Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25005

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b17/20201_b17_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL),
    Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at udfase produktion af turbokyllinger (Ross 308)
    Folketinget pålægger regeringen at indføre et forbud mod produktion af turbokyllinger (Ross 308) senest med udgangen af
    2022.
    Beslutningsforslag nr. B 17 Folketinget 2020-21
    AX025005
    Bemærkninger til forslaget
    I det første halvår af 2020 har flere kæder i Danmark (AL-
    DI, Lidl, 7-Eleven, Scandic Hotels Denmark, Letz Sushi,
    Halifax, Espresso House og Café Vivaldi) meldt ud, at de
    inden for nærmeste fremtid vil udfase brugen af kyllingera-
    cen Ross 308, også kendt som turbokyllingen, i deres pro-
    dukter eller varesortiment, og flere andre kæder har givet til-
    sagn om at ville følge trop (»Supermarkedskæde standser
    salg af turbokyllinger«, Politiken, den 25. februar 2020.
    »Trods coronakrise: Populær restaurantkæde investerer stort
    i kyllingevelfærd«, Ritzau.dk, den 17. juni 2020. »Dyrevel-
    færd får Aldi til at stoppe salg af turbokyllinger«, dr.dk, den
    12. juli 2020). Ligeledes har Danpo, den største producent af
    kyllinger i Danmark, fremlagt planer for at udfase deres pro-
    duktion af turbokyllinger med udgangen af 2021 (»Danpo
    dropper hurtigtvoksende kyllingerace«, landbrugsavisen.dk,
    den 20. april 2020).
    Turbokyllingen Ross 308 er en kyllingerace, der er avlet
    til ekstremt hurtig vækst. Der er ingen grænser for, hvor me-
    get kyllingerne må vokse dagligt, og de slagtes, når de er
    36-39 dage gamle. På de omtrent 5 uger vokser kyllingera-
    cen fra 40 g til over 2 kg. Kyllingeracen Ross 308 vokser så-
    ledes unaturligt hurtigt, og det har store negative konsekven-
    ser for kyllingernes helbred og adfærd. Flere af kyllingerne
    oplever organsvigt, fordi deres indre organer ikke kan følge
    med den hurtige vækst. Deres ben kan heller ikke følge med,
    og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger
    gamle. Derudover får kyllingerne et uforholdsmæssigt stort
    brystparti, der forstyrrer deres tyngde- og balancepunkt. 3
    ud af 4 af kyllingerne kan derfor ikke gå normalt op til slagt-
    etidspunktet (»Slagtekyllingers opvækst«, Fødevarestyrel-
    sen, www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllinge-
    kød.aspx. »Undersøgelse af gangegenskaber hos danske
    konventionelle og økologiske slagtekyllinger anno
    2016/2017«, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universi-
    tet, 2018. »Slagtekyllinger - sådan lever de«, www.dyrenes-
    beskyttelse.dk, den 18. september 2018. »Industrieventyret
    om den grimme kylling: Turbo-Ross med de store bryster er
    konstrueret ved avanceret, hemmeligt avlsarbejde«, politi-
    ken.dk, den 2. marts 2020).
    Derudover opdrættes kyllingerne i lukkede haller uden na-
    turligt lys og med lysprogrammer med få og korte mørke pe-
    rioder i løbet af en dag. Jo mere lys kyllingerne får, desto
    mere spiser de, og derfor kan de vokse hurtigere. Der er in-
    tet loft over, hvor mange kyllinger der må holdes i en flok,
    og ofte holdes kyllingerne i flokke på over 40.000 (»Slagt-
    ekyllingers opvækst«, Fødevarestyrelsen, www.foedevare-
    styrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllingekød.aspx). Belæg-
    ningsgraden opgøres i kilo per kvadratmeter, og den gen-
    nemsnitlige belægningsgrad er på 40 kg/m2. Det svarer til
    20 kyllinger pr. m2. Det medfører, at kyllingerne ofte lever
    så tæt, at de ikke kan bevæge sig uden at træde på hinanden.
    Kyllingerne lider ofte af varmestress, hvor de har svært ved
    at komme af med overskudsvarmen, og de sidder derfor og
    gisper (»Vokseværk«, www.dyrenesbeskyttelse.dk, den 14.
    august 2018).
    Til sammenligning bliver en økologisk kylling slagtet, når
    den er cirka 63-81 dage gammel (slagtningsalderen afhæn-
    ger af, hvilken type kylling der anvendes), og kyllingen må
    maksimalt vokse med 35 g om dagen. Derudover er der i
    den økologiske kyllingeproduktion krav om, at kyllingerne
    skal have adgang til det fri og til dagslys i stalden. Hver kyl-
    ling skal have mindst 4 m2 udendørsareal tilgængelig, og
    kyllingerne skal være ude mindst 1/3 af deres liv, hvis vejr-
    forholdene tillader det. Derudover må der højst være 4.800
    kyllinger i en flok (»Slagtekyllingers opvækst«, Fødevare-
    styrelsen, www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/
    Kyllingekød.aspx). Den markant langsommere vækst og de
    bedre leveforhold giver i høj grad økologiske kyllinger mu-
    lighed for at udleve deres naturlige adfærd og dermed bedre
    dyrevelfærd.
    På trods af den ringe dyrevelfærd for kyllingetypen Ross
    308 udgør denne race klart størstedelen af den danskprodu-
    cerede kylling. I 2019 blev der slagtet 104.402.000 kyllinger
    i Danmark (»Fjerkræbranchens årsstatistik«, Landbrug og
    Fødevarer, 2020). Heraf var cirka 90 mio. af racen Ross 308
    (»Her er kyllingerne, alle snakker om«, landbrugsavisen.dk,
    den 25. april 2020). Det skønnes desuden, at 9 ud af 10 af de
    solgte kyllingeudskæringer i de danske supermarkeder er af
    kyllingeracen Ross 308 (»Danpo dropper hurtigtvoksende
    kyllingerace«, landbrugsavisen.dk, den 20. april 2020).
    Det er glædeligt, at flere virksomheder og Danmarks stør-
    ste fjerkræsproducent har taget dyrevelfærden i egen hånd.
    Også blandt de danske forbrugere vægter kyllingers velfærd
    højt. En markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer fra
    2019 viser, at 71 pct. af de adspurgte forbrugere tænker over
    dyrevelfærd. Analysen viser desuden, at dyrevelfærd opta-
    ger flest forbrugere, når de køber kylling. I analysen frem-
    hæves det dog også, at få forbrugere er villige til at betale
    meget mere. Hertil må det dog bemærkes, at kun 27 pct. af
    forbrugerne tilkendegiver, at de ikke er villige til at betale
    mere (»Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men
    få har en reel betalingsvilje«, Landbrug og Fødevarer,
    2019). Desuden vurderes det, at forbuddet ikke vil medføre
    store meromkostninger for forbrugeren. Danpo vurderer, at
    deres udfasning af kyllingeracen Ross 308, til fordel for den
    langsommere voksende kyllingerace Ranger Gold, vil give
    en prisstigning på 2-3 kroner for en pakke kyllingebrystfile-
    ter (»Største sejr for dyrevelfærden: Danpo dropper turbo-
    kyllingen«, politiken.dk, den 19. april 2020).
    I Enhedslisten mener vi derfor, at det er på tide, at der og-
    så tages politisk ansvar for dyrevelfærden, og at der sættes
    krav til den animalske produktion. Vi skal i Danmark stile
    efter en omlægning til en økologisk landbrugssektor og en
    naturlig fødevareproduktion med respekt for dyrene. Det
    skal vi gøre for naturen, miljøet, klimaet og dyrenes velfærd.
    I Enhedslisten mener vi, at et forbud mod produktionen af
    2
    kyllingeracen Ross 308, som strider mod al dyrevelfærd, er
    et skridt i den rigtige retning. Enhedslisten mener, at et så-
    dant forbud vil være i god overensstemmelse med formåls-
    paragraffen i den dyrevelfærdslov (lov nr. 133 af 25. februar
    2020), som Folketinget vedtog i februar 2020, hvoraf det
    fremgår, at »Loven har til formål at fremme god dyrevel-
    færd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som
    levende og sansende væsener. Loven har endvidere til for-
    mål at varetage dyreetiske hensyn.«
    Enhedslisten mener derfor, at der bør indføres et forbud
    mod produktion af turbokyllingen Ross 308 i Danmark. Pro-
    duktionen bør udfases frem mod 2022, hvorefter et forbud
    mod produktionen af turbokyllingen bør træde i kraft. Im-
    plementeringen af et sådant forbud skønnes ikke at være for-
    bundet med omlægningsomkostninger af stalde for slagt-
    ekyllingeproducenter. Det forventes, at de fleste producenter
    vil omlægge til en anden, langsommere voksende kyllinge-
    type, som ikke kræver anderledes faciliteter. De langsom-
    mere voksende kyllingeracer er i bekendtgørelsen om frivil-
    lig dyrevelfærdsmærkningsordning (bekendtgørelse nr. 1441
    af 4. december 2019) defineret som kyllingeracer med en
    daglig tilvækst, der er minimum 25 pct. mindre end den dag-
    lige tilvækst for racen Ross 308.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Søren Egge Rasmussen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at udfase produktion
    af turbokyllinger (Ross 308).
    (Beslutningsforslag nr. B 17)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4