Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CZ332

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l8/20201_l8_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)
    Boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af byggeloven (Hjemmel til,
    at kommunalbestyrelsen kan henlægge kompetencen til at
    udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne ved
    brandsyn m.v.)
    (Lovforslag nr. L 8)
    Lovforslaget har til formål at indføre administrative for-
    enklinger på det kommunale myndighedsarbejde på brand-
    området.
    Som reglerne er i dag, skal ulovlige driftsmæssige for-
    hold, som også er byggetekniske, og som konstateres i for-
    bindelse med brandsyn, indberettes af redningsberedskaber-
    ne til kommunerne, som herefter kan udstede påbud og for-
    bud. Driftsmæssige foranstaltninger skal sikre, at brandsik-
    kerheden er tilstrækkelig, når bygninger og lokaler anven-
    des.
    De gældende regler medfører således dobbeltarbejde for
    kommuner og beredskaber og udgør dermed en unødig ad-
    ministrativ byrde.
    Med lovforslaget foreslås det derfor, at kommunalbesty-
    relsen får hjemmel til at henlægge kompetencen til at udste-
    de påbud og forbud vedr. driftsmæssige foranstaltninger til
    redningsberedskaberne. Kommunerne vælger selv, om de vil
    henlægge kompetencen til beredskaberne.
    Den forslåede hjemmel indebærer, at redningsberedska-
    berne med henlæggelsen kan træffe afgørelse på stedet i for-
    bindelse med brandsyn uden kommunal sagsbehandling.
    Lovforslaget vil således kunne gøre sagsgangen ved udste-
    delse af påbud og forbud i forbindelse med brandsyn enklere
    hos både beredskab og kommune.
    Derudover foreslås det, at byggelovens hjemmel til at
    fastsætte regler om driftsmæssige forhold i bestående be-
    byggelse præciseres. Bygningsreglementets regler om drifts-
    mæssige foranstaltninger finder pr. definition anvendelse for
    såvel bestående som ny bebyggelse, da de driftsmæssige
    foranstaltninger vedrører den nuværende og fremadrettede
    brug af en bygning. Det fremgår imidlertid ikke udtrykke-
    ligt, at hjemlen omfatter bestående bebyggelse.
    Det forslås derfor, at det præciseres, at hjemlen både om-
    fatter bestående og ny bebyggelse, så der ikke opstår tvivl
    om anvendelsesområdet. Præciseringen medfører ikke en
    ændring i praksis, da den foreslåede præcisering allerede ef-
    terleves i dag.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings hurtige og velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2020-21
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-4719
    CZ000332