændres »barsel« til: », barsels-
eller sorgorlov«.
§ 146. Kommunen kan i forhold til den
fastsatte tid forlænge den periode, som perso-
nen kan være i revalidering, hvis personen ik-
ke kan gennemføre revalideringsforløbet på
grund af
1) ---
2) sygdom, pasning i hjemmet af børn eller
andre nærtstående med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-
ler indgribende kronisk eller langvarig, her-
under uhelbredelig, lidelse, barsel, manglen-
de pasningsmulighed af børn eller særlige so-
ciale forhold, som midlertidigt forsinker per-
sonen i at gennemføre revalideringsforløbet.
6. I § 146, nr. 2, ændres: »barsel« til: »barsel,
sorgorlov«.
§ 5
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
826 af 16. august 2019, som ændret senest ved
44
lov nr. 961 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændring:
1. I § 85 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1
kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs-
året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.«
§ 6
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1146 af 22. juni 2020, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1
kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs-
året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 7
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 2. oktober 2019, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. I reglerne udstedt i medfør af stk. 3
kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs-
året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.«
§ 8
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 64 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6.
pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta-
ges efter særlige regler.«
2. I § 75 indsættes som stk. 2:
45
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2.
pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta-
ges efter særlige regler.«
§ 9
I lov om boliger for ældre og personer med
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17.
juni 2010, som ændret ved § 24 i lov nr. 493 af
21. maj 2013, § 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2014,
§ 5 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 47 i lov
nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 33 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2.
pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta-
ges efter særlige regler.«
§ 10
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved §
2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 19 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4.
pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn-
skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta-
ges efter særlige regler.«
§ 11
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrations-
grunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov
nr. 562 af 7. maj 2019, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 10 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. I reglerne udstedt i medfør af stk. 10
kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs-
året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.«
46
47