Fremsat den 7. oktober 2020 af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25006

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b18/20201_b18_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. oktober 2020 af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførelsen af en biodiversitetslov
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag
    til en biodiversitetslov inden årets udgang. Loven skal for-
    pligte regeringen til at fastsætte nationale mål og delmål,
    som sikrer, at mange år med tilbagegang i arter og naturty-
    per vendes til fremgang.
    Biodiversitetsloven skal rumme konkrete målsætninger
    for den danske naturpolitik frem mod 2030, som sikrer en
    rig, mangfoldig og vild natur. Målsætningerne skal omfatte
    både mål for naturarealet, for kvaliteten af naturen og for
    beskyttelsen af arter og naturtyper. Loven skal desuden sik-
    re, at naturpolitikken udformes i overensstemmelse med vi-
    denskabens anbefalinger, og sikre opfyldelse af mål i EU᾽s
    biodiversitetsstrategi og FN᾽s globale biodiversitetsmål –
    både i Danmark og i Danmarks internationale relationer. I
    den forbindelse bør der etableres et uafhængigt biodiversi-
    tetsråd, som løbende kan foretage en faglig vurdering af,
    hvorvidt den til enhver tid siddende regerings naturindsats er
    i overensstemmelse med målsætningerne i biodiversitetslo-
    ven og Danmarks internationale forpligtelser.
    Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2020-21
    AX025006
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
    forslag nr. B 179, folketingsåret 2019-20. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, til-
    læg A, B 179 som fremsat, og tillæg F, møde 119, kl. 10:00.
    Den frie, vilde natur og biodiversiteten er truet. Økosyste-
    mer bryder sammen, og arter dør og forsvinder i et uhørt
    højt tempo. Ikke siden dinosaurernes uddøen er verdens dy-
    rearter forsvundet så hurtigt som i dag. Det viser adskillige
    videnskabelige rapporter. Eksempelvis viser den seneste IP-
    BES-rapport, at intet mindre end 1 million arter lige nu er
    truet af udryddelse (»Nature᾽s dangerous decline ᾽unprece-
    dented᾽ species extinction rates ᾽accelerating᾽«, IPBES Me-
    dia Release, ipbes.net/news/Media-Release-Global-Asses-
    sment).
    I Danmark mærker vi også krisens alvor. Vi er et af de
    lande i EU med den ringeste naturbeskyttelse (»Bevarings-
    status for naturtyper og arter – 2019«, DCE – Nationalt Cen-
    ter for Miljø og Energi; 340, 2019), og sammen med Bang-
    ladesh er vi det mest opdyrkede land i verden (»Sådan ligger
    landet - tal om landbruget 2017«, Danmarks Naturfrednings-
    forening, Dyrenes Beskyttelse). Begge dele har helt mærk-
    bare konsekvenser for naturen og biodiversiteten. Eksempel-
    vis er 11 arter af dagsommerfugle forsvundet fra den danske
    natur de sidste 50 år. Bestanden af viber og sanglærker er
    faldet med henholdsvis 76 pct. og 65 pct. siden 1976
    (»Kæmpe faktatjek slår fast: Intensivt landbrug presser dyr
    og natur«, Danmarks Naturfredningsforening, den 14. febru-
    ar 2018). Ud af de i alt 287 vildtlevende arter bier er 50 ikke
    set siden 1974 (»Topforskere: Her er fakta i debatten om bi-
    er«, Altinget: miljø, den 17. november 2017). Derudover vi-
    ser den seneste NOVANA-rapport, at de danske skove har
    det elendigt (»Rapport: Danske skove har det ringe og er
    blevet mørkere«, Jyllands-Posten.dk, den 19. februar 2019).
    Forslagsstillerne mener, at der er brug for akutte, seriøse
    svar på natur- og biodiversitetskrisen. Naturen og alle de liv,
    dyr og planter, vi deler planeten med, skal have meget mere
    plads, end de har i dag. Det gælder både til lands og til
    vands. Det foreslås helt konkret, at der indføres en egentlig
    biodiversitetslov i Danmark inspireret af klimaloven. Loven
    skal som minimum indeholde følgende mål:
    – Senest i 2030 skal 1/3 af landarealet være beskyttet na-
    tur. Heraf skal 2/3 gøres til naturzone, hvor biodiversite-
    ten har førsteprioritet, og hvor der ikke må foregå kom-
    merciel produktion.
    – Senest i 2030 skal 1/3 af havarealet være beskyttet natur.
    Heraf skal 1/3 være beskyttet mod alle former for udnyt-
    telse og fungere som et videnskabeligt referenceområde.
    – Senest i 2030 skal al statsskov (ca. 110.000 hektar) være
    udlagt som urørt skov. Heraf skal 75.000 hektar være
    udlagt til urørt skov i 2025. Ydermere skal mindst
    50.000 hektar privat skov udlægges til urørt skov senest
    i 2030, hvilket bør ske ud fra de anbefalinger fra Center
    for Makroøkologi, Evolution og Klima, som fremgår af
    rapporten »Bevarelse af biodiversitet i de danske skove«
    (»Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en ana-
    lyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for
    skovens andre samfundsgoder«, Center for Makroøkolo-
    gi, Evolution og Klima, 2016).
    – Senest i 2025 skal det være indskrevet som et krav i na-
    tionalparkloven, at eksisterende og nyudnævnte natio-
    nalparker inden for 5 år lever op til den internationale
    naturbeskyttelsesorganisation IUCN᾽s internationale ka-
    tegorisering af nationalparker (kategori II), hvilket dæk-
    ker over områder, der er rene eller næsten rene naturom-
    råder.
    – Senest i 2050 skal alle naturtyper, hvor det er fysisk mu-
    ligt, have gunstig bevaringsstatus. Fokus skal i den for-
    bindelse være på EU᾽s habitatnaturtyper samt beskyttede
    naturtyper efter naturbeskyttelsesloven.
    Derudover skal følgende sikres gennem biodiversitetslo-
    ven:
    – Biodiversitetsloven pålægger myndighederne at overvå-
    ge arter og naturtyper, så der kan opnås troværdig infor-
    mation om arters og naturtypers tilstand.
    – Biodiversitetsloven omfatter bestemmelse om oprettelse
    af et permanent, uafhængigt og forskningsbaseret biodi-
    versitetsråd, jf. modellen for Det Økonomiske Råd eller
    Klimarådet. Biodiversitetsrådet skal kunne tage emner
    og temaer op af egen drift samt udstyres med et fagligt
    relevant sekretariat.
    – Biodiversitetsloven pålægger myndighederne at gen-
    nemgå, identificere og fjerne/reducere regler og incita-
    menter, som svækker biodiversiteten.
    – Biodiversitetsloven sikrer, at indsatser for biodiversitet
    sker omkostningseffektivt, og at de statslige og kommu-
    nale natur- og skovarealer forvaltes primært med biodi-
    versitet for øje. Dermed ophæves Naturstyrelsens land-
    brugspraksis også øjeblikkeligt.
    – Biodiversitetsloven giver hjemmel til udlæg af naturnati-
    onalparker både på land og til havs.
    – Biodiversitetsloven forpligter Danmark i overensstem-
    melse med de internationale målsætninger fastsat og til-
    trådt af Danmark i regi af både FN og EU.
    – Biodiversitetsloven sikrer borgeres og interessenters ad-
    gang til information, oplysning og deltagelse i demokra-
    tiske høringsprocesser, der vedrører biodiversitet, jf. År-
    huskonventionen.
    For at sikre en ambitiøs indsats og for at anskueliggøre,
    om den aktuelle indsats lever op til målsætningerne i biodi-
    versitetsloven, bør biodiversitetsloven udstyres med konkre-
    te delmål, som kan understøtte den nødvendige fremdrift i
    arbejdet. Det foreslås, at et permanent, uafhængigt og forsk-
    ningsbaseret biodiversitetsråd løbende vurderer regeringens
    indsats og kommer med konkrete anbefalinger til den frem-
    adrettede indsats, sådan som man bl.a. kender det fra Klima-
    rådets arbejde på klimaområdet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Susanne Zimmer (UFG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelsen af en
    biodiversitetslov.
    (Beslutningsforslag nr. B 18)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3