Fremsat den 7. oktober 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 7. oktober 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af personnummer til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflytning til almene boligorganisationer m.v.,
ændring af reglerne for behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.)
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Personer med dansk indfødsret, som er bosat på
Færøerne, kan ved henvendelse til Rigsombudsmanden på
Færøerne få tildelt et personnummer.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
2. I § 3, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, ændres »stk. 5«
til: »stk. 6«.
3. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
eller 2,«.
4. I § 3 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-
ler om tildelingen af personnummer efter denne bestemmel-
se.«
5. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 eller 2,
eller regler udstedt i medfør af stk. 9«.
6. I § 13, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Tilsvarende gæl-
der,«: »såfremt der anmeldes flytning for et barn til et krise-
center, samt«.
7. I § 13, stk. 3, 3. pkt., ændres »Hvis der anmeldes flytning
til en anden kommune« til: »Anmeldes der i de i 1. og 2.
pkt. nævnte tilfælde flytning til en anden kommune«.
8. I § 16, stk. 6, ændres »en dansk statsborger« til: »en per-
son med dansk indfødsret«.
9. I § 17, stk. 1, ændres »Udlændingeservice« til: »udlæn-
dingemyndighederne«.
10. I § 26, stk. 4, indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 2 eller 3,«:
»§ 3, stk. 2«, og »§ 3, stk. 8« ændres til: »§ 3, stk. 9«.
11. I § 28, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »bortfald«: », be-
skyttelsesperiodens længde skal fastsættes efter § 28, stk.
2,«.
12. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal uden anmodning fra
den pågældende registrere den i stk. 1 angivne navne- og
adressebeskyttelse i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
efter § 6, stk. 6 eller 8, registrerer en person som værende
uden fast bopæl i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal i
den forbindelse fastsætte en beskyttelsesperiode på hundre-
de år. Ophæves den særlige adressebeskyttelse efter § 6, stk.
6-8, skal kommunalbestyrelsen fastsætte beskyttelsesperio-
dens længde efter reglerne i stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
13. I § 28, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
14. I § 29, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 28, stk. 2 og 4« til: »§
28, stk. 3 og 5«.
15. I § 29, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk.
3«.
16. Efter § 34 indsættes i kapitel 8:
»§ 34 a. Færøske myndigheder sidestilles i dette kapitel
med andre offentlige myndigheder.«
17. I § 39 indsættes som stk. 2 og 3:
Lovforslag nr. L 14 Folketinget 2020-21
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2020-2352
CY000687
»Stk. 2. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksom-
heder og andre juridiske personer og fysiske personer, der
på ansøgningstidspunktet ejer og udlejer 10 eller flere boli-
ger, samt almene boligorganisationer har ret til af Social- og
Indenrigsministeriet at få løbende digital adgang til oplys-
ninger om flytninger til og fra en bolig, som den private juri-
diske eller fysiske person eller den almene boligorganisation
er ejer af.
Stk. 3. De oplysninger om til- og fraflytninger, der kan vi-
deregives efter stk. 2, er oplysninger om navne på personer,
som bor eller har boet på adressen inden for det sidste år,
dato for tilflytning samt dato for eventuel fraflytning. Det
gælder uanset, om de pågældende personer har navne- og
adressebeskyttelse.«
18. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Klage over en afgørelse fra Rigsombudsmanden
på Færøerne efter § 3, stk. 2, kan inden 4 uger fra det tids-
punkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
indbringes for Social- og Indenrigsministeriet. Indbringelsen
sker ved, at en skriftlig klage indgives til Rigsombudsman-
den på Færøerne.
Stk. 2. Kan Rigsombudsmanden på Færøerne ikke give
klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgø-
relsen og genvurderingen videre til Social- og Indenrigsmi-
nisteriet med kopi til klageren. Kopien til klageren forsynes
med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til
genvurderingen skal fremsættes over for Social- og Inden-
rigsministeriet inden 4 uger fra det tidspunkt, klageren har
fået meddelelse om genvurderingen.
Stk. 3. Social- og Indenrigsministeriets afgørelse kan gå
ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af
den afgørelse, der er klaget over.«
19. I § 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26, stk. 4, og § 56 a
kan uanset stk. 1 ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 8, i lov om Det
Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3.
september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller af-
løses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 9, i lov om
Det Centrale Personregister, som ændret ved § 1, nr. 1 og 3,
i denne lov.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 1, nr. 19, gælder for Færøerne.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Adgang til tildeling af dansk personnummer på Færøerne til færinger
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om tildelingen af personnummer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Ændring af partshøringsproceduren ved anmeldelse af flytning for et barn til et krisecenter
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Registrering af almindelig navne- og adressebeskyttelse ved enhver iværksættelse af særlig adressebeskyttelse
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Færøske myndigheders adgang til at få udleveret oplysninger fra CPR
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Løbende digital adgang for visse private udlejningsvirksomheder og almene boligorganisationer til oplysninger om til-
og fraflytninger
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at efterkomme et færøsk ønske
om, at færinger kan få generel adgang til at få tildelt et
dansk personnummer, særligt med henblik på at forbedre
muligheden for at få adgang til de offentlige danske digitale
selvbetjeningsløsninger. Det foreslås således, at færinger,
dvs. danske statsborgere bosat på Færøerne, kan henvende
sig til Rigsombudsmanden på Færøerne og få tildelt et per-
sonnummer.
Formålet er endvidere at ændre reglerne i lov om Det Cen-
trale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1297 af 3. september 2020, om sagsbehandlingen i sager om
anmeldelse af flytning for børn, således at den særlige pro-
cedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, der vedrører behandlingen
af en anmeldelse af flytning for et barn, hvor der samtidigt
med anmeldelsen af flytning anmodes om navne- og adres-
sebeskyttelse, tillige skal finde anvendelse, hvis et barn tag-
er ophold på et krisecenter.
Endvidere er formålet at tilvejebringe klar hjemmel til vide-
regivelse af oplysninger fra CPR til færøske myndigheder til
brug for de færøske myndigheders sagsbehandling.
Formålet er herudover at efterkomme et ønske om, at al-
mene boligorganisationer samt visse private udlejningsvirk-
somheder får løbende digital adgang til oplysninger om flyt-
ninger til og fra en bolig, som organisationen eller den pri-
vate udlejningsvirksomhed er ejer af. De oplysninger om til-
og fraflytninger, der kan videregives, er oplysninger om
navne på personer, som bor eller har boet på adressen inden
3
for det sidste år, dato for tilflytning samt dato for eventuel
fraflytning. Det gælder uanset, om de pågældende personer
har navne- og adressebeskyttelse.
2. Baggrund
Under arbejdet med at afskaffe grænsehindringer inden for
rigsfælleskabet har der fra færøsk side været fremsat ønske
om, at der skal være en generel adgang for færinger bosid-
dende på Færøerne til at få tildelt et dansk personnummer.
Baggrunden herfor er bl.a., at dansk personnummer er en
forudsætning for at få udstedt dansk NemID. Folkeregistre-
ring på Færøerne er et færøsk særanliggende, og CPR-loven
kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne. Færinger har så-
ledes kun et dansk personnummer, hvis de på et tidspunkt
har boet i Danmark eller på anden vis har fået tildelt et per-
sonnummer af en dansk myndighed. Med lovforslaget ska-
bes hjemmel til, at enhver færing, dvs. en dansk statsborger
bosat på Færøerne, kan få tildelt et dansk personnummer på
Færøerne.
Ministeriet har fundet anledning til at tilvejebringe bemyn-
digelse til, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte
regler om tildelingen af personnumre, således at der kan
fastsættes retningslinjer for myndighedernes sagsbehandling
i forbindelse med tildeling af personnummer, f.eks. om kra-
vet til dokumentation for sikring af identiteten på de perso-
ner, der skal have tildelt et personnummer.
I CPR-loven er der fastsat en særlig partshøringsprocedure i
forbindelse med behandling af anmeldelse af børneflytnin-
ger, hvor den anmeldte tilflytningsadresse og -kommune ik-
ke må oplyses til den ikke medflyttende forælder, hvis der
samtidig med flytteanmeldelsen anmodes om registrering af
navne- og adressebeskyttelse i CPR. Det er ministeriets vur-
dering, bl.a. på baggrund af en henvendelse fra et krisecen-
ter, at denne partshøringsprocedure tillige bør finde anven-
delse, når et barn tager ophold på et krisecenter. Med lovfor-
slaget ændres loven, således at den særlige partshøringspro-
cedure også kommer til at gælde i ethvert tilfælde, hvor der
anmeldes flytning for et barn til et krisecenter.
Særlige truede persongrupper kan efter skriftlig meddelelse
fra politiet til kommunen blive registreret som værende uden
fast bopæl i CPR, selv om de har en bopæl eller et fast op-
holdssted (særlig adressebeskyttelse). Det er væsentligt, at
der i alle tilfælde samtidig med registrering i CPR af særlig
adressebeskyttelse registreres navne- og adressebeskyttelse
efter CPR-lovens § 28, stk. 1, herefter betegnet almindelig
navne- og adressebeskyttelse, da oplysning om navnet på
bopælskommunen i modsat fald kan udleveres fra CPR til
private. Det har i praksis vist sig, at navne- og adressebe-
skyttelse ikke i alle tilfælde registreres. For at sikre, at der
altid sker registrering af almindelig navne- og adressebe-
skyttelse samtidig med registrering af særlig adressebeskyt-
telse, foreslås det at fastsætte, at kommunalbestyrelsen, uden
at vedkommende person selv skal anmode herom, skal regi-
strere almindelig navne- og adressebeskyttelse i alle tilfæl-
de, hvor der iværksættes særlig adressebeskyttelse. Det fore-
slås herudover at fastsætte, at den almindelige navne- og
adressebeskyttelse skal registreres for en periode på 100 år,
idet der herved er sikret den truede person en livslang be-
skyttelse.
To færøske myndigheder – Landsfólkayvirlitið (Landsfolke-
registret) og Toll- og Skattaráð Føroya (Told- og Skatterå-
det) – har gennem en længere årrække haft adgang til at fo-
retage opslag og søgninger i CPR på linje med danske myn-
digheder. Den færøske socialforvaltning har anmodet So-
cial- og Indenrigsministeriet om samme adgang. Det er på
den baggrund vurderet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes
tydelig hjemmel i CPR-loven til, at der kan videregives op-
lysninger fra CPR til færøske myndigheder efter CPR-lo-
vens kapitel 8.
De almene boligorganisationer har peget på, at det kan være
en udfordring at sikre det fornødne overblik over, hvem der
bor i de almene boliger. Det samme gør sig gældende for
visse private udlejere. På den baggrund har navnlig den al-
mene boligsektor efterspurgt bedre muligheder for at kunne
sikre dette overblik gennem adgang til oplysninger fra CPR
om til- og fraflytninger til de almene boliger. Det har betyd-
ning for løsningen af nogle af de boligsociale udfordringer,
som gør sig gældende for den almene boligsektor og visse
dele af den private udlejningssektor. Med henblik på at løse
denne udfordring har regeringen indgået en aftale med
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Venstre om en ny model for
videregivelse af oplysninger fra CPR om til- og fraflytninger
til den almene boligsektor og til visse private udlejere. Afta-
lepartierne er enige om at give den almene boligsektor og
visse private udlejere mulighed for efter anmodning løbende
at modtage oplysninger fra CPR om flytninger til og fra bo-
liger, som den almene boligorganisation eller private udlejer
er ejer af. Lovforslaget er en udmøntning af den indgåede
aftale.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Adgang til tildeling af dansk personnummer på Færøer-
ne til færinger
3.1.1. Gældende ret
CPR-loven fastsætter reglerne for tildeling af personnumre
og registrering af oplysninger i CPR om enhver, der har et
personnummer, samt reglerne for videregivelse af oplysnin-
gerne i CPR til offentlige myndigheder og private med en
berettiget interesse heri.
Folkeregistrering i Grønland har siden 1972 været en del af
CPR. CPR-loven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat
i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29.
november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det
Centrale Personregister. De grønlandske kommuner vareta-
ger - på lige fod med de danske kommuner - bopælsregistre-
ringen i CPR og har derfor samme adgang til CPR som de
danske kommuner. Personer bosat i Grønland har således
personnumre.
4
Folkeregistrering på Færøerne er derimod et færøsk særan-
liggende, og CPR-loven kan derfor ikke sættes i kraft for
Færøerne. Færøerne har deres egen folkeregistreringslovgiv-
ning, deres eget folkeregistreringssystem og dermed deres
eget personnummer kaldet ”persónstal” (P-tal).
Efter CPR-lovens § 3, stk. 1, skal enhver have tildelt et per-
sonnummer, hvis vedkommende folkeregistreres (bopælsre-
gistreres) her i landet på baggrund af fødsel eller tilflytning
fra udlandet, inddrages under ATP eller ifølge skattemyn-
dighederne skal have et sådant i forbindelse med skattesags-
behandling her i landet. Personnumre, der er tildelt til brug
for inddragelse under ATP eller til brug for skattesagsbe-
handling, og dermed ikke tildeles i forbindelse med bopæls-
registrering ved fødsel eller registrering af indrejse, betegnes
administrative personnumre.
Efter CPR-lovens § 3, stk. 8, kan social- og indenrigsmini-
steren fastsætte regler om registrering af personnumre i CPR
for personer, der ellers ikke opfylder lovens kriterier for at
få tildelt et personnummer. Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til denne bemyndigelsesbestemmelse i forslaget
til CPR-loven, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, si-
de 41, at hjemlen kan udnyttes, hvis der af andre grunde er
behov for hos visse offentlige myndigheder at arbejde med
et 10-cifret personnummer, men hvor pågældende ikke kan
tildeles et personnummer efter stk. 1. Det er anført, at dette
f.eks. kan gælde for udlændinge, der indlægges på et syge-
hus her i landet, eller for udlændinge der i forbindelse med
fødsler eller dødsfald skal registreres i folkekirkens ministe-
rialbøger, når disse bliver elektroniske.
Med hjemmel i CPR-lovens § 3, stk. 8, er det i § 1, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkere-
gistrering m.v. bestemt, at der kan tildeles personnumre til
personer, der skal optages i folkekirkens elektroniske kirke-
bog, men som ikke er omfattet af lovens § 3, stk. 1. Det er
herudover i § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen bestemt, at offent-
lige myndigheder til brug for myndighedens administrative
sagsbehandling efter aftale med ministeriet kan få adgang til
at tildele personnumre til nærmere angivne persongrupper.
Denne hjemmel er bl.a. udnyttet til at give regionerne ad-
gang til at tildele administrative personnumre til færinger,
der skal behandles på danske sygehuse, og til at give Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte adgang dertil i
forbindelse med behandlingen af ansøgninger om uddannel-
sesstøtte og befordringsrabat.
Udnyttelse af hjemlen i CPR-lovens § 3, stk. 8, til at fastsæt-
te nærmere bestemmelser om personnummertildeling forud-
sætter på baggrund af bemærkningerne i forarbejderne til lo-
ven et myndighedsbaseret behov i forbindelse med offentlig
myndighedsudøvelse m.v. Hjemlen i CPR-lovens § 3, stk. 8,
kan derfor efter ministeriets opfattelse ikke udnyttes til at
fastsætte en generel adgang til, at en færing kan få tildelt et
administrativt personnummer, idet der ikke i den forbindelse
foreligger et myndighedsbehov. Imødekommelse af Færøer-
nes ønske forudsætter derfor, at der tilvejebringes særskilt
hjemmel dertil i CPR-loven.
3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Med lovforslaget imødekommes det færøske ønske om, at
der tilvejebringes hjemmel til, at enhver færing, dvs. en
dansk statsborger bosat på Færøerne, kan få tildelt et person-
nummer på Færøerne. Tildelingen af personnummer til fæ-
ringer skal ske hos en dansk myndighed på Færøerne.
Det færøske ønske om en generel adgang til at tildele admi-
nistrative personnumre til færinger skal ses i tæt sammen-
hæng med Færøernes ønske om, at der tilvejebringes adgang
til at udstede NemID og fremtidige former for elektronisk
ID på Færøerne. I Danmark har Nets DanID indgået en bila-
teral aftale med kommunerne om at udstede NemID, hvor
kommunernes borgerservicecentre er udpeget som selvstæn-
dige registreringsenheder, og hvor betroede registrerings-
medarbejdere (såkaldte RA-medarbejdere) med gyldige
medarbejdersignaturer udsteder NemID til borgere på vegne
af Nets DanID. I forhold til Grønlands Selvstyres behov for
at kunne udstede NemID til grønlændere har Grønlands Re-
præsentation i Danmark påtaget sig ansvaret for at indgå en
aftale med Nets DanID om udstedelse af medarbejdersigna-
turer og fungerer således som administrator og udsteder
medarbejdersignaturer til kommunale medarbejdere i Grøn-
lands Selvstyre, som varetager registrering og udstedelse til
borgere på vegne af Nets DanID.
Det har været overvejet, om en løsning på ønsket om adgang
til udstedelse af elektronisk ID på Færøerne bedst løses ved,
at Færøerne selv – i lighed med Grønland – skal stå for ud-
stedelse heraf via de færøske kommuner, eller om dette skal
ske hos en dansk myndighed. Det er indgået i overvejelser-
ne, at Rigsombudsmanden på Færøerne i forvejen fungerer
som udleveringsmyndighed ved udlevering af midlertidige
adgangskoder i forbindelse med online ansøgninger om ud-
stedelse af NemID til personer, der i forvejen har et person-
nummer.
Det er fra færøsk side tilkendegivet, at det vurderes at være
mest hensigtsmæssigt, at tildeling af administrative person-
numre og udstedelse af elektronisk ID kan ske hos én og
samme danske myndighed. Det er fra færøsk side herudover
anført, at det vil være ønskeligt, at Rigsombudsmanden på
Færøerne skal stå for begge opgaver.
Fra sommeren 2021 kommer der en ny elektronisk ID-løs-
ning i Danmark, MitID, som afløser NemID. Det er på den
baggrund vurderet, at der først fra indførelsen af MitID me-
dio 2021 skal være en egentlig registreringsmyndighed (RA-
myndighed) på Færøerne. Det er hensigten, at Rigsombuds-
manden fra overgangen til MitID skal være RA-myndighed
og varetage opgaven som udsteder af MitID på Færøerne. I
perioden frem dertil vil Rigsombudsmanden fortsætte med
at udlevere midlertidige adgangskoder til de personer, der
har ansøgt om NemID online via selvbetjening på Nem-
ID.nu.
Placeringen af opgaven hos Rigsombudsmanden med tilde-
ling af personnummer vil således indebære en løsning, hvor
5
det fra medio 2021 vil være muligt at få tildelt personnum-
mer og få udstedt dansk MitID hos samme myndighed, hvil-
ket vil være til fordel for de færøske borgere, der ønsker at
gøre brug af muligheden.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Forslaget om at give mulighed for, at enhver færing kan få
tildelt et administrativt personnummer, foreslås gennemført
ved at tilvejebringe hjemmel i CPR-lovens § 3 til, at Rigs-
ombudsmanden på Færøerne kan tildele personnumre til
danske statsborgere bosat på Færøerne. Rigsombudsmanden
på Færøerne vil til brug for opgaven med tildeling af person-
numre af Social- og Indenrigsministeriet få adgang til at
kunne tildele personnumre i CPR og til at registrere de op-
lysninger i CPR, som i den forbindelse skal registreres. Der
vil være tale om oplysninger om navn, eventuel kontakt-
adresse, fødselsregistreringssted, civilstand, statsborgerskab
og eventuelt medlemskab af den danske folkekirke. Rigsom-
budsmanden skal, som ved enhver anden myndigheds tilde-
ling af personnummer, forud for enhver tildeling af et admi-
nistrativt personnummer ved opslag i CPR sikre, at
vedkommende person ikke i forvejen har fået tildelt et per-
sonnummer. Rigsombudsmanden skal herudover sikre doku-
mentation for vedkommendes identitet, herunder vedkom-
mendes danske statsborgerskab, f.eks. i form af vedkom-
mendes pas. Endelig skal Rigsombudsmanden sikre sig, at
vedkommende er bosat på Færøerne, dvs. at vedkommende
er bopælsregistreret i det færøske landsfolkeregister med bo-
pæl på Færøerne. Rigsombudsmanden skal herudover i for-
nødent omfang anmode om dokumentation for de oplysnin-
ger, der skal registreres i CPR.
Det foreslås herudover ved indsættelse af § 56 a at tilveje-
bringe hjemmel i CPR-loven til, at der kan klages til Social-
og Indenrigsministeriet, hvis Rigsombudsmanden på Færø-
erne træffer afgørelse om at afvise at tildele et personnum-
mer. Herved bestemmes det, at en klage over en afgørelse
fra Rigsombudsmanden på Færøerne inden 4 uger fra det
tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kan indbringes for Social- og Indenrigsministeriet. Det be-
stemmes herudover, at en klage skal indgives skriftligt til
Rigsombudsmanden på Færøerne. Endelig bestemmes det,
at kan Rigsombudsmanden på Færøerne ikke give klageren
medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og
genvurderingen videre til Social- og Indenrigsministeriet
med kopi til klageren. Klageren orienteres samtidigt om, at
klagerens eventuelle kommentarer til genvurderingen skal
fremsættes over for Social- og Indenrigsministeriet inden 4
uger fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om
genvurderingen.
Der er ikke indsat en bestemmelse om opsættende virkning,
under henvisning til, at det ikke giver fornuftig mening, idet
selve afgørelsen ikke indeholder retsvirkninger i form af et
påbud eller et forbud.
Som anført under 3.1.1. er folkeregistrering på Færøerne et
færøsk særanliggende, og CPR-loven kan derfor ikke sættes
i kraft for Færøerne. Med de foreslåede bestemmelser regu-
leres forhold på Færøerne. Det er derfor fundet nødvendigt
at foreslå at tilvejebringe hjemmel til at sætte de foreslåede
bestemmelser i kraft for Færøerne ved kongelig anordning
ved en ændring af CPR-lovens § 60.
Med forslaget om at give Rigsombudsmanden på Færøerne
adgang til at tildele administrative personnumre vil der ved
videregivelse af oplysninger fra CPR til Rigsombudsmanden
ske behandling af personoplysninger omfattet af lov om sup-
plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-
skyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018) og forord-
ning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger m.v. (databeskyttelsesforordningen, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016).
Der vil hovedsageligt være tale om oplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, som f.eks. navn, ci-
vilstand og statsborgerskab, mens der i begrænset omfang
vil være tale om oplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9, idet et evt. medlemskab af den danske
folkekirke registreres i CPR i forbindelse med tildeling af et
administrativt personnummer.
Den foreslåede videregivelse vurderes således for hovedpar-
ten af oplysningerne at være omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysnin-
ger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig
til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhø-
rer under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt. Den foreslåede videregivelse af op-
lysningerne omfattet af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9 vurderes at kunne ske efter artikel 9, stk. 2, litra g,
hvorefter behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentli-
ge samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller med-
lemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det
mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af
retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund-
læggende rettigheder og interesser.
Der vil endvidere blive videregivet oplysninger om person-
nummer, hvilket efter ministeriets opfattelse kan ske efter §
11, stk. 1, i databeskyttelsesloven.
Social- og Indenrigsministeriet finder således, at den fore-
slåede videregivelse af personoplysninger kan ske inden for
rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-
ordningen, og at behandlingen er saglig og nødvendig og
står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges med lovfor-
slaget. Ministeriet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at
den foreslåede videregivelse vil ske til en dansk myndighed,
der har et sagligt behov herfor til brug for myndighedens ar-
bejde med at tildele administrative personnumre, samt det
forhold, at Rigsombudsmandens behandling af oplysninger
6
fra CPR vil skulle ske under iagttagelse af kongelig anord-
ning nr. 754 af 19. juni 2017 om ikrafttræden af lov om be-
handling af personoplysninger for rigsmyndighedernes be-
handling af oplysninger på Færøerne.
Det skal bemærkes, at den foreslåede videregivelse af oplys-
ninger fra CPR til Rigsombudsmanden på Færøerne vil være
at betragte som overførsel af personoplysninger til et såkaldt
tredje land, da Færøerne ikke er medlem af EU eller EØS.
Rigsombudsmandens behandling af personoplysninger er ik-
ke omfattet af EU-Kommissionens ”tilstrækkelighedsafgø-
relse” af 5. marts 2010, der vedrører personbehandling på
Færøerne under den færøske lov om behandling af person-
oplysninger. Der vil derfor i overensstemmelse med reglerne
i databeskyttelsesforordningen kapitel V skulle identificeres
et andet overførselsgrundlag til brug for videregivelsen af
personoplysninger fra CPR til Rigsombudsmanden på Færø-
erne. Overførsel af oplysninger fra CPR til Rigsombuds-
manden vil først kunne ske, når et overførselsgrundlag er på
plads. Social- og Indenrigsministeriet vil arbejde på at iden-
tificere et passende overførselsgrundlag, som forventes at
være på plads forud for den forslåede ikrafttræden af Rigs-
ombudsmandens adgang til at tildele administrative person-
numre.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 5 og 10, samt nr. 18
og 19, med tilhørende bemærkninger.
3.2. Bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at
fastsætte regler om tildelingen af personnummer
3.2.1. Gældende ret
Som oplyst under afsnit 3.3.1. skal enhver person efter CPR-
lovens § 3, stk. 1, have tildelt et personnummer, hvis
vedkommende folkeregistreres (bopælsregistreres) her i lan-
det på baggrund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, ind-
drages under ATP eller ifølge skattemyndighederne skal ha-
ve et sådant i forbindelse med skattesagsbehandling her i
landet.
Som ligeledes anført under afsnit 3.3.1. kan social- og in-
denrigsministeren efter CPR-lovens § 3, stk. 8, fastsætte
regler om registrering af personnumre i CPR for personer,
der ellers ikke opfylder lovens kriterier for at få tildelt et
personnummer. Som ligeledes oplyst er hjemlen udnyttet til
i § 1, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september
2018 om folkeregistrering m.v. at bestemme, at der kan til-
deles personnumre til personer, der skal optages i folkekir-
kens elektroniske kirkebog, men som ikke er omfattet af lo-
vens § 3, stk. 1, samt at offentlige myndigheder efter aftale
med Social- og Indenrigsministeriet kan få adgang til at til-
dele personnumre til nærmere angivne persongrupper.
I CPR-lovens § 2, stk. 1, er det bestemt, at Social- og Inden-
rigsministeriet administrerer CPR sammen med kommunal-
bestyrelserne i overensstemmelse med CPR-loven. Det er
herudover i § 2, stk. 1, bestemt, at social- og indenrigsmini-
steren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelser-
nes medvirken ved CPR’s vedligeholdelse.
Efter CPR-lovens § 1, stk. 2, deltager myndigheder i vedli-
geholdelsen af CPR i overensstemmelse med regler fastsat
af vedkommende minister efter forhandling med social- og
indenrigsministeren.
Herudover er der i CPR-loven en række bemyndigelsesbe-
stemmelser, hvorefter social- og indenrigsministeren kan
fastsætte regler om f.eks. personnummerets opbygning, regi-
strering under afsoning, orientering af tilflyttere på særlige
adresser, orientering af personer ved registrering af navne-
og adressebeskyttelse, flytninger inden for norden m.v.
I bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkere-
gistrering m.v. er der i medfør af bemyndigelsesbestemmel-
serne i CPR-loven, samt efter planlovens bestemmelse ved-
rørende brug af sommerhus, og efter aftale med justitsmini-
steren vedrørende registrering under afsoning, fastsat regler
for personnummerets opbygning, kommunalbestyrelsens
folkeregistrering, sommerhusadresser, aftjening af værne-
pligt, afsoning m.m.
Vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistrering
indeholder herudover et bilag 1 med vejledning om registre-
ring af hændelser i udlandet. Bilaget indeholder bl.a. et af-
snit om dokumentation for hændelser i udlandet.
I kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018
om folkeregistrering m.v. er det i § 4, stk. 1, om kommuner-
nes folkeregistrering bestemt, at indberetning til CPR skal
ske i overensstemmelse med de regler om registreringen i
CPR, som er fastsat i lov om Det Centrale Personregister, i
bekendtgørelsen og i »Meddelelser fra CPR-kontoret«, som
er administrative instrukser til myndighederne om registre-
ring i CPR. I stk. 2 er det bestemt, at »Meddelelser fra CPR-
kontoret« offentliggøres på CPR-kontorets hjemmeside. Der
er udstedt meddelelser om retningslinjer for kommunernes
registrering af flytninger mellem de nordiske lande, herun-
der Færøerne. Herudover er der udstedt en meddelelse om
registrering af forældremyndighed og separation i CPR,
hvori der redegøres for, hvilke myndigheder der foretager
registrering heraf i CPR.
Ved vedtagelsen af CPR-loven i 2000 tildelte kommunerne
alle personnumre, dvs. både personnumre til brug for bo-
pælsregistrering ved fødsel her i landet eller ved tilflytning
fra udlandet, samt de såkaldte administrative personnumre
til brug for inddragelse under ATP eller til brug for skatte-
sagsbehandling. Tildelingen af administrative personnumre
foretages nu af myndighederne selv, dvs. af ATP og Skatte-
styrelsen. De myndigheder, der med hjemmel i CPR-lovens
§ 3, stk. 8, har fået meddelt adgang til at tildele administrati-
ve personnumre, tildeler ligeledes selv personnumrene i
CPR.
Efter CPR-lovens § 31, stk. 2, fastsætter Social- og Inden-
rigsministeriet vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstalt-
ninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger fra
CPR til offentlige myndigheder. I vilkårene reguleres herud-
over krav til myndighedernes kontrol af autorisationer, op-
7
slag i CPR, tekniske installationer, datakommunikationsad-
gange og driftsforhold m.m.
Til brug for myndighedernes tildeling af administrative per-
sonnumre har Social- og Indenrigsministeriets CPR-kontor
herudover udarbejdet vejledninger om fremgangsmåden ved
tildeling af personnumre. Vejledningerne har primært tek-
nisk karakter om fremgangsmåden ved tildeling af admini-
strative personnumre.
3.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Regeringen har med ”National strategi for cyber- og infor-
mationssikkerhed” bl.a. sat fokus på tilliden til digitale iden-
titeter. Digitaliseringsstyrelsen har således i forbindelse med
implementeringen af initiativ 1.8 ӯget sikring af identitets-
beviser” sammen med de personregistrerende myndigheder
undersøgt, hvordan kvaliteten af personregistreringen i Dan-
mark har betydning for tilliden til de digitale identiteter, der
bæres videre rundt i digitale løsninger. Under arbejdet her-
med, som fortsat pågår, er det som en mulig løsning overve-
jet at foreslå, at der skal fastsættes rammer for tildeling af
administrative personnumre med henblik på at sikre identi-
teten på de pågældende personer. Det er i den forbindelse
som en mulig løsning foreslået, at der skal etableres ensarte-
de minimumskrav til identitetsverifikationsprocessen ved
førstegangspersonregistrering i CPR, herunder krav til ud-
dannelse af de personregistrerende medarbejdere og myn-
dighedens dokumentations- og tilsynsopgave i forhold til
udførelsen af verifikationsprocessen. Det er overvejet at fo-
reslå, at Social- og Indenrigsministeriet som ansvarlig for
CPR skal udstede de nødvendige retningslinjer herfor.
Ministeriet har i den forbindelse umiddelbart vurderet, at der
ville kunne udstedes retningslinjer for sikringen af identitet
ved tildeling af de administrative personnumre over for de
relevante myndigheder, f.eks. ved et aftaletillæg til de myn-
digheder, der med hjemmel i CPR-lovens § 3, stk. 8, der
med forslaget bliver stk. 9, har fået adgang til at tildele ad-
ministrative personnumre, i en meddelelse over for kommu-
nerne eller ved en medtagelse heraf i de instrukser, der ud-
stedes til myndighederne om tildeling af administrative per-
sonnumre m.v.
Ministeriet har dog vurderet, at det, særligt under hensyn til
udbredelsen af offentlige myndigheders adgang til at tildele
administrative personnumre, samt den deraf afledte brug
heraf i den offentlige forvaltning, vil være hensigtsmæssigt
at sikre klar hjemmel til at kunne fastsætte retningslinjer for
myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med tildeling
af personnummer, bl.a. i forlængelse af de løsningsmodeller,
der overvejes i regeringens arbejdsgruppe om sikring af va-
lide identiteter og under inddragelse af de myndigheder, der
deltager i regeringens arbejdsgruppe.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til, at social- og in-
denrigsministeren kan fastsætte regler om tildelingen af per-
sonnummer, foreslås gennemført ved at tilvejebringe hjem-
mel dertil i CPR-lovens § 3. Bemyndigelsen til, at social- og
indenrigsministeren kan fastsætte regler for tildelingen af
personnumre, vil omfatte enhver tildeling af personnummer
efter CPR-lovens § 3. Bemyndigelsen omfatter således tilde-
ling af personnummer efter CPR-lovens § 3, stk. 1, den fore-
slåede § 3, stk. 2, og personnumre udstedt af de myndighe-
der, der har fået meddelt adgang efter CPR-lovens § 3, stk.
8, der med forslaget bliver stk. 9.
Udnyttelsen af hjemlen til at fastsætte rammer for tildelin-
gen af administrative personnumre efter CPR-lovens § 3,
stk. 8, der med forslaget bliver stk. 9, vil bl.a. ske i overens-
stemmelse med udmøntningen af initiativ 1.8 ”Øget sikring
af identitetsbeviser” og under hensyn til de myndigheder,
der har særlige behov.
Det kan bemærkes, at der med bemyndigelsen alene kan
fastsættes regler for selve tildelingen af personnummeret,
herunder den bagvedliggende sikring af identiteten på på-
gældende. Myndighedens stillingtagen til den materielle
baggrund for tildeling vil således fortsat bero på den enkelte
myndighed, som f.eks. om der skal foretages skattesagsbe-
handling, behandles en sag om ATP m.m.
Som anført under 3.1.1. er folkeregistrering på Færøerne et
færøsk særanliggende, og CPR-loven kan derfor ikke sættes
i kraft for Færøerne. Med den foreslåede bestemmelse regu-
leres forhold på Færøerne. Det er derfor fundet nødvendigt
at foreslå at tilvejebringe hjemmel til at sætte den foreslåede
bestemmelse i kraft for Færøerne ved kongelig anordning
ved en ændring af CPR-lovens § 60.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 19, med tilhøren-
de bemærkninger.
3.3. Ændring af partshøringsproceduren ved enhver anmel-
delse af flytning for et barn til et krisecenter
3.3.1. Gældende ret
I § 19 i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af
22. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj
2018, er det bestemt, at kan en part ikke antages at være be-
kendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte op-
lysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige
vurderinger, må der med de i stk. 2 fastsatte undtagelser ik-
ke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten be-
kendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog
kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for
den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens
afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen
af den nævnte udtalelse.
I CPR-lovens § 13, stk. 2 og 3, er der fastsat særlige parts-
høringsprocedurer i sager om anmeldelse af flytning for et
barn. Disse procedurer har til formål at sikre, at alle parter i
sagen inddrages og tillægges partsrettigheder, og at det fak-
tiske grundlag for at ændre barnets adresse i CPR er opfyldt.
De fastsatte procedurer betyder imidlertid ikke, at der er et
8
krav om samtykke fra en ikke medflyttende forælder, før en
anmeldt flytning kan registreres i CPR, hvis det efter sagens
oplysninger kan lægges til grund, at barnet er flyttet.
I CPR-lovens § 13, stk. 2, er det bestemt, at inden registre-
ringen af en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bo-
pæl med begge forældre, skal der gives en ikke medflytten-
de forælder mulighed for at udtale sig, hvis vedkommende
ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flyt-
ning. Tilsvarende gælder inden registreringen af en flytning
for et barn, som hidtil har haft fælles bopæl med den ene af
forældrene, hvis denne forælder ikke flytter med og heller
ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flyt-
ning.
I CPR-lovens § 13, stk. 3, 1. pkt., er det bestemt, at hvis der
samtidig med anmeldelsen af en flytning, der er omfattet af
stk. 2, anmodes om navne- og adressebeskyttelse efter CPR-
lovens § 28 på barnets tilflytningsadresse, må den anmeldte
tilflytningsadresse og -kommune ikke oplyses til den ikke
medflyttende forælder under sagens behandling, herunder i
den endelige afgørelse. I CPR-lovens § 13, stk. 3, 2. pkt., er
det bestemt, at samme forhold gør sig gældende, hvis et barn
har særlig adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 8, 1.
eller 3. pkt.
Det er herudover i CPR-lovens § 13, stk. 3, 3. pkt., bestemt,
at hvis der anmeldes flytning til en anden kommune, skal
forelæggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene,
der ikke flytter med, altid foretages af fraflytningskommu-
nen, som tillige skal træffe den endelige afgørelse om, hvor-
vidt flytningen af barnet skal godkendes, og meddele dette
til sagens parter og tilflytningskommunen.
Den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk.
3, hvor den anmeldte tilflytningsadresse og -kommune ikke
må oplyses til den ikke medflyttende forælder, og hvor fore-
læggelsen af flytteanmeldelsen ved flytning til en anden
kommune skal foretages af fraflytningskommunen, gælder
således alene i de tilfælde, hvor der samtidig med flyttean-
meldelsen anmodes om navne- og adressebeskyttelse, eller
hvor barnet har særlig adressebeskyttelse.
Det er herudover almindeligt antaget i den forvaltningsretli-
ge litteratur, at en kommunalbestyrelse normalt ikke kan
overlade myndighedsudøvelse til en anden myndighed, her-
under en anden kommunalbestyrelse, medmindre der fore-
ligger lovhjemmel. En kommunes beslutning om at registre-
re en person som tilflyttet kommunen fra en anden kommu-
ne betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand
og dermed som myndighedsudøvelse. To kommuner kan
derfor ikke i en situation, hvor der anmeldes flytning til en
anden kommune, og hvor den særlige partshøringsprocedure
ikke gælder, indgå en aftale om, at fraflytningskommunen
behandler sagen.
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henven-
delse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyt-
telse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke
må videregives til private, jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42,
stk. 3-5, og §§ 43 og 45. Beskyttelsen bortfalder efter et år,
medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller
kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold beretti-
ger til en beskyttelse for længere tid end ét år.
3.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
I situationer, hvor en forælder til et barn er nødsaget til at
fraflytte sit hjem sammen med barnet og tage ophold på et
krisecenter, vil der ofte være behov for, at adressen på krise-
centret ikke kommer til den anden forælders kendskab. Der
anmeldes derfor ofte navne- og adressebeskyttelse efter
CPR-lovens § 28, stk. 1, samtidig med en anmeldelse af
flytning til et krisecenter. I en sådan situation sikrer den sær-
lige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, at til-
flytningsadressen, og såfremt der sker en flytning til en an-
den kommune, tillige navnet på tilflytningskommunen, ikke
udleveres til den ikke medflyttende forælder under kommu-
nens behandling af den anmeldte flytning.
Der er imidlertid fra et krisecenter udtrykt behov for, at den
særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, fin-
der anvendelse under behandlingen af enhver anmeldelse af
flytning for et barn til et krisecenter, således at kommunen
også i en situation, hvor der ikke samtidig anmeldes navne-
og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28, stk. 1, eller
hvor der i forvejen var registreret navne- og adressebeskyt-
telse, kan undlade at oplyse tilflytningsadressen til den ikke
medflyttende forælder, ligesom den fraflyttende kommune
derved får kompetence til at behandle sagen ved anmeldelse
af flytning til en anden kommune, hvorved tillige navnet på
tilflytningskommunen ikke oplyses.
I en situation, hvor en forælder fraflytter det tidligere fælles
hjem sammen med et barn og tager ophold på et krisecenter,
vil der oftest foreligge et særligt beskyttelseshensyn, der gør
det relevant at kunne følge den særlige partshøringsproced-
ure i CPR-lovens § 13, stk. 3, i forhold til anmeldelsen af
flytning for barnet. Den særlige procedure vil således også i
disse tilfælde kunne medvirke til at beskytte de sårbare per-
soner, der har behov for at tage ophold på et krisecenter og
opnå den sikkerhed, der er forbundet dermed, også uanset
om der før flytningen var registreret navne- og adressebe-
skyttelse i CPR, og uanset om vedkommende forælder ikke
anmoder herom samtidig med anmeldelsen af flytningen.
Ministeriet er opmærksomt på, at ikke enhver flytning til et
krisecenter med et barn sker på baggrund af den medflytten-
de forælders problemer i forhold til den ikke medflyttende
forælder. Ophold på et krisecenter kan således have en an-
den baggrund end vold og trusler i parforholdet, f.eks. i
form af vold eller trusler fra andre nærtstående personer.
Det er herudover indgået i ministeriets overvejelser, at parts-
høring over det fulde faktiske grundlag i en sag er en grund-
læggende rettighed for enhver, der er part i en sag, hvor der
er eller vil blive truffet afgørelse, f.eks. en forælder, der skal
9
partshøres over den anmeldte fraflytning af barnet fra det
tidligere fælles hjem.
Henset til, at partshøringen m.v. stadig vil finde sted, blot
uden at adressen og eventuelt også tilflytningskommunen
under kommunens behandling af sagen oplyses over for den
ikke medflyttende forælder, og henset til, at det er væsent-
ligt i så høj grad som muligt at søge at sikre, at adressen ik-
ke oplyses til en ikke medflyttende forælder i tilfælde, hvor
den anden forælder sammen med barnet må tage ophold på
et krisecenter på grund af vold, trusler om vold eller lignen-
de i parforholdet, er det efter en afvejning af det anførte
modstående beskyttelseshensyn fundet rigtigst at foreslå, at
den særlige procedure skal gælde i alle tilfælde, hvor der an-
meldes flytning for et barn til en adresse tilhørende et krise-
center. Det gælder, uanset at der derved kan være tilfælde,
hvor det efterfølgende viser sig, at vold, trusler om vold el-
ler lignende i forhold til den ikke medflyttende forælder ik-
ke er årsagen til flytningen til et krisecenter.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Forslaget om at imødekomme ønsket om, at de særlige sags-
procedurer i CPR-lovens § 13, stk. 3, også skal finde anven-
delse ved enhver anmeldelse af flytning for et barn til et kri-
secenter, foreslås gennemført ved at ændre CPR-lovens §
13, stk. 3. Det bestemmes således, at den særlige partshø-
ringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, tillige skal følges
ved enhver anmeldelse af flytning til et krisecenter. Derved
vil adressen på krisecenteret ikke blive oplyst til den ikke
medflyttende forælder under behandlingen af den anmeldte
flytning, ligesom det i en situation, hvor der anmeldes flyt-
ning til et krisecenter i en anden kommune, vil være fraflyt-
ningskommunen, der behandler sagen og træffer afgørelsen
om den anmeldte flytning.
Kommunerne vil selv skulle tilrettelægge sagsgangen ved at
registrere krisecentrenes adresser i det kommunale system,
E-flyt, som er det system, der anvendes ved digital anmel-
delse af flytning, og som kommunerne er dataansvarlige for,
med henblik på at kunne udfinde de adresser, hvor der i for-
bindelse med en flytteanmeldelse i den beskrevne situation
skal iværksættes den foreslåede særlige partshøringsproced-
ure. Det vil være relevant i forhold til adresser, som huser
krisecentre efter servicelovens § 109 og § 110 (lovbekendt-
gørelse nr. 1287 af 28. august 2020 af lov om social servi-
ce).
I forhold til den foreslåede sagsprocedure bemærkes, at der
er tale om en for kommunerne velkendt sagsprocedure, som
allerede følges i de sager, hvor der i forbindelse med anmel-
delse af flytning for et barn anmeldes navne- og adressebe-
skyttelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, med tilhørende
bemærkninger.
3.4. Registrering af almindelig navne- og adressebeskyttelse
ved enhver iværksættelse af særlig adressebeskyttelse
3.4.1. Gældende ret
Efter CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, skal en person registreres
i CPR med bopæl på vedkommendes bopæl eller faste op-
holdssted.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 6 og 8, har visse særligt truede
persongrupper mulighed for at blive registreret som værende
uden fast bopæl i CPR, selv om de reelt har en bopæl eller et
fast opholdssted, såkaldt særlig adressebeskyttelse.
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henven-
delse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyt-
telse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke
må videregives til private, jf. dog lovens § 34, § 38, stk. 4, §
42, stk. 3-5, og §§ 43 og 45. Beskyttelsen bortfalder efter ét
år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald el-
ler kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold be-
rettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år.
Den særlige adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6
og 8, vil - for at yde en reel beskyttelse i henhold til de gæl-
dende regler – skulle kombineres med den almindelige nav-
ne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28. I modsat
fald vil oplysning om navnet på bopælskommunen kunne
blive udleveret til private fra CPR.
Såfremt borgeren ikke allerede forud for iværksættelse af
den særlige adressebeskyttelse har registreret almindelig
navne- og adressebeskyttelse, må kommunen derfor, hvis en
effektiv beskyttelse af borgeren ønskes i henhold til de gæl-
dende regler, gøre borgeren opmærksom på, at denne be-
skyttelse er nødvendig for at opnå en reel beskyttelse af bor-
gerens adresse med henblik på, at borgeren kan anmode om
registrering heraf i CPR. Kommunen bør i den forbindelse
vejlede borgeren om at ansøge om at få registreret en længe-
re beskyttelse end ét år.
3.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det er vigtigt i så vid udstrækning som muligt at beskytte
truede personer. Ministeriet har konstateret, at der ikke altid
registreres almindelig navne- og adressebeskyttelse samtidig
med, at en person registreres som værende uden fast bopæl
som følge af iværksættelse af den særlig adressebeskyttelse.
Dette medfører risiko for, at oplysning om navnet på op-
holdskommunen udleveres til private fra CPR.
Ministeriet har herudover konstateret, at der i nogle tilfælde,
hvor der er blevet registreret almindelig navne- og adresse-
beskyttelse samtidigt med iværksættelse af den særlige
adressebeskyttelse, alene er fastsat den almindelige et-årige
navne- og adressebeskyttelse, som bortfalder automatisk.
Borgeren skal i en sådan situation selv sørge forlængelse
heraf, hvilket er uhensigtsmæssigt.
Ministeriet har over for kommunerne anbefalet, at en kom-
mune i forbindelse med registrering af særlig adressebeskyt-
telse registrerer almindelig navne- og adressebeskyttelse
med en lang varighed, f.eks. 100 år.
10
Ministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det
er fastlagt i CPR-loven, at der altid – uden at vedkommende
person skal anmode herom – registreres almindelig navne-
og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28 samtidig med,
at der iværksættes særlig adressebeskyttelse i CPR. Det fin-
des herudover hensigtsmæssigt at bestemme, at den almin-
delige navne- og adressebeskyttelse ved iværksættelse af
særlig adressebeskyttelse altid fastsættes for en længere pe-
riode, således at den ikke bortfalder automatisk efter et år,
hvis borgeren ikke selv er opmærksom herpå.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Forslaget om at pålægge kommunerne at registrere alminde-
lig navne- og adressebeskyttelse samtidig med enhver
iværksættelse i CPR af særlig adressebeskyttelse efter CPR-
lovens § 6, stk. 6 og 8, samt forslaget om at fastlægge, at
den almindelige navne- og adressebeskyttelse i en sådan si-
tuation skal registreres for en periode på 100 år, foreslås
gennemført ved en ændring af CPR-lovens § 28, stk. 1, 2.
pkt., samt ved at foreslå et nyt stk. 2 i bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, med tilhø-
rende bemærkninger.
3.5. Færøske myndigheders adgang til at få udleveret oplys-
ninger fra CPR
3.5.1. Gældende ret
Det følger af CPR-lovens § 1, nr. 4, at et af formålene med
CPR er, at oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde
kan videregives til offentlige myndigheder og private med
en berettiget interesse deri.
CPR-lovens kapitel 8 omhandler kommunalbestyrelsernes
og Social- og Indenrigsministeriets videregivelse af oplys-
ninger fra CPR til offentlige myndigheder. Efter CPR-lo-
vens § 31 kan oplysninger i CPR og ældre folkeregisterma-
teriale videregives til en anden offentlig myndighed efter
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
forordningen) og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23.
maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger.
Efter § 32, stk. 1, kan en offentlig myndighed, når den har
brug for oplysninger, som er registreret i CPR, indhente op-
lysningerne i CPR, jf. dog CPR-lovens § 33, stk. 1. En myn-
digheds indhentelse af oplysninger efter CPR-lovens § 32,
stk. 1, sker ved, at myndigheden får adgang til at lave opslag
og søgninger i CPR eller modtager filudtræk fra CPR. Efter
§ 32, stk. 2, fastsætter Social- og Indenrigsministeriet vilkå-
rene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen,
for videregivelse af oplysninger fra CPR efter § 32, stk. 1. I
CPR-lovens 33, stk. 1, er det bestemt, at offentlige myndig-
heders enkelforespørgsler om oplysninger fra CPR skal ret-
tes til en kommunalbestyrelse.
Det fremgår af forarbejderne til CPR-loven (jf. Folketingsti-
dende 1999-2000, tillæg A, side 52), at til danske offentlige
myndigheder hører domstolene, Folketinget samt den of-
fentlige forvaltning, og at udenlandske offentlige myndighe-
der, herunder også nordiske myndigheder, altid efter CPR-
loven skal behandles som private. Videregivelse til disse er
således ikke omfattet af kapitel 8. I bemærkningerne frem-
går endvidere, at begrebet den offentlige forvaltning i øvrigt
skal afgrænses på samme måde som i relation til det samti-
digt hermed fremsatte lovforslag om lov om behandling af
personoplysninger. Det er ikke nærmere præciseret, hvad
der skal forstås ved danske offentlige myndigheder.
Der er således ikke en udtrykkelig regel i CPR-loven om, at
færøske offentlige myndigheder er omfattet af CPR-lovens
regler om offentlige myndigheders adgang til oplysninger
fra CPR. Der er heller ikke klare holdepunkter i forarbejder-
ne for, at også færøske offentlige myndigheder er omfattet
af CPR-lovens § 31.
3.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Den færøske socialforvaltning har anmodet Social- og In-
denrigsministeriet om adgang til at foretage søgninger og
opslag i CPR som offentlig myndighed. To færøske offentli-
ge myndigheder – Landsfólkayvirlitið (Landsfolkeregistret)
og Toll- og Skattaráð Føroya (Told- og Skatterådet) – har al-
lerede adgang til at foretage opslag og søgninger i CPR på
linje med danske myndigheder. Det præcise tidspunkt for
oprettelse af adgangene og baggrunden herfor kan ikke nær-
mere fastlægges, men Landsfólkayvirlitið og Toll- og Skat-
taráð Føroya har haft adgangen i knapt 30 år.
Ministeriet har i den anledning overvejet, om det forhold, at
Færøerne er en del af rigsfællesskabet, kan medføre, at der
kan ske videregivelse af oplysninger fra CPR til færøske of-
fentlige myndigheder efter CPR-lovens kapitel 8, eller om
der bør tilvejebringes særskilt hjemmel hertil.
CPR-loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da folkere-
gistreringsområdet er et færøsk særanliggende, og Færøerne
har sit eget folkeregistreringssystem, Landfolkeregistret.
CPR-loven gælder derfor ikke for Færøerne, jf. CPR-lovens
§ 60. Det fremgår ikke af forarbejderne til CPR-loven, om
det i forbindelse med udarbejdelsen af L 3 blev nærmere
overvejet, om færøske myndigheder skulle kunne få adgang
til oplysninger fra CPR efter CPR-lovens kapitel 8. Be-
mærkningerne synes således alene at være rettet mod en
nærmere afgrænsning af danske myndigheder, ligesom det i
bemærkningerne er tilkendegivet, at udenlandske myndighe-
der, herunder også nordiske myndigheder, skal behandles
som private.
Ældre lovgivning og administrative forskrifter på CPR-om-
rådet ses herudover ikke at indeholde nærmere oplysninger
om, hvorledes færøske offentlige myndigheder skal betrag-
tes i relation til videregivelse af oplysninger fra CPR.
11
Samtidig kan det ikke fastslås, om Personregistreringsrådet,
der i en årrække rådgav ministeren om udnyttelse af CPR og
i den forbindelse vurderede konkrete anmodninger om ad-
gang til CPR fra en række institutioner og virksomheder, har
taget stilling til spørgsmålet om færøske offentlige myndig-
heders adgang til CPR.
Det vurderes, at der er færøske offentlige myndigheder, der
har behov for at kunne indhente oplysninger i CPR til brug
for myndighedernes sagsbehandling. Det er derfor vurderet
hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes tydelig hjemmel i
CPR-loven til, at der kan videregives oplysninger fra CPR
til færøske offentlige myndigheder efter CPR-lovens kapitel
8.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Forslaget om at tilvejebringe klar hjemmel til, at der kan vi-
deregives oplysninger fra CPR til færøske offentlige myn-
digheder, foreslås gennemført ved, at der i CPR-lovens kapi-
tel 8 om kommunalbestyrelsernes og Social- og Indenrigs-
ministeriets videregivelse af oplysninger til offentlige myn-
digheder indsættes en ny bestemmelse i § 34 a, hvorefter
færøske myndigheder i dette kapitel sidestilles med andre
offentlige myndigheder. Herved får færøske offentlige myn-
digheder – i lighed med danske offentlige myndigheder –
adgang til at indhente oplysninger fra CPR efter CPR-lovens
§ 32, stk. 1, og ved udlevering af enkeltoplysninger fra en
kommune efter CPR-lovens § 33, stk. 1. Det er en betingelse
for videregivelse af oplysninger fra CPR – svarende til hvad
der gælder for danske offentlige myndigheder – at der er et
sagligt grundlag herfor. Social- og Indenrigsministeriet vil i
lighed med de danske myndigheders adgang til CPR efter
CPR-lovens § 32, stk. 2, fastsætte vilkårene for de færøske
myndigheders adgang til CPR, herunder om sikkerhedsfor-
anstaltninger og betaling.
Med forslaget om at tilvejebringe adgang til videregivelse af
oplysninger fra CPR til færøske offentlige myndigheder vil
der ske en behandling af personoplysninger omfattet af data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Der vil hovedsageligt være tale om oplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, som f.eks. navn og
adresse, men der kan herudover være tale om oplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, i form af
evt. medlemskab af den danske folkekirke, samt i mindre
omfang oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 10 om strafbare forhold, idet de såkaldte kom-
munale notatfelter i CPR kan indeholde oplysning om evt.
afsoning på en af Kriminalforsorgens institutioner.
Den foreslåede videregivelse vurderes således for hovedpar-
ten af oplysningerne at være omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysnin-
ger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig
til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhø-
rer under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt. Den foreslåede videregivelse af op-
lysningerne omfattet af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9 vurderes at kunne ske efter artikel 9, litra g, hvorefter
behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-
ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til
databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstalt-
ninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende
rettigheder og interesser. Endelig vurderes den foreslåede
videregivelse af oplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 10 at kunne ske efter artikel 10, hvorefter
behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme
og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstalt-
ninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun må foretages
under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behand-
ling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes natio-
nale ret, som giver passende garantier for registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder.
Der vil endvidere blive videregivet oplysninger om person-
nummer, hvilket efter ministeriets opfattelse kan ske efter §
11, stk. 1, i databeskyttelsesloven.
Social- og Indenrigsministeriet finder således, at den fore-
slåede videregivelse af personoplysninger kan ske inden for
rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-
ordningen, at behandlingen er saglig og nødvendig og står i
rimeligt forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget.
Ministeriet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at den
foreslåede videregivelse vil ske til færøske offentlige myn-
digheder, dvs. offentlige myndigheder inden for rigsfælles-
skabet, der har et sagligt behov herfor til brug for myndighe-
dens arbejde, samt det forhold, at de færøske myndigheders
behandling af oplysninger fra CPR vil skulle ske under iagt-
tagelse af den færøske lov om behandling af personoplys-
ninger.
Det skal bemærkes, at den foreslåede videregivelse af oplys-
ninger fra CPR til færøske offentlige myndigheder vil være
at betragte som overførsel af personoplysninger til et såkaldt
tredje land, da Færøerne ikke er medlem af EU eller EØS.
Under hensyn til, at EU-Kommissionen den 5. marts 2010
har truffet en såkaldt ”tilstrækkelighedsafgørelse”, hvorved
EU-Kommissionen har vurderet beskyttelsesniveauet til-
strækkeligt vedrørende behandlinger af personoplysninger,
der foretages på Færøerne under den færøske lov om be-
handling af personoplysninger, er der etableret et overfør-
selsgrundlag mellem EU og myndigheder på Færøerne, der
er undergivet lagtingsloven. Oplysningerne fra CPR kan så-
ledes uden yderligere betingelser videregives til myndighe-
der på Færøerne, der er undergivet lagtingsloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, med tilhørende be-
mærkninger.
3.6. Løbende digital adgang for visse private udlejningsvirk-
somheder og almene boligorganisationer til oplysninger om
til- og fraflytninger
12
3.6.1. Gældende ret
Det er et grundlæggende formål med CPR-loven, at oplys-
ningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives
til offentlige myndigheder og private med en berettiget inte-
resse heri, jf. CPR-lovens § 1, nr. 4. Det er nærmere fastlagt
i CPR-lovens kapitel 10 og 12, hvilke oplysninger private
under nærmere angivne betingelser kan modtage fra CPR.
CPR-lovens regler om videregivelse til private er indrettet
således, at Social- og Indenrigsministeriet efter lovens kapi-
tel 10 videregiver oplysninger fra CPR om større afgrænse-
de kredse af personer ved brug af dertil indrettede digitale
platforme, mens kommunerne efter lovens kapitel 12 videre-
giver enkeltoplysninger til private i forbindelse med fore-
spørgsler herom.
Efter CPR-lovens § 45 har enhver ret til hos en kommunal-
bestyrelse at få oplyst navne på personer, der ifølge CPR er
tilmeldt i en bolig, som den pågældende dokumenterer at
være (med)ejer eller lejer af. Dette gælder, uanset om de til-
meldte personer har navne- og adressebeskyttelse efter § 28.
Det er således muligt for en privat udlejer eller en almen bo-
ligorganisation at få oplyst navne på personer, der ifølge
CPR aktuelt er tilmeldt en bolig, som den pågældende ejer,
gennem enkeltforespørgsler hos en kommunalbestyrelse.
Der er ikke i CPR-loven eller i lovgivningen i øvrigt hjem-
mel til, at Social- og Indenrigsministeriet videregiver oplys-
ninger til private udlejere eller almene boligorganisationer
om personer, som flytter til og fra boliger, som tilhører den
private udlejer eller boligorganisationen. Der er således ikke
i dag mulighed for, at en privat udlejer eller en almen bolig-
organisation gennem en digital løsning løbende og for en
større kreds af personer kan få oplyst navne på personer,
som flytter til og fra de boliger, som den private udlejer eller
boligorganisation er ejer af, ligesom der ikke er hjemmel til
at videregive oplysninger om til- og fraflytningsdato.
3.6.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
De almene boligorganisationer har peget på, at det kan være
en udfordring at sikre det fornødne overblik over, hvem der
bor i de almene boliger. Det samme gør sig gældende for
visse private udlejere. På den baggrund har navnlig den al-
mene boligsektor efterspurgt bedre muligheder for at kunne
sikre dette overblik gennem adgang til oplysninger fra CPR
om til- og fraflytninger til de almene boliger. Det har betyd-
ning for løsningen af nogle af de boligsociale udfordringer,
som gør sig gældende for den almene boligsektor og visse
dele af den private udlejningssektor. Med henblik på at løse
denne udfordring har regeringen indgået en aftale med
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Venstre om en ny model for
videregivelse af oplysninger fra CPR om til- og fraflytninger
til den almene boligsektor og til visse private udlejere. Afta-
lepartierne er enige om at give den almene boligsektor og
visse private udlejere mulighed for efter anmodning løbende
at modtage oplysninger fra CPR om flytninger til og fra bo-
liger, som den almene boligorganisation eller private udlejer
er ejer af.
Ministeriet har overvejet, hvorledes en model for videregi-
velse af oplysninger til visse private udlejere og almene bo-
ligorganisationer mest hensigtsmæssigt kan indrettes på bag-
grund af CPR-systemets eksisterende digitale tjenester for
videregivelse af oplysninger fra CPR. Ministeriet finder, at
det er afgørende, at en model indebærer krav om anvendelse
af en digital løsning. Ministeriet finder samtidigt, at en digi-
tal løsning skal indrettes således, at den understøtter en smi-
dig og effektiv anvendelse og er målrettet både de private
udlejere og de almene boligorganisationer, som omfattes af
den foreslåede videregivelsesadgang. Modellen må herudo-
ver indrettes således, at den er brugervenlig både i de situati-
oner, hvor videregivelsen vedrører almene boligorganisatio-
ner med mange boliger samt den foreslåede gruppe af priva-
te udlejere, hvor der kan være tale om få boliger. Den digita-
le løsning skal således give mulighed for løbende videregi-
velse af de nævnte oplysninger til visse private udlejere og
almene boligorganisationer.
En model for videregivelse kan tage udgangspunkt i en digi-
tal løsning, som anvendes enten fra CPR’s webbaserede kli-
ent eller integreres direkte i udlejernes henholdsvis boligor-
ganisationernes it-systemer, og som giver mulighed for at
stille elektroniske forespørgsler inden for rammerne af de
oplysninger, der er hjemmel til at videregive.
Ved at gøre den digitale løsning tilgængelig via CPR’s eksi-
sterende webbaserede klient gives der mulighed for, at udle-
jerne henholdsvis boligorganisationerne kan gøre brug af
ordningen umiddelbart og uden nye omkostninger til udvik-
ling af egne it-systemer. Denne adgang forventes derfor at
blive den mest anvendte. Muligheden for at integrere den di-
gitale løsning direkte i egne it-systemer betyder endvidere,
at udlejerne henholdsvis boligorganisationerne kan etablere
en adgang til oplysningerne, som understøtter digitale og
automatiserede arbejdsgange, hvilket forventes at være rele-
vant for de udlejere henholdsvis boligorganisationer, som
administrerer et større antal boliger.
Ministeriet har i sine videre overvejelser om indretningen af
en løsning for videregivelse af oplysninger fundet, at en løs-
ning bør give mulighed for, at der umiddelbart kan modta-
ges svar på forespørgsler. Herved sikres en effektiv og bru-
gerorienteret løsning. Det vil i så fald være nødvendigt, at
der i løsningen inkorporeres automatiske digitale kontroller
af ejerskabet til en bolig med henblik på at sikre, at der kun
videregives oplysninger til den private udlejer henholdsvis
almene boligorganisation, som ejer boligen. Ministeriet fin-
der, at automatiske digitale kontroller af ejerskabet til en bo-
lig skal baseres på oplysninger fra Ejerfortegnelsen, som er
det autoritative register over de faktiske ejere af al fast ejen-
dom i Danmark. Automatiske kontroller vil endvidere bidra-
ge til tryg og sikker håndtering af personoplysninger og
samtidig understøtte, at personoplysningerne indhentes til
det formål, som er tiltænkt.
13
En ordning som den beskrevne vil være i overensstemmelse
med målsætningen i den politiske aftale fra januar 2018
mellem Folketingets partier om digitaliseringsklar lovgiv-
ning. Ordningen vil kræve ændringer af CPR-systemet, som
udgør en eksisterende og velafprøvet it-infrastruktur. Ord-
ningen vurderes derfor ikke at indebære væsentlige it-risici.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i CPR-loven tilvejebringes hjemmel til,
at visse private udlejere henholdsvis almene boligorganisati-
oner fra Social- og Indenrigsministeriet løbende kan få op-
lysninger fra CPR om til- og fraflytninger for alle eller nær-
mere bestemte boliger tilhørende den private udlejer eller
den almene boligorganisation. Oplysningerne stilles til rå-
dighed gennem en digital løsning, og det er således en for-
udsætning for adgang til oplysninger efter den foreslåede
bestemmelse, at det sker ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som Social- og Indenrigsministeriet udvikler.
Afgrænsningen af private udlejere i den foreslåede bestem-
melse til § 39, stk. 2, sker med udgangspunkt i den afgræns-
ning af juridiske og fysiske personer, som er fastsat i CPR-
lovens § 39, stk. 1, 1. pkt. For private udlejere er det herudo-
ver en betingelse for retten til at modtage sådanne oplysnin-
ger, at den pågældende på ansøgningstidspunktet ejer og ud-
lejer ti eller flere boliger. Baggrunden for dette krav er, at
private, som udlejer et mindre antal boliger, ikke i samme
omfang har udfordringer med at sikre det fornødne overblik
over, hvem der bor i deres boliger. I stedet kan private, som
udlejer et mindre antal boliger, efter CPR-lovens § 45 få
svar på enkeltforespørgsler om, hvem der er tilmeldt en bo-
lig, ved at rette henvendelse til en kommunalbestyrelse. Kra-
vet om, at den pågældende ejer og udlejer ti eller flere boli-
ger, skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet og gælder
ikke vedvarende i forbindelse med den løbende administra-
tion af oplysninger.
Almene boligorganisationer vil uden videre have ret til op-
lysninger om til- og fraflytninger for boliger, som den al-
mene boligorganisation ejer. Almene boligorganisationer
skal afgrænses i overensstemmelse med den afgrænsning,
som anvendes i § 1 i lov om almene boliger, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 119 af 1. februar 2019 med senere ændringer.
Ministeriet vil i forbindelse med en anmodning om adgang
til oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i nødven-
digt omfang kunne udbede sig dokumentation for, at anmod-
ningen stammer fra en privat udlejer af ti eller flere boliger
henholdsvis en almen boligorganisation. Dokumentation fra
en privat udlejer kan f.eks. ske ved fremsendelse af kopi af
lejekontrakter. Når anmodningen kan imødekommes, gives
adgang til løbende at indhente oplysninger fra CPR.
Adgangen til oplysningerne i CPR vil ske gennem relevante
digitale tjenester fra CPR-systemet og som udgangspunkt
gennem en digital løsning, som kan anvendes enten fra
CPR’s webbaserede klient eller integreres - ved brug af
web-services - direkte i udlejernes henholdsvis boligorgani-
sationernes it-systemer.
Ved brug af CPR’s webbaserede klient får de private udleje-
re og de almene boligorganisationer umiddelbart mulighed
for at gøre brug af ordningen uden at skulle afholde omkost-
ninger til udvikling af egne it-systemer. Samtidig giver ord-
ningen mulighed for, at de private udlejere og boligorgani-
sationerne kan integrere adgangen i egne it-systemer ved
brug af web-services. Dette vil særligt være en fordel for ud-
lejere og boligorganisationer, som administrerer et større an-
tal boliger.
Det er en betingelse for at kunne modtage oplysninger efter
den foreslåede bestemmelse, at den private udlejer hen-
holdsvis den almene boligorganisation ejer den eller de boli-
ger, som forespørgslen om oplysninger vedrører. Den digita-
le løsning indrettes derfor således, at der foretages automati-
ske digitale kontroller af ejerskabet via Ejerfortegnelsen,
som er det autoritative register over de faktiske ejere af al
fast ejendom i Danmark.
Det er fundet rigtigst af hensyn til at sikre det fornødne
overblik hos den private udlejer henholdsvis den almene bo-
ligorganisation over til- og fraflytninger til en bestemt bolig,
at oplysninger om navne på såvel personer, der aktuelt bor
på adressen, som personer, der har boet på adressen inden
for det seneste år, kan videregives efter den foreslåede be-
stemmelse i § 39, stk. 3. For så vidt angår personer, der har
boet på adressen inden for det seneste år, kan der være tale
om, at de pågældende er fraflyttet adressen igen.
Det er fundet nødvendigt, at den private udlejer henholdsvis
den almene boligorganisation også kan modtage oplysninger
om navne på sådanne personer, selv om de pågældende er
fraflyttet boligen igen. Det sker for at sikre det nødvendige
overblik for den private udlejer henholdsvis almene boligor-
ganisation på forespørgselstidspunktet. Det bemærkes her-
ved, at der ikke efter den foreslåede bestemmelse kan vide-
regives oplysninger om en sådan persons nye adresse, men
alene oplysninger om den pågældende persons navn samt
til- og fraflytningsdato til den bolig, som den private udlejer
henholdsvis almene boligorganisation ejer, og som fore-
spørgslen vedrører. Der vil være tale om oplysninger, som
den private udlejer henholdsvis den almene boligorganisati-
on må formodes at være bekendt med allerede. Hertil kom-
mer, at disse oplysninger allerede i dag vil kunne fremskaf-
fes af enhver, der ejer en bolig, gennem hyppige fore-
spørgsler til en kommune om navne på personer, som aktu-
elt er tilmeldt en bolig efter CPR-lovens § 45. Dato for til-
flytning og dato for eventuel fraflytning vil kunne videregi-
ves for så vidt angår personer, som bor eller har boet på
adressen inden for det seneste år.
Svarende til den gældende bestemmelse i CPR-lovens § 45
vil oplysninger om navne kunne videregives uanset, om de
pågældende personer har navne- og adressebeskyttelse.
14
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, med tilhørende be-
mærkninger.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet ikke have økonomiske konse-
kvenser af betydning for det offentlige.
Forslaget om at give mulighed for, at enhver færing kan få
tildelt et administrativt personnummer hos Rigsombudsman-
den på Færøerne indebærer varetagelse af en ny opgave for
Rigsombudsmanden på Færøerne. Social- og Indenrigsmini-
steriet vil udarbejde en vejledning til Rigsombudsmanden på
Færøerne til brug for tildeling af personnumre. Forslaget vil
have mindre implementeringskonsekvenser for Rigsom-
budsmanden på Færøerne. De økonomiske konsekvenser af
forslaget vil blive klarlagt.
Forslaget om, at kommunerne skal registrere almindelige
navne- og adressebeskyttelse ved enhver registrering af sær-
lig adressebeskyttelse, henholdsvis forslaget om at sikre en
særlig partshøringsprocedure ved enhver anmeldelse af flyt-
ning for et barn til et krisecenter, vurderes ligeledes ikke at
få konsekvenser af betydning for kommunerne, henset til, at
der vil være tale om ganske få sager, og at der vil være tale
om velkendte sagsgange for kommunerne.
Forslaget om at tilvejebringe sikker hjemmel til færøske of-
fentlige myndigheders adgang til oplysninger fra CPR efter
lovens kapitel 8 forventes ikke at have konsekvenser for de
færøske offentlige myndigheder, som vil skulle betale for
adgangen på samme vilkår som danske myndigheder.
Forslaget om at tilvejebringe adgang til, at visse private ud-
lejere og almene boligorganisationer kan få oplysninger om
personer som flytter til og fra en bolig, som den private ud-
lejer eller almene boligorganisation er ejer af, kræver tilve-
jebringelse af en digital løsning for videregivelse af oplys-
ninger om til- og fraflytninger fra CPR. Adgangen til oplys-
ningerne i CPR vil ske gennem relevante digitale tjenester
fra CPR-systemet og som udgangspunkt gennem en digital
løsning, som kan anvendes enten fra CPR’s webbaserede
klient eller integreres (ved brug af web-services) direkte i
udlejernes henholdsvis boligorganisationernes it-systemer.
De oplysninger, som kan videregives efter bestemmelsen,
vil umiddelbart gøres tilgængelige i forbindelse med fore-
spørgsler. CPR-kontoret vil stå for udviklingen af en sådan
løsning og afholde omkostningerne forbundet hermed. I re-
lation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning op-
fylder forslaget princippet om klare og enkle regler hen-
holdsvis princippet om automatisk sagsbehandling.
Lovforslaget indeholder herudover alene justeringer af alle-
rede eksisterende ordninger, som ikke har økonomiske kon-
sekvenser eller implementeringskonsekvenser af betydning
for de involverede myndigheder eller digitaliseringsrelatere-
de konsekvenser.
I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning
opfylder lovforslaget samlet set princippet om klare og enk-
le regler, men lovforslaget opfylder ikke samlet set princip-
pet om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at forsla-
gene – bortset fra forslaget om videregivelse af visse oplys-
ninger til visse private udlejere og almene boligorganisatio-
ner – nødvendiggør, at de involverede myndigheder behand-
ler hver sag individuelt, hvilket indebærer faglige skøn,
hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ik-
ke relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget om videregivelse af visse oplysninger til visse pri-
vate udlejere og almene boligorganisationer forventes at ha-
ve positive økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet, idet der vil være tale om en mere smidig og
automatiseret adgang til relevante oplysninger, som vil med-
virke til at skabe et bedre overblik over, hvem der bor i boli-
ger tilhørende visse private udlejere og almene boligorgani-
sationer. Oplysning om, hvem der er tilmeldt en bestemt bo-
lig, indhentes i dag ved at rette henvendelse til en kommu-
nalbestyrelse, jf. CPR-lovens § 45. Adgangen til oplysnin-
gerne i CPR vil ske gennem relevante digitale tjenester fra
CPR-systemet og som udgangspunkt gennem en digital løs-
ning, som kan anvendes enten fra CPR’s eksisterende web-
baserede klient, som et stort antal virksomheder allerede an-
vender i dag, eller som kan integreres ved brug af web-ser-
vices direkte i udlejernes henholdsvis boligorganisationer-
nes egne it-systemer. Ved brug af CPR’s webbaserede klient
får de private udlejere og almene boligorganisationer umid-
delbart mulighed for at gøre brug af ordningen uden at skul-
le afholde omkostninger til udvikling af egne it-systemer.
Adgangen til CPR som såkaldte web-services til de udlejere
og boligorganisationer, som måtte ønske at integrere adgan-
gen til CPR direkte i egne it-systemer for at understøtte digi-
tale og automatiserede arbejdsgange, vil være en fordel for
private udlejere, som administrerer et større antal boliger, og
almene boligorganisationer. Løsningen vil samtidig indehol-
de automatiske kontroller af ejerskab til en bolig for at un-
derstøtte en effektiv og brugerorienteret løsning.
På baggrunden af ovenstående findes princip 5 for agil er-
hvervsrettet regulering om brugervenlig digitalisering at væ-
re opfyldt. De øvrige fire principper vurderes ikke at være
relevante.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører positive administrative
konsekvenser for erhvervslivet forbundet med adgangen til
videregivelse af oplysninger, samt visse mindre omstillings-
omkostninger forbundet med at tilgå og anvende den digita-
le løsning første gang. Disse konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
15
Med forslaget om at give mulighed for, at enhver færing kan
få tildelt et administrativt personnummer hos Rigsombuds-
manden på Færøerne, efterkommes et færøsk ønske herom,
og forslaget vurderes at have positive administrative konse-
kvenser for danske statsborgere bosat på Færøerne, der ikke
tidligere har fået tildelt et personnummer, idet tildeling af et
dansk administrativt personnummer og dansk NemID for
denne persongruppe vil give muligheder for digital betje-
ning i en række henseender.
Forslaget om, at kommunerne skal registrere almindelige
navne- og adressebeskyttelse ved enhver registrering af sær-
lig adressebeskyttelse, henholdsvis forslaget om at sikre en
særlig partshøringsprocedure ved enhver anmeldelse af flyt-
ning for et barn til et krisecenter, vurderes at have positive
konsekvenser for beskyttelsen af den persongruppe, der til-
deles særlig adressebeskyttelse henholdsvis den forælder,
der sammen med et barn er nødsaget til at flytte på et krise-
center. Der kan dog være tale om negative konsekvenser for
den forælder, der får begrænset sin partshøringsret som en
følge af den foreslåede særlige partshøringsprocedure.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser for borgeren.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2020
til den 10. august 2020 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-
merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL –
Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesociete-
tet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial
Udvikling, Danner, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byg-
geri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, De-
partementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i Grønland,
Det Centrale Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finans Danmark,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,
FSR- Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, For-
eningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, For-
sikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerkla-
genævnsforeningen, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommu-
nernes Revision – BDO, Landsbyggefonden, Landsforenin-
gen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,
Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Landstyreområdet for Miljø,
Industri og Erhverv på Færøerne, Lejernes Landsorganisati-
on i Danmark, Lev Uden Vold, LOS, Mandecentret, Mødre-
hjælpen, OK–Fonden, Offerrådgivningen i Danmark, Psyki-
atrifonden, Red Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Etniske Minori-
teter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Lands-
organisation, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut
under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMV-
Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, TEKNIQ,
Udbetaling Danmark, VIVE, Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Visse administrative konsekvenser for
Rigsombudsmanden på Færøerne. CPR-
kontoret udvikler digital løsning for vide-
regivelse til almene boligorganisationer
m.v.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Positive konsekvenser forbundet med ad-
gang til videregivelse af oplysninger til
almene boligorganisationer m.v.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Positive konsekvenser forbundet med ad-
gang til videregivelse af oplysninger til
almene boligorganisationer m.v.
Mindre administrative konsekvenser for-
bundet med at tilgå og anvende den digi-
16
tale løsning for videregivelse til almene
boligorganisationer m.v. første gang.
Administrative konsekvenser for borgerne Positive konsekvenser forbundet med ad-
gang for færinger til at få tildelt person-
numre, samt bedre beskyttelse af visse
borgere i forbindelse med registrering af
særlig adressebeskyttelse, henholdsvis
sagsbehandling af anmeldelser af flytnin-
ger for børn til krisecentre.
Negative konsekvenser for den forælder,
der får begrænset sin partshøringsret som
en følge af den foreslåede særlige parts-
høringsprocedure.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
CPR-loven fastsætter reglerne for tildeling af personnumre
og registrering af oplysninger i CPR om enhver, der har et
personnummer, samt reglerne for videregivelse af oplysnin-
gerne i CPR til offentlige myndigheder og private med en
berettiget interesse heri.
Folkeregistrering på Færøerne er et færøsk særanliggende,
og CPR-loven kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne.
Færøerne har egen folkeregistreringslovgivning, eget folke-
registreringssystem og dermed eget personnummer kaldet
”persónstal” (P-tal).
Efter CPR-lovens § 3, stk. 1, skal enhver have tildelt et per-
sonnummer, hvis vedkommende folkeregistreres (bopælsre-
gistreres) her i landet på baggrund af fødsel eller tilflytning
fra udlandet, inddrages under ATP eller ifølge skattemyn-
dighederne skal have et sådant i forbindelse med skattesags-
behandling her i landet. Personnumre, der er tildelt til brug
for inddragelse under ATP eller til brug for skattesagsbe-
handling, og dermed ikke er tildelt i forbindelse med bo-
pælsregistrering ved fødsel eller registrering af indrejse be-
tegnes administrative personnumre.
Efter CPR-lovens § 3, stk. 8, kan social- og indenrigsmini-
steren fastsætte regler om registrering af personnumre i CPR
for personer, der ellers ikke opfylder lovens kriterier for at
få tildelt et personnummer. Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til denne bemyndigelsesbestemmelse i forslaget
til CPR-loven, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, si-
de 41, at hjemlen kan udnyttes, hvis der af andre grunde er
behov for hos visse offentlige myndigheder at arbejde med
et 10-cifret personnummer, men hvor pågældende ikke kan
tildeles et personnummer efter stk. 1. Det er anført, at dette
f.eks. kan gælde for udlændinge, der indlægges på et syge-
hus her i landet, eller for udlændinge der i forbindelse med
fødsler eller dødsfald skal registreres i folkekirkens ministe-
rialbøger, når disse bliver elektroniske.
Udnyttelse af hjemlen i CPR-lovens § 3, stk. 8, til at fastsæt-
te nærmere bestemmelser om personnummertildeling forud-
sætter på baggrund af bemærkningerne i forarbejderne til lo-
ven et myndighedsbaseret behov i forbindelse med offentlig
myndighedsudøvelse m.v.
Efter de gældende bestemmelser i kapitel 1 i CPR-loven om
tildeling af personnummer er der således ikke hjemmel til at
bestemme, at enhver færing, dvs. en dansk statsborger bosat
på Færøerne, kan få tildelt et personnummer.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i CPR-lo-
vens § 3 indsættes et nyt stk. 2, der som noget nyt indehol-
der hjemmel til, at personer med dansk indfødsret, som er
bosat på Færøerne, ved henvendelse til Rigsombudsmanden
på Færøerne kan få tildelt et personnummer.
Derved imødekommes det færøske ønske om, at færinger
kan få tildelt et personnummer på Færøerne. Der henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.
Der vil efter bestemmelsen alene være tale om tildeling af et
såkaldt administrativt personnummer. Et administrativt per-
sonnummer er et egentligt personnummer, som ikke i sig
selv i medfør af sektorlovgivningen medfører rettigheder for
personen i lighed med et personnummer tildelt på baggrund
af bopælsregistrering i CPR. Hvis en færing, der har fået til-
delt et personnummer på Færøerne, efterfølgende flytter til
Danmark, vil vedkommende blive bopælsregistreret som til-
flyttet Danmark under det allerede tildelte personnummer.
Den foreslåede adgang til at tildele danske statsborgere bo-
sat på Færøerne et administrativt personnummer vil kunne
ske, uanset om der foreligger et konkret myndighedsbehov
for at bruge et administrativt personnummer.
Adgangen gælder alene danske statsborgere, der er bosat på
Færøerne, dvs. udenlandske statsborgere bosat på Færøerne
vil fortsat kun kunne få tildelt et administrativt personnum-
mer, hvis der i overensstemmelse med, hvad der gælder i
dag, foreligger et myndighedsbehov herfor.
17
Adgangen gælder alene danske statsborgere, der er bosat på
Færøerne, dvs. personer, som i det færøske folkeregister ef-
ter den færøske lovgivning er folkeregistreret som havende
en bopæl, et fast opholdssted eller som værende uden fast
bopæl eller opholdssted.
En myndighed, der har adgang til at tildele personnumre,
skal forud for tildeling heraf ved opslag i CPR undersøge,
hvorvidt vedkommende person allerede er tildelt et person-
nummer. Såfremt vedkommende person ikke har fået tildelt
et personnummer, kan myndigheden således tildele den på-
gældende et personnummer. Myndigheden skal ikke i den
forbindelse undersøge, om en anden myndighed er i færd
med at behandle en sag, der ville kunne medføre en senere
tildeling af personnummer af denne myndighed.
Adgangen til tildeling af administrative personnumre efter
bestemmelsen kan alene ske ved henvendelse fra den per-
son, der ønsker sig tildelt et administrativt personnummer,
til Rigsombudsmanden på Færøerne. Tildelingen af admini-
strative personnumre efter bestemmelsen skal ske i overens-
stemmelse med de regler, social- og indenrigsministeren ef-
ter den foreslåede stk. 10 fastsætter for denne tildeling.
Rigsombudsmanden på Færøerne vil til brug for opgaven
med tildeling af personnumre af Social- og Indenrigsmini-
steriet få adgang til at kunne tildele personnumre i CPR og
til at registrere de oplysninger i CPR, som i den forbindelse
skal registreres. Der vil være tale om oplysninger om navn,
eventuel kontaktadresse, fødselsregistreringssted, civilstand,
statsborgerskab og eventuelt medlemskab af den danske fol-
kekirke. Rigsombudsmanden skal, som ved enhver anden
myndigheds tildeling af personnummer, forud for enhver til-
deling af et administrativt personnummer ved opslag i CPR
sikre, at vedkommende person ikke i forvejen har fået tildelt
et personnummer. Rigsombudsmanden skal herudover sikre
dokumentation for vedkommendes identitet, herunder ved-
kommendes danske statsborgerskab, f.eks. i form af ved-
kommendes pas. Endelig skal Rigsombudsmanden sikre sig,
at vedkommende er bosat på Færøerne, dvs. at
vedkommende er bopælsregistreret i det færøske landsfolke-
register med bopæl på Færøerne. Rigsombudsmanden skal
herudover i fornødent omfang anmode om dokumentation
for de oplysninger, der skal registreres i CPR.
Tildeling af et administrativt personnummer kan bruges i
andre sammenhænge både over for andre offentlige myndig-
heder, samt private, der måtte efterspørge dette. Det kan dog
bemærkes, at det forhold, at en person har fået tildelt et ad-
ministrativt personnummer, ikke i alle sammenhænge rent
faktisk vil give samme muligheder som et personnummer
tildelt på grundlag af bopælsregistrering. Det er således erfa-
ringen, at private ofte efterspørger et personnummer som
dokumentation for vedkommendes bopæl her i landet f.eks. i
forbindelse med ydelse af kredit, oprettelse af bankkonto
m.v.
Der vil efter bestemmelsen alene være tale om tildeling af et
administrativt personnummer i det danske CPR. Vedkom-
mendes ret og pligt til folkeregistrering på Færøerne berøres
ikke af tildelingen af et administrativt personnummer i det
danske CPR.
Med den foreslåede bestemmelse reguleres forhold for per-
soner med ophold på Færøerne. Det er derfor fundet nød-
vendigt at foreslå at tilvejebringe hjemmel til at sætte den
foreslåede bestemmelse i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning ved en ændring af CPR-lovens § 60. Der henvises
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
I CPR-lovens § 3, stk. 3, nr. 3, er der henvist til CPR-lovens
§ 3, stk. 5.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte et nyt
stk. 2, i CPR-lovens § 3, hvorved CPR-lovens § 3, stk. 2-8,
bliver stk. 3-9.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre henvisnin-
gen i CPR-lovens § 3, stk. 3, nr. 3, i overensstemmelse her-
med.
Den foreslåede ændring er således en konsekvensændring.
Til nr. 3
Efter CPR-lovens § 3, stk. 1, skal enhver have tildelt et per-
sonnummer, hvis vedkommende folkeregistreres (bopælsre-
gistreres) her i landet på baggrund af fødsel eller tilflytning
fra udlandet, inddrages under ATP eller ifølge skattemyn-
dighederne skal have et sådant i forbindelse med skattesags-
behandling her i landet.
I CPR-lovens § 3, stk. 8, er det bestemt, at social- og inden-
rigsministeren fastsætter regler om personnummerets op-
bygning og kan fastsætte regler om registrering af person-
nummer i CPR for personer, der ikke efter bestemmelsens
stk. 1, skal have tildelt et personnummer.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i CPR-lo-
vens § 3 indsættes et nyt stk. 2, der indeholder hjemmel til,
at personer med dansk indfødsret, som er bosat på Færøerne,
ved henvendelse til Rigsombudsmanden på Færøerne kan få
tildelt et personnummer.
Det findes hensigtsmæssigt, at det i CPR-lovens § 3, stk. 8,
der bliver stk. 9, tydeliggøres, at bestemmelsen tager sigte
på personnummertildeling til personer, der ikke efter § 3,
stk. 1, eller det foreslåede nye stk. 2, skal have tildelt et per-
sonnummer.
Med lovforslaget § 1, nr. 3, foreslås det derfor, at ordene
»stk. 1« i CPR-lovens § 3, stk. 8, ændres til: »stk. 1 eller 2 «.
Derved følger det af bestemmelsen, at adgangen til udnyttel-
sen af hjemlen i § 3 stk. 8, der bliver stk. 9, til at fastsætte
regler om tildeling af personnumre, omfatter de tilfælde,
18
hvor en person ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1 og
det foreslåede nye stk. 2.
Såfremt en myndighed i henhold til de forskrifter, der er
fastsat i medfør af § 3, stk. 8, der med lovforslaget bliver
stk. 9, har tildelt en færing et administrativt personnummer,
vil færingen ikke have behov for at få tildelt et administra-
tivt personnummer efter den i § 1, nr. 1, foreslåede § 3, stk.
2.
Til nr. 4
Efter CPR-lovens § 1, stk. 2, deltager myndigheder i vedli-
geholdelsen af CPR i overensstemmelse med regler fastsat
af vedkommende minister efter forhandling med social- og
indenrigsministeren.
I CPR-lovens § 2, stk. 1, er det bestemt, at Social- og Inden-
rigsministeriet administrerer CPR sammen med kommunal-
bestyrelserne i overensstemmelse med CPR-loven. Det er
herudover i § 2, stk. 1, bestemt, at social- og indenrigsmini-
steren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelser-
nes medvirken ved CPR’s vedligeholdelse.
Enhver person skal efter CPR-lovens § 3, stk. 1, have tildelt
et personnummer, hvis vedkommende folkeregistreres (bo-
pælsregistreres) her i landet på baggrund af fødsel eller til-
flytning fra udlandet, inddrages under ATP eller ifølge skat-
temyndighederne skal have et sådant i forbindelse med skat-
tesagsbehandling her i landet.
Social- og indenrigsministeren kan efter CPR-lovens § 3,
stk. 8, der med lovforslaget bliver til stk. 9, fastsætte regler
om registrering af personnumre i CPR for personer, der el-
lers ikke opfylder lovens kriterier for at få tildelt et person-
nummer. Hjemlen er udnyttet til i § 1, stk. 3 og 4, i bekendt-
gørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkeregistrering
m.v. at bestemme, at der kan tildeles personnumre til perso-
ner, der skal optages i folkekirkens elektroniske kirkebog,
men som ikke er omfattet af lovens § 3, stk. 1, samt at of-
fentlige myndigheder til brug for myndighedens administra-
tive sagsbehandling efter aftale med Social- og Indenrigsmi-
nisteriet kan få adgang til at tildele personnumre til nærmere
angivne persongrupper.
Herudover er der i CPR-loven en række bemyndigelsesbe-
stemmelser, hvorefter social- og indenrigsministeren kan
fastsætte regler om f.eks. personnummerets opbygning, regi-
strering under afsoning, orientering af tilflyttere på særlige
adresser, orientering af personer ved registrering af navne-
og adressebeskyttelse, flytninger inden for norden m.v.
I bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkere-
gistrering m.v. er der i medfør af bemyndigelsesbestemmel-
serne i CPR-loven, samt efter planlovens bestemmelse ved-
rørende brug af sommerhus, og efter aftale med justitsmini-
steren vedrørende registrering under afsoning, fastsat regler
for personnummerets opbygning, kommunalbestyrelsens
folkeregistrering, sommerhusadresser, aftjening af værne-
pligt, afsoning m.m.
Vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistrering
indeholder herudover et bilag 1 med vejledning om registre-
ring af hændelser i udlandet. Bilaget indeholder bl.a. et af-
snit om dokumentation for hændelser i udlandet.
I kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018
om folkeregistrering m.v. er det i § 4, stk. 1, om kommuner-
nes folkeregistrering bestemt, at indberetning til CPR skal
ske i overensstemmelse med de regler om registreringen i
CPR, som er fastsat i lov om Det Centrale Personregister, i
bekendtgørelsen og i »Meddelelser fra CPR-kontoret«. I stk.
2 er det bestemt, at »Meddelelser fra CPR-kontoret« offent-
liggøres på CPR-kontorets hjemmeside. Der er udstedt med-
delelser om retningslinjer for kommunernes registrering af
flytninger mellem de nordiske lande, herunder Færøerne.
Herudover er der udstedt en meddelelse om registrering af
forældremyndighed og separation i CPR, hvori der redegø-
res for, hvilke myndigheder der foretager registrering heraf i
CPR.
Ved vedtagelsen af CPR-loven i 2000 tildelte kommunerne
alle personnumre, dvs. både personnumre til brug for bo-
pælsregistrering ved fødsel her i landet eller ved tilflytning
fra udlandet, samt de såkaldte administrative personnumre
til brug for inddragelse under ATP eller til brug for skatte-
sagsbehandling. Tildelingen af administrative personnumre
foretages nu af myndighederne selv, dvs. af ATP og Skatte-
styrelsen. De myndigheder, der med hjemmel i CPR-lovens
§ 3, stk. 8, har fået meddelt adgang til at tildele administrati-
ve personnumre, tildeler ligeledes selv personnumrene i
CPR.
Efter CPR-lovens § 31, stk. 2, fastsætter Social- og Inden-
rigsministeriet vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstalt-
ninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger fra
CPR til offentlige myndigheder. I vilkårene reguleres herud-
over krav til myndighedernes kontrol af autorisationer, op-
slag i CPR, tekniske installationer, datakommunikationsad-
gange og driftsforhold m.m.
Til brug for myndighedernes tildeling af administrative per-
sonnumre har Social- og Indenrigsministeriets CPR-kontor
herudover udarbejdet vejledninger om fremgangsmåden ved
tildeling af personnumre. Vejledningerne er primært en tek-
nisk vejledning om fremgangsmåden ved tildeling af admi-
nistrative personnumre.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det ved indsættelse af
et nyt stk. 10 i CPR-lovens § 3 at tilvejebringe klar hjemmel
til, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
tildelingen af personnummer efter denne bestemmelse.
Bemyndigelsen til, at social- og indenrigsministeren kan
fastsætte regler for tildelingen af personnumre, vil omfatte
enhver tildeling af personnummer efter ”denne bestemmel-
se”, dvs. efter CPR-lovens § 3. Bemyndigelsen omfatter så-
ledes tildeling af personnummer efter CPR-lovens § 3, stk.
1, den foreslåede § 3, stk. 2, og personnumre udstedt af de
19
myndigheder, der har fået meddelt adgang efter CPR-lovens
§ 3, stk. 8, der med forslaget bliver stk. 9.
Bemyndigelsen til, at social- og indenrigsministeren kan
fastsætte regler for tildelingen af personnumre, omfatter
bl.a. regler om sikring af den registreredes identitet og evt.
dokumentation, som den registrerede skal fremlægge i den
forbindelse.
Udnyttelsen af hjemlen til at fastsætte regler for tildelingen
af administrative personnumre efter CPR-lovens § 3, stk. 8,
der med forslaget bliver stk. 9, vil bl.a. ske i overensstem-
melse med udmøntningen af initiativ 1.8 ”Øget sikring af
identitetsbeviser” i regeringens nationale strategi for cyber-
og informationssikkerhed og under hensyn til de myndighe-
der, der har særlige behov.
Udnyttelsen af hjemlen til at fastsætte regler for tildelingen
af administrative personnumre efter den foreslåede § 3, stk.
2, vil ske i overensstemmelse med de regler, som i øvrigt
gælder for tildelingen af administrative personnumre. Her-
under vil der blive fastsat regler om sikring af den registre-
redes identitet og evt. dokumentation, som den registrerede
skal fremlægge i den forbindelse.
Det kan bemærkes, at der med bemyndigelsen alene kan
fastsættes regler for selve tildelingen af personnummeret.
Myndighedens stillingtagen til den materielle baggrund for
tildeling vil således fortsat bero på den enkelte myndighed,
som f.eks. om der skal foretages skattesagsbehandling, be-
handles en sag om ATP m.m.
Med den foreslåede bestemmelse reguleres tillige forhold på
Færøerne, da Rigsombudsmanden på Færøerne skal tildele
personnumre efter den foreslåede § 3, stk. 2, og derved kan
blive omfattet af udnyttelsen af adgangen til at fastsætte reg-
ler for tildelingen heraf. Det er derfor fundet nødvendigt at
foreslå at tilvejebringe hjemmel til at sætte den foreslåede
bestemmelse i kraft for Færøerne ved kongelig anordning
ved en ændring af CPR-lovens § 60. Der henvises til de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Efter CPR-lovens § 3, stk. 1, skal enhver have tildelt et per-
sonnummer, hvis vedkommende folkeregistreres (bopælsre-
gistreres) her i landet på baggrund af fødsel eller tilflytning
fra udlandet, inddrages under ATP eller ifølge skattemyn-
dighederne skal have et sådant i forbindelse med skattesags-
behandling her i landet.
Efter CPR-lovens § 3, stk. 8, der med lovforslaget bliver stk.
9, kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om re-
gistrering af personnumre i CPR for personer, der ellers ikke
opfylder lovens kriterier for at få tildelt et personnummer.
I CPR-lovens § 4, stk. 1, er det bestemt, at enhver med et
personnummer tildelt efter § 3, stk. 1, registreres med de op-
lysninger, der er anført i bilag 1 til loven.
Med hjemmel i CPR-lovens § 3, stk. 8, er det i § 1, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkere-
gistrering m.v. bestemt, at der kan tildeles personnumre til
personer, der skal optages i folkekirkens elektroniske kirke-
bog, men som ikke er omfattet af lovens § 3, stk. 1. Det er
herudover i § 1, stk. 4, i samme bekendtgørelse bestemt, at
offentlige myndigheder til brug for myndighedens admini-
strative sagsbehandling efter aftale med ministeriet kan få
adgang til at tildele personnumre til nærmere angivne per-
songrupper. Der er i § 1, stk. 3 og 4, i bekendtgørelsen hen-
vist til CPR-lovens § 4. Personer med de nævnte administra-
tive personnumre, der er tildelt efter forskrifter fastsat i
medfør af CPR-lovens § 3, stk. 8, registreres med de oplys-
ninger, der er anført i bilag 1 til loven.
Det findes hensigtsmæssigt, at det er fastsat i CPR-lovens §
4, stk. 1, at der ved enhver tildeling af personnummer regi-
streres de oplysninger, der er anført i lovens bilag 1. Dette
gælder ved tildeling af personnummer efter CPR-lovens § 3,
stk. 1, efter den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 3,
stk. 2, jf. § 1, nr. 1, og efter regler udstedt i medfør af CPR-
lovens § 3, stk. 8, der med lovforslaget bliver til stk. 9.
Den foreslåede ordning foreslås gennemført ved, at ordene
»§ 3, stk. 1,« i CPR-lovens § 4, stk. 1, ændres til: »§ 3, stk. 1
eller 2, eller regler udstedt i medfør af stk. 9«, således at det
i CPR-lovens § 4, stk. 1, bestemmes, at enhver med et per-
sonnummer tildelt efter § 3, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt
i medfør af stk. 9 registreres i CPR med de oplysninger, der
er anført i bilag 1 til loven.
Enhver med et personnummer, som er tildelt efter CPR-lo-
vens § 3, stk. 1, eller den foreslåede nye bestemmelse i
CPR-lovens § 3, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af CPR-
lovens § 3, stk. 8, der med lovforslaget bliver til stk. 9, skal
således registreres i CPR med de oplysninger, der er anført i
bilag 1 til CPR-loven.
Efter bilag 1 til CPR-loven udgør dataindholdet i CPR bl.a.
navne- og adresseoplysninger, fødselsregistreringsoplysnin-
ger, statsborgerskabsoplysninger, oplysning om medlem-
skab af folkekirken, slægtskabsoplysninger, civilstandsop-
lysninger, oplysninger om valgret og værgemålsoplysninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
I CPR-lovens § 13, stk. 2 og 3, er der fastsat særlige parts-
høringsprocedurer i sager om anmeldelse af flytning for et
barn.
I CPR-lovens § 13, stk. 2, er det bestemt, at inden registre-
ringen af en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bo-
pæl med begge forældre, skal der gives en ikke medflytten-
20
de forælder mulighed for at udtale sig, hvis vedkommende
ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flyt-
ning. Tilsvarende gælder inden registreringen af en flytning
for et barn, som hidtil har haft fælles bopæl med den ene af
forældrene, hvis denne forælder ikke flytter med og heller
ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flyt-
ning.
I CPR-lovens § 13, stk. 3, 1. pkt., er det bestemt, at hvis der
samtidig med anmeldelsen af en flytning, der er omfattet af
stk. 2, anmodes om navne- og adressebeskyttelse efter CPR-
lovens § 28 på barnets tilflytningsadresse, må den anmeldte
tilflytningsadresse og -kommune ikke oplyses til den ikke
medflyttende forælder under sagens behandling, herunder i
den endelige afgørelse. I CPR-lovens § 13, stk. 3, 2. pkt., er
bestemt, at samme forhold gør sig gældende, hvis et barn
har særlig adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 8, 1.
eller 3. pkt.
Det er herudover i CPR-lovens § 13, stk. 3, 3. pkt., bestemt,
at hvis der anmeldes flytning til en anden kommune, skal
forelæggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene,
der ikke flytter med, altid foretages af fraflytningskommu-
nen, som tillige skal træffe den endelige afgørelse om, hvor-
vidt flytningen af barnet skal godkendes, og meddele dette
til sagens parter og tilflytningskommunen.
Den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk.
3, hvor den anmeldte tilflytningsadresse og -kommune ikke
må oplyses til den ikke medflyttende forælder, og hvor fore-
læggelsen af flytteanmeldelsen ved flytning til en anden
kommune skal foretages af fraflytningskommunen, gælder
således alene i de tilfælde, hvor der samtidig med flyttean-
meldelsen anmodes om navne- og adressebeskyttelse, eller
hvor barnet har særlig adressebeskyttelse.
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henven-
delse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyt-
telse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke
må videregives til private, jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42,
stk. 3-5, og §§ 43 og 45. Beskyttelsen bortfalder efter et år,
medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald, eller
kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold beretti-
ger til en beskyttelse for længere tid end ét år.
I situationer, hvor en forælder til et barn er nødsaget til at
fraflytte et tidligere fælles hjem sammen med barnet og tage
ophold på et krisecenter, vil der ofte være behov for, at
adressen på krisecentret ikke kommer til den ikke medflyt-
tende forælders kendskab. Der anmeldes derfor ofte navne-
og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28, stk. 1,
samtidig med en anmeldelse af flytning til et krisecenter. I
en sådan situation sikrer den særlige partshøringsprocedure i
CPR-lovens § 13, stk. 3, at tilflytningsadressen samt ved
flytning til en anden kommune, tillige navnet på tilflytnings-
kommunen, ikke udleveres til den ikke medflyttende foræl-
der under kommunens behandling af den anmeldte flytning.
I en situation, hvor der ikke samtidig anmeldes navne- og
adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28, stk. 1, eller hvor
der allerede er registreret navne- og adressebeskyttelse i
CPR, finder CPR-lovens § 13, stk. 3, ikke anvendelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det på den baggrund, at
der i CPR-lovens § 13, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Til-
svarende gælder,«: »såfremt der anmeldes flytning for et
barn til et krisecenter, samt«.
Herved bestemmes det i CPR-lovens § 13, stk. 3, 2. pkt.,
som noget nyt, at den særlige partshøringsprocedure tillige
skal omfatte ethvert tilfælde, hvor der anmeldes flytning for
et barn til et krisecenter. Derved vil adressen på krisecente-
ret og ved flytning til en anden kommune, tillige adressen på
tilflytningskommunen, ikke blive oplyst til den ikke med-
flyttende forælder under behandlingen af den anmeldte flyt-
ning, jf. CPR-lovens § 13, stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt. Endvide-
re vil den fraflyttende kommune herved få kompetence til at
behandle sagen ved anmeldelse af flytning til en anden kom-
mune, jf. CPR-lovens § 13, stk. 3, 3. pkt., jf. 2. pkt. CPR-
lovens § 13, stk. 3, 3. pkt., foreslås på dette punkt præcise-
ret, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde ved enhver anmeldel-
se af flytning for et barn til et krisecenter.
Kommunerne skal således ved behandlingen af anmeldelser
af flytninger for børn, dvs. personer under 18 år, der er un-
dergivet en andens forældremyndighed, tilrettelægge kom-
munens sagsbehandling, således at anmeldelser af flytninger
for et barn til et krisecenter kan identificeres med henblik
på, at kommunen også i disse tilfælde følger den særlige
partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3.
Ved krisecentre forstås krisecentrene efter servicelovens §
109, jf. bekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020 af lov
om social service, hvorefter kommunalbestyrelsen skal til-
byde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har væ-
ret udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i re-
lation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være
ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og
støtte. Ved krisecentre forstås herudover de krisecentre, der
efter servicelovens § 110 bl.a. tilbyder midlertidigt ophold
til mænd og eventuelle børn under lignende omstændighe-
der.
Kommunerne er dataansvarlige for det system, E-flyt, som
anvendes som grundlag for digital anmeldelse af flytning.
Det vil være kommunerne, der skal tage stilling til, hvilke
adresser der i det kommunale system, E-flyt, skal defineres
som adresser, hvor der i forbindelse med anmeldelse af til-
flytning skal ske udtagelse til manuel sagsbehandling med
henblik på iværksættelse af den særlige partshøringsproce-
dure.
Det vil med den foreslåede bestemmelse kunne forekomme,
at den særlige partshøringsprocedure iværksættes i situatio-
ner, hvor det efterfølgende viser sig, at anmeldelsen af flyt-
ning til et krisecenter for en forælder og et barn ikke er be-
21
grundet i den ikke medflyttende forælders udøvelse af vold
eller lignende. Der kan f.eks. være tale om, at volden er udø-
vet af et andet nært familiemedlem, eller at en mand med sit
barn har taget ophold på et krisecenter efter § 110 grundet
anden krise end vold eller trussel om vold i familien. I disse
tilfælde vil den ikke medflyttende forælder blive partshørt
over den anmeldte flytning, men uden at få oplyst barnets
tilflytningsadresse og eventuelt tilflytningskommune, selv-
om det viser sig, at vold eller trussel om vold i forholdet til
den ikke medflyttende forælder ikke er årsagen til flytningen
til et krisecenter.
Det er fundet rigtigst, at der også i sådanne situationer sker
en begrænsning af retten til partshøring som foreslået, idet
det ikke er fundet muligt med sikkerhed at udfinde de situa-
tioner, hvor vold eller trussel om vold i forholdet til den ikke
medflyttende forælder er årsag til flytningen til et krisecen-
ter, og samtidig opretholde en proces, der er forenelig med
anvendelsen af det kommunale digitale system, E-flyt, som
grundlag for behandlingen af flytteanmeldelser.
Det er pligtmæssigt for den fraflyttende og den tilflyttende
kommune at følge den særlige partshøringsprocedure i CPR-
lovens § 13, stk. 3, når der anmeldes flytning til et krisecen-
ter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
I CPR-lovens § 13, stk. 3, 1. pkt., er det bestemt, at hvis der
samtidig med anmeldelsen af en flytning, der er omfattet af
stk. 2, anmodes om navne- og adressebeskyttelse efter CPR-
lovens § 28 på barnets tilflytningsadresse, må den anmeldte
tilflytningsadresse og -kommune ikke oplyses til den ikke
medflyttende forælder under sagens behandling, herunder i
den endelige afgørelse. I CPR-lovens § 13, stk. 3, 2. pkt., er
bestemt, at samme forhold gør sig gældende, hvis et barn
har særlig adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 8, 1.
eller 3. pkt.
Det er herudover i CPR-lovens § 13, stk. 3, 3. pkt., bestemt,
at hvis der anmeldes flytning til en anden kommune, skal
forelæggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene,
der ikke flytter med, altid foretages af fraflytningskommu-
nen, som tillige skal træffe den endelige afgørelse om, hvor-
vidt flytningen af barnet skal godkendes, og meddele dette
til sagens parter og tilflytningskommunen.
Den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk.
3, hvor den anmeldte tilflytningsadresse og -kommune ikke
må oplyses til den ikke medflyttende forælder, og hvor fore-
læggelsen af flytteanmeldelsen ved flytning til en anden
kommune skal foretages af fraflytningskommunen, gælder
således alene i de tilfælde, hvor der samtidig med flyttean-
meldelsen anmodes om navne- og adressebeskyttelse, eller
hvor barnet har særlig adressebeskyttelse.
Den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk.
3, foreslås også at gælde, hvor der anmeldes flytning af et
barn til et krisecenter, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der i CPR-lo-
vens § 13, stk. 3, 3. pkt., ændres »Hvis der anmeldes flyt-
ning til en anden kommune« til: »Anmeldes der i de i 1. og
2. pkt. nævnte tilfælde flytning til en anden kommune«.
Herved bestemmes i CPR-lovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at an-
meldes der flytning til en anden kommune i de tilfælde, der
er nævnt i CPR-lovens § 13, stk. 3, 1. og 2. pkt., skal fore-
læggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene, der ik-
ke flytter med, altid foretages af fraflytningskommunen,
som tillige skal træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt
flytningen af barnet skal godkendes, samt meddele dette til
sagens parter og tilflytningskommunen.
Med forslaget præciseres således i CPR-lovens § 13, stk. 3,
3. pkt., at det i alle situationer, der efter CPR-lovens § 13,
stk. 3, 1. og 2. pkt., er omfattet af den særlige partshørings-
procedure, vil det ved en flytning til en anden kommune væ-
re fraflytningskommunen, der behandler sagen og træffer af-
gørelsen om den anmeldte flytning. Dette gælder også i en
situation, hvor der anmeldes flytning til et krisecenter i en
anden kommune, jf. den foreslåede ændring af CPR-lovens
§ 13, stk. 1, 2. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
I CPR-lovens § 16 vedrørende registrering af tilflytning fra
udlandet, er det i stk. 6 bestemt, at uanset bestemmelserne i
stk. 1-5 skal en dansk statsborger, der indrejser for at aftjene
værnepligt her i landet, registreres som tilflyttet landet ved
indrejsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det i CPR-lovens § 16,
stk. 6, at ændre »dansk statsborger« til: »en person med
dansk indfødsret«, således at formuleringen er i overens-
stemmelse med terminologien i lovene om indfødsrets med-
delelse.
Der er således tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 9
I CPR-lovens § 17, stk. 1, er det bestemt, at registrering i
CPR af tilflytning fra udlandet for ikkenordiske statsborgere
forudsætter, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis
efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør her-
af eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de
efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladel-
se eller ‑bevis.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at »Udlændinge-
service« i CPR-lovens § 17, stk. 1, erstattes af »udlændinge-
myndighederne«.
22
Henvisningen til udlændingemyndighederne i CPR-lovens §
17, stk. 1, vil således fremover være uafhængig af eventuelle
navneændringer.
Der er således tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 10
Efter CPR-lovens § 24, stk. 4, har personer, der ikke er bo-
pælsregistreret i CPR, men som er tildelt et personnummer
efter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 3, stk. 8, ret, men ikke
pligt til at få registreret en eventuel kontaktadresse her i lan-
det eller i udlandet, hvortil offentlige myndigheder og priva-
te kan sende vedkommendes post.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte et nyt
stk. 2, i CPR-lovens § 3, hvorved personer med dansk ind-
fødsret, som er bosat på Færøerne, ved henvendelse til Rigs-
ombudsmanden på Færøerne kan få tildelt et personnummer.
Derved bliver CPR-lovens § 3, stk. 2-8, til § 3, stk. 3-9.
Ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at der i § 26, stk. 4,
efter »§ 3, stk. 1, nr. 2 eller 3,« indsættes: »§ 3, stk. 2«, og at
»§ 3, stk. 8« ændres til: »§ 3, stk. 9«.
Derved bestemmes det i § 26, stk. 4, at også personer, der af
Rigsombudsmanden på Færøerne får tildelt et personnum-
mer efter den foreslåede § 3, stk. 2, kan få registreret en
eventuel kontaktadresse i CPR her i landet eller i udlandet,
hvortil offentlige myndigheder og private kan sende ved-
kommendes post. Den foreslåede ændring af henvisningen i
§ 26, stk. 4, til § 3, stk. 9, i stedet for § 3, stk. 8, er en konse-
kvensændring.
Til nr. 11 og 12
Efter CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, skal en person registreres
i CPR med bopæl på vedkommendes bopæl eller faste op-
holdssted.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 6 og 8, har visse særligt truede
persongrupper mulighed for at blive registreret som værende
uden fast bopæl i CPR, selv om de reelt har en bopæl eller et
fast opholdssted. De pågældende personer tildeles herved
særlig adressebeskyttelse.
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, 1. pkt., har enhver ret til ved
henvendelse til sin bopælskommune at få såkaldt almindelig
navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes
navn og adresse i CPR ikke må videregives til private, jf.
dog lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, og §§ 43 og 45.
Beskyttelsen bortfalder efter CPR-lovens § 28, stk. 1, 2.
pkt., efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidlige-
re bortfald, eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige
forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år.
Den særlige adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6
og 8, vil – for at yde en reel beskyttelse i henhold til de gæl-
dende regler – skulle kombineres med den almindelige nav-
ne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28, stk. 1. I
modsat fald vil oplysning om navnet på bopælskommunen
kunne blive udleveret til private fra CPR.
Såfremt borgeren ikke allerede forud for iværksættelse af
den særlige adressebeskyttelse har registreret almindelig
navne- og adressebeskyttelse, må kommunen derfor, hvis en
effektiv beskyttelse af borgeren skal opnås i henhold til de
gældende regler, gøre borgeren opmærksom på, at denne be-
skyttelse er nødvendig for at opnå en reel beskyttelse af bor-
gerens adresse med henblik på, at borgeren kan anmode om
registrering heraf i CPR. Kommunen bør i den forbindelse
vejlede borgeren om at ansøge om at få registreret en længe-
re beskyttelse end ét år.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det at ændre CPR-lo-
vens § 28, stk. 1, 2. pkt., således at der efter »bortfald« ind-
sættes:», beskyttelsesperiodens længde skal fastsættes efter
§ 28, stk. 2,«. Det bestemmes hermed i CPR-lovens § 28,
stk. 1, 2. pkt., at beskyttelsesperioden, der er knyttet til den
almindelige navne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens
§ 28, stk. 1, bortfalder efter et år, medmindre vedkommende
ønsker et tidligere bortfald, beskyttelsesperiodens længde
skal fastsættes efter det i § 1, nr. 11, foreslåede § 28, stk. 2,
eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold be-
rettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, fastsættes således som noget
nyt, at beskyttelsesperioden på ét år, der er knyttet til den al-
mindelige navne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens §
28, ikke gælder, hvis beskyttelsesperiodens længde skal
fastsættes efter § 28, stk. 2.
Lovforslagets § 1, nr. 11, hænger sammen med lovforslagets
§ 1, nr. 12, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 28,
hvorefter beskyttelsesperiodens længde under de i bestem-
melsen angivne betingelser skal fastsættes til et hundrede år.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at indsætte et nyt
stk. 2 i CPR-lovens § 28. Efter det foreslåede stk. 2 skal
kommunalbestyrelsen uden anmodning fra den pågældende
registrere den i stk. 1 angivne navne- og adressebeskyttelse i
alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter § 6, stk. 6 el-
ler 8, registrerer en person som værende uden fast bopæl i
kommunen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse
fastsætte en beskyttelsesperiode på hundrede år. Ophæves
den særlige adressebeskyttelse efter § 6, stk. 6-8, skal kom-
munalbestyrelsen fastsætte beskyttelsesperiodens længde ef-
ter reglerne i stk. 1, 2. pkt.
Med det foreslåede § 28, stk. 2, 1. pkt., pålægges det hermed
kommunerne at registrere almindelig navne- og adressebe-
skyttelse samtidig med enhver iværksættelse i CPR af særlig
adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6 og 8. Den
særlige adressebeskyttelse, der iværksættes efter CPR-lo-
vens § 6, stk. 7, i den situation, hvor en borger med særlig
adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6, flytter til en
ny kommune, er ikke omfattet af det foreslåede § 28, stk. 2,
1. pkt., eftersom kommunen i forbindelse med særlig adres-
sebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6, skal fastsætte en
23
almindelig navne- og adressebeskyttelse med en beskyttel-
sesperiode på hundrede år, jf. det foreslåede § 28, stk. 2, 1.
og 2. pkt.
I modsætning til kommunernes almindelige registrering af
navne- og adressebeskyttelse, der kun sker efter henvendelse
fra den pågældende borger, pålægges det med det foreslåede
§ 28, stk. 2, 1. pkt., kommunerne at registrere almindelig
navne- og adressebeskyttelse, uanset om borgeren henven-
der sig eller ej, og uanset om borgeren anmoder om navne-
og adressebeskyttelsen eller ej. Pligten for kommunerne til
at registrere almindelig navne- og adressebeskyttelse gælder
undtagelsesfrit efter det foreslåede § 28, stk. 2, 1. pkt.
Den registrering af navne- og adressebeskyttelse, der vil ske
efter det foreslåede § 28, stk. 2, 1. pkt., vil efter det foreslåe-
de § 28, stk. 2, 2. pkt., have en særlig registreringsperiode
på 100 år og ikke som efter de almindelige regler et år med
mulighed for forlængelse under helt særlige forhold. Kom-
munalbestyrelsen har pligt til at fastsætte den særlige regi-
streringsperiode på 100 år i forbindelse med enhver registre-
ring af navne- og adressebeskyttelse, der vil ske efter det
foreslåede § 28, stk. 2, 1. pkt. Denne pligt gælder undtagel-
sesfrit.
Den registrerede navne- og adressebeskyttelse vil have
samme retsvirkning som den almindelige navne- og adresse-
beskyttelse, der sker efter CPR-lovens § 28, stk. 1. Den regi-
strerede navne- og adressebeskyttelse bortfalder således ikke
ved en eventuel senere flytning til en anden kommune, men
vil fortsat være gældende med den særlige registreringsperi-
ode på 100 år.
Såfremt den særlige adressebeskyttelse efter CPR-lovens §
6, stk. 6, 7 eller 8, bringes til ophør, skal kommunen efter
det foreslåede § 28, stk. 2, 3. pkt., fastsætte beskyttelsespe-
riodens længde efter reglerne i stk. 1, 2. pkt. Er en borger
med særlig adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6,
flyttet til en anden kommune, der efter CPR-lovens § 6, stk.
7, har fastsat særlig adressebeskyttelse, skal kommunen og-
så i den situation fastsætte beskyttelsesperiodens længde ef-
ter reglerne i stk. 1, 2. pkt.
Kommunen skal med andre ord, såfremt den særlige adres-
sebeskyttelse bringes til ophør, og såfremt borgeren fortsat
ønsker navne - og adressebeskyttelse, tage stilling til, for
hvilken periode den almindelige navne- og adressebeskyttel-
se skal registreres. Kommunen skal derfor som led i sagens
oplysning inddrage borgeren i sagen herom med henblik på
at afklare, om borgeren fortsat ønsker navne- og adressebe-
skyttelse, herunder om borgeren ønsker en beskyttelse for
længere tid end ét år. Dette skal kommunen gøre, uanset om
borgeren har anmodet kommunen herom. Kommunen skal
fastsætte beskyttelsesperiodens længde efter reglerne i stk.
1, 2. pkt., dvs. som udgangspunkt for et år regnet fra ophæ-
velsen af den særlige adressebeskyttelse, medmindre helt
særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid
end ét år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13
I CPR-lovens § 28, stk. 3, er der henvist til CPR-lovens §
28, stk. 2.
Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at indsætte et nyt
stk. 2, i CPR-lovens § 28, hvorved CPR-lovens § 28, stk.
2-4, bliver til stk. 3-5.
Ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det at ændre henvis-
ningen i CPR-lovens § 28, stk. 3, i overensstemmelse her-
med.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 13, er således
en konsekvensændring.
Til nr. 14
I CPR-lovens § 29, stk. 4, 1. pkt., er der henvist til CPR-lo-
vens § 28, stk. 2 og 4.
Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at indsætte et nyt
stk. 2, i CPR-lovens § 28, hvorved CPR-lovens § 28, stk.
2-4, bliver til stk. 3-5.
Ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at ændre henvis-
ningen i CPR-lovens § 29, stk. 4, 1. pkt., i overensstemmelse
hermed.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 14, er således
en konsekvensændring.
Til nr. 15
I CPR-lovens § 29, stk. 4, 2. pkt., er der henvist til CPR-lo-
vens § 28, stk. 2.
Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at indsætte et nyt
stk. 2, i CPR-lovens § 28, hvorved CPR-lovens § 28, stk.
2-4, bliver til stk. 3-5.
Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ændre henvis-
ningerne i CPR-lovens § 29, stk. 4, 2. pkt., i overensstem-
melse hermed.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 15, er således
en konsekvensændring.
Til nr. 16
Det følger af CPR-lovens § 1, nr. 4, at et af formålene med
CPR er, at oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde
kan videregives til offentlige myndigheder og private med
en berettiget interesse deri.
CPR-lovens kapitel 8 omhandler kommunalbestyrelsernes
og Social- og Indenrigsministeriets videregivelse af oplys-
ninger fra CPR til offentlige myndigheder. Efter CPR-lo-
vens § 31 kan oplysninger i CPR og ældre folkeregisterma-
24
teriale videregives til en anden offentlig myndighed efter
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondataforord-
ningen) og databeskyttelsesloven.
Efter § 32, stk. 1, kan en offentlig myndighed, når den har
brug for oplysninger, som er registreret i CPR, indhente op-
lysningerne i CPR, jf. dog CPR-lovens § 33, stk. 1. En myn-
digheds indhentelse af oplysninger efter CPR-lovens § 32,
stk. 1, sker ved, at myndigheden får adgang til at lave opslag
og søgninger i CPR eller modtager filudtræk fra CPR. Efter
§ 32, stk. 2, fastsætter Social- og Indenrigsministeriet vilkå-
rene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen,
for videregivelse af oplysninger fra CPR efter § 32, stk. 1. I
CPR-lovens 33, stk. 1, er det bestemt, at offentlige myndig-
heders enkelforespørgsler om oplysninger fra CPR skal ret-
tes til en kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan til
dækning af sine omkostninger opkræve indtil et i loven nær-
mere fastsat maksimum pr. forespørgsel, jf. nærmere CPR-
lovens § 33, stk. 1. I 2020 udgjorde beløbsmaksimum pr. fo-
respørgsel 57 kr. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
forespørgslen skal være skriftlig, jf. CPR-lovens § 33, stk. 4.
Det fremgår af forarbejderne til CPR-loven (jf. Folketingsti-
dende 1999-2000, tillæg A, side 52), at til danske offentlige
myndigheder hører domstolene, Folketinget samt den of-
fentlige forvaltning, og at udenlandske offentlige myndighe-
der, herunder også nordiske myndigheder, altid efter CPR-
loven skal behandles som private. Videregivelse til disse er
således ikke omfattet af kapitel 8. I bemærkningerne frem-
går endvidere, at begrebet den offentlige forvaltning i øvrigt
skal afgrænses på samme måde som i relation til det samti-
digt hermed fremsatte lovforslag om lov om behandling af
personoplysninger. Det er ikke nærmere præciseret, hvad
der skal forstås ved danske offentlige myndigheder.
Den færøske socialforvaltning har anmodet Social- og In-
denrigsministeriet om adgang til at foretage søgninger og
opslag i CPR som offentlig myndighed. To færøske offentli-
ge myndigheder – Landsfólkayvirlitið (Landsfolkeregistret)
og Toll- og Skattaráð Føroya (Told- og Skatterådet) – har al-
lerede adgang til at foretage opslag og søgninger i CPR på
linje med danske myndigheder. Det præcise tidspunkt for
oprettelse af adgangene og baggrunden herfor kan ikke nær-
mere fastlægges, men Landsfólkayvirlitið (Landsfolkeregis-
tret) og Toll- og Skattaráð Føroya (Told- og Skatterådet) har
haft adgangen i knapt 30 år.
Ministeriet har i den anledning overvejet, om det forhold, at
Færøerne er en del af rigsfællesskabet, kan medføre, at der
kan ske videregivelse af oplysninger fra CPR til færøske of-
fentlige myndigheder efter CPR-lovens kapitel 8, eller om
der bør tilvejebringes særskilt hjemmel hertil.
CPR-loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da folkere-
gistreringsområdet er et færøsk særanliggende, og Færøerne
har sit eget folkeregistreringssystem, Landfolkeregistret.
CPR-loven gælder derfor ikke for Færøerne, jf. CPR-lovens
§ 60. Det fremgår ikke af forarbejderne til CPR-loven, om
det i forbindelse med udarbejdelsen af L 3 blev nærmere
overvejet, om færøske myndigheder skulle kunne få adgang
til oplysninger fra CPR efter CPR-lovens kapitel 8. Be-
mærkningerne synes således alene at være rettet mod en
nærmere afgrænsning af danske myndigheder, ligesom det i
bemærkningerne er tilkendegivet, at udenlandske myndighe-
der, herunder også nordiske myndigheder, skal behandles
som private.
Ældre lovgivning og administrative forskrifter på CPR-om-
rådet ses herudover ikke at indeholde nærmere oplysninger
om, hvorledes færøske offentlige myndigheder skal betrag-
tes i relation til videregivelse af oplysninger fra CPR.
Samtidig kan det ikke fastslås, om Personregistreringsrådet,
der i en årrække rådgav ministeren om udnyttelse af CPR og
i den forbindelse vurderede konkrete anmodninger om ad-
gang til CPR fra en række institutioner og virksomheder, har
taget stilling til spørgsmålet om færøske offentlige myndig-
heders adgang til CPR.
Det er på den baggrund vurderet, at det er hensigtsmæssigt
at tilvejebringe tydelig hjemmel til, at der kan videregives
oplysninger fra CPR til færøske offentlige myndigheder ef-
ter CPR-lovens kapitel 8.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det derfor at indsætte
en ny § 34 a i loven, hvori det bestemmes, at færøske myn-
digheder i lovens kapitel 8 sidestilles med andre offentlige
myndigheder.
Derved kan færøske offentlige myndigheder, ligesom dan-
ske myndigheder, få udleveret enhver oplysning fra CPR,
hvis de har et sagligt behov herfor, jf. CPR-lovens § 32, stk.
1. Færøske myndigheder vil således kunne få udleveret op-
lysninger om f.eks. navn, adresse, fødselsregistreringssted,
civilstand, personnummer, slægtsskab m.v., samt eventuelle
historiske oplysninger om de registrerede data. Oplysninger-
ne kan efter de forskrifter, Social- og Indenrigsministeriet
har fastsat i henhold til CPR-lovens § 32, stk. 2, udleveres i
form af filudtræk fra CPR, eller ved at myndigheden får ad-
gang til at foretage opslag og søgninger.
Social- og Indenrigsministeriet vil i lighed med de danske
myndigheders adgang til CPR efter CPR-lovens § 32, stk. 2,
fastsætte vilkårene for de færøske myndigheders adgang til
CPR, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betaling.
Offentlige myndigheders enkeltforespørgsler om oplysnin-
ger fra CPR skal dog rettes til en kommunalbestyrelse, jf.
CPR-lovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan
til dækning af sine omkostninger opkræve indtil et i loven
nærmere fastsat maksimum pr. forespørgsel, jf. nærmere
CPR-lovens § 33, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan bestem-
me, at forespørgslen skal være skriftlig, jf. CPR-lovens § 33,
stk. 4.
Med udtrykket »færøske myndigheder« sigtes til enhver of-
fentlig myndighed, der i henhold til færøsk lovgivning træf-
25
fer afgørelser eller udøver opgaver med virkning for Færøer-
ne, dvs. bl.a. hjemmestyremyndighederne, lokale myndighe-
der, folkeregistreringsmyndigheder, kirkelige myndigheder
og menighedsråd.
Opstår der tvivl om, hvorvidt der er tale om en offentlig
myndighed eller en privat institution, organisation m.v., må
dette afklares i forhold til den konkrete sag. Institutioner,
foreninger og selskaber m.v., der er organiseret på privatret-
ligt grundlag, falder som udgangspunkt uden for den offent-
lige forvaltning og anses som private. Dette gælder, uanset
om den virksomhed, der udøves, ganske kan ligestilles med
den, der sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder,
eller udføres efter påbud eller aftale med en forvaltnings-
myndighed. Hvis en privatretligt organiseret institution m.v.
indordnes under intensiv regulering, tilsyn og kontrol fra det
offentliges side, må institutionen imidlertid anses som en del
af den offentlige forvaltning. Dette gælder eksempelvis pri-
vate daginstitutioner, der henregnes til den offentlige for-
valtning, når der er indgået en driftsoverenskomst med kom-
munen, der medfører intensiv offentlig regulering, tilsyn og
kontrol. Som eksempler på den form for regulering og kon-
trol, som institutionen m.v. skal undergives, for at denne vil
kunne anses for en del af den offentlige forvaltning, kan
bl.a. nævnes årlig kontrol med dennes regnskaber, godken-
delse af revision, repræsentation i bestyrelse eller udpegning
af bestyrelsesmedlemmer m.v. Det forhold, at institutionen
m.v. modtager tilskud fra det offentlige, vil derimod ikke i
sig selv medføre, at denne kan siges at være en del af den
offentlige forvaltning. Institutioner, der er oprettet ved lov,
vil normalt være en del af den offentlige forvaltning. Rigs-
ombudsmanden på Færøerne vil som en dansk statslig myn-
dighed i forvejen være omfattet af CPR-lovens kapitel 8.
De danske myndigheders videregivelse af oplysninger til
færøske offentlige myndigheder vil skulle ske efter reglerne
i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf.
CPR-lovens § 31 som ændret ved § 25 i lov nr. 503 af 28.
maj 2018.
De færøske myndigheders behandling af oplysninger fra
CPR vil skulle ske under iagttagelse af den færøske lov om
behandling af personoplysninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 17
Det er et grundlæggende formål med CPR-loven, at oplys-
ningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives
til offentlige myndigheder og private med en berettiget inte-
resse heri, jf. CPR-lovens § 1, nr. 4. CPR-lovens regler om
videregivelse til private er indrettet således, at Social- og In-
denrigsministeriet efter lovens kapitel 10 videregiver oplys-
ninger fra CPR om større afgrænsede kredse af personer ved
brug af dertil indrettede digitale platforme, mens kommu-
nerne efter lovens kapitel 12 videregiver enkeltoplysninger
til private i forbindelse med forespørgsler herom.
Efter CPR-lovens § 45 har enhver ret til hos en kommunal-
bestyrelse at få oplyst navne på personer, der ifølge CPR er
tilmeldt i en bolig, som den pågældende dokumenterer at
være (med)ejer eller lejer af. Dette gælder, uanset om de til-
meldte personer har navne- og adressebeskyttelse efter § 28.
Det er således muligt for en almen boligorganisation eller en
privat udlejer at få oplyst navne på personer, der ifølge CPR
aktuelt er tilmeldt en bolig, som den pågældende ejer, gen-
nem enkeltforespørgsler hos en kommunalbestyrelse.
Der er ikke i CPR-loven eller i lovgivningen i øvrigt hjem-
mel til, at Social- og Indenrigsministeriet videregiver oplys-
ninger til private udlejere eller almene boligorganisationer
om personer, som flytter til og fra boliger, som tilhører den
private udlejer henholdsvis boligorganisationen. Der er hel-
ler ikke hjemmel hertil i lovgivningen i øvrigt. Der er såle-
des ikke i dag mulighed for, at en privat udlejer eller en al-
men boligorganisation gennem en digital løsning løbende og
for en større kreds af personer kan få oplyst navne på perso-
ner, som flytter til og fra de boliger, som den private udlejer
eller boligorganisation er ejer af, ligesom der ikke er hjem-
mel til at videregive oplysninger om til- og fraflytningsdato.
De almene boligorganisationer har peget på, at det kan være
en udfordring at sikre det fornødne overblik over, hvem der
bor i de almene boliger. Det samme gør sig gældende for
visse private udlejere. På den baggrund har navnlig den al-
mene boligsektor efterspurgt bedre muligheder for at kunne
sikre dette overblik gennem adgang til oplysninger fra CPR
om til- og fraflytninger til de almene boliger. Det har betyd-
ning for løsningen af nogle af de boligsociale udfordringer,
som gør sig gældende for den almene boligsektor og visse
dele af den private udlejningssektor.
Det foreslås på den baggrund, at der i CPR-loven tilveje-
bringes hjemmel til, at visse private udlejere henholdsvis al-
mene boligorganisationer fra Social- og Indenrigsministeriet
løbende kan få oplysninger fra CPR om til- og fraflytninger
for alle eller nærmere bestemte boliger tilhørende den priva-
te udlejer eller den almene boligorganisation. Oplysningerne
stilles til rådighed gennem en digital løsning, og det er såle-
des en forudsætning for adgang til oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse, at det sker ved anvendelse af den
digitale løsning, som Social- og Indenrigsministeriet udvik-
ler.
Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at der i CPR-lo-
vens § 39 som nye stykker indsættes stk. 2 og 3.
Efter det foreslåede stk. 2 har aktieselskaber, anpartsselska-
ber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer og fy-
siske personer, der på ansøgningstidspunktet ejer og udlejer
mere end 10 boliger, samt almene boligorganisationer ret til
af Social- og Indenrigsministeriet at få løbende digital ad-
gang til oplysninger om flytninger til og fra en bolig, som
den private juridiske eller fysiske person eller den almene
boligorganisation er ejer af.
26
Formålet med lovforslagets § 1, nr. 17, er at give visse pri-
vate udlejere henholdsvis almene boligorganisationer mulig-
hed for gennem løbende digital adgang til oplysninger fra
CPR om til- og fraflytninger til de boliger, som de pågæl-
dende ejer, at opnå et bedre overblik over, hvem der bor i de
boliger, som ejes af de pågældende.
Afgrænsningen af private udlejere sker med udgangspunkt i
den afgrænsning af juridiske og fysiske personer, som er
fastsat i CPR-lovens § 39, stk. 1, 1. pkt. Omfattet er således
aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og an-
dre juridiske personer samt fysiske personer, der driver er-
hvervsvirksomhed. For den private udlejer er det herudover
en betingelse for retten til at modtage oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse, at den pågældende på ansøgnings-
tidspunktet ejer og udlejer ti eller flere boliger. Kravet om,
at den private udlejer ejer og udlejer ti eller flere boliger,
skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet og gælder ikke
vedvarende i forbindelse med den løbende administration af
oplysninger. At den pågældende på et senere tidspunkt af-
hænder en eller flere udlejningsboliger, er uden betydning
for retten til oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i
henhold til en ansøgning, som er indgivet.
Baggrunden for kravet om ejerskab og udlejning af 10 eller
flere boliger er på den ene side hensynet til at sikre en
relativ bred afgrænsning af, hvilke private udlejere der kan
få adgang til oplysninger efter den foreslåede bestemmelse,
og på den anden side hensynet til at fastholde CPR-lovens
systematik, hvorefter det er kommunerne, der videregiver
enkeltoplysninger til private. Private, der på ansøgningstids-
punktet ejer og udlejer et mindre antal boliger end ti, vil så-
ledes efter CPR-lovens § 45 kunne få svar på enkeltfore-
spørgsler om, hvem der er tilmeldt en bolig, som de pågæl-
dende ejer, ved at rette henvendelse til en kommunalbesty-
relse.
Baggrunden for, at kravet om ejerskab og udlejning af 10 el-
ler flere boliger skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet
– og ikke vedvarende i forbindelse med den løbende videre-
givelse af oplysninger – er hensynet til at sikre en enkel ad-
ministration af ordningen, herunder for den private udlejer,
der kan have haft udgifter forbundet med en integration af
den digitale løsning i forhold til egne it-systemer.
Kun boliger, der har karakter af selvstændige boliger, kan
indgå i opgørelsen af antallet af boliger, som den private
ejer og udlejer. Udlejning af værelser i en bolig vil således
ikke kunne anses for udlejning af en bolig. Det er ikke afgø-
rende, om den bolig, der ejes og udlejes, er et hus eller en
lejlighed. Det er dog et krav, at boligen er optaget som en
bolig i Bygnings- og Boligregistret.
Udtrykket »Almene boligorganisationer« skal forstås i over-
ensstemmelse med den afgrænsning, som anvendes i § 1 i
lov om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1.
februar 2019 med senere ændringer. Efter § 1, nr. 1, i lov
om almene boliger er en almen boligorganisation en boligor-
ganisation, der i medfør af lov om almene boliger er god-
kendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirk-
somhed. Efter § 1, nr. 2-5, i lov om almene boliger er en al-
men boligorganisation herudover en boligorganisation, der
ved lov om almene boligers ikrafttræden som et almennyt-
tigt boligselskab var godkendt til at udøve almennyttig bo-
ligvirksomhed, en boligorganisation, der ved lov om almene
boligers ikrafttræden som et almennyttigt forretningsfører-
selskab var godkendt til at udøve almennyttig boligvirksom-
hed gennem datterselskaber, en selvejende ungdomsboligin-
stitution, ældreboliginstitution eller lette kollektivboliginsti-
tution, der i medfør af § 2 i lov om almene boliger omdan-
nes til en almen boligorganisation, samt en boligorganisati-
on med medlemsindskud, der er oprettet i en ejendom, som
kommunalbestyrelsen har rådet over i medfør af den tidlige-
re lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligfor-
bedring, og som er godkendt efter disse love.
For almene boligorganisationer stilles der ikke krav om ejer-
skab og udlejning af et vist antal boliger.
Ministeriet vil i forbindelse med en anmodning om adgang
til oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i nødven-
digt omfang kunne udbede sig dokumentation for, at anmod-
ningen stammer fra en privat udlejer af ti eller flere boliger
henholdsvis en almen boligorganisation.
Oplysningerne stilles til rådighed gennem en digital løsning,
og det er således en betingelse for adgang til oplysninger ef-
ter den foreslåede bestemmelse, at det sker ved anvendelse
af en digital løsning, som Social- og Indenrigsministeriet
udvikler. Den digitale løsning vil indebære, at de oplysnin-
ger, som kan videregives efter bestemmelsen, umiddelbart
gøres tilgængelige i forbindelse med forespørgsler. Adgan-
gen til oplysningerne i CPR vil ske gennem relevante digita-
le tjenester fra CPR-systemet og som udgangspunkt gennem
en digital løsning, som kan anvendes enten fra CPR’s web-
baserede klient eller integreres (ved brug af web-services)
direkte i udlejernes henholdsvis boligorganisationernes it-
systemer. Ved brug af CPR’s webbaserede klient får de pri-
vate udlejere og almene boligorganisationer umiddelbart
mulighed for at gøre brug af ordningen uden at skulle afhol-
de omkostninger til udvikling af egne it-systemer. Samtidig
giver løsningen mulighed for, at de private udlejere og al-
mene boligorganisationer kan integrere den digitale adgang i
egne it-systemer ved brug af web-services, hvilket vil være
en fordel for private udlejere og boligorganisationer, som
administrerer et større antal boliger.
Det er en betingelse for at kunne modtage oplysninger efter
den foreslåede bestemmelse, at den private udlejer hen-
holdsvis den almene boligorganisation ejer den eller de boli-
ger, som forespørgslen om oplysninger vedrører. Kravet om
ejerskab skal være opfyldt på tidspunktet for den konkrete
forespørgsel om oplysninger. Det er ikke tilstrækkeligt, at
kravet om ejerskab er opfyldt på tidspunktet for ansøgnin-
gen om adgang til oplysninger efter den foreslåede bestem-
melse. Den digitale løsning indrettes derfor således, at der
foretages automatiske digitale kontroller af ejerskabet via
Ejerfortegnelsen, som er det autoritative register over de
27
faktiske ejere af al fast ejendom i Danmark. Såfremt det ik-
ke herigennem er muligt at fastslå, at det er den forespør-
gende private udlejer henholdsvis almene boligorganisation,
som ejer boligen, vil adgangen til oplysninger blive afvist på
det foreliggende grundlag.
I visse tilfælde er den daglige drift m.v. af de boliger, som
ejes af den private udlejer eller almene boligorganisation,
overladt til en administrator, som samtidig må anses for at
være databehandler på vegne af den private udlejer eller al-
mene boligorganisation. I disse tilfælde vil administrator
kunne modtage oplysninger efter den foreslåede bestemmel-
se som databehandler for den private udlejer henholdsvis al-
mene boligorganisation.
I det foreslåede stk. 3 fastsættes, hvilke oplysninger om til-
og fraflytninger, der kan videregives. Det drejer sig om op-
lysninger om navne på personer, som bor eller har boet på
adressen inden for det sidste år, dato for tilflytning samt da-
to for eventuel fraflytning. Det gælder uanset, om de pågæl-
dende personer har navne- og adressebeskyttelse.
De oplysninger om til- og fraflytninger, der efter det foreslå-
ede stk. 3 kan videregives, er oplysninger om navne på per-
soner, som bor eller har boet i den pågældende bolig inden
for det seneste år, dato for tilflytning samt dato for eventuel
fraflytning. For så vidt angår personer, der har boet på
adressen inden for det seneste år, skal fristen regnes fra tids-
punktet for den konkrete forespørgsel om den pågældende
bolig. For sådanne personer kan der være tale om, at de på-
gældende er fraflyttet adressen igen. Den omstændighed, at
en person er fraflyttet en bolig, hindrer imidlertid ikke ad-
gangen til oplysninger, såfremt fraflytningen er sket inden
for det seneste år regnet fra forespørgselstidspunktet. Så-
fremt der er tale om personer, som aktuelt bor i den bolig,
som forespørgslen vedrører, eller personer, som er fraflyttet
inden for det seneste år regnet fra forespørgselstidspunktet,
vil såvel dato for tilflytning som dato for eventuel fraflyt-
ning kunne videregives. Den foreslåede bestemmelse giver
ikke adgang til at få oplyst en fraflyttet persons nye adresse.
Svarende til den gældende bestemmelse i CPR-lovens § 45
vil oplysninger om navne kunne videregives til den private
udlejer henholdsvis den almene boligorganisation, uanset
om de pågældende personer har navne- og adressebeskyttel-
se. Har en person navne- og adressebeskyttelse, vil oplys-
ning herom tillige blive videregivet med henblik på, at den
private udlejer henholdsvis den almene boligorganisation
kan overholde CPR-lovens § 40, stk. 2. Efter CPR-lovens §
40, stk. 2, 1. pkt., må oplysninger indhentet efter CPR-lo-
vens § 39 ikke videregives til andre private, medmindre det
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
Social- og Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil.
Ved videregivelse af navne- og adresseoplysninger skal op-
lysning om eventuel navne- og adressebeskyttelse efter
CPR-lovens § 40, stk. 2, 2. pkt., tillige videregives.
Social- og Indenrigsministeriet vil efter CPR-lovens § 40,
stk. 1, fastsætte nærmere vilkår, herunder om sikkerhedsfor-
anstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger
efter den foreslåede § 39, stk. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 18
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at personer med dansk
indfødsret, som er bosat på Færøerne, ved henvendelse til
Rigsombudsmanden på Færøerne kan få tildelt et person-
nummer.
Det er en forudsætning for tildeling af et personnummer, at
vedkommende person er dansk statsborger og er bosat på
Færøerne. En person, der henvender sig til Rigsombudsman-
den på Færøerne, skal således kunne dokumentere, at
vedkommende er dansk statsborger f.eks. i form af vedkom-
mendes pas. Det skal herudover kunne lægges til grund, at
vedkommende er bosat på Færøerne, dvs. at vedkommende
er bopælsregistreret i det færøske landsfolkeregister med bo-
pæl på Færøerne, hvilket f.eks. kan ske ved fremlæggelse af
udskrift derfra.
Der kan forekomme tilfælde, hvor Rigsombudsmanden på
Færøerne ikke med den fornødne sikkerhed finder at kunne
lægge til grund, at den pågældende person opfylder betin-
gelserne for at få tildelt et dansk personnummer. I en sådan
situation skal Rigsombudsmanden på Færøerne afvise at til-
dele et personnummer, hvilket er en forvaltningsretlig afgø-
relse.
Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås, at der indsættes en
ny § 56 a, hvor det i stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at en klage
over en afgørelse fra Rigsombudsmanden på Færøerne efter
§ 3, stk. 2, inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren har
fået meddelelse om afgørelsen, kan indbringes for Social-
og Indenrigsministeriet.
Det er alene afgørelser fra Rigsombudsmanden på Færøerne
om, hvorvidt vedkommende person efter § 3, stk. 2, kan
meddeles et administrativt personnummer eller ej, der kan
indbringes.
Den foreslåede klagefrist på 4 uger svarer til den frist, der i
CPR-lovens § 56 og mange andre steder i lovgivningen er
fastsat og i øvrigt findes at give borgerne og myndigheder,
som måtte være utilfredse med afgørelsen, et passende langt
tidsrum at reagere i. Det er anført, at fristen foreslås at løbe
fra det tidspunkt, klageren har fået meddelelse om afgørel-
sen, idet denne formulering er almindeligt anvendt i forbin-
delse med klagefrister.
Klagefristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har
fået meddelelse om afgørelsen, dvs. hvis afgørelsen er sendt
med digital post eller elektronisk post, fra den dag, afgørel-
sen er modtaget i borgerens indbakke. Er afgørelsen sendt
med brev, regnes klagefristen først fra den dag, klageren har
modtaget brevet.
28
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at indbringelse af kla-
gen sker ved, at en skriftlig klage indgives til Rigsombuds-
manden på Færøerne. Der sker herved en fravigelse af det
almindelige princip om, at der gælder formfrihed ved en
borgers henvendelse til en offentlig myndighed. Ved dette
skriftlighedskrav sikres det, at borgerens klage kan doku-
menteres og i sin angivne form kan tjene som et sikkert
grundlag for myndighedens videre behandling. Ved kravet
om, at klagen indgives til Rigsombudsmanden på Færøerne,
gives mulighed for, at Rigsombudsmanden på Færøerne selv
kan forholde sig til klagen, inden klagen videresendes, jf.
herved også stk. 2. En skriftlig klage kan indgives til Rigs-
ombudsmanden på Færøerne både ved personligt fremmøde,
ved almindelig post og ved elektronisk post.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at kan Rigsombudsmanden på
Færøerne ikke give klageren medhold, sendes klagen med
begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til So-
cial- og Indenrigsministeriet. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at
kopi til klageren forsynes med oplysning om, at klagerens
eventuelle kommentarer til genvurderingen skal fremsættes
over for Social- og Indenrigsministeriet inden 4 uger fra det
tidspunkt, klageren har fået meddelelse om genvurderingen.
Den foreslåede klagesagsprocedure indebærer, at klagen
skal indgives til Rigsombudsmanden på Færøerne, således at
denne først vurderer sagen med de eventuelle nye oplysnin-
ger, som er anført i klagen. Baggrunden herfor er, at hvis
Rigsombudsmanden på Færøerne, som modtager klagen, gi-
ver klageren medhold, er sagen afsluttet, således at Social-
og Indenrigsministeriet ikke skal se sagen. Ved den foreslå-
ede ekspeditionsform opnås, at en klagesag kan afgøres hur-
tigere, idet Social- og Indenrigsministeriet kun skal ind i de
sager, hvor Rigsombudsmanden på Færøerne fastholder sin
afgørelse, og i sådanne tilfælde ofte vil kunne påbegynde en
realitetsbehandling uden yderligere høringer af Rigsom-
budsmanden på Færøerne og eventuel deraf følgende fore-
læggelse for klageren.
Såfremt en borger trods korrekt meddelt klagevejledning
indgiver sin klage direkte til Social- og Indenrigsministeriet,
vil en klage, der er modtaget af Social- og Indenrigsministe-
riet inden for klagefristen, blive betragtet som rettidigt ind-
givet. Social- og Indenrigsministeriet vil sende klagen til
Rigsombudsmanden på Færøerne med henblik på dennes
behandling af klagen.
Det foreslås desuden i stk. 3, at Social- og Indenrigsministe-
riets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvis-
ning eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
En afvisning af en klage vil være aktuel, hvis klagen er ind-
givet for sent eller vedrører forhold, som man ikke vil kunne
klage over. Konstateringen af overskridelse af fristerne vil
ofte blive afhængigt af Rigsombudsmanden på Færøernes
registrering af klagens modtagelse, men den formelle afvis-
ning tænkes foretaget af Social- og Indenrigsministeriet. En
stadfæstelse vil finde sted, når Social- og Indenrigsministeri-
et er enigt i den afgørelse, som Rigsombudsmanden på Fær-
øerne har truffet. En ændring af afgørelsen vil i modsat fald
finde sted, når Social- og Indenrigsministeriet har en anden
vurdering af forholdene. Hjemvisning tænkes forbeholdt de
tilfælde, hvor Social- og Indenrigsministeriet finder, at den
konkrete sag ikke er blevet tilstrækkeligt faktisk eller retligt
oplyst.
De foreslåede bestemmelser i § 56 a, stk. 1‑3, svarer til den
tilsvarende regulering i § 56, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., af be-
handlingen af klager over en kommunalbestyrelses afgørelse
efter CPR-loven.
CPR-lovens § 56, stk. 3, hvorefter en klage over en bopæls-
registrering ikke kan vedrøre en registrering, der ligger læn-
gere tilbage end 2 år før klagens fremsættelse, foreslås ikke
at skulle anvendes på klager over Rigsombudsmanden på
Færøernes afgørelse efter § 3, stk. 2. Baggrunden herfor er,
at bestemmelsen i § 56, stk. 3, regulerer klager over bopæls-
registrering i CPR, hvorimod § 3, stk. 2, vedrører tildeling af
personnummer.
CPR-lovens § 56, stk. 4, 2. pkt., hvorefter ministeriet ved en
ændring af en afgørelse umiddelbart kan foretage fornøden
berigtigelse af en registrering i CPR, foreslås ikke at skulle
finde anvendelse på klager over Rigsombudsmanden på Fæ-
røernes afgørelse efter § 3, stk. 2. Baggrunden herfor er, at §
56, stk. 4, typisk vedrører en ændring af en allerede sket re-
gistrering, f.eks. en bopælsregistrering, mens der her er tale
om tildeling af et administrativt personnummer, i hvilken
forbindelse Rigsombudsmanden på Færøerne skal registrere
de oplysninger, der i den forbindelse skal registreres i CPR.
Det bemærkes, at folkeregistrering på Færøerne er et færøsk
særanliggende. Spørgsmålet om, hvorvidt en person, der an-
søger om et personnummer, har bopæl på Færøerne, beror
således alene på, hvorvidt vedkommende efter den færøske
lovgivning for bopælsregistrering er folkeregistreret i
Landsfolkeregistret som havende en bopæl, et fast opholds-
sted eller som værende uden fast bopæl eller opholdssted på
Færøerne. Det eneste, der kan gøres til genstand for prøvelse
i forbindelse med Social- og Indenrigsministeriets klage-
sagsbehandling vedrørende en persons bopæl er således, om
det kan dokumenteres, at vedkommende rent faktisk er fol-
keregistreret i Landsfolkeregistret med bopæl på Færøerne,
f.eks. i form af forelæggelse af en udskrift fra det færøske
landsfolkeregister. Hvorvidt vedkommende efter den færøs-
ke folkeregistreringslovgivning skal være registreret med
fast bopæl eller opholdssted på Færøerne kan således alene
afgøres af de færøske myndigheder.
Social‑ og Indenrigsministeriet kan derimod tage stilling til,
om der foreligger dokumentation for, at vedkommende er
dansk statsborger.
Med den foreslåede bestemmelse reguleres forhold på Færø-
erne. Det er derfor fundet nødvendigt at foreslå at tilveje-
bringe hjemmel til at sætte den foreslåede bestemmelse i
kraft for Færøerne ved kongelig anordning ved en ændring
29
af CPR-lovens § 60. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 19
Folkeregistrering på Færøerne er et færøsk særanliggende,
og det er i CPR-lovens § 60 bestemt, at loven ikke gælder
for Færøerne.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i CPR-lo-
vens § 3 indsættes et nyt stk. 2, der indeholder hjemmel til,
at personer med dansk indfødsret, som er bosat på Færøerne,
ved henvendelse til Rigsombudsmanden på Færøerne kan få
tildelt et personnummer.
Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, ved indsættelse af
et nyt stk. 10 i CPR-lovens § 3, at tilvejebringe klar hjemmel
til, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
tildelingen af personnummer efter denne bestemmelse. Da
Rigsombudsmanden på Færøerne skal tildele personnumre
efter den foreslåede § 3, stk. 2, kan Rigsombudsmanden på
Færøerne blive omfattet af udnyttelsen af adgangen til at
fastsætte regler for tildelingen heraf.
Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at ordene »§ 3, stk. 1,«
i CPR-lovens § 4, stk. 1, ændres til: »§ 3, stk. 1 eller 2, eller
regler udstedt i medfør af stk. 9«, således at det i CPR-lo-
vens § 4, stk. 1, bestemmes, at enhver med et personnummer
tildelt efter § 3, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af
stk. 9 registreres i CPR med de oplysninger, der er anført i
bilag 1 til loven. Da Rigsombudsmanden på Færøerne skal
tildele personnumre efter den foreslåede § 3, stk. 2, vil Rigs-
ombudsmanden på Færøerne blive omfattet heraf.
Ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås bl.a., at der i § 26, stk.
4, efter »§ 3, stk. 1, nr. 2 eller 3,« indsættes: »§ 3, stk. 2«.
Derved bestemmes det i § 26, stk. 4, at også personer, der
får tildelt et personnummer efter den foreslåede § 3, stk. 2,
kan få registreret en eventuel kontaktadresse i CPR her i lan-
det eller i udlandet, hvortil offentlige myndigheder og priva-
te kan sende vedkommendes post. Da Rigsombudsmanden
på Færøerne skal tildele personnumre til danske statsborgere
bosat på Færøerne efter den foreslåede § 3, stk. 2, vil disse
være omfattet heraf.
Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås, at der indsættes en ny
§ 56 a, hvor det i stk. 1, bestemmes, at en klage over en af-
gørelse fra Rigsombudsmanden på Færøerne efter § 3, stk.
2, kan indbringes for Social- og Indenrigsministeriet. I stk. 2
og 3 fastsættes nærmere regler for behandlingen af klagen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 5, 10 og 18, foreslås det såle-
des at regulere forhold for Færøerne. Dette medfører behov
for at tilvejebringe hjemmel til at kunne sætte disse bestem-
melser i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det således, at der i
CPR-lovens § 60, indsættes et nyt stk. 2, hvorved det be-
stemmes, at § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26, stk. 4, og § 56
a, uanset stk. 1, ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-
siger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3. og afsnit 3.2.3. i de al-
mindelige bemærkninger.
Til § 2
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar
2021.
At loven træder i kraft på dette tidspunkt indebærer, at de
danske og færøske myndigheder, der omfattes af de foreslå-
ede bestemmelser, vil kunne anvende bestemmelserne under
de foreskrevne betingelser og med den forskrevne retsvirk-
ning fra denne dato.
For så vidt angår behandlingen af anmeldelse af flytning for
et barn til et krisecenter, vil dette f.eks. medføre, at den sær-
lige sagsbehandlingsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, vil
omfatte flytninger, der anmeldes fra ikrafttrædelsesdatoen.
Når en myndighed får adgang til CPR, kan alle registrerede
oplysninger tilgås, uanset hvornår de er registreret i CPR.
Færøske offentlige myndigheders adgang til at få udleveret
oplysninger fra CPR vil fra lovens ikrafttræden også kunne
anvendes i forhold til oplysninger, der er registreret i CPR
forud for lovens ikrafttræden. Tilsvarende vil almene bolig-
organisationer og visse private udlejningsvirksomheder kun-
ne få oplysninger om til- og fraflytninger, der er sket før lo-
vens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af CPR-lovens
§ 3, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september
2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af CPR-lovens § 3, stk. 9. Bestem-
melsen hænger sammen med, at den gældende bemyndigel-
sesbestemmelse i CPR-lovens § 3, stk. 8, bliver til § 3, stk. 9
som følge af indsættelsen af et nyt § 3, stk. 2, i lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Der er i medfør af CPR-lovens § 3, stk. 8, i § 1 i bekendtgø-
relse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkeregistrering
fastsat regler om personnummerets opbygning og tildeling
heraf. I bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, er personnumme-
rets opbygning reguleret. I bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er
det bestemt, at en person, der skal optages i folkekirkens
elektroniske kirkebog, men som ikke er omfattet af lovens §
3, stk. 1, tildeles et personnummer og registreres i CPR, jf.
lovens § 4. I bekendtgørelsens § 1, stk. 4, er det bestemt, at
offentlige myndigheder til brug for myndighedens admini-
strative sagsbehandling efter aftale med Social- og Inden-
rigsministeriet kan få adgang til at tildele personnumre til
nærmere angivne persongrupper og foretage registrering af
disse i CPR, jf. lovens § 4.
30
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Lovens territoriale gyldighedsområde følger hovedlovens
territoriale gyldighedsområde. Efter CPR-lovens § 60, jf. lov
nr. 426 af 31. maj 2000, gælder CPR-loven ikke for Færøer-
ne eller Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grøn-
landske forhold tilsiger. Dette indebærer, at de i denne lov
foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne, jf. dog be-
stemmelsens stk. 3, men ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er med virkning
fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden
for Grønland af lov om Det Centrale Personregister.
Det foreslås derfor i stk. 1, at den foreslåede ændringslov ik-
ke gælder for Færøerne eller Grønland, ligesom det foreslås
i stk. 2, at den foreslåede ændringslov ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovens § 1, nr. 19, hvorved der tilvejebringes hjemmel til
ved kongelig anordning at sætte § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1,
§ 26, stk. 4, og § 56 a i kraft for Færøerne, har dog efter sit
indhold retsvirkning for Færøerne, hvorfor det bestemmes i
stk. 3, at § 1, nr. 19, gælder for Færøerne.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1297 af 3. september 2020, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 3. --- 1. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. --- »Stk. 2. Personer med dansk indfødsret, som er bosat på
Færøerne, kan ved henvendelse til Rigsombudsmanden på
Færøerne få tildelt et personnummer.«
Stk. 3. Social- og Indenrigsministeriet sender meddelelse
til vedkommende om personnummertildelingen ved
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
1) registrering af en fødsel,
2) førstegangsregistrering af tilflytning fra udlandet og
3) ændring af personnummer, jf. stk. 5. 2. I § 3, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, ændres »stk. 5«
til: »stk. 6«.
Stk. 4-7. ---
Stk. 8. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om
personnummerets opbygning og kan fastsætte regler om re-
gistrering af personnummer i CPR for personer, der ikke ef-
ter stk. 1 skal have tildelt et personnummer.
3. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
eller 2,«.
4. I § 3 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-
ler om tildelingen af personnummer efter denne bestemmel-
se.«
§ 4. Enhver med et personnummer tildelt efter § 3, stk. 1,
registreres i CPR med de oplysninger, der er anført i bilag 1
til loven.
5. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 eller 2,
eller regler udstedt i medfør af stk. 9«.
Stk. 2-3. ---
§ 13. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis der samtidigt med anmeldelsen af en flytning,
der er omfattet af stk. 2, anmodes om navne- og adressebe-
skyttelse, jf. § 28, på barnets tilflytningsadresse, må den an-
meldte tilflytningsadresse og -kommune ikke oplyses til den
ikke medflyttende forælder under sagens behandling, herun-
der i den endelige afgørelse. Tilsvarende gælder, såfremt
barnet i forbindelse med en anmeldt flytning vil skulle regi-
streres som værende uden fast bopæl i medfør af § 6, stk. 6,
6. pkt. Hvis der anmeldes flytning til en anden kommune,
skal forelæggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældre-
ne, der ikke flytter med, altid foretages af fraflytningskom-
munen, som tillige skal træffe den endelige afgørelse om,
hvorvidt flytningen af barnet skal godkendes, samt meddele
dette til sagens parter og tilflytningskommunen.
6. I § 13, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Tilsvarende gæl-
der,«: »såfremt der anmeldes flytning for et barn til et krise-
center, samt«.
7. I § 13, stk. 3, 3. pkt., ændres »Hvis der anmeldes flytning
til en anden kommune« til: »Anmeldes der i de i 1. og 2. pkt.
nævnte tilfælde flytning til en anden kommune«.
Stk. 4. ---
§ 16. ---
Stk. 2-5. ---
32
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 skal en dansk
statsborger, der indrejser for at aftjene værnepligt her i lan-
det, registreres som tilflyttet landet ved indrejsen.
8. I § 16, stk. 6, ændres »en dansk statsborger« til: »en per-
son med dansk indfødsret«.
Stk. 7. ---
§ 17. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forud-
sætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har op-
holdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra
Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen
er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis, jf. dog stk. 4.
9. I § 17, stk. 1, ændres »Udlændingeservice« til: »udlæn-
dingemyndighederne«.
Stk. 2. ---
§ 26. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Personer, som er tildelt et personnummer efter § 3,
stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 3, stk. 8, har ret, men ikke pligt til
at få registreret en eventuel kontaktadresse her i landet eller i
udlandet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sen-
de vedkommendes post.
10. I § 26, stk. 4, indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 2 eller 3,«:
»§ 3, stk. 2«, og »§ 3, stk. 8« ændres til: »§ 3, stk. 9«.
Stk. 5. ---
§ 28. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopæls-
kommune at få navne- og adressebeskyttelse, således at ved-
kommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til
private, jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, og §§ 43 og
45. Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre
vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller kommunal-
bestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en be-
skyttelse for længere tid end ét år.
11. I § 28, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »bortfald«: », be-
skyttelsesperiodens længde skal fastsættes efter § 28, stk.
2,«.
12. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal uden anmodning fra
den pågældende registrere den i stk. 1 angivne navne- og
adressebeskyttelse i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
efter § 6, stk. 6 eller 8, registrerer en person som værende
uden fast bopæl i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal i
den forbindelse fastsætte en beskyttelsesperiode på hundrede
år. Ophæves den særlige adressebeskyttelse efter § 6, stk. 6 -
8, skal kommunalbestyrelsen fastsætte beskyttelsesperiodens
længde efter reglerne i stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Anmodning om navne- og adressebeskyttelse i til-
fælde, hvor der foreligger helt særlige forhold, der berettiger
til en beskyttelse for længere tid end 1 år, jf. stk. 1, er ikke
omfattet af pligten til digital selvbetjening efter stk. 2.
13. I § 28, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
Stk. 4. ---
§ 29. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. § 28, stk. 2 og 4, finder tillige anvendelse ved an-
modning om lokalvejviserbeskyttelse efter stk. 1 og mar-
kedsføringsbeskyttelse efter stk. 2 og anmodning om ophæ-
velse af lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyt-
telse. § 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmod-
ning om at få indsat en markering i CPR om, at
vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
14. I § 29, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 28, stk. 2 og 4« til: »§
28, stk. 3 og 5«.
15. I § 29, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk.
3«.
33
kommendes navn efter stk. 3, og anmodning om ophævelse
af en sådan markering.
16. Efter § 34 indsættes i kapitel 8:
»§ 34 a. Færøske myndigheder sidestilles i dette kapitel
med andre offentlige myndigheder.«
§ 39. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomhe-
der og andre juridiske personer samt fysiske personer, der
driver erhvervsvirksomhed, har ret til af Social- og Inden-
rigsministeriet at få adgang til at stille enkeltforespørgsler
omfattet af § 42, stk. 1 og 2, jf. § 42, stk. 6, som elektroniske
enkeltforespørgsler til CPR. For foreninger er det tillige en
betingelse, at de har et anerkendelsesværdigt formål. 17. I § 39 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksom-
heder og andre juridiske personer og fysiske personer, der på
tidspunktet for anmodningen om de pågældende oplysninger
ejer og udlejer 10 eller flere boliger, samt almene boligorga-
nisationer har ret til af Social- og Indenrigsministeriet at få
digital adgang til oplysninger om flytninger til og fra en bo-
lig, som den private juridiske eller fysiske person eller den
almene boligorganisation er ejer af.
Stk. 3. De oplysninger om til- og fraflytninger, der kan vi-
deregives efter stk. 2, er oplysninger om navne på personer,
som bor eller har boet på adressen inden for det sidste år, da-
to for tilflytning samt dato for eventuel fraflytning. Det gæl-
der uanset, om de pågældende personer har navne- og adres-
sebeskyttelse.«
18. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Klage over en afgørelse fra Rigsombudsmanden
på Færøerne efter § 3, stk. 2, kan inden 4 uger fra det tids-
punkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen, ind-
bringes for Social- og Indenrigsministeriet. Indbringelsen
sker ved, at en skriftlig klage indgives til Rigsombudsman-
den på Færøerne.
Stk. 2. Kan Rigsombudsmanden på Færøerne ikke give
klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgø-
relsen og genvurderingen videre til Social- og Indenrigsmi-
nisteriet med kopi til klageren. Kopien til klageren forsynes
med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til
genvurderingen skal fremsættes over for Social- og Inden-
rigsministeriet inden 4 uger fra det tidspunkt, klageren har
fået meddelelse om genvurderingen.
Stk. 3. Social- og Indenrigsministeriets afgørelse kan gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af den
afgørelse, der er klaget over.«
§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 19. I § 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26, stk. 4, og § 56 a
kan uanset stk. 1 ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.«
34