Fremsat den 7. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 7. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nationale standarder for danskkundskaber hos personalet i ældreplejen
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag, der indfører standarder for danskkund-
skaber hos personalet i ældreplejen, så det sikres, at hverken de pårørende eller de ældre skal opleve, at det er vanskeligt at
kommunikere med personalet.
Beslutningsforslag nr. B 2 Folketinget 2020-21
AX024986
Bemærkninger til forslaget
I Danmark er det fælles sprog dansk, og selv om Danmark
er et lille land, findes der en række af forskellige dialekter,
som kan være meget forskellige, men som alle er danske.
Det er der sjældent problemer med, fordi vi har den fælles
danske sprogstamme.
Problemet opstår, når udenlandsk personale i ældreplejen
ikke kan gøre sig forståelig over for den ældre og de pårø-
rende. Det er i forvejen en sårbar situation, når ens nære
flytter på plejehjem eller i plejebolig, og derfor er en god og
nærværende kommunikation med personalet afgørende for
tilliden, både for den ældre selv og for de pårørende. Et ek-
sempel på den utryghed, de pårørende oplever, når de sprog-
lige kompetencer ikke er til stede, kan ses i artiklen fra Sjæl-
landske Nyheder den 10. juni 2020, »Personale på plejecen-
tre skal blive bedre til dansk«.
Ældre borgere på plejehjem er ofte svækkede, og i mange
tilfælde er hverken hukommelsen eller hørelsen så god, som
den plejede at være.
Der findes allerede lovkrav om, at sundhedspersoner fra
tredjelande, som ønsker at arbejde i Danmark, skal bestå en
sprogtest. Denne ordning har været kritiseret for, at den kun
sikrer, at sundhedspersonen kan skrive og læse dansk. Kri-
tikken af sprogtesten udfoldes bl.a. i en artikel fra dr.dk fra
den 9. november 2019, »Man skal kunne forstå, hvad lægen
siger: Regeringen vil stille krav til læger fra udlandet«
Kravene til sproglige kompetencer gælder imidlertid kun
for sundhedspersoner, der har en sundhedsfaglig uddannel-
se, de gerne vil have anerkendt i form af en autorisation, når
de kommer til Danmark.
Mange af de ansatte i ældreplejen, som ikke taler forstå-
eligt dansk, har fået deres SOSU-uddannelse her i landet el-
ler i andre EU/EØS-lande, og derfor stilles der ikke i lovgiv-
ningen krav om, at deres danskkundskaber skal have et vist
niveau. Andre er slet ikke uddannet inden for faget og har
derfor hverken skullet leve op til sprogkravene eller skullet
gennemføre et studie, hvor pensum er dansk.
I den offentlige debat er det typisk de udenlandske lægers
danske sprogkundskaber, der fylder. Men behovet for bedre
sproglige kompetencer er mindst lige så akut i pleje- og om-
sorgssektoren.
Derfor er der behov for at fastsætte nationale standarder
for danskkundskaber i ældreplejen. Det er ledelsens ansvar
at sikre, at de nationale standarder overholdes af alt persona-
le.
Ved ansættelse af nyt personale i ældreplejen bør ledelsen
være forpligtet til at sikre sig, at ansøgeren taler tydeligt og
forståeligt dansk, og at ansøgeren kan læse og skrive dansk,
så den påkrævede dokumentation kan ske på betryggende
vis. Hvis der er tvivl om ansøgerens danskkundskaber, kan
vedkommende ikke ansættes, medmindre ledelsen først sik-
rer sig, at danskkundskaberne bliver forbedret, så de lever
op til de nationale standarder.
Danskprøve 3 tager ikke i tilstrækkelig grad højde for
samtaleevnerne, og derfor vil det ikke være tilstrækkeligt at
udvide kravet om en bestået danskprøve 3 til også at gælde
personalet i ældreplejen.
Formålet med nationale standarder for danskkundskaber
hos personalet i ældreplejen er at sikre, at personalet ube-
sværet, flydende og tydeligt kan føre en samtale på dansk
med de ældre, pårørende og andre fagpersoner.
Derfor bør der i de nationale standarder indgå krav om, at
personalet skal kunne:
– føre en ubesværet samtale på dansk om almindelige
hverdagsemner med den ældre borger.
– føre en ubesværet samtale på dansk om den ældre bor-
gers tilstand med de pårørende.
– føre en ubesværet samtale på dansk om faglige observa-
tioner og instruktioner med andre fagpersoner.
– læse og skrive dansk på et niveau, som gør
vedkommende i stand til at orientere sig i journaler m.v.
og opfylde dokumentationskravene på betryggende vis.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nationale standarder
for danskkundskaber hos personalet i ældreplejen.
(Beslutningsforslag nr. B 2)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3