Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om at udfase produktion af turbokyllinger (Ross 308). ()
Aktører:
AX25005
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b17/20201_b17_som_fremsat.pdf
Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om at udfase produktion af turbokyllinger (Ross 308) Folketinget pålægger regeringen at indføre et forbud mod produktion af turbokyllinger (Ross 308) senest med udgangen af 2022. Beslutningsforslag nr. B 17 Folketinget 2020-21 AX025005 Bemærkninger til forslaget I det første halvår af 2020 har flere kæder i Danmark (AL- DI, Lidl, 7-Eleven, Scandic Hotels Denmark, Letz Sushi, Halifax, Espresso House og Café Vivaldi) meldt ud, at de inden for nærmeste fremtid vil udfase brugen af kyllingera- cen Ross 308, også kendt som turbokyllingen, i deres pro- dukter eller varesortiment, og flere andre kæder har givet til- sagn om at ville følge trop (»Supermarkedskæde standser salg af turbokyllinger«, Politiken, den 25. februar 2020. »Trods coronakrise: Populær restaurantkæde investerer stort i kyllingevelfærd«, Ritzau.dk, den 17. juni 2020. »Dyrevel- færd får Aldi til at stoppe salg af turbokyllinger«, dr.dk, den 12. juli 2020). Ligeledes har Danpo, den største producent af kyllinger i Danmark, fremlagt planer for at udfase deres pro- duktion af turbokyllinger med udgangen af 2021 (»Danpo dropper hurtigtvoksende kyllingerace«, landbrugsavisen.dk, den 20. april 2020). Turbokyllingen Ross 308 er en kyllingerace, der er avlet til ekstremt hurtig vækst. Der er ingen grænser for, hvor me- get kyllingerne må vokse dagligt, og de slagtes, når de er 36-39 dage gamle. På de omtrent 5 uger vokser kyllingera- cen fra 40 g til over 2 kg. Kyllingeracen Ross 308 vokser så- ledes unaturligt hurtigt, og det har store negative konsekven- ser for kyllingernes helbred og adfærd. Flere af kyllingerne oplever organsvigt, fordi deres indre organer ikke kan følge med den hurtige vækst. Deres ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle. Derudover får kyllingerne et uforholdsmæssigt stort brystparti, der forstyrrer deres tyngde- og balancepunkt. 3 ud af 4 af kyllingerne kan derfor ikke gå normalt op til slagt- etidspunktet (»Slagtekyllingers opvækst«, Fødevarestyrel- sen, www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllinge- kød.aspx. »Undersøgelse af gangegenskaber hos danske konventionelle og økologiske slagtekyllinger anno 2016/2017«, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universi- tet, 2018. »Slagtekyllinger - sådan lever de«, www.dyrenes- beskyttelse.dk, den 18. september 2018. »Industrieventyret om den grimme kylling: Turbo-Ross med de store bryster er konstrueret ved avanceret, hemmeligt avlsarbejde«, politi- ken.dk, den 2. marts 2020). Derudover opdrættes kyllingerne i lukkede haller uden na- turligt lys og med lysprogrammer med få og korte mørke pe- rioder i løbet af en dag. Jo mere lys kyllingerne får, desto mere spiser de, og derfor kan de vokse hurtigere. Der er in- tet loft over, hvor mange kyllinger der må holdes i en flok, og ofte holdes kyllingerne i flokke på over 40.000 (»Slagt- ekyllingers opvækst«, Fødevarestyrelsen, www.foedevare- styrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllingekød.aspx). Belæg- ningsgraden opgøres i kilo per kvadratmeter, og den gen- nemsnitlige belægningsgrad er på 40 kg/m2. Det svarer til 20 kyllinger pr. m2. Det medfører, at kyllingerne ofte lever så tæt, at de ikke kan bevæge sig uden at træde på hinanden. Kyllingerne lider ofte af varmestress, hvor de har svært ved at komme af med overskudsvarmen, og de sidder derfor og gisper (»Vokseværk«, www.dyrenesbeskyttelse.dk, den 14. august 2018). Til sammenligning bliver en økologisk kylling slagtet, når den er cirka 63-81 dage gammel (slagtningsalderen afhæn- ger af, hvilken type kylling der anvendes), og kyllingen må maksimalt vokse med 35 g om dagen. Derudover er der i den økologiske kyllingeproduktion krav om, at kyllingerne skal have adgang til det fri og til dagslys i stalden. Hver kyl- ling skal have mindst 4 m2 udendørsareal tilgængelig, og kyllingerne skal være ude mindst 1/3 af deres liv, hvis vejr- forholdene tillader det. Derudover må der højst være 4.800 kyllinger i en flok (»Slagtekyllingers opvækst«, Fødevare- styrelsen, www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ Kyllingekød.aspx). Den markant langsommere vækst og de bedre leveforhold giver i høj grad økologiske kyllinger mu- lighed for at udleve deres naturlige adfærd og dermed bedre dyrevelfærd. På trods af den ringe dyrevelfærd for kyllingetypen Ross 308 udgør denne race klart størstedelen af den danskprodu- cerede kylling. I 2019 blev der slagtet 104.402.000 kyllinger i Danmark (»Fjerkræbranchens årsstatistik«, Landbrug og Fødevarer, 2020). Heraf var cirka 90 mio. af racen Ross 308 (»Her er kyllingerne, alle snakker om«, landbrugsavisen.dk, den 25. april 2020). Det skønnes desuden, at 9 ud af 10 af de solgte kyllingeudskæringer i de danske supermarkeder er af kyllingeracen Ross 308 (»Danpo dropper hurtigtvoksende kyllingerace«, landbrugsavisen.dk, den 20. april 2020). Det er glædeligt, at flere virksomheder og Danmarks stør- ste fjerkræsproducent har taget dyrevelfærden i egen hånd. Også blandt de danske forbrugere vægter kyllingers velfærd højt. En markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer fra 2019 viser, at 71 pct. af de adspurgte forbrugere tænker over dyrevelfærd. Analysen viser desuden, at dyrevelfærd opta- ger flest forbrugere, når de køber kylling. I analysen frem- hæves det dog også, at få forbrugere er villige til at betale meget mere. Hertil må det dog bemærkes, at kun 27 pct. af forbrugerne tilkendegiver, at de ikke er villige til at betale mere (»Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje«, Landbrug og Fødevarer, 2019). Desuden vurderes det, at forbuddet ikke vil medføre store meromkostninger for forbrugeren. Danpo vurderer, at deres udfasning af kyllingeracen Ross 308, til fordel for den langsommere voksende kyllingerace Ranger Gold, vil give en prisstigning på 2-3 kroner for en pakke kyllingebrystfile- ter (»Største sejr for dyrevelfærden: Danpo dropper turbo- kyllingen«, politiken.dk, den 19. april 2020). I Enhedslisten mener vi derfor, at det er på tide, at der og- så tages politisk ansvar for dyrevelfærden, og at der sættes krav til den animalske produktion. Vi skal i Danmark stile efter en omlægning til en økologisk landbrugssektor og en naturlig fødevareproduktion med respekt for dyrene. Det skal vi gøre for naturen, miljøet, klimaet og dyrenes velfærd. I Enhedslisten mener vi, at et forbud mod produktionen af 2 kyllingeracen Ross 308, som strider mod al dyrevelfærd, er et skridt i den rigtige retning. Enhedslisten mener, at et så- dant forbud vil være i god overensstemmelse med formåls- paragraffen i den dyrevelfærdslov (lov nr. 133 af 25. februar 2020), som Folketinget vedtog i februar 2020, hvoraf det fremgår, at »Loven har til formål at fremme god dyrevel- færd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til for- mål at varetage dyreetiske hensyn.« Enhedslisten mener derfor, at der bør indføres et forbud mod produktion af turbokyllingen Ross 308 i Danmark. Pro- duktionen bør udfases frem mod 2022, hvorefter et forbud mod produktionen af turbokyllingen bør træde i kraft. Im- plementeringen af et sådant forbud skønnes ikke at være for- bundet med omlægningsomkostninger af stalde for slagt- ekyllingeproducenter. Det forventes, at de fleste producenter vil omlægge til en anden, langsommere voksende kyllinge- type, som ikke kræver anderledes faciliteter. De langsom- mere voksende kyllingeracer er i bekendtgørelsen om frivil- lig dyrevelfærdsmærkningsordning (bekendtgørelse nr. 1441 af 4. december 2019) defineret som kyllingeracer med en daglig tilvækst, der er minimum 25 pct. mindre end den dag- lige tilvækst for racen Ross 308. 3 Skriftlig fremsættelse Søren Egge Rasmussen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at udfase produktion af turbokyllinger (Ross 308). (Beslutningsforslag nr. B 17) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4