Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CY662

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l15/20201_l15_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)
    Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
    (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for
    forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens
    terrorbestemmelser)
    (Lovforslag nr. L15)
    Børn har ret til omsorg og tryghed. Forældrene spiller en
    afgørende rolle for, at dette bliver virkelighed for det enkelte
    barn. Det fremgår derfor af forældreansvarsloven, at foræl-
    dremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og
    kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra
    barnets interesse og behov.
    Afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyn-
    dighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt skal træf-
    fes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hensynet til at be-
    skytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er blandt
    de elementer, der indgår i vurderingen af, hvad der er bedst
    for barnet, når det er relevant.
    Endvidere skal Familieretshuset og familieretten, når der
    træffes en afgørelse efter forældreansvarsloven, have fokus
    på, at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel og
    beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsæt-
    ter barnet for skade eller farer.
    Som supplement til bestemmelsen om barnets bedste in-
    deholder forældreansvarsloven en klar formodning for, at
    det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetin-
    get fængselsstraf for personfarlig kriminalitet af grovere ka-
    rakter såsom manddrab, seksualforbrydelser eller grov vold,
    ikke mod den anden forælders ønske har forældremyndig-
    hed over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller sam-
    vær eller anden kontakt med denne forælder.
    Der opstår uanset disse generelle principper for beskyttel-
    sen af barnet fra tid til anden tvivl om, hvorvidt en konkret
    afgørelse i en sag er truffet af hensyn til barnet eller af hen-
    syn til den pågældende forælder.
    Med henblik på i højere grad at sikre beskyttelsen af bar-
    net foreslås det med lovforslaget, at den allerede gældende
    formodningsregel i forældreansvarsloven udvides til også at
    omfatte en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at
    en forælder, der er dømt for overtrædelse af straffelovens
    terrorbestemmelser, ikke har forældremyndighed over bar-
    net, og at barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden
    kontakt med denne forælder.
    Med forslaget styrkes den allerede eksisterende beskyt-
    telse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at eta-
    blere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten
    mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbe-
    stemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder øn-
    sker det.
    Formodningen kan fraviges, hvis det på baggrund af en
    konkret og dybdegående vurdering findes at være det bedste
    for det enkelte barn. Forslaget sikrer således, at der i foræl-
    dreansvarssager ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets
    bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid sættes
    over andre hensyn, herunder over hensynet til en forælder,
    der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne.
    Forslaget indgår i de initiativer, der skal sikre, at børn i
    Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer, som rege-
    ringen præsenterede den 16. januar 2020.
    Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L
    162, der blev fremsat den 31. marts 2020.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2020-21
    Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2019-8206
    CY000662