Fremsat den 7. oktober 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Fremsat den 7. oktober 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om ændring af revisorloven1)
(Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse
af dele af revisordirektivet)
§ 1
I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 20.
november 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 1716 af 27.
december 2018, § 4 i lov nr. 642 af 19. maj 2020 og § 1 i
lov nr. 643 af 19. maj 2020, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften før § 3 udgår: »og registreret revisor«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de se-
neste 2 år har været pålagt konkurskarantæne,«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 5,« til:
»stk. 1, nr. 6,«.
4. I § 3, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1, nr. 7,«.
5. I § 6, stk. 3, 1. pkt., og § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 3, stk.
1, nr. 1-3 og 6,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 og 7,«.
6. I § 7, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 6,« til: »§ 3,
stk. 1, nr. 1-3 eller 7,«.
7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 6,« til: »§ 3,
stk. 1, nr. 7,«.
8. I § 8 a, stk. 3, ændres »§ 32, stk. 2, nr. 2-4,« til: »§ 32,
stk. 3, nr. 2-4,«.
9. Efter § 8 a indsættes før overskriften før § 9:
»Konkurskarantæne efter konkursloven
§ 8 b. En revisor, der er pålagt konkurskarantæne efter
konkursloven, må ikke afgive påtegninger og erklæringer ef-
ter denne lovs § 1, stk. 2, i 5 år efter at være pålagt konkurs-
karantæne.«
10. I § 17, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 5,« til: »§ 3,
stk. 1, nr. 6,«.
11. § 23, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Er revisionsarbejde af betydning for revisionen af kon-
cernregnskabet udført af en eller flere revisorer eller revi-
sionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et
EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale
med, skal revisoren eller revisionsvirksomheden opbevare et
eksemplar af dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for
det udførte arbejde.«
12. I § 31, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktum-
mer:
»Udvalgets formand vælges af udvalgets medlemmer, af
bestyrelsen, af tilsynsrådet eller årligt på virksomhedens ge-
neralforsamling. Ved stemmelighed afgøres valget ved lod-
trækning.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ledelsen af tilsynet skal have viden inden for de
områder, der er relevante for lovpligtig revision, og må ikke
under sit virke eller i løbet af de seneste tre år
1) udføre eller have udført lovpligtig revision,
2) have eller have haft stemmerettigheder i en revisions-
virksomhed,
1) Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2006/43/EF.
Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2020-21
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2020-3697
CQ001382
3) være eller have været medlem af en revisionsvirksom-
heds bestyrelse, ledelse eller tilsynsorgan, eller
4) være eller have været partner, ansat eller på anden må-
de have eller have haft indgået en kontrakt med en revi-
sionsvirksomhed.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
14. I § 32, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og »efter stk. 2« ændres til: »efter
stk. 3«.
15. I § 32, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
16. I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 2, nr. 3-5 og
stk. 3« til: »Stk. 3, nr. 3-5 og stk. 4«.
17. I § 32, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«, og i 2. pkt. ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
18. I § 32 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 32, stk. 2 og 3« til: »§
32, stk. 3 og 4«, og i 3. pkt. ændres »§ 32, stk. 6« til: »§ 32,
stk. 7«.
19. I § 32 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »9 andre medlemmer« til:
»10 andre medlemmer«, og »3 medlemmer« ændres til: »4
medlemmer«.
20. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 3,
stk. 1, nr. 5,«.
21. I § 33, stk. 2, ændres »herunder regler om« til: »herun-
der indholdet og«, og efter »bedømmelse,« indsættes: »be-
handling af eksamensklager, foranstaltninger ved eksamens-
snyd,«.
22. I § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 32, stk. 2, nr. 5« til: »§
32, stk. 3, nr. 5«.
23. I § 37, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»En ekspert, der udpeges til at gennemføre en undersøgel-
se for Erhvervsstyrelsen, skal opfylde kravene i § 35, stk. 3
og 4, og der må ikke foreligge interessekonflikter mellem
eksperten og den revisor eller revisionsvirksomhed, som un-
dersøgelsen vedrører.«
24. I § 43, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 44, stk. 4 og 6,« til: »§
44, stk. 4-6,«, og i 5. pkt. indsættes efter »om frakendelse,«:
»herunder midlertidig frakendelse,«.
25. § 44, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Revisornævnet kan under nævnets behandling af
en sag efter stk. 4 midlertidigt frakende en revisor godken-
delsen, hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistan-
ke om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt,
og hvis der er overhængende fare for, at revisoren under sa-
gens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde si-
ne pligter som revisor. Nævnets afgørelse om midlertidig
frakendelse varer, indtil nævnets afgørelse i sagen efter stk.
4 er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør
af § 52 a.«
26. § 44, stk. 7 og 8, ophæves.
Stk. 9-11 bliver herefter stk. 7-9.
27. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 32, stk. 6« til: »§ 32,
stk. 7«.
28. Efter § 44 b indsættes:
»§ 44 c. Revisornævnet kan ved behandlingen af sager la-
de afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det
sted, hvor parten eller vidnet bor.
Stk. 2. Formanden for Revisornævnet kan ved behandlin-
gen af større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig
til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet. Er
en sag indbragt af en offentlig myndighed, afholdes udgiften
til den sagkyndige af den pågældende myndighed.«
29. I § 45, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 44, stk. 11« til: »§ 44,
stk. 9«.
30. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Er-
hvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at forvalt-
ningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltnings-
retlige officialprincip fraviges.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
31. I § 47 c, stk. 4, ændres »§ 52 a« til: »§ 52 b«.
32. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.«
33. § 52, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter §
44, stk. 3, 4 og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, har opsætten-
de virkning. Retten bestemmer på et forberedende retsmøde
på sagsøgerens anmodning ved kendelse, om sagsanlægget
har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten.
Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende
virkning. Det forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger
efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, om an-
ke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stad-
fæster Revisornævnets afgørelse.«
34. § 52, stk. 7 og 8, ophæves.
35. § 52 a affattes således:
»§ 52 a. En revisor kan forlange en afgørelse efter § 44,
stk. 5, indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve el-
ler ændre afgørelsen.
Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for
Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Nævnenes Hus anlægger herefter uden
ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes former mod
revisoren. Retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sa-
gens anlæg.
2
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende
virkning, medmindre retten undtagelsesvist beslutter dette.
Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende
virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornæv-
nets afgørelse.«
36. Efter § 52 a indsættes i kapitel 10:
»§ 52 b. Indbringelse af Revisornævnets kendelser for
domstolene skal ske, senest 4 uger efter at kendelsen er
meddelt den pågældende. Retten kan undtagelsesvis tillade,
at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning
herom indgives, inden 6 måneder efter at kendelsen er med-
delt den pågældende. Meddeles tilladelse efter 2. pkt., skal
sag dog være anlagt inden 4 uger efter tilladelsens meddelel-
se.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kendelser
vedrørende forbud eller frakendelse efter § 44, stk. 3-5 eller
stk. 6, 4. pkt., eller § 44 b, stk. 2.«
37. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 5,«: »§ 8 b,«, og
efter »§ 11, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,« indsættes: »§ 13, stk. 3
og 4,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 1, nr. 2, har ikke virkning for personer, der før
lovens ikrafttræden har deltaget i mindst et af modulerne
ved eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksa-
men), jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1045 af 30.
juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer.
Stk. 3. § 1, nr. 9, har virkning for personer, der efter lo-
vens ikrafttræden pålægges konkurskarantæne efter kon-
kurslovens § 157, stk. 1.
Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning fra en virksomheds første
ordinære generalforsamling efter den 1. januar 2021.
Stk. 5. § 1, nr. 25, finder ikke anvendelse på afgørelser fra
Revisornævnet, der vedrører forhold begået forud for lovens
ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af revisoreksamen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Betydningen af en pålagt konkurskarantæne for godkendelse som statsautoriseret revisor
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Revisornævnets mulighed for midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse under nævnsbehandlingen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Opsættende virkning ved indbringelse af Revisornævnets afgørelser om forbud og ubetinget frakendelse for
domstolene
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Ændring af Revisorrådets sammensætning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Koncernrevisors ansvar for opbevaring af dokumentation
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Valg af formand for revisionsudvalget
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Ledelsen af det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
2.9. Faglige krav til eksperter
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.9.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesretten
4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
7. De miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema.
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne for reviso-
reksamen for statsautoriserede revisorer og skærpe kravene
til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant samt at
gennemføre ændringer af revisorloven som følge af EU-
Kommissionens kontrol af den danske gennemførelse af æn-
dringer i revisordirektivet.
4
Det foreslås bl.a. at ændre reglerne for revisoreksamen for
statsautoriserede revisorer. Som offentlighedens tillidsre-
præsentant har revisor helt særlige opgaver og skal besidde
helt særlige kompetencer på et højt fagligt niveau. De nye
regler om revisoreksamen vil være med til at understøtte til-
gang til erhvervet samt sikre, at offentligheden fortsat kan
have tillid til, at revisorers afgivelse af erklæringer er udtryk
for en høj kvalitet. Den nuværende revisoreksamensform har
eksisteret siden 2014, og revisoreksamen blev på daværende
tidspunkt ændret med det formål at øge beståelsesprocenten,
sikre en tilgang af statsautoriserede revisorer til branchen og
samtidig bevare et højt fagligt niveau hos statsautoriserede
revisorer i deres egenskab af offentlighedens tillidsrepræ-
sentant. Revisorbranchen har i dag fortsat et ønske om, at
der uddannes flere godkendte revisorer, samt at kandidater-
ne kommer hurtigere igennem revisoreksamen, da branchen
fortsat har vanskeligheder ved at tiltrække studerende og
selv har peget på, at en af årsagerne kunne være eksamens-
formen med lave beståelsesprocenter. Lovforslaget ændrer
eksamensformen, og ændringen forventes at bidrage til at få
flere til at bestå revisoruddannelsen uden at gå på kompro-
mis med det faglige niveau. Forslaget følger Eksamensud-
valgets anbefalinger fra rapporten »Forslag til en ny Revisor-
eksamen« fra januar 2020.
Eksamensudvalgets rapport viser, at den samlede effekt af
omlægningen af eksamensordningen i 2014 ikke har ført til
en øget beståelsesprocent ved revisoreksamen, eller at flere
studerende tiltrækkes revisoruddannelsen og herved sikrer
tilgangen af statsautoriserede revisorer til branchen. Den øn-
skede effekt af omlægningen af revisoreksamen er således
ikke opnået. På denne baggrund foreslås reglerne for revisor-
eksamen tilpasset med lovforslaget, så reglerne bliver mere
fleksible, hvilket antages at kunne medvirke til at skabe
rammerne for en større tilgang til branchen.
Med lovforslaget begrænses endvidere muligheden for at
virke som godkendt revisor og dermed agere som offentlig-
hedens tillidsrepræsentant, hvis en person er eller har været
pålagt konkurskarantæne af skifteretten. Det er efter revisor-
loven bl.a. en betingelse for at blive godkendt som statsauto-
riseret revisor, at den pågældende ikke er under rekonstruk-
tionsbehandling eller konkurs. Derimod er konkurskarantæ-
ne ikke i dag en hindring for godkendelse. Det vil ændres
med lovforslaget, idet det vurderes, at en person, der er på-
lagt konkurskarantæne, ikke er egnet til at fungere som of-
fentlighedens tillidsrepræsentant. Vurderingen bunder i, at
konkurskarantæne anvendes i tilfælde, hvor en person på
grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er anset for ueg-
net til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Det
foreslås derfor, at en godkendt revisor i tilfælde af en kon-
kurskarantæne begrænses i sin erhvervsudøvelse som offent-
lighedens tillidsrepræsentant, medens en person, der er på-
lagt konkurskarantæne, i en årrække vil være afskåret fra at
blive godkendt revisor.
Endvidere gives der med lovforslaget mulighed for mid-
lertidigt at frakende revisor godkendelsen, mens en sag om
frakendelse af godkendelsen verserer i Revisornævnet.
Samtidig sikres det med lovforslaget, at domstolene fremo-
ver inden 4 uger skal tage stilling til, om revisoren kan fort-
sætte sit virke som revisor, mens sagen verserer ved domsto-
lene, selvom vedkommende er frakendt sin godkendelse af
Revisornævnet.
Derudover foreslås en række ændringer, der er foranledi-
get af EU-Kommissionens kontrol af medlemsstaternes gen-
nemførelse af EU-reglerne på revisionsområdet fra 2014
(Direktiv 2014/56/EU om ændring af direktiv 2006/43/EF
om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber). Det foreslås, at koncernrevisors dokumentation
for revision af koncernregnskabet udvides, så det også om-
fatter revisionsarbejde udført af en tredjelandsrevisor for en
modervirksomhed. Derudover foreslås det at indføre krav til
valg af formand for revisionsudvalg i virksomheder af inte-
resse for offentligheden, dvs. børsnoterede og finansielle
virksomheder. Endelig foreslås det at stille faglige krav til
eksperter, som assisterer Erhvervsstyrelsen med udførelse af
undersøgelser, samt krav til ledelsen af det offentlige tilsyn
med revisorbranchen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af revisoreksamen
2.1.1. Gældende ret
For at opnå godkendelse som statsautoriseret revisor er en
af betingelserne efter revisorlovens § 3, stk. 1, nr. 4, at på-
gældende består en særlig eksamen.
Efter lovens § 33 fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om
betingelserne for at indstille sig til eksamen for statsautori-
serede revisorer, herunder regler om bl.a. kravene til eksa-
men, dens afholdelse mv.
Den gældende struktur og eksamensform for revisoreksa-
men har baggrund i lov nr. 617 af 12. juni 2013 om ændring
af revisorloven m.v. Ændringen skete på grundlag af rappor-
terne »Modernisering af revisoruddannelsen« fra juni 2011
og »Den fremtidige revisoruddannelse« fra juli 2012 afgivet
af den daværende Revisorkommission.
De nærmere regler for eksamen for statsautoriserede revi-
sorer (revisoreksamen) er fastsat i bekendtgørelse nr. 1045
af 30. juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1315 af 22. november
2018. Revisoreksamen består herefter af tre skriftlige modu-
ler og en mundtlig prøve. De tre moduler skal bestås enkelt-
vis, og den mundtlige prøve kan først aflægges efter, at de
skriftlige moduler er bestået. Eksamenskandidater har tre
eksamensforsøg til hver af de skriftlige moduler og tre eksa-
mensforsøg til den mundtlige prøve. Eksamenens indhold er
fastlagt ved bekendtgørelsen, mens der ikke er lovhjemmel
til at sanktionere eksamenssnyd.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lov-
pligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnska-
ber (8. selskabsdirektiv) opstiller i art. 6-12, rammerne for at
blive godkendt revisor. Direktivet fastsætter, at uddannelsen
skal indeholde en teoretisk uddannelse, og angiver kravene
5
til den praktiske uddannelse, niveauet for den teoretiske ud-
dannelse og dennes indhold.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Revisoreksamen blev senest ændret i 2014 med det formål
at tiltrække flere studerende til revisoreksamen og sikre, at
flere studerende bestod eksamen.
Erhvervsstyrelsen anmodede i marts 2019 Eksamensud-
valget, der er et udvalg under Revisorrådet, om en evalue-
ring af revisoreksamen. Revisorrådet, der er nedsat i medfør
af lovens § 32 a og rådgiver styrelsen om generelle forhold i
revisorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet med revi-
sorer og revisionsvirksomheder, bistår styrelsen i forhold til
reglerne om eksamen for statsautoriserede revisorer m.v.
Denne del af rådets opgaver varetages af Eksamensudvalget.
Eksamensudvalget blev bl.a. anmodet om at evaluere, om
ændringen af revisoreksamen i 2014 havde levet op til hen-
sigten om at tiltrække flere studerende til revisoreksamen
samt om, at flere studerende bestod eksamen. Afhængigt af
evalueringen blev udvalget anmodet om at komme med for-
slag til ændring af reglerne for revisoreksamen, herunder til-
rettelæggelsen af den skriftlige revisoreksamen i opdelte
moduler, eksamens indhold og varighed. Eksamensudval-
gets evaluering viste, at den samlede effekt af omlægningen
af eksamensordningen i 2014 ikke har ført til en øget bestå-
elsesprocent ved revisoreksamen, eller at flere studerende
tiltrækkes revisoruddannelsen.
Eksamensudvalget har på den baggrund i rapporten »For-
slag til en ny Revisoreksamen« fra januar 2020 foreslået en
række ændringer af de nuværende regler for revisoreksa-
men, så flere af de, der påbegynder revisoruddannelsen, be-
står revisoreksamen, og at de, der godkendes som statsauto-
riseret revisor, har en lavere alder. Det foreslås bl.a. at ænd-
re den skriftlige revisoreksamen fra tre særskilte moduler til
én prøve af to dages varighed, og at den skriftlige eksamen
skal fokusere på revisors afgivelse af erklæringer.
Erhvervsministeriet finder, at der på baggrund af rappor-
ten og med henblik på at sikre en øget tilgang til revisor-
branchen bør ske en ændring i uddannelsen til statsautorise-
ret revisor, men således at det høje faglige niveau for stats-
autoriserede revisorer fortsat sikres gennem de krav, som
kræves opfyldt for at bestå revisoreksamen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af Eksamensudvalgets rapport »Forslag til en
ny Revisoreksamen« fra januar 2020 foreslås det at ændre
revisoreksamen, så denne fremover kommer til at bestå af én
skriftlig prøve, som skal aflægges før den mundtlige prøve.
Den skriftlige prøve vil kunne afholdes som en kombina-
tion af forskellige former for spørgsmål, f.eks. af både
spørgsmål med lange svar, spørgsmål med korte svar, mul-
tiple choice samt beregninger. Der vil være et ubegrænset
antal eksamensforsøg for eksamenskandidater.
Den mundtlige prøve vil blive bibeholdt, og der vil være
et ubegrænset antal eksamensforsøg for eksamenskandida-
ter, dog således at den mundtlige prøve skal være bestået in-
den for syv år efter, at den skriftlige prøve er bestået.
Det faglige indhold af prøverne - fastsat i eksamensbe-
kendtgørelsen - ved såvel den skriftlige prøve som den
mundtlige prøve vil fokusere på revision og anden erklæ-
ringsafgivelse, mens andre fagområder, f.eks. selskabsret,
skatteret, og erhvervsret vil skulle indgå i det omfang, det
har betydning for revision eller anden erklæringsafgivelse.
Samlet set bliver reglerne for revisoreksamen mere fleksi-
ble, hvilket antages at kunne medvirke til at skabe rammerne
for en større tilgang til branchen.
De nærmere regler for revisoreksamen, herunder indhol-
det af revisoreksamen, vil som hidtil i henhold til en bemyn-
digelse til Erhvervsstyrelsen blive fastsat i en bekendtgørel-
se, der samtidig vil indeholde overgangsregler, der i videst
muligt omfang vil sikre, at kandidaterne under det nuværen-
de eksamensforløb ikke stilles ringere, eller at kandidaterne
sinkes i eksamensforløbet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21, og be-
mærkningerne hertil.
2.2 Betydningen af en pålagt konkurskarantæne for
godkendelse som statsautoriseret revisor
2.2.1. Gældende ret
Betingelserne for at blive godkendt som statsautoriseret
revisor er fastsat i revisorlovens § 3.
Det er bl.a. en betingelse, at pågældende er myndig, ikke
er under værgemål, samværgemål, rekonstruktionsbehand-
ling eller konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.
Godkendelsen som statsautoriseret revisor bortfalder efter
lovens § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3,
ikke længere er opfyldt.
Efter konkurslovens § 157, stk. 1, kan skifteretten pålæg-
ge en person, der har deltaget i ledelsen af den konkursramte
virksomhed, konkurskarantæne, hvis det må antages, at på-
gældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er
uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Konkurskarantæne pålægges som hovedregel for en periode
af tre år.
Virkningen af en konkurskarantæne er, at den pågældende
ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at
hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forplig-
telser.
En revisor, der er godkendt efter revisorloven, er efter §
16, stk. 1, 1, pkt., offentlighedens tillidsrepræsentant ved ud-
førelse af opgaver efter § 1, stk. 2, dvs. påtegning på regn-
skaber m.v.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Da pålæg af konkurskarantæne anvendes, hvor en person
på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er anset for
uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed,
finder Erhvervsministeriet, at en person, der er pålagt kon-
kurskarantæne, ikke er egnet til at blive godkendt som stats-
6
autoriseret revisor og være offentlighedens tillidsrepræsen-
tant, jf. revisorlovens § 16, stk. 1, 1, pkt.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at betingelserne for at
blive statsautoriseret revisor bør suppleres med et krav om,
at pågældende ikke kan være under konkurskarantæne, lige-
som der er behov for at fastsætte regler om betydningen af
en pålagt konkurskarantæne for en allerede godkendt revi-
sor.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre betingelserne for at opnå godkendel-
se som statsautoriseret revisor. Det foreslås, at en person,
der er eller inden for de seneste 2 år har været pålagt kon-
kurskarantæne, vil være afskåret fra at blive godkendt som
statsautoriseret revisor og dermed optræde som offentlighe-
dens tillidsrepræsentant.
For en allerede godkendt revisor foreslås det, at den på-
gældende i en periode på 5 år efter at være pålagt konkurs-
karantæne ikke må afgive erklæringer efter revisorlovens §
1, stk. 2, dvs. påtegning på regnskaber m.v., hvor revisor op-
træder som offentlighedens tillidsrepræsentant.
En konkurskarantæne pålægges som hovedregel for en pe-
riode af 3 år. Baggrunden for forslaget om at udstrække
virkningen af en konkurskarantæne, så en revisor ikke i 5 år
efter pålagt konkurskarantæne vil kunne afgive erklæringer
efter revisorlovens § 1, stk. 2, er, at revisor i denne situation
optræder som offentlighedens tillidsrepræsentant. Betydnin-
gen af en pålagt konkurskarantæne foreslås derfor udstrakt
til at omfatte et tidsrum på 2 år efter ophøret af en konkurs-
karantæne.
For en allerede godkendt revisor medfører forslaget, at
den pågældende således bevarer sin godkendelse som revi-
sor og kan afgive erklæringer efter lovens § 1, stk. 3, dvs.
erklæringer uden sikkerhed, f.eks. assistance med opstilling
af regnskaber og aftalte arbejdshandlinger. Revisor optræder
ikke som offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivelse af
sådanne erklæringer.
Revisornævnet kan efter § 44, stk. 4, 2. pkt., frakende en
revisor godkendelsen, hvis revisors omdømme er blevet så
alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at
revisor ikke kan varetage opgaven som offentlighedens til-
lidsrepræsentant på forsvarlig måde.
Skifterettens kendelse om pålæg af konkurskarantæne vil
ikke i sig selv give grundlag for i medfør af § 44, stk. 4, 2.
pkt., at indbringe revisoren for Revisornævnet med påstand
om frakendelse af revisors godkendelse. Indbringelse af en
sag om frakendelse i medfør af bestemmelsen vil bero på en
vurdering af de konkrete omstændigheder, der har medført
pålæg af konkurskarantæne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 9,
og bemærkningerne hertil.
2.3. Revisornævnets mulighed for midlertidig frakendelse af
en revisors godkendelse under nævnsbehandlingen
2.3.1. Gældende ret
Det følger af revisorlovens § 44, stk. 3, at Revisornævnet
kan frakende en revisor godkendelsen som revisor i et tids-
rum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre, hvis revisoren
har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget overtrædelse
af sine pligter som revisor, og de udviste forhold giver
grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil
udøve virksomheden på forsvarlig måde.
Revisornævnet har ikke efter gældende ret adgang til at
træffe afgørelse om midlertidig frakendelse under nævnsbe-
handlingen i en sag, hvor der er nedlagt påstand om fraken-
delse.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Der kan opstå situationer, hvor det ikke er hensigtsmæs-
sigt at skulle afvente Revisornævnets behandling af en sag
om frakendelse af en revisors godkendelse som revisor. Det-
te kan være tilfældet, hvor der er overhængende fare for, at
den revisor, der er indbragt for nævnet, begår flere overtræ-
delser af de pligter, stillingen som revisor medfører, eller af
de regler, der regulerer hvervet som revisor.
Et eksempel kunne være, hvor en revisor tidligere af Revi-
sornævnet er blevet ikendt sanktioner for grove overtrædel-
ser af revisorlovgivningen, f.eks. uafhængighedsreglerne i
lovens § 24. Ved den aktuelle sag er revisoren igen indbragt
for overtrædelse af uafhængighedsreglerne, og der er ned-
lagt påstand om ubetinget frakendelse af godkendelsen som
revisor. Efter at sagen er rejst overfor revisoren eller efter
indbringelsen for Revisornævnet, kan der forekomme ek-
sempler på, at revisoren i nye tilfælde har tilsidesat uafhæn-
gighedsreglerne. Nævnet vil her kunne træffe afgørelse om,
at revisoren frakendes sin godkendelse under nævnets be-
handling af hovedsagen om ubetinget frakendelse for at for-
hindre revisoren i at fortsætte med at afgive erklæringer,
hvor denne ikke opfylder uafhængighedsbetingelserne.
På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at der for
revisorer bør indføres en ordning, der svarer til den ordning,
der er gældende for advokater, og hvorefter Advokatnævnet
midlertidigt kan frakende en advokat beskikkelsen under
nævnets behandling af en sag om frakendelse af advokatbe-
skikkelse, jf. reglerne i retsplejelovens kapitel 15 b. I samme
forbindelse vil der kunne være behov for at fravige sådanne
forvaltningsretlige regler og principper, der er til hinder for,
at sagen kan fremmes med den fornødne hurtighed.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Revisornævnet får mulighed for midlerti-
digt at frakende en revisor godkendelsen under en sag, hvor
revisor er indbragt for nævnet med påstand om frakendelse
af godkendelsen.
En sådan midlertidig frakendelse vil kunne anvendes i til-
fælde, hvor der vurderes at være overhængende risiko for, at
den revisor, der er indbragt for nævnet, begår flere overtræ-
7
delser af de pligter, stillingen som revisor medfører, eller af
de regler, der regulerer hvervet som revisor.
Det foreslås, at en revisor kan forlange afgørelsen om
midlertidig frakendelse indbragt for retten inden for 14 dage
fra, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodning
om sagsanlæg skal – som med afgørelser om ubetinget fra-
kendelse – fremsættes over for Nævnenes Hus, der herefter
anlægger sagen i den borgerlige retsplejes former, jf. herved
den foreslåede § 52 a.
Det foreslås, at anmodning om sagsanlæg i sager om mid-
lertidig frakendelse som klart udgangspunkt ikke tillægges
opsættende virkning, da dette ville underminere formålet
med den midlertidige frakendelse, der netop kun foreslås an-
vendt, når der er en overhængende fare for overtrædelse af
pligterne som revisor. Det foreslås dog, at retten undtagel-
sesvist kan tillægge sagsanlægget opsættende virkning. Det
forstås hermed, at denne mulighed kun anvendes helt undta-
gelsesvist, f.eks. hvor der er fremkommet nye oplysninger
efter Revisornævnets afgørelse om midlertidig frakendelse,
der klart indikerer, at nævnets afgørelse herom er forkert.
Det foreslås i forlængelse heraf, at Nævnenes Hus skal an-
lægge sagen uden ugrundet ophold, da afgørelsen om mid-
lertidig frakendelse fra Revisornævnet er af meget indgri-
bende karakter, og der derfor skal tilsigtes en så kort sagsbe-
handlingstid som muligt.
Det foreslås endvidere, at domstolene skal træffe afgørelse
om opsættende virkning inden for fire uger efter, at sagen er
anlagt. Dette har ligeledes til formål at sikre en hurtig be-
handling af sagen.
Hvis Revisornævnet i en sag træffer afgørelse om, at en
revisor ubetinget skal frakendes sin godkendelse, vil dette
først have virkning, når afgørelsen er endelig. Hvis reviso-
ren ikke inden for 4 uger anmoder Nævnenes Hus om, at
sagen indbringes for retten i medfør af revisorlovens § 52,
stk. 5, er Revisornævnets afgørelse om ubetinget frakendel-
se endelig ved udløbet af denne 4-ugersfrist. Dette betyder,
at revisoren i denne periode fortsat kan virke som revisor,
medmindre revisoren under sagens behandling ved nævnet
midlertidigt er frakendt sin godkendelse, jf. nedenfor.
I et tilfælde, hvor Revisornævnet har truffet afgørelse om,
at den pågældende midlertidigt skal frakendes sin godken-
delse under nævnets behandling, vil denne midlertidige fra-
kendelse have virkning, indtil Revisornævnets afgørelse i
hovedsagen vedrørende spørgsmålet om ubetinget fraken-
delse er endelig, hvilket – som ovenfor anført – betyder, at
afgørelsen om midlertidig frakendelse bortfalder ved udlø-
bet af fristen for revisorens mulighed for at anmode om, at
sagen indbringes for retten.
Beslutter revisoren derimod at anmode Nævnenes Hus om
at anlægge sagen – dvs. at indbringe Revisornævnets afgø-
relse om ubetinget frakendelse for retten – vil afgørelsen om
midlertidig frakendelse fortsat have virkning, indtil retten i
medfør af det foreslåede § 52, stk. 6, har truffet afgørelse
om opsættende virkning, jf. i øvrigt bemærkningerne til det-
te lovforslags § 1, nr. 33. Om baggrunden for forslaget hen-
vises der til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
I den situation, hvor Revisornævnet under nævnsbehand-
lingen har truffet afgørelse om, at den pågældende midlerti-
digt skal frakendes sin godkendelse under nævnets behand-
ling, og nævnet ender med at træffe afgørelse om, at den på-
gældende ikke frakendes sin godkendelse eller kun fraken-
des sin godkendelse betinget, vil den midlertidige frakendel-
se bortfalde allerede ved nævnets afgørelse.
Retten bestemmer ved dommen i sagen om den midlertidi-
ge frakendelse, om anke af dommen har opsættende virk-
ning. Det forudsættes, at retten ved denne vurdering inddra-
ger momenter om grovheden af revisorens forseelse samt ri-
sikoen for, at revisoren under ankesagen vil begå nye for-
hold. Hvis sagen således tyder på, at revisoren under anke-
sagens behandling vil begå nye overtrædelser af de pligter,
stillingen som revisor medfører, og disse forhold er af en vis
grovhed, vil retten som udgangspunkt skulle træffe afgørelse
om, at en anke af dommen – hvis retten har stadfæstet Revi-
sornævnets afgørelse om midlertidig frakendelse – ikke har
opsættende virkning.
Det forudsættes, at Revisornævnet behandler spørgsmålet
om midlertidig frakendelse med den fornødne hurtighed for
at tilgodese den overhængende risiko, der er forbundet med
revisorens fortsatte udøvelse af sit virke som revisor.
Det foreslås på den baggrund at give erhvervsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Revisor-
nævnets behandling af disse sager, herunder at ministeren
kan fravige sådanne forvaltningsretlige regler og principper,
der er til hinder for, at sagen kan fremmes med den fornødne
hurtighed. Regler om fravigelse af forvaltningsretlige regler
og principper vil kunne ske ved udstedelse af en bekendtgø-
relse. Ved fastsættelsen af regler om Revisornævnets be-
handling af sager efter lovens § 44, stk. 5, vil erhvervsmini-
steren kunne tage udgangspunkt i de regler, der er fastsat for
de tilsvarende forhold ved Advokatnævnets behandling af
sager om midlertidig frakendelse, jf. kapitel 6 i bekendtgø-
relse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kreds-
bestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over
advokater m.v.
I lyset af den indgribende karakter, som en afgørelse om
midlertidig frakendelse vil have for revisoren, forudsættes
det, at en midlertidig frakendelse kun bringes i anvendelse
under særlige omstændigheder, hvor det er forbundet med
en direkte, overhængende fare for overtrædelse af reglerne
for revisorer, at revisoren fortsætter med at fungere som re-
visor under sagens behandling, og hvor denne fare ikke kan
afhjælpes på anden måde.
De af Revisornævnets formand, næstformænd, eller med-
lemmer, der deltager ved behandlingen af spørgsmålet om
midlertidig frakendelse, vil være inhabile i den efterfølgende
behandling af spørgsmålet om ubetinget frakendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 25, og be-
mærkningerne hertil.
8
2.4. Opsættende virkning ved indbringelse af
Revisornævnets afgørelser om forbud og ubetinget
frakendelse for domstolene
2.4.1. Gældende ret
En revisor eller revisionsvirksomhed, der af Revisornæv-
net er frakendt sin godkendelse som revisor eller revisions-
virksomhed, kan i medfør af revisorlovens § 52, stk. 1, for-
lange afgørelsen indbragt for retten. Afgørelsen indbringes
ved, at den pågældende fremsætter anmodning om sagsan-
læg over for Nævnenes Hus inden 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende, hvorefter Nævnenes Hus an-
lægger sag i den borgerlige retsplejes former mod den på-
gældende, jf. lovens § 52, stk. 5.
Tilsvarende gælder, hvor Revisornævnet overfor en revi-
sor har nedlagt et tidsbegrænset forbud efter lovens § 44,
stk. 3, mod at udføre eller kontrollere udførelsen af en revi-
sion, udøve funktioner i en revisionsvirksomhed og udøve
funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden,
dvs. børsnoterede og finansielle virksomheder. Ligeledes
kan en person, overfor hvem Revisornævnet efter lovens §
44 b, stk. 2, har nedlagt et tidsbegrænset forbud mod med-
lemskab af det øverste ledelsesorgan, direktion eller/og revi-
sionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden,
forlange afgørelsen indbragt for retten.
Anmodningen om sagsanlæg har opsættende virkning,
hvorved Revisornævnets kendelse, hvis retten stadfæster
denne, først vil have virkning fra endelig dom i sagen. Ret-
ten kan imidlertid, hvis Revisornævnet har frakendt pågæl-
dende revisor eller revisionsvirksomhed godkendelsen, ved
kendelse bestemme, at revisoren under sagens behandling
ikke må udøve virksomhed som godkendt revisor henholds-
vis godkendt revisionsvirksomhed, indtil sagen er endeligt
afgjort, jf. lovens § 52, stk. 7. Det kan endvidere ved dom-
men bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Til-
svarende gælder ved indbringelse for retten af et forbud ned-
lagt efter lovens § 44, stk. 3, og § 44 b, stk. 2, jf. lovens §
52, stk. 6 og 8.
For en advokat, der af Advokatnævnet er frakendt beskik-
kelsen som advokat, gælder tilsvarende adgang til at kræve
frakendelsen prøvet ved domstolene.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Praksis viser, at de ganske få sager om indbringelse af Re-
visornævnets afgørelser for domstolene i nogle tilfælde kan
versere i længere tid. Dette kan medføre en række uhensigts-
mæssigheder, herunder at det tager længere tid, før Revisor-
nævnets afgørelse er endelig, samt at revisoren under sagens
behandling som udgangspunkt kan fortsætte sin virksomhed
som godkendt revisor, selvom nævnet f.eks. har frakendt
den pågældende godkendelsen. Efter Erhvervsministeriets
opfattelse er det betænkeligt, fordi revisoren dermed får mu-
lighed for under en evt. langvarig behandling af sagen ved
domstolene at fortsætte den adfærd, der førte til, at Revisor-
nævnet har besluttet at frakende revisoren dennes godken-
delse. Revisoren vil således kunne fortsætte sit virke og af-
give påtegninger på årsrapporter mv.
Erhvervsministeriet har derfor overvejet, hvordan det sik-
res, at sagerne behandles mere effektivt. Det er ministeriets
opfattelse, at den opsættende virkning ved indbringelse af
Revisornævnets afgørelser om frakendelse under visse om-
stændigheder kan fjerne incitamentet for revisoren til at
medvirke til, at sagen kan afgøres med den fornødne hurtig-
hed. En ændring af reglerne om opsættende virkning kan
derfor efter ministeriets opfattelse være med til at skabe et
sådant incitament.
Erhvervsministeriet er i denne forbindelse opmærksom på,
at en afgørelse fra Revisornævnet om, at en revisor mister
sin godkendelse, er en meget indgribende afgørelse, der i
praksis vil kunne føre til, at den pågældende mister sit er-
hvervsgrundlag. Efter Erhvervsministeriets opfattelse tilsi-
ger hensynet til, at sager om frakendelse af godkendelsen
som revisor forventes at kunne afgøres endeligt med den
fornødne hurtighed, at bestemmelsen om opsættende virk-
ning ændres.
Erhvervsministeriet bemærker i den forbindelse, at ram-
merne for Revisornævnet efter ministeriets opfattelse med-
virker til at understøtte tilliden til og retssikkerheden i for-
bindelse med nævnets afgørelser. Revisornævnet er således
et uafhængigt, domstolslignende nævn, der udelukkende be-
handler klagesager over revisorer mv. Nævnets formand er
en dommer. Det fremgår desuden af revisorlovens § 43, stk.
2, 4. pkt., at ved behandling af sager om frakendelse skal der
foruden formanden eller en næstformand medvirke to revi-
sorer og to repræsentanter for regnskabsbrugerne.
Samlet set er det derfor Erhvervsministeriets opfattelse, at
de betryggende rammer omkring Revisornævnets virksom-
hed gør det forsvarligt at ændre bestemmelsen om opsætten-
de virkning.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at udgangspunktet om, at en
indbringelse af Revisornævnets afgørelser om ubetinget fra-
kendelse i medfør af revisorlovens § 44, stk. 4 og stk. 6, 4.
pkt., samt afgørelser om forbud efter lovens § 44, stk. 3, og
§ 44 b, stk. 2, har opsættende virkning, bevares, men at det
sikres, at retten altid efter sagsøgerens påstand herom vil
skulle tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.
Dette medfører, at der altid vil skulle være et forberedende
retsmøde hurtigst muligt efter indbringelsen af sagen for ret-
ten, hvor retten vil skulle tage stilling til, om indbringelsen
har opsættende virkning eller ej. Det foreslås, at det forbe-
redende retsmøde skal afholdes inden 4 uger efter anlæg af
sagen. Indtil retten har taget stilling til spørgsmålet om op-
sættende virkning, har indbringelsen for retten opsættende
virkning.
Ved vurderingen af, om indbringelsen af sagen for dom-
stolene skal tillægges opsættende virkning eller ej, vil retten
skulle inddrage relevante forhold, såsom karakteren af forse-
elsen og den risiko, der ligger i, at pågældende kan fortsætte
sit virke som godkendt revisor, henholdsvis godkendt revi-
sionsvirksomhed under sagens behandling, herunder risiko
for gentagelsesrisiko under domstolenes behandling af sagen
mv. Det er i den forbindelse forventningen, at retten i større
9
omfang end i dag vil beslutte, at en indbringelse af sagen for
domstolene ikke har opsættende virkning. Således vil retten
som udgangspunkt i en situation, hvor revisoren har begået
en forseelse af en vis grovhed, og der under sagens behand-
ling er risiko for yderligere overtrædelse af pligterne som
godkendt revisor, ikke meddele opsættende virkning. Det vil
ligeledes kunne indgå i vurderingen, hvis det virker støden-
de for omverdenen, at revisoren under sagens behandling
fortsætter med at virke som revisor.
Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende
virkning ved kendelse, der kan kæres efter de almindelige
regler om kære i retsplejelovens kapitel 37. Retten kan ved
kendelsen bestemme, at kære ikke har opsættende virkning,
og retten vil også i denne forbindelse skulle inddrage risiko-
en for, at revisoren begår nye forhold under et kæremål.
Rettens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt Revisor-
nævnets afgørelse stadfæstes, ophæves eller ændres, træffes
som hidtil ved dom. Som hidtil vil domstolene i den forbin-
delse have mulighed for at foretage en udtømmende prøvel-
se af Revisornævnets afgørelse og vil derfor også have mu-
lighed for f.eks. at ændre nævnets afgørelse til en betinget
frakendelse. Det foreslås, at retten skal tage stilling til, om
anke af dommen har opsættende virkning. Det vil kun være
relevant for retten at tage stilling til dette, hvis retten helt el-
ler delvist stadfæster Revisornævnets afgørelse, så der fort-
sat – i hvert fald i et vist omfang – er tale om ubetinget fra-
kendelse. Retten vil her skulle inddrage de samme momen-
ter som i forbindelse med rettens stillingtagen til spørgsmå-
let om opsættende virkning under sagens behandling. Det
forudsættes også her, at retten i større omfang end i dag vil
bestemme, at en anke af rettens dom ikke har opsættende
virkning. I en situation, hvor der er overhængende risiko for,
at revisoren under ankesagens behandling vil begå nye for-
hold, vil retten derfor som udgangspunkt træffe afgørelse
om, at anke ikke har opsættende virkning.
Den foreslåede ordning svarer til den ordning, der gælder
for en advokat, som af Advokatnævnet er frakendt beskik-
kelsen som advokat, jf. reglerne i retsplejelovens kapitel 15
b.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 33, og be-
mærkningerne hertil
2.5. Ændring af Revisorrådets sammensætning
2.5.1. Gældende ret
Revisorrådet er nedsat af Erhvervsstyrelsen i medfør af re-
visorlovens § 32 a og består af en formand, et medlem fra
Erhvervsstyrelsen og ni andre medlemmer, hvoraf tre med-
lemmer skal være repræsentanter for revisorbranchen og
seks medlemmer skal være repræsentanter for investorerne
og regnskabsbrugerne.
Revisorrådet rådgiver Erhvervsstyrelsen om generelle for-
hold i revisorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet med
revisorer og revisionsvirksomheder. Revisorrådet bistår end-
videre styrelsen i forhold til rådgivning til brug for fastsæt-
telsen af reglerne om eksamen for statsautoriserede revisorer
m.v. Sidstnævnte opgaver varetages af et underudvalg, Ek-
samensudvalget.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med henblik på at styrke den revisorfaglige repræsenta-
tion i Revisorrådet anser Erhvervsministeriet det for ønske-
ligt, at der sker en udvidelse af revisorbranchens repræsenta-
tion i rådet.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at antallet af medlemmer i Revisorrådet ud-
vides med et yderligere medlem repræsenterende revisor-
branchen. Revisorrådet vil herefter være sammensat af en
formand, et medlem fra Erhvervsstyrelsen og ti andre med-
lemmer, hvoraf fire medlemmer repræsenterer revisor-
branchen og seks medlemmer repræsenterer investorerne og
regnskabsbrugerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19, og be-
mærkningerne hertil.
2.6. Koncernrevisors ansvar for opbevaring af
dokumentation
2.6.1. Gældende ret
I henhold til revisorlovens § 23, stk. 4, skal revisor opbe-
vare dokumentation for revisionsarbejde udført i dattervirk-
somheder af revisorer eller revisionsvirksomheder fra et
tredjeland, og som er af betydning for revision af koncern-
regnskabet.
Efter artikel 27, stk. 3, 4. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som
ændret ved direktiv 2014/56/EU, gælder dokumentations-
kravet også for revisionsarbejde af betydning for koncernre-
visionen, og som er udført af en modervirksomheds revisor
eller en revisionsvirksomhed fra et tredjeland.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det har hidtil været Erhvervsministeriets vurdering, at re-
visionsarbejde af betydning for koncernrevisionen, som er
udført af en revisor i en modervirksomhed, ville være omfat-
tet af den dokumentation, som den danske koncernrevisor
allerede er forpligtet til at opbevare efter de gældende regler
om dokumentation i revisorloven. EU-Kommissionen har
imidlertid ved kontrol af den danske gennemførelse af revi-
sordirektivet stillet spørgsmål til, om de gældende regler op-
fylder direktivkravet, da bestemmelserne ikke direkte omta-
ler dokumentation for revision udført af en modervirksom-
heds revisor.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen
om dokumentation skal præciseres, så den eksplicit omfatter
dokumentation for udført revisionsarbejde, der er udført af
en modervirksomheds revisor, hvis denne kommer fra et
tredjeland.
10
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen om opbevaring af doku-
mentation for revisionsarbejde af betydning for koncernrevi-
sionen udført af tredjelandsrevisorer og -revisionsvirksom-
heder i dattervirksomheder udvides til også at omfatte tilsva-
rende dokumentation for revisionsarbejde udført af tredje-
landsrevisorer og revisionsvirksomheder i modervirksomhe-
der.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og be-
mærkningerne hertil.
2.7. Valg af formand for revisionsudvalget
2.7.1. Gældende ret
I henhold til revisorlovens § 31, stk. 1, skal virksomheder
af interesse for offentligheden, dvs. børsnoterede og finan-
sielle virksomheder, som udgangspunkt etablere et revisions-
udvalg. Revisionsudvalget består af medlemmer af virksom-
hedens bestyrelse, der ikke samtidig indgår i direktionen, af
tilsynsrådet eller af personer, der er valgt som medlem af
udvalget på virksomhedens generalforsamling eller tilsva-
rende organ. Der er i gældende ret ikke fastsat regler om
valg af udvalgets formand.
Efter artikel 39, stk. 1, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovplig-
tig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,
som ændret ved direktiv 2014/56/EU, skal revisionsudval-
gets formand udpeges af medlemmerne eller af virksomhe-
dens tilsynsorgan. Medlemsstaterne kan kræve, at forman-
den vælges årligt på virksomhedens generalforsamling.
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der i overens-
stemmelse med direktivet skal fastsættes regler om valg af
formand for revisionsudvalget. Der er tale om en bestem-
melse i revisordirektivet, som Danmark er forpligtet til at
gennemføre i national lovgivning.
De gældende regler i lov om aktie- og anpartsselskaber
(selskabsloven) for valg af formand for bestyrelsen indehol-
der stor fleksibilitet for selskabet til at fastsætte de regler,
der bedst passer det enkelte selskab.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der inden for
rammerne af direktivet tilsvarende skal fastsættes regler, der
så vidt muligt viderefører den fleksibilitet, som virksomhe-
derne har i dag. Der vurderes ikke at være behov for at ud-
nytte optionen i direktivet til at kræve, at formanden skal
vælges årligt på virksomhedens generalforsamling. Det bør i
stedet overlades til virksomheden at træffe beslutning om,
hvorvidt formanden for revisionsudvalget skal vælges årligt
på generalforsamlingen.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres bestemmelser om, at forman-
den for revisionsudvalget enten skal vælges af medlemmer-
ne af revisionsudvalget, af bestyrelsen, af tilsynsrådet eller
årligt på virksomhedens generalforsamling. Det foreslås
endvidere, at valget ved stemmelighed afgøres ved lodtræk-
ning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil.
2.8. Ledelsen af det offentlige tilsyn med revisorer og
revisionsvirksomheder
2.8.1. Gældende ret
I henhold til revisorlovens § 32, stk. 1, er Erhvervsstyrel-
sen ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirk-
somheder. Styrelsen er herunder ansvarlig for tilsynet med
eksamen og efteruddannelse, kvalitetskontrol og undersøgel-
ser, disciplinære sanktioner samt samarbejde med andre lan-
des revisortilsynsmyndigheder.
De gældende bestemmelser fastsætter ikke nærmere krav
til ledelsen af tilsynet.
Efter artikel 32, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision
af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret
ved direktiv 2014/56/EU, skal revisortilsynet styres af ikke-
revisorer med viden om de relevante områder inden for lov-
pligtig revision og skal udvælges efter en uafhængig og gen-
nemsigtig udvælgelsesprocedure. Ikkerevisor er i direktivet
defineret som en fysisk person, der under sin inddragelse i
ledelsen af det offentlige tilsynssystem og i tre år umiddel-
bart før denne inddragelse ikke har udført lovpligtig revi-
sion, ikke har haft stemmerettigheder i et revisionsfirma, ik-
ke har været medlem af et revisionsfirmas bestyrelse, direk-
tion eller tilsynsorgan og ikke har været ansat af eller på an-
den måde været tilknyttet et revisionsfirma.
Den eneste ændring i 2014 i revisordirektivets krav til le-
delsen af tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
var en skærpelse af uafhængighedskravet, så det ikke længe-
re er tilladt, at et mindretal af revisorer deltager i ledelsen af
tilsynet.
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsstyrelsen blev indsat som ansvarlig for tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder ved gennemførel-
sen af revisordirektivet i 2008, og det har været vurderingen,
at styrelsen både på daværende tidspunkt og efter ændringen
af direktivet i 2014 levede op til kravene i direktivet, idet
der ikke på noget tidspunkt har deltaget revisorer i ledelsen
af Erhvervsstyrelsens tilsyn.
EU-Kommissionen har imidlertid ved sin kontrol af den
danske gennemførelse af revisordirektivet stillet spørgsmål
til, hvordan den danske lovgivning sikrer, at der ikke delta-
ger revisorer i ledelsen af tilsynet, da det ikke fremgår af
lovteksten, at ledelsen skal opfylde direktivets krav.
Det er derfor Erhvervsministeriets opfattelse, at der er be-
hov for at synliggøre kravene til ledelsens uafhængighed af
revisorer og revisionsvirksomheder ved eksplicit at fastsætte
bestemmelser herom i revisorloven. Samtidig bør også revi-
sordirektivets krav til viden inden for de områder, der er re-
11
levante for lovpligtig revision, synliggøres og fremgå direk-
te af lovteksten.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes bestemmelser i revisorloven
om, at ledelsen af tilsynet med revisorer og revisionsvirk-
somheder skal have viden inden for de områder, der er rele-
vante for lovpligtig revision, og ikke under sit virke eller i
løbet af de seneste tre år må udføre eller have udført lovplig-
tig revision, have eller have haft stemmerettigheder i en re-
visionsvirksomhed, være eller have været medlem af en re-
visionsvirksomheds bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan,
eller være eller have været ansat af eller på anden måde væ-
ret tilknyttet en revisionsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og be-
mærkningerne hertil.
2.9. Faglige krav til eksperter
2.9.1. Gældende ret
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer
og revisionsvirksomheder og kan i den forbindelse iværk-
sætte undersøgelser, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko
for, at f.eks. en revisor eller revisionsvirksomhed har over-
trådt revisorlovgivningen. I henhold til revisorlovens § 37,
stk. 4, kan styrelsen beslutte at anvende ekstern bistand i
forbindelse med en undersøgelse. Der er i gældende ret ikke
krav til en ekstern eksperts faglige kvalifikationer.
Efter artikel 32, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision
af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret
ved direktiv 2014/56/EU, skal eksperter, der antages til at
udføre specifikke opgaver, opfylde samme faglige krav, som
stilles til kvalitetskontrollanter, og der må ikke foreligge in-
teressekonflikter mellem eksperten og den revisor eller revi-
sionsvirksomhed, som undersøgelsen vedrører. Efter revi-
sordirektivet skal kvalitetskontrollanter have tilstrækkelig
faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og
regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til kvali-
tetskontrol.
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
EU-Kommissionen har ved kontrol af den danske gen-
nemførelse af revisordirektivet påpeget, at der ikke i de dan-
ske regler stilles faglige krav til eksperter.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen
om anvendelse af eksperter derfor skal bringes i overens-
stemmelse med EU-reglerne, så der stilles samme faglige
krav til eksperter, som der stilles til kvalitetskontrollanter.
Krav til de faglige kvalifikationer vil endvidere medvirke til
at sikre den faglige kvalitet i de undersøgelser, der gennem-
føres af eksperten. Der er tale om en bestemmelse i revisor-
direktivet, som Danmark er forpligtet til at gennemføre i na-
tional lovgivning.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse om, at en ek-
spert, som Erhvervsstyrelsen udpeger til at gennemføre en
undersøgelse på vegne af styrelsen, skal have samme faglige
kvalifikationer, som gælder kvalitetskontrollanter, ligesom
der ikke må foreligge interessekonflikter mellem eksperten
og den revisor eller revisionsvirksomhed, som undersøgel-
sen vedrører. De faglige kvalifikationer indebærer således,
at eksperterne skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og
relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse
og have fornødent kendskab til kvalitetskontrol.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23, og be-
mærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesretten
Behandling af personoplysninger i Erhvervsstyrelsen er
omfattet af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF)
og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmel-
ser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-
behandling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Erhvervsstyrelsens behandling af personoplysninger mod-
taget i forbindelse med styrelsens behandling af sager vedrø-
rende revisoreksamen, f.eks. eksamensklager og dispensa-
tionsansøgninger ændrer sig ikke som følge af lovforslaget
om tilpasning af reglerne om revisoreksamen. Behandlingen
af oplysningerne skal således ske i overensstemmelse med
de ovennævnte databeskyttelsesretlige regler.
I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grund-
læggende principper, der gælder for alle behandlinger af
personoplysninger, som omfattes af forordningen.
Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger
skal »behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig må-
de i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og
gennemsigtighed«)«. Det fastsættes endvidere, at personop-
lysninger skal »indsamles til udtrykkeligt angivne og legiti-
me formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål (»formålsbestemthed«)«. Per-
sonoplysninger skal også »være tilstrækkelige, relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles (»dataminimering«)«. Endvidere gæl-
der, at personoplysninger skal »være korrekte og om nød-
vendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt
for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges
(»rigtighed«)«. Det fastlægges tillige i artikel 5, at person-
oplysninger skal »opbevares på en sådan måde, at det ikke
12
er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum
end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågæl-
dende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegræns-
ning«)«. Endelig skal personoplysninger »behandles på en
måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende
personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret
eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørel-
se eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske
eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortro-
lighed«)«.
Den dataansvarlige er ansvarlig for og skal kunne påvise,
at principperne i artikel 5, stk. 1, overholdes (»ansvarlig-
hed«), jf. forordningens artikel 5, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen lever i dag allerede op til principperne i
artikel 5 og vil også i forbindelse med den foreslåede ord-
ning være opmærksom på principperne, herunder at der ikke
indsamles flere personoplysninger i forbindelse med be-
handling af en kandidats eksamensklage eller ansøgning om
dispensation, end styrelsen har behov for til styrelsens sags-
behandling.
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen behandler efter de
gældende regler og vil behandle i forbindelse med ændrin-
ger af reglerne om revisoreksamen som foreslået i lovforsla-
gets § 1, nr. 21, er både almindelige personoplysninger om-
fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, herunder
oplysning om navn og kontaktinformation, og følsomme
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, herunder helbredsoplysninger, i det omfang
kandidaten har oplyst herom til brug for f.eks. en dispensa-
tionsansøgning. Samtidig vil styrelsen behandle CPR-num-
mer til entydig identifikation af den registrerede i overens-
stemmelse med databeskyttelseslovens § 11.
I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de ge-
nerelle betingelser for, hvornår behandling af disse alminde-
lige oplysninger må finde sted. Det følger således heraf, at
behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i
stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nød-
vendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler
den dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk. 1, litra e. Det
er Erhvervsministeriets opfattelse, at behandlingen af person-
oplysninger efter stk.1, litra e, har hjemmel i revisorlovens §
33, stk. 2, herunder bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016
om eksamener m.v. for godkendte revisorer, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1315 af 22. november 2018 (eksamens-
bekendtgørelsen).
Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr.
45, at hvis behandling foretages i overensstemmelse med en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller
hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i sam-
fundets interesse, eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Der henvises
nærmere til side 129-130 i Justitsministeriets betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.
I databeskyttelsesforordningens artikel 9 fastsættes, hvilke
følsomme personoplysninger det som udgangspunkt er for-
budt at behandle, medmindre en af betingelserne i stk. 2, li-
tra a-j, er opfyldt. Behandling vil således på trods af ud-
gangspunktet være lovlig, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og behand-
lingen står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, re-
spekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttel-
se og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til be-
skyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og
interesser, jf. stk. 2, litra g.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at behandlingen af
følsomme personoplysninger efter stk. 2, litra g, har hjem-
mel i revisorlovens § 33, stk. 2, herunder i eksamensbe-
kendtgørelsen, der bl.a. fastsætter de nærmere regler om dis-
pensationsansøgninger. Endvidere er der med behandlingen
sikret passende og specifikke foranstaltninger, f.eks. ved, at
Erhvervsstyrelsen og Eksamensudvalget er underlagt tavs-
hedspligt vedrørende sådanne oplysninger. For så vidt angår
opbevaring af følsomme personoplysninger vil der blive lagt
vægt på styrelsens dokumentationsforpligtelse og eventuelle
arkiveringsforpligtelse i forhold til, hvor længe sådanne op-
lysninger vil blive opbevaret. Med de eksisterende regler på
området, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, og for-
slaget om tilpasning af reglerne om revisoreksamen vil sty-
relsens persondatabehandling have den nødvendige hjemmel
i lov til at leve op til databeskyttelsesforordningens krav til
behandling af personoplysninger.
For så vidt angår den dataansvarliges oplysningspligt va-
retager Erhvervsstyrelsen oplysningsforpligtelsen i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 ved
at give de registrerede en kvittering ved henvendelse med et
link til oplysningerne på styrelsens hjemmeside.
4. De økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer forventes ikke at medføre økono-
miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
staten, kommuner eller regioner.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Særligt er
lovforslaget i overensstemmelse med princip 1 om enkle og
klare regler. Tilpasning af reglerne for revisoreksamen fore-
slås fremadrettet at skulle fokusere på revisors kerneområ-
der som offentlighedens tillidsrepræsentant, og den skriftli-
ge del af revisoreksamen ændres fra 3 moduler, som selv-
stændigt skal bestås, til én eksamen, som bedømmes samlet.
Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på princip
4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og gen-
brug af data. Forslag om ændring af revisoreksamen har fo-
kus på, at begreber anvendes på en klar og entydig måde, så
det tydeligt fremgår, hvilke fagområder der er omfattet af re-
visoreksamen fremadrettet, og hvilke fagområder der kan
udgå som selvstændige fagområder og kun skal indgå i det
omfang, det har betydning for revision eller anden erklæ-
ringsafgivelse. Lovforslaget overholder endvidere fortsat
13
princip 6 om offentlig infrastruktur, da revisorerne som hid-
til skal tilmelde sig revisoreksamen og kan se eksamensre-
sultater, som de allerede kender det i dag.
Endelig er det ved udarbejdelsen af lovforslaget - i over-
ensstemmelse med princip 7 om at forebygge fejl og snyd -
sikret, at der opnås klare hjemler til, at en revisor, som groft
overtræder revisorlovgivningen og som følge heraf har fået
frakendt sin godkendelse ved Revisornævnet, ikke uden ret-
tens udtrykkelige stillingtagen hertil kan fortsætte med at
udøve sit virke som godkendt revisor, hvis afgørelsen ind-
bringes for domstolene. Ved domstolsprøvelse af en fraken-
delse af en revisors godkendelse ved Revisornævnet foreslås
det, at retten altid og inden 4 uger skal tage stilling til, om
revisor kan fortsætte sit virke som revisor under sagens be-
handling ved domstolene. På samme vis opnås hjemmel til,
at Revisornævnet under nævnsbehandlingen får mulighed
for midlertidigt at frakende en revisor dennes godkendelse,
mens sagen verserer for nævnet.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere. De administrative konsekvenser be-
står primært i udvidelse af kravet til en revisors og en revi-
sionsvirksomheds opbevaring af dokumentation og krav til
valg af formand for revisionsudvalget.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-
lering ikke er relevante for de ændringer, der foreslås i lov-
forslaget, da ændringerne ikke påvirker virksomhedernes
muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale tek-
nologier og forretningsmodeller eller udmøntes i en ny digi-
tal erhvervsrettet løsning.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 1, nr. 21, om revisoreksamen viderefører
overimplementering, da revisoreksamen som hidtil også vil
omfatte anden erklæringsafgivelse som følge af, at revisor-
lovens anvendelsesområde udover revision også omfatter
anden erklæringsafgivelse. Revisionsdirektivet omfatter kun
lovpligtig revision. Forslaget udgør således en national sær-
regel, da der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet,
der videreføres med forslaget, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber
og konsoliderede regnskaber (8. selskabsdirektiv). Der er så-
ledes ikke tale om ny overimplementering, da lovforslaget
alene viderefører overimplementering, for så vidt angår æn-
dring af reglerne om revisoreksamen.
Desuden indeholder lovforslaget ændringer af revisorlov-
givningen som følge af EU-Kommissionens kontrol (confor-
mity check) af medlemsstaternes gennemførelse af de nye
EU-regler på revisionsområdet fra 2014 (Direktiv
2014/56/EU om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovplig-
tig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
samt forordning nr. 537/2014 om specifikke krav til lovplig-
tig revision af virksomheder af interesse for offentligheden).
Det drejer sig om lovforslagets § 1, nr. 11, om opbevaring af
dokumentation, lovforslagets § 1, nr. 12, om valg af revi-
sionsudvalgets formand, lovforslagets § 1, nr. 13, om ledel-
sen af det offentlige tilsyn med revisorer og lovforslagets §
1, nr. 23, om eksperters faglige kvalifikationer.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. juli
2020 til den 14. august 2020 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Til-
lægs Pension (ATP), ASE, Bryggerforeningen, Børsmægler-
foreningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS,
Computershare, COOP Danmark A/S, Copenhagen Busi-
ness School, Danish Venture Capital and Private Equity As-
sociation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit
A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Mar-
kedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Eksportforening, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Gartneri, Dansk In-
dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk
Iværksætter Forening, Dansk Management Råd, Dansk Me-
tal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsik-
ringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Dan-
ske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvir-
kende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor-
ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Han-
delskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale
Netværk af Virksomhedsledere, De Økonomiske Råds Se-
kretariat, Domstolsstyrelsen, Eksportkreditfonden, Finans
Danmark, Finansforbundet, Finans og Leasing, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombuds-
manden, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Free-
lance Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR – Danske Re-
visorer, FTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd, Færøernes Landsstyre, Garantifonden for indskydere
og investorer, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen i Aar-
hus, Handelshøjskolen i København – CBS, HK Danmark,
Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, KL, Komiteen
for god fondsledelse, Komiteen for god selskabsledelse,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kom-
munekredit, Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-
benhavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsdæk-
14
kende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Er-
hvervs Råd, LO – Landsorganisationen i Danmark, Lokale
Pengeinstitutter, LD Fonde, NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, OXFAM IBIS, Realkreditrådet, Formanden for Revi-
sornævnet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsombudsmanden
i Grønland, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Uni-
versitet, SEGES, SMVdanmark, Statsadvokaturen for Særlig
Økonomisk Kriminalitet, Syddansk Universitet, VP Securi-
ties og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Uni-
versitet og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget kan medføre mindre er-
hvervsøkonomiske konsekvenser som
følge af bl.a. udvidelse af kravet til
opbevaring af dokumentation og krav
til valg af formand for revisionsud-
valget.
Disse erhvervsøkonomiske konse-
kvenser vurderes imidlertid at være
under 4 mio. kr. i administrative kon-
sekvenser og 10 mio. kr. i øvrige ef-
terlevelseskonsekvenser, hvorfor de
ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være under
4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifice-
res nærmere.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. selskabsdirektiv), som
medlemsstaterne har pligt til at gennemføre.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja
X
Lovforslaget om ændring af reglerne om revisoreksamen viderefører overimple-
mentering, da revisoreksamen som hidtil også vil omfatte anden erklæringsafgi-
velse som følge af, at revisorlovens anvendelsesområde udover revision også om-
fatter anden erklæringsafgivelse.
15
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende overskrift før § 3 i revisorloven er »God-
kendelse som statsautoriseret revisor og registreret revisor«.
Ved § 1 i lov nr. 617 af 12 juni 2013 om ændring af revi-
sorloven og lov om finansiel virksomhed blev revisorloven
ændret, så adgangen til at opnå godkendelse som registreret
revisor blev ophævet. Af ændringslovens § 4, stk. 4, frem-
går, at revisorlovens § 3 finder anvendelse på registrerede
revisorer, der var godkendt inden eller blev godkendt efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2014. Ændringslovens § 4
indeholder desuden overgangsbestemmelser for adgangen til
efter lovens ikrafttræden at opnå godkendelse som registre-
ret revisor.
Da den gældende overskrift er misvisende og sammen-
holdt med, at der ikke længere er adgang til at opnå godken-
delse som registreret revisor, foreslås det, at »og registreret
revisor« udgår af overskriften før § 3.
Til nr. 2
Efter § 157, stk. 1, i konkursloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. nr. 217 af 15. marts 2011, kan skifteretten pålægge en
person, der har deltaget i ledelsen af den konkursramte virk-
somhed, konkurskarantæne, hvis det må antages, at den på-
gældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er
uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Konkurskarantæne pålægges som hovedregel for en periode
af tre år. Virkningen af en konkurskarantæne er, at den på-
gældende ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-
hed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-
dens forpligtelser.
Revisorlovens § 3, stk. 1, angiver en række betingelser
for, at en person af Erhvervsstyrelsen kan godkendes som
statsautoriseret revisor. Efter stk. 1, nr. 3, er det en betingel-
se for godkendelse, at den pågældende ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det er dog i dag
ikke en betingelse for godkendelse, at den pågældende ikke
må være pålagt konkurskarantæne.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at indsætte et nyt nr. 4, hvorefter
det udover de gældende betingelser for at opnå godkendelse
som statsautoriseret revisor vil være en betingelse for god-
kendelsen, at den pågældende ikke er pålagt konkurskaran-
tæne eller inden for de seneste 2 år har været pålagt kon-
kurskarantæne.
Den foreslåede ændring medfører, at en person, der aktu-
elt er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2 år
har været pålagt konkurskarantæne, ikke kan godkendes
som statsautoriseret revisor. Godkendelse som statsautorise-
ret revisor vil derfor først kunne ske, når der er forløbet 2 år
regnet fra ophøret af en konkurskarantæne, og de øvrige be-
tingelser i § 3 er opfyldt.
Det foreslåede nr. 4 har ikke virkning for personer, der før
lovens ikrafttræden har deltaget i mindst et af modulerne
ved eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksa-
men), jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1045 af 30.
juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2, hvortil der henvises. Om baggrun-
den for forslaget henvises der til afsnit 2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 3, stk. 2, 1.
pkt., hvorefter det er en betingelse, at opnået praktisk erfa-
ring med udførelse af opgaver, der vedrører revision, er er-
hvervet i en revisionsvirksomhed, henvises til stk. 1, nr. 5.
Tilsvarende henvises der i § 3, stk. 3, til stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at henvisningerne i §§ 3, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, ændres, så der henvises til stk. 1, nr. 6.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4, hvorved det hidtidige nr.
5 bliver nr. 6.
Til nr. 4
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 3, stk. 4,
hvorefter Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om revisors
forsikring, henvises til stk. 1, nr. 6.
Det foreslås, at henvisningen i § 3, stk. 4, ændres, så der
henvises til stk. 1, nr. 7.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4, hvorved det hidtidige nr.
6 bliver nr. 7.
Til nr. 5
I de gældende bestemmelser i revisorlovens § 6, stk. 3, 1.
pkt., og § 9, stk. 2, 2. pkt., henvises til § 3, stk. 1, nr. 1-3 og
6.
Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 1. pkt., omhandler, at den, der
har deponeret sin godkendelse som revisor, efter anmodning
kan blive godkendt igen, forudsat at vedkommende bl.a. op-
fylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 6. § 9, stk. 2, ve-
drører betingelserne for på ny at opnå godkendelse som re-
visor i tilfælde, hvor godkendelsen f.eks. har været bortfal-
det eller frakendt.
Det foreslås, at henvisningerne i § 6, stk. 3, 1. pkt., og i §
9, stk. 2, 2. pkt., ændres, så der henvises til § 3, stk. 1, nr.
1-3 eller 7.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4, hvorved det hidtidige nr.
6 bliver nr. 7.
Til nr. 6
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 7, stk. 1,
hvorefter godkendelsen som revisor bortfalder, hvis en ræk-
ke af betingelserne i § 3, stk. 1, ikke længere er opfyldt, hen-
vises til § 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 6.
Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 1, ændres, så der
henvises til § 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 7.
16
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4, hvorved det hidtidige nr.
6 bliver nr. 7.
Til nr. 7
I det gældende § 7, stk. 2, 1. pkt., hvorefter en revisor ef-
ter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal godtgøre at være
dækket af en forsikring, henvises til § 3, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres,
så der henvises til § 3, stk. 1, nr. 7.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4, hvorved det hidtidige nr.
6 bliver nr. 7.
Til nr. 8
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 8 a, stk. 3,
om Erhvervsstyrelsens beføjelser til at påbyde en revisor at
deltage i yderligere efteruddannelse, henvises til § 32, stk. 2,
nr. 2-4.
Det foreslås, at henvisningen i § 8 a, stk. 3, ændres, så der
henvises til § 32, stk. 3, nr. 2-4.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det
hidtidige stk. 2, nr. 2-4, bliver stk. 3, nr. 2-4.
Til nr. 9
Efter konkurslovens § 157, stk. 1, kan skifteretten pålæg-
ge en person, der har deltaget i ledelsen af den konkursramte
virksomhed, konkurskarantæne, hvis det må antages, at den
pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse
er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Konkurskarantæne pålægges som hovedregel for en periode
af tre år. Virkningen af en konkurskarantæne er, at den på-
gældende ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-
hed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-
dens forpligtelser.
Revisorloven indeholder ikke regler, der regulerer, hvil-
ken betydning det har for en godkendt revisor, dvs. statsau-
toriseret eller registreret revisor, at den pågældende pålæg-
ges konkurskarantæne.
Det foreslås, at der efter § 8 a indsættes overskriften
»Konkurskarantæne efter konkursloven« og en ny § 8 b.
Efter den foreslåede § 8 b må en revisor, der er pålagt
konkurskarantæne efter konkursloven, ikke afgive påtegnin-
ger og erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 2, i 5 år efter
at være pålagt konkurskarantæne.
Det foreslåede medfører, at en revisor, der er pålagt kon-
kurskarantæne, i 5 år efter den pålagte konkurskarantæne vil
være afskåret fra at afgive påtegninger og erklæringer efter
revisorlovens § 1, stk. 2. Den pågældende vil derimod fort-
sat kunne afgive erklæringer efter lovens § 1, stk. 3.
Revisorlovens § 1, stk. 2, omfatter bl.a. revisionspåtegnin-
ger på et årsregnskab, reviewerklæringer på en årsrapport
for en virksomhed, der er fritaget for revisionspligt, samt
selskabsretlige erklæringer i forbindelse med apportindskud,
kapitalforhøjelser, fusions- og likvidationsregnskaber. § 1,
stk. 3, omfatter erklæringer uden sikkerhed, f.eks. assistance
med opstilling af regnskaber og aftalte arbejdshandlinger.
Har revisor f.eks. afgivet en erklæring på et årsregnskab i
strid med den foreslåede § 8 b, vil erklæringen være ugyl-
dig, og regnskabet vil ikke være aflagt korrekt i de tilfælde,
hvor der efter årsregnskabsloven er krav om revision af års-
regnskabet.
Overtræder en revisor den foreslåede § 8 b og afgiver er-
klæringer omfattet af § 1, stk. 2, kan revisor idømmes en bø-
de, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvortil der henvises.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 b har virkning for per-
soner, der efter lovens ikrafttræden pålægges konkurskaran-
tæne, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, hvortil der henvises.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
I det gældende § 17, stk. 3, hvorefter revisorlovens regler
om revisionsvirksomheder med de fornødne tilpasninger fin-
der tilsvarende anvendelse på landøkonomiske foreningers
rådgivningskontorer, henvises der i 2. pkt., til § 3, stk. 1, nr.
5.
Det foreslås, at henvisningen i § 17, stk. 3, 2. pkt., ændres,
så der henvises til § 3, stk. 1, nr. 6.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4, hvorved det hidtidige nr.
5 bliver nr. 6.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i revisorlovens § 23, stk.
4, skal revisor opbevare dokumentation for revisionsarbejde
udført i dattervirksomheder af revisorer eller revisionsvirk-
somheder fra et tredjeland, og som er af betydning for revi-
sion af koncernregnskabet.
Efter artikel 27, stk. 3, 4. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som
ændret ved direktiv 2014/56/EU, gælder dokumentations-
kravet også for revisionsarbejde af betydning for koncernre-
visionen, som er udført af en modervirksomheds revisor el-
ler en revisionsvirksomhed fra et tredjeland.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om opbevaring af
dokumentation for revisionsarbejde af betydning for kon-
cernrevisionen udført af tredjelandsrevisorer og -revisions-
virksomheder i dattervirksomheder udvides til også at om-
fatte dokumentation for revisionsarbejde af betydning for
koncernrevisionen, der er udført af tredjelandsrevisorer og
revisionsvirksomheder i modervirksomheder.
Det foreslås at ændre § 23, stk. 4, 1. pkt., så koncernrevi-
sors opbevaringspligt gælder for enhver dokumentation for
revisionsarbejde, herunder arbejdspapirer for det udførte ar-
bejde, af betydning for revisionen af koncernregnskabet, der
er udført af en eller flere revisorer eller revisionsvirksomhe-
der, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et
andet land, som EU har indgået aftale med. Dokumentatio-
nen kan opbevares fysisk eller digitalt.
17
Opbevaringskravet vil dermed gælde, uanset om revi-
sionsarbejdet af betydning for koncernrevisionen er udført
af en tredjelandsrevisor eller tredjelandsrevisionsvirksom-
hed i en dattervirksomhed eller i en modervirksomhed.
Som hidtil gælder, at koncernrevisor kan undlade at opbe-
vare dokumentationen, hvis der er indgået en aftale, der ef-
ter anmodning giver fyldestgørende og ubegrænset adgang
til dokumentationen med de pågældende tredjelandsreviso-
rer og tredjelandsrevisionsvirksomheder, jf. § 23, stk. 4, 2.
pkt. Tilsvarende gælder opbevaringskravet ikke dokumenta-
tion fra revisorer og revisionsvirksomheder fra et tredjeland,
som Erhvervsstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med
i henhold til § 48, stk. 5, nr. 2.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.6. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter revisorlovens § 31, stk. 1, skal virksomheder af inter-
esse for offentligheden, dvs. børsnoterede og finansielle
virksomheder, som udgangspunkt etablere et revisionsud-
valg. Revisionsudvalget består af medlemmer af virksomhe-
dens bestyrelse, der ikke samtidig indgår i direktionen, af
tilsynsrådet eller af personer, der er valgt som medlem af
udvalget på virksomhedens generalforsamling eller tilsva-
rende organ. Der er i gældende ret ikke fastsat regler om
valg af udvalgets formand.
Efter artikel 39, stk. 1, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovplig-
tig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,
som ændret ved direktiv 2014/56/EU, skal revisionsudval-
gets formand udpeges af medlemmerne eller af virksomhe-
dens tilsynsorgan. Efter direktivet kan medlemsstaterne end-
videre kræve, at formanden vælges årligt på virksomhedens
generalforsamling.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt 3. pkt., der fastsætter,
at formanden for revisionsudvalget skal vælges af medlem-
merne af revisionsudvalget, af bestyrelsen, af tilsynsrådet el-
ler årligt på virksomhedens generalforsamling.
Det foreslås endvidere i et nyt 4. pkt., at valget ved stem-
melighed afgøres ved lodtrækning.
Virksomheder, der har fastsat andre bestemmelser for valg
af formand, skal bringe disse i overensstemmelse med de
foreslåede regler senest på førstkommende ordinære gene-
ralforsamling, der finder sted efter den 1. januar 2021, jf.
lovforslagets § 2, stk. 4.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.7. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
I henhold til revisorlovens § 32, stk. 1, er Erhvervsstyrel-
sen ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirk-
somheder. Bestemmelsen fastsætter ikke nærmere krav til
ledelsen af tilsynet, herunder om faglig viden eller uafhæn-
gighed.
Efter artikel 32, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision
af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret
ved direktiv 2014/56/EU, skal revisortilsynet styres af ikke-
revisorer med viden om de relevante områder inden for lov-
pligtig revision og skal udvælges efter en uafhængig og gen-
nemsigtig udvælgelsesprocedure. Ikkerevisor er i direktivet
defineret som en fysisk person, der under sin inddragelse i
ledelsen af det offentlige tilsynssystem og i tre år umiddel-
bart før denne inddragelse ikke har udført lovpligtig revi-
sion, ikke har haft stemmerettigheder i et revisionsfirma, ik-
ke har været medlem af et revisionsfirmas bestyrelse, direk-
tion eller tilsynsorgan og ikke har været ansat af eller på an-
den måde været tilknyttet et revisionsfirma.
Det foreslås i § 32 at indsætte et nyt stk. 2, der stiller krav
om, at ledelsen af tilsynet med revisorer og revisionsvirk-
somheder skal have viden inden for områder, der er relevan-
te for lovpligtig revision, og ikke under sit virke eller i løbet
af de seneste tre år må
1) udføre eller have udført lovpligtig revision,
2) have eller have haft stemmerettigheder i en revisions-
virksomhed,
3) være eller have været medlem af en revisionsvirksom-
heds bestyrelse, ledelse eller tilsynsorgan, eller
4) være eller have været partner, ansat eller på anden må-
de have eller have haft indgået en kontrakt med en revi-
sionsvirksomhed.
Det er ikke et krav, at viden om områder, der er relevante
for lovpligtig revision, er opnået gennem specifikke uddan-
nelseskrav eller særlige krav til praktisk erfaring. Kravet om
viden kan således opfyldes på grundlag af forskellige rele-
vante uddannelsesforløb såvel som praktisk erfaring, der gi-
ver en indsigt i forhold, der er relevante for ledelsen af tilsy-
net.
Det præciseres med den foreslåede bestemmelse, at ledel-
sen skal være uafhængig af branchen. Præciseringen af be-
stemmelsen indebærer, at de afhængighedsskabende relatio-
ner heller ikke må have foreligget inden for de seneste tre år
forud for inddragelsen i ledelsen af det offentlige tilsyn.
Fristen på tre år regnes fra:
– tidspunktet for afgivelse af revisionspåtegningen, jf. stk.
2, nr. 1,
– tidspunktet for afhændelsen af stemmerettighederne i re-
visionsvirksomheden, jf. stk. 2, nr. 2,
– tidspunktet for udtræden af ledelsesorganet i revisions-
virksomheden, jf. stk. 2, nr. 3, eller
– tidspunktet, hvor relationen til revisionsvirksomheden er
ophørt, f.eks. fratrædelsestidspunktet eller kontraktens
udløb, jf. stk. 2, nr. 4.
Bekendtgørelse om opslag af tjenestemandsstillinger i sta-
ten, jf. bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2010, finder an-
vendelse ved ansættelse af ledelse og betyder, at ledelsen
udpeges efter et åbent opslag, hvor kvalificerede personer
kan ansøge. Der gennemføres i den forbindelse en ansættel-
sesprocedure for at afprøve kandidaternes kvalifikationer,
hvorefter afgørelsen om ansættelse træffes af et ansættelses-
udvalg, der er uafhængigt af branchen. Ved afgørelse om
ansættelse vil således også skulle påses, at kandidaten opfyl-
der kravene til uafhængighed.
18
Den nuværende ledelse af det offentlige tilsyn med reviso-
rer og revisionsvirksomheder opfylder allerede de foreslåede
krav til faglighed og uafhængighed.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.8. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 32, stk. 4,
1. pkt., om Erhvervsstyrelsens beføjelser ved udøvelsen af
det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder
m.v. henvises til henholdsvis styrelsens virksomhed efter
stk. 1-3 og til opgaver efter stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen i § 32, stk. 4, 1. pkt., ændres,
så der henvises til henholdsvis stk. 1-4 og til stk. 3.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det
hidtidige stk. 1-3, bliver stk. 1-4 og det hidtidige stk. 2 bli-
ver stk. 3.
Til nr. 15
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 32, stk. 4,
2. pkt., om Erhvervsstyrelsens beføjelser ved udøvelsen af
det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder
m.v. henvises til opgaver efter bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen i § 32, stk. 4, 2. pkt., ændres,
så der henvises til stk. 3.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det
hidtidige stk. 2, bliver stk. 3.
Til nr. 16
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 32, stk. 5,
om tilsyn med registrerede revisionsvirksomheder fra andre
EU- eller EØS-lande henvises til stk. 2, nr. 3-5, og stk. 3.
Det foreslås, at henvisningen i § 32, stk. 5., ændres, så der
henvises til stk. 3, nr. 3-5, og stk. 4.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det
hidtidige stk. 2, nr. 3-5, bliver stk. 3, nr. 3-5 og det hidtidige
stk. 2 bliver stk. 3.
Til nr. 17
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 32, stk. 6,
om Finanstilsynets tilsyn med penge- og realkreditinstitut-
ters samt forsikringsselskabers og med medlemmer af disse
virksomheders øverste ledelsesorgans eller revisionsudvalgs
overholdelse af revisorlovgivningen henvises i 1. pkt. til stk.
3, nr. 1, og i 2. pkt. henvises til stk. 4.
Det foreslås, at henvisningen i § 32, stk. 6., ændres, så der
i 1. pkt. henvises til stk. 4, nr. 1, og i 2. pkt. til stk. 5
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det
hidtidige stk. 3, nr. 1, bliver stk. 4, nr. 1, og det hidtidige stk.
4 bliver stk. 5.
Til nr. 18
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 32 a, stk. 1,
om nedsættelse af et Revisorråd henvises i 1. pkt. til § 32,
stk. 2 og 3, og i 3. pkt. henvises til § 32, stk. 6.
Det foreslås, at henvisningen i § 32 a, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres, så der henvises til § 32, stk. 3 og 4, og henvisningen i §
32 a, stk. 1, 3. pkt., ændres så der henvises til § 32, stk. 7.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved de hid-
tidige stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4, og det hidtidige stk. 6
bliver stk. 7.
Til nr. 19
Efter revisorlovens § 32 a, stk. 2, 1. pkt., består Revisorrå-
det af 1 formand, 1 medlem fra Erhvervsstyrelsen og 9 an-
dre medlemmer, hvoraf 3 medlemmer er repræsentanter for
revisorbranchen, og 6 medlemmer er repræsentanter for in-
vestorer og regnskabsbrugere.
Det foreslås at styrke den revisorfaglige repræsentation i
Revisorrådet, så der sker en udvidelse af revisorbranchens
repræsentation i rådet. Det foreslåede ændrer § 32 a, stk. 2,
1. pkt., så antallet af medlemmer, der repræsenterer revisor-
branchen, ændres fra 3 til 4 medlemmer, hvorefter Revisor-
rådet vil bestå af 1 formand, 1 medlem fra Erhvervsstyrelsen
og 10 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer er repræsen-
tanter for revisorbranchen, og 6 medlemmer er repræsentan-
ter for investorer og regnskabsbrugere.
I dag repræsenteres revisorbranchen af 2 medlemmer ind-
stillet af FSR - danske revisorer og af 1 medlem indstillet af
Foreningen Danske Revisorer. Det forventes, at Erhvervs-
styrelsen efter lovens ikrafttræden vil anmode FSR - danske
revisorer som den organisation, der repræsenterer den stør-
ste del af revisorbranchen, om at indstille et yderligere med-
lem til Revisorrådet.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.5. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 33, stk. 1,
nr. 1, hvorefter Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om be-
tingelserne for at indstille sig til eksamener og prøver for re-
visorer, henvises til § 3, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 1, ændres,
så der henvises til § 3, stk. 1, nr. 5.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af lov-
forslagets § 1, nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4, hvorved
det hidtidige nr. 4 bliver nr. 5.
Til nr. 21
I medfør af revisorlovens § 33, stk. 2, er Erhvervsstyrelsen
bemyndiget til at fastsætte regler om eksamen for statsauto-
riserede revisorer, særlig prøve for personer, som har været
uden godkendelse i en årrække, og egnethedsprøve for per-
soner, som i udlandet er godkendt til at udføre lovpligtig re-
vision. Bemyndigelsen vedrører regler med hensyn til krave-
ne til eksamen, eksamens afholdelse og bedømmelse, hvem
der forestår afholdelsen af eksamener, og grundlaget for be-
19
taling for aflæggelse af disse eksamener. Bemyndigelsen er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016 om ek-
samener m.v. for godkendte revisorer, som ændret ved be-
kendtgørelse nr. 1315 af 22. november 2018. Bekendtgørel-
sen indeholder bl.a. regler om behandling af eksamenskla-
ger, men ikke om foranstaltninger ved eksamenssnyd.
Det foreslås at ændre § 33, stk. 2, så det præciseres, at Er-
hvervsstyrelsen foruden kravene til de eksamener, der er
nævnt i stk. 1, som hidtil kan fastsætte indholdet af eksame-
nerne. Samtidig foreslås det, at det præciseres, at styrelsen
kan fastsætte regler om behandling af eksamensklager og
foranstaltninger ved eksamenssnyd.
De forslåede ændringer vil medføre, at revisoreksamen vil
blive ændret på baggrund af Eksamensudvalgets rapport
»Forslag til en ny Revisoreksamen« fra januar 2020.
Ændringen af reglerne for revisoreksamen vil kunne finde
anvendelse på eksamener, der afholdes efter den 1. januar
2021. Den mundtlige del af revisoreksamen afholdes årligt i
juni og november, mens den skriftlige del af revisoreksamen
afholdes årligt i august. De ændrede regler vil således have
virkning første gang ved den mundtlige revisoreksamen i ju-
ni 2021, mens de ændrede regler for den skriftlige revisorek-
samen vil have virkning første gang i august 2021.
Det forventes, at Erhvervsstyrelsen ved fastsættelse af reg-
ler om behandling af eksamensklager og foranstaltninger
ved eksamenssnyd inddrager Eksamensudvalget og i den
forbindelse tager udgangspunkt i de tilsvarende regler for
universiteter i det omfang, det er hensigtsmæssigt, jf. herved
kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksa-
men og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbe-
kendtgørelsen).
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 37, stk. 1,
4. pkt., om Erhvervsstyrelsens iværksættelse af undersøgel-
ser henvises til § 32, stk. 2, nr. 5.
Det foreslås, at henvisningen i § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres,
så der henvises til § 32, stk. 3, nr. 5.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det
hidtidige stk. 2, nr. 5, bliver stk. 3, nr. 5.
Til nr. 23
I henhold til revisorlovens § 37, stk. 4, kan Erhvervssty-
relsen beslutte at anvende ekstern bistand i forbindelse med
en undersøgelse. Der er efter gældende ret ikke krav til en
ekstern eksperts faglige kvalifikationer.
Efter artikel 32, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision
af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret
ved direktiv 2014/56/EU, skal eksperter, der antages til at
udføre specifikke opgaver, opfylde samme faglige krav, som
stilles til kvalitetskontrollanter.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt 2. pkt. i § 37, stk. 4,
hvor der indføres krav om, at eksperter, der udpeges til at
gennemføre en undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal ha-
ve samme faglige kvalifikationer, som gælder for kvalitets-
kontrollanter, jf. § 35, stk. 3, og at der ikke må foreligge in-
teressekonflikter mellem eksperten og den revisor eller revi-
sionsvirksomhed, som undersøgelsen vedrører.
Eksperter skal efter bestemmelsen fremover have tilstræk-
kelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revi-
sion og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til
kvalitetskontrol.
At der ikke må foreligge interessekonflikter mellem eks-
perten og den revisor eller revisionsvirksomhed, som under-
søgelsen vedrører, skal sikre, at eksperten er objektiv og ik-
ke er påvirket af uvedkommende interesser ved gennemfø-
relse af undersøgelsen. Det kunne f.eks. være eksisterende
eller tidligere retssager eller andre uoverensstemmelser mel-
lem eksperten og den revisor eller revisionsvirksomhed, som
undersøgelsen vedrører.
Uanset at en undersøgelse udføres af en ekspert, er det Er-
hvervsstyrelsen som ansvarlig for det offentlige tilsyn med
revisorer og revisionsvirksomheder, som træffer afgørelse
om resultatet af undersøgelsen.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Erhvervsstyrelsen
kan få bistand fra eksperter, der ikke opfylder de faglige
krav, i forbindelse med gennemførelse af egne undersøgel-
ser.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.9. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter revisorlovens § 43, stk. 2, 4. pkt., skal der ved Revi-
sornævnets behandling af sager, hvor rettighedsfrakendelse,
jf. § 44, stk. 4 og 6, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3,
eller betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2, kan komme på ta-
le, foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke
mindst 2 statsautoriserede revisorer, dog ved en klage mod
en registreret revisor så vidt muligt 2 registrerede revisorer,
samt et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbru-
gerne.
Efter revisorlovens § 43, stk. 2, 5. pkt., kan Revisornæv-
net kun træffe afgørelse om frakendelse af en revisors god-
kendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand
herom.
Det foreslås at ændre § 43, stk. 2, 4. pkt., så der også ved
Revisornævnets behandling af sager om midlertidig fraken-
delse efter det foreslåede § 44, stk. 5, jf. lovforslagets § 1,
nr. 25, foruden formanden eller 1 næstformand altid skal
medvirke mindst 2 statsautoriserede revisorer, dog ved en
klage over en registreret revisor så vidt muligt 2 registrerede
revisorer, samt et tilsvarende antal repræsentanter for regn-
skabsbrugerne.
Det foreslås, at § 43, stk. 2, 5. pkt., ændres, så Revisor-
nævnet kun kan træffe afgørelse om midlertidig frakendelse,
når der under sagen af klager er nedlagt påstand herom.
20
Forslaget om ændring af § 43, stk. 2, 4. og 5. pkt., er en
konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
25, hvorefter Revisornævnet under behandlingen af en sag
om frakendelse af en revisors godkendelse midlertidigt kan
frakende revisor dennes godkendelse. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 25.
Til nr. 25
Efter det gældende § 44, stk. 5, kan Revisornævnet lade
afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det
sted, hvor parten eller vidnet bor. Bestemmelsen foreslås
flyttet til en ny § 44 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, hvortil
der henvises.
Revisornævnet kan i medfør af revisorlovens § 44, stk. 4,
frakende en revisor godkendelsen, hvis pågældende revisor
har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse
i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver
grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil
udøve virksomheden på forsvarlig måde. Frakendelsen kan
ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
Med den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 5, vil Revi-
sornævnet få mulighed for under nævnets behandling af en
sag om frakendelse i medfør af § 44, stk. 4, midlertidigt at
frakende en revisor godkendelsen, hvis der er overhængende
fare for, at pågældende under sagens behandling groft eller
oftere gentaget vil overtræde de pligter, som stillingen med-
fører. Nævnets afgørelse om midlertidig frakendelse varer,
indtil nævnets afgørelse i sagen er endelig, eller indtil retten
har truffet afgørelse i medfør af den foreslåede § 52 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 35, hvortil der henvises.
Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne an-
vendes, hvor en revisor tidligere af Revisornævnet er blevet
ikendt sanktioner for grove overtrædelser af revisorlovgiv-
ningen, f.eks. uafhængighedsreglerne i lovens § 24, og igen
er indbragt for overtrædelse af uafhængighedsreglerne, og
der er nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af godken-
delsen som revisor. Den foreslåede bestemmelse kan fore-
bygge, at revisoren i nye tilfælde kan tilsidesætte uafhæn-
gighedsreglerne, efter at sagen er rejst overfor revisoren el-
ler efter indbringelsen af sagen for Revisornævnet
Formålet med indførelsen af muligheden for midlertidig
frakendelse under nævnets behandling af en frakendelsessag
er at kunne reagere hurtigt i tilfælde, hvor der er overhæn-
gende risiko for, at den pågældende under sagens behand-
ling groft eller oftere gentaget vil overtræde de pligter, som
stillingen medfører.
Lovforslagets § 1, nr. 30, om et nyt § 47, stk. 2, giver er-
hvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om Revisornævnets behandling af sager om midlertidig
frakendelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 5, finder ikke an-
vendelse på afgørelser, der vedrører forhold begået forud for
lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 5, hvortil der
henvises.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Formanden for Revisornævnet kan i medfør af § 44, stk.
7, ved behandlingen af større og komplicerede sager udvæl-
ge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhørin-
ger for nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndig-
hed, afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende
myndighed. § 44, stk. 8, fastslår, at Revisornævnets kendel-
ser offentliggøres, jf. § 47 c.
Det foreslås, at § 44, stk. 7, ophæves, idet der samtidig
foreslås indsat en ny § 44 c, i hvilken indholdet af § 44, stk.
7, foreslås indsat som stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
hvortil der henvises. Det er af lovtekniske grunde fundet
mest hensigtsmæssigt at flytte indholdet af den gældende §
44, stk. 7, til en ny § 44 c, hvortil også det gældende § 44,
stk. 5, flyttes, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, hvortil der henvi-
ses.
Det foreslås, at § 44, stk. 8, ophæves, da der i § 47 c, stk.
1-4, udtømmende er fastsat regler om offentliggørelse af Re-
visornævnets kendelser. Der er ikke tilsigtet nogen materiel
ændring som følge af det foreslåede.
Til nr. 27
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 44 a, stk. 3,
1. pkt., om Finanstilsynets adgang til at indbringe klager for
Revisornævnet over penge- og realkreditinstitutter samt for-
sikringsselskaber og medlemmer af disse virksomheders
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg henvises til § 32,
stk. 6.
Det foreslås, at henvisningen i § 44 a, stk. 3, 1. pkt., æn-
dres, så der henvises til § 32, stk. 7.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 13, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det
hidtidige stk. 6, bliver stk. 7.
Til nr. 28
Det foreslåede § 44 c, stk. 1, er med en mindre sproglig
tilpasning en videreførelse af det gældende § 44, stk. 5, i re-
visorloven og fastslår, at Revisornævnet ved behandlingen
af sager kan lade afhøring af parter og vidner foretage ved
byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der ved Revisor-
nævnets behandling af sager vil være adgang til at lade afhø-
ring af parter og vidner foretage ved retten. Som følge af be-
stemmelsens placering i en selvstændig paragraf, er det her-
ved præciseret, at der også ved behandlingen af sager omfat-
tet af § 43 a og § 44 a vil være adgang til at lade afhøring af
parter og vidner foretage ved retten.
Revisorlovens § 43 a omfatter klager over en revisor, en
revisionsvirksomhed eller en udenlandsk revisionsvirksom-
hed, der er omfattet af § 13 a, for tilsidesættelse af dennes
forpligtelser efter hvidvaskloven eller for dennes rådgivning
af en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvas-
kloven.
Revisorlovens § 44 b omfatter klager over en virksomhed
af interesse for offentligheden, dvs. en børsnoteret eller fi-
nansiel virksomhed, eller et medlem af det øverste ledelses-
21
organ eller revisionsudvalg i en sådan virksomhed for tilsi-
desættelse af en pligt, der følger af revisorloven eller Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomhe-
der af interesse for offentligheden. § 44 b omfatter desuden
klager over tilsidesættelse af en pligt, der følger af regler,
der gennemfører artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber
og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv
2014/56/EU, dvs. de selskabsretlige regler om revisors af-
sættelse eller fratræden.
Efter det foreslåede § 44 c, stk. 2, 1. pkt., kan formanden
for Revisornævnet i større og komplicerede sager udvælge
en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer.
Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 44,
stk. 7, 1. pkt., men samtidig medfører forslaget, at der også
ved behandlingen af sager omfattet af § 43 a og § 44 a vil
være adgang til at udvælge en sagkyndig til at forelægge
sagen og foretage afhøringer. Den sagkyndige, der afhængig
af sagens karakter kan være jurist eller revisor, skal være
uafhængig af sagens parter og har til opgave at forelægge
sagen samt foretage afhøringer under nævnets behandling af
den konkrete sag. At en sag er omfattende, vil ikke i sig selv
være tilstrækkeligt til, at en sagkyndig udpeges. Udpegning
vil kunne ske i sager, som kræver en særlig teknisk eller
regnskabsmæssig indsigt eller juridisk bistand ved sagsbe-
skrivelsen.
Det foreslås i § 44 c, stk. 2, 2. pkt., at i tilfælde, hvor sag-
en er indbragt for Revisornævnet af en offentlig myndighed,
vil udgiften til den sagkyndige skulle afholdes af den pågæl-
dende myndighed.
Bestemmelsen medfører, at udgiften, hvis sagen ikke er
indbragt af en offentlig myndighed, afholdes af Revisornæv-
net. Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 44,
stk. 7, 2. pkt.
Til nr. 29
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 45, stk. 2,
hvorefter en person omfattet af § 44 a, eller en revisor eller
revisionsvirksomhed, efter bestemmelsens 2. pkt., kan for-
lange Revisornævnets afslag på ophævelse af en kendelse
om forbud eller frakendelse, henvises der til § 44, stk. 11.
Det foreslås, at henvisningen i § 45, stk. 2, 2. pkt., til § 44,
stk. 11, ændres, så der henvises til § 44, stk. 9. Forslaget er
en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 26, om op-
hævelse af § 44, stk. 7 og 8, hvorved det hidtidige § 44, stk.
11, bliver § 44, stk. 9.
Til nr. 30
Efter det gældende § 47, stk. 1, er Erhvervsstyrelsen be-
myndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om Revisor-
nævnet, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage,
sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes frem-
møde, omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en
sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser.
Det foreslås, at der i § 47 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-
ler om Revisornævnets behandling af sager efter lovens §
44, stk. 5, om midlertidig frakendelse af en revisors godken-
delse, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, og således at forvaltnings-
lovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige
officialprincip fraviges. Formålet er at fastsætte sagsbehand-
lingsregler, der sikrer, at en sag om midlertidig frakendelse
kan behandles med den nødvendige hurtighed ved nævnet.
Bemyndigelsen medfører, at erhvervsministeren vil kunne
fastsætte regler om Revisornævnets behandling af sager om
midlertidig frakendelse, herunder om at fravige visse for-
valtningsretlige regler. De forvaltningsretlige regler, som er-
hvervsministeren bemyndiges til at fravige på bekendtgørel-
sesniveau, er for det første forvaltningslovens § 8, stk. 1,
hvorefter en part på ethvert tidspunkt kan vælge at lade sig
partsrepræsentere eller bistå af andre. Det foreslåede medfø-
rer, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at parten
(den indklagede), hvis denne ønsker at være repræsenteret
ved en partsrepræsentant, f.eks. en advokat, skal vælge en
sådan inden for 7 dage. Det forventes, at det kun bliver mu-
ligt at skifte partsrepræsentant, hvis Revisornævnet skønner,
at det ikke vil forsinke afgørelsen om midlertidig frakendel-
se, jf. herved § 12, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 952 af
24. juni 2020 om Revisornævnet.
For det andet bemyndiges erhvervsministeren til at fravige
forvaltningslovens § 21, stk. 1, hvorefter en part i en sag på
ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sa-
gens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalel-
se til sagen.
De foreslåede ændringer giver erhvervsministeren mulig-
hed for at fastsætte regler, der fraviger, at en part på ethvert
tidspunkt kan forlange, at en sags afgørelse udsættes, indtil
parten har afgivet en udtalelse. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at parten dog forventeligt altid i overensstemmel-
se med forvaltningslovens § 21 vil blive partshørt med en
frist på tre uger.
For det tredje bemyndiges erhvervsministeren til at fravi-
ge det forvaltningsretlige officialprincip, der forventes mo-
dificeret ved fastsættelsen af regler om, at adgangen til at
komme med yderligere oplysninger til sagen afskæres efter
en bestemt tidsfrist. Det følger af det forvaltningsretlige of-
ficialprincip, at en myndighed har ansvaret for, at en sag op-
lyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.
Det forventes, at erhvervsministeren ved fastsættelse af
regler om Revisornævnets behandling af sager efter lovens §
44, stk. 5, om midlertidig frakendelse af en revisors godken-
delse vil tage udgangspunkt i de regler, der er fastsat for de
tilsvarende forhold ved Advokatnævnets behandling af sager
om midlertidig frakendelse, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse nr.
548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrel-
sernes virksomhed ved behandling af klager over advokater
m.v.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
22
I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 47 c, stk. 4,
vedrørende offentliggørelse af Revisornævnets kendelser in-
den udløbet af fastsatte frister, henvises til § 52 a.
Det foreslås, at henvisningen i § 47 c, stk. 4, ændres, så
der henvises til § 52 b.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,
nr. 35 og 36, om ændring af den gældende § 52 a og indsæt-
telse af en ny § 52 b, hvori den gældende § 52 a er videre-
ført.
Til nr. 32
Efter revisorlovens § 52, stk. 1, kan en afgørelse efter lo-
vens § 8, stk. 1, § 44, stk. 3 og 4, og stk. 6, 4. pkt., samt § 44
b, stk. 2, af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
retten. Det drejer sig om afgørelser, hvor Erhvervsstyrelsen
har frataget en revisor godkendelsen som følge af, at revisor
har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og
derover, samt hvor Revisornævnet har nedlagt forbud mod,
at en revisor i op til 3 år kan udføre eller kontrollere udførel-
sen af en revision, udøve funktioner i en revisionsvirksom-
hed og udøve funktioner i en virksomhed af interesse for of-
fentligheden, dvs. børsnoterede og finansielle virksomheder.
Desuden drejer det sig om afgørelser, hvorefter pågældende
revisor eller revisionsvirksomhed af Revisornævnet er fra-
kendt godkendelsen som revisor henholdsvis revisionsvirk-
somhed. Endeligt vedrører det afgørelser, hvor Revisornæv-
net har nedlagt forbud mod, at et medlem af det øverste le-
delsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interes-
se for offentligheden, dvs. børsnoterede og finansielle virk-
somheder, i op til 3 år kan være medlem af det øverste ledel-
sesorgan, direktionen og revisionsudvalget i en virksomhed
af interesse for offentligheden.
Det foreslås, at der i § 52, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt.,
hvorefter retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørel-
sen.
Det foreslåede 2. pkt. er en kodifikation af gældende prak-
sis, hvorefter retten ved behandlingen af Erhvervsstyrelsens
og Revisornævnets afgørelser omfattet af § 52, stk. 1, kan
stadfæste styrelsens henholdsvis nævnets afgørelse i den
konkrete sag, ophæve afgørelsen eller ændre den. F.eks. vil
retten kunne nedsætte længden af en frakendelsesperiode el-
ler den periode, hvori et forbud skal være gældende. Der er
ikke tilsigtet en ændring af den gældende retstilstand, hvor-
efter domstolene kan foretage en udtømmende prøvelse af
Erhvervsstyrelsens henholdsvis Revisornævnets afgørelse.
Til nr. 33
Revisornævnet kan i medfør af revisorlovens § 44, stk. 3,
nedlægge forbud mod, at en revisor i op til 3 år kan udføre
eller kontrollere udførelsen af en revision, udøve funktioner
i en revisionsvirksomhed og udøve funktioner i en virksom-
hed af interesse for offentligheden, dvs. børsnoterede og fi-
nansielle virksomheder. I medfør af lovens § 44, stk. 4 og
stk. 6, 4. pkt., kan Revisornævnet frakende en revisor eller
en revisionsvirksomhed godkendelsen for en periode på 6
måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Efter lovens § 44 b,
stk. 2, kan nævnet nedlægge forbud mod, at et medlem af
det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksom-
hed af interesse for offentligheden, dvs. børsnoterede og fi-
nansielle virksomheder, i op til 3 år kan være medlem af det
øverste ledelsesorgan, direktionen og revisionsudvalget i en
virksomhed af interesse for offentligheden.
En revisor, over for hvem der er nedlagt forbud efter § 44,
stk. 3, kan i medfør af § 52, stk. 1, forlange Revisornævnets
afgørelse indbragt for retten. Afgørelsen indbringes ved, at
den pågældende fremsætter anmodning om sagsanlæg over
for Nævnenes Hus inden 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende, hvorefter Nævnenes Hus anlægger sag
i den borgerlige retsplejes former mod den pågældende, jf. §
52, stk. 5. Tilsvarende gælder efter § 52, stk. 5, for en revi-
sor eller en revisionsvirksomhed, hvor Revisornævnet har
frakendt den pågældendes godkendelse som revisor hen-
holdsvis revisionsvirksomhed, samt for et medlem af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed
af interesse for offentligheden, over for hvem Revisornæv-
net har nedlagt forbud efter § 44 b, stk. 2.
Anmodningen om indbringelse for retten af en afgørelse
truffet af Revisornævnet efter bestemmelserne i § 44, stk. 3,
4 og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, har opsættende virk-
ning, hvorved Revisornævnets kendelse, hvis retten stadfæ-
ster denne, først vil have virkning fra endelig dom i sagen.
Retten kan dog i medfør af 1. pkt. i § 52, stk. 6-8, ved ken-
delse bestemme, at den pågældende under sagens behand-
ling ikke må fortsætte den virksomhed, som forbuddet hen-
holdsvis frakendelse af godkendelsen vedrører. Retten kan
ved dommen bestemme, at anke ikke har opsættende virk-
ning, jf. § 52, stk. 7, 2. pkt.
Det foreslås af lovtekniske grunde at erstatte de gældende
bestemmelser i § 52, stk. 6-8, af et nyt § 52, stk.6.
Efter den foreslåede nyaffattelse af § 52, stk. 6, har sags-
anlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44, stk. 3, 4 og
stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, opsættende virkning, men
retten bestemmer på et forberedende retsmøde på sagsøge-
rens anmodning ved kendelse, om sagsanlægget har opsæt-
tende virkning, mens sagen verserer ved retten. Retten be-
stemmer, om kære af kendelsen har opsættende virkning.
Det forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sa-
gens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, om anke har
opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster
Revisornævnets afgørelse.
Det foreslåede 1. pkt. fastslår, at et sagsanlæg vedrørende
en afgørelse truffet efter § 44, stk. 3, 4 og stk. 6, 4. pkt., og §
44 b, stk. 2, har opsættende virkning.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at retten på et forbereden-
de møde i forbindelse med behandlingen af sagsanlægget på
anmodning fra sagsøgeren, dvs. Nævnenes Hus, om indbrin-
gelsen af Revisornævnets kendelse for retten har opsættende
virkning. Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om op-
sættende virkning ved kendelse, der kan kæres efter de al-
mindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37.
Det forudsættes, at retten ved behandlingen af sager, hvor
en revisor har anmodet om domstolsprøvelse af Revisor-
nævnets forbud efter § 44, stk. 3, vil træffe afgørelse om, at
23
indbringelsen af sagen ikke tillægges opsættende virkning,
f.eks. hvis der vurderes at være en overhængende risiko for,
at pågældende under sagens behandling ved domstolene vil
fortsætte den virksomhed, som forbuddet vedrører.
Ved rettens behandling af sager, hvor en revisor eller revi-
sionsvirksomhed har anmodet om domstolsprøvelse af Revi-
sornævnets frakendelse efter § 44, stk. 4, eller efter § 44,
stk. 6, 4. pkt., af en revisors henholdsvis en revisionsvirk-
somheds godkendelse, forudsættes det, at retten oftere end i
dag vil træffe afgørelse om, at indbringelsen af sagen ikke
tillægges opsættende virkning, f.eks. hvis der vurderes at
være en overhængende risiko for, at pågældende revisor el-
ler revisionsvirksomhed under sagens behandling ved dom-
stolene fortsat vil begå handlinger, der er i strid med pligter-
ne som revisor henholdsvis revisionsvirksomhed.
Ligeledes forudsættes det, at retten, hvor et medlem af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed
af interesse for offentligheden har anmodet om domstols-
prøvelse af et forbud efter § 44 b, stk. 2, vil træffe afgørelse
om, at indbringelsen ikke tillægges opsættende virkning,
hvis der vurderes at være en overhængende risiko for, at den
pågældende under sagens behandling ved domstolene fortsat
vil begå handlinger, der er i strid med den pågældendes plig-
ter, der følger af revisorloven eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om
specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for
offentligheden. Tilsvarende gælder for tilsidesættelse af en
pligt, der følger af regler, der gennemfører artikel 38 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovplig-
tig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
som ændret ved direktiv 2014/56/EU.
Bestemmer retten, at et sagsanlæg efter § 52, stk. 5, 3.
pkt., har opsættende virkning, således at den pågældende
kan fortsætte sit virke, mens sagen behandles, vil sagsøgeren
ikke være afskåret fra senere under sagens forberedelse på
ny at anmode retten om at tage stilling til spørgsmålet om
opsættende virkning. En sådan anmodning vil skulle baseres
på nye oplysninger, som understøtter, at der er behov for, at
retten træffer afgørelse om, at sagsanlægget har opsættende
virkning, eller hvis sagsøgte under sagens videre forberedel-
se må anses for at forsøge at trænere sagen med henblik på
at forsinke virkningen af det omhandlede forbud, henholds-
vis frakendelsen.
Det foreslåede 3. pkt. medfører, at retten kan bestemme,
om en parts kære af kendelsen om opsættende virkning har
opsættende virkning. Bestemmer retten, at sagsanlægget ik-
ke har opsættende virkning, kan retten bestemme, om kære
af denne kendelse har opsættende virkning. Retten vil også i
denne forbindelse skulle inddrage risikoen for, at pågælden-
de begår nye forhold under et kæremål.
Det foreslåede 4. pkt. medfører, at et forberedende retsmø-
de vedrørende spørgsmålet, om sagsanlægget skal tillægges
opsættende virkning, vil skulle afholdes inden 4 uger efter
sagens anlæg. Retten vil således altid skulle tage stilling til
spørgsmålet om opsættende virkning af indbringelsen.
Rettens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt Revisor-
nævnets afgørelse stadfæstes, ophæves eller ændres, træffes
som hidtil ved dom.
Efter det foreslåede 5. pkt. vil retten altid skulle tage stil-
ling til, om anke af dommen har opsættende virkning eller
ej.
Retten vil ved sin vurdering af, om anke af dommen har
opsættende virkning eller ej, skulle inddrage de samme mo-
menter, som retten inddrog i forbindelse med rettens stil-
lingtagen til spørgsmålet om opsættende virkning under sa-
gens behandling ved retten. Hvis der er overhængende risiko
for, at den pågældende under ankesagens behandling igen
vil overtræde sine pligter m.v., vil retten som udgangspunkt
- hvis retten har stadfæstet Revisornævnets afgørelse - skulle
træffe afgørelse om, at der ikke er opsættende virkning
under ankesagen.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.4. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 34
Efter den gældende bestemmelse i revisorlovens § 52, stk.
7, kan retten i sager, hvor en revisor eller revisionsvirksom-
hed anmoder om domstolsprøvelse af en afgørelse om fra-
kendelse af den pågældendes godkendelse som revisor hen-
holdsvis revisionsvirksomhed, bestemme, at den pågælden-
de under sagens behandling ikke kan forsætte sit virke som
godkendt revisor henholdsvis godkendt revisionsvirksom-
hed.
Efter den gældende bestemmelse revisorlovens § 52, stk.
8, kan retten i sager, hvor en person omfattet af § 44 a, stk.
1, 1. pkt., anmoder om domstolsprøvelse af en afgørelse om
forbud, bestemme, at den pågældende under sagens behand-
ling ikke kan udøve funktioner som bestyrelsesmedlem, som
medlem af direktionen og som medlem af et revisionsudvalg
i en virksomhed af interesse for offentligheden, dvs. en
børsnoteret eller finansiel virksomhed.
Den foreslåede ophævelse af § 52, stk. 7 og 8, er en kon-
sekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 33, om en nyaffat-
telse af § 52, stk. 6, hvorefter der foreslås en sammenskriv-
ning af de gældende stykker 7 og 8 til en samlet bestemmel-
se i § 52, stk. 6. Der henvises til lovforslagets bemærkninger
hertil.
Til nr. 35
Efter den gældende § 52 a skal indbringelse af Revisor-
nævnets kendelser for domstolene ske, senest 4 uger efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan undtagel-
sesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives, inden 6 måneder efter at kendel-
sen er meddelt den pågældende, men i så fald skal en sag
være anlagt inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. § 52
a gælder ikke for kendelser vedrørende forbud eller fraken-
delse efter § 44, stk. 3 og 4 eller stk. 6, 4. pkt., eller § 44 b,
stk. 2.
Det foreslås i § 52 a at fastsætte regler for en revisors ad-
gang til at få domstolsprøvet en afgørelse fra Revisornævnet
24
om midlertidig frakendelse af revisorens godkendelse, jf
herved lovforslagets § 1, nr. 25, om ændring af § 44, stk. 5,
hvor det er foreslået, at Revisornævnet i forbindelse med en
indbringelse af en sag for nævnet, hvor der er nedlagt på-
stand om frakendelse af en revisors godkendelse, midlerti-
digt kan frakende den indklagede revisor godkendelsen. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at en revisor
kan forlange en afgørelse om midlertidig frakendelse efter §
44, stk. 5, indbragt for retten. Retten kan efter stk. 1, 2. pkt.,
stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Dette svarer til,
hvad der gælder for indbringelse af afgørelser om ubetinget
frakendelse for retten, jf. det foreslåede § 52, stk. 1, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvortil der henvises.
I medfør af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal anmodning
om sagsanlæg fremsættes over for Nævnenes Hus inden 14
dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Efter
det foreslåede stk. 2, 2. pkt., skal Nævnenes Hus herefter
uden ugrundet ophold anlægge sag mod den pågældende i
den borgerlige retsplejes former.
Kravet om, at anlæg af sagen skal ske uden ugrundet op-
hold, skyldes, at en afgørelse om midlertidig frakendelse er
en meget indgribende afgørelse over for revisoren, og sagen
derfor skal afklares hurtigst muligt. Det foreslås i stk. 2, 3.
pkt., at retten skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter
sagens anlæg.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt. fastslår, at anmodning om
sagsanlæg ikke har opsættende virkning, men at retten und-
tagelsesvist kan tillægge anmodning om sagsanlæg opsæt-
tende virkning. Udgangspunktet om, at anmodning om sags-
anlæg i sager om midlertidig frakendelse ikke har opsætten-
de virkning, skyldes, at opsættende virkning ville undermi-
nere formålet med afgørelsen, der netop er at undgå en over-
hængende fare for overtrædelse af pligterne som revisor.
Det forudsættes derfor også, at retten alene anvender mulig-
heden for at tillægge anmodning om sagsanlæg opsættende
virkning undtagelsesvist. Dette kunne f.eks. være, hvis der
efter Revisornævnets afgørelse om midlertidig frakendelse
helt undtagelsesvis fremkommer nye oplysninger, der klart
indikerer, at Revisornævnets afgørelse er forkert.
Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal retten ved dommen
bestemme, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt
eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse. Det forud-
sættes, at retten ved denne vurdering lægger vægt på, om re-
visoren under ankesagen vil begå nye forhold. Udgangs-
punktet vil således være, at retten – hvis retten stadfæster
Revisornævnets afgørelse – træffer afgørelse om, at der ikke
skal være opsættende virkning under ankesagen, hvis den
begåede forseelse er af en vis grovhed, og der er en vis risi-
ko for gentagelse under ankesagens behandling.
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 36
Den foreslåede § 52 b svarer til den gældende § 52 a. Bag-
grunden for forslaget om en ændring til nu § 52 b er, at den
foreslåede § 52 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, indholdsmæs-
sigt hører sammen med den gældende § 52 og derfor fore-
slås indsat i loven umiddelbart efter § 52.
Bestemmelsen har baggrund i artikel 30 c i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om
lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regn-
skaber, som ændret ved direktiv 2014/56/EU, hvorefter der
er krav om offentliggørelse af alle sanktioner pålagt af Er-
hvervsstyrelsen og Revisornævnet, og hvorefter offentliggø-
relsen skal ske efter udløb af den klagefrist, der er gældende.
Den foreslåede § 52 b viderefører indholdet af den gæl-
dende § 52 a, hvorefter indbringelse af Revisornævnets ken-
delser for domstolene skal ske, senest 4 uger efter at kendel-
sen er meddelt den pågældende. Retten kan undtagelsesvis
tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når an-
søgning herom indgives, inden 6 måneder efter at kendelsen
er meddelt den pågældende, men i så fald skal en sag være
anlagt inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. § 52 b gæl-
der ikke for kendelser vedrørende forbud eller frakendelse
efter § 44, stk. 3-5 eller stk. 6, 4. pkt., eller § 44 b, stk. 2.
I bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at indbringelse
af Revisornævnets kendelser for domstolene skal ske, senest
4 uger efter at nævnets kendelse er meddelt den pågældende.
Efter stk. 1, 2. pkt., kan retten undtagelsesvist tillade, at sag-
en indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom
indgives, inden 6 måneder efter at kendelsen er meddelt den
pågældende. Rettens behandling af en anmodning vil ske ef-
ter samme principper, hvorefter domstolene i øvrigt behand-
ler sager om tilladelse af appel uanset en fristoverskridelse,
jf. retsplejelovens § 372, stk. 2, og § 394, stk. 2. Efter stk. 1,
3. pkt., skal retssag, hvis tilladelse er givet efter stk. 1, 2.
pkt., være anlagt inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at § 52 b ikke gælder for
kendelser vedrørende forbud eller frakendelse, herunder
midlertidig frakendelse, efter § 44, stk. 3-5 eller stk. 6, 4.
pkt., eller § 44 b, stk. 2. Lovens § 52 og den foreslåede § 52
a, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, indeholder særlige bestem-
melser om domstolsprøvelse af Revisornævnets kendelser
herom.
Til nr. 37
Efter revisorlovens § 54, stk. 1, 1. pkt., er en række be-
stemmelser i revisorloven strafsanktioneret.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 1. pkt., at indsætte § 8 b og § 13,
stk. 3 og 4, således at overtrædelser af lovens § 8 b og § 13,
stk. 3 og 4, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 8
b, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 9, vil være straf-
bar. Efter den forslåede § 8 b må en revisor, der er pålagt
konkurskarantæne efter konkursloven, ikke afgive påtegnin-
ger og erklæringer efter § 1, stk. 2, i 5 år efter den pålagte
konkurskarantæne.
Den foreslåede ændring medfører endvidere, at overtræ-
delse af § 13, stk. 3, vil være strafbar. I henhold til straffelo-
25
vens § 3, stk. 1, vil en overtrædelse af § 13, stk. 3, der er
begået før lovens ikrafttræden, ikke kunne straffes.
Efter § 13, stk. 3, 1. pkt., må betegnelsen godkendt revisi-
onsvirksomhed eller sammensætninger hermed kun benyttes
af en revisionsvirksomhed, der er godkendt efter § 13, stk. 1.
Den foreslåede ændring medfører yderligere, at overtræ-
delse af § 13, stk. 4, vil være strafbar. I henhold til straffelo-
vens § 3, stk. 1, vil en overtrædelse af § 13, stk. 4, der er
begået før lovens ikrafttræden, ikke kunne straffes. Efter §
13, stk. 4, er revisionsvirksomheder, hvor majoriteten af
stemmerettighederne indehaves af statsautoriserede reviso-
rer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder henholds-
vis registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirk-
somheder, eneberettigede til at benytte betegnelsen statsau-
toriseret revisionsvirksomhed henholdsvis registreret revisi-
onsvirksomhed eller sammensætninger hermed.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2021.
Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i revi-
sorlovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, om
skærpede betingelser for at blive statsautoriseret revisor ikke
har virkning for personer, der før lovens ikrafttræden den 1.
januar 2021 har deltaget i mindst et af modulerne ved eksa-
men for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen).
Revisoreksamen er den eksamen, der efter den gældende
revisorlovs § 3, stk. 1, nr. 4, skal bestås for at blive statsau-
toriseret revisor. Eksamenens skriftlige del består af modu-
lerne A, B og C, som skal være bestået, forinden den mundt-
lige del af eksamenen kan aflægges.
Den foreslåede overgangsbestemmelse medfører, at perso-
ner, der forud for tidspunktet for lovens ikrafttræden har til-
meldt sig og også deltaget i et eller flere af modulerne A, B
og C til revisoreksamen og således var i gang med at gen-
nemføre uddannelsen til statsautoriseret revisor, ikke bliver
omfattet af de skærpede krav for at blive godkendt som
statsautoriseret revisor. Har en person været tilmeldt men ik-
ke deltaget i et modul, vil pågældende ikke være omfattet af
overgangsbestemmelsen. En person, der ikke har bestået et
modul, vil blive anset for at have deltaget i modulet.
Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede bestemmelse i revi-
sorlovens § 8 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter en god-
kendt revisor, der er pålagt konkurskarantæne efter konkurs-
loven, ikke må afgive påtegninger og erklæringer efter revi-
sorlovens § 1, stk. 2, i 5 år efter at være pålagt konkurska-
rantæne, alene vil have virkning for revisorer, der efter lo-
vens ikrafttræden pålægges konkurskarantæne. Herved vil
godkendte revisorer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den er pålagt konkurskarantæne, ikke blive indskrænket i
deres erhvervsudøvelse.
Det foreslås i stk. 4, at bestemmelserne om valg af for-
mand for revisionsudvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal
have virkning fra første ordinære generalforsamling, der fin-
der sted efter den 1. januar 2021. Herved gives de virksom-
heder, der bliver berørt af bestemmelsen, en passende tid til
at tilpasse sig reglerne og deres bestemmelser for valg af
formand for revisionsudvalget.
Det foreslås i stk. 5, at den foreslåede bestemmelse i revi-
sorlovens § 44, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, ikke fin-
der anvendelse i sager, der vedrører forhold, som er begået
inden lovens ikrafttræden.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger. Sagsområdet er er over-
taget af de færøske myndigheder, og revisorloven kan derfor
ikke sættes i kraft for Færøerne.
26
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af
20. november 2018, som ændret ved § 2 i lov nr.
1716 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 642 af 19.
maj 2020 og § 1 i lov nr. 643 af 19. maj 2020,
foretages følgende ændringer:
Godkendelse som statsautoriseret revisor og
registreret revisor
1. I overskriften før § 3 udgår: »og registreret revi-
sor«.
§ 3. ---
§ 3. Erhvervsstyrelsen kan godkende en person
som statsautoriseret revisor, hvis vedkommende
1-2) ---
ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs,
4-6) ---
Stk. 2.-5. ---
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt num-
mer:
»4) ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden
for de seneste 2 år har været pålagt konkurskaran-
tæne,«.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
§ 3. ---
Stk. 2. Opgaver efter stk. 1, nr. 5, skal være ud-
ført i en revisionsvirksomhed. ---
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet
i stk. 1, nr. 5.
Stk. 4-5. ---
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »stk. 1, nr.
5,« til: »stk. 1, nr. 6,«.
§ 3. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om
forsikringen efter stk. 1, nr. 6, herunder om forsik-
ringens omfang og art samt dens tidsmæssige ud-
strækning.
Stk. 5. ---
4. I § 3, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1,
nr. 7,«.
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En person, der har deponeret sin godken-
delse, kan ved anmodning herom blive godkendt
igen, forudsat at vedkommende opfylder betingel-
5. I § § 6, stk. 3, 1. pkt., og § 9, stk. 2, 2. pkt., æn-
dres »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 og 6,« til: »§ 3, stk. 1, nr.
1-3 og 7,«.
27
serne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 6, og § 4, samt at
vedkommende ikke har forfalden gæld til det of-
fentlige på 100.000 kr. eller derover. ---
Stk.4. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---. Det er en forudsætning, at betingelser-
ne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 6, og § 4 er opfyldt, og
at vedkommende ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Stk. 3. ---
§ 7. Godkendelse som revisor bortfalder, hvis
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. l-3 eller 6, ikke læn-
gere er opfyldt.
Stk. 2. ---
6. I § 7, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 6,«
til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 7,«.
§ 7. ---
Stk. 2. Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen
skal revisor godtgøre at være dækket af en forsik-
ring efter § 3, stk. 1, nr. 6. ---
7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 6,«
til: »§ 3, stk. 1, nr. 7,«.
§ 8 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med tilsynet med revisorer og revisionsvirksom-
heder, jf. § 32, stk. 2, nr. 2-4, at en revisor har be-
hov for yderligere efteruddannelse inden for et
nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen på-
byde revisoren på nærmere angivne vilkår at del-
tage i en sådan efteruddannelse.
8. I § 8 a, stk. 3, ændres »§ 32, stk. 2, nr. 2-4« til:
»§ 32, stk. 3, nr. 2-4«.
§ 8 a. --- 9. Efter § 8 a indsættes før overskriften før § 9:
»Konkurskarantæne efter konkursloven
§ 8 b. En revisor, der er pålagt konkurskarantæ-
ne efter konkursloven, må ikke afgive påtegninger
og erklæringer efter denne lovs § 1, stk. 2, i 5 år
efter at være pålagt konkurskarantæne.«
§ 17. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---. Det gælder dog ikke § 3, stk. 1, nr. 5,
jf. stk. 2, og § 13.
10. I § 17, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr.
5,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 6,«.
§ 23. --- 11. § 23, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
28
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis revisionsarbejdet i dattervirksomhe-
der er udført af en eller flere revisorer eller revisi-
onsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-
land, et EØS-land eller et andet land, som EU har
indgået aftale med, skal revisor eller revisions-
virksomheden opbevare et eksemplar af dokumen-
tationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte
revisionsarbejde i dattervirksomheden af betyd-
ning for revisionen af koncernregnskabet. ---
Stk. 5-6. ---
»Er revisionsarbejde af betydning for revisionen
af koncernregnskabet udført af en eller flere revi-
sorer eller revisionsvirksomheder, der ikke har
hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet
land, som EU har indgået aftale med, skal reviso-
ren eller revisionsvirksomheden opbevare et ek-
semplar af dokumentationen, herunder arbejdspa-
pirer, for det udførte arbejde.«
§ 31. Virksomheder af interesse for offentlighe-
den skal etablere et revisionsudvalg, jf. dog stk. 5,
6, 8 og 9.
Stk. 2-9. ---
12. I § 31, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»Udvalgets formand vælges af udvalgets med-
lemmer, af bestyrelsen, af tilsynsrådet eller årligt
på virksomhedens generalforsamling. Ved stem-
melighed afgøres valget ved lodtrækning.«
§ 32. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder. Udvalget
udgøres af medlemmer af virksomhedens bestyrel-
se, der ikke samtidig indgår i virksomhedens di-
rektion, eller tilsynsråd eller af personer, der er
valgt på virksomhedens generalforsamling eller
tilsvarende organ som medlem af udvalget.
Stk. 2-7. ---
13. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ledelsen af tilsynet skal have viden in-
den for de områder, der er relevante for lovpligtig
revision, og må ikke under sit virke eller i løbet af
de seneste tre år
1) udføre eller have udført lovpligtig revision,
2) have eller have haft stemmerettigheder i en
revisionsvirksomhed,
3) være eller have været medlem af en revisions-
virksomheds bestyrelse, ledelse eller tilsynsorgan,
eller
4) være eller have været partner, ansat eller på
anden måde have eller have haft indgået en kon-
trakt med en revisionsvirksomhed.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 32. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med
udøvelsen af sin virksomhed efter stk. 1-3 indhen-
te oplysninger hos andre danske og udenlandske
kompetente myndigheder og forlange nødvendige
oplysninger hos revisorer og revisionsvirksomhe-
der, herunder udlevering af arbejdspapirer og an-
dre dokumenter vedrørende opgaver udført efter §
14. I § 32, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og »efter stk. 2«
ændres til: »efter stk. 3«.
29
1, stk. 2, og hos eventuelle organisationer m.v.,
der varetager opgaver efter stk. 2.
Stk. 5-7. ---
§ 32. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. --- Til brug for udøvelsen af sin virksom-
hed efter stk. 3 kan styrelsen endvidere indhente
nødvendige oplysninger hos virksomheder af inte-
resse for offentligheden.
Stk. 5-7. ---
15. I § 32, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 32. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Stk. 2, nr. 3-5, og stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på revisionsvirksomheder, der er regi-
streret efter § 13 a, stk. 1.
Stk. 6-7. ---
16. I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 2,
nr. 3-5 og stk. 3« til: »Stk. 3, nr. 3-5 og stk. 4«.
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens
sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr. 1,
vedrørende de virksomheder af interesse for of-
fentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsy-
net. Finanstilsynet kan til brug for dette tilsyn ud-
øve de beføjelser, der er angivet i stk. 4.
Stk. 7. ---
17. I § 32, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«, og i 2.
pkt. ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisor-
råd, som rådgiver styrelsen om generelle forhold i
revisorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder efter §
32, stk. 2 og 3. ---. Revisorrådet rådgiver endvide-
re Finanstilsynet om de forhold, som er nævnt i 1.
pkt., når tilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af § 32, stk. 6.
Stk. 2-5. ---
18. I § 32 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 32, stk. 2 og
3« til: »§ 32, stk. 3 og 4«, og i 3. pkt. ændres »§
32, stk. 6« til: »§ 32, stk. 7«.
§ 32 a. ---
Stk. 2. Revisorrådet består af 1 formand, 1 med-
lem fra Erhvervsstyrelsen og 9 andre medlemmer,
hvoraf 3 medlemmer skal være repræsentanter for
revisorbranchen og 6 medlemmer skal være re-
19. I § 32 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »9 andre med-
lemmer« til: »10 andre medlemmer«, og »3 med-
lemmer« til: »4 medlemmer«.
30
præsentanter for investorerne og regnskabsbruger-
ne. ---
Stk. 3-5. ---
§ 33. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om be-
tingelserne for at indstille sig til følgende eksame-
ner:
1) Eksamen for statsautoriserede revisorer, jf. §
3, stk. 1, nr. 4, og § 3 a, stk. 1,
2-3) ---
Stk. 2-4. ---
20. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4,«
til: »§ 3, stk. 1, nr. 5,«.
§ 33. ---
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere
regler om de i stk. 1 nævnte eksamener, herunder
regler om kravene til eksamen, eksamens afhol-
delse og bedømmelse, hvem der forestår afholdel-
sen af eksamener, og grundlaget for betaling for
aflæggelse af disse eksamener.
Stk. 3-4. ---
21. I § 33, stk. 2, ændres »herunder regler om« til:
»herunder indholdet og«, og efter »bedømmelse,«
indsættes: »behandling af eksamensklager, foran-
staltninger ved eksamenssnyd,«.
§ 37. --- Styrelsen kan endvidere iværksætte en
undersøgelse, hvis den bliver anmodet herom af
en kompetent udenlandsk myndighed, jf. § 32, stk.
2, nr. 5.
Stk. 2-6.
22. I § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 32, stk. 2, nr.
5« til: »§ 32, stk. 3, nr. 5«.
§ 37. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5-6. ---
23. I § 37, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»En ekspert, der udpeges til at gennemføre en
undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal opfylde
kravene i § 35, stk. 3 og 4, og der må ikke forelig-
ge interessekonflikter mellem eksperten og den re-
visor eller revisionsvirksomhed, som undersøgel-
sen vedrører.«
§ 43. ---
Stk. 2. ---. I sager, hvor rettighedsfrakendelse, jf.
§ 44, stk. 4 og 6, nedlæggelse af forbud, jf. § 44,
stk. 3, eller betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2,
kan komme på tale, skal foruden formanden eller
1 næstformand altid medvirke mindst 2 statsauto-
riserede revisorer, dog ved en klage mod en regi-
streret revisor så vidt muligt 2 registrerede reviso-
rer, samt et tilsvarende antal repræsentanter for
regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan kun træffe
afgørelse om frakendelse, forbud eller betinget
24. I § 43, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 44, stk. 4 og
6,« til: »§ 44, stk. 4-6,«, og i 5. pkt., indsættes ef-
ter »om frakendelse,«: »herunder midlertidig fra-
kendelse,«.
31
frakendelse, når der under sagen af klager er ned-
lagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion.
Stk. 3-6. ---
§ 44. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Revisornævnet kan lade afhøring af parter
og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor
parten eller vidnet bor.
Stk. 6-11. ---
25. § 44, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Revisornævnet kan under nævnets be-
handling af en sag efter stk. 4 midlertidigt fraken-
de en revisor godkendelsen, hvis nævnet skønner,
at der er en begrundet mistanke om, at betingelser-
ne for frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt, og hvis
der er overhængende fare for, at revisoren under
sagens behandling groft eller oftere gentaget vil
overtræde sine pligter som revisor. Nævnets afgø-
relse om midlertidig frakendelse varer, indtil næv-
nets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller
indtil retten har truffet afgørelse i medfør af § 52
a.«
§ 44. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Formanden for Revisornævnet kan i stør-
re og komplicerede sager udvælge en sagkyndig
til at forelægge sagen og foretage afhøringer for
nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndig-
hed, afholdes udgiften til den sagkyndige af den
pågældende myndighed.
Stk. 8. Revisornævnets kendelser offentliggøres,
jf. § 47 c.
Stk. 9-11. ---
26. § 44, stk. 7 og 8, ophæves.
Stk. 9-11 bliver herefter stk. 7-9
§ 44 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes
af Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet, jf. § 32,
stk. 6, eller af den, der har en retlig interesse i det
forhold, som klagen angår. ---
27. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 32, stk. 6«
til: »§ 32, stk. 7«.
§ 44 b. --- 28. Efter § 44 b indsættes:
»§ 44 c. Revisornævnet kan ved behandlingen af
sager lade afhøring af parter og vidner foretage
ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet
bor.
Stk. 2. Formanden for Revisornævnet kan ved
behandlingen af større og komplicerede sager ud-
vælge en sagkyndig til at forelægge sagen og fore-
32
tage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt af
en offentlig myndighed, afholdes udgiften til den
sagkyndige af den pågældende myndighed.«
§ 45. ---
Stk. 2. ---. § 44, stk. 11, og § 52 finder tilsvaren-
de anvendelse.
29. I § 45, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 44, stk. 11« til:
»§ 44, stk. 9«.
§ 47. ---
Stk. 2. ---
30. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om Revisornævnets behandling af sager ef-
ter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den for-
bindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk.
1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige offi-
cialprincip fraviges.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 47 c. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Offentliggøres kendelsen inden udløbet af
fristerne nævnt i § 52, stk. 5, og § 52 a, eller ind-
bringes kendelsen for domstolene, skal offentlig-
gørelsen efter stk. 1 indeholde oplysning om status
for og resultatet af indbringelsen for domstolene.
31. I § 47 c, stk. 4, ændres »§ 52 a« til: »§ 52 b«.
§ 52. ---
Stk. 2-8. ---
32. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgø-
relsen.«
§ 52. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Anmodning om indbringelse af en afgø-
relse efter § 44, stk. 3, for retten har opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende under sagens behandling ikke
må udføre revision, udøve funktioner i en revisi-
onsvirksomhed og udøve funktioner i en virksom-
hed af interesse for offentligheden. Hvis nævnets
afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det heri
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 7-8. ---
33. § 52, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truf-
fet efter § 44, stk. 3, 4 og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b,
stk. 2, har opsættende virkning. Retten bestemmer
på et forberedende retsmøde på sagsøgerens an-
modning ved kendelse, om sagsanlægget har op-
sættende virkning, mens sagen verserer ved retten.
Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har
opsættende virkning. Det forberedende retsmøde
afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten
bestemmer ved dommen om anke har opsættende
virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster
Revisornævnets afgørelse.«
§ 52. ---
Stk. 2-6. ---
34. § 52, stk. 7 og 8, ophæves.
33
Stk. 7. Anmodning om indbringelse af afgørel-
sen for retten efter § 44, stk. 4 og stk. 6, 4. pkt.,
har opsættende virkning, men retten kan ved ken-
delse bestemme, at den pågældende under sagens
behandling ikke må udøve virksomhed som stats-
autoriseret henholdsvis registreret revisor, eller at
der ikke må afgives erklæringer igennem den på-
gældende revisionsvirksomhed. Hvis nævnets af-
gørelse findes lovlig ved dommen, kan det heri
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 8. Anmodning om indbringelse af en afgø-
relse efter § 44 b, stk. 2, for retten har opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende under sagens behandling ikke i
en virksomhed af interesse for offentligheden kan
udøve funktioner som bestyrelsesmedlem, som
medlem af direktionen og som medlem af et revi-
sionsudvalg. Hvis nævnets afgørelse findes lovlig
ved dommen, kan det heri bestemmes, at anke ik-
ke har opsættende virkning.
§ 52 a. Indbringelse af Revisornævnets kendel-
ser for domstolene skal ske, senest 4 uger efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter
udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives,
inden 6 måneder efter at kendelsen er meddelt den
pågældende. Meddeles tilladelse efter 2. pkt., skal
sag dog være anlagt inden 4 uger efter tilladelsens
meddelelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
kendelser vedrørende forbud eller frakendelse ef-
ter § 44, stk. 3 og 4 eller stk. 6, 4. pkt., eller § 44
b, stk. 2
35. § 52 a affattes således:
»§ 52 a. En revisor kan forlange en afgørelse ef-
ter § 44, stk. 5, indbragt for retten. Retten kan
stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk.2. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes
over for Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at af-
gørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes
Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i
den borgerlige retsplejes former mod revisoren.
Retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sa-
gens anlæg.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke op-
sættende virkning, medmindre retten undtagelses-
vist beslutter dette. Retten bestemmer ved dom-
men, om anke har opsættende virkning, hvis retten
helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgø-
relse.«
§ 52 a. ---
36. Efter § 52 a indsættes i kapitel 10:
»§ 52 b. Indbringelse af Revisornævnets kendel-
ser for domstolene skal ske, senest 4 uger efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter
udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives,
inden 6 måneder efter at kendelsen er meddelt den
pågældende. Meddeles tilladelse efter 2. pkt., skal
34
sag dog være anlagt inden 4 uger efter tilladelsens
meddelelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
kendelser vedrørende forbud eller frakendelse ef-
ter § 44, stk. 3-5 eller stk. 6, 4. pkt., eller § 44 b,
stk. 2.«
§ 54. Overtrædelse af § 5, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1
og stk. 2, 1. pkt., § 13 a, stk. 2, § 17, stk. 1 og 2,
§§ 20, 22-24, 24 c, 25, 26 og § 31, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 5 og 7, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning. ---
Stk. 2-8. ---
37. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 5,«: »§
8 b,«, og efter »§ 11, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,« ind-
sættes: »§ 13, stk. 3 og 4,«.
35