Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CZ328

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l7/20201_l7_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)
    Boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
    og lov om leje af almene boliger (Støtte til etablering og
    drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den
    almene boligsektors overgang til Digital Post og forsøg med
    opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger)
    (Lovforslag nr. L 7)
    Lovforslaget samler tre ændringer inden for boligområdet
    og vil som det første sikre, at kommunerne har hjemmel til
    at etablere og finansiere en ordning, som tilbyder en midler-
    tidig bolig til uddannelsessøgende, der ikke er lykkedes med
    at finde en studiebolig.
    Herudover vil lovforslaget – som en udløber af den poli-
    tiske aftale af 2. juni 2017 mellem den daværende regering
    bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
    Folkeparti samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
    hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
    Folkeparti om øget digital kommunikation på lejeområdet –
    gøre det muligt for udlejere inden for den almene boligsek-
    tor at afsende meddelelser til lejerne via Digital Post-løsnin-
    gen, herunder også betalingspåkrav, varslinger, opsigelser
    mv.
    Endelig vil lovforslaget med udspring i kommunernes
    udvidede udfordringsret, der bl.a. har til formål at bidrage til
    udviklingen af nye løsninger i det offentlige, indføre hjem-
    mel til, at kommunerne kan søge om at etablere en forsøgs-
    ordning, efter hvilken lejere i almene ældre- og plejeboliger
    i ganske særlige tilfælde kan opsiges og blive anvist en ny,
    egnet bolig, fx hvis deres plejebehov ændrer sig.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 7 Folketinget 2020-21
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-5305
    CZ000328