Fremsat den 7. oktober 2020 af kulturministeren (Joy Mogensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AK1596

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l19/20201_l19_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. oktober 2020 af kulturministeren (Joy Mogensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om eliteidræt, lov om fremme af integritet i idrætten og
    lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri
    (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse m.v.)
    § 1
    I lov om eliteidræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25.
    september 2013, foretages følgende ændringer:
    1. Overalt i loven ændres »Danmarks Idræts-Forbund« til:
    »Danmarks Idrætsforbund«.
    2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Team Danmark er
    en«: »offentlig«.
    3. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
    »Stk. 2. Team Danmark er forpligtet til at føre tilsyn med,
    at de regler og retningslinjer, der gælder for Team Danmark,
    og som Team Danmark fastsætter, bliver overholdt, og at ar-
    bejdet i de specialforbund og lignende partnere, som Team
    Danmark samarbejder med, foregår i overensstemmelse med
    Team Danmarks etiske og sociale grundlag.
    Stk. 3. Team Danmark skal udvikle og etablere en selv-
    stændig funktion, som kan behandle indberetninger fra atle-
    ter, trænere og andre, hvis de oplever uacceptabel adfærd i
    de elitetræningsmiljøer, som Team Danmark samarbejder
    med.«
    4. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Team Danmark ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer,
    der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af
    kulturministeren, og 4 medlemmer udpeges af Danmarks
    Idrætsforbund, heraf 1 medlem med særlig indsigt i eliteat-
    leters forhold efter indstilling fra Danmarks Idrætsforbunds
    og Team Danmarks Aktivkomité. Medlemmer af Team
    Danmarks bestyrelse må ikke samtidig være ansat i Dan-
    marks Idrætsforbund eller specialforbund under Danmarks
    Idrætsforbund eller være medlem af bestyrelsen i et special-
    forbund under Danmarks Idrætsforbund.
    Stk. 2. Bestyrelsen skal tilsammen repræsentere en bred
    indsigt i idrættens verden og andre relevante områder.
    Mindst 2 af bestyrelsesmedlemmerne skal have særlig ind-
    sigt i eliteatleters forhold.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    5. I § 2 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Beskikkelsesperioden for bestyrelsesmedlemmer,
    der er udpeget pr. 1. januar 2021 forlænges, således at inde-
    værende beskikkelsesperiode, som udløber henholdsvis 31.
    maj 2022 og 31. maj 2024, i stedet for udløber henholdsvis
    31. december 2022 og 31. december 2024.«
    § 2
    I lov om fremme af integritet i idrætten, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015, foretages
    følgende ændring:
    1. § 4, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
    »Medlemmer af Anti Doping Danmarks bestyrelse må ik-
    ke samtidig være medlem af bestyrelserne eller ansat i Dan-
    marks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund,
    Team Danmark eller specialforbund under Danmarks
    Idrætsforbund eller Dansk Fitness & Helse Organisation.«
    § 3
    I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
    overskud og udbytte fra lotteri foretages følgende ændring:
    1. § 12, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Medlemmer af Sport Event Denmarks bestyrelse
    må ikke samtidig være medlem af bestyrelserne eller ansat i
    Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund,
    Team Danmark eller specialforbund under Danmarks
    Idrætsforbund.«
    Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2020-21
    Kulturmin., j. nr. 20/02718
    AK001596
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Stk. 2. § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om eliteidræt, som affattes
    ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for nuvæ-
    rende medlemmer af Team Danmarks bestyrelse. For disse
    medlemmer finder de gældende regler anvendelse.
    Stk. 3. § 4, stk. 1, 4. pkt., i lov om fremme af integritet i
    idrætten, som affattes ved denne lovs § 2, nr. 1, finder ikke
    anvendelse for nuværende medlemmer af Anti Doping Dan-
    marks bestyrelse. For disse medlemmer finder de gældende
    regler anvendelse.
    Stk. 4. § 12, stk. 4, som affattes ved denne lovs § 3, nr. 1,
    finder ikke anvendelse for nuværende medlemmer af Sport
    Event Denmarks bestyrelse. For disse medlemmer finder de
    gældende regler anvendelse.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Rapporten ”Undersøgelse af forholdene for elitesvømmere i
    Dansk Svømmeunion” blev offentliggjort den 7. februar
    2020. Undersøgelsen blev udført af Kammeradvokaten for
    Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund efter samråd
    med Kulturministeriet.
    Baggrunden for undersøgelsen var, at Danmarks Radio i for-
    året 2019 afdækkede en række kritisable forhold for elite-
    svømmere under Dansk Svømmeunion i tv-dokumentaren
    ”Svømmestjerner – under overfladen”, som blev vist på
    DR1 den 22. april 2019.
    Formålet med undersøgelsen var at belyse de historiske og
    faktiske forhold og kulturen i elitemiljøet under Dansk
    Svømmeunion. Hovedpunkterne i undersøgelsen var at af-
    dække og redegøre for træningsmiljøet og konsekvenserne
    heraf for elitesvømmerne i perioden fra 2001 og frem. Der-
    udover havde undersøgelsen til formål at afdække, om de
    forhold, der indgik i undersøgelsen, kunne tilskrives konkre-
    te ledelsesmæssige svigt eller systemiske svagheder herun-
    der også Team Danmarks og Dansk Svømmeunions tilsyn
    med forholdene. Endvidere skulle undersøgelsen afdække
    de organisatoriske rammer i Dansk Svømmeunion, og hvor-
    vidt rammerne reelt gav og giver elitesvømmerne mulighed
    for at stå frem. Endelig skulle undersøgelsen afdække, om
    Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund i perioden fra
    2001 og frem har levet op til deres ansvar.
    Kammeradvokatens undersøgelse viser, at der i perioden
    2003-2013 var en række forhold, som var i strid med de ret-
    ningslinjer og etisk kodeks, som Dansk Svømmeunion via
    samarbejdsaftaler med Team Danmark har forpligtet sig til
    at overholde.
    Undersøgelsen peger på, at der er sket betydelige svigt i
    Dansk Svømmeunion, og at der er sket svigt i Team Dan-
    mark.
    Kulturministeriet ser derfor et behov for at ændre på regler-
    ne vedr. Team Danmarks virksomhed og bestyrelsens sam-
    mensætning for at understrege Team Danmarks tilsynsfor-
    pligtelse, styrke atleternes stemme og minimere potentielle
    interessekonflikter/inhabilitet i Team Danmarks bestyrelse.
    Formålet med lovforslaget er overordnet at sikre det bedst
    mulige grundlag for trygge rammer for eliteidrætsudøverne
    med fokus på deres trivsel, Team Danmarks tilsynsforplig-
    telse og Team Danmarks bestyrelsessammensætning. Med
    lovforslaget foretages der endvidere nogle ændringer for øv-
    rige selvejende idrætsorganisationers bestyrelser for at skabe
    mest mulig parallelitet samt nogle mindre redaktionelle æn-
    dringer.
    Lov om eliteidræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25. sep-
    tember 2013 (herefter benævnt eliteidrætsloven) har til for-
    mål at sikre en social og samfundsmæssig forsvarlig udvik-
    ling af dansk eliteidræt og styrke dansk eliteidræt internatio-
    nalt. Denne opgave varetages af den selvejende institution
    Team Danmark. Det betyder, at Team Danmark blandt andet
    har til opgave at varetage den overordnede planlægning ved-
    rørende eliteidrætten, formidle trænings- og instruktionsmu-
    ligheder og idrætsforskningens resultater samt at yde støtte
    til eliteatleter, herunder både ekspertbistand og økonomisk
    støtte og etablering af uddannelsesmæssige, arbejdsmar-
    kedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger.
    Team Danmark indgår samarbejdsaftaler med idrættens spe-
    cialforbund. Team Danmark samarbejder p.t. med 25 ud af i
    alt 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. De
    specialforbund, som Team Danmark vurderer er støtteberet-
    tiget, indgår Team Danmark en et- til fireårig samarbejdsaf-
    tale med. Samarbejdsaftalen indeholder en nærmere beskri-
    velse af de strategier, indsatser og mål, specialforbundet vil
    gennemføre i den pågældende periode. I forbindelsen med
    den støtte specialforbundene modtager fra Team Danmark,
    forpligter specialforbundene sig også til, at deres arbejde
    foregår i overensstemmelse med Team Danmarks etiske og
    sociale grundlag, jf. Team Danmarks og specialforbundets
    samarbejdsaftale.
    Hovedkonklusionerne i Kammeradvokatens rapport viser, at
    der var en række forhold i svømmetræningsmiljøet i den på-
    gældende periode, som var i strid med blandt andet etisk ko-
    deks for dansk konkurrenceidræt. Undersøgelsen konklude-
    rer endvidere, at disse forhold skyldes betydelige ledelses-
    mæssige svigt i Dansk Svømmeunion, og ledelsesmæssige
    svigt i Team Danmark.
    Formålet med lovforslaget er derfor at sikre grundlaget for
    trygge rammer for eliteidrætsudøverne med fokus på deres
    trivsel. Derfor foreslås det overordnet at tydeliggøre Team
    Danmarks tilsynsforpligtelse, at der etableres en selvstændig
    funktion, som atleter, trænere og andre kan gå til vedr. mis-
    trivsel og uacceptabel adfærd i eliteidrætten samt at ændre
    på reglerne for sammensætningen af Team Danmarks besty-
    relse.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Team Danmarks tilsyn og atleternes trivsel
    3
    Team Danmarks formål er at udvikle dansk eliteidræt på en
    socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde. Team Dan-
    mark skal i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, Dan-
    marks Idrætsforbunds specialforbund og andre relevante
    samarbejdspartnere eksempelvis kommuner iværksætte, ko-
    ordinere og effektivisere fælles foranstaltninger for elitei-
    drætten i Danmark på en lang række punkter, jf. § 1, stk. 1
    nr. 1-12 i eliteidrætsloven.
    Det er Team Danmarks bestyrelse, der træffer afgørelse om
    fordelingen af Team Danmarks midler. Team Danmarks af-
    gørelser om støttetildeling kan ikke indbringes for anden ad-
    ministrativ myndighed.
    Bestemmelserne i eliteidrætsloven suppleres af Lov om øko-
    nomiske og administrative forhold for modtagere af driftstil-
    skud fra Kulturministeriet, jf. lov nr. 1531 af 21. december
    2010 (herefter benævnt driftstilskudsloven). Af reglerne
    fremgår det blandt andet, at bestyrelsen for en selvejende in-
    stitution som Team Danmark er ansvarlig for institutionens
    samlede virksomhed, herunder at de opfylder betingelserne
    for driftstilskuddet. Endvidere fremgår det, at bestyrelsen er
    ansvarlig for, at institutionens formål varetages i overens-
    stemmelse med gældende lovgivning og for forvaltningen af
    de offentlige tilskud.
    Team Danmark skal blandt andet sikre en etisk forsvarlig
    udvikling af eliteidrætten. Det fremgår af eliteidrætslovens
    forarbejder, jf. Folketingstidende [611] tillæg A, side 4881,
    at Team Danmark skal udarbejde et etisk kodeks for dansk
    eliteidræt, som formulerer de grundlæggende værdier for
    dansk eliteidræt og de rettigheder og forpligtelser, der skal
    være forbundet med at være en del af dansk eliteidræt. Ko-
    dekset beskriver retningslinjer og normer inden for det soci-
    ale og etiske felt og fungerer som indgang til dialog med
    specialforbund, trænere og aktive for derved at skærpe be-
    vidstheden omkring eliteidrætten i et større perspektiv. Det
    er Team Danmarks bestyrelses opgave at indarbejde kodek-
    set i Team Danmarks virke bl.a. i forbindelse med tildeling
    af støtte og udvikling af helhedsplaner.
    Team Danmark skal også iværksætte trænings- og instrukti-
    onsmuligheder for eliteidrætsudøverne, som indebærer, at de
    aktive udøvere kvantitativt kan opnå de ønskede trænings-
    mængder under gode og tidssvarende forhold, men også at
    træningen foregår kvalificeret under de bedst mulige fysiske
    og psykiske rammer. Heraf følger blandt andet, at det skal
    sikres, at den faglige kompetence hos landstrænerne matcher
    internationale og etiske krav, og at landtrænerne besidder
    menneskelige kompetencer, som gør dem i stand til at efter-
    leve de idrætspolitiske målsætninger med eliteidrætsarbej-
    det.
    Team Danmark skal yde rådgivning og økonomisk støtte til
    specialforbundene under Danmarks Idrætsforbund. Det er en
    forudsætning for at modtage rådgivning og økonomisk støt-
    te, at specialforbundene lever op til Team Danmarks etiske
    og sociale grundlag for dansk eliteidræt. Tilsvarende kan
    Team Danmark yde støtte til ansættelse af landstrænere og
    sportschefer, hvor Team Danmark i den forbindelse aktivt
    skal medvirke til at sikre, at såvel landstrænere som sports-
    chefer har de nødvendige kvalifikationer, og at de forpligtes
    til at leve op til Team Danmarks til en hver tid gældende eti-
    ske og sociale grundlag for dansk eliteidræt.
    2.1.2. Team Danmarks bestyrelse
    Den gældende bestemmelse i eliteidrætslovens § 2 fastslår,
    at Team Danmark ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer,
    der beskikkes af kulturministeren. Heraf udpeger kulturmi-
    nisteren 4 medlemmer og Danmarks Idrætsforbund udpeger
    ligeledes 4 medlemmer.
    Det fremgår af lovens forarbejder, jf. Folketingstidende
    [611] tillæg A, side 4887 og gengivet i Team Danmarks
    vedtægter, at bestyrelsen tilsammen skal repræsentere en
    bred indsigt i idrættens verden og andre relevante områder
    (kommunalpolitik, kulturpolitik, forskning, erhvervsliv
    m.v.). Det fremgår endvidere, at af bestyrelsens 8 medlem-
    mer skal mindst 2 være henholdsvis nuværende eller tidlige-
    re eliteidrætsudøvere og/eller eliteidrætstrænere.
    2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
    ning
    2.2.1. Tilsyn
    Det er ikke i eliteidrætsloven nærmere reguleret, hvordan
    Team Danmark fører tilsyn med de midler, der udbetales og
    de samarbejdsaftaler, der indgås med specialforbund under
    Danmarks Idrætsforbund.
    Det ligger derimod implicit i forpligtelsen om, at Team Dan-
    mark udarbejder et etisk og socialt grundlag, og at bestyrel-
    sen har ansvaret for at indarbejde det i Team Danmarks
    virke. Ligeledes er det en forudsætning i de underliggende
    samarbejdsaftaler, som Team Danmark indgår med special-
    forbundene, at specialforbundene i deres elitearbejde over-
    holder Team Danmarks retningslinjer for god adfærd i dansk
    konkurrenceidræt og Team Danmarks etiske og sociale
    grundlag for eliteidræt.
    En samarbejdsaftale mellem Team Danmark og et special-
    forbund etablerer en række forpligtelser for specialforbundet
    som vilkår for støtten. Hvis et specialforbund ikke efterlever
    vilkårene i samarbejdsaftalen, kan Team Danmark i henhold
    til aftalen ophæve samarbejdsaftalen og/eller støttebevillin-
    gen.
    Når bevillingen til specialforbundet hviler på et aftalegrund-
    lag, vil Team Danmark også have pligt til at kontrollere, at
    midlerne anvendes i overensstemmelse med aftalen. Disse
    4
    forpligtelser følger af principper om forsvarlig økonomisk
    forvaltning.
    Det foreslås derfor at gøre Team Danmarks tilsynsforpligtel-
    se mere tydelig ved at fremhæve dette direkte i lovens be-
    stemmelser.
    2.2.2. Trivsel
    Kammeradvokatens undersøgelse peger på, at atleternes mu-
    lighed for at stå frem ved oplevelse af uacceptabel adfærd er
    vanskelig. Historisk har svømmerne oplevet, at de har haft
    svært ved at stå frem, og det har været uklart, hvem de i gi-
    vet fald skulle gå til. Det har blandt andet skyldtes en uac-
    ceptabel normalisering af usunde træningsmiljøer, tilbage-
    holdenhed i forhold til at gå til aktivrepræsentanter, som
    samtidig kan være en sportslig konkurrent, eller gå til perso-
    ner i Team Danmark eller i specialforbund, som samtidig
    kan have direkte indflydelse på atletens sportslige privilegi-
    er.
    Undersøgelsen peger på, at selvom der opleves langt færre
    forhold at indberette i dag, så udtrykker mange svømmere
    fortsat en generel manglende viden om, hvem de kan hen-
    vende sig til ved oplevelse af uacceptabel adfærd eller lig-
    nende.
    Kulturministeriet finder det derfor nødvendigt med tiltag,
    der gør det mere tydeligt for atleter, trænere, forældre og an-
    dre, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever uacceptabel
    adfærd i de elitetræningsmiljøer, som Team Danmark sam-
    arbejder med. Derfor foreslås det, at Team Danmark forplig-
    tes til at udvikle og etablere en selvstændig funktion som at-
    leter, trænere og andre kan henvende sig til med en indberet-
    ning om uacceptabel adfærd eller lignende. Team Danmark
    skal i arbejdet med at udvikle og beskrive den selvstændige
    funktion blandt andet tage stilling til funktionens formelle
    ophæng, uafhængighed, kompetence og ansvarsområde her-
    under behandling af klagesager og afgrænsning i forhold til
    Danmarks Idrætsforbunds etiske komité.
    Team Danmark skal i arbejdet inddrage alle relevante sam-
    arbejdspartnere (atleter, trænere, specialforbund, Danmarks
    Idrætsforbund m.v.) og sikre sig, at der findes en model,
    som giver mening for samarbejdsparterne ikke mindst atle-
    terne. Som led i beskrivelsen af den selvstændige funktion
    skal Team Danmark også forholde sig til overholdelsen af
    databeskyttelsesreglerne og inddrage Datatilsynet i nødven-
    digt omfang.
    Beskrivelsen af den selvstændige funktion skal fremgå af
    Team Danmarks vedtægter, som godkendes af kulturmini-
    steren.
    2.2.3. Bestyrelsessammensætning
    Den konkrete sag om forholdene for danske elitesvømmere
    har vist, at der er behov for at styrke atleternes repræsenta-
    tion i Team Danmarks bestyrelse. Ligeledes er det relevant
    at afgrænse, hvem der ikke kan sidde i Team Danmarks be-
    styrelse for at sikre en højere grad af uafhængighed for med-
    lemmerne af Team Danmarks bestyrelse, herunder begrænse
    generelle interessekonflikter/inhabilitet. Konkret inhabilitet
    skal fortsat håndteres via offentlighedslovens og forvalt-
    ningslovens regler herom. Der findes allerede regler om det-
    te for så vidt angår Anti Doping Danmarks bestyrelse i lov
    om fremme af integritet i idrætten, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1168 af 7. oktober 2015 (herefter benævnt integritetsloven)
    og Sport Event Denmarks bestyrelse i lov nr. 1532 af 19. de-
    cember 2017 om udlodning af overskud og udbytte fra lotte-
    ri Lov nr. 1532 af 19/12-2017 (herefter benævnt udlodnings-
    loven).
    For at styrke atleternes repræsentation i bestyrelsen foreslås
    det, at af de 4 medlemmer Danmarks Idrætsforbund udpe-
    ger, skal 1 medlem med særlig indsigt i eliteatleters forhold
    udpeges efter indstilling fra Danmarks Idrætsforbunds og
    Team Danmarks Aktivkomité.
    Det foreslås derudover, at der indsættes en ny bestemmelse
    om, at medlemmer af Team Danmarks bestyrelse ikke
    samtidig kan være ansat i Danmarks Idrætsforbund eller
    specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller være
    medlem af bestyrelsen i et specialforbund under Danmarks
    Idrætsforbund. Det foreslås samtidig at justere i de tilsvaren-
    de regler for så vidt angår Anti Doping Danmarks bestyrelse
    i integritetsloven og Sport Events Denmarks bestyrelse i ud-
    lodningsloven for at skabe mest mulig parallelitet. De æn-
    drede regler vil gælde for kommende udpegninger af med-
    lemmer til de pågældende bestyrelser.
    Endvidere forslås det, at det skrives direkte ind i loven, at
    Team Danmarks bestyrelse tilsammen skal repræsentere en
    bred indsigt i idrættens verden og andre relevante områder.
    De konkrete kompetencer skal – som i dag - fremgå af Team
    Danmarks vedtægter, og kan tilpasses ved behov efter dia-
    log med Kulturministeriet. Kulturministeren skal efter gæl-
    dende regler godkende Team Danmarks vedtægter.
    Derudover tilføjes det, at 2 af de 8 medlemmer skal have
    særlig indsigt i eliteatleters forhold.
    3. Økonomiske, administrative og implementeringsmæssige
    konsekvenser for det offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for det offentlige.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    5
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. De klima- og miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven-
    ser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli til den
    19. august 2020 været sendt i høring hos følgende myndig-
    heder, organisationer m.v.:
    Team Danmark, Danmarks Idrætsforund, DGI, Dansk Fir-
    maidrætsforbund, Danmarks Idrætsforbunds og Team Dan-
    marks Aktivkomité, Spillerforeningen, Håndbold Spiller
    Foreningen, Danske Elitesportsudøveres Forening, Anti Do-
    ping Danmark, Lokale- og Anlægsfonden, Sport Event Den-
    mark, Idrættens Analyseinstitut, Rigsrevisionen, Datatilsy-
    net, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Kul-
    turministeriets Forskningsudvalg, Dansk Idrætsmedicinsk
    Selskab, Institut for Idræt v. Københavns Universitet, Sek-
    tion for Idræt v. Institut for Folkesundhedsvidenskab Aarhus
    Universitet og Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk
    Universitet.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borgere Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    [Er i strid med de fem principper for im-
    plementering af erhvervsrettet EUregule-
    ring] /[Går videre end minimumskrav i
    EU-regulering]
    (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Danmarks Idrætsforbund har ændret sit navn fra Danmarks
    Idræts-Forbund til Danmarks Idrætsforbund. Den foreslåede
    ændring er således en konsekvensændring af dette.
    Til nr. 2
    Det følger af § 1, stk. 1 i eliteidrætsloven, at Team Danmark
    er en selvejende institution.
    Med den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, 1. pkt. understreges
    det, at Team Danmark er en offentlig selvejende institution,
    hvilket hidtil kun er fremgået af lovens forarbejder, jf. Fol-
    ketingstidende [611] tillæg A, side 4879. Det indebærer, at
    Team Danmark er en del af den offentlige forvaltning og
    dermed omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven
    og ligeledes en offentlig myndighed i ligestillingslovens for-
    stand.
    Formålet med ændringen er alene at tydeliggøre, hvad der
    hidtil er fremgået af lovens forarbejder.
    Til nr. 3
    6
    I den gældende eliteidrætslov findes der ikke en eksplicit
    bestemmelse om, at Team Danmark skal føre tilsyn, eller
    hvor atleter, trænere og andre i eliteidrætsmiljøet kan hen-
    vende sig, hvis de oplever uacceptabel adfærd.
    Som forvaltningsorgan er Team Danmark forpligtet til at
    sikre, at organisationens økonomiske ressourcer anvendes i
    overensstemmelse med de formål, hvortil de er givet. Team
    Danmark har i den forbindelse ansvaret for løbende at kon-
    trollere, hvorvidt de enkelte specialforbund, som samarbej-
    der og modtager støtte fra Team Danmark, agerer i overens-
    stemmelse med de forventninger til tilrettelæggelse af elitei-
    drætten, som er fastlagt i eliteidrætsloven. Det følger af
    Team Danmarks formål, at Team Danmark skal sikre en for-
    svarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og
    socialt samt efter principperne i retningslinjer for god ad-
    færd i dansk konkurrenceidræt, der er en udmøntning af dele
    af Team Danmarks formål.
    I det omfang Team Danmark bliver opmærksom på det, vil
    Team Danmark være forpligtet til at undersøge forholdene
    nærmere, hvis regler, der gælder for Team Danmark, ikke
    bliver overholdt, eller hvis der foregår uhensigtsmæssighe-
    der. Team Danmark yder tilskud til de enkelte specialfor-
    bund i henhold til samarbejdsaftaler med specialforbundene.
    En samarbejdsaftale mellem Team Danmark og et special-
    forbund etablerer en række forpligtelser for specialforbun-
    det, som vilkår for støtten. Hvis et specialforbund ikke efter-
    lever vilkårene i samarbejdsaftalen, har Team Danmark pligt
    til at følge op på det og i yderste konsekvens ophæve samar-
    bejdsaftalen og/eller støttebevillingen til et specialforbund.
    Det følger af den foreslåede affattelse af § 1, stk. 2, at Team
    Danmark er forpligtet til at føre tilsyn med, at de regler og
    retningslinjer, som Team Danmark fastsætter, bliver over-
    holdt, og at Team Danmarks samarbejdspartnere arbejder i
    overensstemmelse med Team Danmarks etiske og sociale
    grundlag.
    Formålet er at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om række-
    vidden af Team Danmarks tilsynsforpligtelse.
    Bestemmelsen er endvidere formuleret sådan, at i det om-
    fang Team Danmark samarbejder med andre organisationer
    eller forbund end Danmarks Idrætsforbund og specialfor-
    bund under Danmarks Idrætsforbund, eksempelvis på
    esportsområdet, så er Team Danmark ligeledes forpligtet til
    at føre tilsyn med, at disse organisationer eller forbund lige-
    ledes arbejder i overensstemmelse med Team Danmarks ret-
    ningslinjer for god adfærd i dansk konkurrenceidræt. Det
    gælder dog ikke Team Danmarks samarbejde med andre of-
    fentlige myndigheder/institutioner.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Det følger af bestemmelsen i § 1, stk. 1, 1. pkt. i eliteidræt-
    sloven, at Team Danmark skal udvikle dansk eliteidræt på
    en socialt og samfundsmæssig forsvarlig måde. Det betyder
    blandt andet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, at Team Danmark skal sik-
    re en forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, per-
    sonligt og socialt.
    Det foreslås i § 2, stk. 3, at Team Danmark forpligtes til at
    udvikle og oprette en selvstændig funktion med det formål
    at give atleter, trænere eller andre et sted at gå til med kon-
    krete sager, hvor der kan være tale om, at Team Danmarks
    retningslinjer for god adfærd i dansk konkurrenceidræt eller
    andre retningslinjer ikke overholdes. Det kan fx være sager
    om mistrivsel blandt eliteatleter, grænseoverskridende ad-
    færd fra trænere eller andre.
    Team Danmark skal blandt andet tage stilling til funktionens
    formelle ophæng, kompetence og ansvarsområde herunder
    behandling af klagesager og afgrænsning i forhold til Dan-
    marks Idrætsforbunds etiske komité. Team Danmark skal i
    arbejdet inddrage alle relevante samarbejdspartnere (atleter,
    trænere, specialforbund, Danmarks Idrætsforbund mv.) og
    sikre sig, at der findes en model, som samarbejdsparterne ik-
    ke mindst atleterne kan have tillid til. Som led i beskrivelsen
    af den selvstændige funktion skal Team Danmark også for-
    holde sig til overholdelsen af databeskyttelsesreglerne og
    inddrage Datatilsynet i nødvendigt omfang.
    Beskrivelse af funktionen skal fremgå af Team Danmarks
    vedtægter, som godkendes af kulturministeren.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 4
    Det følger af bestemmelsen i § 2, stk. 1 i eliteidrætsloven, at
    Team Danmark ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der
    beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kul-
    turministeren og 4 medlemmer udpeges af Danmarks
    Idrætsforbund.
    Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 2, stk. 1 og i stedet
    indsætte en bestemmelse om, at Team Danmarks bestyrelse
    skal bestå af 8 medlemmer, der beskikkes af kulturministe-
    ren. 4 medlemmer udpeges af kulturministeren og 4 med-
    lemmer udpeges af Danmarks Idrætsforbund. Af de 4 med-
    lemmer, som Danmarks Idrætsforbund udpeger, skal 1 med-
    lem med særlig indsigt i eliteatleters forhold, være efter ind-
    stilling fra Danmarks Idrætsforbunds og Team Danmarks
    Aktivkomité. Formålet er at give de aktive atleter mere di-
    rekte indflydelse på, hvem der sidder i Team Danmarks be-
    styrelse.
    7
    Med den foreslåede ændring tilføjes det endvidere, at perso-
    ner, som er ansat i Danmarks Idrætsforbund eller specialfor-
    bund under Danmarks Idrætsforbund eller er medlem af be-
    styrelsen i et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund,
    ikke samtidig kan udpeges til Team Danmarks bestyrelse.
    Formålet er at minimere de generelle interessekonflikter og
    inhabilitet, der kan opstå i Team Danmarks bestyrelse i sag-
    er, der vedrører specialforbundene og Danmarks Idrætsfor-
    bund. De ændrede regler vil gælde for kommende udpegnin-
    ger af medlemmer til Team Danmarks bestyrelse.
    Ændringen afspejler fortsat en sammensætning af bestyrel-
    sen, der sikrer en styring af eliteidrætten, som tager hensyn
    til demokratiske traditioner og til ønsket om at sikre indfly-
    delse for såvel idrættens organisationer som de aktive og
    trænere på eliteidrættens udvikling.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    I den gældende eliteidrætslov findes der ikke bestemmelser
    om, hvilke kompetencer Team Danmarks bestyrelse tilsam-
    men skal repræsentere. Kompetencerne fremgår af lovens
    forarbejder, jf. Folketingstidende [611] tillæg A, side 4887
    og gengivet i Team Danmarks vedtægter. Ligeledes fremgår
    det af lovens forarbejder og gengivet i Team Danmarks ved-
    tægter, at 2 ud af bestyrelsens medlemmer skal være nuvæ-
    rende eller tidligere eliteidrætsudøvere og/eller –trænere.
    Med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, foreslås det, at
    Team Danmarks bestyrelse tilsammen skal repræsentere en
    bred indsigt i idrættens verden og andre relevante områder.
    De konkrete kompetencer skal – som i dag - fremgå af Team
    Danmarks vedtægter, og kan tilpasses ved behov efter dia-
    log med Kulturministeriet. Kulturministeren skal efter de
    gældende regler godkende Team Danmarks vedtægter. Der-
    udover tilføjes det, at 2 af de 8 medlemmer skal have særlig
    indsigt i eliteatleters forhold. Det kan være nuværende eller
    tidligere eliteidrætsudøvere og/eller eliteidrætstrænere, men
    det kan også være andre personer med særlig indsigt i eli-
    teatleters forhold. Hermed vil der være større mulighed for
    at rekruttere bredere, for så vidt angår personer med særlig
    indsigt i eliteatleters forhold. Det kan fx være tidligere
    sportschefer eller andre, der har været tæt knyttet til et elite-
    miljø. Dog kan det ikke være personer, der er omfattet af be-
    stemmelsen i § 2, stk. 1.
    Kulturministeren og Danmarks Idrætsforbund skal ved ud-
    pegning af bestyrelsesmedlemmerne sikre, at bestyrelsen til
    sammen repræsenterer den bredde og de kompetencer, som
    fremgår af Team Danmarks vedtægter.
    Sammensætningen af bestyrelsen skal ses på baggrund af
    behovet for at sikre, at den fremtidige styring af eliteidræt-
    ten fortsat tager hensyn til de demokratiske traditioner og til
    ønsket om at sikre indflydelse for såvel idrættens organisati-
    oner som de aktive og trænerne på eliteidrættens udvikling.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 5
    Det fremgår af § 2, stk. 2 i eliteidrætsloven, at bestyrelses-
    medlemmer udpeges for en 4-årig periode. Da den nuværen-
    de eliteidrætslov trådte i kraft 1. juni 2004 blev beskikkel-
    sesperioden fastlagt på samme tidspunkt fra 1. juni til og
    med 31. maj fire år efter.
    Med bestemmelsen i § 2, stk. 5 foreslås det, at beskikkelses-
    tidsperioden for Team Danmarks nuværende bestyrelses-
    medlemmer pr. 1. januar 2021 forlænges, således at deres
    indeværende beskikkelsesperiode, som udløbet henholdsvis
    31. maj 2022 og 31. maj 2024, i stedet for udløber henholds-
    vis 31. december 2022 og 31. december 2024.
    Formålet med at ændre beskikkelsesperioden fra 1. juni til 1.
    januar er, at Team Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at
    halvdelen af bestyrelsen inkl. formanden udskiftes få måne-
    der før sommer OL/PL, og dermed ikke har været med i den
    forudgående planlægning. Dertil kommer også, at især for-
    manden har en lang række opgaver og forpligtelser i forbin-
    delse med de Olympiske Lege og Paralympiske Lege.
    Overgangsordningen gælder udelukkende for den nuværen-
    de bestyrelse, som får deres indeværende beskikkelsesperio-
    de forlænget fra 1. juni til 31. december i det år, hvor deres
    nuværende beskikkelsesperiode udløber. I det tilfælde hvor
    et af de nuværende bestyrelsesmedlemmer udelukkende har
    siddet i én periode, ændrer forlængelsen ikke på, at de vil
    kunne genbeskikkes efter regler i § 2, stk. 2 i eliteidrætslo-
    ven for endnu en periode.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det følger af integritetslovens § 4, stk. 1, at Anti Doping
    Danmark ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, der be-
    skikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kul-
    turministeren, 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges
    af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund i fællesskab
    og 1 medlem med viden om bredde- og motionsidræt udpe-
    ges i fællesskab af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk
    Firmaidrætsforbund. Endvidere følger det, at de medlemmer
    som Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsfor-
    bund eller Team Danmark udpeger til Anti Doping Dan-
    marks bestyrelse, ikke må være medlem af bestyrelsen eller
    ansat i disse idrætsorganisationer.
    8
    Med den foreslåede ændring i § 4, 4 stk. 1, 4. pkt. tilføjes
    det, at personer, som er ansat i Danmarks Idrætsforbund,
    DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark eller spe-
    cialforbund under Danmarks Idrætsforbund samt Dansk Fit-
    ness & Helse Organisation, ikke kan udpeges til Anti Do-
    ping Danmarks bestyrelse.
    Ændringen indebærer, at de medlemmer, som bliver udpeget
    af idrætsorganisationerne, ikke samtidig må være medlem af
    bestyrelsen eller ansat i de selvsamme idrætsorganisationer,
    herunder nu også omfattende specialforbund under Dan-
    marks Idrætsfor bund og Dansk Fitness & Helse Organisa-
    tion. Ændringen består endvidere i, at dette også gælder for
    de medlemmer, som kulturministeren udpeger. Ændringen
    foreslås for at skabe en vis parallelitet med bestemmelsen
    om Team Danmarks bestyrelse.
    Som noget nyt tilføjes også Dansk Fitness & Helse Organi-
    sation, da de er en betydelig interesseorganisation på fitnes-
    sområdet, som er et væsentlig indsatsområde for Anti Do-
    ping Danmark.
    De ændrede regler vil gælde for kommende udpegninger af
    medlemmer til Anti Doping Danmarks bestyrelse. Ændrin-
    gen får ikke betydning for de nuværende medlemmer af An-
    ti Doping Danmarks bestyrelse.
    Der henvises i øvrigt til nr. 4 i lovforslagets specielle be-
    mærkninger og til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Det følger af udlodningslovens § 12, stk. 4, at de medlem-
    mer som Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmai-
    drætsforbund eller Team Danmark udpeger til Sport Event
    Denmarks bestyrelse, ikke må være medlem af bestyrelsen
    eller ansat i disse idrætsorganisationer.
    Med den foreslåede ændring i § 12, stk. 4 tilføjes det, at per-
    soner, som er medlem af bestyrelserne eller ansat i Dan-
    marks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund eller
    et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, ikke kan
    udpeges til Sport Event Denmarks bestyrelse.
    Ændringen indebærer, at de medlemmer, som bliver udpeget
    af idrætsorganisationerne, ikke samtidig må være medlem af
    bestyrelsen eller ansat i de selvsamme idrætsorganisationer,
    herunder nu også omfattende specialforbund under Dan-
    marks Idrætsforbund. Ændringen består endvidere i, at dette
    også gælder for de medlemmer, som kulturministeren udpe-
    ger. Ændringen foreslås for at skabe en vis parallelitet med
    bestemmelsen om Team Danmarks bestyrelse.
    De ændrede regler vil gælde for kommende udpegninger af
    medlemmer til Sport Event Denmarks bestyrelse. Ændrin-
    gen får ikke betydning for de nuværende medlemmer af
    Sport Event Denmarks bestyrelse.
    Der henvises i øvrigt til § 1 nr. 4 i lovforslagets specielle be-
    mærkninger og til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.
    Til § 4
    Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
    2021.
    Det foreslås i stk. 2., at loven ikke skal finde anvendelse for
    nuværende medlemmer af Team Danmarks bestyrelse. For
    disse medlemmer finder de gældende regler anvendelse.
    Det foreslås i stk. 3, at loven ikke skal finde anvendelse for
    nuværende medlemmer af Anti Doping Danmarks bestyrel-
    se. For disse medlemmer finder de gældende regler anven-
    delse.
    Det foreslås i stk. 4, at loven ikke skal finde anvendelse for
    nuværende medlemmer af Sport Event Denmarks bestyrelse.
    For disse medlemmer finder de gældende regler anvendelse.
    Det bemærkes, at hovedlovene ikke finder anvendelse for
    Grønland og Færøerne og ikke indeholder hjemmel til at
    sætte lovene i kraft for Grønland og Færøerne.
    9
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I eliteidrætsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25. sep-
    tember 2013 foretages følgende ændringer:
    1. Overalt i loven ændres »Danmarks Idræts-Forbund« til:
    »Danmarks Idrætsforbund«.
    § 1. Team Danmark er en selvejende institution, der har til
    formål at udvikle dansk eliteidræt på en socialt og sam-
    fundsmæssigt forsvarlig måde.
    2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Team Danmark er
    en«: »offentlig«.
    § 1. - -
    Stk. 1 - -
    3. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
    »Stk. 2. Team Danmark er forpligtet til at føre tilsyn med, at
    de regler og retningslinjer, der gælder for Team Danmark,
    og som Team Danmark fastsætter, bliver overholdt, og at ar-
    bejdet i de specialforbund og lignende partnere, som Team
    Danmark samarbejder med, foregår i overensstemmelse med
    Team Danmarks etiske og sociale grundlag.
    Stk. 3. Team Danmark skal udvikle og etablere en selvstæn-
    dig funktion, som kan behandle indberetninger fra atleter,
    trænere og andre, hvis de oplever uacceptabel adfærd i de
    elitetræningsmiljøer, som Team Danmark samarbejder
    med.«
    § 2. Team Danmark ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer,
    der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af
    kulturministeren, og 4 medlemmer udpeges af Danmarks
    Idræts-Forbund.
    4. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Team Danmark ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der
    beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kul-
    turministeren, og 4 medlemmer udpeges af Danmarks
    Idrætsforbund, heraf 1 medlem med særlig indsigt i eliteatle-
    ters forhold efter indstilling fra Danmarks Idrætsforbunds og
    Team Danmarks Aktivkomité. Medlemmer af Team Dan-
    marks bestyrelse må ikke samtidig være ansat i Danmarks
    Idrætsforbund eller specialforbund under Danmarks Idræts-
    forbund eller være medlem af bestyrelsen i et specialforbund
    under Danmarks Idrætsforbund.
    10
    Stk. 2. Bestyrelsen skal tilsammen repræsentere en bred ind-
    sigt i idrættens verden og andre relevante områder. Mindst 2
    af bestyrelsesmedlemmerne skal have særlig indsigt i eliteat-
    leters forhold.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    § 2. - -
    Stk. 1 - -
    5. I § 2 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Beskikkelsesperioden for bestyrelsesmedlemmer,
    der er udpeget pr. 1. januar 2021 forlænges, således at inde-
    værende beskikkelsesperiode, som udløber henholdsvis 31.
    maj 2022 og 31. maj 2024, i stedet for udløber henholdsvis
    31. december 2022 og 31. december 2024.«
    § 2
    I lov om fremme af integritet i idrætten, jf. lovbekendtgørel-
    se nr. 1168 af 7. oktober 2015 foretages følgende ændringer:
    § 4. Anti Doping Danmark ledes af en bestyrelse på 6 med-
    lemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer,
    herunder formanden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem
    med viden om eliteidræt udpeges af Team Danmark og Dan-
    marks Idrætsforbund i fællesskab, og 1 medlem med viden
    om bredde- og motionsidræt udpeges af Danmarks Idræts-
    forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab.
    Såfremt organisationerne ikke kan opnå enighed om en fæl-
    les udpegning, indstiller parterne hver 1 kandidat til besty-
    relsesposten, og kulturministeren beslutter, hvilken kandidat
    der udpeges til bestyrelsen for Anti Doping Danmark. De
    bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idrætsforbund, DGI,
    Dansk Firmaidrætsforbund og Team Danmark udpeger til
    bestyrelsen i Anti Doping Danmark, må ikke være medlem-
    mer af bestyrelserne i Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk
    Firmaidrætsforbund eller Team Danmark eller være ansat i
    en af disse organisationer.
    1. § 4, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
    »Medlemmer af Anti Doping Danmarks bestyrelse må ikke
    samtidig være medlem af bestyrelserne eller ansat i Dan-
    marks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund,
    Team Danmark eller specialforbund under Danmarks
    Idrætsforbund eller Dansk Fitness & Helse Organisation.«
    § 3
    I lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, jf. lov
    nr. 1532 af 19. december 2017 foretages følgende ændrin-
    ger:
    § 12 - -
    Stk. 1-3 - -
    Stk. 4. De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idrætsfor-
    bund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til besty-
    relsen i Sport Event Denmark, må ikke være medlem af be-
    styrelserne eller ansat i Danmarks Idrætsforbund, DGI,
    Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark.
    1. § 12, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Medlemmer af Sport Event Denmarks bestyrelse må
    ikke samtidig være medlem af bestyrelserne eller ansat i
    Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund,
    Team Danmark eller specialforbund under Danmarks
    Idrætsforbund.«
    11
    12