Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ1383
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l13/20201_l13_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020) Erhvervsministeren (Simon Kollerup): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af revisorloven (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet) (Lovforslag nr. L 13) Formålet med lovforslaget er at skærpe kravene til revi- sor som offentlighedens tillidsrepræsentant og ændre regler- ne for revisoreksamen for statsautoriserede revisorer samt at gennemføre ændringer af revisorloven som følge af EU- Kommissionens kontrol af den danske gennemførelse af æn- dringer i revisordirektivet. Lovforslaget styrker tilliden til revisors rolle som offent- lighedens tillidsrepræsentant. Med lovforslaget begrænses således muligheden for at virke som godkendt revisor og dermed agere som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvis en person af skifteretten er eller har været pålagt konkurska- rantæne. Endvidere gives der med lovforslaget mulighed for mid- lertidigt at frakende revisor godkendelsen, mens en sag om frakendelse af en revisors godkendelse verserer i Revisor- nævnet. Samtidig sikres det med lovforslaget, at en revisor ikke uden videre stillingtagen fra domstolene kan fortsætte sit virke, selvom vedkommende er frakendt sin godkendelse af Revisornævnet. Retten skal således fremover i forbindelse med en prøvelse af nævnets frakendelse altid og inden 4 uger tage stilling til, om revisoren kan fortsætte sit virke som revisor, mens sagen verserer ved domstolene. De ændrede regler for revisoreksamen vil være med til at understøtte tilgangen til erhvervet samt at sikre, at offentlig- heden fortsat kan have tillid til, at revisors afgivelse af er- klæringer er udtryk for en høj kvalitet. Endeligt foreslås nogle ændringer foranlediget af EU- Kommissionens kontrol af gennemførelsen i 2016 af EU- reglerne på revisionsområdet (Direktiv 2014/56/EU om æn- dring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af års- regnskaber og konsoliderede regnskaber). Lovforslaget ud- vider således koncernrevisors pligt til at opbevare dokumen- tation for revision af koncernregnskabet, så det også omfat- ter revisionsarbejde udført af en tredjelandsrevisor for en modervirksomhed. Derudover foreslås det at indføre krav til valg af formand for revisionsudvalg i virksomheder af inte- resse for offentligheden. Endelig foreslås det at stille faglige krav til eksperter, som assisterer Erhvervsstyrelsen med ud- førelse af undersøgelser, samt krav til ledelsen af det offent- lige tilsyn med revisorbranchen, særligt til uafhængighed af revisorbranchen. Lovforslaget omfatter erhvervsrettet regulering med ikrafttræden den 1. januar 2021. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2020-21 CQ001383