Fremsat den 7. oktober 2020 af Morten Messerschmidt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 7. oktober 2020 af Morten Messerschmidt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flagning i Folketinget
Folketinget vedtager at fastholde de regler for flagning i Folketinget, der var gældende indtil september 2019.
Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2020-21
AX024985
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 70, folketingsåret 2019-2020, men med nye indle-
dende bemærkninger, der aktualiserer forslaget. Der henvi-
ses til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2019-20, tillæg A, B 70 som fremsat, og tillæg F, møde 60,
kl. 11:27.
Den 6. februar 2020 behandlede Folketinget beslutnings-
forslag nr. B 70 om reglerne for flagning i Folketinget. An-
ledningen var, at Folketingets Præsidium et halvt år før hav-
de truffet en flertalsbeslutning om, at det også skal være mu-
ligt at flage med EU-flag den 9. maj og FN-flag den 24. ok-
tober.
Forslagsstillerne var imod beslutningen med den begrun-
delse, at de nævnte flag ikke repræsenterer nationer og folk,
men derimod internationale, tværnationale politiske organi-
sationer. Et flertal af Folketingets partier fandt ikke anled-
ning til at støtte forslaget.
Det, der nu aktualiserer en genfremsættelse af forslaget, er
en ny beslutning i Præsidiet om at flage med regnbueflaget i
forbindelse med lgbt-festivalen Copenhagen Pride Week.
Med beslutningen udvides adgangen til at flage i Folketin-
get til ikke blot at være med nationalitetsflag og med flag,
der repræsenterer internationale, tværnationale politiske or-
ganisationer som EU og FN, men til også nu at omfatte flag
fra internationale græsrodsbevægelser.
Så sent som den 28. august 2019 hed det i et notat fra Fol-
ketingets Præsidium, at Folketingets formand »jævnligt
modtager henvendelser med ønske om, at Folketinget skal
flage ved særlige anledninger, der ikke er nævnt i den offici-
elle cirkulæreskrivelse«, og at der netop i den forbindelse
var fremsat ønske fra et folketingsmedlem om flagning med
regnbueflaget.
Ønsket blev imidlertid afvist med begrundelsen, at »så-
fremt Folketinget åbner op for at afvige de officielle flagreg-
ler, fx ved Copenhagen Pride-ugen, kan det blive vanskeligt
at give afslag til andre organisationer, som henvender sig
med ønske om flagning ved deres mærkedag«. Herefter
nævnes bl.a. WHO-dag, »Knæk Cancer«-dag, aids-dag og
andre mærkedage.
Notatet taler sit eget tydelige sprog, og mere enkelt kan
det i grunden ikke siges. Fra begyndelsen burde denne sunde
fornuft også have omfattet EU- og FN-flagene, for allerede
ved at give tilladelse til flagning med disse blev der åbnet
for glidebanen.
Folketingets Præsidium har bragt sig i en overordentlig
vanskelig situation, hvor det bliver vanskeligt at give afslag
på henvendelser fra andre græsrodsbevægelser, fordi afvis-
ningerne straks – og med rette – vil blive tolket politisk. Det
var netop den udvikling, Dansk Folkeparti advarede mod
med beslutningsforslag nr. B 70 (folketingsåret 2019-20).
Som en krølle på Præsidiets beslutning om at tillade flag-
ning med regnbueflaget skal det for fuldstændighedens
skyld nævnes, at ikke alle medlemmer af Præsidiet var in-
volveret i beslutningen. Sagen om flagning med regnbuefla-
get blev lynbehandlet via e-mail på et døgn, og ved en fejl
blev præsidiemedlemmet fra Dansk Folkeparti ikke hørt.
Præsidiemedlemmet blev først klar over beslutningen, efter
den var taget, fordi Danmarks Radio kontaktede præsidie-
medlemmet om en kommentar til beslutningen. Præsidie-
medlemmet ville have talt og stemt imod beslutningen.
Det skal understreges, at forslagsstillerne ikke har noget
imod regnbueflaget og har sympati og respekt for lgbt-per-
soner. De fortjener opbakning og anerkendelse. Men derfra
og til at flage med regnbueflaget foran Folketinget er at gå
for vidt.
Forslagsstillerne henviser endvidere til nedenstående be-
mærkninger, som er uændrede fra beslutningsforslag nr. B
70 (folketingsåret 2019-20):
Folketingets Præsidium traf i september 2019 beslutning
om fremover fra Folketingets hovedtrappe i Rigsdagsgården
at flage med flag, der ikke knytter sig til nogen nation eller
noget folk. Konkret gælder det, at der fremover vil blive fla-
get med EU-flag den 9. maj og FN-flag den 24. oktober. Be-
slutningen blev bl.a. omtalt i nyheden »Nye flagregler for
Folketinget« af 11. september 2019 på Folketingets hjem-
meside.
Forslagsstillerne finder beslutningen forkert, idet der her-
med gøres op med en lang tradition, hvor Folketinget alene
har flaget med nationale flag. Som det naturligste flages der
selvsagt med Dannebrog i hverdagen, ligesom der ved stats-
besøg flages med den besøgendes nationalitetsflag og de
nordiske flag har haft deres naturlige rolle. Denne gode tra-
dition har et flertal i Folketingets Præsidium tilsidesat for at
bane vej for, at også organisationers flag kan benyttes i Fol-
ketingets flagstænger. Dette er problematisk af flere grunde.
Først og fremmest er det velkendt, at politiske organisatio-
ner som EU, FN, NATO og andre deler vandene mellem po-
litikere såvel som borgere. Det er flag, der forbindes med
bestemte politiske programmer og projekter, mens et natio-
nalitetsflag knytter an til en nation, et folk, og således er hæ-
vet over politik.
Folketinget skal som institution ikke tage stilling, men
skal derimod favne alle danskere, forenet i demokratiet. Det-
te gør sig ikke mindst gældende i relation til Folketingets fy-
siske fremtoning. Lige så naturligt det således er at markere
et udlandsbesøg ved at flage med gæsternes nationalflag, li-
ge så unaturligt vil det være, at der nu i Folketingets flag-
stænger og master vil kunne ses flag, der med politiske
over- og undertoner deler vandene. Det er en uskik, fordi
Folketinget som institution dermed bliver polariseret og po-
lariserende, mens selve ideen med folkestyre, Folketing og
grundlov er, at de skal kunne favne alle – uanset hvor i det
politiske spektrum man personligt befinder sig.
2
Ved at flage med en organisations flag tager Folketinget
stilling. Og det skal Folketinget netop ikke. Den slags har
man Folketingets medlemmer til. De kan på partikontorer
m.v. naturligvis flage med alle de flag, de ønsker, men ikke i
Folketinget som institution. For uanset hvor stort et eventu-
elt flertal der i Folketinget måtte være for dansk medlem-
skab af internationale organisationer som EU, Europarådet,
FN eller andet, ændrer det ikke på, at der om disse organisa-
tioner og deres virke er en politisk debat, som deler befolk-
ningen. Ved at flage med disse organisationers flag allierer
Folketinget som institution sig med den del af befolkningen,
der måtte have veneration for den pågældende organisation.
Med sin beslutning bidrager Folketingets Præsidium således
til en splittelse af befolkningen, endda i en tid, der kalder på
samling og sammenhold omkring de institutioner, vi har til
fælles, og som vi – hævet over politiske uenigheder – alle
kan finde sammen om og støtte.
Forslagsstillerne ønsker derfor at omgøre Præsidiets be-
slutning, således at den praksis, der var gældende frem til
september 2019, også vil være den for fremtiden gældende,
og at der således alene flages med nationalflag i Folketin-
gets flagstænger m.v.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om flagning i Folketinget
(Beslutningsforslag nr. B 1)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4