Fremsat den 7. oktober 2020 af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 7. oktober 2020 af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger
(Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og
forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1203 af 3. august 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 142 b indsættes før overskriften før § 143:
»Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til
uddannelsessøgende
§ 142 c. Kommunalbestyrelsen kan etablere og finansiere
en ordning, som i forbindelse med studiestart tilbyder et
midlertidigt husly til uddannelsessøgende, som er optaget på
en uddannelse og har et akut boligbehov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med for-
eninger, organisationer, virksomheder eller andre relevante
aktører om ordninger omfattet af stk. 1 og i den forbindelse
yde støtte til dækning af udgifter, der er forbundet med eta-
blering og drift af ordningen.«
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498
af 1. maj 2019 og § 4 i lov nr. 359 af 4. maj 2020, foretages
følgende ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, kan afgives
digitalt, når udlejeren er tilsluttet postløsningen Digital Post,
og lejeren ikke er fritaget for obligatorisk tilslutning efter
reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. For
udlejere, som ikke er tilsluttet postløsningen Digital Post, af-
gives meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, ved anvendelse
af fysisk post.«
2. Efter kapitel 14 indsættes:
»Kapitel 14 a
Forsøg
§ 89 a. Boligministeren kan godkende, at der efter ansøg-
ning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller en selv-
ejende institution i perioden fra den 1. januar 2021 til den 1.
januar 2025 gennemføres forsøg, hvorefter der gives god-
kendelse til at fravige reglerne i § 85 om udlejerens opsigel-
se. Der kan i forsøgsgodkendelsen fastsættes vilkår for god-
kendelsen. Det er en betingelse for godkendelse, at ansøge-
ren foretager en evaluering af forsøget. Evalueringen skal
tilgå Transport- og Boligministeriet senest 3 måneder efter
forsøgets afslutning.
Stk. 2. Forsøg efter stk. 1 kan godkendes, når følgende be-
tingelser er opfyldt:
1) Der kan ske opsigelse af en lejer af en almen ældrebo-
lig, hvis det fremgår af lejeaftalen, at lejeaftalen kan
opsiges af udlejeren med 3 måneders varsel, hvis lejer-
ens plejebehov stiger. Lejeren skal senest 1 måned in-
den opsigelsesvarslets udløb anvises en plejebolig i
samme bebyggelse. Den anviste bolig skal være til le-
jerens rådighed fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen ophø-
rer. Det skal fremgå af opsigelsen, at udlejeren tilbyder
at forestå flytning samt at afholde lejerens rimelige ud-
gifter til flytning og istandsættelse af det fraflyttede le-
jemål. Opsigelse og anvisning af en plejebolig skal ske
under inddragelse af lejeren.
2) Der kan ske opsigelse af en lejer med psykisk funkti-
onsnedsættelse af en almen plejebolig i de tilfælde,
hvor lejerens tilstand er blevet bedre, og det vurderes,
at lejerens behov for pleje og støtte ikke længere vare-
tages mest hensigtsmæssigt i den pågældende bolig.
Opsigelse kan kun ske, hvis det fremgår af lejeaftalen,
Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2020-21
Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-5305
CZ000327
at opsigelse kan ske med 6 måneders varsel. Lejeren
skal senest 3 måneder før opsigelsesperiodens udløb
anvises en anden og passende bolig i lokalområdet,
som er til lejerens rådighed fra det tidspunkt, hvor leje-
aftalen ophører. Det skal fremgå af opsigelsen, at udle-
jeren tilbyder at afholde lejerens rimelige udgifter til
flytning og istandsættelse af det fraflyttede lejemål.
Opsigelse kan kun ske, hvis en anden borger har behov
for en ledig bolig det pågældende sted. Opsigelse og
anvisning af en anden bolig skal ske under inddragelse
af lejeren.
Stk. 3. Klage over afgørelse om anvisning af en anden bo-
lig efter stk. 2 kan indbringes for Ankestyrelsen.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Digitalisering af den almene sektor
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget består af tre dele. Den første del skaber
hjemmel for en kommune til, at kommunen kan etablere og
drive en ordning, som kan tilbyde uddannelsessøgende et
midlertidigt sted at bo, hvis de ikke kan finde en bolig inden
studiestart.
Den anden del vedrører digitalisering af den almene bolig-
sektor, således at meddelelser fra udlejer, der hidtil kun har
kunnet afgives gyldigt med fysisk post, nu vil kunne afgives
gennem Digital Post-løsningen, forudsat at betingelserne for
at blive offentlig afsender er opfyldt.
Den tredje del indfører en forsøgsbestemmelse, der i helt
særlige situationer giver mulighed for at opsige lejere af al-
mene ældre- eller plejeboliger, eksempelvis ved et ændret
plejebehov hos lejeren.
Vedrørende første del af lovforslaget har der fra kommu-
nal side været efterspurgt klar lovgivning, der giver hjem-
mel for kommunen til at stille midlertidige boliger til rådig-
hed for unge under uddannelse i forbindelse med studiestart.
Det foreslås derfor, at lov om almene boliger m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, ændres med hen-
blik på at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan
etablere og finansiere en ordning, som i forbindelse med stu-
diestart tilbyder en midlertidig bolig til unge, som er optaget
på en videregående uddannelse og har et akut boligbehov.
Vedrørende anden del af lovforslaget udspringer initiati-
verne af den politiske aftale af 2. juni 2017 mellem davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti om øget digital kommunikation på lejeområdet.
For det første indeholder aftalen forslag om at ophæve da-
gældende regler om digital kommunikation, så lejeforhol-
dets parter fremover selv vælger kommunikationsform. Par-
terne bag aftalen var dog enige om, at krav om skriftlighed
pr. brev fastholdes ved betalingspåkrav og opsigelse. Denne
del af aftalen blev udmøntet ved lov om ændring af lov om
leje og lov om leje af almene boliger, jf. lov nr. 1561 af 19.
december 2017.
For det andet fremgår af den politiske aftale, at der sidelø-
bende skal arbejdes på, at den almene boligsektor kan over-
gå til Digital Post. Der har med udgangspunkt i denne del af
aftalen pågået et lovforberedende arbejde i Transport- og
Boligministeriet, som BL-Danmarks Almene Boliger og Di-
gitaliseringsstyrelsen har været inddraget i.
Lovforslaget har på den baggrund til formål at sikre, at der
ikke i loven er hindringer for, at parterne i lejeforholdet i al-
le henseender kan kommunikere i postløsningen Digital
Post.
Vedrørende tredje del har regeringen besluttet at omdiri-
gere frikommuneansøgningerne til udfordringsretten. Udfor-
dringsretten har til formål at bidrage til at udvikle nye løs-
ninger derved, at der gives bl.a. kommuner mulighed for at
gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder eller begræns-
ninger i lovgivningen.
3
Udfordringsretten har her været anvendt af kommuner til
at påpege oplevede uhensigtsmæssigheder ift. adgangen til
at opsige lejere i helt særlige tilfælde.
Som led i udfordringsretten foreslås derfor indsat en hjem-
mel i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 11. september 2019, til at gennemføre forsøg, som in-
debærer en fravigelse af lovens bestemmelser om opsigelse
af lejeren.
Det foreslås endvidere at give mulighed for gennemførel-
se af forsøg med opsigelse af lejere i almene plejeboliger
med henblik på at få en mere fleksibel udnyttelse af plejebo-
ligerne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til
uddannelsessøgende
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at stille midlertidi-
ge boliger til rådighed for unge under uddannelse i forbin-
delse med studiestart. Kommunalbestyrelsen kan kun yde
støtte til etablering og drift af almene ungdomsboliger i
medfør af lov om almene boliger m.v. (herefter almenbolig-
loven). Denne støtte omfatter udgifter til grundkapital og de-
le af ungdomsboligbidrag.
På baggrund af den praksis vedrørende kommunernes del-
tagelse i boligforsyningen, der har udviklet sig siden 1958
på grund af boligstøttelovgivningen, antages, at kommuner-
ne er afskåret fra at påtage sig opgaver i relation til den al-
mindelige boligforsyning af borgerne, medmindre der fore-
ligger hjemmel i lovgivningen hertil, som det fx er tilfældet
inden for ældreboliglovgivningen.
Denne antagelse er efterfølgende lagt til grund ved vedta-
gelsen af lov nr. 465 af 30. juni 1993 om kommunernes ad-
gang til at erhverve boliger for at fremme udlændinges inte-
gration, ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 10476. Kom-
muner kan dog med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne
tilvejebringe boliger til visse persongrupper, der må antages
at have specielle behov – forudsat at kommunerne i anden
sammenhæng har særlige forpligtelser over for disse per-
songrupper.
Kommuner kan efter de kommunale tilsynsmyndigheders
praksis lovligt engagere sig bl.a. i anskaffelse af boliger til
unge under uddannelse, jf. Indenrigsministeriets skrivelse af
29. april 1986 (j.nr. 1986/112-1400-4, Social- og Indenrigs-
ministeriets resumedatabase 86.3.3). Dette forudsætter dog,
at de kommunale udgifter til de pågældende boliger som ud-
gangspunkt bliver dækket af huslejen, idet kommunen ikke
må yde de unge under uddannelse uhjemlet lejestøtte. Kom-
munens udgifter skal således dækkes af lejeindtægter. Hertil
kommer, at det antages, at kommuner normalt ikke uden
lovhjemmel må søge at opnå en fortjeneste ved sin virksom-
hed. Kommunens boligforsyning i forhold til unge under ud-
dannelse er således undergivet en form for ”hvile i sig selv”-
princip.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der opstår hvert år i forbindelse med studiestart en meget
stor efterspørgsel efter ungdomsboliger, som især i de stør-
ste kommuner langt overstiger selve udbuddet. De lokale
boligmarkeder har det svært med at imødekomme efter-
spørgslen, som rammer boligmarkedet meget intensivt og
inden for en kort periode. Efter nogle måneder bliver forhol-
det mellem efterspørgsel og udbud nogenlunde normaliseret.
Der bliver opført tusindvis af nye studie- og ungdomsboli-
ger, og der er endnu flere på vej, men det vil tage flere år,
før markedet for studie- og ungdomsboliger kommer i ba-
lance. Der er derfor behov for initiativer, der kan afhjælpe
problemer med at finde en studiebolig i forbindelse med stu-
diestart, indtil de langsigtede mål om opførelse af flere stu-
dieboliger bliver opfyldt. Der er derfor behov for at give
kommunerne redskaber, som omgående påvirker kapaciteten
og sikrer flere bomuligheder for unge studerende.
I flere kommuner er der etableret midlertidige ordninger,
som giver de nyoptagne studerende garanti for, at de – i til-
fælde af, at de ikke kan finde en bolig inden studiestart – vil
blive tilbudt et midlertidigt sted at bo. Problemet med disse
ordninger, som er bedst kendt under navnet ”tag-over-hove-
det-garanti”, er, at der kan opstå situationer, hvor ordningen
medfører et tab, som kommunen ikke efter de gældende reg-
ler har hjemmel til at dække.
Det foreslås derfor at give kommunerne mulighed for at
etablere og drive en ordning, som giver uddannelsessøgende
mulighed for at få tilbudt et midlertidigt husly, hvis de ikke
selv kan fremskaffe en egentlig bolig inden studiestart.
Det vil blive overladt til kommunalbestyrelsen at tilrette-
lægge ordningen, således at denne tilpasses de lokale for-
hold. Der kan være tale om en ordning, hvor kommunen ud-
lejer sine egne ubenyttede grunde, hvorpå der opstilles be-
boelsesvogne, som udlejes til studerende, eller en ordning,
hvor beboelsen er et vandrehjem eller en kommunal ejen-
dom, der indrettes med sovesal til flere personer, eller bebo-
elsescontainere.
Ordningen skal som udgangspunkt hvile i sig selv, således
at der budgetmæssigt er balance mellem lejeindtægter og
udgifter til drift. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne yde
støtte, hvis dette er nødvendigt for at skabe budgetbalancen.
Støtten vil kunne ydes både på forhånd, når det er sandsyn-
ligt, at ordningen ikke kan hvile i sig selv, og efterfølgende,
når eksempelvis tomgangen viser sig at være højere end for-
ventet.
Ordningen skal alene finansieres af kommunale midler.
2.2. Digitalisering af den almene sektor
2.2.1. Gældende ret
4
Efter § 5, stk. 2, i lov om leje af almene boliger (herefter
almenlejeloven), kan udlejeren eller lejeren med et varsel på
1 måned til den første dag i en måned, der ikke er en hellig-
dag, forlange, at meddelelser ikke afgives som digitale do-
kumenter. 1. pkt. omfatter meddelelser mellem udlejeren og
lejeren, hvor der i denne lov eller i lejeaftalen stilles krav
om skriftlighed, eller hvor der i loven foreskrives en medde-
lelsespligt mellem parterne, der ikke hensigtsmæssigt lader
sig gennemføre på andre måder end skriftligt. Er lejeren el-
ler udlejeren fritaget for Digital Post, jf. § 5 i lovbekendtgø-
relse nr. 801 af 13. juni 2016 om Digital Post fra offentlige
afsendere, kan de af 1. pkt. omfattede meddelelser dog ikke
afgives som digitale dokumenter.
Bestemmelsen bygger på den forudsætning, at udveksling
af digitale dokumenter opfylder almenlejelovens skriftlig-
hedskrav. Det kræver således ikke en aftale om digital kom-
munikation for, at udlejeren og lejeren kan sende meddelel-
ser på e-mail, hvor der i loven er krav om skriftlighed.
En part kan dog kun kommunikere på e-mail, hvis mod-
parten har oplyst en e-mailadresse.
Har udlejeren og lejeren fx aftalt, at al kommunikation i
lejeforholdet skal ske digitalt via nærmere angivne e-maila-
dresser, skal parterne sende meddelelser i lejeforholdet digi-
talt, og de kan ikke fremsende meddelelser i lejeforholdet
med almindelig post. Dette gælder dog ikke ved fremsendel-
se af betalingspåkrav og opsigelse, jf. nedenfor.
Både udlejeren og lejeren kan under lejeforholdet med et
varsel på 1 måned til den første hverdag i en måned, der ik-
ke er en helligdag, forlange, at kommunikationen fremover
skal ske med almindelig post, hvor der i loven er krav om
skriftlighed. Er lejeren fritaget for offentlig Digital Post,
skal udlejeren uden varsel ophøre med digital kommunika-
tion.
Der er i almenlejeloven gjort den udtrykkelige undtagelse
fra muligheden for at kommunikere digitalt i lejeforholdet,
at udlejerens meddelelse af betalingspåkrav, udlejerens opsi-
gelse og lejerens indsigelse mod udlejerens opsigelse altid
skal sendes med brev.
Det fremgår således af § 5, stk. 3, i almenlejeloven, at
meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, ikke kan afgives som
digitale dokumenter.
Bestemmelsen indeholder krav om fysisk brev ved udleje-
rens opsigelse og i forhold til lejerens indsigelse mod en op-
sigelse, jf. almenlejelovens § 89. Det fremgår således bl.a. af
denne bestemmelse, at vil lejeren ikke godkende opsigelsen,
skal lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet
frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse over for udle-
jeren.
Det følger af almenlejelovens § 90, stk. 2, om påkrav, at
udlejeren kun kan hæve lejeaftalen som følge af for sen be-
taling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 14
dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til le-
jeren. Udlejerens påkrav kan tidligst afgives efter 3. hverdag
efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angi-
ve, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke be-
tales inden fristens udløb.
Der er dog intet til hinder for, at meddelelser i lejeforhol-
det, der altid skal sendes med brev, samtidig sendes pr. e-
mail.
Baggrunden for, at de nævnte meddelelser skal fremsen-
des pr. brev, er at begrænse muligheden for fejlkommunika-
tion. Reagerer lejeren eksempelvis ikke på udlejerens påkrav
inden for de angivne frister, risikerer lejeren at miste boli-
gen.
Efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere er det
lovpligtigt for alle fysiske personer, der er 15 år eller dero-
ver, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, at være
tilsluttet Digital Post, medmindre personen fritages for obli-
gatorisk tilslutning.
I loven er fastsat nærmere regler for, hvordan fysiske per-
soner kan søge om fritagelse fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post.
En fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital
Post, hvis personen afgiver en underskrevet erklæring om at
være omfattet af mindst én af de fritagelsesgrunde, som er
opregnet i loven. Dette kan eksempelvis være, at personen
ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv funk-
tionsnedsættelse, har fysisk funktionsnedsættelse eller har
sproglige barrierer.
Efter § 5 i lov om Digital Post er finansministeren bemyn-
diget til at fastsætte regler om fritagelse af fysiske personer
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. De gældende reg-
ler om fritagelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1553 af 18.
december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslut-
ning til Offentlig Digital Post m.v.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at en fysisk person,
der vil anmode om fritagelse, skal henvende sig ved person-
ligt fremmøde i den kommune, hvor vedkommende er eller
senest har været folkeregistreret. Ved fremmøde afgives er-
klæring som anført ovenfor. Kommunalbestyrelsen træffer
derefter afgørelse om fritagelse på grundlag af den indgivne
anmodning og forevist legitimation. Fritagelsen registreres
elektronisk i Digital Post. Afgørelsen om registrering med-
deles personen, der har ansøgt om fritagelse.
En fritagelse har virkning fra registreringstidspunktet.
Som led i det lovforberedende arbejde har Digitaliserings-
styrelsen oplyst, at en borgers fritagelse er tidsubegrænset.
En borgers fritagelse ophæves kun, hvis borgeren selv væl-
ger at gøre dette.
Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 1553 af 18. de-
cember 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning
til Offentlig Digital Post, at ved afsendelse af post modtager
afsenderen automatisk oplysning om, hvilke personer der er
tilsluttet Digital Post. Hvis en person er fritaget, skal afsen-
deren sørge for, at posten sendes til den pågældende som pa-
pirpost eller på anden vis.
5
Afsendere, der er tilsluttet Digital Post, har endvidere mu-
lighed for at søge i registret med henblik på en afklaring af,
om en person er fritaget eller ej.
I lov om Digital Post er endvidere fastsat regler om, hvor-
når en digital meddelelse, der sendes i Digital Post-løsnin-
gen, kan anses for at være kommet frem til adressaten.
Fremkomsttidspunktet er afgørende for, hvornår meddelel-
sen får retsvirkning. Det fremgår af lovens § 10, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Dette svarer
til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det
pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De almene boligorganisationer er ikke omfattet af den
gældende lovgivning om Digital Post fra offentlige afsende-
re, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, og de i
medfør af denne lov udstedte bekendtgørelser.
Med virkning fra sensommeren 2021 forventes en ny Di-
gital Post-løsning, som kommer til at minde om den nuvæ-
rende løsning, at træde i kraft. Det overordnede mål med
den nye løsning er bl.a., at der for den almindelige bruger
ikke vil ske store ændringer i måden, Digital Post bruges på,
men at servicen og mulighederne bliver bedre og flere.
Den almene boligsektor finder, at der ligger et stort effek-
tiviseringspotentiale i en model, hvorefter de almene bolig-
organisationer og deres lejere vil kunne fremsende alle med-
delelser i lejeforholdet via Digital Post, hvor der i loven er
stillet krav om skriftlighed.
Det vil, når den nye Digital Post-løsning træder i kraft,
være op til den enkelte almene boligorganisation, som op-
fylder betingelserne for at blive offentlig afsender, at beslut-
te, om organisationen ønsker at blive tilsluttet Digital Post.
En tilslutning til Digital Post indebærer på linje med andre
offentlige afsendere af post, at udlejeren uden forudgående
aftale kan anvende denne postløsning og udveksle digitale
dokumenter, hvor der i almenlejeloven er krav om skriftlig-
hed.
Det forventes, at langt de fleste almene boligorganisatio-
ner vil tilslutte sig.
Reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere fin-
der anvendelse på digital kommunikation i postløsningen
Digital Post, jf. lovens § 1. Reglerne i loven giver således
rammen for al kommunikation via Digital Post. Dette inde-
bærer, at i de tilfælde, hvor den almene udlejer, hvilket vil
sige boligorganisationen, tilsluttes Digital Post-løsningen,
vil det være reglerne i lov om Digital Post, som vil være
gældende i forholdet mellem udlejeren og lejeren i forhold
til al fremtidig kommunikation. Det vil bl.a. indebære, at le-
jerens eventuelle fritagelse for tilslutning til Digital Post-
løsningen vil skulle ske efter den nævnte lovs regler.
Det vurderes på baggrund af det anførte, at der allerede i
gældende lovgivning om Digital Post findes en række reg-
ler, som vil være gældende i forholdet mellem lejeren og ud-
lejeren ved udveksling af skriftlige meddelelser i lejeforhol-
det via Digital Post. Tilslutningen vil dog indebære behov
for en enkelt ændring af de gældende bestemmelser i almen-
lejeloven.
Som anført under pkt. 2.2.1. følger det af den gældende al-
menlejelovs § 5, stk. 3, at meddelelser efter § 89 og § 90,
stk. 2, ikke kan afgives som digitale dokumenter.
Bestemmelsen indebærer, at betalingspåkrav i dag ikke
kan afgives digitalt men altid skal sendes som fysisk brev.
Baggrunden for, at der i gældende regler stilles krav om,
at påkrav, udlejerens opsigelse og lejerens indsigelse mod
en opsigelse altid skal fremsendes pr. brev, er ifølge forar-
bejderne til bestemmelsen i lovens § 5, stk. 3, den, at lejeren
risikerer at miste boligen, hvis ikke lejeren reagerer på et på-
krav eller ikke får gjort indsigelse mod en opsigelse inden
for de i loven angivne frister.
Set i lyset af, at kommunikation via Digital Post-løsningen
er ganske udbredt og almindelig i dag og henset til den høje
grad af sikkerhed, som ordningen indebærer i forhold til an-
dre e-mailsystemer, foreslås, at også påkrav, udlejerens op-
sigelse og lejerens indsigelse mod udlejerens opsigelse skal
kunne sendes via Digital Post-løsningen. Parterne i lejefor-
holdet vil dog ikke være afskåret fra at afgive de nævnte
meddelelser pr. brev. Fremsendelse pr. brev vil fortsat have
retsvirkning i forholdet mellem parterne.
Digital Post-løsningen indebærer for lejeren mulighed for
at tilmelde sig den såkaldte NemSMS. NemSMS er en fæl-
lesoffentlig sms-løsning, hvor man kan registrere sit mobil-
nummer, hvorefter man kan modtage servicebeskeder pr.
sms fra afsendere af Digital Post. Med NemSMS består mu-
ligheden for nemmere at huske indholdet af meddelelser,
som er sendt via Digital Post, derved at den nævnte sms-tje-
neste indebærer mulighed for at modtage en sms, hvori fris-
ter og andet vigtigt indhold fra selve meddelelsen er gengi-
vet. Denne sms adskiller sig således fra almindelig sms-ad-
visering, som giver besked, når der er ny Digital Post i bor-
gerens indbakke.
Så vidt vides, er der ikke gennemført undersøgelser til be-
lysning af, hvilken kontaktform – fysisk brev eller digital
post – der egner sig bedst i forhold til udsættelsestruede le-
jere.
Set i lyset heraf vil man i Transport- og Boligministeriet
være særdeles opmærksomme på, hvordan antallet af udsæt-
telser af lejere udvikler sig i perioden efter lovens ikrafttræ-
den. Ministeriet følger allerede i dag løbende udviklingen i
antallet af udsættelser af lejere, der mister boligen som følge
af betalingsmisligholdelse. Ministeriet modtager således op-
gørelser herom fra Domstolsstyrelsen to gange om året. Med
indførelse af mulighed for at sende påkrav digitalt vil der
være et særligt fokus på at følge udviklingen på området
meget nøje.
6
2.3. Forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og
plejeboliger
2.3.1. Gældende ret
Lejelovgivningen er karakteriset ved en høj grad af lejer-
beskyttelse, og en lejeaftale er som udgangspunkt uopsigelig
fra udlejerens side.
Ifølge § 85 i almenlejeloven kan udlejeren kun opsige le-
jeaftalen i de tilfælde, som er udtrykkeligt angivet i bestem-
melsen, herunder hvis boligerne skal nedrives eller ombyg-
ges i en sådan grad, at flytning fra boligerne er nødvendig,
hvis lejeren har overtrådt reglerne for god skik og orden i af-
delingen, eller når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt
magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.
Der er således ikke efter bestemmelsen mulighed for at
opsige en lejer af en almen ældrebolig under henvisning til,
at plejebehovet og dermed behovet for en plejebolig stiger.
Bestemmelsen giver endvidere ikke mulighed for at opsige
en lejer af en almen plejebolig, hvis det vurderes, at beboe-
ren ikke længere har behov for en plejebolig.
Der er heller ikke hjemmel i almenlejeloven til at iværk-
sætte forsøg, som indebærer, at lovens regler, herunder reg-
lerne om opsigelse af lejere, kan fraviges.
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der, som et led i den ud-
videde udfordringsret, som noget nyt indsættes bestemmel-
ser om forsøg i almenlejeloven.
Med henblik på at skabe mulighed for at opnå de bedst
mulige rammer for både den enkelte beboer og for fælles-
skabet foreslås, at der i perioden fra 1. januar 2021 til 1. ja-
nuar 2025 kan gennemføres forsøg, hvorefter udlejere af al-
mene ældreboliger og udlejere af almene plejeboliger i helt
særlige tilfælde kan få tilladelse til – under iagttagelse af en
række krav og betingelser – at opsige lejeren.
Forsøgsgodkendelse kan alene tilkomme kommunalbesty-
relser, regionsråd og selvejende institutioner.
Boligministeren vurderer i hvert enkelt tilfælde, om der
skal gives forsøgsgodkendelse på baggrund af den indsendte
ansøgning.
Forsøgene skal afsluttes med en evaluering, som kan dan-
ne grundlag for en vurdering af, om forsøgene skal imple-
menteres i lovgivningen.
Med den i nr. 1 foreslåede forsøgshjemmel åbnes for det
første mulighed for forsøg med opsigelse af lejere i almene
ældreboliger inden for bebyggelser, som rummer både al-
mene ældreboliger og almene plejeboliger. Forsøgsmulighe-
den vil således alene kunne anvendes i bebyggelser, som
omfatter både ældreboliger og plejeboliger. Der er derimod
intet til hinder for, at bebyggelsen derudover indeholder an-
dre boligtyper som fx almene familieboliger og ungdomsbo-
liger.
Den beboer, som vælger at flytte ind i en ældrebolig i en
bebyggelse, som også rummer plejeboliger, kan opleve en
tryghed derved, at lejeren er sikret en plejebolig i samme be-
byggelse, hvis behovet for pleje stiger. Med samspillet mel-
lem de forskellige boligtyper skabes muligheder for et godt
samspil og fællesskaber mellem beboerne indbyrdes. Med
den foreslåede hjemmel til at gennemføre forsøg med opsi-
gelse af lejere i ældreboliger forbedres mulighederne for at
lade ældreboligerne være beboet af borgere, som overvejen-
de ønsker et fællesskab, mens plejeboligerne primært bebos
af beboere, som er mere plejekrævende, og som i højere
grad kan have et ønske om at kunne vælge fællesskabet til
og fra.
Forsøget tager udgangspunkt i et ønske om at få en bebo-
ersammensætning i henholdsvis ældreboligerne og plejebo-
ligerne, som matcher den enkelte beboer.
Det centrale i – og en vigtig forudsætning for at få tilladel-
se til at gennemføre – forsøg med opsigelse af lejere i al-
mene ældreboliger er som nævnt et nærhedsprincip. For at
opsigelse kan gennemføres, skal lejeren være sikret en pleje-
bolig i samme bebyggelse, som ældreboligen er beliggende
i. Dette åbner bl.a. mulighed for, at der kan være personale
tilknyttet hjemmeplejen, som også indgår i personalet til-
knyttet plejeboligerne, således at lejeren efter flytning til en
plejebolig oplever den tryghed, der ligger i at blive mødt af
personale, som lejeren kender i forvejen.
Der stilles en række formelle betingelser, som skal være
opfyldt, for at der kan gennemføres en opsigelse efter den
foreslåede bestemmelse. Det skal klart fremgå af lejeaftalen,
at opsigelse vil kunne ske med 3 måneders varsel, hvis lejer-
ens plejebehov stiger. En vurdering heraf vil ligesom i alle
andre tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om, hvorvidt der
skal ske anvisning til en plejebolig, ske på baggrund af en
visitation, hvor der foretages konkret og individuel vurde-
ring af borgerens behov for en plejebolig.
Finder lejeren og dennes pårørende ikke, at der er grund-
lag for en flytning til en plejebolig, vil klage over visitatio-
nen kunne ske efter reglerne herom i sociallovgivningen, så-
ledes at klage vil kunne ske til Ankestyrelsen.
Lejeren skal senest 1 måned inden opsigelsesvarslets ud-
løb anvises en konkret plejebolig i bebyggelsen, som skal
være til lejerens rådighed fra opsigelsesvarslets udløb. Le-
jeren sikres derved et stykke tid før flytning kendskab til,
hvilken plejebolig der vil danne rammen om livet fremover.
Det vurderes umiddelbart ikke muligt i loven at stille krav
om, at der skal ske anvisning af en konkret plejebolig allere-
de på tidspunktet for afgivelse af opsigelsen. Dette skyldes,
at plejeboliger kan opsiges med 1 måneds varsel, mens opsi-
gelse af ældreboliger skal ske med 3 måneders varsel. Den-
ne forskel i opsigelsesvarslets længde vil kunne indebære en
risiko for tomgang i plejeboligerne, hvis der i loven blev
indsat krav om anvisning af en konkret plejebolig allerede
på tidspunktet for udlejerens afgivelse af opsigelse af lejere i
ældreboliger.
7
Har lejeren af en ældrebolig ikke et ønske om at flytte i en
plejebolig i den samme bebyggelse, kan denne som i alle an-
dre sammenhænge efter fritvalgsreglerne søge en plejebolig
et andet sted.
Udlejeren skal i opsigelsen tilbyde at forestå flytning m.v.
og at afholde lejerens udgifter til flytning og istandsættelse
af det fraflyttede lejemål.
Opsigelse skal afgives under iagttagelse af almenlejelo-
vens generelle regler om opsigelse m.v.
Med lovforslaget åbnes for det andet mulighed for forsøg
med opsigelse af lejere i almene plejeboliger. Med forsøget
gives mulighed for at anvende almene plejeboliger mere
fleksibelt, således at en borger med psykisk funktionsned-
sættelse kan visiteres midlertidigt til en plejebolig med hen-
blik på en senere afklaring af, om borgerens funktionsned-
sættelse har udviklet sig sådan, at borgerens hjælpebehov er
mindsket, således at borgeren vil kunne klare sig i egen bo-
lig, eller om borgeren kan forblive i plejeboligen permanent.
Som reglerne er i dag, er lejere af almene plejeboliger på
lige fod med andre lejere beskyttet mod opsigelse. Det vil
sige, at der kan være lejere af plejeboliger, som er selvhjulp-
ne og ikke har behov for at bo i en plejebolig, men som ud-
lejeren er afskåret fra at opsige. Udlejeren kan på den bag-
grund kun få lejeren til at flytte, hvis lejeren giver samtykke
hertil.
For at kunne opsige lejeren skal det kunne dokumenteres,
at lejerens behov ikke varetages mest hensigtsmæssigt i den
nuværende plejebolig. Det skal dokumenteres, at vurderin-
gen af lejerens behov baserer sig på en tilstrækkelig udred-
ning gennemført ved hjælp af voksenudredningsmetoden
(VUM) eller en tilsvarende metode. Med en lignende meto-
de forstås en anden metode, som lever op til kravene til ud-
redning af borgernes behov, herunder til oplysning af sagen
og inddragelse af borgeren.
Finder lejeren og dennes pårørende ikke, at der er grund-
lag for en flytning til en anden bolig, vil klage over visitatio-
nen kunne ske efter reglerne i sociallovgivningen, således at
klage vil kunne ske til Ankestyrelsen.
Opsigelse vil også i disse forsøg bl.a. være betinget af, at
det udtrykkeligt fremgår af lejeaftalen, at lejeaftalen kan op-
siges af udlejeren, hvis de nævnte betingelser er opfyldt.
Opsigelse skal afgives under iagttagelse af almenlejelo-
vens generelle regler om opsigelse m.v. Der foreslås dog et
længere opsigelsesvarsel end de 3 måneder, som er normalt
efter almenlejeloven. Opsigelse vil kunne ske med 6 måne-
ders varsel.
Lejeren skal senest 3 måneder før opsigelsesperiodens ud-
løb anvises en anden og passende bolig i lokalområdet, som
er til lejerens rådighed fra opsigelsesvarslets udløb.
Endelig vil opsigelse alene kunne ske, hvis en anden bor-
ger venter på en ledig plejebolig det pågældende sted.
Det må forventes, at såvel opsigelse af en lejer i en ældre-
bolig som i en plejebolig samt en deraf følgende anvisning
af en anden bolig vil ske i tæt dialog med lejeren og dennes
pårørende, således at flytningen bliver så nænsom som mu-
lig.
Endelig forudsættes, at forsøg efter den foreslåede be-
stemmelse gennemføres under iagttagelse af og inden for
rammerne af anden relevant lovgivning, herunder sociallov-
givningen.
Dette indebærer, at borgerne fortsat har mulighed for at
udnytte deres muligheder for frit valg, og at reglerne om
flytning uden samtykke skal iagttages. Kommunerne skal
således være opmærksomme på sagsbehandlingstider ved
afgørelser om frit valg og egnethed. Kommunerne skal end-
videre være opmærksomme på den proces, der er fastlagt i
reglerne om flytning uden samtykke.
Manglende overholdelse af forsøgsvilkårene samt de i lo-
ven stillede betingelser for gennemførelse af forsøg kan ef-
ter omstændighederne føre til forsøgsgodkendelsens bort-
fald.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, regio-
ner og kommuner.
Forslaget omkring støtte til etablering og drift af midlerti-
digt husly til uddannelsessøgende giver kommunerne hjem-
mel til at etablere og finansiere en midlertidig ordning.
Kommunerne har imidlertid ikke en pligt til at etablere en
sådan ordning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Anvendelse af Digital Post vil medføre nogle meromkost-
ninger, men der vil modsat hentes besparelser på porto m.v.
Samlet set vurderes det, at meromkostningerne modsvares
og udlignes af besparelser for boligorganisationerne, som
det bemærkes fungerer som non-profit organisationer.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at forslaget om digitalisering i den almene
sektor understøtter, at lejere fremover i højere grad kommu-
nikerer digitalt med udlejeren og dermed i mindre grad via
fysisk post. Forslaget vil dermed lette administrationen for
borgere i lejeforhold.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administra-
tive konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssi-
ge konsekvenser.
8
7. Forholdet til EU-retten
Der er ingen relevante EU-retlige aspekter forbundet med
lovforslaget.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. juli
2020 til den 23. august 2020 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Aarhus Kommune, Advokatrådet, Advokatsamfundet, An-
delsboligernes Fællesrepræsentation, BL – Danmarks Al-
mene Boliger, Bornholms Regionskommune, BOSAM,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Advokater, Dan-
ske Lejere, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, EjendomDanmark, Finans
Danmark, Forsikring & Pension, Grundejernes Investerings-
fond, Husleje- og Beboerklagenævns-foreningen, KL, Kø-
benhavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, P+, Realkreditfor-
eningen, Realkreditrådet, SAPU, Slots- og Kulturstyrelsen,
Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og
Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Digitaliseringsforslaget vil medføre bespa-
relser på porto.
Digitaliseringsforslaget må formodes at med-
føre begrænsede omstillingsomkostninger, da
der i den almene boligsektor skal ske en om-
dannelse af de brevdannende systemer, hvil-
ket evt. kan skabe behov for at entrere med
en leverandør.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Digitaliseringsforslaget vurderes at medfø-
re, at lejere fremover i højere grad kommu-
nikerer digitalt med udlejeren og dermed i
mindre grad via post. Forslaget vil dermed
lette administrationen for borgere i lejefor-
hold.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Der er ingen relevante EU-retlige aspekter forbundet med lovforslaget.
[Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU- regulering]/
[Går videre end minimumskrav
i EU-regulering] (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at kommunal-
bestyrelsen kan yde støtte til dækning af et underskud, der
måtte opstå i forbindelse med etablering og drift af midlerti-
dige boliger og opholdssteder til uddannelsessøgende.
Det foreslås at indsætte overskriften »Støtte til etablering
og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende« efter §
142 b og at indføre § 142 c om støtte til etablering og drift af
midlertidigt husly til uddannelsessøgende.
Det foreslås i almenboliglovens § 142 c, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen kan etablere og finansiere en ordning, som i
forbindelse med studiestart tilbyder et midlertidigt husly til
9
uddannelsessøgende, som er optaget på en uddannelse og
har et akut boligbehov.
Formålet med ordningen vil være at sikre et midlertidigt
husly for de nyoptagne uddannelsessøgende, der i forbindel-
se med studiestart har et akut boligbehov.
Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte kriterier, som
uddannelsessøgende skal opfylde for at blive omfattet af
ordningen. Der kan eksempelvis være tale om, at ansøgeren
er tilmeldt en eller flere fællesanvisninger, er aktiv boligsø-
gende, herunder ansøger om alle boliger, som tilbydes, og/
eller ikke har fået noget boligtilbud. Det er et krav, at ansø-
geren er optaget på en uddannelse, men ikke at den pågæl-
dende faktisk er påbegyndt uddannelse. Det skal fremgå af
retningslinjerne, hvordan ansøgerne vil blive prioriteret, hvis
det samlede antal boligsøgende, der opfylder betingelserne
for at få anvist et midlertidigt husly, overstiger ordningens
kapacitet.
Målgruppen omfatter uddannelsessøgende, som disse er
defineret i almenboliglovens § 52, stk. 1, 1. pkt. Uddannel-
sessøgende omfatter personer, der er under uddannelse, som
berettiger den pågældende til Statens Uddannelsesstøtte i
henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1037 af 30. august 2017. Herudover er uddannel-
sessøgende på en erhvervsuddannelse også omfattet af be-
stemmelsen. Der henvises til vejledning nr. 4120 af 27. de-
cember 1996 om udlejning af almene boliger med senere
ændringer.
Kommunalbestyrelsen vil kunne afgrænse målgruppen
nærmere, herunder vælge, om ordningen alene skal omfatte
1. årsstuderende, eller om den også skal omfatte uddannel-
sessøgende, som skifter studiested og fortsætter studiet i
kommunen, udvekslingsstuderende eller kandidatstuderende
m.v. Det vil således være overladt til kommunalbestyrelsen
at fastsætte serviceniveauet for ordningen.
Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse nærmere kun-
ne beslutte, om ordningen kun skal omfatte uddannelsesin-
stitutioner beliggende inden for kommunens grænser, eller
om ordningen også skal omfatte visse uddannelsesinstitutio-
ner beliggende uden for kommunens grænser.
Midlertidigt husly kan eksempelvis være mobile beboel-
sesvogne, containere indrettet til beboelse, en nedlagt kom-
munal skole, vandrehjem eller hytter på en campingplads.
Kommunalbestyrelsen vil kunne udnytte egne grunde for
placering af eksempelvis beboelsesvogne.
Eksemplerne på midlertidigt husly er ikke udtømmende,
men kommunerne vil ikke kunne etablere egentlige boliger
omfattet af lejelovgivningen, ligesom boliger, som anvendes
til midlertidigt husly, ikke vil blive almene ungdomsboliger,
jf. almenboligloven.
Ved det foreslåede opstilles ikke minimumskrav til det
midlertidige huslys kvalitet eller størrelse, da der alene er ta-
le om et midlertidigt opholdssted.
Bygninger, som anvendes som midlertidigt husly, skal
dog indrettes efter de gældende regler i byggeloven og byg-
ningsreglementet, som gælder uanset, om der er tale om en
midlertidig eller permanent anvendelse. Telte, containere og
andre transportable konstruktioner, der anvendes til midler-
tidigt husly, skal ligeledes overholde gældende krav til be-
boelse, herunder bygningsreglementet. Lejelovgivningen vil
ikke finde anvendelse, hvormed fx lejelovens bestemmelser
om opsigelse, mangler samt fastsættelse og regulering af le-
jen ikke gælder.
Det er hensigten, at tilbuddet om midlertidigt husly til de
uddannelsessøgende er tidsmæssigt begrænset til studiestart.
Ordningen vil således ikke kunne anvendes som et
permanent boligtilbud hele året rundt. Som udgangspunkt
vil en ordning, hvorved der tilbydes et midlertidigt husly i
op til 4-5 måneders varighed, opfylde betingelsen. Lejeafta-
len vil derfor være tidsbegrænset med mulighed for ophør,
så snart den uddannelsessøgende har fået tilbudt en anden
bolig, fx en almen eller privat lejebolig.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med ordningens
etablering udarbejde en finansieringsplan for ordningens
etablering og drift, som skal indeholde de forventede udgif-
ter og indtægter. Som driftsudgifter anses bl.a. forrentning
og afskrivning af anlægsudgifter. Kommunalbestyrelsen
skal tilstræbe, at ordningen som udgangspunkt hviler i sig
selv.
Det foreslås i almenboliglovens § 142 c, stk. 2, at kommu-
nalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisatio-
ner, virksomheder m.v. om ordninger omfattet af stk. 1 og i
den forbindelse yde støtte til dækning af udgifter, der er for-
bundet med ordningen.
Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen får
hjemmel til at finansiere ordningen, herunder til at yde støtte
til etablering og drift. Støtte vil kunne ydes både på forhånd
og i forbindelse med ordningens drift og afslutning.
Kommunalbestyrelsen vil således kunne overlade den
praktiske del af ordningen til en eller flere eksterne aktører,
som herefter skal udføre opgaver i henhold til de retnings-
linjer, som er fastsat af kommunalbestyrelsen, samt selve af-
talen om opgavens overdragelse. Denne administrator vil
kunne stå for praktiske opgaver vedrørende indgåelse af af-
tale med uddannelsessøgende, betaling, vedligeholdelse
m.v. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke vil have
mulighed for at indgå aftaler med private om varetagelse af
myndighedsopgaver, fx fastsættelse af kriterier for udlej-
ning.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med ordningens
etablering og indgåelse af samarbejde med private aktører
udarbejde en finansieringsplan for ordningens etablering og
drift, som skal indeholde de forventede udgifter og indtæg-
ter. Som driftsudgifter anses bl.a. administrationsvederlag til
eksterne aktører og forrentning og afskrivning af anlægsud-
gifter. I forbindelse med finansieringsplanens udarbejdelse
skal også den uddannelsessøgendes betaling fastsættes.
10
Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at ordningen som ud-
gangspunkt hviler i sig selv.
Kommunalbestyrelsens samlede støtte må således højst
svare til det eventuelle underskud, som ordningen vil kunne
medføre, når indtægter, herunder betaling fra de uddannel-
sessøgende, er lavere end udgifter til ordningens etablering
og drift.
Kommunalbestyrelsens beslutninger truffet som led i eta-
blering og drift af den foreslåede ordning vil ikke kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke
findes en klageinstans på området vedrørende etablering af
midlertidigt husly til uddannelsessøgende. Spørgsmål om
lovligheden af kommunalbestyrelsens etablering, finansie-
ring og drift af den foreslåede ordning vil være omfattet af
det almindelige kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn
varetages af Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, at kom-
munerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder, jf. lov om kommunernes styrelse §
48, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrække-
lig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommuner-
nes styrelse § 48 a.
Det forventes, at den foreslåede § 142 c vil afhjælpe den
akutte mangel på boliger til uddannelsessøgende, som især
gør sig gældende i forhold til de nyoptagne uddannelsessø-
gende i forbindelse med sommerstudiestart.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af almenlejelovens § 5, stk. 3, at meddelelser
efter § 89 og § 90, stk. 2, ikke kan afgives som digitale do-
kumenter.
Bestemmelsen indebærer, at betalingspåkrav, udlejers op-
sigelse af en lejeaftale, samt lejers indsigelse mod udlejers
opsigelse ikke kan afgives digitalt, herunder pr. e-mail, men
skal afgives som fysisk brev.
Betaler en lejer ikke sin husleje, kan udlejer ophæve leje-
aftalen, og lejeren skal derefter straks fraflytte det lejede. En
ophævelse af lejeaftalen gennemføres efter de gældende reg-
ler ved, at udlejeren, hvis lejeren ikke har berigtiget restan-
cen senest 14 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kom-
met frem til lejeren, sender lejeren en meddelelse om ophæ-
velse af lejeaftalen. Det skriftlige påkrav skal efter de gæl-
dende regler i almenlejelovens § 5, stk. 3, afgives ved fysisk
brev.
Det foreslås at nyaffatte almenlejelovens § 5, stk. 3, såle-
des, at meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, kan afgives di-
gitalt, når udlejeren er tilsluttet postløsningen Digital Post,
og lejeren ikke er fritaget for obligatorisk tilslutning efter
reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. For
en nærmere beskrivelse af muligheden for at blive fritaget
for Digital Post-løsningen henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.2.1. For udlejere, som ikke er tilsluttet
postløsningen Digital Post, afgives meddelelser efter § 89
og § 90, stk. 2, ved anvendelse af fysisk post.
Det foreslåede vil indebære, at almene udlejere, som er til-
sluttet Digital Post-løsningen, fremover kan fremsende på-
krav og opsigelser af lejere digitalt via Digital Post til lejere.
For lejere, der ikke er fritaget for Digital Post, vil det tilsva-
rende indebære, at lejerens indsigelse mod udlejerens opsi-
gelse kan fremsendes digitalt via Digital Post.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at såvel udlejer som
lejer også fremover kan vælge at sende de omhandlede med-
delelser pr. brev, uanset parterne i øvrigt kommunikerer via
Digital Post i lejeforholdet. Det vil sige, at fremsendelse af
påkrav, udlejerens opsigelse og lejerens indsigelse mod ud-
lejerens opsigelse pr. brev også fremover vil have retsvirk-
ning mellem parterne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.2.
Til nr. 2.
I almenlejeloven findes ikke i dag bestemmelser om for-
søgsordninger. I det omfang, der tidligere har været mulig-
hed for sådanne forsøg, er dette sket ved indsættelse af sær-
lige hjemler i lov om frikommunenetværk.
Det foreslås i almenlejeloven efter kapitel 14 at indsætte
et nyt kapitel 14 a og overskriften »Forsøg«, hvis foreslåede
bestemmelser åbner mulighed for forsøg med opsigelse af
lejere i almene ældre- og plejeboliger.
Det foreslås i almenlejelovens § 89 a, stk. 1, 1. pkt., at bo-
ligministeren kan godkende, at der efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse, et regionsråd eller en selvejende insti-
tution i perioden fra den 1. januar 2021 til den 1. januar
2025 gennemføres forsøg, hvorefter der gives godkendelse
til at fravige reglerne i § 85 om udlejerens opsigelse.
Med den foreslåede bestemmelse gives mulighed for at
ansøge om fravigelse af almenlejelovens § 85 om udlejers
adgang til at opsige lejere.
Forsøgsgodkendelse vil kunne gives efter ansøgning. An-
søgningen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af forsø-
get. Af boligministerens godkendelse skal fremgå længden
af forsøgsperioden og eventuelle nærmere vilkår for god-
kendelsen. Manglende overholdelse af vilkårene kan efter
omstændighederne føre til, at forsøgsgodkendelsen bortfal-
der. Det må i så fald bero på en konkret vurdering, om den
manglende overholdelse af vilkårene har haft konsekvenser
for borgeren, og om borgeren vil kunne gøre krav gældende
som følge heraf.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at der i forsøgsgodkendelsen
kan fastsættes vilkår for godkendelsen.
Det foreslås, at der i forsøgsgodkendelsen kan fastsættes
nærmere krav til forsøgets gennemførelse og evaluering, jf.
nedenfor. Der foreslås ikke indsat en fast grænse i lovgiv-
ningen for, hvor lang en forsøgsperiode kan være. Dette vil
11
bero på en konkret vurdering, men forsøgsperioden kan dog
som udgangspunkt ikke strække sig ud over 4 år.
Det foreslås i stk. 1, 3. og 4. pkt., at det er en betingelse
for godkendelse, at ansøgeren foretager en evaluering af for-
søget. Evalueringen skal tilgå Transport- og Boligministeriet
senest 3 måneder efter forsøgets afslutning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgeren skal
foretage en evaluering af forsøget. Formålet hermed er at
sikre, at forsøget kan medvirke til at danne grundlag for
fremtidige overvejelser på området. Der stilles ikke specifik-
ke krav til form eller omfang af evalueringen, der således vil
afhænge af det konkrete forsøg. Evalueringen skal tilgå
Transport- og Boligministeriet senest 3 måneder efter forsø-
gets afslutning.
I almenlejelovens § 89 a, stk. 2, foreslås, at der efter stk. 1
kan gives godkendelse til forsøg, som opfylder en række be-
tingelser, som er nærmere angivet i bestemmelsen.
I stk. 2, nr. 1, 1. pkt., foreslås, at der kan ske opsigelse af
en lejer af en almen ældrebolig, hvis det fremgår af lejeafta-
len, at lejeaftalen kan opsiges af udlejeren med 3 måneders
varsel, hvis lejerens plejebehov stiger.
Opsigelse vil således alene kunne ske, hvis det fremgår af
lejeaftalen, at udlejeren kan opsige denne, hvis lejerens be-
hov for pleje og støtte ikke længere kan varetages mest hen-
sigtsmæssigt i den nuværende bolig. Opsigelse kan ske med
3 måneders varsel.
Ved opsigelse efter bestemmelsen skal almenlejelovens §§
88 og 89 iagttages, herunder regler om at opsigelse skal ske
skriftligt, at opsigelsesvarslet udløber den første hverdag i
en måned, der ikke er dagen før en helligdag, og at opsigel-
sen skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre
indsigelse mod opsigelsen.
Det er kommunen, som efter sociallovgivningens regler
herom foretager visitation til plejeboliger. Det kan ske efter
en ansøgning eller på kommunens eget initiativ. Når kom-
munen visiterer en person til en plejebolig, sker det på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes
behov. Der lægges vægt på det fysiske, psykiske, sociale
funktionsniveau og den aktuelle boligsituation. En person
har ikke krav på at få tildelt en plads, blot fordi personen har
nået en høj alder.
Er lejeren ikke enig i den foretagne visitation, kan der kla-
ges over denne til Ankestyrelsen. Indgives en sådan klage,
bortfalder opsigelsen. Stadfæster Ankestyrelsen visitationen
til en plejebolig, må der afgives fornyet opsigelse med 3 må-
neders varsel.
I stk. 2, nr. 1, 2. pkt. og 3. pkt., foreslås, at lejeren senest 1
måned inden opsigelsesvarslets udløb skal anvises en pleje-
bolig i samme bebyggelse. Den anviste bolig skal være til
lejerens rådighed fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen ophører.
I den foreslåede bestemmelse stilles krav om, at lejeren,
som opsiges, skal være sikret en plejebolig i samme bebyg-
gelse, som ældreboligen er beliggende i. Det må bero på en
konkret vurdering, om der rent faktisk er tale om samme be-
byggelse. Hensigten hermed er at sikre, at der ligger en tryg-
hed for den enkelte lejer af en ældrebolig i, at denne i tilfæl-
de af opsigelse kun vil kunne blive mødt med krav om flyt-
ning til en bolig inden for samme bebyggelse og ikke til en
plejebolig et andet sted.
Anvisning af en plejebolig skal ske senest 1 måned inden
opsigelsesvarslets udløb.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at det forud-
sættes, at forsøg efter bestemmelsen er baseret på tæt dialog
mellem lejeren og udlejeren, jf. nedenfor ad 5. pkt. Udleje-
ren bør på et tidligt tidspunkt tage kontakt til lejeren og
eventuelt dennes nærmeste pårørende for at få klarlagt lejer-
ens eventuelle ønsker for så vidt angår den fremtidige bolig.
Det må ligeledes tilstræbes at finde en mindelig løsning,
hvis lejeren ikke er tilfreds med den anviste plejebolig. I så
fald kan der opstå behov for at forlænge opsigelsesperioden,
indtil en anden plejebolig, som modsvarer lejerens ønsker,
bliver ledig.
I stk. 2, nr. 1, 4. pkt., foreslås, at det skal fremgå af opsi-
gelsen, at udlejeren tilbyder at forestå flytning m.v. samt at
afholde lejerens udgifter til flytning og til istandsættelse af
det fraflyttede lejemål.
Udlejeren skal i opsigelsen tilbyde at forestå flytning samt
afholde lejerens rimelige og dokumenterede udgifter til flyt-
ning og udgifter til istandsættelse af det fraflyttede lejemål.
Udlejeren forpligter sig således med en opsigelse efter den
foreslåede bestemmelse til at betale lejerens istandsættelses-
udgifter. Dette gælder dog ikke udgifter til istandsættelse
som følge af lejerens misligholdelse.
I stk. 2, nr. 1, 5. pkt., foreslås, at opsigelse og anvisning af
en plejebolig skal ske under inddragelse af lejeren.
Udlejeren bør tage skridt til at indlede dialog med lejeren
og eventuelt dennes pårørende i god tid, inden opsigelse
m.v. finder sted, herunder dialog om eventuelle ønsker til
den fremtidige plejebolig.
I stk. 2, nr. 2, 1. pkt., foreslås, at der kan ske opsigelse af
en lejer med psykisk funktionsnedsættelse af en almen pleje-
bolig i de tilfælde, hvor lejerens tilstand er blevet bedre, og
det vurderes, at lejerens behov for pleje og støtte ikke læn-
gere varetages mest hensigtsmæssigt i den pågældende bo-
lig.
Med den foreslåede bestemmelse stilles en række betin-
gelser for, at udlejere kan få adgang til at gennemføre forsøg
med at opsige lejere med psykisk funktionsnedsættelse af al-
mene plejeboliger. Det er en grundlæggende betingelse for
at kunne opsige efter bestemmelsen, at lejerens funktions-
nedsættelse har udviklet sig sådan, at lejerens behov for
hjælp er mindsket, hvorfor lejerens behov for pleje og støtte
ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den pågæl-
dende bolig.
Afgørelsen af, hvorvidt lejerens behov for pleje og støtte
ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den pågæl-
12
dende bolig, fordi lejerens tilstand er blevet bedre, træffes
på baggrund af kommunens konkrete vurdering af lejeren.
Vurderingen forudsættes baseret på kommunens udred-
ning af lejerens behov gennemført ved hjælp af voksenud-
redningsmetoden (VUM) eller en lignende metode.
VUM er en metode til sagsbehandling på handicapområ-
det og området for udsatte voksne, som bl.a. indeholder en
udredningsmetode. VUM har til formål at understøtte den
faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i kommunens sags-
behandling frem mod afgørelsen under hensyntagen til den
enkelte borgers ressourcer, udfordringer og ønsker. Kommu-
nen skal i sin sagsbehandling sikre en tilstrækkelig oplys-
ning af borgerens sag og i den forbindelse bl.a. inddrage
borgeren. Dermed sikres det, at beslutningen om, hvorvidt
borgerens behov for pleje og støtte varetages mest hensigts-
mæssigt i den nuværende eller i egen bolig, baseres på en
tilstrækkelig og aktuel vurdering af lejerens behov, ressour-
cer og samlede situation.
I stk. 2, nr. 2, 2. og 3. pkt., foreslås, at opsigelse kun kan
ske, hvis det fremgår af lejeaftalen, at opsigelse kan ske med
6 måneders varsel. Lejeren skal senest 3 måneder før opsi-
gelsesperiodens udløb anvises en anden og passende bolig i
lokalområdet, som er til lejerens rådighed fra det tidspunkt,
hvor lejeaftalen ophører.
Opsigelsesvarslet foreslås fastsat til 6 måneder. Baggrun-
den for at foreslå et længere opsigelsesvarsel end de norma-
le 3 måneder efter loven er et ønske om at gøre fraflytningen
af boligen så skånsom som mulig, da målgruppen, det vil si-
ge de personer, som er blevet visiteret til en plejebolig, ge-
nerelt set må antages at være mere sårbare over for ændrin-
ger i deres liv, end andre borgere er.
Ved udlejerens opsigelse af lejeren skal lejeren anvises en
anden passende bolig. Ved en passende bolig forstås en bo-
lig, der med hensyn til boligtype og størrelse passer til lejer-
en. Det skal være en bolig, hvor der tilbydes den pleje og
omsorg, som lejeren har behov for. Der er ikke noget til hin-
der for, at lejeniveauet i den bolig, der tilbydes, overstiger
lejeniveauet i den hidtidige bolig. I udtrykket en passende
bolig ligger dog et krav om, at lejen i den tilbudte bolig skal
stå i et rimeligt forhold til lejerens indkomst.
Det foreslås endvidere, at den tilbudte bolig skal være be-
liggende i lokalområdet set i forhold til den plejebolig, som
lejeren bebor. Hvad der må anses for at ligge inden for loka-
lområdet, vil bero på en konkret vurdering.
Lejeren kan vælge at afslå tilbuddet om en anden bolig og
i stedet selv vælge en anden bolig.
Ved opsigelse efter bestemmelsen skal almenlejelovens §§
88 og 89 iagttages, herunder regler om at opsigelse skal ske
skriftligt, at opsigelsesvarslet udløber den første hverdag i
en måned, der ikke er dagen før en helligdag, og at opsigel-
sen skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre
indsigelse mod opsigelsen.
I stk. 2, nr. 2, 4. pkt., foreslås, at det skal fremgå af opsi-
gelsen, at udlejeren tilbyder at afholde lejerens udgifter til
flytning og istandsættelse af det fraflyttede lejemål.
Udlejeren skal i opsigelsen tilbyde at forestå flytning samt
afholde lejerens rimelige og dokumenterede udgifter til flyt-
ning og udgifter til istandsættelse af det fraflyttede lejemål.
Udlejeren forpligter sig således med en opsigelse efter den
foreslåede bestemmelse til at betale lejerens istandsættelses-
udgifter. Dette gælder dog ikke udgifter til istandsættelse
som følge af lejerens misligholdelse.
I stk. 2, nr. 2, 5. pkt., foreslås, at opsigelse kun kan ske,
hvis en anden borger aktuelt har behov for en ledig bolig det
pågældende sted.
Som en grundlæggende forudsætning for at kunne opsige
lejeren skal kommunen kunne dokumentere, at der aktuelt er
efterspørgsel på og behov for at få lediggjort den pågælden-
de plejebolig.
I stk. 2, nr. 2, 6. pkt., foreslås, at opsigelse og anvisning af
en anden bolig skal ske under inddragelse af lejeren.
Der bør på så tidligt et tidspunkt som muligt tages kontakt
til lejeren og eventuelt dennes nærmeste familie m.fl. for at
få klarlagt lejerens ønsker og behov for så vidt angår den
fremtidige bolig.
I stk. 3 foreslås, at klage over afgørelse om anvisning af
en anden bolig efter stk. 2 kan indbringes for Ankestyrelsen.
Med den foreslåede bestemmelse sikres, at der kan klages
til Ankestyrelsen, hvis lejeren er utilfreds med den anviste
bolig. Indbringelse for Ankestyrelsen sker efter de alminde-
lige regler i sociallovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland,
da hverken almenboligloven eller almenlejeloven gælder for
Færøerne og Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1203 af 3. august 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 142 b indsættes før overskriften før § 143:
»Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til ud-
dannelsessøgende
§ 142 c. Kommunalbestyrelsen kan etablere og finansiere
en ordning, som i forbindelse med studiestart tilbyder et
midlertidigt husly til uddannelsessøgende, som er optaget på
en uddannelse og har et akut boligbehov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med for-
eninger, organisationer, virksomheder eller andre relevante
aktører om ordninger omfattet af stk. 1 og i den forbindelse
yde støtte til dækning af udgifter, der er forbundet med eta-
blering og drift af ordningen.«
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498
af 1. maj 2019 og § 4 i lov nr. 359 af 4. maj 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 5....
Stk. 2....
Stk. 3. Meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, kan ikke af-
gives som digitale dokumenter.
Stk. 4-6....
1. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, kan afgives
digitalt, når udlejeren er tilsluttet postløsningen Digital Post,
og lejeren ikke er fritaget for obligatorisk tilslutning efter
reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. For
udlejere, som ikke er tilsluttet postløsningen Digital Post, af-
gives meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, ved anvendelse
af fysisk post.«
2. Efter kapitel 14 indsættes:
»Kapitel 14 a
Forsøg
§ 89 a. Boligministeren kan godkende, at der efter ansøg-
ning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller en selv-
ejende institution i perioden fra den 1. januar 2021 til den 1.
januar 2025 gennemføres forsøg, hvorefter der gives god-
kendelse til at fravige reglerne i § 85 om udlejerens opsigel-
se. Der kan i forsøgsgodkendelsen fastsættes vilkår for god-
kendelsen. Det er en betingelse for godkendelse, at ansøge-
ren foretager en evaluering af forsøget. Evalueringen skal
tilgå Transport- og Boligministeriet senest 3 måneder efter
forsøgets afslutning.
Stk. 2. Forsøg efter stk. 1 kan godkendes, når følgende be-
tingelser er opfyldt:
14
1) Der kan ske opsigelse af en lejer af en almen ældrebolig,
hvis det fremgår af lejeaftalen, at lejeaftalen kan opsiges
af udlejeren med 3 måneders varsel, hvis lejerens pleje-
behov stiger. Lejeren skal senest 1 måned inden opsigel-
sesvarslets udløb anvises en plejebolig i samme bebyg-
gelse. Den anviste bolig skal være til lejerens rådighed
fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen ophører. Det skal frem-
gå af opsigelsen, at udlejeren tilbyder at forestå flytning
samt at afholde lejerens rimelige udgifter til flytning og
istandsættelse af det fraflyttede lejemål. Opsigelse og an-
visning af en plejebolig skal ske under inddragelse af le-
jeren.
2) Der kan ske opsigelse af en lejer med psykisk funktions-
nedsættelse af en almen plejebolig i de tilfælde, hvor le-
jerens tilstand er blevet bedre, og det vurderes, at lejer-
ens behov for pleje og støtte ikke længere varetages mest
hensigtsmæssigt i den pågældende bolig. Opsigelse kan
kun ske, hvis det fremgår af lejeaftalen, at opsigelse kan
ske med 6 måneders varsel. Lejeren skal senest 3 måne-
der før opsigelsesperiodens udløb anvises en anden og
passende bolig i lokalområdet, som er til lejerens rådig-
hed fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen ophører. Det skal
fremgå af opsigelsen, at udlejeren tilbyder at afholde le-
jerens rimelige udgifter til flytning og istandsættelse af
det fraflyttede lejemål. Opsigelse kan kun ske, hvis en
anden borger har behov for en ledig bolig det pågælden-
de sted. Opsigelse og anvisning af en anden bolig skal
ske under inddragelse af lejeren.
Stk. 3. Klage over afgørelse om anvisning af en anden bo-
lig efter stk. 2 kan indbringes for Ankestyrelsen.«
15