Fremsat den 7. oktober 2020 af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 7. oktober 2020 af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af byggeloven
(Hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne
ved brandsyn m.v.)
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af 8. juni 2018,
§ 35 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 368 af
9. april 2019 og lov nr. 1590 af 27. december 2019,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, litra j, indsættes efter »brandsikkerhedsni-
veau«: »såvel i bestående som i ny bebyggelse«.
2. I § 16 C, stk. 6, indsættes efter »personskade«: », jf. dog
stk. 8«.
3. I § 16 C, stk. 7, indsættes efter »brandsikkerhedsmæssige
forhold«: », jf. dog stk. 8«.
4. I § 16 C, indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelsen
til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabs-
kommission til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud
og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler
om driftsmæssige foranstaltninger. Forbud kan med henlæg-
gelsen alene udstedes, når der er en konkret risiko for per-
sonskade.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2020-21
Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-4719
CZ000331
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Driftsmæssige foranstaltninger i bestående bebyggelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af kommunalbestyrelsens henlæggelseshjemmel til redningsberedskaberne
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget forenkles det kommunale myndighedsar-
bejde på brandområdet ved at udvide kommunalbestyrelsens
henlæggelseshjemmel til redningsberedskaberne. Med red-
ningsberedskaber menes der i dette lovforslag beredskabs-
kommissionen og den fælles beredskabskommission.
Det bemærkes, at det, der omtales som driftsmæssige for-
skrifter i beredskabslovgivningen, omtales som driftsmæssi-
ge foranstaltninger i byggeloven. Der er tale om de samme
regler.
Efter de gældende regler skal ulovlige driftsmæssige foran-
staltninger efter byggeloven, der også er byggetekniske, og
som konstateres i forbindelse med brandsyn, indberettes af
redningsberedskaberne til kommunerne, som herefter skal
udstede påbud eller forbud. Dette er en tidskrævende og ad-
ministrativ tung proces.
Med lovforslaget indføres der hjemmel til, at kommunalbe-
styrelsen kan henlægge kompetencen til at udstede påbud og
forbud om overholdelse af bygningsreglementets regler om
driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn,
så redningsberedskaberne i stedet kan udstede påbud og for-
bud uden kommunal afgørelse.
Derudover foreslås det, at hjemlen til at fastsætte regler om
driftsmæssige forhold i bebyggelse præciseres, så det er ty-
deligt, at det gælder for såvel bestående som ny bebyggelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Driftsmæssige foranstaltninger i bestående bebyggelse
2.1.1 Gældende ret
Der kan med hjemmel i byggelovens § 6, stk. 1, litra j (lov-
bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 om byggelo-
ven) fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til driftsmæs-
sige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brand-
sikkerhedsniveau.
Byggeloven finder efter § 2, stk. 1, bl.a. anvendelse ved op-
førelse af ny bebyggelse, ved væsentlige ombygninger, ved
væsentlige anvendelsesændringer af bebyggelse og ved ned-
rivning af bebyggelse. Loven finder efter § 2, stk. 5, alene
anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for
bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser inde-
holder udtrykkelig hjemmel herfor.
Driftsmæssige foranstaltninger skal sikre, at brandsikkerhe-
den er tilstrækkelig, når bygninger og lokaler anvendes.
Driftsmæssige foranstaltninger kan f.eks. være regler, som
sikrer, at varslingsanlæg og belysning af flugtveje fungerer,
samt at flugtvejene er tilgængelige.
Bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstalt-
ninger finder per definition anvendelse for såvel bestående
som ny bebyggelse, da de driftsmæssige foranstaltninger ve-
2
drører den nuværende og fremadrettede brug af en bygning.
Selvom dette ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen,
fremgår det af bemærkningerne til § 16 C, stk. 6 og 7, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 101 som fremsat, at be-
stemmelsen gælder uanset, hvornår bygningen er taget i
brug.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ændring
Beredskabsstyrelsen har gjort opmærksom på, at det ikke
fremgår klart, at byggelovens § 6, stk. 1, litra j, både gælder
for bestående og ny bebyggelse. Uklarheden om bestemmel-
sens anvendelsesområde skyldes, at det udtrykkeligt fremgår
af andre dele i byggelovens § 6, at de både gælder for bestå-
ende og ny bebyggelse. Når § 6 læses i denne sammenhæng,
fremgår det ikke tydeligt, at § 6, stk. 1, litra j, både gælder
bestående og ny bebyggelse, da det ikke udtrykkeligt frem-
går af bestemmelsen.
Det forslås derfor, at det præciseres, at bestemmelsen både
omfatter bestående og ny bebyggelse, så der ikke er tvivl om
anvendelsesområdet. Præciseringen medfører ikke en æn-
dring i praksis, da den foreslåede præcisering allerede efter-
leves i dag.
2.2 Udvidelse af kommunalbestyrelsens henlæggelseshjem-
mel til redningsberedskaberne
2.2.1 Gældende ret
I 2015 foreslog den daværende regering en række vækstini-
tiativer til fremme af et mere effektivt byggeri, herunder en
mere sammenhængende brandregulering. Forslaget blev
vedtaget i 2016, jf. lov nr. 386 af 27. april 2016. I den for-
bindelse blev det vedtaget, at de driftsmæssige forskrifter
skulle overføres fra beredskabslovgivningen til byggelov-
givningen pr. 1. januar 2018.
Herefter skulle drift af bygninger med enkelte undtagelser
således reguleres i byggelovgivningen, hvorefter de drifts-
mæssige forskrifter efter en overgangsperiode skulle fjernes
i beredskabslovgivningen. Det bemærkes, at bygninger med
brandfarlig virksomhed som hidtil er underlagt yderligere
driftsmæssige pålæg end kravene i byggeloven, som fortsat
reguleres i beredskabslovgivningen, herunder blandt andet i
bekendtgørelse nr. 1070 af 29. juni 2020 om tekniske for-
skrifter for brændbare faste stoffer, bekendtgørelse nr. 1639
af 06. december 2016 om brandfarlige og brændbare væsker
og bekendtgørelse nr. 1444 af 15. december 2010 om tekni-
ske forskrifter for gasser, som er senest ændret ved bekendt-
gørelse nr. 1421 af 04. december 2017. Dette ændrer den
foreslåede ændring ikke ved.
De driftsmæssige forskrifter er endnu ikke fjernet fra bered-
skabslovgivningen, da nærværende ændring af byggeloven
vedrørende påbuds- og forbudshjemlen udestår.
Driftsmæssige foranstaltninger skal sikre, at brandsikkerhe-
den er tilstrækkelig, når bygninger og lokaler anvendes.
Driftsmæssige foranstaltninger kan f.eks. være regler, som
sikrer, at varslingsanlæg og belysning af flugtveje fungerer
samt, at flugtvejene er tilgængelige.
Efter beredskabslovgivningen har redningsberedskaberne
hjemmel til at udstede påbud og forbud, hvis de i forbindel-
se med brandsyn f.eks. konstaterer, at beredskabslovens
krav om driftsmæssige forskrifter er overtrådt. Det kan
f.eks. være, hvis brandbelastningen i en bygnings flugtveje
er for stor, eller hvis en branddør i en bygning ikke fungerer
efter hensigten, fordi den f.eks. ikke kan lukkes helt i.
Efter byggelovens § 16 C, stk. 1, er det kommunalbestyrel-
sen, der er bygningsmyndighed, og det er kommunalbesty-
relsen, der som bygningsmyndighed udsteder byggetilladel-
ser, jf. byggelovens § 16 C, stk. 1. Det er ligeledes kommu-
nalbestyrelsen, der påser, at byggelovgivningen overholdes,
og som udsteder påbud eller forbud ved ulovlige forhold ef-
ter byggeloven, jf. byggelovens § 16 C, stk. 2.
Et redningsberedskab kan i henhold til beredskabsloven op-
rettes på to måder. Et redningsberedskab kan oprettes som
en del af den kommunale enhedsforvaltning som en bered-
skabskommission, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017. Når redningsberedska-
bet er en del af den kommunale enhedsforvaltning kan kom-
munalbestyrelsen henlægge kompetencen til redningsbered-
skabet som følge af, at redningsberedskabet er en del af den
kommunale enhedsforvaltning.
Et redningsberedskab kan derudover oprettes som en fælles
beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.
Som led i strukturreformen for redningsberedskaberne i
2015 er der oprettet fælles kommunale enheder efter kom-
munestyrelseslovens § 60, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15.
januar 2019, som betyder, at de fleste lokale beredskaber i
dag er organiseret i såkaldte § 60-selskaber. Et § 60-selskab
er et samarbejde mellem kommuner. Det medfører en ind-
skrænkning i de deltagende kommunalbestyrelsers beføjel-
ser. Beredskaber, der er organiseret i § 60-selskaber, er ikke
en integreret del af kommunen, selvom de er ejet af de tilhø-
rende kommuner, og selvom der er indgået konkrete aftaler
vedrørende beredskabets arbejdsopgaver.
Når redningsberedskaberne er organiseret som § 60-selska-
ber, kan kommunalbestyrelsen ikke henlægge myndigheds-
opgaver til beredskaberne på områder, hvor der ikke findes
en eksplicit hjemmel hertil i lovgivningen. Det er i dag mu-
ligt at henlægge myndighedsopgaver, som efter byggeloven
tilfalder kommunalbestyrelsen, til de redningsberedskaber,
der er organiseret som § 60-selskaber, inden for rammerne
af byggelovens § 16 C, stk. 6 og 7. Efter § 16 C, stk. 6, kan
kommunalbestyrelsen henlægge beføjelser og pligter til be-
redskabskommissionen eller til den fælles beredskabskom-
mission til på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerheds-
mæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulov-
ligt forhold efter byggeloven, og der er en konkret risiko for
personskade. Kommunalbestyrelsens henlæggelse af befø-
jelser og pligter er endvidere betinget af byggelovens § 16
3
C, stk. 7, hvorefter kommunalbestyrelsen alene kan henlæg-
ge beføjelser og pligter, hvis den på henlæggelsestidspunktet
vurderer, at den ikke selv inden for et rimelig tidsrum vil
kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæs-
sige forhold.
Af bemærkninger til § 16 C, stk. 6 og 7, jf. Folketingstiden-
de 2017-18, A, L 153 som fremsat, fremgår det, at Trans-
port- og Boligministeriet vurderede, at der var et behov for
at indføre en hjemmel i byggeloven, der gør det muligt for
kommunalbestyrelsen at henlægge afgørelseskompetencer,
der efter byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen, til de
lokale redningsberedskaber. Behovet for ændringen blev på-
peget af KL og Danske Beredskaber, som anførte, at beho-
vet for hjemlen udsprang af sammenlægningen af de kom-
munale beredskaber i § 60-selskaber, der blev gennemført
ultimo 2015 som et led i redningsberedskabernes strukturre-
form. Behovet blev endvidere forstærket ved overflytningen
af en række reguleringsområder vedrørende drift af bygnin-
ger fra beredskabslovgivningen, hvor en mulighed for hen-
læggelse af myndighedskompetence er hjemlet, jf. bered-
skabslovens § 10, stk. 2, til byggeloven.
I de tilfælde, hvor redningsberedskabet er oprettet som et §
60-selskab, kan kommunen ikke efter byggeloven henlægge
kompetencen til at udstede påbud og forbud om driftsmæssi-
ge foranstaltninger på stedet i forbindelse med brandsyn til
redningsberedskabet grundet begrænsningerne i byggelo-
vens § 16 C, stk. 6 og 7.
Kommunalbestyrelsens manglende hjemmel til at henlægge
kompetencen til at udstede påbud og forbud på stedet i for-
bindelse med brandsyn efter byggeloven betyder, at når red-
ningsberedskaberne under deres brandsyn vurderer, at der er
behov for at udstede et påbud eller et forbud om efterlevelse
af de driftsmæssige foranstaltninger, som er byggetekniske
krav efter byggeloven, skal det ulovlige forhold indberettes
til kommunalbestyrelsen, som herefter kan udstede påbuddet
og forbuddet.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ændring
Med de gældende regler er der tale om regulering, der inde-
bærer dobbeltarbejde for kommuner og redningsberedska-
ber, der således udgør en administrativ tung byrde for både
kommuner og redningsberedskaber. Derfor er der behov for
at udvide kommunernes henlæggelseshjemmel til rednings-
beredskaberne, så kommunerne herefter også kan vælge at
henlægge deres kompetence til at udstede påbud og forbud
vedrørende driftsmæssige forhold i forbindelse med brand-
syn til de redningsberedskaber, der er oprettet som et § 60-
selskab. Med henlæggelsen kan redningsberedskaberne ud-
stede påbud og forbud om driftsmæssige forhold, herunder
også om byggetekniske fejl, der er driftsmæssige.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed efter bygge-
loven kan henlægge kompetencen til at udstede påbud og
forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om
driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn
til redningsberedskaberne.
Med lovforslaget forenkles det kommunale myndighedsar-
bejde på brandområde således ved, at redningsberedskaber-
ne overtager den pågældende afgørelseskompetence fra
kommunalbestyrelsen.
De kommunale fællesskaber er selvstændige, offentligretlige
organer og er en del af den offentlige forvaltning. Det bety-
der bl.a., at de forvaltningsretlige regler og principper, her-
under forvaltningsloven og offentlighedsloven, finder direk-
te anvendelse på fællesskaberne og deres virksomhed.
Det vil sige, at redningsberedskabernes afgørelse om udste-
delse af påbud og forbud vedrørende driftsmæssige foran-
staltninger i forbindelse med brandsyn vil være underlagt de
samme forvaltningsretlige regler og principper, som kom-
munen er underlagt, når denne træffer afgørelse. Rednings-
beredskaberne vil derfor, på samme måde som kommunal-
bestyrelsen i dag, ved udnyttelse af den foreslåede hjemmel
f.eks. skulle foretage partshøring af bygningsejeren, inden
redningsberedskabet kan træffe afgørelse og udstede påbud-
det eller forbuddet. Klage over redningsberedskabets afgø-
relse efter den foreslåede hjemmel vil følge af byggelovens
§§ 23, 24 og 25 på samme måde som ved klager over kom-
munalbestyrelsens afgørelser. Det betyder bl.a., at rednings-
beredskabets afgørelse efter den foreslåede hjemmel ikke
kan påklages til kommunalbestyrelsen, men til Nævnenes
Hus på samme måde som ved klage over kommunalbesty-
relsens afgørelser.
Redningsberedskabernes mulighed for at udstede forbud æn-
dres i forhold til den måde, redningsberedskaberne kan ud-
stede forbud på i dag. Efter den foreslåede bestemmelse kan
redningsberedskaberne udstede forbud, såfremt der er en
konkret risiko for personskade. I dag kan redningsberedska-
berne efter beredskabslovgivningen udover ved risiko for
personskade også udstede forbud ved risiko for skade på
ejendom samt ved manglende forsvarlige rednings- og sluk-
ningsforhold.
Forskellen på beredskabslovgivningens og byggelovens for-
budshjemmel skal ses i lyset af, at beredskabslovens formål
er et andet end byggelovens formål. Beredskabsloven har til
formål at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på perso-
ner, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herun-
der terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare her-
for. Byggeloven har til hovedformål at sikre, at bebyggelse
udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder til-
fredsstillende tryghed i brandsikkerheds- og sundhedsmæs-
sig henseende, herunder at bebyggelsen ikke frembyder fare
for personer, der opholder sig i bebyggelsen. Byggelovens
formål er således ikke at tage højde for, om der sker skade
på selve bygningen isoleret set, som det er tilfældet i bered-
skabsloven.
4
Med nærværende lovforslag gives der dermed ikke hjemmel
til at udstede forbud ved risiko for skade på ejendom. Trans-
port- og Boligministeriet finder ikke, at det i praksis vil få
betydning for redningsberedskabernes udstedelse af forbud,
da det er vurderingen, at det forekommer yderst sjældent, at
der i den forbindelse ikke tillige vil være risiko for person-
skade. Transport- og Boligministeriet vurderer endvidere, at
der i de tilfælde, hvor der ikke er forsvarlige rednings- og
slukningsforhold, som udgangspunkt også her vil være risi-
ko for personskade. Den foreslåede bestemmelse tager såle-
des højde for sikkerheden på samme måde, som bestemmel-
sen i beredskabslovgivningen gør i dag.
Henlæggelse af kompetencen til at udstede påbud og forbud
er en frivillig mulighed. Kommunalbestyrelserne vælger så-
ledes selv, om de vil henlægge kompetencen til redningsbe-
redskaber. Såfremt kommunen vælger at udnytte denne mu-
lighed for at henlægge kompetencen, skal det ske ved en
vedtægtsændring for § 60-selskabet. Vedtægterne regulerer
bl.a., hvilke opgaver § 60-selskabet skal varetage. En ved-
tægtsændring skal vedtages i alle de deltagende kommunal-
bestyrelser og godkendes af Ankestyrelsen. Godkendelse
skal dog ikke indhentes, hvis der er tale om små kommunale
fællesskaber i henhold til § 60 a, stk. 1, i kommunestyrelses-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019.
Vedtægtsændringen bør være formuleret, så det klart frem-
går, hvilken kompetence der henlægges, samt hvornår denne
ændring træder i kraft.
Beredskabsstyrelsen har som følge af den foreslåede lovæn-
dring oplyst Transport- og Boligministeriet om, at de drifts-
mæssige forskrifter fastsat i medfør af beredskabslovgivnin-
gen efter ønske fra bl.a. Danske Beredskaber og KL først vil
blive ophævet den 1. januar 2022, så det er muligt for kom-
munerne og redningsberedskaberne at gennemføre de foran-
staltninger, der kræves, for at kunne administrere de nye
regler i praksis, herunder ændringer af § 60-selskabernes
vedtægter og godkendelse af Ankestyrelsen mv.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget om udvidelse af kommunernes henlæggelseshjem-
mel til redningsberedskaberne vurderes at medføre en admi-
nistrativ og økonomisk besparelse for de kommuner, der
vælger at henlægge kompetencen til at udstede af påbud og
forbud til beredskaberne i forbindelse med brandsyn.
I dag indberetter redningsberedskaberne ulovlige driftsmæs-
sige foranstaltninger, der også er byggetekniske, til kommu-
nalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen sagsbehandler heref-
ter det ulovlige forhold, hvorefter et evt. påbud eller forbud
udstedes til bygningsejeren. Kommunalbestyrelsen følger
herefter op på, om påbuddet eller forbuddet efterleves.
Såfremt kommunerne efter ophævelsen af de driftsmæssige
forskrifter fastsat i medfør af beredskabslovgivningen væl-
ger at henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud
vedrørende de driftsmæssige foranstaltninger til redningsbe-
redskaberne, vil det således medføre en ændring af sagsgan-
gen ved udstedelse af påbud og forbud, som kan betyde en
administrativ lettelse for kommunen.
Med forslaget vil sagsgangene i kommunerne kunne fjernes,
da redningsberedskaberne med forslaget kan få henlagt
kompetence til at udstede påbud og forbud i forbindelse med
brandsyn. Kommunernes opgave, for så vidt angår opfølg-
ning af et påbud og forbud, vil ligeledes bortfalde, hvis
kompetencen henlægges til beredskaberne. Der er således
tale om, at kommunerne fremover ikke længere skal løse
denne opgave, hvis kompetencen henlægges til redningsbe-
redskabet.
Henlæggelsen af kompetencen til at udstede påbud og for-
bud forventes at medføre øget ressourceanvendelse for red-
ningsberedskaberne, da de overtager de opgaver, der er i
kommunerne i dag i forbindelse med udstedelse af påbud og
forbud om ulovlige driftsmæssige foranstaltninger, der også
er byggetekniske ved brandsyn. Da redningsberedskaberne
er finansieret af kommunerne, forventes henlæggelsen såle-
des at have begrænset betydning for den samlede kommuna-
le økonomi i praksis.
Såfremt kommunalbestyrelsen henlægger kompetencen, vil
den nuværende sagsgang med, at redningsberedskabet ind-
beretter det ulovlige forhold til kommunen med henblik på
udstedelse af påbud og forbud, ikke længere være til stede.
Det samme gælder en eventuel yderligere løbende dialog og
koordinering af sagerne mellem beredskabet og kommunen.
Det vurderes, at der for redningsberedskabernes indberet-
ning til kommunen og for den efterfølgende dialog i forbin-
delse med kommunens sagsbehandling af et påbud og et for-
bud i gennemsnit bruges ca. 2 timer med en anslået omkost-
ning pr. time på 600 kr. Det vil sige, at kommunen i gen-
nemsnit vil kunne spare ca. 1.200 kr. pr. påbud og ca. 1.200
kr. pr. forbud i forbindelse med brandsyn.
Ifølge en rapport fra Beredskabsstyrelsen (Beredskabsstyrel-
sen 2018: ”Brandsyn praksisundersøgelse”) udstedte red-
ningsberedskaberne i 2017 9.315 påbud og 48 forbud efter
beredskabslovgivningen i forbindelse med brandsyn. Påbud-
dene og forbuddene bliver opgjort pr. ejendom, og der kan
derfor være givet mere end ét påbud og forbud pr. ejendom.
Der foreligger ikke konkret data, der kan belyse, hvor stor
en andel af de udstedte påbud og forbud, der vedrører drifts-
mæssige foranstaltninger, der også er byggetekniske.. Det er
vurderingen, at de ulovlige byggetekniske forhold udgør ca.
10 % af samtlige påbud og 50 % af samtlige forbud, der bli-
ver givet i forbindelse med brandsyn.
Ved at lægge 10 % af de 9.315 påbud og 50 % af de forbud,
der blev givet i 2017 til grund, er det vurderingen, at der år-
ligt gives ca. 931 påbud og ca. 24 forbud, der vedrører ulov-
lige byggetekniske forhold i forbindelse med brandsyn. Det
vil sige, at der potentielt kan opnås en besparelse på op mod
ca. 1,1 mio. kr. for kommunerne.
5
Forslaget om udvidelse af kommunernes henlæggelseshjem-
mel til redningsberedskaberne vurderes at have positive im-
plementeringskonsekvenser for kommunerne, da udnyttel-
sen af muligheden for henlæggelse kan skabe færre sagsgan-
ge hos kommunen.
Forslaget om udvidelse af kommunernes henlæggelseshjem-
mel til redningsberedskaberne vurderes ikke at have økono-
miske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for
staten eller regionerne.
Forslaget om præcisering af hjemlen til at fastsætte regler
om driftsmæssige foranstaltninger i bestående bebyggelse
vurderes ikke at have hverken økonomiske konsekvenser el-
ler implementeringskonsekvenser for det offentlige, da den
foreslåede præcisering allerede efterleves i dag.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke
relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gere.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. juli 2020 til
den 14. august 2020 været sendt i offentlig høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomhe-
der, DI Byg, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Kom-
munernes Landsforening, Københavns Kommune, Lands-
byggefonden, Tekniq Installatørernes, Organisation, Aal-
borg Universitet, Bygherreforeningen, Danske Kloakmestre,
Miljøstyrelsen, SKAT, Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Akademisk Arkitektforening, Altinex Oil Denmark A/S,
Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation, Anke-
nævnet på Energiområdet, Arbejdsgiverne, Astma-Allergi
Danmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informationstekno-
logi, Produktivitet og Samarbejde, Boligselskabernes Lands-
forening, BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i
Danmark, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Bran-
cheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulen-
ter, Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS), Bygge-
fagenes
Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets Evaluerings
Center, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Byg-
ningsfornyelse, Byggesocietet, Bygningsfredningsforenin-
gen (BYFO), Center for Indeklima og Sundhed i Boliger,
DABYFO – Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DA-
NAK, Dancert – Teknologisk Institut, Danmark Tekniske
Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Lejer-
forening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut,
Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for Auto-
matforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Solvar-
me Forening, Dansk Standard, Dansk Varme Service, DVS,
Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Beredskaber,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske
Udlejere, DANVA, Debra - Energibranchen,
Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DI Digi-
tal, DI Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Viden-
rådgiverne, DONG Energy, E. On Denmark A/S, Ejendoms-
foreningen Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum
Danmark, Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervsle-
jernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S, Eurofins, FA-
BA, FEHA, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, For-
bundet Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-
Byg i Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af
Danske Kraftvarmemærker, Foreningen af Slutbrugere af
Energi, Forsikring og Pension, FSR Danske Revisorer, Glas-
industrien, God Adgang, Grundfos, HE-sekretariatet, HMN
Naturgas, Hofor, Horesta, Hovedstadens Beredskab, Hånd-
værksrådet, Ingeniørforeningen Danmark, Konstruktørfor-
eningen, KTC – Kommunalteknisk Chefforening, Køben-
havns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen for Bygnings og Landskabskultur, Lejernes Lands-
organisation, LO, Maskinmestrenes Foreningen, Molio –
Byggeriets Videncenter, NGF Nature Energy, Parcelhusejer-
nes
Landsforening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Realdania, Rørforeningen, SBS
Byfornyelsesselskabet, Seges, SikkerhedsBranchen, Skor-
stensfejerlauget, Statens Byggeforskningsinstitut, Statikera-
nerkendelsesudvalget Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk
Universitet, Teknologisk Institut, Træinformation, Uafhæn-
gige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Varme-
pumpefabrikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien,
Vinduesindustrien, Aarhus Universitet, Energiklagenævnet,
Energinet.dk, Miljø- og Fødevareklagenævnet.
6
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om udvidelse af kommu-
nernes henlæggelseshjemmel til red-
ningsberedskaberne vurderes at kun-
ne medføre en lille økonomisk be-
sparelse for de kommuner, der væl-
ger at henlægge kompetence til at
udstede påbud og forbud til red-
ningsberedskaberne i forbindelse
med brandsyn.
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget om udvidelse af kommu-
nernes henlæggelseshjemmel til red-
ningsberedskaberne vurderes at
medføre en administrativ lettelse for
de kommuner, der vælger at henlæg-
ge kompetence til at udstede påbud
og forbud til redningsberedskaberne
i forbindelse med brandsyn som føl-
ge af de ændrede sagsgange.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ikke relevant.
[Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering]/[Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering] (sæt
X)
JA NEJ
X
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Byggeloven har efter § 1 blandt andet til formål at sikre, at
bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den
frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende.
Byggeloven finder efter byggelovens § 2, stk. 1, bl.a. anven-
delse ved opførelse af ny bebyggelse, ved væsentlige om-
bygninger, ved væsentlige anvendelsesændringer af bebyg-
gelse og ved nedrivning af bebyggelse. Loven finder efter §
2, stk. 5, alene anvendelse på bestående bebyggelse uanset
tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte be-
stemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.
Ved bestående bebyggelse forstås der eksisterende bygnin-
ger.
Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1,
litra j, fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til driftsmæs-
sige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brand-
sikkerhedsniveau.
Sådanne regler er senest udstedt i bekendtgørelse nr. 1399 af
12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18).
Bestemmelserne om driftsmæssige foranstaltninger findes i
bygningsreglementets kapitel 5, og omhandler f.eks. regler,
som sikrer, at varslingsanlæg og belysning af flugtveje fun-
gerer samt, at flugtvejene er tilgængelige.
Bygningsreglementets krav om driftsmæssige foranstaltnin-
ger finder per definition anvendelse for såvel bestående som
ny bebyggelse, da driftsmæssige foranstaltninger både ve-
drører den nuværende og fremadrettede brug af en bygning.
Selvom dette ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen,
fremgår det af bemærkningerne til § 6, stk. 1, litra j, jf. Fol-
ketingstidende 2015-16, A, L 101 som fremsat, at bestem-
melsen gælder, uanset hvornår bygningen er taget i brug.
Ved brug af en bygning forstås der, hvilken anvendelse byg-
ningen har, f.eks. en skole, et forsamlingslokale eller en ple-
jebolig. Hvilken anvendelse en bygning har, har betydning
for, hvilke af bygningsreglementets krav, bygningen skal le-
ve op til.
I den forbindelse er der i dag fastsat regler i bygningsregle-
mentet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med
hensyn til driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde
et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i både bestående og ny
bebyggelse.
Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt, at hjemlen i byg-
geloven til de nævnte krav om driftsmæssige foranstaltnin-
ger i bygningsreglementet finder anvendelse på såvel bestå-
ende som ny bebyggelse.
Det foreslås derfor i nr. 1, at der med§ 6, stk. 1, litra j, kan
fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse, indret-
ning og brug af bebyggelse, med hensyn til driftsmæssige
foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brandsik-
kerhedsniveau i såvel bestående som ny bebyggelse.
Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af, at
hjemlen i § 6, stk. 1, litra j, gælder såvel i bestående som i
ny bebyggelse. Den foreslåede præcisering medfører ikke en
ændring i praksis, da bestemmelsen allerede efterleves på
denne måde i dag.
Til nr. 2
Med hjemmel i byggelovens § 16 C, stk. 6, kan kommunal-
bestyrelsen henlægge beføjelser og pligter til beredskabs-
kommissionen eller til den fælles beredskabskommission til
på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige
forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold
efter denne lov og der er en konkret risiko for personskade.
Det forslås i nr. 2, at der i § 16 C, stk. 6, indsættes jf. dog
stk. 8, sidst i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring indebærer, at der med den foreslåe-
de bestemmelse i det nye § 16 C, stk. 8, jf. lovforslagets nr.
4, ikke skal tages højde for bestemmelsen i § 16 C, stk. 6.
Til nr. 3
Med hjemmel i byggelovens § 16 C, stk. 7, kan beføjelser
og pligter alene henlægges af kommunalbestyrelsen til red-
ningsberedskabet, såfremt kommunalbestyrelsen på henlæg-
gelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et ri-
meligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige
brandsikkerhedsmæssige forhold.
Byggelovens § 16, stk. 6 og 7, blev indført ved ændringen af
byggeloven i 2018, jf. lov nr. 734 af 8. juni 2018. Det frem-
går af lovens bemærkninger, at formålet med at indføre be-
stemmelserne i byggeloven var at gøre det muligt for kom-
munalbestyrelsen at henlægge afgørelseskompetencer, der
efter byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen, til de loka-
le beredskaber. Behovet for ændringen er blevet påpeget af
KL og Danske Beredskaber. De anførte, at behovet for
hjemlen udspringer af sammenlægningen af de kommunale
beredskaber i § 60-selskaber, der blev gennemført ultimo
2015 som et led i redningsberedskabernes strukturreform.
Behovet er endvidere blevet forstærket ved overflytningen
af en række reguleringsområder vedrørende drift af bygnin-
ger til byggelovgivningen fra beredskabslovgivningen, hvor
en mulighed for henlæggelse er hjemlet, jf. beredskabslo-
vens § 10, stk. 2, til byggeloven.
I de tilfælde, hvor redningsberedskabet er oprettet som et §
60-selskab, har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel til at
henlægge kompetencen til at udstede påbud eller forbud på
stedet i forbindelse med brandsyn grundet begrænsningerne
i byggelovens § 16 C, stk. 6 og 7. Da de fleste redningsbe-
redskaber i dag er oprettet som et § 60-selskab, er det såle-
8
des de fleste redningsberedskaber, der, som reglerne er i
dag, ikke kan få henlagt kompetencen til at udstede påbud
og forbud på stedet i forbindelse med brandsyn.
Det forslås i nr. 3, at der i § 16 C, stk. 7, indsættes jf. dog
stk. 8, sidst i bestemmelsen.
Ændringen indebærer, at der med den foreslåede bestem-
melse i § 16 C, stk. 8, jf. lovforslagets nr. 4, ikke skal tages
højde for bestemmelsen i § 16 C, stk. 7.
Til nr. 4
I henhold til byggelovens § 16 C, stk. 1, er det kommunalbe-
styrelsen, der er bygningsmyndighed. Det betyder, at det er
kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at træffe af-
gørelse om udstedelse af påbud og forbud i byggesager.
Efter § 16 C, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen i et vist om-
fang henlægge visse nærmere afgrænsede myndighedsbefø-
jelser til beredskabskommissionen eller til den fælles bered-
skabskommission, hvorefter redningsberedskaberne kan
træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold under
brandsyn.
Med henlæggelse af visse beføjelser og pligter som byg-
ningsmyndighed til beredskabskommissionen eller til den
fælles beredskabskommission henvises der til beredskabs-
kommissionen eller den fælles beredskabskommission som
defineret i henholdsvis §§ 9, stk. 2, og 10, stk. 2, i bered-
skabsloven.
Et redningsberedskab kan således oprettes på to måder. I det
tilfælde, at redningsberedskabet er oprettet som en bered-
skabskommission, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, er red-
ningsberedskabet en del af den kommunale enhedsforvalt-
ning, og redningsberedskabet har som følge heraf hjemmel
til at udøve myndighedskompetence på samme måde som
kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at redningsberedskabet
f.eks. kan udstede påbud og forbud i forbindelse med brand-
syn på samme måde som kommunalbestyrelsen.
Et redningsberedskab kan derudover oprettes som en fælles
beredskabskommission, jf. beredskabs-lovens § 10, stk. 2,
som også benævnes som et § 60-selskab, da de er oprettet i
henhold til kommunestyrelseslovens § 60. Et § 60-selskab er
et kommunalt fællesskab. Beredskaber, der er organiseret i §
60-selskaber, er ikke en integreret del af kommunen, selvom
de er ejet af de tilhørende kommuner,
Et udstedt påbud indebærer, at bygningsejeren skal bringe
den ulovlige driftsmæssige foranstaltning i orden, men kan
betyde, at bygningen fortsat må anvendes på trods af det
ulovlige forhold under forudsætning af, at påbuddet efterle-
ves. Et udstedt forbud indebærer derimod, at bygningsejeren
ikke må anvende bygningen, før det ulovlige forhold er
bragt i orden.
Kommunalbestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke-
hjemmel til at henlægge kompetencen til at udstede påbud
og forbud på stedet i forbindelse med brandsyn efter bygge-
loven betyder, at når redningsberedskaberne vurderer, at der
i forbindelse med brandsyn er behov for at udstede et påbud
eller forbud om driftsmæssige foranstaltninger, som er byg-
getekniske, skal det ulovlige forhold indberettes til kommu-
nalbestyrelsen, som herefter kan udstede påbud.
Det foreslås derfor i nr. 4, at der i § 16 C, stk. 8, 1. pkt. gives
hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjel-
se til beredskabskommissionen eller til den fælles bered-
skabskommission til i forbindelse med brandsyn at udstede
påbud og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets
regler om driftsmæssige foranstaltninger.
Med forslaget kan de redningsberedskaber, som er oprettet
som et § 60-selskab, dermed få kompetence til at udstede
påbud og forbud om berigtigelse af overtrædelse af byg-
ningsreglementets krav om driftsmæssige foranstaltninger i
forbindelse med brandsynet uden kommunal sagsbehand-
ling.
Hvis kommunalbestyrelsen henlægger kompetencen til at
udstede påbud og forbud i forbindelse med brandsyn til red-
ningsberedskabet, er det redningsberedskabet og ikke kom-
munalbestyrelsen, der efter henlæggelsen har denne kompe-
tence. Kommunalbestyrelsens opgave for så vidt angår op-
følgning af et udstedt påbud og forbud, vil ligeledes bortfal-
de, såfremt kompetencen henlægges til beredskaberne.
Det foreslås endvidere i nr. 2, at der efter § 16 C, stk. 8, 2.
pkt., med henlæggelsen alene kan udstedes forbud, når der
er en konkret risiko for personskade.
Redningsberedskabernes mulighed for at udstede forbud ef-
ter byggeloven i forbindelse med brandsyn skal ses i sam-
menhæng med byggelovens § 16 C, stk. 6. Det vil sige, at
der som følge af den foreslåede bestemmelse indføres hjem-
mel til, at redningsberedskaberne med henlæggelsen alene
kan udstede forbud, hvis der ved overtrædelse af bygnings-
reglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger er en
konkret risiko for personskade.
Konkret risiko for personskade skal forstås som en risiko
for, at personer, der opholder sig i eller ved en bygning, på
grund af et konkret ulovligt forhold vil komme til skade,
hvis der opstår en brand.
I de tilfælde, hvor det ulovlige forhold ikke udgør en kon-
kret risiko for personskade, kan redningsberedskaberne såle-
des alene udstede påbud.
Hvorvidt der er en konkret risiko for personskade, afhænger
af den konkrete situation. Overtrædelse af bygningsregle-
mentets regler om driftsmæssige foranstaltninger kan f.eks.
udgøre en konkret risiko for personskade, hvis det automati-
ske brandalameringsanlæg (ABA-anlæg) er frakoblet i en
bygning, hvor mennesker opholder sig.
9
Lovforslaget ændrer ikke kommunalbestyrelsens henlæggel-
seshjemmel til redningsberedskaberne efter den gældende
§16 C, stk. 6 og 7.
Lovforslaget giver alene kommunalbestyrelsen mulighed for
at henlægge beføjelse til at udstede påbud og forbud til red-
ningsberedskaberne i forbindelse med brandsyn, hvor byg-
ningsreglementets krav om driftsmæssige foranstaltninger
ikke efterleves.
Ved kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser eller
pligter til redningsberedskaberne i øvrigt, finder § 16 C, stk.
6 og 7, fortsat anvendelse. Det vil sige, at foruden henlæg-
gelse af kompetence til at udstede påbud og forbud i forbin-
delse med brandsyn har den foreslåede hjemmel i dette lov-
forslag ikke nogen betydning for de henlæggelsesmulighe-
der, som kommunen allerede har i dag efter byggeloven.
Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelse til at udste-
de påbud og forbud ved overtrædelse af krav om driftsmæs-
sige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn, skal fast-
sættes i vedtægterne for § 60-selskabet. Reglerne for kom-
munernes vedtægter fremgår af kommunestyrelsesloven.
Henlæggelse af kompetencen skal enten foretages som en
vedtægtsændring for det pågældende § 60-selskab, der skal
vedtages af de deltagende kommunalbestyrelser, og godken-
des af Ankestyrelsen. Godkendelse skal dog ikke indhentes,
hvis der er tale om små kommunale fællesskaber i henhold
til § 60 a, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.
Redningsberedskabernes afgørelse om udstedelse af påbud
og forbud om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse
med brandsyn er underlagt de samme forvaltningsretlige
regler og principper, som kommunalbestyrelsen er under-
lagt, når denne træffer afgørelse. Det betyder, at redningsbe-
redskabet for eksempel skal foretage parthøring af byg-
ningsejeren, forinden redningsberedskabet kan træffe afgø-
relse og udstede påbud eller forbud.
Klage over redningsberedskabets afgørelse følger byggelo-
vens §§ 23, 24 og 25 på samme måde som ved klager over
kommunalbestyrelsens afgørelser. Redningsberedskabets af-
gørelse kan således ikke påklages til kommunalbestyrelsen,
men skal ske til Nævnenes Hus. Lovforslaget påvirker ikke
kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse som bygnings-
myndighed i øvrigt efter byggeloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det forudsættes, at de deltagende kommunalbestyrelser tag-
er stilling til eventuelt verserende sager, hvor der er sket
indberetning til kommunalbestyrelsen af ulovlige driftsmæs-
sige foranstaltninger, der også er byggetekniske, før den 1.
januar 2021.
Da byggeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf.
lovens § 34, gælder ændringsforslaget heller ikke for Færø-
erne og Grønland.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af 8.
juni 2018, § 35 i lov nr. 1711 af 27. december
2018, § 3 i lov nr. 368 af 9. april 2019 og lov nr.
1590 af 27. december 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler
om udførelse, indretning og brug af bebyggelse
med hensyn til:
a-i) …
1. I § 6, stk. 1, litra j, indsættes efter ”brandsikker-
hedsniveau”:
»såvel i bestående som i ny bebyggelse«,
j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fasthol-
de et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, og
k) …
Stk. 2-3. …
§ 16 C. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan henlægge befø-
jelser og pligter til beredskabskommissionen eller
til den fælles beredskabskommission til på stedet
at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige
forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulov-
ligt forhold efter denne lov og der er en konkret ri-
siko for personskade.
2. I § 16 C, stk. 6, indsættes efter ”personskade”:
», jf. dog stk. 8«.
Stk. 7. Beføjelser og pligter kan alene henlægges,
såfremt kommunalbestyrelsen på henlæggelses-
tidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et
rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de
ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.
3. I § 16 C, stk. 7, indsættes efter ”brandsikker-
hedsmæssige forhold”: », jf. dog stk. 8«.
11
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens henlæggelse af be-
føjelser og pligter skal fastsættes i vedtægterne for
samarbejdet eller i et bilag hertil. Ansvarsfordelin-
gen mellem aftaleparterne, og hvilke beføjelser og
pligter der henlægges, skal fremgå af vedtægterne.
4. I § 16 C, indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan henlægge be-
føjelsen til beredskabskommissionen eller til den
fælles beredskabskommission til i forbindelse med
brandsyn at udstede påbud og forbud ved overtræ-
delse af bygningsreglementets regler om drifts-
mæssige foranstaltninger. Forbud kan med hen-
læggelsen alene udstedes, når der er en konkret ri-
siko for personskade«.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
Stk. 9. …
12