Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Dato
J. nr.
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-
ven og lov om registrering af køretøjer (Forsøg med selvkørende
enheder m.v.)
1. Indledning
Transport- og Boligministeriet har den 29. juni 2020 sendt udkast til forslag til
lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organisationer og virk-
somheder m.v.:
Advokatsamfundet, Agro Intelligence ApS, Autobranchen Danmark, Automo-
bilbranchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, samtlige by-
retter, Capra Robotics ApS, Conpleks Innovation ApS, Conpleks Robotech ApS,
Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet –
Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilfor-
handler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union,
Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Dan-
ske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Da-
tatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, DFIM,
Digitaliseringsstyrelsen, Dimaps ApS, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsman-
den, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af
Frie Kørelærere, Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL),
GTS – Godkendt Teknologisk Service, Havarikommissionen for Vejtrafikulyk-
ker, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International Trans-
port Danmark (ITD), KL, Kørelærerforeningen, Køreprøvesagkyndiges Lands-
forening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforenin-
gen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Lorenz Technology ApS, Meili ApS, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Tra-
fik, Sikre Veje, Starship Technologies, TinyMobileRobots ApS, Trafikforsk-
ningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transporterhvervets Uddannelser, Ve-
teranknallertklubben Aktiv og Vestre og Østre Landsret.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 19. august 2020.
------
7. oktober 2020
2018-6195
Transportudvalget 2020-21
L 37 Bilag 1
Offentligt
Side 2/18
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder m.v.:
Advokatrådet/Advokatsamfundet
Agro Intelligence ApS
Capra Robotics ApS
Conpleks Robotech ApS
Cyklistforbundet
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Erhverv
Datatilsynet
De Danske Bilimportører
Den Danske Dommerforening
Erhvervsstyrelsen
FDM
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Forsikring & Pension
Holo
Institut for Menneskerettigheder
ITD
Københavns Byret
Lorenz Technology ApS
Politiforbundet
Rigspolitiet
Rigsadvokaten
Rådet for Sikker Trafik
Starship Technologies
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Vestre Landsret
Østre Landsret
Dansk Bilbrancheråd, Forbrugerombudsmanden, Institut for Menneskeret-
tigheder og Politiforbundet har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til
bemærkninger.
Advokatrådet, Københavns Byret på byretspræsidenternes vegne, Vestre
Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
2. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-
ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de
væsentligste dog fremgår.
Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-
gives og kommenteres først. Transport- og Boligministeriets eventuelle kom-
Side 3/18
mentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende hørings-
svar.
Rigspolitiet anbefaler i sit høringssvar, at politiet sikres adgang til relevante
data om selvkørende enheder vedrørende kørselshistorik med henblik på efter-
forskning og sikring af bevismateriale. Rigspolitiet anbefaler derudover, at der
foretages en høring af politiet forud for meddelelse af tilladelse til forsøg med
selvkørende enheder, således at Rigspolitiet kan fremkomme med en færdsels-
sikkerhedsmæssig og beredskabsmæssig vurdering af det konkrete forsøg.
Endvidere bemærker Rigspolitiet, at Rigspolitiet vurderer, at det vil være at
foretrække, hvis den fysiske person, som skal overtage kontrollen med en selv-
kørende enhed, har grundlæggende forståelse af færdselslovens bestemmelser,
og at dette bedst sikres ved at fastsætte krav om besiddelse af førerret til et mo-
tordrevet køretøj.
For så vidt angår adgang til data om de selvkørende enheders kørselshistorik
m.v. med henblik på efterforskning af eventuelle færdselsuheld bemærker
Transport- og Boligministeriet, at der henset til de selvkørende enheders stør-
relse, og at selvkørende enheder vil skulle køre med lav hastighed og alene vil
få lov til at færdes på områder med begrænset færdsel, er tale om en meget
lav færdselssikkerhedsmæssige risiko. At pålægge en tilladelsesindehaver
pligt til lagring af en så stor mængde data, som der i givet fald vil være tale
om, vil være et ganske byrdefuldt krav at pålægge tilladelsesindehaveren. På
den baggrund finder Transport- og Boligministerie, at det vil være uproporti-
onalt at indføre pligt til opbevaring af data omkørselshistorik m.v. for de
selvkørende enheder.
For så vidt angår anbefaling om en forudgående høring af politiet i forbindel-
se med meddelelse til tilladelse til forsøg bemærker Transport- og Boligmini-
steriet, at den foreslåede forsøgsordning er begrænset til mindre enheder, der
som udgangspunkt kun må køre med 6 km i timen, og alene på områder, hvor
der er begrænset adgang for almindelig færdsel. Set i lyset heraf er det
Transport- og Boligministeriets opfattelse, at Færdselsstyrelsen er fuldt ud
kompetente til at foretage den færdselssikkerhedsmæssige vurdering af et
ansøgt forsøg. På den baggrund finder Transport- og Boligministeriet det
ikke nødvendigt, at der i godkendelsesprocessen i forsøgsordningen tilføjes
yderligere administrative skridt.
Med hensyn til bemærkningerne om et foreslået krav om førerret bemærker
Transport- og Boligministeriet, at det skal tages i betragtning, at selvkørende
enheder alene vil få lov til at køre på områder med begrænset færdsel, og at
selvkørende enheder vil skulle køre med lav hastighed. På den baggrund fin-
der Transport- og Boligministeriet ikke, at der er grundlag for at kræve, at en
fysisk person, som skal overtage kontrollen med en selvkørende enhed, skal
være i besiddelse af førerret til motordrevne køretøjer. Transport- og Bolig-
Side 4/18
ministeriet skal samtidig henvise til punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i
§ 92 m, stk. 6, hvoraf fremgår, at den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 6,
blandt andet vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere bestemmelser til den
fysiske persons kompetencer, hvorved det sikres, at denne har det fornødne
kendskab til færdselslovens regler og færdselsadfærden i Danmark.
Rigsadvokaten bemærker, at det ved uheld med selvkørende enheder vil være
nødvendigt, at politiet umiddelbart efter uheldet kan gennemføre efterforsk-
ningsskridt, hvor føreren er fysisk tilstede. Dette skal ske med henblik på op-
lysning af omstændighederne omkring førerens forhold, herunder eventuel
påvirkning af spiritus eller narkotika, med henblik på, at anklagemyndigheden
efterfølgende kan vurdere et eventuelt strafansvar. Rigspolitiet bemærker, at
identifikation af den fysiske fører og stedet, hvor den fysiske person befinder
sig, når denne overvåger og eventuelt styrer enheden, bør fremgå af bemærk-
ninger i lovforslaget.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets
specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 4, at der i
medfør af bestemmelsen kan fastsættes bestemmelser om, at tilladelsesinde-
haveren til enhver tid skal være i besiddelse af oplysninger om identiteten på
den fysiske person, som i det konkrete tilfælde kan overtage kontrollen med
køretøjet, samt om den fysiske persons placering. Det vil dermed sige, om den
pågældende person befinder sig i umiddelbar nærhed af enheden, eller om
den fysiske person er placeret i et kontrolcenter eller lignende, og i givet fald
hvor dette kontrolcenter er. Det af Rigsadvokaten anførte forhold fremgår
således allerede af lovforslagets bemærkninger.
Den Danske Dommerforening bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 92
p kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt man kan fastsætte regler om
strafferetlige ansvarssubjekter ved bekendtgørelse og ikke ved lov. En beskri-
velse i bekendtgørelsen, om hvornår der kan pålægges den fysiske person et
føreransvar for ikke at overtage kontrollen med enheden, hvor dette burde ske,
synes at være en nyskabelse/udvidelse. Dommerforeningen bemærker hertil, at
i det omfang, at man ikke med hjemlen fastsætter regler om realisering af et
gerningsindhold og straf, er fremgangsmåden muligvis i orden.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at der ikke med den foreslåede be-
stemmelse i § 92 p er tale om en nyskabelse, da denne bestemmelse svarer til
den gældende bestemmelse i færdselslovens § 92 k, stk. 1, om forsøg med selv-
kørende motorkøretøjer. Der er i dag udstedt tre bekendtgørelser om forsøg
med selvkørende motorkøretøjer, hvor bestemmelser om straf er fastsat efter
forhandling med Justitsministeriet.
Transport- og Boligministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget har været
til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet, der ikke har haft bemærknin-
Side 5/18
ger til spørgsmålet om fastsættelse af regler på bekendtgørelsesniveau om
ansvarssubjektet for overtrædelse af færdselslovens regler.
Starship Technologies ved Georgetown Public Affairs LLC bemærker for så vidt
angår det konkrete lovforslag blandt andet, at virksomheden støtter frem-
gangsmåden for regulering af selvkørende enheder. Starship Technologies be-
mærker også, at det er godt, at definitionen af selvkørende enheder er bred,
men at det er vigtigt, at selvkørende enheder får mulighed for at køre på fod-
gængerområder, herunder fortove m.v., også i forhold til last-mile delivery. Det
bemærkes, at Starship Technologies’ enheder næsten udelukkende færdes på
fortove mv.
Starship Technologies støtter fremgangsmåden i forhold til udstedelse af tilla-
delse til forsøg, og at det alene er erhvervsdrivende, forsknings- og undervis-
ningsinstitutter og offentlige myndigheder, som må køre med selvkørende en-
heder.
Starship Technologies oplyser, at deres fjernoperatører ikke nødvendigvis be-
finder sig i samme land som enhederne. Derfor ønsker Starship Technologies,
at kravet om, at den fysiske person, som kan overtage kontrollen med selvkø-
rende enheder, befinder sig i Danmark, udgår.
Starship Technologies foreslår endvidere, at der kan være virksomheder, som
ikke behøver at få udført samme omfang af tilsyn, såfremt virksomheden kan
demonstrere et vist antal kørte kilometre uden problemer. Derudover bemær-
ker Starship Technologies, at man ikke har noget imod opkrævning af gebyr,
men at man er bekymret i forhold til viderefakturering af sagkyndig bistand
efter den foreslåede bestemmelse i § 92 o, stk. 2. Der henvises i den forbindelse
til, at der muligvis vil være behov for mere sagkyndig bistand ved de første an-
søgninger frem for de senere ansøgninger. Starship Technologies bemærker
også, at man er bekymret for at skulle dække udgifter, som påføres det offentli-
ge efter forsøg, der kan pålægges tilladelsesindehaveren, og at det kan afholde
ansøgere fra at ansøge.
Transport- og Boligministeriet har forståelse for, at Starship Technologies,
som udbyder leverancevirksomhed, har et behov for at kunne køre med selv-
kørende enheder på fortove på områder med almindelig færdsel. Det er dog
Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at der ved intro-
duktionen af selvkørende enheder tages behørigt hensyn til færdselssikkerhe-
den og de øvrige trafikanters oplevelse af tryghed. Som det også fremgår af
punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Transport- og
Boligministeriet derfor, at de selvkørende enheder ikke i første omgang skal
have mulighed for at færdes på alle dele af færdselslovens anvendelsesområ-
der, herunder fortove med større omfang af færdsel, men at der bør være tale
om en gradvis introduktion. Efter en periode vil det kunne vurderes, om der
ved en ny ændring af færdselsloven eventuelt skal åbnes op for en mere ud-
Side 6/18
bredt brug af selvkørende enheder på andre dele af færdselslovens anvendel-
sesområde.
For så vidt angår placering af den fysiske person skal Transport- og Boligmi-
nisteriet henvise til punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
hvoraf fremgår, at det er tanken, at der på bekendtgørelsesniveau skal fast-
sættes bestemmelser, om at den fysiske person, som kan overtage kontrollen
med enheden, skal befinde sig i Danmark. Dette krav påtænkes fastsat af hen-
syn til politiets håndhævelse af reglerne for den fysiske person, idet håndhæ-
velsen (f.eks. af overholdelse af reglerne om spiritus- og narkokørsel) forud-
sætter, at den fysiske person befinder sig i Danmark, lige såvel som Færdsels-
styrelsens tilsyn med overholdelse af kravene til den fysiske person forudsæt-
ter, at personen befinder sig i Danmark. Transport- og Boligministeriet finder
derfor ikke, at et sådant krav skal lempes.
For så vidt angår afholdelse af tilsyn og omfanget heraf vil tilsyn med forskel-
lige tilladelsesindehavere som udgangspunkt skulle udføres ens. Det vil dog
være en naturlig del af administrationen og tilrettelæggelse af enhver tilsyns-
ordning, at der konkret kan vise sig behov for at føre et mere skærpet tilsyn
med visse virksomheder, hvorimod der på grund af tilsynshistorikken kan
føres et mere lempet tilsyn med andre virksomheder. Dette vil også gøre sig
gældende i forhold til tilsynsordningen med de selvkørende enheder.
For så vidt angår viderefakturering af sagkyndig bistand er det Transport-
og Boligministeriets vurdering, at det er det enkelte forsøgs karakter og om-
fang, som vil være afgørende for, om der er behov for sagkyndig bistand i
forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse til forsøg og tilsyn
hermed.
For så vidt angår udgifter, som eventuelt påføres det offentlige i anledning af
konkrete forsøg, skal Transport- og Boligministeriet bemærke, at der i sådan-
ne tilfælde er tale om udgifter, som skyldes den måde et konkret forsøg er ud-
formet og tilrettelagt på. Det kan f.eks. være udgifter som midlertidig af-
mærkning eller mindre anlægsmæssige ændringer af forsøgsstrækningens
indretning. Det er derfor Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det er
muligt for en ansøger og tilladelsesindehaver at indrette sine forsøg, således
at det ikke indebærer udgifter af den nævnte karakter for det offentlige. Hvis
der mod ansøgerens forventning skulle vise sig at opstå sådanne udgifter, og
ansøgeren ikke ønsker at afholde udgifterne, vil ansøgeren kunne afstå fra at
foretage forsøget og trække ansøgningen tilbage. Der vil således ikke blive
tale om, at en ansøger uforvaret risikerer at blive pålagt udgifter. Transport-
og Boligministeriet finder det samtidig rimeligt, at omkostninger, som et for-
søg påfører det offentlige til f.eks. anlægsmæssigt arbejde, afholdes af tilladel-
sesindehaveren.
Side 7/18
Holo bemærker, at der i lovforslaget ikke er fastsat grænser for størrelsen af
selvkørende enheder. Holo ønsker derfor oplyst, om lovforslaget tager højde for
hele spændet i markedet, og om der med lovforslaget kan gives tilladelse til
projekter med alle typer af selvkørende enheder uanset størrelse. Holo bemær-
ker i den forbindelse, at der efter Holos opfattelse ikke bør være en egentlig
grænse for størrelse og dimensioner for selvkørende enheder, men at det i ste-
det skal bero på en konkret vurdering.
Holo spørger herudover ind til kravet om, at der altid skal være en fysisk per-
son, som kan overtage kontrollen af en selvkørende enhed. Holo ønsker blandt
andet at få specificeret, hvad der menes med ”kunne tage styringen”, og i hvilke
tilfælde en fysisk person skal befinde sig i umiddelbar nærhed af enheden. Holo
bemærker yderligere, at det ikke fremgår af lovforslag, hvilke parametre, som
en godkendelse vil bero på.
For så vidt angår bemærkninger om vægt- og dimensioner for selvkørende
enheder skal Transport- og Boligministeriet henvise til punkt 2.1.2.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at der vil blive fastsat
nærmere bestemmelser om enhedernes tilladte vægt og dimensioner, som gør,
at enhederne kan anvendes uden fare og ulempe for fodgængere og andre
trafikanter på de områder, hvor enhederne færdes. Med lovforslaget lægges
der således op til en forsøgsordning for mindre selvkørende enheder, hvorfor
større selvkørende enheder, som har karakter af en lille bil, ikke vil kunne
køre under forsøgsordningen. De pågældende bestemmelser om vægt og di-
mensioner vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og i medfør af færdsels-
lovens § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1.
For så vidt angår den fysiske person skal Transport- og Boligministeriet hen-
vise til lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i §
92 m, stk. 5, hvoraf fremgår, at en fysisk person skal kunne overtage kontrol-
len med en selvkørende enheder, når det eksempelvis anvises af den selvkø-
rende enheds tekniske indretning, eller når den fysiske person vurderer, at
der er behov for at overtage kontrollen i en given situation. Som det også
fremgår af de specielle bemærkninger til den pågældende bestemmelse menes
der med kravet om, at en fysisk person skal kunne overtage kontrollen af en
enhed, at den fysiske person til enhver tid skal kunne overtage styringen af en
enhed og dermed kunne give kommandoer om enhedens færden med øjeblik-
kelig virkning. Det kan f.eks. tænkes at være en kommando og kørselsinstruk-
tion, om at en enhed skal standse, eller at den skal køre til højre eller venstre.
I forhold til, hvornår en fysisk person skal være i umiddelbar nærhed af enhe-
den, og hvornår en fysisk person kan varetage overvågningen og kontrollen
fra distancen, vil dette bero på det konkrete forsøg, forsøgets geografiske ud-
strækning og færdselsforholdene i forsøgsområdet. Det vil også spille ind, om
der er tale om en afprøvet teknologi, eller om et projekt er i sin spæde start.
Der vil også kunne forekomme tilfælde, hvor den fysiske person i opstartspe-
Side 8/18
rioden for et forsøg vil befinde sig i umiddelbar nærhed af enheden, mens det
efter en periode vurderes, eller i henhold til vilkår i en meddelt tilladelse frem-
går, at den fysiske person ikke længere behøver at være i umiddelbar nærhed
af den selvkørende enhed (ledsage enheden), men kan varetage funktionen
ved fjernovervågning.
Det kan i øvrigt oplyses, at som det fremgår af lovforslagets specielle be-
mærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 4, er det tanken, at
der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale til reglerne for forsøgsordnin-
gen, særligt i forhold til vejledning om ansøgningsmateriale ved en ansøgning
om tilladelse til forsøg med selvkørende enheder.
Forsikring & Pension støtter overordnet regeringens opfattelse af behovet for at
følge med den teknologiske udvikling, mens det også findes passende, at der
indledningsvist introduceres en forsøgsordning med begrænset anvendelse på
færdselslovens område med det formål at opnå erfaring til at kunne udvide
ordningen. Forsikring & Pension gør dog opmærksom på, at intentionen om at
lade loven træde i kraft den 1. januar 2021 vil medføre en stram tidsplan for
forsikringsselskaberne.
Forsikring & Pension tager bestemmelserne om ansvar og forsikring i lov-
forslaget til efterretning, men der gøres dog opmærksom på gældende praksis i
forhold til køretøjer, som anvendes som arbejdsredskab. Det oplyses, at en lov-
pligtig motoransvarsforsikring alene omfatter dækning af skader, som falder
under færdselsuheld i henhold til færdselsloven. Øvrige skader, som et motor-
køretøj kan forårsage, eksempelvis når dette er i brug som arbejdsredskab, fal-
der uden for motoransvarsforsikringen.
Forsikring & Pension foreslår, at der sker en drøftelse af ansvarssummerne,
som påtænkes fastsat. Da der vil blive fastsat regler om, at selvkørende enheder
skal betragtes som gående og som udgangspunkt følge færdselslovens regler for
gående, finder Forsikring & Pension, at det kan overvejes, om den fastsatte
ansvarssum for tingsskade er hensigtsmæssig. Forsikring & Pension finder dog
ansvarssummen for personskade passende.
Forsikring & Pension henleder opmærksomheden på, at når selvkørende enhe-
der ikke skal registreres i Køretøjsregisteret, vil DFIM ikke kunne pålægge
dagsgebyrer for manglende ansvarsforsikring i henhold til bekendtgørelse om
ansvarsforsikring for motorkøretøjer, da det alene vil være i forbindelse med en
skade, at DFIM vil blive gjort bekendt med, at der ikke er tegnet ansvarsforsik-
ring.
Afslutningsvis bemærker Forsikring & Pension, at organisationen og deres
medlemsselskaber gerne bidrager til evaluering af ordningen, men at det er
vigtigt, at eventuelle ønsker om adgang til data og erfaringer, som forsikrings-
selskaber måtte være i besiddelse af, fremsættes så tidligt i forløbet som muligt.
Side 9/18
Transport- og Boligministeriet er ikke enigt i, at den lovpligtige ansvarsfor-
sikring i henhold til færdselslovens regler alene skal dække skader, som et
motordrevet køretøj, herunder motorredskaber, forvolder ved færdselsuheld
eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brandstofanlæg i køretøjet.
Ifølge færdselslovens § 101, stk. 1, gælder der et objektivt erstatningsansvar
for sådanne skader. Bestemmelsen regulerer alene, i hvilke tilfælde erstat-
ningsansvaret hviler på objektivt grundlag. Hvis et motordrevet køretøj for-
volder skade på andre måder end ved færdselsuheld m.v., skal den ansvarlige
for køretøjet betale erstatning efter lovgivningens almindelige regler (det vil
sige som oftest et culpaansvar/uagtsomhedsansvar), jf. færdselslovens § 102.
Forsikringspligten i færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., omfatter enhver skade
forvoldt af motordrevne køretøjer. Den lovpligtige ansvarsforsikring skal
således over for skadelidte ikke kun dække erstatningsansvar, som støttes på
det objektive ansvar i § 101, stk. 1, men også erstatningsansvar, som hviler på
andet grundlag (f.eks. det almindelige culpaansvar/uagtsomhedsansvar), jf.
herved bl.a. Vestre Landsrets dom U 1990.681 V. Det følger ligeledes af be-
kendtgørelse nr. 1618 af 18. december 2018 om ansvarsforsikring for motor-
køretøjer m.v, at et forsikringsselskab skal tegne motoransvarsforsikringen
således, at ethvert forsikringsansvar i forhold til skadelidte påhviler selska-
bet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
For så vidt angår dækningssummen for tingsskade finder Transport- og Bo-
ligministeriet, at der skal tages udgangspunkt i færdselslovens gældende
dækningssummer, så længe der ikke er erfaring med kørsel med selvkørende
enheder i Danmark. Hvis det efter indhentelse af mere erfaring med de selv-
kørende enheder viser sig, at de gældende dækningssummer ikke passer med
omfanget af de skader, som selvkørende enheder giver anledning til i forbin-
delse med eventuelle færdselsuheld, vil ansvarssummerne kunne justeres ved
en efterfølgende ændring af færdselsloven.
For så vidt angår spørgsmål om dagsgebyrer er Transport- og Boligministe-
riet opmærksomt på, at det er vanskeligt for DFIM at pålægge dagsgebyrer
for manglende ansvarsforsikring, når selvkørende enheder ikke er registre-
ringspligtige. Transport- og Boligministeriet skal dog henvise til lovforsla-
gets specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, hvoraf fremgår, at det ved meddelel-
se af tilladelse til forsøg vil blive påset, at der foreligger fornøden forsikring
tegnet af tilladelsesindehaveren.
Med hensyn til data for evaluering af forsøgsordningen bemærker Transport-
og Boligministeriet, at Færdselsstyrelsen ved det forberedende arbejde med
evalueringen af forsøgsordningen naturligvis vil sikre sig, at det nødvendige
datagrundlag er til stede.
Datatilsynet bemærker, at det er uklart for Datatilsynet, om det er muligt at
følge fysiske personers færden. Der henvises til, at lovforslaget stiller krav om,
Side 10/18
at en fysisk person kan overtage kontrollen med en enhed, og at denne person
kan befinde sig enten i umiddelbar nærhed eller rækkevidde af enheden. Data-
tilsynet bemærker, at såfremt det er muligt at spore fysiske personers færden
og placering ved sporing af de selvkørende enheder, foretages der behandling af
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven. Datatilsynet henstiller derfor til, at det overvejes, om lovforslagets
bemærkninger bør forholde sig til dette.
Datatilsynet gør endvidere opmærksom på, at der kan være tale om behandling
af personoplysninger, selvom ansigter pixeleres. Dette vil eksempelvis være
tilfældet, hvis en person opfanges på kameraerne i enhederne, og denne person
har specifikke kendetegn, der gør, at den pågældende kan genkendes ud fra
andet end ansigtet. Det foreslås derfor, at det overvejes, om den automatiske
pixelering skal udvides til at dække personer i det hele.
Datatilsynet bemærker derudover, at en persons stemme i sig selv udgør en
personoplysning, og at hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler mellem
andre er forbudt efter straffelovens § 263.
Transport- og Boligministeriet forstår Datatilsynets høringssvar vedrørende
fysiske personers færden således, at der henvises til den fysiske person, som
skal kunne overtage kontrollen med en selvkørende enhed i de tilfælde, hvor
den fysiske person kontrollerer og styrer enheden i umiddelbar nærhed af
denne. Det vil sige, at den fysiske person følger med den selvkørende enhed
rundt. Transport- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse, at be-
mærkningerne i lovforslaget om den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 4,
og om at der i medfør af bestemmelsen kan fastsættes bestemmelser, om at
tilladelsesindehaveren til enhver tid skal være i besiddelse af oplysninger om,
hvem der er den fysiske person, og om denne persons placering, ikke indehol-
der krav om, at der skal være en tracking device på enhederne, således at der
kan redegøres for den præcise placering til enhver tid. Derimod angår lov-
forslagets specielle bemærkninger om den foreslåede bestemmelse i § 92 m,
stk. 4, at tilladelsesindehaveren til enhver tid skal kunne redegøre for, om den
fysiske person befinder sig i umiddelbar nærhed af enheden, eller om denne
fjernkontrollerer enheden og i givet fald fra hvilken adresse. Lovforslagets
bestemmelser, eller de regler der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau,
indebærer således ikke, at der skal foretages en decideret sporing af den fysi-
ske person.
Hvis en tilladelsesindehaver vælger at udstyre sin selvkørende enhed med et
sporingsredskab, kan det dog ikke udelukkes, at der i teorien ved sammenstil-
ling af en række oplysninger vil være muligt at kortlægge den fysiske persons
færden. Hvis dette er tilfældet, vil de persondataretlige regler naturligvis fin-
de anvendelse. Det fremgår også af punkt 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at eventuel behandling af andre typer af persondata, som
måtte ske som følge af brug af enhederne, f.eks. eventuelle lydoptagelse, vil
Side 11/18
kunne ske, hvis det er i overensstemmelse med reglerne i den persondataretli-
ge lovgivning.
For så vidt angår bemærkningerne om pixelering af personers ansigter, be-
mærker Transport- og Boligministeriet, at pixelering af hele personen (og
ikke blot ansigtet) er forbundet med teknologiske udfordringer, da hele perso-
ner kan være sværere at sløre, f.eks. hvis en person står med siden til. Endvi-
dere er det Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det som udgangs-
punkt vil være ganske sjældent, at sløring af en persons ansigt ikke vil være
tilstrækkeligt til at sløre den pågældendes identitet. På den baggrund er det
ministeriets opfattelse, at der ikke skal stilles krav om pixelering af hele per-
son, men at dette alene skal gælde ansigtet. Transport- og Boligministeriet
skal dog bemærke, at enhver håndtering af persondata er underlagt databe-
skyttelsesreglerne. I det tilfælde, hvor personer kan identificeres, skal regler-
ne i den persondataretlige lovgivning følges.
Transport- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret i
punkt 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hvis der i kraft af
enhedernes navigationssystemer undtagelsesvist skulle blive indsamlet og
behandlet personoplysninger (f.eks. hvis en person er umiddelbar identificer-
bar alene på grund af personens specifikke øvrige fysiske kendetegn) vil en
sådan behandling skulle ske i overensstemmelse med den persondataretlige
lovgivning.
Lorenz Technology ApS oplyser, at virksomheden arbejder med udvikling af
sikkerhedssystemer med brug af droner og kørende robotter. Lorenz Technolo-
gy ApS foreslår, at det bør være lovligt at montere et kamera på robotter til
brug for dataindsamling, som kører i områder, hvor der allerede anvendes
overvågningskameraer med lovmæssig skiltning, såsom hærens områder, luft-
havne, havne m.v. Kameraets funktion er friholdt fra robottens navigations-
funktioner.
Derudover foreslår Lorenz Technology ApS, at det skal være muligt at søge
dispensation fra pixeleringskravet, således at security udbydere, der i forvejen
har licens til at overvåge med kameraer, kan lave perimetersikring (meto-
de/barriere til at holde uvedkommende ude) med robotter. Det er nødvendigt
at kunne se, hvem der er gerningsmand. Ydermere foreslås det, at det skal være
muligt at søge om dispensation til at køre med robotter, uden at der er nogen til
at holde øje med robotten.
Transport- og Boligministeriet er af den opfattelse, at hvis selvkørende enhe-
der får mulighed for at filme og optage personer og nummerplader i det of-
fentlige rum, påvirker dette privatlivets fred. Transport- og Boligministeriet
har derfor i lovforslaget lagt op til, at der skal ske en pixelering under opta-
gelse, såfremt selvkørende enheder er udstyret med kameraer.
Side 12/18
Transport- og Boligministeriet er opmærksomt på, at krav om pixelering af
personers ansigter er en barriere, hvis selvkørende enheder tænkes anvendt
til vagtfunktioner. Det er dog Transport- og Boligministeriets opfattelse, at
kørsel med selvkørende enheder skal introduceres gradvist. Dette omfatter
både, hvor de selvkørende enheder kan få lov til at køre, og hvilke krav, som
der stilles til de selvkørende enheders mulighed for dataindsamling. Trans-
port- og Boligministeriet er opmærksomt på, at dette indledningsvist vil bety-
de begrænsninger for anvendelse af selvkørende enheder, men ministeriet
finder, at det er vigtigere, at introduktionen af denne nye type af køretøjer
sker gradvist og under behørigt hensyntagen til øvrige trafikantgruppers
oplevelse af tryghed. Transport- og Boligministeriet bemærker, at det er mi-
nisteriets opfattelse, at det af hensyn til privatlivets fred ikke bør være muligt
at dispensere fra kravet om pixelering under navigation, hvorfor der på be-
kendtgørelsesniveau vil blive fastsat krav om pixelering som beskrevet i lov-
forslaget.
For så vidt angår kravet om en fysisk person, som kan overtage kontrollen
med en enhed, finder Transport- og Boligministeriet denne betingelse helt
afgørende for færdselssikkerheden. Transport- og Boligministeriet vil derfor
ikke fravige fra denne betingelse. Afhængig af evaluering af forsøgsordningen
og færdselssikkerheden kan det på sigt overvejes, om der kan lempes på kra-
vet om en fysisk person til øjeblikkeligt at overtage kontrollen med en selvkø-
rende enhed.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering bemærker, at styrelsen med stor
interesse imødeser behandlingen af lovforslaget. Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering anbefaler, at der i tillæg til ordningen med ansøgning om god-
kendelse ved hvert forsøg, åbnes op for etablering af en eller flere testzoner i
Danmark, hvor der ikke skal ansøges om godkendelse forud for forsøg, eller
alternativt en anden godkendelsesprocedure. Der henvises til, at Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering har etableret en forsknings- og udviklingsplat-
form for nøjagtig positionering, TAPAS. Platformen kan bidrage til et sikkert
testmiljø for forsøg med selvkørende enheder. Styrelsen foreslår derfor, at lo-
ven åbner op for benyttelse af selvkørende enheder i bred forstand i en testzone
inden for testplatformens dækningsområde (Aarhus by), men på forskellige
vejtyper. Styrelsen er af den opfattelse, at teknologien er moden til forsøg i for-
skellige typer områder.
For så vidt angår krav om pixelering af ansigter og nummerplader bemærker
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, at det kan være vanskeligt at
leve op til i praksis, da det lyder til, at det for selvkørende enheder skal doku-
menteres en evne til at identificere elementer og derefter sløre dem, hvilket
kræver en stor processerkraft.
For så vidt angår muligheden for etablering af testzoner skal Transport- og
Boligministeriet henvise til punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
Side 13/18
ninger, hvoraf fremgår, at det efter Transport- og Boligministeriets opfattelse
er vigtigt, at der ved introduktionen af de selvkørende enheder tages behørigt
hensyn til færdselssikkerheden og øvrige trafikantgruppers oplevelse af tryg-
hed. Selvom teknologien eventuelt måtte være moden og veludviklet, er det
Transport- og Boligministeriets opfattelse, at introduktionen af selvkørende
enheder bør ske gradvist og ikke blandt en stor mængde færdsel eller mange
bløde trafikanter. Transport- og Boligministeriet finder derfor, at der alene
bør køres med selvkørende enheder efter tilladelse, således at der tages kon-
kret stilling til færdselssikkerheden forud for et forsøg.
Med den foreslåede forsøgsordning er det muligt efter en periode at vurdere,
om der eventuelt skal åbnes op for en mere omfattende brug af selvkørende
enheder, såsom kørsel med disse på områder med almindelig færdsel, når der
er tilstrækkelig erfaring med enhederne. Bemærkningerne giver derfor ikke
Transport- og Boligministeriet anledning til at ændre i lovforslaget.
For så vidt angår styrelsens bemærkninger vedrørende krav om pixelering og
udfordringer for de selvkørende enheder, skal Transport- og Boligministeriet
oplyse, at det er ministeriets vurdering, at de selvkørende enheder skal kunne
leve op til kravet, da det sikrer privatlivets fred. Der henvises i øvrigt til
Transport- og Boligministeriets bemærkninger til Lorenz Technology ApS’
høringssvar.
Capra Robotics ApS bemærker, at virksomheden ønsker, at dokumentation og
oplysninger indsendt til transportministeren til brug for tilsyn behandles for-
troligt af hensyn til konkurrenceevne.
Capra Robotics ApS bemærker endvidere, at ansøgere skal have mulighed for at
levere den ønskede dokumentation, som efterfølgende skal godkendes af asses-
soren, samt et prisoverslag for pris for sagsbehandling, når en ansøgning er
indsendt. Derudover bemærker Capra Robotics ApS, at man ønsker en specifi-
cering af, hvad der regnes for et afgrænset område i henhold til udtrykket ”be-
hørigt afgrænset fra motordrevet trafik” i lovforslagets bemærkninger. Det fo-
reslås, at man kan markere robotbaner, hvor kun robotter må køre, svarende til
fodgængerfelter. Afslutningsvis foreslår Capra Robotics ApS, at transportmini-
steren skal have en dispensationsbestemmelse over lovgivningen i tilfælde af
uforudsete scenarier.
Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at Færdselsstyrelsen, som forven-
tes at få delegeret beføjelserne til at udføre tilsyn, vil behandle dokumentation
m.v. fortroligt inden for rammerne af den tavshedspligt, som alle offentligt
ansatte er underlagt i medfør af forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at der ikke er krav om assessor i
den foreslåede forsøgsordning, og at der derfor ikke skal forelægges doku-
mentation for en assessor
Side 14/18
For så vidt angår anmodning om prisoverslag for gebyr ved behandlingen af
en ansøgning om tilladelse til forsøg med selvkørende enheder, vil en ansøger
kunne anmode om dette.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at udtrykket ”behørigt afgrænset
fra motordrevet trafik” er uddybet i lovforslagets specielle bemærkninger til
den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 1. Det fremgår heraf, at mulige om-
råder og strækninger eksempelvis kan være parkeringspladser, stisystemer
eller andre afgrænsede arealer på virksomheder eller offentlige institutioner,
byggepladser, havneområder og områder i lufthavne – såfremt der er en be-
grænset mængde af færdsel på sådanne områder.
Med hensyn til mulighed for dispensation fra lov skal Transport- og Boligmi-
nisteriet henlede opmærksomheden på, at transportministeren i medfør af
den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 7, kan fravige færd-
selslovens kapitel 2-5 og 10 og § 70 ved fastsættelse af bestemmelser i medfør
af de foreslåede § 92 m, stk. 4, og stk. 6. Lovforslaget indeholder således alle-
rede mulighed for at dispensere fra udvalgte regler i færdselsloven. Derud-
over skal Transport- og Boligministeriet oplyse, at der på bekendtgørelsesni-
veau i konkrete tilfælde vil kunne dispenseres fra eventuelle krav fastsat i en
bekendtgørelse, såfremt det vurderes at være færdselssikkerhedsmæssigt for-
svarligt og skønnes fornuftigt m.v.
Rådet for Sikker Trafik finder det positivt, at der etableres en forsøgsordning
for at indsamle erfaringer, og at forsøget skal evalueres. Rådet for Sikker Trafik
er endvidere positiv over for den afgrænsning af arealer, som kørsel vil være
tilladt på.
Rådet for Sikker Trafik bemærker dog, at de selvkørende enheder som ny kate-
gori skal indgå som et selvstændigt køretøj i den officielle ulykkesstatistik. Det
vil derfor være nødvendigt at forberede statistiksystemet til dette. Derudover
bemærker Rådet for Sikker Trafik, at der for så vidt angår evalueringen af for-
søget indarbejdes en mulighed for udvidelse af den fastsatte tidsperiode (tre år)
til f.eks. fem år eller mere, hvis der efter tre år ikke er tilstrækkeligt grundlag
for evaluering.
Transport- og Boligministeriet skal bemærke, at det er Vejdirektoratet, som
udarbejder den officielle ulykkesstatistik. Det vil derfor være op til Vejdirekto-
ratet at afgøre og vurdere, om der er behov for en selvstændig kategori i
ulykkesstatistikken. Transport- og Boligministeriet bemærker i øvrigt, at
Færdselsstyrelsen ved det forberedende arbejde med evalueringen af forsøgs-
ordningen naturligvis vil sikre sig, at det nødvendige datagrundlag er til ste-
de.
For så vidt angår evalueringsperiodens længde bemærker Transport- og Bo-
ligministeriet, at der ikke er tale om en begrænsning for, hvor længe forsøgs-
Side 15/18
ordningen kan eksistere. Hvis konklusionen af en evaluering efter tre år viser
sig at være, at der på dette tidspunkt ikke er tilstrækkeligt data til at foretage
en fornuftig evaluering, er der intet til hinder for, at der foretages en ny eva-
luering efter f.eks. fem år.
Forbrugerrådet Tænk finder det fornuftigt, at forsøgsordningen i første omgang
alene vil angå områder med begrænset omfang, og at ordningen ikke udvides
før en evaluering har fundet sted. I den forbindelse finder Forbrugerrådet
Tænk det vigtigt, at det allerede nu overvejes, hvilke punkter der skal evalueres
på og dermed systematisere dataindsamling, herunder indsamling af ulykkes-
data. Det bør endvidere sikres, at interessenter og eksperter involveres i evalue-
ringen.
Forbrugerrådet Tænk er enig i tilgangen med udstedelse af tilladelser, men
man finder det vigtigt, at den fysiske person, som skal overtage kontrollen med
enheden, skal være i besiddelse af en form for dokumenteret kompetence, her-
under kendskab til færdselsreglerne. Der henvises i den forbindelse til, at ha-
stigheden i nogle tilfælde kan være op til 15 km i timen, hvilket formodentlig vil
kunne forårsage skade på fodgængere ved kollision. Forbrugerrådet Tænk be-
mærker, at der skal være mulighed for at fratage den fysiske person såvel som
tilladelsesindehaveren retten til at føre enheden og til at have en tilladelse.
Derudover efterspørger Forbrugerrådet Tænk flere krav til selvkørende enhe-
der, herunder krav om ingen skarpe hjørner og ydre materialer bestående af
stødabsorberende effekt. Samtidig bemærkes det, at selvkørende enheder vil
være tiltrækkende for børn, hvorfor enheden f.eks. ikke bør være berøringsfar-
lig. Forbruger Tænk bemærker, at man har forstået, at enhederne vil være om-
fattet af maskindirektivet, men at man ikke er bekendt med, at der findes en
europæisk sikkerhedsstandard for den type produkter, hvilket ville være ønske-
ligt.
Det er i punkt 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om evaluering af
forsøgsordningen beskrevet, at evalueringen blandt andet skal fokusere på
indvirkningen af kørsel med selvkørende enheder på trafikbilledet, samspillet
med andre trafikanter og eventuelle uheld og hændelser. Derudover vil det
også være relevant at se på omfanget og udbredelsen af kørsel med selvkø-
rende enheder på de afgrænsede områder. Det fremgår endvidere af lov-
forslagets specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 n, stk.
2, at dokumentation og oplysninger indhentet til brug for tilsyn med et forsøg
ligeledes kan danne et godt grundlag for evaluering af forsøgsordningen.
Transport- og Boligministeriet bemærker i øvrigt, at Færdselsstyrelsen ved
det forberedende arbejde med evalueringen af forsøgsordningen naturligvis
vil sikre sig, at det nødvendige datagrundlag er til stede.
Side 16/18
For så vidt angår bemærkninger vedrørende kompetencer hos den fysiske
person henvises til Transport- og Boligministeriets svar til Rigspolitiet oven-
for.
Transport- og Boligministeriet skal bemærke, at det ikke vil være muligt at
fratage en fysisk person førerret til selvkørende enheder, da der ikke udstedes
førerret til enhederne. Dog vil en tilladelse som følge af almindelige forvalt-
ningsretlige principper kunne tilbagekaldes, hvis eksempelvis vilkårene i en
tilladelse ikke overholdes, eller hvis den selvkørende enhed anvendes til ulov-
lige formål, eller hvis forudsætningerne for forsøget ændrer sig. Dette er også
nærmere beskrevet i punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 2.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at selvkørende enheder er omfattet
af maskindirektivet, som blandt andet stiller krav til maskiners ydre udform-
ning og sikkerhed. Derudover vil der i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 92 m, stk. 4, i lovforslaget kunne fastsættes yderligere bestemmelser om
udformning, ligesom der vil kunne fastsættes vilkår herom i de enkelte tilla-
delser til forsøg, såfremt det konkret skønnes nødvendigt.
Conpleks Innovation ApS/Conpleks Robotech ApS og Agro Intelligence ApS
bemærker i et samlet høringssvar, at lovforslaget i væsentligt omfang imøde-
kommer virksomhedernes behov. Virksomhederne noterer sig dog, at der i lov-
forslaget er lagt vægt på, at selvkørende enheder er emissionsfrie og med elek-
trisk fremdrift. Det er virksomhedernes opfattelse, at anvendelse af selvkøren-
de enheder inden for præcisionslandbrug og naturpleje fremadrettet vil invol-
vere relativt energitunge opgaver, der kræver brug af traditionelt og hybridt
drivmiddel. Det bemærkes, at scenarier i landbruget, park og vej-segmentet
ikke tilgodeses, da man mener, at fokus mere er på logistik. Virksomhederne
foreslår, at landbrug og naturpleje indarbejdes i lovforslaget.
Indledningsvist skal Transport- og Boligministeriet bemærke, at det i dag er
muligt at teste og køre med selvkørende enheder på områder, hvor færdsels-
loven ikke finder anvendelse, som for eksempel på marker og lignende, hvor
der ikke er adgang til almindelig færdsel. Færdselsloven vil således ikke gælde
for en overvejende del af de marker, hvor test og kørsel med selvkørende
landbrugsmaskiner formodningsvist vil være aktuelt. Det betyder, at der alle-
rede i dag på sådanne områder vil kunne køres med og testes selvkørende
landbrugsmaskiner, uanset størrelse og valg af drivmiddel. Dette ændrer den
foreslåede forsøgsordning, der alene regulerer brugen af selvkørende enheder
på færdselslovens område, ikke på.
De Danske Bilimportører indleder med, at den nye forsøgsordning opfattes
som rettet mod etablering af forsøg med små selvkørende enheder, der eksem-
pelvis kan transportere varer og som fortrinsvist vil køre på fortove m.v. og
områder med begrænset færdsel. De Danske Bilimportører oplyser, at man ikke
Side 17/18
som sådan har bemærkninger til den foreslåede ordning, men det bemærkes, at
man bakker op om, at der etableres en særskilt ordning for små selvkørende
enheder, som kører med lav hastighed (under 6 km/t), såfremt dette anses for
nødvendigt i henhold til færdselsloven. De Danske Bilimportører finder det
fornuftigt, at de nærmere tekniske betingelser og krav til enhederne fastsættes
på bekendtgørelsesniveau.
Transport- og Boligministeriet skal gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke
medfører, at små selvkørende enheder kan køre på fortove på veje med al-
mindelig færdsel. Med lovforslaget åbnes der derimod op for, at selvkørende
enheder kan køre på områder med begrænset færdsel, og det vil derfor alene
være undtagelsesvist, at selvkørende enheder vil køre på almindelige fortov.
FDM bemærker, at man principielt støtter, at man fra lovgivers side vil under-
støtte udviklingen, men at det samtidigt også er vigtigt, at fascinationen over
nye teknologiske muligheder ikke tilsidesætter vigtige begreber som færdsels-
sikkerhed og trafikafvikling. FDM har derfor med tilfredshed noteret sig, at
tilladelse til kørsel med selvkørende enheder i første omgang alene gives til
områder med begrænset færdsel. Det påpeges blandt andet, at det er afgørende,
at enhederne ikke skaber forringelse af trafikudviklingen.
Transport- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne.
ITD oplyser, at ITD kan tilslutte sig lovforslagets formål og baggrund. ITD fin-
der det positivt, at lovforslaget skaber rammerne for forsøg til forskellige for-
mål, herunder ikke mindst levering af gods. Det bemærkes, at muligheden for
at teste selvkørende enheder på offentlig vej er en nødvendig forudsætning for
udvikling og introduktion af nye forretningsmodeller. ITD er enig i, at det er en
forudsætning, at forsøgene kan gennemføres trafiksikkerhedsmæssigt forsvar-
ligt, men at det også er afgørende, at de tekniske og økonomiske krav til ansøg-
ningen ikke går videre, end hvad formålet tilsiger. ITD opfordrer derfor til, at
transportministeren ved fastsættelse af de nærmere betingelser tilstræber at
lave en så fleksibel model som muligt. ITD henviser også til, at der ved fastsæt-
telsen ses på erfaringer fra udlandet, og at der en indledes en tæt dialog med
aktørerne på området. Konkret foreslås det, at der nedsættes en permanent
arbejdsgruppe.
Transport- og Boligministeriet har noteret sig ITD’s bemærkninger.
Dansk Erhverv bemærker med hensyn til det aktuelle lovforslag, at de er meget
positive overfor arbejdet for at fremme den danske udvikling af selvkørende
teknologi og enheder. Dansk Erhverv bemærker, at man har fokus på grøn last
mile levering i byer, og at de mindre selvkørende enheder spiller en vigtig rolle.
Dansk Erhverv bemærker, at forsøg bør støttes og gøres opnåelige, og at de
kommende regler ikke bør være for restriktive.
Side 18/18
Transport- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget vil understøtte, at
der kan køres med selvkørende enheder på områder og strækninger med be-
grænset færdsel på færdselslovens område. Transport- og Boligministeriet er
af den opfattelse, at lovforslaget repræsenterer en samlet afvejning mellem
krav og gennemførlighed og derfor ikke er for restriktivt.
Cyklistforbundet bemærker, at det er vigtigt, at sikkerheden og fremkommelig-
heden for cyklister ikke forringes i forbindelse med forsøg med selvkørende
enheder. Det bemærkes, at det bør tilstræbes, at samspillet mellem de selvkø-
rende enheder og fodgængere, cyklister og øvrige brugere af vejtraceet til en-
hver tid afbalanceres således, at alle parter har rimelig plads og færdselsfor-
hold.
Transport- og Boligministeriet er enig i, at færdselssikkerhed og fremkomme-
lighed er vigtigt. Transport- og Boligministeriet finder, at der med det fore-
slåede lovforslag er taget hensyn til færdselssikkerhed, fremkommelighed og
færdselsforhold, idet selvkørende enheder alene vil få lov til at køre på områ-
der og strækninger på færdselslovens område med begrænset færdsel. Der-
udover vil der alene blive meddelt tilladelse til forsøg med selvkørende enhe-
der efter en konkret vurdering af et ansøgt forsøg, herunder vurdering af det
ansøgte forsøgsområdes trafikmængde og sammensætning.


TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om registrering af
køretøjer (Forsøg med selvkørende enheder m.v.)
Til Transportudvalgets orientering fremsendes vedlagte høringsnotat og mod-
tagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov
om registrering af køretøjer (Forsøg med selvkørende enheder m.v.).
Lovforslaget fremsættes den 7. oktober 2020.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
7. oktober 2020
2018-6195
Transportudvalget 2020-21
L 37 Bilag 1
Offentligt


Transportudvalget 2020-21
L 37 Bilag 1
Offentligt
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk)
Fra: Mikael Sjöberg (MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk)
Titel: ændring af færdselsloven
Sendt: 22-09-2020 21:00:50
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Transport- og Boligministeriet har ved mail af 29. juni 20230 hørt Dommerforeningen om udkast til Forslag til lov om ændring af
færdselsloven (Forsøg med selvkørende enheder m.v.)
Forslaget har været behandlet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Lovforslaget lægger op til ændring af færdselsloven med henblik på at skabe rammerne for etablering af en forsøgsordning med
selvkørende (førerløse) enheder, så disse enheder efter tilladelse kan færdes på strækninger og områder, der i begrænset omfang
anvendes til almindelig færdsel, men som er er omfattet af færdselsloven. Det er tanken efter en periode med forsøgsordningen at
vurdere, om der kan åbnes op for en mere omfattende brug af selvkørende enheder.
Dommerforeningen vil koncentrere sine bemærkninger til forslagets bestemmelser om ansvar og forsikring.
Med hensyn til ansvar og forsikring er de selvkørende enheder motordrevne køretøjer og som sådan omfattet af færdselslovens
bestemmelser om objektivt erstatningsansvar og forsikringspligt. Forslaget indebærer, at det er tilladelsesindehaveren, der i
forsøgsperioden bærer det objektive erstatningsansvar og har forsikringspligten, jf. forslagets § 104, stk. 1 og 3 og § 106, stk. 2
Med hensyn til straf og førerretsfrakendelse i relation til selvkørende enheder ved overtrædelse af færdselslovens øvrige regler,
indeholder forslaget overvejelser om den strafferetlige ansvarsnorm ved disse enheder, herunder for tilladelsesindehaveren og den
fysiske person, der kan overtage kontrollen med enheden under kørslen.
Færdselslovens strafbestemmelser forudsætter, at det strafferetlige ansvarssubjekt er en fysisk person. Hvis en overtrædelse af
færdselsloven alene skyldes en selvkørende enheds tekniske indretning, vil der ikke være en person at drage til ansvar for
overtrædelsen.
Et sædvanligt føreransvar vil forekomme situationer, hvor den fysiske person rent faktisk har overtaget kontrollen med enheden.
Der er overvejelser om, hvad der bør gælde i situationer, hvor personen efter enhedens indretning bør eller skal overtage kontrollen
med enheden, men hvor personen ikke gør det og således ikke er fører af enheden, og hvor der sker overtrædelse af færdselslovens
øvrige regler.
For at skabe hensigtsmæssighed og sammenhæng med det øvrige ansvarssystem i færdselsloven, som baserer sig på en norm om
føreransvar, forslås i § 92 p, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om det
strafferetlige ansvarssubjekt for overtrædelse af færdselslovens regler og regler udstedt i medfør heraf, og at færdselslovens kap. 17
(om straf) kan fraviges. Det forudsættes, at der må gælde en uagtsomhedsnorm, for at føreren vil kunne pålægges strafansvar efter
færdselsloven, og det bemærkes, at der må tages hensyn til, at den fysiske person alene er passiv overvåger af kørslen indtil
”overtagelsessituationen”, hvorfor der ikke nødvendigvis kan stilles de samme krav til agtpågivenhed som ved det sædvanlige
føreransvar i færdselsloven.
Dommerforeningen bemærker, at forslagets § 92 p kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt man kan fastsætte regler om
strafferetlige ansvarssubjekter ved bekendtgørelse og ikke ved lov. Tankerne bag hjemlen i forslaget er kun kortfattet beskrevet i
bemærkningerne til lovudkastet. En beskrivelse i bekendtgørelsen om hvornår, man kan pålægge den fysiske person et føreransvar
for ikke at overtage kontrollen med enheden, hvor dette burde ske, synes at være en nyskabelse/udvidelse. I det omfang, man ikke
med hjemlen fastsætter regler om realisering af et gerningsindhold og straf, som jo skal fastsættes ved lov, er fremgangsmåden
muligvis i orden. Men der åbnes på den anden side op for en adgang til at fravige kap. 17 i færdselsloven, som netop handler om
straf.
I øvrigt giver forslaget ikke anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen skal beklage den sene besvarelse.
.
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49