Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Henning Hyllested (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Henning Hyllested (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udfasning af produktion af buræg
Folketinget pålægger regeringen at indføre et forbud mod produktion af buræg senest med udgangen af 2022.
Beslutningsforslag nr. B 16 Folketinget 2020-21
AX025004
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 112, folketingsåret 2019-20. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, til-
læg A, B 112 som fremsat, og tillæg F, møde 67, kl. 10:00.
I Danmark har samtlige store detailkæder meldt ud, at de
udfaser buræg med henvisning til den meget ringe dyrevel-
færd, der er forbundet med denne produktionsform (»Dan-
skerne kræver forbud mod buræg«, pressemeddelelse, Dyre-
nes Beskyttelse, den 12. april 2019). Men produktionen af
buræg er fortsat betydelig, og det skyldes hovedsagelig en
stor efterspørgsel til restauranter, kantiner og catering samt
til fødevareproduktion, f.eks. i brød, kager og dressinger.
Således er cirka hvert femte æg produceret i Danmark et bu-
ræg (»Ægproduktion«, Danske Æg, www.danskeæg.dk/
gproduktion-1). Det svarer til, at der produceres i omegnen
af 217 mio. buræg om året, til trods for at der i 2020 kun er
registreret ti landmænd, der producerer buræg i Danmark
(Det Centrale HusdyrbrugsRegister, 2020). Produktionen af
buræg indbefatter typisk, at høner holdes i bure med net-
gulv, hvor hver høne har, hvad der svarer til et A4-ark plus
et postkort. Der er typisk ti høner i buret, som har siddepind,
en rede og et lille areal med strøelse, hvor hønerne en be-
grænset del af dagen kan støvbade og skrabe. Burene place-
res typisk i tre etager, og de står i lange rækker i en lukket
staldbygning, hvor der hverken er vinduer eller dagslys. Hø-
nernes dagslængde og dagsrytme styres ved hjælp af elek-
trisk lys, så produktionen af æg holdes på det højest mulige
niveau (»Forbud mod produktion af buræg i Danmark«, Dy-
renes Beskyttelse, 2. maj 2019). Selv om høner har været
holdt som husdyr i flere tusinde år, har de bibeholdt mange
af deres naturlige adfærdsmønstre, der ikke kan udføres i
små bure, hvilket ofte medfører negative konsekvenser for
både sundhed og velfærd. Hønerne udvikler stereotyp ad-
færd eller andre adfærdsforstyrrelser, som kommer til ud-
tryk, ved at de f.eks. hakker hinanden. Forskningen viser, at
høner har brug for plads til at bevæge sig og strække vinge-
rne, og at de har behov for at udføre aktiv fødesøgning, sove
hævet over jorden og mulighed for at støvbade. Mangel på
bevægelsesfrihed medfører også, at burhøner har dårlig
knoglesundhed og forskellige livsstilssygdomme. Dyrevel-
færdsorganisationer i Danmark og internationalt har i mange
år advaret og gjort opmærksom på, at produktion af buræg
på ingen måde tilgodeser hønernes velfærd, da burene ikke
giver dyrene mulighed for at udleve deres naturlige adfærd,
og at deres liv er stressende og smertefuldt (»Danskerne
kræver forbud mod buræg«, pressemeddelelse fra Dyrenes
Beskyttelse, den 12. april 2019; »Æglæggende høns«, Ani-
ma, www.anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/æglæg-
gende-høns; »The case for cage-free legislation«, Open
Wing Alliance).
Knap 70 pct. af den danske befolkning mener, at det er
uacceptabelt at holde burhøner (YouGov-måling på vegne af
Anima, udført i perioden den 10. maj 2019 til den 13. maj
2019), og der er dermed en meget bred opbakning fra be-
folkningen til at afvikle burægsproduktionen. En række an-
dre EU-lande, som Danmark normalt sammenligner sig
med, når det kommer til dyrevelfærd, har allerede indført et
forbud mod burhøner. Det drejer sig f.eks. om Tyskland,
Østrig, Luxemburg og Holland (»The case for cage-free le-
gislation«, Open Wing Alliance). Forslagsstillerne mener, at
tiden er moden til at følge i disse landes fodspor, så der også
i Danmark bliver sat en slutdato for denne utidssvarende
produktionsform, som størstedelen af befolkningen ikke ac-
cepterer. Der er ti landmænd, der producerer buræg i Dan-
mark, og disse virksomheder har tilsammen ansat omkring
40 medarbejdere (Det Centrale HusdyrbrugsRegister, 2020;
Virksomhed.dk, 2020). Et forbud mod buræg vil således ik-
ke betyde et stort tab af arbejdspladser. Tværtimod vil pro-
duktionen formentlig blive lagt om til andre produktionsmå-
der, der kræver mere personale til at passe dyrene (»Cost
differential between cage-free laying systems«, Poultry
World, den 3. august 2018, www.poultryworld.net/Eggs/
Articles/2018/8/ Cost-differential-between-cage-free-laying-
systems-317512E/#comments), og samtidig vil det være en
fremtidssikring af ægproduktionen herhjemme.
Forslagsstillerne foreslår, at de sidste producenter af bu-
ræg gives frem til og med 2022 til at udfase burægsprodukti-
onen og omlægge til en mere dyrevenlig produktion. For-
slagsstillerne foreslår, at regeringen afsøger, hvad det vil
koste at omlægge de nuværende burægsproduktioner til en
mere dyrevenlig ægproduktion og til efterfølgende at over-
veje at oprette en pulje på dette beløb, som kan søges af de
nuværende burægsproducenter til omlægning af deres pro-
duktion. Midlerne til puljen kunne f.eks. blive afsat på fi-
nansloven.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af
produktion af buræg.
(Beslutningsforslag nr. B 16)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3