Fremsat den 7. oktober 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Fremsat den 7. oktober 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
(Adgang til kontrolbesøg m.v.)
§ 1
I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret
ved § 21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 3 i lov nr.
1716 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 e indsættes:
»§ 1 f. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle nødvendige op-
lysninger, herunder handelsdokumenter, kunderegistre, va-
refortegnelser m.v., til brug for styrelsens tilsyns- og kon-
trolopgaver i henhold til denne lov, retsakter nævnt i § 1, el-
ler regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse få adgang til erhvervs-
mæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens til-
syns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, retsakter
nævnt i § 1, eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3. Fysiske og juridiske personer, der har aktiviteter
omfattet af denne lov eller af retsakter nævnt i § 1, skal yde
Erhvervsstyrelsen den fornødne bistand til tilsyns- og kon-
trolopgavernes effektive gennemførelse efter stk. 1 og 2,
herunder udlevere relevante oplysninger, give adgang til er-
hvervsmæssige lokaler og transportmidler samt bistå ved
kontrolbesøg m.v.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 1 f, stk. 3.«
Stk. 9-11 bliver herefter stk. 10-12.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Lovforslag nr. L 11 Folketinget 2020-21
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, Sagsnr. 2020-5001
CQ001392
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Adgang til kontrolbesøg og indhentning af oplysninger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Den danske bemyndigelseslov og administration af eksportkontrolreglerne
2.1.1.2. Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse (dual-use
produkter)
2.1.1.3. EU’s sanktioner overfor tredjelande og Erhvervsstyrelsens myndighedsansvar
2.1.1.4. Erhvervsstyrelsens kontrolaktiviteter på dual-use området og området for EU-sanktioner
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
7. De klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema.
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke Erhvervsstyrelsens
kontrol og tilsyn med virksomheder, der har aktiviteter om-
fattet af dual-use eksportkontrolregelsættet eller af EU-re-
striktioner overfor tredjelande (EU-sanktioner) indenfor sty-
relsens ressort, for at forhindre, at danske virksomheder eks-
porterer produkter eller foretager andre aktiviteter, der er i
strid med de internationale regler på området.
Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolmuligheder er i dag
relativt begrænsede. Erhvervsstyrelsen har f.eks. ikke mulig-
hed for at foretage kontrolbesøg hos virksomhederne for at
påse, om virksomhederne generelt overholder reglerne på
området. Det foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen får mulig-
hed for at indkræve alle nødvendige oplysninger samt får
mulighed for at foretage kontrolbesøg hos virksomhederne
som led i varetagelsen af styrelsens tilsyns- og kontrolopga-
ver på disse områder. Forslaget skal endvidere ses i lyset af,
at der i de senere år har været sager af politisk og medie-
mæssig bevågenhed om danske virksomheders overholdelse
af reglerne på dual-use- og sanktionsområdet. Senest har er-
hvervsministeren i forbindelse med besvarelse af samråds-
spørgsmål den 12. juni 2020 (URU Alm. del, Samråds-
spørgsmål P, K og L) udtrykt behov for, at Erhvervsstyrel-
sens kontrol og tilsyn styrkes gennem opsøgende kontrolbe-
søg hos virksomhederne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Adgang til kontrolbesøg og indhentning af oplysninger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Den danske bemyndigelseslov og administration af
eksportkontrolreglerne
De nationale regler for eksportkontrol med produkter med
dobbelt anvendelse (»dual-use«) følger af lov om anvendel-
sen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økono-
miske forbindelser til tredjelande m.v. (bemyndigelseslo-
ven) og den tilhørende bekendtgørelse nr. 712 af 5. juli 2019
om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med
dobbelt anvendelse og kontrol med ydelse af teknisk bistand
(udførselsbekendtgørelsen). Disse nationale regler supplerer
EU-forordningen på området, som er beskrevet i afsnit
2.1.1.2.
Bemyndigelsesloven indeholder i § 1, stk. 1, en generel
bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte bestem-
melser om gennemførelse af EU’s fælles handelspolitik og
er bl.a. benyttet til at fastsætte administrative bestemmelser
og straffebestemmelser.
Bemyndigelseslovens § 1, stk. 1, er bl.a. anvendt til at ud-
mønte bestemmelserne om kontrolforanstaltninger i dual-
use forordningens artikel 20 og 21, idet Erhvervsstyrelsen
efter kapitel 2 i udførselsbekendtgørelsen kan fastsætte vil-
kår for tilladelser. Disse vilkår kan bl.a. omfatte eksportø-
rens pligt til at etablere interne kontrolprocedurer for at sikre
overholdelse af vilkårene i de enkelte udførselstilladelser,
eksportørens pligt til at føre registre eller optegnelser og
2
pligten til at opbevare dokumentationen. Det fastsættes lige-
ledes i udførselsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at eksportøren
til enhver tid skal kunne dokumentere, at betingelserne i til-
ladelsen er opfyldt, idet Erhvervsstyrelsen i vilkårene for de
enkelte udførelsestilladelser kan fastsætte hvornår, og med
hvilke intervaller dokumentationen skal forelægges Er-
hvervsstyrelsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2.
2.1.1.2 Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med
produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter)
Eksportkontrol med dual-use produkter, dvs. produkter
med både civil og militær anvendelse, bygger på et internati-
onalt samarbejde i de fire internationale eksportkontrolregi-
mer: Wassenaar Arrangementet (WA), Australia Group
(AG), Missile Technology Control Regime (MTCR) og Nu-
clear Suppliers Group (NSG). Formålet med samarbejdet er
at sikre, at eksport af dual-use produkter ikke medvirker til
udvikling eller spredning af masseødelæggelsesvåben. Sam-
arbejdet skal ligeledes forhindre, at der sker eksport af pro-
dukter, der helt eller delvis vil skulle anvendes militært af
lande, der udgør en risiko for den internationale sikkerhed
og stabilitet.
Indenfor EU er det internationale eksportkontrolsamarbej-
de formaliseret og forankret i en bindende retsakt, jf. Rådets
forordning 428/2009/EF af 5. maj 2009 om en fællesskabs-
ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirk-
somhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse, med senere ændringer (dual-use forordningen).
Dual-use forordningen fastlægger bl.a., hvilke dual-use pro-
dukter der er underlagt eksportkontrol, idet forordningens
bilag 1, den såkaldte kontrolliste, indeholder de produkter
samt den teknologi og software, der kræves eksporttilladelse
til. Kontrollisten er en sammenstilling af de produkter, som
de fire eksportkontrolregimer fastlægger som kontrollerede
produkter.
Dual-use forordningen indeholder derudover bestemmel-
ser om formkrav til ansøgninger og forskellige typer af eks-
porttilladelser, der kan udstedes i form af individuelle, glo-
bale og generelle fællesskabstilladelser. Efter forordningens
artikel 9 stilles der krav til, at en eksportansøgning om en in-
dividuel eller global tilladelse skal indeholde alle de rele-
vante oplysninger, navnlig om slutbrugeren, bestemmelses-
landet og den endelige anvendelse af det produkt, der skal
eksporteres.
Dual-use forordningens kapitel VII (artikel 20-21) inde-
holder bestemmelser om kontrolforanstaltninger.
Forordningens artikel 20 indeholder krav om, at eksportø-
rer af dual-use produkter skal føre detaljerede registre eller
optegnelser over deres udførsler i overensstemmelse med
national lov eller praksis. De pågældende registre m.v. skal
indeholde handelsdokumenter i form af fakturaer, ladnings-
manifester og andre transport- og forsendelsesdokumenter,
der gør det muligt at identificere de pågældende dual-use
produkter, mængden heraf, eksportørens og modtagerens
navn og adresse samt den endelige anvendelse af produkter-
ne og slutbrugerne af produkterne, når dette er relevant. Do-
kumenterne skal forevises på myndighedens forlangende.
Forordningens artikel 21 indeholder regler om, at med-
lemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, der gør
det muligt for myndighederne at indsamle oplysninger om
alle ordrer eller transaktioner for en udførsel samt fastslå,
om kontrolforanstaltningerne anvendes korrekt. Sidstnævnte
kan ifølge forordningen bl.a. ske ved, at myndighederne får
adgang til forretningssteder, der anvendes af personer, der er
involveret i en udførselstransaktion.
2.1.1.3. EU’s sanktioner overfor tredjelande og
Erhvervsstyrelsens myndighedsansvar
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) giver EU grundlag for at iværksætte sanktioner over
for tredjelande og individer, herunder både fysiske og juridi-
ske personer samt grupperinger. Både for implementering af
FN-sanktioner og vedtagelse af autonome EU-sanktioner
gælder, at der skal være truffet en rådsafgørelse, jf. TEUF
art. 215, som ligger indenfor rammerne af EU’s fælles uden-
rigs- og sikkerhedspolitik. Den vedtagne rådsafgørelse gen-
nemføres efterfølgende enten via en EU-forordning eller via
national lovgivning, alt efter hvilken type sanktion der er ta-
le om. Sanktioner kan være af diplomatisk eller økonomisk
art. De har til formål at ændre en bestemt adfærd eller poli-
tik, som for eksempel en overtrædelse af folkeretten eller
menneskerettighederne, eller en politik, der ikke respekterer
de retsstatslige eller demokratiske principper.
EU’s sanktioner overfor tredjelande vedrører en bred vifte
af ofte meget omfattende foranstaltninger, der typisk inde-
bærer restriktioner i form af f.eks. gennemførelse af en vå-
benembargo, handelsrestriktioner i form af forskellige im-
port- og eksportforbud eller tilladelseskrav til import eller
eksport af forskellige produkter og tjenesteydelser m.v., fi-
nansielle begrænsninger eller begrænsninger i personbevæ-
gelser, såsom indrejse- og visa-restriktioner samt indefrys-
ning af pengemidler og økonomiske ressourcer.
Ansvaret for implementeringen af EU-sanktionerne er op-
delt på en række myndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen er overordnet ansvarlig for de områder af
sanktionerne, der vedrører forbud mod eksport af dual-use
produkter, tilladelse til eksport af yderligere dual-use pro-
dukter, der ikke allerede fremgår af kontrollisten i EU’s
dual-use forordning, forbud mod eksport at nøgleteknologi
til infrastrukturprojekter, restriktioner i forhold til levering
af nøgleteknologi til olie- og gasprojekter, forbud mod ek-
sport m.v. af flybrændstof, forbud mod eksport af produkter,
der kan krænke menneskerettighederne, forbud mod erhver-
velse af ejendom samt indefrysningsbestemmelser m.v.
Sanktioner kan være forskelligartede og unikke, da de til-
passes det konkrete lands omstændigheder, som danner
grundlag for sanktionerne. Erhvervsstyrelsens administra-
tion af sanktionerne afhænger således af karakteren og ind-
holdet af de enkelte sanktioner.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside findes en oversigt over
de områder, som Erhvervsstyrelsen har ansvar for. Det be-
mærkes, at sanktionsområdet er et dynamisk område, hvor
der løbende indføres nye sanktioner eller sker lempelser el-
ler bortfald af sanktionerne. Ressortansvar for de enkelte
3
sanktionsbestemmelser afklares i regeringens specialudvalg
for EU-sanktioner, som Udenrigsministeriet har formand-
skab for og tilpasses løbende i forbindelse med indførelse af
nye sanktioner eller ophør af eksisterende sanktioner.
Kontrol og håndhævelse af EU’s sanktioner hører under
medlemsstaternes kompetence, og fastsættelse af kontrolfor-
anstaltninger med henblik på at sikre sanktionernes efterle-
velse er overladt til medlemsstaterne i henhold til national
lov eller praksis. EU’s sanktionsforordninger indeholder ale-
ne horisontale bestemmelser om, at medlemsstaterne for-
pligtes til at fastsætte regler om, hvilke sanktioner der skal
anvendes ved overtrædelse af forordningens bestemmelser,
og at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foran-
staltninger for at sikre, at disse iværksættes. Sanktionerne
ved overtrædelse skal være effektive, stå i et rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
2.1.1.4. Erhvervsstyrelsens kontrolaktiviteter på dual-use
området og området for EU-sanktioner
Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats på dual-use
området og området for EU-sanktioner har primært bestået i
at give vejledning til eksportører og andre interessenter om
regelsættene. Indsatsen har især været rettet mod eksportører
på dual-use området, herunder ved besøg hos virksomheder-
ne, hvor Erhvervsstyrelsen bl.a. har fået information om
virksomhedens compliance-aktiviteter til sikring af overhol-
delsen af reglerne, oplysninger om virksomhedens produk-
ter, markedsadgang og lignende. Herudover har en væsent-
lig del af vejledningsindsatsen bestået af telefonisk og skrift-
lig vejledning om både dual-use regelsættet og regelsættet
på sanktionsområdet.
Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats har hovedsa-
geligt baseret sig på indberetninger fra virksomhederne selv,
men også fra toldmyndigheder, efterretningstjenester eller
andre samarbejdspartnere, bl.a. om mulige overtrædelser af
eksportkontrolreglerne eller EU-sanktionsbestemmelser. Der
er ikke tale om automatisk dataudveksling med andre myn-
digheder, men udelukkende manuel videregivelse af infor-
mation i overensstemmelse med forvaltningslovens § 28.
Hvis Erhvervsstyrelsen finder afvigelser, der ikke kan be-
tragtes som ubetydelige, kan dette resultere i forskellige re-
aktionsmuligheder afhængig af karakteren af afvigelserne.
Erhvervsstyrelsens reaktioner går fra f.eks. indskærpelse og
tilbagekaldelse af eventuelle tilladelser til egentlige retlige
skridt i form af politianmeldelse af eksportøren.
Som følge af at Erhvervsstyrelsen ikke har lovhjemmel til
at foretage kontrolbesøg hos eksportører, foretager styrelsen
ikke egentlige kontrolbesøg hos virksomhederne. Erhvervs-
styrelsen vil imidlertid kunne pålægge virksomheder, der
har fået udstedt en udførselstilladelse til dual-use eksport at
indsende dokumentation for, at eksporten er sket i overens-
stemmelse med tilladelsens vilkår, jf. udførselsbekendtgø-
relsens § 6, stk. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2. Er-
hvervsstyrelsen har dermed begrænsede tilsyns- og kontrol-
muligheder.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Erhvervsstyrel-
sens øvrige kontrol- og tilsynsaktiviteter, der er blevet styr-
ket betydeligt indenfor en række fagområder igennem de se-
neste år. Det er Erhvervsministeriets målsætning, at det skal
være enkelt og attraktivt for danske erhvervsvirksomheder
at drive ansvarlig virksomhed. Erhvervsstyrelsen understøt-
ter denne målsætning på flere måder, bl.a. gennem vejled-
ning, der hjælper virksomhederne med at efterleve reglerne
og gennem et målrettet og risikobaseret tilsyn, der indebæ-
rer, at virksomhederne stilles til ansvar, hvis reglerne ikke
overholdes. Lovforslaget er udtryk for en forventning om, at
størstedelen af virksomhederne overholder reglerne, mens
andre virksomheder vil have behov for hjælp og vejledning
om reglerne.
I lyset af områdernes sikkerhedsmæssige betydning, her-
under vigtigheden i at forhindre, at danske virksomheder
uforvarende eksporterer produkter, der kan anvendes til
f.eks. udvikling af masseødelæggelsesvåben eller foretager
eksport eller andre handlinger i strid med EU’s sanktioner,
er der behov for, at Erhvervsstyrelsen får tilført redskaber,
der gør det muligt for Erhvervsstyrelsen at føre et mere
proaktivt tilsyn og kontrol.
Erhvervsministeriet finder derfor, at Erhvervsstyrelsens
tilsyns- og kontrolmuligheder bør styrkes. Erhvervsministe-
riet finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at Er-
hvervsstyrelsen får adgang til at kræve alle oplysninger, der
er nødvendige for styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver,
samt at Erhvervsstyrelsen får adgang til at komme på kon-
trolbesøg hos virksomheder med aktiviteter, der er omfattet
af dual-use-reglerne eller af EU-sanktionerne. Endelig me-
ner Erhvervsministeriet, at et skærpet tilsyn og kontrol vil
bidrage til bl.a. at opdage virksomheder, der i enkeltstående
tilfælde eller måske mere systematisk overtræder reglerne.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen får adgang til at kræve
alle nødvendige oplysninger udleveret fra de af lovgivnin-
gen omfattede fysiske eller juridiske personer med henblik
på at sikre, at reglerne om eksportkontrol og EU-sanktioner,
som administreres af Erhvervsstyrelsen, overholdes. Det
foreslås endvidere, at styrelsen som led i tilsyns- og kontrol-
indsatsen får adgang til at foretage kontrolbesøg hos de på-
gældende virksomheder.
Det vil være en forudsætning, at de pågældende fysiske og
juridiske personer vil yde den fornødne bistand til Erhvervs-
styrelsen, for at styrelsen kan gennemføre sine tilsyns- og
kontrolaktiviteter på den lokation eller det transportmiddel,
hvor virksomheden har sine aktiviteter. Det foreslås derfor
også, at bestemmelsen strafsanktioneres.
Tilsyns- og kontrolindsatsen vil i lighed med Erhvervssty-
relsens øvrige tilsyns- og kontrolindsatsen primært blive
planlagt ud fra en risikobaseret og temabaseret tilgang. Er-
hvervsstyrelsen vil i den forbindelse skulle samarbejde med
andre nationale myndigheder, herunder efterretningstjene-
sterne og Toldstyrelsen om mulige risikotemaer, således at
4
udvælgelsen af virksomheder til tilsyn og kontrol vil ske ud
fra en vurdering af f.eks. produkter og virksomheder sam-
menholdt med det aktuelle trusselsbillede, sandsynlighed for
omgåelse af reglerne, størst effekt af tilsyns- og kontrolind-
satsen m.v.
3. Forholdet til databeskyttelsesretten
Behandling af personoplysninger i Erhvervsstyrelsen er
omfattet af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF)
og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmel-
ser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-
behandling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Erhvervsstyrelsens behandling af personoplysninger mod-
taget i forbindelse med styrelsens behandling af sager som
følge af styrelsens forpligtelser som kompetent myndighed
på området for dual-use og visse EU-sanktioner vil ikke
ændre sig ikke som følge af lovforslaget. Behandlingen af
oplysningerne skal således ske i overensstemmelse med de
ovennævnte databeskyttelsesretlige regler.
I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grund-
læggende principper, der gælder for alle behandlinger af
personoplysninger, som omfattes af forordningen.
Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger
skal »behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig må-
de i forhold til den registrerede«. Det fastsættes endvidere,
at personoplysninger skal »indsamles til udtrykkeligt angiv-
ne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en må-
de, der er uforenelig med disse formål«. Personoplysninger
skal også »være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles«. Endvidere gælder, at personoplysninger skal »væ-
re korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages
ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der
er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles,
straks slettes eller berigtiges«. Det fastlægges tillige i artikel
5, at personoplysninger skal »opbevares på en sådan måde,
at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et læn-
gere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil
de pågældende personoplysninger behandles«. Endelig skal
personoplysninger »behandles på en måde, der sikrer til-
strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand-
ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger«.
Den dataansvarlige er ansvarlig for og skal kunne påvise,
at principperne i artikel 5, stk. 1, overholdes, jf. forordnin-
gens artikel 5, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen lever i dag allerede op til principperne i
artikel 5 og vil også i forbindelse med den foreslåede ord-
ning være opmærksom på principperne, herunder at der ikke
indsamles flere personoplysninger i forbindelse med de ud-
videde tilsyns- og kontrolmuligheder, end styrelsen har be-
hov for til styrelsens sagsbehandling.
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen behandler efter de
gældende regler og vil behandle i forbindelse med tilsyn og
kontrol, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, er såkaldt al-
mindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelses-
forordningens artikel 6. I praksis er der tale om navne og
kontaktoplysninger samt enkeltmandsvirksomheders for-
hold, herunder cvr-nummer og formueforhold m.v. I databe-
skyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle be-
tingelser for, hvornår behandling af disse almindelige oplys-
ninger må finde sted. Det følger således heraf, at behandling
kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i stk. 1, litra a-
f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for at
overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-
svarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er nødvendig af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt, jf. stk. 1, litra e.
Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr.
45, at hvis behandling foretages i overensstemmelse med en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller
hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i sam-
fundets interesse, eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Der henvises
nærmere til side 129-130 i Justitsministeriets betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.
Med de foreslåede bestemmelser indføres nationale sær-
regler for behandling af almindelige personoplysninger,
hvorfor tjeklisten ved udarbejdelse af nye nationale særreg-
ler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf.
side 168 ff., i Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017,
skal iagttages. Erhvervsministeriet har foretaget vurderingen
af de foreslåede bestemmelser i overensstemmelse hermed,
og vurderer at de ligger indenfor det nationale råderum for
udarbejdelse af nationale særregler for behandling af almin-
delige personoplysninger.
Med de eksisterende regler på området, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger, og forslaget om øgede tilsyns-
og kontrolmuligheder for Erhvervsstyrelsen, vil styrelsens
persondatabehandling have den nødvendige hjemmel i lov.
For så vidt angår den dataansvarliges oplysningspligt va-
retager Erhvervsstyrelsen oplysningsforpligtelsen i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 ved
at give de registrerede en kvittering ved henvendelse med et
link til oplysningerne på styrelsens hjemmeside.
5
4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser
for staten svarende til årlige meromkostninger på 1,2 mio.
kr. til tilførsel af personale svarende til 1,5 årsværk hos Er-
hvervsstyrelsen til gennemførelse af kontrolbesøg hos virk-
somheder.
De foreslåede ændringer forventes ikke at medføre økono-
miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
kommuner eller regioner.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Blandt andet
er der ved udarbejdelsen af lovforslaget - i overensstemmel-
se med princip 7 om at forebygge fejl og snyd - sikret, at der
opnås klare hjemler til kontrol og tilsyn i bemyndigelseslo-
ven, som vil bidrage til at forebygge fejl og snyd gennem en
mere synlig retshåndhævelse af dual-use- og sanktionsreg-
lerne.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere. De administrative konsekvenser be-
står primært i, at der skal allokeres ressourcer fra bl.a. virk-
somheder til at bistå Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
indsamling og udlevering af oplysninger samt kontrolbesøg.
Ressourceforbruget forventes imidlertid at være begrænset.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-
lering ikke er relevante for de ændringer, der foreslås i lov-
forslaget, da ændringerne ikke påvirker virksomhedernes
muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale tek-
nologier og forretningsmodeller eller udmøntes i en ny digi-
tal erhvervsrettet løsning.
6. De klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører bestemmelsen i artikel 21 i
dual-use forordningen, hvorefter eksportkontrolmyndighe-
den kan træffe kontrolforanstaltninger samt fastslå, om disse
anvendes korrekt, hvilket bl.a. kan ske ved adgang til eks-
portørernes forretningssteder. Forslaget indfører nationale
særregler i forhold til de minimumsbestemmelser, der frem-
går af dual-use forordningens artikel 20, idet Erhvervsstyrel-
sen får adgang til yderligere dokumenter og registre, f.eks.
virksomhedens kunderegistre eller varefortegnelser, som
skønnes relevante for udøvelsen af styrelsens kontrol og til-
syn. Da lovforslaget blandt andet går videre, end hvad dual-
use forordningen tilsiger, er der således tale om overimple-
mentering.
Lovforslaget gennemfører endvidere bestemmelser om
kontrolforanstaltninger i EU’s forordninger om restriktive
foranstaltninger overfor tredjelande, som ifølge disse forord-
ninger er overladt til medlemslandenes kompetence og som
fastsættes i overensstemmelse med gældende lov eller natio-
nal praksis.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. juli
2020 til den 21. august 2020 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Danish Export Association, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale studier,
Dansk Institut for Menneskerettigheder, Dansk Transport og
Logistik, Danske Advokater, Danske Maritime, Danske Re-
derier, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, Domstolsstyrelsen, Eksportkreditfonden, Fi-
nans Danmark, Finansforbundet, Færøernes Landsstyre,
Grønlands Selvstyre, OXFAM IBIS, Landbrug og Fødeva-
rer, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsombudsmanden i
Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen,
SMVdanmark og Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, angiv
»Ingen«)
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, angiv
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget forventes at medføre årlige
meromkostninger for staten på 1,2
mio. kr. til gennemførelse af kontrol-
besøg hos virksomheder.
6
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klima-og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører artikel 21
om nationale kontrolforanstaltninger i
dual-use forordningen samt bestem-
melser om nationale kontrolforanstalt-
ninger i EU-forordninger om restrikti-
ve foranstaltninger overfor tredjelande
m.v.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
Ja
X
Se nærmere herom i pkt. 8 i de almin-
delige bemærkninger
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter bemyndigelseslovens § 1, stk. 1, kan erhvervsmini-
steren fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for anven-
delsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger,
der er vedtaget efter artikel 207 om ind-og udførsel i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (den fælles
handelspolitik), og Rådets foranstaltninger, der er vedtaget
efter artikel 215 om Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, og som tager sigte på helt eller delvis at af-
bryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser med et
eller flere tredjelande. § 1, stk. 1, er bl.a. anvendt til at ud-
mønte bestemmelserne om kontrolforanstaltninger i dual-
use forordningens artikel 20 og 21 i udførselsbekendtgørel-
sen.
Efter udførselsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal eksportø-
ren af dual-use produkter til enhver tid kunne dokumentere,
at betingelserne i en udførselstilladelse er opfyldt, idet Er-
hvervsstyrelsen i vilkårene for den enkelte udførselstilladel-
se kan angive, hvilke former for dokumentation og hvornår
dokumentationen skal forelægges Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i § 1 f i bemyn-
digelsesloven, hvorefter Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kon-
trolmuligheder bliver styrket.
Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan kræve alle
nødvendige oplysninger, herunder handelsdokumenter, kun-
deregistre, varefortegnelser m.v., til brug for styrelsens til-
syns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, retsakter
nævnt i § 1, eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Med den foreslåede stk. 1 vil Erhvervsstyrelsen også kun-
ne få mulighed for at indhente nødvendige oplysninger fra
virksomheder, som ikke tidligere har været i kontakt med
Erhvervsstyrelsen eller fået udstedt en eksporttilladelse med
vilkår. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor Er-
hvervsstyrelsen får en formodning om, at en eksportør har
eksporteret produkter omfattet af dual-use forordningen eller
EU-sanktioner, men hvor eksportøren ikke tidligere har væ-
ret i dialog med Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen vil i medfør af den foreslåede bestem-
melse kunne kræve alle relevante dokumenter udleveret,
uanset om de er i papirform eller lagret som elektroniske op-
lysninger. Oplysningerne vil skulle udleveres på en måde og
i et format, der er læsbart for styrelsen. Erhvervsstyrelsen vil
herunder også kunne bede om udtræk fra databaser til f.eks.
at belyse en eksportørs produkter, kundeforbindelser m.v.
I overensstemmelse med § 10, stk. 1, i lov om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter vil den foreslåede bestemmelse ikke gælde,
hvor der er konkret mistanke om, at den pågældende enkelt-
person eller juridiske person har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse og almindelige
forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt tilfælde
skal foretages en konkret vurdering af, om det er nødvendigt
at indhente de pågældende oplysninger for at udøve tilsyn
med, at lovens regler bliver overholdt.
7
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid
mod behørig legitimation og uden retskendelse kan få ad-
gang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug
for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne
lov, retsakter nævnt i § 1, eller regler fastsat i medfør af den-
ne lov.
Tilsyns- og kontrolindsatsen vil i lighed med Erhvervssty-
relsens øvrige kontrol- og tilsynsindsats primært blive plan-
lagt ud fra en risiko- og temabaseret tilgang. Erhvervsstyrel-
sen vil skulle samarbejde med andre nationale myndigheder,
herunder efterretningstjenesterne og Toldstyrelsen om muli-
ge risikotemaer, så udvælgelsen af virksomheder til tilsyn
og kontrol kan ske ud fra en vurdering af f.eks. produkter og
virksomheder sammenholdt med det aktuelle trusselsbillede,
sandsynlighed for omgåelse af reglerne, størst effekt af kon-
trol- og tilsynsindsatsen m.v.
Erhvervsstyrelsen vil fortsat få lejlighedsvise indberetnin-
ger fra andre danske og udenlandske myndigheder om eks-
porter og andre aktiviteter omfattet af dual-use- eller sankti-
onsregelsættet. Erhvervsstyrelsen vil inddrage disse indbe-
retninger ved tilrettelæggelsen af den konkrete tilsyns- og
kontrolindsats, ligesom styrelsen ud fra sit eget kendskab til
virksomheder vil kunne udvælge virksomheder til tilsyn og
kontrol. Der kan f.eks. være tale om virksomheder, der har
fået udstedt et antal eksporttilladelser eller virksomheder
med mere lempelige såkaldt globale tilladelser. Tilsyns- og
kontrolaktiviteter vil desuden i relevant omfang blive søgt
koordineret med andre dele af styrelsens tilsyns- og kontrol-
virksomhed, herunder styrelsens interne task force, der iden-
tificerer og koordinerer styrelsens tværgående tilsyns- og
kontrolopgaver. Der forventes gennemført ca. 10 årlige kon-
trolbesøg.
Om gennemførelse af de enkelte kontrolbesøg bemærkes,
at besøgene vil kunne ske med og uden forudgående vars-
ling hos virksomheder, der har dual-use eksportaktiviteter
eller aktiviteter, der falder ind under sanktionsbestemmelser
i EU’s sanktioner overfor tredjelande. Om styrelsens ressort
på sanktionsbelagte områder henvises til pkt. 2.1.1.4 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Kontrolbesøget vil overordnet have til formål at sikre
overholdelsen af regelsættet, idet styrelsen samtidig vil kun-
ne få indblik i virksomhedens aktiviteter samt yde vejled-
ning om regelsættet. Styrelsens kontrolbesøg vil som ud-
gangspunkt ske stikprøvevis f.eks. i tilladelsessager, hvor
styrelsen vil få adgang til relevante handelsdokumenter med
henblik på at påse, at eksporten er sket i overensstemmelse
med de udstedte vilkår for tilladelsen. Dette svarer til de
kontrolforanstaltninger, der fremgår af dual-use forordnin-
gens artikel 20, hvorefter eksportøren forpligtes til at føre
detaljerede registre eller optegnelser over eksporten og op-
bevare handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmani-
fester og andre transport- og forsendelsesmanifester, der
skal fremvises på myndighedernes forlangende, og som gør
det muligt for myndighederne at fastslå, om disse kontrol-
foranstaltninger anvendes korrekt. Der henvises desuden til
pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kontrolbesøget vil også kunne bestå i, at Erhvervsstyrel-
sen får adgang til yderligere dokumenter og registre, f.eks.
virksomhedens kunderegistre eller varefortegnelser med
henblik på at påse, om der er sket eksport i strid med eks-
portkontrolregelsættet eller de gældende EU-sanktioner.
Da størstedelen af Erhvervsstyrelsens aktiviteter på områ-
det består i at behandle ansøgninger fra eksportører om tilla-
delse til eksport af dual-use produkter eller i et vist omfang
tilladelse til eksport af andre produkter omfattet af EU-sank-
tioner, vil styrelsens kontrol- og tilsynsaktivitet primært
skulle rette sig mod eksportører. Dual-use forordningen om-
fatter imidlertid også krav om, at der i visse tilfælde skal
indhentes en tilladelse til mæglervirksomhed. Mæglervirk-
somhed vedrører bl.a. formidling af dual-use transaktioner
mellem tredjelande. Styrelsen har dog endnu ikke givet tilla-
delse til mæglervirksomhed. Tilsvarende indeholder bemyn-
digelsesloven og EU-sanktionerne bestemmelser, der retter
sig mod andre aktører end eksportører, f.eks. transportører,
der omfattes af forbud mod f.eks. transport af visse dual-use
produkter. Sådanne aktører i form af f.eks. mæglere eller
transportører vil også være omfattet af styrelsens kontrol og
tilsyn, jf. den foreslåede stk. 1 og 2.
Bestemmelsen om Erhvervsstyrelsens adgang til virksom-
heder uden retskendelse udgør en særegen undtagelse fra
kravet om retskendelse efter grundlovens § 72, 2. pkt., for
foretagelse af husundersøgelse.
Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt kun have adgang
til lokaler, hvor der drives erhverv og således ikke til private
boliger. I tilfælde, hvor virksomhedens forretningslokale
befinder sig i et privat hjem, vil Erhvervsstyrelsen dog kun-
ne få adgang hertil i overensstemmelse med denne bestem-
melse.
Erhvervsstyrelsen vil have behov for at kunne udøve sin
tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en virk-
somhed måtte nægte at give Erhvervsstyrelsen de oplysnin-
ger, som er nødvendige til brug for tilsynsvirksomheden,
samt tilfælde hvor en virksomhed på anden vis modvirker
Erhvervsstyrelsens adgang til oplysninger.
Erhvervsstyrelsen vil få mulighed for at foretage kontrol-
besøg uden forudgående varsling. Denne hjemmel skal alene
anvendes af Erhvervsstyrelsen efter et almindeligt proportio-
nalitetsprincip i tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at
formålet med kontrolbesøget ville blive forspildt, hvis kon-
trolbesøget blev varslet. Udgangspunktet er således fortsat,
at kontrolbesøg hos de omfattede virksomheder vil skulle
varsles på forhånd i det omfang, det er muligt. Hjemlen kan
derfor tænkes anvendt, f.eks. hvor en tilsynsbelagt virksom-
hed undtagelsesvist nægter Erhvervsstyrelsen adgang til
virksomheden i forbindelse med et varslet kontrolbesøg eller
vanskeliggør et planlagt kontrolbesøg. Der vil også kunne
være tale om en situation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen
skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar ad-
gang til virksomheden er en forudsætning for at håndtere si-
tuationen. Hvis en virksomhed modarbejder et kontrolbesøg,
vil Erhvervsstyrelsen kunne få adgang til at foretage kon-
trolbesøg uden retskendelse.
8
Erhvervsstyrelsen vil kun kunne skaffe sig adgang til en
virksomheds eller persons forretningslokaler uden retsken-
delse, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan
udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formå-
let ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foran-
staltninger
Erhvervsstyrelsens mulighed for at få adgang uden rets-
kendelse vil alene kunne anvendes i tilsynsmæssigt øjemed.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne anvende hjemlen til
kontrolbesøg uden forudgående varsling. I sådanne tilfælde
vil sagen skulle behandles efter retsplejelovens regler om
strafferetspleje. Sagen vil derfor skulle behandles af politiet.
I tilfælde, hvor det efter Erhvervsstyrelsen konkrete vur-
dering anses for nødvendigt at foretage kontrolbesøg uden
forudgående varsling, vil kontrolbesøget blive foretaget i
overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltnin-
gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det-
te indebærer, at kontrolbesøget skal foretages under iagtta-
gelse af almindelige retssikkerhedsmæssige principper, her-
under eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, jf. §
10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvilket betyder,
at en person, der er mistænkt for et strafbart forhold, har ret
til ikke at udtale sig om den påståede lovovertrædelse, lige-
som vedkommende ikke kan blive tvunget til at medvirke til
at opklare det påståede strafbare forhold.
Der skal også peges på § 9 i lov om retssikkerhed, hvoraf
det bl.a. følger, at hvis en enkeltperson eller juridisk person
med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar
lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte
med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter
reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis
tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebrin-
ge oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål
end fastsættelse af straf.
Erhvervsstyrelsen vil i medfør af lovforslaget få ret til at
foretage opfølgende kontrolbesøg eller genbesøge virksom-
heder som led i styrelsens generelle risikobaserede tilsyn og
kontrol. Genbesøg kan bl.a. være relevant, i det omfang sty-
relsen på besøget konstaterer afvigelser fra regelsættet og
derfor finder grundlag for at pålægge virksomheden at træf-
fe opfølgende foranstaltninger.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at fysiske og juridiske
personer, der har aktiviteter omfattet af denne lov eller af
retsakter nævnt i § 1, skal yde Erhvervsstyrelsen den fornød-
ne bistand til tilsyns- og kontrolopgavernes effektive gen-
nemførelse efter stk. 1 og 2, herunder udlevere relevante op-
lysninger, give adgang til erhvervsmæssige lokaler og trans-
portmidler samt bistå ved kontrolbesøg m.v.
Bistanden indebærer, at Erhvervsstyrelsen bl.a. vil kunne
få udleveret de oplysninger, der anmodes om, samt vil få ad-
gang til de erhvervsmæssige lokaler og transportmidler, som
skønnes nødvendige for Erhvervsstyrelsens tilsyn og kon-
trol. I det omfang Erhvervsstyrelsen vil have behov for op-
lysninger fra databaser eller andre it-systemer, vil bistanden
også kunne omfatte udtræk af oplysningerne i et for styrel-
sen læsbart format.
Til nr. 2
Bemyndigelseslovens § 2 indeholder straffebestemmelser
for overtrædelse af loven, retsakter, der er nævnt i lovens §
1, eller retsakter fastsat i medfør af loven.
Den foreslås i § 2, stk. 9, at med bøde straffes den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt overtræder § 1 f, stk. 3.
Der vil f.eks. være tale om en strafbar handling, hvis den
fysiske eller juridiske person nægter at udlevere de oplys-
ninger, som Erhvervsstyrelsen beder om, efter den foreslåe-
de § 1 f, stk. 1. Det vil også være en strafbar handling, hvis
den fysiske eller juridiske person modsætter sig at bistå Er-
hvervsstyrelsen ved et kontrolbesøg eller at give Erhvervs-
styrelsen adgang til det pågældende erhvervsmæssige lokale
eller transportmiddel, jf. den foreslåede § 1 f, stk. 2. Det be-
tragtes også som en overtrædelse af forpligtelsen til at yde
bistand, hvis den erhvervsdrivende ikke oplyser, om hvilke
typer af oplysninger de er i besiddelse af.
Det følger af § 4 i udførselsbekendtgørelsen, at ansvaret
for en udførsel, overførsel eller mæglervirksomhed på dual-
use området påhviler eksportøren eller mægleren, som defi-
neret i dual-use forordningens artikel 2, nr. 3 og 6. Ansvars-
subjektet for overtrædelse af den foreslåede § 1 f, stk. 3, er
dermed eksportøren eller mægleren på dual-use området. På
sanktionsområdet påhviler forpligtelserne til at overholde
sanktioner også andre aktører, herunder eksportører, trans-
portører, tjenesteleverandører m.m. Ansvarssubjektet på
sanktionsområdet vil derfor afhænge af, hvem der er ansvar-
lig efter den konkrete sanktionsbestemmelse.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedlo-
ven ikke gælder for Færøerne og Grønland samt ikke inde-
holder anordningshjemmel.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret ved §
21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 3 i lov nr. 1716
af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 e indsættes:
»§ 1 f. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle nødvendige op-
lysninger, herunder handelsdokumenter, kunderegistre, vare-
fortegnelser m.v., til brug for styrelsens tilsyns- og kontrol-
opgaver i henhold til denne lov, retsakter nævnt i § 1, eller
regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse få adgang til erhvervs-
mæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens til-
syns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, retsakter
nævnt i § 1, eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3. Fysiske og juridiske personer, der har aktiviteter
omfattet af denne lov eller af retsakter nævnt i § 1, skal yde
Erhvervsstyrelsen den fornødne bistand til tilsyns- og kon-
trolopgavernes effektive gennemførelse efter stk. 1 og 2,
herunder udlevere relevante oplysninger, give adgang til er-
hvervsmæssige lokaler og transportmidler samt bistå ved
kontrolbesøg m.v.«
§ 2. ---
2. I § 2 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 1 f, stk. 3.«
Stk. 9. --- Stk. 9-11 bliver herefter stk. 10-12.
10